Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 18. april 2023

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28570

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l49/20222_l49_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 18. april 2023
    Forslag
    til
    Lov om ændring af kriminallov for Grønland, retsplejelov for Grønland og
    forskellige andre love
    (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme,
    pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere m.v. og ændringer som følge af modernisering af arve- og
    skiftelovgivningen i Grønland)
    Justitsministeriet
    § 1
    I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045
    af 7. september 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 168
    af 27. februar 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 572 af 10. maj
    2022, foretages følgende ændringer:
    1. § 77, stk. 1 og 2, affattes således:
    »For voldtægt dømmes den, der har samleje eller andet
    seksuelt forhold med en person, som ikke har samtykket
    heri.
    Stk. 2. For voldtægt dømmes den, der har samleje eller
    andet seksuelt forhold til et barn under 12 år.«
    2. I § 79 ændres »§ 77, stk. 1, nr. 3.« til: »§ 77, stk. 2.«
    § 2
    I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1581
    af 13. december 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 149
    af 7. februar 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 572 af 10. maj
    2022, foretages følgende ændringer:
    1. I § 44, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
    2. I § 44 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Domsmænd medvirker ikke i kriminalsager, som
    fremmes efter § 449 a.«
    3. I § 50, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »som
    tilståelsessag« til: »efter § 449 a«.
    4. I § 55 og § 57, stk. 1, indsættes efter »lovgivningen«: »,
    herunder arveloven, lov om skifte af dødsboer og lov om
    ægtefælleskifte m.v.,«.
    5. I § 94, stk. 5, ændres »§ 147 e og § 147 f, stk. 2,« til: »§
    147 e, § 147 f, stk. 2, og § 147 g«.
    6. I § 128, stk. 1, ændres »denne lov« til: »lov«.
    7. Efter § 128 indsættes i kapitel 10:
    »Digital kommunikation
    § 128 a. Krav om skriftlighed i kriminalretsplejen er ikke
    til hinder for anvendelse af digital kommunikation eller an-
    vendelse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder.
    Stk. 2. Regler, der stiller krav om underskrift, er ikke
    til hinder for, at meddelelser sendes med digital post, hvis
    meddelelsen er forsynet med digital signatur.
    Stk. 3. En meddelelse, der sendes med digital kommuni-
    kation, anses for at være kommet frem, når den er tilgænge-
    lig for modtageren.«
    8. § 270 ophæves.
    9. I § 283, stk. 1, ændres »§ 448 c« til: »§§ 448 f og 448 h«.
    10. I § 283, stk. 2, ændres »§ 448 f« til: »§ 448 g«.
    11. I § 321, stk. 1, nr. 3, ændres »tabt.« til: »tabt,«.
    12. I § 321, stk. 1, indsættes som nr. 4:
    »4) sagen fremmes i medfør af § 453, stk. 3, nr. 4, og der
    bliver spørgsmål om anstaltsanbringelse.«
    13. Overskriften før § 440 ophæves.
    Til lovforslag nr. L 49 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Justitsmin., j.nr. 2022-490-0374
    AX028570
    14. § 440 ophæves.
    15. Efter § 449 indsættes før overskriften før § 450:
    »Tilståelsessager
    § 449 a. Afgiver sigtede i et retsmøde efter § 357 eller
    § 447 eller under hovedforhandlingen efter § 472 en uforbe-
    holden tilståelse i en kriminalsag, hvor domsmænd ellers
    skulle have medvirket, kan sagen straks fremmes til dom,
    uden at der udarbejdes anklageskrift, hvis
    1) tilståelsens rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt forelig-
    gende oplysninger,
    2) sigtede og anklageren giver samtykke,
    3) retten ikke finder det betænkeligt at afgøre sagen uden
    hovedforhandling og
    4) der ikke bliver spørgsmål om anvendelse af kriminallo-
    vens kapitel 33 og kapitel 34.
    Stk. 2. Inden retten afsiger dom, skal sigtede gøres be-
    kendt med det forhold, tiltalen angår, og have lejlighed til at
    udtale sig. Er der behov for at skaffe yderligere oplysninger
    i sagen, sker dette efter reglerne i kapitel 34, og sigtede skal
    have lejlighed til at udtale sig om disse oplysninger.
