Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 13. april 2023

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 13. april 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet
(Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af power-to-x-aftalen af 15. marts 2021)
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Klima-,
energi- og forsyningsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1 og 7-12, og Enhedslistens og Alternativets medlem af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-6.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV
og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren stillede ændringsfor-
slag. Flertallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling af
lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindre-
tallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (ALT) vil ved 3. behandling af lovfor-
slaget redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal (NB) vil ved 2. behandling af lov-
forslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de
stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti
Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis,
Moderaternes, Danmarksdemokraternes og Dansk Folkepar-
tis medlemmer af udvalget understreger behovet for, at der
med lovforslaget sikres konkrete løsninger for lokal kollek-
tiv tarifering. Dette er vigtigt for bl.a. at skabe sikkerhed
for de regulatoriske testzoner i Danmark såsom GreenLab
Skive, også efter testperiodens udløb. Lovforslaget tilveje-
bringer de nødvendige rammer for både tariferings- og af-
regningsmodeller. Ifølge bemærkningerne kan tarifgrundla-
get for lokal kollektiv tarifering afregnes samlet i ét nyt
målepunkt oprettet til formålet, hvilket f.eks. kan være et
virtuelt målepunkt. Lovforslaget imødekommer således de
ønsker, som har været frembragt af branchen undervejs i
lovgivningsprocessen.
De konkrete tarifmetoder skal udvikles af netvirksomhe-
derne og godkendes af Forsyningstilsynet, før de kan tages
i brug. Partierne understreger vigtigheden af, at tariferings-
modellerne bliver realiseret og anvendelige i praksis hurtigst
muligt på tværs af netselskaber efter lovens ikrafttrædelse,
og at lokal kollektiv tarifering kan anvendes til at skabe
synergieffekter for bl.a. grønne virksomhedssamarbejder,
der samplacerer forbrug og produktion, herunder i de eksi-
sterende regulatoriske testzoner, også efter deres testperio-
des ophør.
På den baggrund pålægges ministeren at følge udviklin-
gen af lokal kollektiv tarifering og give aftalepartierne bag
power-to-x-aftalen en status på udviklingen af tarifmodeller
og anvendelsen af dem i andet halvår af 2024. Der skal i den
forbindelse gives status på, om netvirksomhederne udformer
modeller for kollektiv måling og afregning af tariffen, som
skaber klare muligheder for synergier, der reelt aflaster det
kollektive elnet, herunder i forbindelse med grønne sampla-
cerede virksomhedssamarbejder og sektorkoblingsprojekter,
borgerenergifællesskaber, projekter, der er tildelt en regula-
torisk testzone, og tilsvarende.
Enhedslisten og Alternativet
Enhedslistens og Alternativets medlem af udvalget be-
mærker, at der i aftalen mellem den daværende regering (So-
cialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Til lovforslag nr. L 37 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028571
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om »Udvikling
og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X
strategi)« fra den 15. marts 2022 er aftalt følgende om lokal
kollektiv tarifering:
»Sammenslutninger af netbrugere, fx energifællesskaber
og industrifællesskaber, kan forbruge og producere el samti-
digt, hvilket kan mindske deres belastning af det kollektive
elnet. Partierne ønsker at fremme muligheden for tarifløs-
ninger, der kan belønne lokale sammenslutninger af netbru-
gere, når de bidrager med sådanne fordele for elnettet.
Lokal kollektiv tarifering er en tarifmetode, der kan tage
højde for fællesskabernes samlede træk på det kollektive el-
net, når de tariferes. Tarifmetoden har til hensigt at fremme
en omkostningseffektiv udnyttelse af elnettet.
Partierne er enige om at forbedre rammerne for lokal
kollektiv tarifering ved at tillade geografisk differentiering
af sammenslutninger af netbrugere. Dette vil give Energinet
og netvirksomhederne mulighed for at kunne udvikle nye
tariftyper, der kan tage højde for lokale forhold og løsninger.
