B 8 - svar på spm. 12 om man i offentlige institutioner kan vedtage en neutralitetspolitik, hvorefter det bliver forbudt for alle elever og medarbejdere at vise ethvert religiøst symbol

Ministeren
Side 1/3
6. september 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet (VPE)
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2021 - 14225
Akt-id 1729914
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. juli 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 670 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 670:
Vil ministeren kommentere artiklen "Ny EU-dom: Nu må din arbejdsgiver bede dig
o at s ide tørklædet” udgivet på politiken.dk den 15. juli 2021 og redegøre for
dommen, herunder om det vil være muligt for Folketinget at forbyde tørklæder i
alle eller visse offentlige stillinger i Danmark, og om regeringen i givet fald vil støtte
et sådant forslag?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministeriet
anmodet om bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, som kan oplyse følgende:
”EU-Domstolen (Domstolen) har den 15. juli 2021 afsagt dom i de forenede
sager C-804/18 (IX) og C-341/19 (MJ). Sagerne angik foreneligheden af nogen
virksomheders interne regler om ansattes brug af synlige symboler på deres
politiske, ideologiske eller religiøse holdninger med direktiv 2000/78 af 27.
november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med
hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet).
Den første sag udsprang af, at virksomheden WABE, der drev daginstitutio-
ner, vedtog en tjenesteinstruks om overholdelse af neutralitetsprincippet,
hvor de ansatte blev pålagt ikke at bære synlige symboler på deres politiske,
ideologiske eller religiøse holdninger over for børnene, forældrene m.v. på
arbejdspladsen. En omsorgsmedarbejder fik herefter to advarsler og blev
midlertidigt bortvist, fordi hun nægtede at tage sit hovedtørklæde af.
Domstolen fastslog hertil, at en virksomheds interne regel, der forbyder de
ansatte at bære nogen form for synlige symboler på politiske, ideologiske el-
ler religiøse overbevisninger på arbejdspladsen, i forhold til ansatte, der som
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 670
Offentligt
Offentligt
B 8 - endeligt svar på spørgsmål 12
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
følge af religiøse krav følger bestemte beklædningsregler, ikke udgør en di-
rekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, når denne regel an-
vendes generelt og udifferentieret.
Domstolen lagde på baggrund af den forelæggende rets oplysninger til
grund, at reglen skabte ulige behandling indirekte baseret på religion, og for-
holdt sig herefter til om den var objektivt begrundet i et legitimt mål, og om
midlerne til at opfylde det var hensigtsmæssige og nødvendige.
Domstolen udtalte, at en arbejdsgivers ønske om over for såvel offentlige
som private kunder at give udtryk for en politik, hvor der lægges vægt på
politisk, filosofisk og religiøs neutralitet, kan anses for at være legitimt, da et
sådant ønske vedrører friheden til at oprette og drive egen virksomhed, der
er a erke dt i EU’s charter o gru dlægge de rettigheder artikel 16, og det
har i princippet en legitim karakter, navnlig når det alene er de ansatte, der
forventes at komme i kontakt med kunderne, som berøres af arbejdsgiverens
bestræbelse på at opnå dette mål. Domstolen udtalte desuden, at et legitimt
formål ikke er tilstrækkeligt til objektivt at begrunde en ulige behandling.
Domstolen udtalte herefter, at en sådan regel kun kan begrundes, hvis tre
betingelser er opfyldt: For det første skal arbejdsgiverens politik om politisk,
ideologisk og religiøs neutralitet i forhold til kunder eller brugere opfylde et
reelt behov hos arbejdsgiveren, hvilket arbejdsgiveren skal godtgøre under
hensyntagen til bl.a. de berettigede forventninger hos de pågældende og
konsekvenserne for arbejdsgiveren uden en neutralitetspolitik, henset til ar-
ten af arbejdsgiverens aktiviteter eller den sammenhæng, hvori de indgår.
For det andet skal den ulige behandling være egnet til at sikre en ordentlig
gennemførelse af neutralitetspolitikken, hvilket forudsætter, at den forfølges
sammenhængende og systematisk. For det tredje skal forbuddet være be-
grænset til det strengt nødvendige, henset til, hvor store og alvorlige de
ugunstige konsekvenser, som arbejdsgiveren tilsigter at undgå, reelt er.
