B 8 - svar på spm.11om et forbud imod det islamiske hovedtørklæde for offentligt ansatte vil være inden for rammerne af grundloven og EMRK

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at
bære islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. april 2023
Kontor: Stats- og
Menneskeretskontoret
Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher
Sagsnr.: 2023-0038-0055
Dok.: 2763106
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 8 - endeligt svar på spørgsmål 11
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/4
Spørgsmål nr. 3 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan et forbud i grundskolen
mod det islamiske tørklæde konkret strider imod Grundloven?”
Svar:
1. Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67, der har følgende
ordlyd:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke
Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning,
dog at intet læres eller foretages, som strider imod
sædeligheden eller den offentlige orden.”
Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen
omfatter først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske
handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a.
Alf Ross, Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980),
side 754, og Hans Gammeltoft-Hansen i Henrik Zahle (red.),
Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006), side 415.
Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-,
forsamlings- og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret
fra at begrænse eller forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse
samfund, så længe der ikke foretages handlinger eller læres noget, der
strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Religionsfriheden efter § 67 er ikke ubegrænset, idet
lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer
for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den
offentlige orden tilsiger.
Grundlovens § 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den
er afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning
til religiøse samfund, hvis denne indgriben – alene – er begrundet i en
afstandtagen fra den pågældende trosretning som sådan.
Lovgivningsmagten er derimod ikke afskåret fra at gennemføre
lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til
hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i
Side 3/4
varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden eller den
offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den forbindelse antages at
være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Christensen m.fl.,
Grundloven med Kommentarer (2015), side 408f.
2. Grundlovens § 70 har følgende ordlyd:
”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller
afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af
borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig
opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.”
Bestemmelsen udtrykker således et forbud mod diskrimination på
grund af bl.a. trosbekendelse, for så vidt angår adgangen til nydelse af
borgerlige eller politiske rettigheder. Udtrykket ”rettigheder” skal
ikke forstås snævert, men må betegne enhver fordelagtig retsposition.
Det antages, at bestemmelsen finder anvendelse ved såvel direkte som
indirekte diskrimination. Direkte diskrimination er kendetegnet ved,
at der udtrykkeligt diskrimineres på grund af trosbekendelse. Indirekte
diskrimination er kendetegnet ved, at der ikke formelt diskrimineres
på grund af trosbekendelse, men på grund af forhold, der er så nøje
forbundet hermed, at der rent faktisk sker det samme.
Forbuddet mod diskrimination er ikke absolut, og det antages, at
lovgivningsmagten har adgang til at gennemføre sagligt begrundede
undtagelser fra diskriminationsforbuddet, jf. Jens Peter Christensen
m.fl., Grundloven med Kommentarer (2015), side 416f.
3. En ordning, der går ud på at forbyde det muslimske tørklæde i
grundskolen, vurderes ikke at rette sig mod gudsdyrkelsen som sådan,
og det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at
grundlovens § 67 ikke vil være til hinder for en sådan ordning.
For så vidt angår grundlovens § 70 er det Justitsministeriets vurdering,
at det ikke inden for rammerne af bestemmelsen vil være muligt at
indføre et sådant forbud i grundskolen, hvis forbuddet alene retter sig
mod brug af muslimske tørklæder, men ikke omfatter øvrige symboler
el.lign., som udtrykker den pågældendes eventuelle religiøse
tilhørsforhold eller overbevisning mv.
Side 4/4
Det bemærkes, at der med retsplejelovens § 56 er indført en ordning,
hvorefter en dommer mv. i retsmøder ikke må fremtræde på en måde,
der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den
pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller
om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i
øvrigt. Det blev i forbindelse med indførelsen af bestemmelsen
vurderet, at den ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70,
idet bestemmelsen omfatter alle religiøse tilhørsforhold og
meningstilkendegivelser om religiøse spørgsmål, og idet
bestemmelsen i øvrigt er båret af et sagligt hensyn til at sikre
dommeres neutrale fremtræden under retsmøder, jf. lovforslag nr. L
98 af 19. december 2008, pkt. 5.1.