Partierne ønsker at fremhæve, at lokal kollektiv tarifering
ikke bør medføre tarifstigninger for øvrige netbrugere. Lo-
kal kollektiv tarifering indebærer ikke en ændring i elafgif-
ten.
Tarifmetoderne udarbejdes af Energinet og netvirksom-
hederne og godkendes af Forsyningstilsynet.«
Det aftalte om, at »partierne (bag aftalen) ønsker at frem-
me muligheden for tarifløsninger, der kan belønne lokale
sammenslutninger af netbrugere, når de bidrager med sådan-
ne fordele for elnettet«, er med lovforslaget ikke implemen-
teret. Hverken i besvarelsen af de stillede spørgsmål under
udvalgsbehandlingen eller i forhold til ønskerne om ændrin-
ger af lovforslaget er dette blevet imødekommet. I svarene
henvises bare til, at der kan komme en ny tarifmodel, hvis
Forsyningstilsynet vil det.
Det er uforståeligt, hvordan nogle lovbemærkninger i
lovforslaget kan sikre udvikling af lokal kollektiv tarife-
ring, når hverken Green Power Denmark eller Forsynings-
tilsynet mener, at den hjemmel foreligger i den nuværende
lovtekst. Loven ændres ikke, men der indsættes alene en
bemærkning til en ny paragraf, der blot omtaler mulighe-
den for prisdifferentiering, men ikke indikerer noget om
principperne for en lokal kollektiv tarifering. I de politiske
bemærkninger fra regeringspartierne, SF, DD og DF pålæg-
ges ministeren at følge udviklingen og give en status i andet
halvår af 2024. På det tidspunkt vil især lokale borgerenergi-
fællesskaber og VE-fællesskaber med beklagelig sikkerhed
være forhindret i at etablere egne VE-anlæg, fordi de vil få
svært ved at finde finansiering grundet de usikre rammer i
lovgivningen.
Klimarådet har fastslået, at det ikke er anskueliggjort, at
hverken 2025-målet eller 2030-målet for CO2-reduktioner
nås med den vedtagne politik.
Der er al mulig grund til at skabe rammevilkår for udbyg-
ningen af den vedvarende energi, så den folkelige deltagelse
øges. Det er det, som boligforeninger, andelsboligforeninger
og initiativtagerne til borgerenergifællesskaber efterspørger
at lovforslaget skal fremme.
Potentialet ved at understøtte, at boligfællesskaber som
almene boliger og andelsboligforeninger opsætter solceller
på egne tage, kan i væsentligt omfang reducere behovet for
at benytte arealer i det åbne land til formålet langt fra de
steder, hvor den producerede el kan udnyttes.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af et fler-
tal (udvalget med undtagelse af NB):
Til titlen
1) I undertitlen ændres »15. marts 2021« til: »15. marts
2022«.
[Præcisering]
Af et mindretal (EL og ALT), tiltrådt af et mindretal (EL og
ALT):
Til § 1
2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 5, nr. 1, affattes således:
»1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et
målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt
til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf.
§ 20, stk. 1, nr. 4, eller er knyttet til et virtuelt måle-
punkt, som er beregnet ud fra en summering af andre
målepunkter.««
[Tilføjelse af bestemmelse om virtuelt målepunkt]
3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»02. § 5, nr. 17, affattes således:
»17) Forbrugssted: Det sammenhængende areal eller om-
råde, som en elkunde råder over eller er ejer af.««
[Ændring af definitionen af forbrugssted]
4) I det under nr. 4 foreslåede § 5, nr. 21, affattes litra a
og b således:
»a) Tilslutning af en elkundes produktionsanlæg placeret i
tilknytning til elkundens forbrugssted og fordeling af
elektricitet derfra til elkundens forbrugsinstallationer
og lagring bag forbrugsstedet og fordeling af elektrici-
tet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til en
elkundes forbrugsanlæg.
