Grund- og nærhedsnotet om Europa-Kommissionens meddelelse om den kommende europæiske brintbank

Side 1/8
Center
Center for International Klima
og Energi
Kontor
EU-kontoret
Dato
22. marts 2023
J nr. 2023 - 1499
/ EMLSK
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Europa-Kommissionens meddelelse om den europæiske brintbank
KOM(2023) 156
1. Resume
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 16. marts 2023 en meddelelse om den
kommende europæiske brintbank. Meddelelsen indeholder Kommissionens forelø-
bige overvejelser om brintbanken, herunder en beskrivelse af brintbankens formål,
genstandsfelt og aktiviteter.
Formålet med brintbanken er at støtte produktionen af grøn brint og dermed øge
investeringsvilligheden på tværs af brintværdikæden. Konkret udmøntes brintbanken
som en investeringsmekanisme, der gennem auktioner kan give finansiel støtte til
grøn brintproduktion. Brintbanken indeholder fire indsatsområder, hvoraf de to væ-
sentligste er: 1) støtte til brint produceret i EU og 2) støtte til import af brint fra tred-
jelande. Midler fra Innovationsfonden skal bl.a. finansiere støtten til brint produceret
i EU, mens finansieringskilden til støtte af import fra tredjelande endnu er uafklaret.
Støtten vil blive udmøntet som en såkaldt ”grøn præmie”, som dækker (dele af eller
hele) differencen mellem prisen på grøn brint og de fossile alternativer, som denne
erstatter. Det konkrete auktionsdesign er endnu ikke fastlagt og vil blive endeligt be-
stemt ifm. konsultationer mellem Kommissionen, medlemsstaterne og industrien i
løbet af foråret 2023.
Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-
ser. Initiativet må forventes at få økonomiske konsekvenser, såfremt brintbanken re-
aliseres i overensstemmelse med det i meddelelsen skitserende.
Regeringen hilser overordnet Kommissionens meddelelse velkommen, idet det an-
ses for positivt, at der i EU gøres en indsats for at forenkle og effektivisere udmønt-
ningen af eksisterende midler til strategisk vigtige nye grønne teknologier, herunder
grøn brint og øvrige PtX-teknologier. Regeringen vil analysere indholdet af brintban-
ken og brugen af Innovationsfondens midler nærmere.
Offentligt
KOM (2023) 0156 - Bilag 1
Europaudvalget 2023
Side 2/8
2. Baggrund
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 16. marts 2023 en meddelelse om den
kommende europæiske brintbank, KOM(2023) 156. Meddelelsen er oversendt til Rå-
det den 16. marts 2023. Meddelelsen indeholder en beskrivelse af Kommissionens
foreløbige overvejelser om brintbanken, herunder en beskrivelse af brintbankens for-
mål, genstandsfelt og aktiviteter.
Meddelelsen hænger sammen med Kommissionens industriplan for den grønne
pagt, som blev fremlagt den 1. februar 2023. Industriplanens formål er at styrke den
europæiske konkurrenceevne indenfor CO2-neutrale teknologier og understøtte en
hurtig omstilling til klimaneutralitet. Dette skal ske ved at skabe et mere gunstigt miljø
for opskalering af EU’s produktionskapacitet for nulemissionsteknologier og -produk-
ter. Industriplanen for den grønne pagt bygger videre på tidligere initiativer og sup-
plerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowe-
rEU.
Med REPowerEU har Kommissionen sat et mål om, at EU skal producere op til 10
mio. tons grøn brint i 2030 samt importere yderligere 10 mio. tons grøn brint fra tred-
jelande. Der anvendes i dag ca. 8 mio. tons brint i EU, som primært er produceret på
basis af naturgas. Den totale produktion af grøn brint er i dag mindre end 0,3 mio.
tons. Kommissionen vil med brintbanken understøtte, at denne produktion opskale-
res med henblik på at nå målet i 2030, ligesom en hurtig udrulning af et europæisk
marked for grøn brint er vigtig for en hurtig omstilling til klimaneutralitet.