I den anden sag udvidede virksomheden sine interne retningslinjer, som for-
bød medarbejderne at bære religiøse, politiske eller ideologiske iøjnefal-
dende fladedækkende symboler på arbejdspladsen, til alle virksomhedens fi-
lialer. En medarbejder, som bar islamisk hovedtørklæde, blev herefter pålagt
ikke at bære sådanne symboler på arbejdspladsen.
Domstolen udtalte i sagen, at en intern regel i virksomheden, der forbyder
medarbejderne at bære synlige symboler på politiske, ideologiske eller reli-
giøse overbevisninger med det formål at sikre neutralitetspolitik i virksom-
heden, kun kan være begrundet indirekte forskelsbehandling på grund af re-
ligion eller tro, hvis forbuddet omfatter alle synlige former for udtryk for po-
litiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger. Domstolen udtalte endvi-
dere, at et forbud, der kun vedrører det forhold, at der bæres iøjefaldende
Side 3/3
fladedækkende symboler på politiske, ideologiske eller religiøse overbevis-
ninger, kan udgøre direkte forskelsbehandling på grund af religion eller tro,
som under alle omstændigheder ikke kan begrundes.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Domstolen i de to domme
præciserer og udbygger sin hidtidige praksis på området, og at dommene så-
ledes ikke er udtryk for en grundlæggende ændring af retstilstanden.
En arbejdsgiver, herunder en offentlig arbejdsgiver, vil således efter en kon-
kret vurdering kunne håndhæve en arbejdspladspolitik, der stiller krav om,
at medarbejderne skal fremstå neutrale og ikke bære synlige symboler på
politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger. Det er en forudsætning
for at kunne håndhæve en sådan arbejdspladspolitik, at forbuddet omfatter
alle synlige former for udtryk for politiske, ideologiske eller religiøse overbe-
visninger.
Det er endvidere vurderingen, at det ikke vil være muligt at indføre et forbud,
der alene omfatter tørklæder, i alle eller visse offentlige stillinger.”
Jeg kan i det hele henholde mig til det af Beskæftigelsesministeriet anførte.
Jeg vil dog for en god ordens skyld understrege, at der allerede i dag gælder visse
begrænsninger for religiøs påklædning – herunder det muslimske tørklæde – i visse
offentlige stillinger, og at regeringen støtter disse begrænsninger.
De nuværende regler er kommet til efter en langvarig debat i samfundet om religi-
onens rolle og den tvivl, der potentielt kan blive rejst i situationer, hvor der træffes
indgribende beslutninger, hvis en offentlig ansat under udøvelsen af offentlig myn-
dighed bærer markante symboler, der – berettiget eller uberettiget – kan rejse tvivl
om den ansattes neutralitet.
Den debat er vi næppe færdige med. Hverken i Danmark eller i en række andre
vestlige lande, hvor religionens plads i samfundet har fået fornyet aktualitet og
kraft efter en meget stor indvandring fra især MENAP-lande og Tyrkiet.
Regeringen står vagt om danske og demokratiske værdier. Regeringen vil derfor al-
tid se med interesse på forslag, der inden for rammerne af grundloven og vores
forpligtelser i øvrigt kan medvirke hertil.
Mattias Tesfaye
/
Louise Michaëlis


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og In-
tegrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære
islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. april 2023
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher
Sagsnr.: 2023-0038-0055
Dok.: 2763139
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 8 - endeligt svar på spørgsmål 12
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/4
Spørgsmål nr. 5 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsud-
valg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan et forbud i grundskolen
imod det islamiske tørklæde konkret strider imod EMRK?”
Svar:
1. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel
9, stk. 1, har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfri-
hed. Denne ret omfatter bl.a. frihed til offentligt eller privat at udøve sin
religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse
skikke og overholdelse af rituelle forskrifter. Retten til at bære religiøst be-
grundet beklædning og symboler er omfattet af bestemmelsen.