b) Fordeling af elektricitet fra egne produktionsanlæg og
fra det kollektive elforsyningsnet til fællesskaber af
lejere, andelshavere og ejere i boligorganisationer af-
grænset ved elkundens forbrugssted.«
[Elkunders mulighed for interne elektricitetsforbindelser in-
den for egen ejendom]
5) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 9 indsættes som stk. 2 og 3:
2
»Stk. 2. Borgerenergi- og VE-fællesskaber kan beskæftige
sig med produktion, deling, levering, forbrug, aggregering,
energilagring, energieffektivitetsydelser eller ydelser til op-
ladning af elektriske køretøjer eller yde andre energiydelser
til sine deltagere eller kapitalejere.
Stk. 3. Som medlemmer af borgerenergi- og VE-fælles-
skaber kan indgå fysiske personer, kommunale og priva-
te institutioner, lokale myndigheder, boligorganisationer og
små og mellemstore virksomheder.««
[Energifællesskabers deling af egenproduceret el og med-
lemskreds]
6) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 73 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal sik-
re, at der etableres kostægte tarifering for hver kategori af
elkunder, herunder for borgerenergi- og VE-fællesskaber og
deres medlemmers deling af egenproduceret el.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«
[Energifællesskaber anføres som elkunder i relation til
kostægte tarifering]
Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af et fler-
tal (udvalget med undtagelse af NB):
Til § 2
7) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 7, stk. 2 og 5, indsættes efter »nr. 2«: »og 3«.«
[Måle-, faktura- og regnskabskrav, der gælder efter § 7 i lov
om afgift af elektricitet, foreslås at gælde for direkte linjer]
8) Nr. 5 affattes således:
»5. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Netvirksomhedens ansvar efter § 7, stk. 1, omfat-
ter også pligt til at måle forbruget af elektricitet hos forbru-
gere på en direkte linje, der er tilsluttet virksomhedens net.
Stk. 2. Netvirksomheden stiller løbende oplysninger om
det målte forbrug til rådighed for virksomheden, der er regi-
streret efter § 4, stk. 2, på den direkte linje.««
[Præcisering af netvirksomhedens pligt til at måle forbrug af
elektricitet hos forbrugere på en direkte linje]
9) Nr. 6 og 10 udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 8]
10) Nr. 9 udgår.
[Den foreslåede § 9 b udgår, da der ikke vil kunne gælde
andre særlige afgiftsforhold på en direkte linje]
11) Nr. 11 og 12 udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 10]
Til § 3
12) Datoen »1. april 2023« ændres til: »1. maj 2023«.
[Ændring af ikrafttrædelse]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås at foretage en lovteknisk ændring af lovfor-
slagets titel. Det præciseres med ændringsforslaget, at po-
wer-to-x-aftalen blev indgået den 15. marts 2022, og ikke
den 15. marts 2021, som det fremgår af lovforslagets titel.
Til nr. 2
Der findes ingen definition af målepunkter, som ikke
direkte refererer til en fysisk måling, hvilket kan forhindre
etableringen af nye energifællesskaber, der sikrer deling af
el over det kollektive elnet og agerer med et samlet ansvar
for køb og salg af el til elnettet på vegne af energifællesska-
bets medlemmer.
Med den foreslåede bestemmelse sikres en eksplicit
hjemmel i loven til virtuelle målepunkter. På den måde
kan borgerenergi- og/eller VE-fællesskaber få opgjort deres
samlede fælles udveksling af el med elnettet ud over deres
interne deling af egenproduceret el og dermed afregningen
for købt eller solgt el til markedspriser henholdsvis tarif
for den fælles indkøbte el. Denne opgørelse kan foretages
ud fra de deltagende elkunders individuelle (fysiske) måle-
punkter. Det involverede netselskab kan foretage denne be-
regning ud fra summeringen over de individuelle målere,
som indgår, og hvor netselskabet har dataadgang.
