B 8 - svar på spm.10 om artiklen ”Tørklædeforbud vil kræve rigtig tunge argumenter” fra Folkeskolen.dk, og om et forbud mod ikkespecifikke religiøse hovedbeklædninger vil være diskriminerende og umuligt at få gennemført

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 10 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære
islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. april 2023
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher
Sagsnr.: 2023-0038-0055
Dok.: 2763212
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 8 - endeligt svar på spørgsmål 10
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Spørgsmål nr. 10 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Tørklædeforbud vil
kræve rigtig tunge argumenter” fra Folkeskolen.dk den 25. au-
gust 2022, hvor professor i forfatningsret ved Københavns Uni-
versitet, Jens Elo Rytter, udtaler sig, herunder følgende passage:
”Som udgangspunkt er det diskrimination at forbyde bestemte
religioners symboler, siger professor Jens Elo Rytter. Så hvis
man vil forlange, at muslimske piger skal tage tørklædet af i
skolen, skal argumenterne være stærke. I og med at det er en
skik eller praksis, der er knyttet til den muslimske religion, bli-
ver det en begrænsning i religionsudøvelsen. Det vil som ud-
gangspunkt være diskriminerende, hvis man udelukker en be-
stemt religions symboler. Hvorfor må der så godt være jødiske
eller kristne symboler tilbage? Det er forskelsbehandling, og det
kræver rigtig gode argumenter, hvis man skal retfærdiggøre,
hvorfor en gruppes symboler skal forbydes fremfor andre. Be-
grundelsen ville ifølge juraprofessoren skulle findes i, at tørklæ-
det er et udtryk for social kontrol. At det er kvindeundertryk-
kende.”, og vil ministeren samtidig – i lyset af professorens ud-
talelser – redegøre for, om et forbud for ikke-specifikke religi-
øse hovedbeklædninger vil være diskriminerende og umuligt at
få gennemført?”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 6.3 i regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”,
ønsker regeringen et større og vedholdende fokus på, hvordan vi som sam-
fund gør op med negativ social kontrol, så piger og kvinder med indvandrer-
baggrund nyder samme rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd.
Som udlændinge- og integrationsministeren endvidere gav udtryk for i for-
bindelse med 1. behandlingen af beslutningsforslaget er det en prioritet for
regeringen, at der er så god hjælp som muligt til de piger og kvinder, der
oplever negativ social kontrol.
Der henvises i øvrigt til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 3 og 5 fra
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg vedrørende forslag til fol-
ketingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære
islamisk tørklæde i grundskolen (B 8).


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og In-
tegrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære
islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. april 2023
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher
Sagsnr.: 2023-0038-0055
Dok.: 2763139
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 8 - endeligt svar på spørgsmål 10
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/4
Spørgsmål nr. 5 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsud-
valg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan et forbud i grundskolen
imod det islamiske tørklæde konkret strider imod EMRK?”
Svar:
1. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel
9, stk. 1, har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfri-
hed. Denne ret omfatter bl.a. frihed til offentligt eller privat at udøve sin
religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse
skikke og overholdelse af rituelle forskrifter. Retten til at bære religiøst be-
grundet beklædning og symboler er omfattet af bestemmelsen.
Det fremgår af EMRK artikel 9, stk. 2, at friheden til at udøve sin religion
kun kan underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og
er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikker-
hed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller
for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Hvorvidt en begrænsning af religionsfriheden kan gennemføres inden for
rammerne af EMRK artikel 9, stk. 2, afhænger således af, om der ligger
anerkendelsesværdige hensyn til grund for begrænsningen, og om begræns-
ningen er egnet og proportional i forhold til det forfulgte formål.
2. Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte
rettigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve,
sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social op-
rindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller
andet forhold.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling. Det
indebærer, at når det er konstateret, at der foreligger en forskelsbehandling
i relation til en rettighed eller en frihed, som er omfattet af konventionen,
skal det overvejes, om der er tale om forskelsbehandling mellem sammen-
lignelige situationer. En sådan forskelsbehandling skal kunne begrundes
sagligt og være proportional.
Side 3/4
Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestem-
melsen alene finder anvendelse i sammenhæng med konventionens øvrige
bestemmelser. Som anført ovenfor under pkt. 1 er retten til at bære religiøst
begrundet beklædning og symboler omfattet af EMRK artikel 9, og EMRK
artikel 14 vil således sammenholdt med artikel 9 finde anvendelse på for-
skelsbehandling i relation til denne ret.
3. Et forbud, der alene gælder muslimsk tørklæde, vil som udgangspunkt
kun ramme personer med en bestemt trosretning. Justitsministeriet vurderer
på den baggrund, at forbuddet vil være udtryk for forskelsbehandling på
grund af religion omfattet af EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 9.
Et sådant forbud vil navnlig skulle begrundes i hensynet til det enkelte barns
frihedsrettigheder og styrkelse af integration. Hensynet til at undgå, at det
enkelte barn udsættes for socialt eller religiøst pres og hensynet til styrkelse
af integrationen vurderes at være saglige hensyn. En ordning, der går ud på
at forbyde det muslimske tørklæde i grundskolen, lægger imidlertid kun op
til at forbyde ét konkret religiøst symbol og altså ikke alle religiøse symbo-
ler, der bæres synligt.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at et sådant forbud ikke vil
kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 14, jf. artikel 9.
Det er dog Justitsministeriets vurdering, at der inden for rammerne af
EMRK vil kunne arbejdes videre med at udforme et generelt forbud mod
alle former for synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse
overbevisninger i grundskolen.
4. Justitsministeriet kan i øvrigt for så vidt angår Danmarks forpligtelser i
forhold til EU-retten, herunder Rådets direktiv 2000/78 af 27. november
2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet), henvise til Justitsmini-
steriets besvarelse af 29. oktober 2021 af spørgsmål nr. 752 (Alm. del) fra
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets besvarelse af 6. september 2021 af spørgsmål nr. 670
(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg og Justits-
ministeriets besvarelse af 27. september 2021 af spørgsmål nr. 699 (Alm.
del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Side 4/4
Som det fremgår af ovennævnte besvarelser vil en arbejdsgiver, herunder en
offentlig arbejdsgiver, efter en konkret vurdering kunne håndhæve en politik
på arbejdspladsen, der stiller krav om, at medarbejderne skal fremstå neu-
trale og ikke bære synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse
overbevisninger. Det er en forudsætning for at kunne håndhæve en sådan
politik, at forbuddet omfatter alle synlige former for udtryk for politiske,
ideologiske eller religiøse overbevisninger.