    Stk. 3. Er sigtede anholdt eller tilbageholdt under retsmø-
    det, skal den forsvarer, der er beskikket efter § 321, stk. 1,
    nr. 1, have lejlighed til at gøre sig bekendt med sagen, drøfte
    den med sigtede og udtale sig over for retten, inden sigtede
    giver samtykke efter stk. 1, nr. 2. Forsvareren skal være til
    stede i retten, når sigtede giver sit samtykke.
    Stk. 4. Er sigtede ikke anholdt eller tilbageholdt under
    retsmødet, skal sigtede tilbydes at få beskikket en forsvarer,
    inden sigtede giver samtykke efter stk. 1, nr. 2. Hvis der
    efter sigtedes ønske beskikkes en forsvarer, finder stk. 3
    tilsvarende anvendelse.
    Stk. 5. Afsigelse og forkyndelse af dom sker efter de reg-
    ler, som gælder for andre domme, der afsiges af kredsretten i
    kriminalsager.
    Stk. 6. En sag, der er omfattet af § 301, stk. 1, nr. 2, kan
    ikke behandles som tilståelsessag.
    Stk. 7. Oplysning om det forhold, som den pågældende
    tiltales for, og om, at sigtede og anklagemyndigheden har
    samtykket i, at sagen fremmes som tilståelsessag, skal tilfø-
    res retsbogen. Hvis sigtede ikke ønsker at få beskikket en
    forsvarer, jf. stk. 4, skal dette også tilføres retsbogen.
    Stk. 8. Retten kan bestemme, at sigtede skal deltage i et
    retsmøde efter stk. 1 ved anvendelse af fjernkommunikation
    med billede, hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er
    nødvendig. En eventuel forsvarer skal deltage i retsmødet
    på samme sted som sigtede, medmindre retten finder det
    ubetænkeligt, at forsvareren i stedet møder frem i retten. Om
    sigtedes og forsvarerens deltagelse i retsmødet gælder i øv-
    rigt §§ 128 og 163. § 466, stk. 2, finder tilsvarende anven-
    delse.
    § 449 b. I sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at
    ville medføre andre følger end bøde eller konfiskation, kan
    anklagemyndigheden i et bødeforelæg tilkendegive sigtede,
    at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig
    skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
    nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet
    bøde og eventuelt tillige acceptere konfiskation. Fristen kan
    efter anmodning forlænges af anklagemyndigheden.
    Stk. 2. Reglerne i § 437, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, om
    krav til indholdet af anklageskrift finder tilsvarende anven-
    delse på bødeforelæg.
    Stk. 3. En sigtet under 18 år kan i umiddelbar forbindelse
    med lovovertrædelsen vedtage en bøde uden samtykke fra
    indehaveren af forældremyndigheden.
    Stk. 4. Hvis sigtede vedtager bøden, bortfalder videre for-
    følgning, jf. dog § 315, stk. 1, og § 449 c, stk. 2. Vedtagel-
    sen har samme gentagelsesvirkning som en dom.
    § 449 c. Har sigtede i umiddelbar forbindelse med lov-
    overtrædelsen vedtaget en bøde og eventuelt konfiskation,
    jf. § 449 b, er vedtagelsen ikke til hinder for, at anklagemyn-
    digheden efter anmodning nedsætter bøden som følge af
    sigtedes særlig lave indtægt.
    Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan sigtede
    inden 14 dage fra vedtagelsen tilbagekalde sin vedtagelse
    ved meddelelse til politiet. Er sigtede under 18 år, kan også
    indehaveren af forældremyndigheden tilbagekalde vedtagel-
    sen.
    Stk. 3. Politiet vejleder sigtede om reglerne i stk. 1 og
    2. Er sigtede under 18 år, vejleder politiet også indehaveren
    af forældremyndigheden om reglerne i stk. 1 og 2.
    Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
    vejledning efter stk. 3.«
    16. I § 452, stk. 2, 1. pkt., ændres »kan« til: »skal«.
    17. § 453, stk. 3 og 4, affattes således:
    »Stk. 3. En hovedforhandling skal, hvis anklagemyndig-
    heden fremsætter begæring herom, fremmes til dom i tiltal-
    tes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse
    nødvendig,
    1) når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er for-
    kyndt for den pågældende,
    2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse
    har forladt retten uden rettens tilladelse,
    3) når der under sagen alene er spørgsmål om anbringelse
    i anstalt i 1 år eller derunder, konfiskation, udvisning,
    rettighedsfrakendelse eller erstatning og tiltalte har gi-
    vet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen,
    4) når tiltalte ikke idømmes andre følger end anbringelse
    i anstalt i 6 måneder eller derunder, bøde, konfiskation,
    udvisning, førerretsfrakendelse eller erstatning, eller
    5) når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt
    vil føre til tiltaltes frifindelse.
    Stk. 4. Medmindre tiltalte har samtykket heri, kan hoved-
    forhandlingen kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4,
    hvis tiltalte har været lovligt indkaldt og det af indkaldelsen
    fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan med-
    føre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår.«
    18. I § 467, stk. 2, indsættes som nr. 6:
    »6) Tilførsler til politiets rapporter om forklaringer, som til-
    talte har afgivet til politiet om sigtelsen, når forsvareren
    2
    begærer det, i sager, der fremmes i tiltaltes fravær i
    medfør af § 453, stk. 3, nr. 4.«
    19. I § 472 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Hvis tiltalte afgiver en fuldstændig tilståelse, af-
    gør retten, om og i hvilken udstrækning yderligere bevisfø-
    relse skal finde sted.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    20. § 474, stk. 3, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
    »Hvis sagen i medfør af § 453, stk. 3, er fremmet i
    tiltaltes fravær, skal udskriften forkyndes. Er sagen fremmet
    i tiltaltes fravær i medfør af § 453, stk. 3, nr. 4, skal for-
    kyndelse af udskriften ske for tiltalte personligt, medmindre
    tilsigelsen har været forkyndt for denne personligt.«
    21. Efter § 592 indsættes i kapitel 44:
    »§ 592 a. Hvis sagen i medfør af § 453, stk. 3, nr. 4,
    er fremmet i tiltaltes fravær, kan domfældte begære sagen
    genoptaget til ny forhandling, hvis domfældte godtgør at
    have haft lovligt forfald og ved vedkommende utilregnelige
    omstændigheder har været forhindret i i tide at anmelde
    dette, eller at stævningen ikke rettidigt er kommet til dom-
    fældtes kundskab. Begæringen må fremsættes over for den
    ret, som har afsagt dom i sagen, inden 14 dage fra dommens
    forkyndelse efter § 474, stk. 3, 3. og 4. pkt. Retten kan
    undtagelsesvis genoptage sagen, hvis begæring indgives se-
    nere, men inden 1 år efter dommens forkyndelse. Reglerne
    i §§ 585-590 finder tilsvarende anvendelse. Nægtes genopta-
    gelse, kan spørgsmålet indbringes for Den Særlige Klageret
    efter reglerne om kære til Højesteret.
    Stk. 2. Udebliver domfældte under den nye hovedforhand-
    ling, hæver retten sagen ved beslutning, der skal begrundes,
    og den afsagte dom bliver stående ved magt.
    § 592 b. Hvis en kriminalsag genoptages i medfør af §
    592 a, kan tilførsler til retsbogen om forklaringer afgivet
    af vidner og skønsmænd under den forudgående behandling
    foruden i de i § 467 nævnte tilfælde anvendes som bevis-
    middel, hvis ingen af parterne inden hovedforhandlingen har
    anmodet om fornyet afhøring.«
    Finansministeriet
    § 3
    I lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1291 af 14. november 2015, foretages
    følgende ændringer:
    1. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
    »Kapitel 7
    Særbestemmelse om dommere og andre
    tjenestemandsansatte jurister samt kredsdommere ved
    Grønlands retsvæsen«.
    2. I § 34, stk. 2, ændres »65 år« til: »70 år«.
    3. I § 34, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
    »Dette gælder også for kredsdommere ved Grønlands
    retsvæsen.«
    Social-, Bolig- og Ældreministeriet
    § 4
    I lov for Grønland om børns retsstilling, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 805 af 30. juni 2015, foretages
    følgende ændringer:
    1. § 21, stk. 1, 2. pkt., og § 22, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
    2. I § 21, stk. 2, ændres »en efterlevende« til: »den længstle-
    vende«.