Til nr. 3
Den nuværende bestemmelse opererer med en afgræns-
ning af forbrugssted ved matrikler og/eller sammenhængen-
de bygninger på tværs af matrikler. Den nuværende bestem-
melse har sin oprindelse i en tid, hvor elkunder typisk ikke
selv producerede el, men aftog denne fra producenter, der
ligesom de selv var tilsluttet det kollektive elnet. I de se-
nere år har bestemmelsen givet anledning til en meget for-
skellig fortolkningspraksis fra de forskellige netselskabers
side, hvor nogle har lagt vægten på bygninger, andre på
afgræsningen til en enkelt matrikel, og andre igen har be-
tragtet f.eks. en boligorganisations ejendom over flere sam-
menhængende matrikler som et forbrugssted.
Med den foreslåede bestemmelse sigtes mod at få dæk-
ket de arealer, som elkunden benytter til aktiviteter, som
giver anledning til at bruge el og eventuelt egenproducere
el. Arealerne kan enten være ejet af elkunden eller være
lejet, men afgørende er den aktuelle råderet. Arealerne skal
være sammenhængende ved at støde op til hinanden eller
være i umiddelbar nærhed af hinanden, hvilket bl.a. kan
indebære, at de er adskilt af en transportvej.
Den foreslåede ændring forventes at ville fjerne en række
af de barrierer af administrativ og økonomisk art, som en
videreførelse af den nuværende bestemmelse indebærer.
Til nr. 4
Med den ændrede formulering af forbrugssted, som fore-
slået i ændringsforslag nr. 3, er der også behov for at præ-
cisere elkunders ret til at etablere interne elektricitetsforbin-
delser.
3
Med den foreslåede ændring indsættes en bestemmelse
om interne net og elkunders ret til at etablere disse net.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsfor-
slag nr. 3.
Til nr. 5
I loven findes der hverken en præcisering af, hvad der
gør etableringen af borgerenergi- og VE-fællesskaber me-
ningsfuld, og heller ikke nogen præcisering af, hvem der
kan indgå som medlemmer i energifællesskaber, hvilket gør,
at det aktuelle retsgrundlag alene findes i EU᾽s direktiver
og i den bekendtgørelse, som ministeren har udstedt med
hjemmel i § 9 i loven, jf. bekendtgørelse nr. 1069 af 30.
maj 2021. Da der ikke eksplicit er nævnt boligorganisationer
i form af almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og
ejerforeninger som medlemmer, bliver de regnet som små
og mellemstore virksomheder, hvilket gør, at enkelte af dem
udelukkes, da de overskrider de økonomiske grænser, der
gælder for små og mellemstore virksomheder.
Med den foreslåede ændring indsættes en bestemmelse
i loven om, hvad borgerenergi- og VE-fællesskaber er, og
hvem der kan indgå i disse, herunder boligorganisationer
som f.eks. almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og
ejerforeninger.
Til nr. 6
Med den foreslåede ændring sikres rammerne for, at net-
virksomhederne kan etablere en tarifmodel svarende til lokal
kollektiv tarifering for energifællesskaber. Dette kan ske,
uden at der i loven foreskrives nogen bestemt tarif eller en
specifik tarifmodel, men der angives generelle rammer for,
at disse udarbejdes i relation til hver kategori af elkunder.
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil der blive stillet de
nødvendige konsekvensændringsforslag til 3. behandling.
Til nr. 7
Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om elafgift
(herefter elafgiftsloven), at afgiften skal svares af den, der
leverer elektricitet til forbrug her i landet, og af den, der
til eget forbrug fremstiller elektricitet. Ved den, der leverer
elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås
net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i
lov om elforsyning (herefter elforsyningsloven), jf. elafgifts-
lovens § 3, stk. 2.
Med lovforslagets § 2, nr. 2-4, foreslås det, at afgiften
også skal svares af den, der er registreret for afgift efter § 4,
stk. 2-5.
Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 2, at registrerings-
pligten efter stk. 1 desuden omfatter den, der uden at være
omfattet af elforsyningslovens § 19 leverer elektricitet til
forbrug her i landet. Dette omfatter bl.a. leverancer af elek-
tricitet, der ikke sker via transmission- og distributionsnettet
(det kollektive elforsyningsnet), men via en elproducents in-
terne elnet, leverancer af elektricitet inden for områder, der
ikke er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, f.eks. visse
små øsamfund og virksomheder, der driver kørestrømsnet
for eltog.
Det fremgår af elafgiftslovens § 5, stk. 1, at der ikke skal
svares afgift af elektricitet, der leveres til virksomheder, der
erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret
efter § 4, jf. litra a, leveres til virksomheder registreret efter
§ 4, stk. 3-5, jf. litra b, eller udføres til udlandet, jf. litra
c. Det er efter § 5, stk. 2, en forudsætning for anvendelse af
stk. 1, litra a, at elektriciteten leveres til et aftagenummer,
der kun vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra a. Det
er efter § 5, stk. 3, en forudsætning for anvendelse af stk. 1,
litra b, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, der kun
vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra b.
Efter elafgiftslovens § 7, stk. 2, skal afgiftspligtige om-
fattet af § 3, stk. 1, nr. 2, måle og føre regnskab over
fremstillingen, afsætningen og eget forbrug af elektricitet,
der kan danne grundlag for opgørelsen af det i hver afgifts-
periode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgifts-
betalingen.
Efter elafgiftslovens § 7, stk. 5, fastsætter Skatteforvalt-
ningen de nærmere regler for afgiftspligtiges regnskabsfø-
relse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering
af dette hos afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.
Efter elafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2, straffes med bøde
den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 7, stk.
2. Efter § 15, stk. 3, kan den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289. Efter stk. 4 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Med lovforslagets § 1, nr. 12, defineres en direkte linje
som en direkte elektricitetsforbindelse mellem en elprodu-
cent og en forbruger, hvorpå der dels leveres elektricitet
direkte fra elproducenten til forbrugeren på den direkte linje,
dels leveres elektricitet fra en elhandler på det kollektive
net til forbrug på den direkte linje. Elektricitet produceret
af elproducenten på den direkte linje kan efter almindelige
regler også leveres til det kollektive net.
Direkte linjer har ét tilkoblingspunkt til det kollektive
net. Der kan ligge flere forbrugere, herunder med forskellige
CVR-numre, bag tilkoblingspunktet. Der er dog kun knyttet
ét aftagenummer til hvert tilkoblingspunkt på det kollektive
net, og derfor vil kun en af forbrugerne på den direkte
linje kunne indgå aftale med en elhandelsvirksomhed om
leverancer af elektricitet til aftagenummeret.
Det foreslås efter lovforslagets § 2, nr. 4, at indsætte et
nyt nummer.
Det foreslås i elafgiftslovens § 7, stk. 2 og 5, efter nr. 2
at indsætte og 3. Det er en henvisning til elafgiftslovens § 3,
stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 2, medfører, at også
afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, vil skulle måle og
føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og eget for-
brug af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen
af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for
kontrollen af afgiftsbetalingen.
Det medfører også, at den, der forsætligt eller groft uagt-
somt eller med forsæt til at unddrage statskassen afgift over-
4
træder § 7, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, vil kunne straffes med
bøde eller fængsel.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 5, medfører, at Skat-
teforvaltningen også skal fastsætte de nærmere regler for
afgiftspligtiges regnskabsførelse og for indretning af teknisk
måleudstyr og montering af dette hos også afgiftspligtige
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.
Efter det foreslåede skal den, der leverer elektricitet til
forbrug på den direkte linje, registreres for afgift hos og
svare afgift til Skatteforvaltningen, jf. § 4, stk. 2, i elafgifts-
loven og det i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede § 3, stk. 1,
nr. 3, i elafgiftsloven.