Det er på ovenstående baggrund Justitsministeriets vurdering, at der
inden for rammerne af grundloven vil kunne arbejdes videre med at
udforme et generelt forbud mod alle former for synlige symboler på
politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger i grundskolen.
Der henvises for så vidt angår forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU-retten til den
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod
at bære islamisk tørklæde i grundskolen (B 8).


Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 11 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære
islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. april 2023
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher
Sagsnr.: 2023-0038-0055
Dok.: 2763229
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 8 - endeligt svar på spørgsmål 11
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Spørgsmål nr. 11 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om et forbud imod det islamiske
hovedtørklæde for offentlige ansatte vil være indenfor ram-
merne af Grundloven og EMRK??”
Svar:
Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af 6.
september 2021 af spørgsmål nr. 670 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalg samt til de samtidige besvarelser af spørgsmål
nr. 3 og 5 fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg vedrørende
forslag til folketingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte
mod at bære islamisk tørklæde i grundskolen (B 8).


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og In-
tegrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære
islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. april 2023
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher
Sagsnr.: 2023-0038-0055
Dok.: 2763139
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 8 - endeligt svar på spørgsmål 11
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/4
Spørgsmål nr. 5 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsud-
valg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan et forbud i grundskolen
imod det islamiske tørklæde konkret strider imod EMRK?”
Svar:
1. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel
9, stk. 1, har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfri-
hed. Denne ret omfatter bl.a. frihed til offentligt eller privat at udøve sin
religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse
skikke og overholdelse af rituelle forskrifter. Retten til at bære religiøst be-
grundet beklædning og symboler er omfattet af bestemmelsen.
Det fremgår af EMRK artikel 9, stk. 2, at friheden til at udøve sin religion
kun kan underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og
er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikker-
hed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller
for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Hvorvidt en begrænsning af religionsfriheden kan gennemføres inden for
rammerne af EMRK artikel 9, stk. 2, afhænger således af, om der ligger
anerkendelsesværdige hensyn til grund for begrænsningen, og om begræns-
ningen er egnet og proportional i forhold til det forfulgte formål.
2. Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte
rettigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve,
sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social op-
rindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller
andet forhold.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling. Det
indebærer, at når det er konstateret, at der foreligger en forskelsbehandling
i relation til en rettighed eller en frihed, som er omfattet af konventionen,
skal det overvejes, om der er tale om forskelsbehandling mellem sammen-
lignelige situationer. En sådan forskelsbehandling skal kunne begrundes
sagligt og være proportional.
Side 3/4
Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestem-
melsen alene finder anvendelse i sammenhæng med konventionens øvrige
bestemmelser. Som anført ovenfor under pkt. 1 er retten til at bære religiøst
begrundet beklædning og symboler omfattet af EMRK artikel 9, og EMRK
artikel 14 vil således sammenholdt med artikel 9 finde anvendelse på for-
skelsbehandling i relation til denne ret.
3. Et forbud, der alene gælder muslimsk tørklæde, vil som udgangspunkt
kun ramme personer med en bestemt trosretning. Justitsministeriet vurderer
på den baggrund, at forbuddet vil være udtryk for forskelsbehandling på
grund af religion omfattet af EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 9.
Et sådant forbud vil navnlig skulle begrundes i hensynet til det enkelte barns
frihedsrettigheder og styrkelse af integration. Hensynet til at undgå, at det
enkelte barn udsættes for socialt eller religiøst pres og hensynet til styrkelse
af integrationen vurderes at være saglige hensyn. En ordning, der går ud på
at forbyde det muslimske tørklæde i grundskolen, lægger imidlertid kun op
til at forbyde ét konkret religiøst symbol og altså ikke alle religiøse symbo-
ler, der bæres synligt.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at et sådant forbud ikke vil
kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 14, jf. artikel 9.
Det er dog Justitsministeriets vurdering, at der inden for rammerne af
EMRK vil kunne arbejdes videre med at udforme et generelt forbud mod
alle former for synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse
overbevisninger i grundskolen.