    3. I § 22, stk. 3, ændres »Skifteretten« til: »Retten«.
    4. § 23 ophæves.
    § 5
    I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som sat i
    kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 307 af 14.
    maj 1993, som ændret ved kongelig anordning nr. 321 af
    26. april 1996, kongelig anordning nr. 197 af 7. marts 2016
    og kongelig anordning nr. 679 af 6. juni 2016, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 25, stk. 1, ændres »efterlevende« til: »længstlevende«.
    2. § 25, stk. 4, ophæves.
    3. I § 26 ændres »en efterlevende« til: »den længstlevende«.
    § 6
    I lov om ægteskabets retsvirkninger, som sat i kraft for
    Grønland ved lov nr. 150 af 31. marts 1993, som ændret
    ved § 2 i lov nr. 103 af 3. februar 2016, foretages følgende
    ændringer:
    1. § 23 affattes således:
    »§ 23. Har en ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske
    anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller
    på anden uforsvarlig måde i væsentlig grad formindsket den
    del af fællesboet, hvorover den pågældende råder, kan den
    anden ægtefælle forlange vederlag herfor af det beholdne
    fællesbo eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af den først-
    nævnte ægtefælles særeje for halvdelen af det manglende
    beløb. Den anden ægtefælles arvinger har ret til sådant ve-
    derlag af det beholdne fælleseje eller, hvis dette ikke er
    tilstrækkeligt, af den førstnævnte ægtefælles fuldstændige
    særeje for halvdelen af det manglende beløb.
    Stk. 2. En ægtefælle har ligeledes ret til sådant vederlag,
    såfremt den anden ægtefælle har anvendt midler af fællesbo-
    et til erhvervelse eller forbedring af sit særeje eller af sådan-
    ne rettigheder som nævnt i § 15, stk. 2. En ægtefælles arvin-
    ger har ret til sådant vederlag, hvis den anden ægtefælle har
    3
    anvendt midler af sit fælleseje eller af sit skilsmissesæreje til
    erhvervelse eller forbedring af sit fuldstændige særeje.
    Stk. 3. Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til
    bedste for sin bodel, har ægtefællen ret til vederlag herfor af
    bodelen. En ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag,
    hvis ægtefællen har anvendt midler af sit fuldstændige sær-
    eje til forbedring af sin bodel eller af sit skilsmissesæreje.«
    2. § 40, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Afgørelser truffet af retten kan kæres efter regler-
    ne om kære af civile sager i retsplejelovens kapitel 43.«
    3. § 41 ophæves.
    4. § 42 affattes således:
    »§ 42. Hvad der udlægges en ægtefælle på skifte efter
    en bosondring eller tilfalder denne efter formuefællesskabets
    ophør, jf. § 51 i lov om ægtefælleskifte m.v. som sat i
    kraft for Grønland ved kongelig anordning, bliver dennes
    fuldstændige særeje.«
    5. Kapitel 6 ophæves.
    § 7
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
    trædelse af lovens § 2, nr. 4, 6 og 8, og §§ 4-6.
    Stk. 3. Lovens § 2, nr. 16-18 og 20, finder ikke anvendelse
    i kriminalsager, hvor der er foretaget forkyndelse af indkal-
    delse for tiltalte før lovens ikrafttræden. Sådanne kriminal-
    sager behandles efter de hidtil gældende regler.
    Stk. 4. Lovens § 2, nr. 21, finder ikke anvendelse i krimi-
    nalsager, hvor der afsiges udeblivelsesdom efter retsplejelo-
    vens § 453, stk. 3, før lovens ikrafttræden. Sådanne krimi-
    nalsager behandles efter de hidtil gældende regler.
    Stk. 5. Lovens §§ 4 og 5 finder ikke anvendelse, hvis
    arvelader er død før lovens ikrafttræden. For sådanne sager
    finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    Stk. 6. Lovens § 6 finder ikke anvendelse, hvis sagen
    er indbragt for retten før lovens ikrafttræden. For sådanne
    sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    4