Den registrerede efter § 4, stk. 2, på en direkte linje skal
måle og føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og
eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for op-
gørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb
og for kontrollen af afgiftsbetalingen, jf. § 7, stk. 2. Dette
omfatter både forbrug af elektricitet fra det kollektive net og
elektricitet produceret på den direkte linje.
Ved levering af elektriciteten fra det kollektive net skal
der efter elafgiftslovens § 5, stk. 1, litra a, ikke svares afgift,
da leveringen sker til en virksomhed, der er registreret efter
elafgiftslovens § 4.
Ved fakturering af afgiften til andre forbrugere på den
direkte linje skal kravene i § 7, stk. 3, overholdes.
Til nr. 8
Elafgiftslovens § 7 fastsætter regler om måle-, faktura-
og regnskabskrav for forbrug af elektricitet.
Efter § 7, stk. 1, fremgår det bl.a., at netvirksomheder
og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr.
1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der
er tilsluttet virksomhedens net, og eget forbrug af elektrici-
tet. Virksomheden skal føre et regnskab over det nævnte
forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og
distribueres for andre registrerede virksomheder, som kan
danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige elmæng-
der, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for
kontrollen af afgiftsbetalingen.
Netvirksomheder har måleansvar efter elforsyningslo-
vens § 22, stk. 1, nr. 2, og herunder er der krav om, at
netvirksomhederne måler forbruget på en direkte linje. Net-
virksomheden skal måle den elektricitet, der transporteres
igennem virksomhedens net, og den elektricitet, der leveres
til elforbrugere eller aftages fra elproducenter inden for net-
virksomhedens netområde.
Aktørerne på det danske elmarked anvender det centrale
og uafhængige it-system DataHub til at kommunikere med
hinanden om danskernes elforbrug, herunder målerdata, og
sikrer, at de har den nødvendige information til at afregne
kunderne.
Det følger af bemærkningerne til elforsyningslovens §
22, stk. 1, nr. 2, Folketingstidende 2017-18, A, L 165, som
fremsat, side 16-17, at netvirksomheder har ansvar for både
måling af og afregning af elektricitetsforbrug hos elforbru-
gere med slutforbrug og elproducenter med eget forbrug,
såkaldte egenproducenter, som er direkte tilsluttet transmis-
sionsnettet i netvirksomhedens netområde. Bestemmelsen
omfatter også direkte linjer, hvorfor disse vil være omfattet
af netvirksomhedens ansvar for måling af elektricitetsfor-
brug, uden at elproducenten behøver at producere el til eget
forbrug.
Det følger således allerede af gældende ret, at netvirk-
somheder har ansvar for at måle forbruget af elektricitet
på direkte linjer, der er tilsluttet netvirksomhedens net. Det
vurderes dog hensigtsmæssigt at præcisere, at pligten, der
følger af § 7, stk. 1, også gælder for forbrug på direkte linjer.
Det foreslås, at det fremsatte lovforslags § 2, nr. 5, affat-
tes således, at der efter § 7 indsættes en § 7 a. Det foreslås
som stk. 1, at netvirksomhedens ansvar efter § 7, stk. 1,
også omfatter pligt til at måle forbruget af elektricitet hos
forbrugere på en direkte linje, der er tilsluttet virksomhedens
net. Det foreslås som stk. 2, at netvirksomheden løbende
stiller oplysninger om det målte forbrug til rådighed for
virksomheden, der er registreret efter § 4, stk. 2, på den
direkte linje.
Det medfører, at en netvirksomhed skal foretage målinger
af forbrug af elektricitet på direkte linjer, der er tilsluttet
netvirksomhedens net.
Det foreslåede medfører, at netvirksomheden løbende vil
skulle stille oplysninger om det målte forbrug til rådighed
via datahubben for den registrerede virksomhed efter § 4,
stk. 2, på den direkte linje.
At det skal ske løbende indebærer, at den registrerede
virksomhed efter elafgiftslovens § 4, stk. 2, på den direkte
linje ved hjælp af disse oplysninger altid vil skulle være
i stand til at opfylde sine forpligtelser efter elafgiftsloven,
herunder kravet i elafgiftslovens § 8, stk. 1, hvorefter regi-
strerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode
skal opgøre periodens leverancer af elektricitet m.v.