3. Formål og indhold
Formålet med brintbanken er at understøtte REPowerEU-målet om 10 mio. tons EU-
produceret grøn brint og 10 mio. tons importeret grøn brint i 2030. Kommissionen
henviser til, at produktionen af grøn brint i dag er mere omkostningstung end produk-
tionen af andre typer brint og brændstoffer. Derudover er brintmarkedet stadig under
udvikling, hvilket samlet set betyder, at risikoen for investeringer i produktionskapa-
citet til grøn brintproduktion er højere, end det er tilfældet for andre typer brint og
brændstoffer. Hvis REPowerEU-målet skal realiseres, vurderer Kommissionen, at
der er behov for at øge investeringsvilligheden på tværs af hele brintværdikæden,
dvs. både producenter og aftagere af brint i EU, hvilket også kan forventes at øge
niveauet af private investeringer. Brintbanken skal bidrage til dette ved konkret at
reducere omkostningsforskellen mellem grøn brint og de fossile alternativer, som
denne erstatter.
Brintbanken er ikke en bank i sædvanlig forstand, men er derimod en investerings-
mekanisme, der gennem auktioner kan give finansiel støtte til grøn brintproduktion.
Støtten kommer bl.a. fra EU’s Innovationsfond under EU’s kvotehandelssystem.
Brintbanken skal derudover bidrage til øget transparens og koordinering bl.a. fsva.
efterspørgselskortlægning, infrastrukturbehov og omkostninger samt forbinde brint-
producenter med brintaftagere både i og uden for EU.
Side 3/8
Brintbankens fire indsatsområder
Brintbanken består af fire indsatsområder, som alle forventes af være iværksat inden
udgangen af 2023. Indsatsområderne omhandler:
- Finansieringsinstrumenter målrettet europæisk produktion af brint
- Finansieringsinstrumenter målrettet brintimport fra tredjelande
- Transparens og koordinering om bl.a. infrastrukturbehov og omkostninger.
- Koordinering af finansielle instrumenter mhp. at understøtte etablering af op-
startsmarkedet for grøn brint.
De fire indsatsområder er illustreret nedenfor.
Figur 1. Brintbankens fire indsatsområder
Note: Figuren er udarbejdet med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om brintbanken af 16. marts
2023.
Indsatsområde 1: EU-markedsformation (finansieringsinstrument)
Formålet med indsatsområde 1 er at understøtte EU’s egen produktion af grøn brint.
Det konkrete instrument, der foreslås, er en auktionsmodel målrettet producenter,
hvor der gives en fast støtte per kilo produceret brint, hvor støtten maksimalt udbe-
tales i 10 år.
2. Import til EU fra tredjelande
Auktioner under Innovationsfonden
(DG CLIMA)
Green Premium-auktioner for brint-
import (DG ENER)
3. Transparens og koordinering
Efterspørgselskortlægning
Kortlægning af brint-flows
1. EU-markedsformation
Infrastrukturbehov
Data over brintomkostninger
4a. Eksisterende EU-finansieringsinstrumenter
Invest EU
Strukturfonden
Innovationsfonden
4b. Eksisterende internationale finansierings-
instrumenter
Lån
Blandet finansiering
Garantier
Den Europæiske Brintbank
Auktioner under EU Innovations-
fonden (DG CLIMA)
Side 4/8
Med den foreslåede auktionsmodel tildeles støtte til producenter af grøn brint, som
skal dække den difference, der forventes at være mellem produktionsprisen på grøn
brint og fossile alternativer. Det konkrete auktionsdesign er endnu ikke endeligt fast-
lagt, men det forventes drøftet med relevante aktører i maj 2023 mhp. at afholde
første auktion inden udgangen af 2023. Det er endnu ikke afgjort, om der vil følge
krav om samtidig anvendelse af den producerede brint indenfor EU’s grænser. Uden
et sådant krav kan det ikke garanteres, at støtten vil medføre positive territoriale kli-
maeffekter i EU.