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at
bære islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. april 2023
Kontor: Stats- og
Menneskeretskontoret
Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher
Sagsnr.: 2023-0038-0055
Dok.: 2763106
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 8 - endeligt svar på spørgsmål 10
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/4
Spørgsmål nr. 3 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan et forbud i grundskolen
mod det islamiske tørklæde konkret strider imod Grundloven?”
Svar:
1. Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67, der har følgende
ordlyd:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke
Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning,
dog at intet læres eller foretages, som strider imod
sædeligheden eller den offentlige orden.”
Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen
omfatter først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske
handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a.
Alf Ross, Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980),
side 754, og Hans Gammeltoft-Hansen i Henrik Zahle (red.),
Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006), side 415.
Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-,
forsamlings- og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret
fra at begrænse eller forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse
samfund, så længe der ikke foretages handlinger eller læres noget, der
strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Religionsfriheden efter § 67 er ikke ubegrænset, idet
lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer
for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den
offentlige orden tilsiger.
Grundlovens § 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den
er afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning
til religiøse samfund, hvis denne indgriben – alene – er begrundet i en
afstandtagen fra den pågældende trosretning som sådan.
Lovgivningsmagten er derimod ikke afskåret fra at gennemføre
lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til
hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i
Side 3/4
varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden eller den
offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den forbindelse antages at
være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Christensen m.fl.,
Grundloven med Kommentarer (2015), side 408f.
2. Grundlovens § 70 har følgende ordlyd:
”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller
afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af
borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig
opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.”
Bestemmelsen udtrykker således et forbud mod diskrimination på
grund af bl.a. trosbekendelse, for så vidt angår adgangen til nydelse af
borgerlige eller politiske rettigheder. Udtrykket ”rettigheder” skal
ikke forstås snævert, men må betegne enhver fordelagtig retsposition.
Det antages, at bestemmelsen finder anvendelse ved såvel direkte som
indirekte diskrimination. Direkte diskrimination er kendetegnet ved,
at der udtrykkeligt diskrimineres på grund af trosbekendelse. Indirekte
diskrimination er kendetegnet ved, at der ikke formelt diskrimineres
på grund af trosbekendelse, men på grund af forhold, der er så nøje
forbundet hermed, at der rent faktisk sker det samme.
Forbuddet mod diskrimination er ikke absolut, og det antages, at
lovgivningsmagten har adgang til at gennemføre sagligt begrundede
undtagelser fra diskriminationsforbuddet, jf. Jens Peter Christensen
m.fl., Grundloven med Kommentarer (2015), side 416f.
3. En ordning, der går ud på at forbyde det muslimske tørklæde i
grundskolen, vurderes ikke at rette sig mod gudsdyrkelsen som sådan,
og det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at
grundlovens § 67 ikke vil være til hinder for en sådan ordning.
For så vidt angår grundlovens § 70 er det Justitsministeriets vurdering,
at det ikke inden for rammerne af bestemmelsen vil være muligt at
indføre et sådant forbud i grundskolen, hvis forbuddet alene retter sig
mod brug af muslimske tørklæder, men ikke omfatter øvrige symboler
el.lign., som udtrykker den pågældendes eventuelle religiøse
tilhørsforhold eller overbevisning mv.
Side 4/4
Det bemærkes, at der med retsplejelovens § 56 er indført en ordning,
hvorefter en dommer mv. i retsmøder ikke må fremtræde på en måde,
der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den
pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller
om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i
øvrigt. Det blev i forbindelse med indførelsen af bestemmelsen
vurderet, at den ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70,
idet bestemmelsen omfatter alle religiøse tilhørsforhold og
meningstilkendegivelser om religiøse spørgsmål, og idet
bestemmelsen i øvrigt er båret af et sagligt hensyn til at sikre
dommeres neutrale fremtræden under retsmøder, jf. lovforslag nr. L
98 af 19. december 2008, pkt. 5.1.
Det er på ovenstående baggrund Justitsministeriets vurdering, at der
inden for rammerne af grundloven vil kunne arbejdes videre med at
udforme et generelt forbud mod alle former for synlige symboler på
politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger i grundskolen.
Der henvises for så vidt angår forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU-retten til den
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod
at bære islamisk tørklæde i grundskolen (B 8).