Den registrerede virksomhed vil kunne opnå en tredje-
partsadgang til disse målerdata i datahubben, således at de
kan danne grundlag for dennes fakturering af forbrug af
elektricitet fra det kollektive net og af elektricitet produceret
på den direkte linje til de enkelte forbrugere.
Målingerne af forbrug skal ske ved hjælp af forbrugsmå-
lere. Disse vil alene være tekniske målinger og ikke måling
ved et aftagenummer.
Ved opgørelse af det afgiftspligtige forbrug af elektricitet
inde på den direkte linje anvendes målerdata fra forbrugs-
målere, der opsættes af den netvirksomhed, hvis netområde
omfatter den direkte linje, jf. elforsyningslovens § 22, stk.
1, nr. 2. Netvirksomheden skal indmelde disse målerdata til
datahubben.
Denne pligt skal ses i sammenhæng med ændringsforslag
nr. 7, hvorefter afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3,
skal måle og føre regnskab over fremstillingen, afsætningen
og eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for
opgørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbe-
løb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.
Til nr. 9
Det foreslås med ændringsforslag nr. 9, at lovforslagets §
2, nr. 6 og 10, udgår af lovforslaget grundet ændringsforslag
nr. 7 og 8.
5
Det skyldes, at gældende faktureringsbestemmelser m.v.
med de rettelser, der foreslås i ændringsforslag nr. 7, skal
overholdes for forbrug af elektricitet på en direkte linje. Det
er således ikke nødvendigt med særskilte bestemmelser her-
om for forbrug på direkte linjer. Disse bestemmelser er alle-
rede strafbelagte efter gældende ret.
Til nr. 10
Det foreslås med ændringsforslag nr. 10, at lovforslagets
§ 2, nr. 9, udgår af lovforslaget, da der ikke vil kunne gælde
andre særlige afgiftsforhold på en direkte linje. Særskilte
verifikationsbestemmelser vil således heller ikke være nød-
vendige.
Til nr. 11
Det foreslås med ændringsforslag nr. 11, at lovforslagets
§ 2, nr. 11 og 12, udgår af lovforslaget grundet ændringsfor-
slag nr. 7 og 10.
Det skyldes dels, at overtrædelser af gældende fakture-
ringsbestemmelser m.v. allerede er strafbelagte, dels, at det
ikke er nødvendigt med strafbestemmelser ved manglende
overholdelse af regulering i det med lovforslaget foreslåede
§ 9 b, der udgår.
Til nr. 12
Det foreslås at foretage en ændring af lovforslagets §
3 om lovforslagets ikrafttrædelse. Den foreslåede ændring
skal sikre, at der er fornøden tid til en grundig behandling af
lovforslaget i udvalget, samtidig med at der skabes klarhed
om implementeringen af lovforslagets initiativer, herunder
navnlig om reglerne vedrørende direkte linjer, geografisk
differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering,
der implementerer dele af »Aftale om udvikling og fremme
af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi)« fra
den 15. marts 2022.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2023 og var til
1. behandling den 23. februar 2023. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring tre gange i forskellige udgaver. Klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren sendte det seneste udkast til
udvalget den 16. september 2022, jf. KEF alm. del – bilag
492, folketingstidende 2021-22. Den 16. februar 2023 send-
te klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene
og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 18 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 10 skriftli-
ge henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-
forslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 45 spørgsmål
til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva-
relse, hvoraf de 40 er besvaret. De resterende 5 spørgsmål
forventes besvaret inden 2. behandling.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Thomas Monberg (S) Linea Søgaard-Lidell (V)
Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M)
Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF)
Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF)
Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Moderaterne (M) 16
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 6
Nye Borgerlige (NB) 3
6
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
Liberal Alliance (LA) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
7