Finansiering til støtte af EU-markedsformation
Auktionerne til støtte af EU’s egen produktion vil blive finansieret via forskellige in-
strumenter, hvoraf det mest centrale er midler fra EU’s Innovationsfond under EU’s
kvotehandelssystem. Innovationsfonden er oprettet til at understøtte udvikling og
produktion af kulstoffattige teknologier og processer i de sektorer, som er omfattet af
EU’s kvoteordning. Innovationsfonden er finansieret af salget af CO2-kvoter i kvote-
handelssystemet svarende til omkring 38 mia. EUR i perioden 2020 til 2030. Der er
afsat i alt 800 mio. euro fra Innovationsfonden til første auktionsrunde.
Kommissionen foreslår desuden, at auktionsmodellen kan udvides til at dække ud-
møntning af midler fra både Innovationsfonden og national statsstøtte. Medlemslan-
dene får dermed mulighed for frivilligt at kunne støtte nationale projekter, som lever
op til de kriterier, der er fastsat i regi af Innovationsfonden og med EU’s statsstøtte-
regler. En såkaldt frivillig ’top-up’-ordning.
Auktionsrunderne vil blive annonceret under Innovationsfondens nye competitive
bidding mechanism på linje med reglerne fastlagt i EU’s finansforordning samt det
endelige revisionsforslag af EU’s kvotehandelsdirektiv. Under denne mekanisme kan
støtte tildeles bl.a. ved green premium-kontrakter, hvor producenter støttes med en
fastsat præmie pr. enhed af det producerede produkt. Meddelelsen indeholder ikke
yderligere information om den fremtidige finansiering af auktionerne, hverken fsva.
budgetrammen eller finansieringskilden.
I første auktionsrunde tildeles kun støtte til certificeret grøn brint1
. Kommissionen
udelukker ikke, at der i senere auktionsrunder vil kunne tildeles støtte til brint produ-
ceret med andre lavemissionsteknologier, herunder eksempelvis brint produceret på
basis af atomkraft. Læringen og erfaringerne fra første auktionsrunde vil bidrage til
at indrette fremtidige runder, herunder særligt fsva. størrelsen på puljen, der tildeles
midler fra.
Det bemærkes, at det i Kommissionens meddelelse fremgår, at projekter, der alle-
rede har modtaget støtte, ikke kan tildeles støtte via brintbanken. Dette gælder både
1
Certificering i overensstemmelse med kommende EU-lovgivning om regler for produktion
af vedvarende flydende og gasformige brændsler af ikke-biologisk oprindelse, RFNBO.
Side 5/8
statsstøtte og EU-finansiering. De konkrete regler herfor er stadig under udarbej-
delse.
Indsatsområde 2: Import af brint til EU fra tredjelande (finansieringsinstrument)
Formålet med indsatsområde 2 er at etablere rammerne for import af brint til EU fra
tredjelande. Import af brint skal bl.a. bidrage til at opretholde og udbygge stærke
internationale partnerskaber, accelerere den grønne omstilling og styrke brintmarke-
dets udvikling globalt. Den importerede brint vil skulle certificeres på linje med reg-
lerne for produktion og certificering af grøn brint i EU i regi af kommende EU-regule-
ring af produktion af vedvarende flydende og gasformige brændsler af ikke-biologisk
oprindelse (RFNBO) førend, denne kan tildeles støtte via brintbanken.
Det fremgår ikke af meddelelsen, om der vil blive stillet krav til, at den importerede
brint efterfølgende anvendes i EU, eller om den vil kunne re-eksporteres til andre
lande.
Det forventes, at der også ved import af brint vil blive gjort brug af auktioner. Det
fremgår dog ikke af meddelelsen, hvordan den konkrete udmøntning og den samlede
budgetramme vil se ud. Dog lægger Kommissionen op til, at der ved udmøntningen
af dette indsatsområde formentligt vil opereres med en præmie som beskrevet oven-
for under indsatsområde 1. Kommissionen lægger herudover op til, at der på længere
sigt vil kunne afholdes såkaldte dobbeltsidede-auktioner, hvor en formidler vil under-
skrive kontrakter med både producenter og aftagere og dermed reducere risikoen
ved aftagerkontrakterne.
Indsatsområde 3: Transparens og koordinering
Formålet med indsatsområde 3 er at bidrage til øget koordinering og gennemsigtig-
hed fsva. efterspørgsel, infrastrukturbehov og omkostninger på tværs af relevante
platforme og fora i brintværdikæden. Kommissionen vurderer, at øget gennemsigtig-
hed vil bidrage til øget tillid og investeringslyst i brintmarkedet.
