Fremsat den 13. april 2023 af Sólbjørg Jakobsen (LA), Helena Artmann Andresen (LA), Louise Brown (LA), Sandra Elisabeth Skalvig (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Fremsat den 13. april 2023 af Sólbjørg Jakobsen (LA), Helena Artmann Andresen (LA), Louise Brown (LA),
Sandra Elisabeth Skalvig (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at afskaffe den 5-årige tidsbegrænsning på nedfrysning af kvinders
ubefrugtede æg
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023
at fremsætte et lovforslag, der afskaffer den 5-årige grænse
for, hvor længe kvinders ubefrugtede æg må nedfryses. Lov-
ændringen skal dog foretages, således at nedfrysningen af
ubefrugtede æg fortsat kun må foregå, indtil kvinden er fyldt
46 år, hvilket er aldersgrænsen for fertilitetsbehandling. Be-
slutningsforslaget indebærer således, at 5-årsgrænsen for
nedfrysning af æg afskaffes for alle kvinder, også for kvin-
der, hvor der ikke er nogen medicinsk grund til nedfrysnin-
gen.
Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028548
Bemærkninger til forslaget
Ifølge den nuværende lovgivning må kvinders ubefrugtede
æg, der ikke udtages på medicinsk indikation, kun opbeva-
res i 5 år, hvorefter de destrueres. Det betyder, at tidsgræn-
sen på 5 år for opbevaring af æg – trods en lovændring i
2020 – stadig gælder for alle andre kvinder end dem, der
f.eks. får frosset æg ned i forbindelse med fertilitetsbehand-
ling eller lider af en sygdom, der kan at gå ud over chancen
for at få børn.
Overtrædelse af denne 5-årsgrænse kan medføre bøde el-
ler fængsel i op til 4 måneder. I modsætning til dette må
mænd opbevare deres sæd, så længe som de har lyst til
– også efter deres død (lovbekendtgørelse nr. 902 af 23.
august 2019 om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v., § 15, stk. 1 og 2, §
6, § 23, stk. 5, samt § 29, stk. 1).
Denne ulighed i mænd og kvinders muligheder for at
opbevare deres kønsceller finder forslagsstillerne uretfær-
dig. Formålet med beslutningsforslaget er derfor, at der ikke
længere – heller ikke for sunde og raske kvinder, der blot
ønsker at udskyde det at få børn – skal gælde en 5-årsgrænse
for opbevaring af æg, der nedfryses. Dog mener forslagsstil-
lerne, at nedfrysningen af menneskelige æg fortsat kun må
foregå, indtil kvinden er fyldt 46 år, hvilket er aldersgræn-
sen for fertilitetsbehandling. Desuden mener forslagsstiller-
ne heller ikke, at det offentlige skal betale for denne type af
nedfrysning af æg, også kaldet social freezing.
Den eksisterende tidsbegrænsning på 5 år forhindrer, at
yngre kvinder kan foretage en langsigtet sikring af deres
fertilitet. Kvinders fertilitet begynder at falde, når de er
omkring 30 år, mens den falder kraftigt, når de fylder 35
år (»Udtalelse om opbevaring af befrugtede æg og ubefrug-
tede ægceller«, Det Etiske Råd, 2020). Hertil bemærkes,
at chancen for at få et barn pr. udtaget æg er 8-10 pct.,
hvis æggene udtages fra en fertil kvinde under 37 år, der
har alle blodprøver i orden (»Frysning af ubefrugtede æg«,
www.copenhagenfertilitycenter.com). For mange kvinder er
nedfrysning af æg udtryk for et ønske om at sikre en vis
fertilitet på et senere tidspunkt i livet. Der kan være mange
årsager til, at det ikke passer ind i en kvindes liv at få
børn på det tidspunkt, hvor der er størst sandsynlighed for
at blive gravid. Det kan være, at hun ikke har fundet den
rette partner, ikke har råd til at tage vare på et barn, ikke er
mentalt klar osv.
Der er ikke noget, som tyder på, at æggene tager skade
af at blive opbevaret i længere tid end 5 år. Ligeledes peger
den nuværende litteratur på, at der ikke er nogen forskel på
medførte misdannelser hos børn født med optøede ubefrug-
tede ægceller og friske ægceller (»Udtalelse om opbevaring
af befrugtede æg og ubefrugtede ægceller«, Det Etiske Råd,
2020).
Kritikere vil påpege, at en forlængelse af nedfrysningsti-
den vil kunne medføre eller understøtte en praksis, hvor
kvinder får børn i en senere alder, end hvis nedfrysningspe-
rioden var 5 år. Derfor er det helt centralt, at det sundheds-
faglige personale informerer kvinder grundigt om de risici,
der er forbundet med at få børn i en sen alder. Det vedrører
bl.a. de sundhedsmæssige komplikationer og sandsynlighe-
den for, at barnet mister sin mor i en tidlig alder, jo ældre
moren er. Hertil bemærker forslagsstillerne, at det bør være
kvindens eget frie valg at afgøre, om hun vil løbe disse
risici. For så vidt angår risici, bør det ligeledes bemærkes,
at vi allerede tillader kvinder med forhøjet risiko for kompli-
kationer at få fertilitetsbehandling. Det gælder eksempelvis
kvinder med kronisk nyresygdom, et for højt bmi og rygere
(leder i Information, »Kvinder har ret til selv at bestemme,
hvornår de vil have børn«, www.information.dk, den 28. juli
2020).
Danmark har en meget restriktiv lovgivning sammenlignet
med vores nordiske naboer. I Sverige, Norge og Finland
findes ingen grænse for, hvor længe kvinders æg må være
frosset ned (»Ny lov: Staten vil bestemme over raske kvin-
ders æg«, www.politiken.dk, den 13. januar 2021). Ifølge
forslagsstillerne bør vi følge denne udvikling og indføre en
mere lempelig lovgivning.
Forslaget vil være med til at styrke kvinders selvbestem-
melse og ret til at bestemme over egen krop. Derudover vil
forslaget medvirke til at gøre op med den ulighed og uret-
færdighed, der eksisterer blandt mænd og kvinder, i forhold
til at fremtidssikre ens fertilitet.
2
Skriftlig fremsættelse
Sólbjørg Jakobsen (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe den
5-årige tidsbegrænsning på nedfrysning af kvinders
ubefrugtede æg.
(Beslutningsforslag nr. B 114)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3