B 8 - svar på spm. 9 om, hvorfor et tildækningsforbud ikke strider imod hverken grundloven eller EMRK

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 9 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og In-
tegrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære
islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. april 2023
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher
Sagsnr.: 2023-0038-0055
Dok.: 2763205
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
B 8 - endeligt svar på spørgsmål 9
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/4
Spørgsmål nr. 9 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsud-
valg:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor et tildækningsforbud ikke stri-
der imod hverken grundloven eller EMRK?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der henvises til det til-
dækningsforbud, som med lov nr. 717 af 8. juni 2018 om ændring af straf-
feloven (Tildækningsforbud) blev indført i straffelovens § 134 c.
Straffelovens § 134 c om tildækningsforbud har følgende ordlyd:
”§ 134 c. Den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgen-
stand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af
ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.”
Justitsministeriets overvejelser om tildækningsforbuddets forhold til grund-
loven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er nær-
mere beskrevet i pkt. 4 i bemærkningerne til forslag til lov om ændring af
straffeloven (Tildækningsforbud), jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 219
som fremsat, side 6 ff., hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention
4.1. Grundloven
4.1.1. Efter grundlovens § 67 har borgerne ret til at dyrke gud
på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog såle-
des, at der intet læres eller foretages, som strider mod sædelig-
heden eller den offentlige orden.
[…]
I det omfang tildækning af ansigtet i sig selv kan anses for at
være omfattet af grundlovens § 67 som en del af gudsdyrkelse,
bemærkes, at det foreslåede tildækningsforbud, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 2, er båret af et sagligt hensyn til at fremme og lette den
sociale interaktion og sameksistens, der er afgørende i et sam-
fund.
Side 3/4
Det kan i denne sammenhæng også tilføjes, at det foreslåede
forbud ikke omfatter tildækning af ansigtet, der tjener et aner-
kendelsesværdigt formål, jf. nærmere ovenfor under pkt. 3.2.3.
[…]
Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det
foreslåede tildækningsforbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, kan
gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 67.
4.1.2. Efter grundlovens § 70 kan ingen på grund af sin trosbe-
kendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse
af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyl-
delsen af nogen almindelig borgerpligt.
[…]
Da den foreslåede bestemmelse om et tildækningsforbud, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, omfatter alle, uanset religiøst eller poli-
tisk tilhørsforhold mv. – og da den foreslåede bestemmelse i øv-
rigt er båret af et sagligt hensyn til at fremme og lette den sociale
interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund – rej-
ser bestemmelsen ikke spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.
4.1.3. Ytringsfriheden er beskyttet i grundlovens § 77, der fast-
sætter, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offent-
liggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene, samt at
censur og andre forebyggende foranstaltninger ingensinde på ny
kan indføres.
[…]
I den statsretlige litteratur er det den overvejende opfattelse –
som Justitsministeriet kan tilslutte sig – at grundlovens § 77 ikke
beskytter den materielle ytringsfrihed, jf. bl.a. Poul Andersen,
Dansk Statsforfatningsret (1954), side 670, Alf Ross, a.st., side
716 og 724, og Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave
ved Peter Germer (1973), side 374.
Den foreslåede bestemmelse rejser på den baggrund ikke
spørgsmål i forhold til grundlovens § 77.
4.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
[…]
4.2.4. Den foreslåede bestemmelse om et tildækningsforbud, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, må anses for at indebære begrænsninger
i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
Side 4/4
artikel 8 (om privatlivet mv.), artikel 9 (om religionsfrihed mv.)
og artikel 10 (om ytringsfrihed mv.).
Formålet med den foreslåede bestemmelse er imidlertid at vare-
tage hensynet til at fremme og lette den sociale interaktion og
sameksistens, der er afgørende i et samfund. Dette hensyn må
anses for anerkendt af Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol som et lovligt formål, der kan begrunde begrænsninger
af de rettigheder, der følger af konventionens artikel 8, 9 og 10,
jf. nærmere om Domstolens praksis ovenfor under pkt. 4.2.3. Af
denne praksis fremgår også, at Domstolen har anerkendt, at an-
dre generelle tildækningsforbud – sådan som det, der nu foreslås
– har opfyldt proportionalitetskravet i de nævnte artikler.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det
foreslåede tildækningsforbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, kan
gennemføres inden for rammerne af konventionens artikel 8, 9
og 10.
Det foreslåede tildækningsforbud retter sig endvidere mod en-
hver form for beklædningsgenstand, uanset om dens anvendelse
f.eks. måtte være udtryk for et bestemt politisk eller religiøst til-
hørsforhold. Da bestemmelsen samtidig er båret af et sagligt
hensyn til at fremme og lette den sociale interaktiosn og samek-
sistens, der er afgørende i et samfund – og ikke er mere indgri-
bende end nødvendigt for at varetage dette hensyn – må tildæk-
ningsforbuddet efter Justitsministeriets opfattelse også antages
at være foreneligt med konventionens artikel 14, jf. også igen
den praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
der er beskrevet ovenfor under pkt. 4.2.3.”