Indsatsområde 4: Overblik over eksisterende finansieringsinstrumenter
Formålet med indsatsområde 4 er at skabe overblik over eksisterende nationale og
europæiske støtte- og finansieringsmuligheder. Kommissionen vurderer, at det er
vigtigt, at de eksisterende støttemuligheder understøtter og supplerer hinanden. Der-
for vil Kommissionen undersøge, om det er muligt at øge koordineringen og samar-
bejdet mellem medlemslandene i regi af brintbanken.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om meddelelsen.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet på det foreliggende grundlag, da der alene
er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
Side 6/8
6. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-
missionen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Der lægges i meddelelsen op til, at den første auktionsrunde finansieres med mid-
ler fra EU’s Innovationsfond. Dette vil ikke i sig selv medføre statsfinansielle konse-
kvenser, idet innovationsfonden er finansieret af salget af CO2-kvoter i regi af EU’s
kvotehandelssystem. Såfremt finansieringskilden ændres eller udvides i forbindelse
med fremsættelsen af et konkret lovgivningsforslag, vil de økonomiske konsekven-
ser som følge heraf blive kortlagt og vurderet.
Det bemærkes, at i det omfang, at brint med støtte fra brintbanken fortrænger fossile
brændstoffer, kan det have statsfinansielle konsekvenser i form af afledt afgiftstab.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De samfundsøkonomiske konsekvenser kan på nuværende tidspunkt ikke vurderes,
da mange forhold fortsat er uafklarede.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Brintbanken vil kunne yde støtte til produktion af grøn brint og kan derfor potentielt
komme danske virksomheder på tværs af brintværdikæden til gavn. Brintbanken
kan bl.a. medføre bedre økonomi for etablering af vedvarende energi, herunder
havvind. Dette skyldes, at elektrolyseanlæg, der anvendes i produktionen af grøn
brint, kræver store mængder elektricitet fra vedvarende energikilder. Vurderingen af
de erhvervsøkonomiske konsekvenser vil bl.a. afhænge af, hvordan brintbankens
konkrete støttedesign og reglerne for akkumulering af støtte tildelt i andet regi ud-
formes. Regeringen vil foretage en konkret vurdering af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser, når brintbankens endelige udformning og design ligger fast.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Ini-
tiativet kan dog potentielt få betydning for forbrugerpriserne på el, idet brintprodukti-
onen kræver store mængder strøm.
8. Høring
Kommissionens meddelelse om brintbanken er den 17. marts sendt i høring i speci-
aludvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik. Der er modtaget tre høringssvar:
Ørsted er generelt positive over for brintbankens foreslåede priskriterium, pay-as-
bid-auktioner, og en støttebetaling per kilo vedvarende brint produceret over en 10-
Side 7/8
årig periode. Dog fremhæves det, at det på baggrund af erfaringerne fra de første
auktionsrunder, efterfølgende kan være nødvendigt at foretage visse justeringer,
f.eks. med hensyn til auktionsmodel, prækvalifikationskrav mv.
Ørsted bemærker endvidere, at brintbankens design bør understøtte en hurtig igang-
sættelse af auktionerne, simple ansøgnings- og evalueringsprocedurer, samt en
pragmatisk tilgang med hensyn til kravene til prækvalifikation. Brintbanken bør støtte
de mest konkurrencedygtige og modne projekter, så de kan begynde at levere om-
kostningseffektive, vedvarende RFNBOs (brintbaserede brændstoffer) til aftagere i
sektorer, der ikke umiddelbart kan elektrificeres direkte (primært skibsfart, luftfart og
industri). Ørsted bemærker, at dette hensyn kan imødekommes ved, at der i forbin-
delse med prækvalificeringen kræves fremvisning af finansielle garantier (ikke-bin-
dende dokumenter, der indeholder konkrete vilkår vedrørende pris, voluminer, kvali-
tetskrav, tekniske produktspecifikationer, levering osv.) med en aftager af RFNBOs i
en sektor, der ikke umiddelbart kan direkte elektrificeres, samt dokumentation for, at
der er sikret adkomst til areal og fysisk infrastruktur (f.eks. eltilslutning, vand mv.).