4. Justitsministeriet kan i øvrigt for så vidt angår Danmarks forpligtelser i
forhold til EU-retten, herunder Rådets direktiv 2000/78 af 27. november
2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet), henvise til Justitsmini-
steriets besvarelse af 29. oktober 2021 af spørgsmål nr. 752 (Alm. del) fra
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets besvarelse af 6. september 2021 af spørgsmål nr. 670
(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg og Justits-
ministeriets besvarelse af 27. september 2021 af spørgsmål nr. 699 (Alm.
del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Side 4/4
Som det fremgår af ovennævnte besvarelser vil en arbejdsgiver, herunder en
offentlig arbejdsgiver, efter en konkret vurdering kunne håndhæve en politik
på arbejdspladsen, der stiller krav om, at medarbejderne skal fremstå neu-
trale og ikke bære synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse
overbevisninger. Det er en forudsætning for at kunne håndhæve en sådan
politik, at forbuddet omfatter alle synlige former for udtryk for politiske,
ideologiske eller religiøse overbevisninger.


Ministeren
Side 1/3
6. september 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet (VPE)
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2021 - 14225
Akt-id 1729914
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. juli 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 670 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 670:
Vil ministeren kommentere artiklen "Ny EU-dom: Nu må din arbejdsgiver bede dig
o at s ide tørklædet” udgivet på politiken.dk den 15. juli 2021 og redegøre for
dommen, herunder om det vil være muligt for Folketinget at forbyde tørklæder i
alle eller visse offentlige stillinger i Danmark, og om regeringen i givet fald vil støtte
et sådant forslag?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministeriet
anmodet om bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, som kan oplyse følgende:
”EU-Domstolen (Domstolen) har den 15. juli 2021 afsagt dom i de forenede
sager C-804/18 (IX) og C-341/19 (MJ). Sagerne angik foreneligheden af nogen
virksomheders interne regler om ansattes brug af synlige symboler på deres
politiske, ideologiske eller religiøse holdninger med direktiv 2000/78 af 27.
november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med
hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet).
Den første sag udsprang af, at virksomheden WABE, der drev daginstitutio-
ner, vedtog en tjenesteinstruks om overholdelse af neutralitetsprincippet,
hvor de ansatte blev pålagt ikke at bære synlige symboler på deres politiske,
ideologiske eller religiøse holdninger over for børnene, forældrene m.v. på
arbejdspladsen. En omsorgsmedarbejder fik herefter to advarsler og blev
midlertidigt bortvist, fordi hun nægtede at tage sit hovedtørklæde af.
Domstolen fastslog hertil, at en virksomheds interne regel, der forbyder de
ansatte at bære nogen form for synlige symboler på politiske, ideologiske el-
ler religiøse overbevisninger på arbejdspladsen, i forhold til ansatte, der som
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 670
Offentligt
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 752
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
Offentligt
B 8 - endeligt svar på spørgsmål 11
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
følge af religiøse krav følger bestemte beklædningsregler, ikke udgør en di-
rekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, når denne regel an-
vendes generelt og udifferentieret.
Domstolen lagde på baggrund af den forelæggende rets oplysninger til
grund, at reglen skabte ulige behandling indirekte baseret på religion, og for-
holdt sig herefter til om den var objektivt begrundet i et legitimt mål, og om
midlerne til at opfylde det var hensigtsmæssige og nødvendige.
Domstolen udtalte, at en arbejdsgivers ønske om over for såvel offentlige
som private kunder at give udtryk for en politik, hvor der lægges vægt på
politisk, filosofisk og religiøs neutralitet, kan anses for at være legitimt, da et
sådant ønske vedrører friheden til at oprette og drive egen virksomhed, der
er a erke dt i EU’s charter o gru dlægge de rettigheder artikel 16, og det
har i princippet en legitim karakter, navnlig når det alene er de ansatte, der
forventes at komme i kontakt med kunderne, som berøres af arbejdsgiverens
bestræbelse på at opnå dette mål. Domstolen udtalte desuden, at et legitimt
formål ikke er tilstrækkeligt til objektivt at begrunde en ulige behandling.