Det fremgår af EMRK artikel 9, stk. 2, at friheden til at udøve sin religion
kun kan underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og
er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikker-
hed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller
for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Hvorvidt en begrænsning af religionsfriheden kan gennemføres inden for
rammerne af EMRK artikel 9, stk. 2, afhænger således af, om der ligger
anerkendelsesværdige hensyn til grund for begrænsningen, og om begræns-
ningen er egnet og proportional i forhold til det forfulgte formål.
2. Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte
rettigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve,
sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social op-
rindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller
andet forhold.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling. Det
indebærer, at når det er konstateret, at der foreligger en forskelsbehandling
i relation til en rettighed eller en frihed, som er omfattet af konventionen,
skal det overvejes, om der er tale om forskelsbehandling mellem sammen-
lignelige situationer. En sådan forskelsbehandling skal kunne begrundes
sagligt og være proportional.
Side 3/4
Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestem-
melsen alene finder anvendelse i sammenhæng med konventionens øvrige
bestemmelser. Som anført ovenfor under pkt. 1 er retten til at bære religiøst
begrundet beklædning og symboler omfattet af EMRK artikel 9, og EMRK
artikel 14 vil således sammenholdt med artikel 9 finde anvendelse på for-
skelsbehandling i relation til denne ret.
3. Et forbud, der alene gælder muslimsk tørklæde, vil som udgangspunkt
kun ramme personer med en bestemt trosretning. Justitsministeriet vurderer
på den baggrund, at forbuddet vil være udtryk for forskelsbehandling på
grund af religion omfattet af EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 9.
Et sådant forbud vil navnlig skulle begrundes i hensynet til det enkelte barns
frihedsrettigheder og styrkelse af integration. Hensynet til at undgå, at det
enkelte barn udsættes for socialt eller religiøst pres og hensynet til styrkelse
af integrationen vurderes at være saglige hensyn. En ordning, der går ud på
at forbyde det muslimske tørklæde i grundskolen, lægger imidlertid kun op
til at forbyde ét konkret religiøst symbol og altså ikke alle religiøse symbo-
ler, der bæres synligt.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at et sådant forbud ikke vil
kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 14, jf. artikel 9.
Det er dog Justitsministeriets vurdering, at der inden for rammerne af
EMRK vil kunne arbejdes videre med at udforme et generelt forbud mod
alle former for synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse
overbevisninger i grundskolen.
4. Justitsministeriet kan i øvrigt for så vidt angår Danmarks forpligtelser i
forhold til EU-retten, herunder Rådets direktiv 2000/78 af 27. november
2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet), henvise til Justitsmini-
steriets besvarelse af 29. oktober 2021 af spørgsmål nr. 752 (Alm. del) fra
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets besvarelse af 6. september 2021 af spørgsmål nr. 670
(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg og Justits-
ministeriets besvarelse af 27. september 2021 af spørgsmål nr. 699 (Alm.
del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Side 4/4
Som det fremgår af ovennævnte besvarelser vil en arbejdsgiver, herunder en
offentlig arbejdsgiver, efter en konkret vurdering kunne håndhæve en politik
på arbejdspladsen, der stiller krav om, at medarbejderne skal fremstå neu-
trale og ikke bære synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse
overbevisninger. Det er en forudsætning for at kunne håndhæve en sådan
politik, at forbuddet omfatter alle synlige former for udtryk for politiske,
ideologiske eller religiøse overbevisninger.


Ministeren
Side 1/1
14. april 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 4415
Akt-id 2250156
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. marts 2023 stillet følgende spørgs-
mål nr. 12 til B 8 efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 12 til B 8:
Vil ministeren redegøre for, om man i offentlige institutioner, herunder i landets
grundskoler, kan vedtage en neutralitetspolitik, hvorefter det bliver forbudt for alle
elever og medarbejdere at vise ethvert religiøst symbol jf. internationale forpligtel-
ser?
Svar:
Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 29. marts 2023 af spørgsmål nr. 5
til B 8 fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg. Der henvises endvidere
til Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af 6. september 2021 af
spørgsmål nr. 670 (alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsvalg.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Offentligt
B 8 - endeligt svar på spørgsmål 12
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)