Ørsted bemærker i øvrigt, at der i forbindelse med prækvalifikationen ikke bør stilles
krav om fremvisning af en elkøbsaftale (PPA) med en strømkilde, idet de delegerede
retsakter om grønne brændsler opstiller omfattende krav til, hvilke strømkilder der
kan benyttes til produktion af RFNBOs. Dertil giver de delegerede retsakter forskel-
lige muligheder for tilkøb af strøm, herunder direkte forbindelse og netforbindelse
med eller uden PPA. Et krav fra brintbanken om fremvisning af PPA ville således
svække fleksibiliteten fsva. køb af strøm til projektet. Ørsted fremhæver, at et krav
om fremvisning af PPA forventeligt ville skulle ske med afsæt i en skabelon fra Kom-
missionen, hvormed der influeres på den måde, PPA’er struktureres mellem kom-
mercielle parter på PPA-markedet i dag.
Endelig anbefaler Ørsted, at projekter der allerede har fået tildelt anden offentlig
støtte, får mulighed for at kombinere denne støtte med midler fra brintbanken i de
første auktionsrunder målrettet produktion i EU.
Danske Maritime støtter generelt op om, at auktioner udføres under EU’s Innovati-
onsfond. Danske Maritime ser med forslaget et fokus på og forslag til løsninger på
en mere konkurrencedygtig pris i forhold til fossile brændstoffer. Hertil ser de dog
gerne, at midlerne i Innovationsfonden efterfølgende prioriteres til anvendelse inden
for den skibstekniske forskning og udvikling dvs. inden for skibes effektive anven-
delse af bæredygtige brændstoffer og skibes energieffektivitet.
Danske Maritime bemærker, at brint er en vigtig del af den grønne omstilling,
ligesom brint er vigtigt i produktionen af nye grønne brændstoffer, herunder ammo-
niak og metanol. Danske Maritime understreger, at der bør skabes fokus på energi-
effektivitet ’downstream’ dvs. i energiomdannelsen og -anvendelsen af brændstof.
Danske Maritime fremhæver, at ved en forbedret energieffektivitet reduceres forbru-
get og afhængigheden af (russisk) fossilt brændstof. Hertil konstateres, at fremstilling
Side 8/8
af brint på grundlag af atomkraft ikke umiddelbart kan understøttes af Danske Mari-
time. Samtidig understreges det, at der er et stort behov for fokus på dansk energi-
produktion, som netop udviklingen af ikke-fossile brændstoffer kræver. Som Danske
Maritime ser det, produceres der på nuværende tidspunkt i Danmark ikke tilstrække-
ligt energi til at understøtte den forventede udvikling.
Drivkraft Danmark hilser forslaget om en europæisk brintbank velkommen. Drivkraft
Danmark fremhæver, at det er vigtigt at få reduceret prisforskellen mellem fossilba-
seret brint og grøn brint, hvilket vil give deres medlemmer bedre muligheder for at
anvende grøn brint i deres produktionsprocesser.
Drivkraft Danmark fremhæver endvidere, at det ved implementeringen af brintban-
ken skal sikres, at der skabes et så stort incitament som mulig til produktion af grøn
brint, da en øget produktion kan bidrage til lavere priser.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser overordnet Kommissionens meddelelse velkommen, da det anses
for positivt, at der i EU gøres en indsats for at forenkle og effektivisere udmøntningen
af eksisterende midler til strategisk vigtige nye grønne teknologier, herunder grøn
brint og øvrige PtX-teknologier. Dette fokus er overensstemmende med ambitio-
nerne i Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer fra marts 2022,
som har til formål at fremme udbredelsen af produktion og anvendelse af PtX i Dan-
mark.
Regeringen vil analysere indholdet af brintbanken og brugen af innovationsfondens
midler nærmere.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 13. april 2023
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Den europæiske brintbank
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende
Europa-Kommissionens meddelelse om den kommende europæiske
brintbank, KOM (2023) 0156.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2023) 0156 - Bilag 1
Europaudvalget 2023