Domstolen udtalte herefter, at en sådan regel kun kan begrundes, hvis tre
betingelser er opfyldt: For det første skal arbejdsgiverens politik om politisk,
ideologisk og religiøs neutralitet i forhold til kunder eller brugere opfylde et
reelt behov hos arbejdsgiveren, hvilket arbejdsgiveren skal godtgøre under
hensyntagen til bl.a. de berettigede forventninger hos de pågældende og
konsekvenserne for arbejdsgiveren uden en neutralitetspolitik, henset til ar-
ten af arbejdsgiverens aktiviteter eller den sammenhæng, hvori de indgår.
For det andet skal den ulige behandling være egnet til at sikre en ordentlig
gennemførelse af neutralitetspolitikken, hvilket forudsætter, at den forfølges
sammenhængende og systematisk. For det tredje skal forbuddet være be-
grænset til det strengt nødvendige, henset til, hvor store og alvorlige de
ugunstige konsekvenser, som arbejdsgiveren tilsigter at undgå, reelt er.
I den anden sag udvidede virksomheden sine interne retningslinjer, som for-
bød medarbejderne at bære religiøse, politiske eller ideologiske iøjnefal-
dende fladedækkende symboler på arbejdspladsen, til alle virksomhedens fi-
lialer. En medarbejder, som bar islamisk hovedtørklæde, blev herefter pålagt
ikke at bære sådanne symboler på arbejdspladsen.
Domstolen udtalte i sagen, at en intern regel i virksomheden, der forbyder
medarbejderne at bære synlige symboler på politiske, ideologiske eller reli-
giøse overbevisninger med det formål at sikre neutralitetspolitik i virksom-
heden, kun kan være begrundet indirekte forskelsbehandling på grund af re-
ligion eller tro, hvis forbuddet omfatter alle synlige former for udtryk for po-
litiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger. Domstolen udtalte endvi-
dere, at et forbud, der kun vedrører det forhold, at der bæres iøjefaldende
Side 3/3
fladedækkende symboler på politiske, ideologiske eller religiøse overbevis-
ninger, kan udgøre direkte forskelsbehandling på grund af religion eller tro,
som under alle omstændigheder ikke kan begrundes.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Domstolen i de to domme
præciserer og udbygger sin hidtidige praksis på området, og at dommene så-
ledes ikke er udtryk for en grundlæggende ændring af retstilstanden.
En arbejdsgiver, herunder en offentlig arbejdsgiver, vil således efter en kon-
kret vurdering kunne håndhæve en arbejdspladspolitik, der stiller krav om,
at medarbejderne skal fremstå neutrale og ikke bære synlige symboler på
politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger. Det er en forudsætning
for at kunne håndhæve en sådan arbejdspladspolitik, at forbuddet omfatter
alle synlige former for udtryk for politiske, ideologiske eller religiøse overbe-
visninger.
Det er endvidere vurderingen, at det ikke vil være muligt at indføre et forbud,
der alene omfatter tørklæder, i alle eller visse offentlige stillinger.”
Jeg kan i det hele henholde mig til det af Beskæftigelsesministeriet anførte.
Jeg vil dog for en god ordens skyld understrege, at der allerede i dag gælder visse
begrænsninger for religiøs påklædning – herunder det muslimske tørklæde – i visse
offentlige stillinger, og at regeringen støtter disse begrænsninger.
De nuværende regler er kommet til efter en langvarig debat i samfundet om religi-
onens rolle og den tvivl, der potentielt kan blive rejst i situationer, hvor der træffes
indgribende beslutninger, hvis en offentlig ansat under udøvelsen af offentlig myn-
dighed bærer markante symboler, der – berettiget eller uberettiget – kan rejse tvivl
om den ansattes neutralitet.
Den debat er vi næppe færdige med. Hverken i Danmark eller i en række andre
vestlige lande, hvor religionens plads i samfundet har fået fornyet aktualitet og
kraft efter en meget stor indvandring fra især MENAP-lande og Tyrkiet.
Regeringen står vagt om danske og demokratiske værdier. Regeringen vil derfor al-
tid se med interesse på forslag, der inden for rammerne af grundloven og vores
forpligtelser i øvrigt kan medvirke hertil.
Mattias Tesfaye
/
Louise Michaëlis