Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Fremsat den 12. april 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav
for kreditinstitutter og investeringsselskaber
(Gennemførelse for Grønland af visse ændringsforordninger til forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber)
§ 1
I lov for Grønland nr. 1566 af 15. december 2015 om
kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og
investeringsselskaber foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Bestemmelserne i følgende forordninger gælder for
Grønland:
1) Europa-Parlamentets og Rådes forordning
2013/575/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. bilag 1.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/876/EU af 20. maj 2019 om ændring af forord-
ning 2013/575/EU for så vidt angår gearingsgrad,
net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko,
markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter,
eksponeringer mod kollektive investeringsordninger,
store eksponeringer og indberetnings- og oplysnings-
krav, og forordning 2012/648/EU, jf. bilag 2.
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/630/EU af 17. april 2019 om ændring af forord-
ning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til mini-
mumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, jf.
bilag 3.
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2020/873/EU af 24. juni 2020 om ændring af forord-
ning 2013/575/EU og 2019/876/EU for så vidt angår
visse justeringer som reaktion på covid-19-pandemien,
jf. bilag 4.«
2. I §§ 2 og 3 ændres »forordningen« til: »forordningerne«.
3. Som bilag 2-4 indsættes bilag 1-3 til denne lov.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Lovforslag nr. L 107 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 21-004718
CQ002530
Offentligt
L 107 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
Bilag 1
»Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/876
af 20. maj 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ra-
tio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsri-
siko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger,
store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I kølvandet på finanskrisen, som udviklede sig i 2007-2008, gennemførte Unionen en omfattende
reform af regelsættet for finansielle tjenesteydelser med henblik på at forbedre modstandsdygtigheden
for sine finansieringsinstitutter. Denne reform var generelt baseret på internationale standarder, der blev
vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), kendt som Basel III-rammen. Blandt mange
foranstaltninger omfattede reformpakken vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/20134) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU5), som styrkede de tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter).
(2) Mens reformen har gjort det finansielle system mere stabilt og modstandsdygtigt over for mange typer
mulige fremtidige chok og kriser, omhandlede den ikke alle identificerede problemer. Det skyldes især,
at internationale standardiseringsorganisationer som f.eks. BCBS og Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB)
på daværende tidspunkt endnu ikke havde afsluttet deres arbejde med internationalt vedtagne løsninger
på disse problemer. Nu hvor arbejdet med vigtige yderligere reformer er afsluttet, bør de udestående
problemer løses.
(3) I sin meddelelse af 24. november 2015 med titlen »Hen imod fuldførelsen af bankunionen« anerken-
dte Kommissionen behovet for yderligere risikobegrænsning og gav tilsagn om, at den ville fremlægge et
lovgivningsforslag baseret på internationalt vedtagne standarder. Behovet for at træffe yderligere konkrete
lovgivningsmæssige foranstaltninger for at begrænse risiciene i den finansielle sektor anerkendes også
i Rådets konklusioner af 17. juni 2016 og i Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om
Bankunionen — Årsberetning 20156).
2
(4) Risikobegrænsende foranstaltninger burde ikke kun yderligere styrke det europæiske banksystems
modstandsdygtighed og markedernes tillid til det, men bør også danne grundlag for yderligere fremskridt
i forbindelse med fuldførelsen af bankunionen. Disse foranstaltninger bør også ses på baggrund af de bre-
dere udfordringer, der gør sig gældende for Unionens økonomi, navnlig behovet for at fremme vækst og
beskæftigelse i en tid med usikre økonomiske udsigter. I den sammenhæng er forskellige større politiske
initiativer, f.eks. investeringsplanen for Europa og kapitalmarkedsunionen, blevet lanceret for at styrke
Unionens økonomi. Det er derfor vigtigt, at der er et velfungerede samspil mellem alle risikobegrænsende
foranstaltninger og disse politiske initiativer samt med nylige bredere reformer i den finansielle sektor.
(5) Bestemmelserne i denne forordning bør svare til internationalt vedtagne standarder og sikre fortsat
ækvivalens mellem direktiv 2013/36/EU, forordning (EU) nr. 575/2013 og Basel III-rammen. De mål-
rettede tilpasninger, der har til formål at afspejle særlige EU-forhold og bredere politiske hensyn, bør
begrænses med hensyn til anvendelsesområde eller tid for ikke at påvirke tilsynsrammens overordnede
forsvarlighed.
(6) Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger, og navnlig indberetnings- og oplysningskrav, bør
også forbedres med henblik på at sikre, at de kan anvendes på en mere forholdsmæssig måde, og at de
ikke medfører en uforholdsmæssig overholdelsesbyrde, især for mindre og mindre komplekse institutter.
(7) For at gennemføre målrettede forenklinger af kravene til anvendelse af proportionalitetsprincippet er
der behov for en præcis definition af små og ikkekomplekse institutter. En enkelt absolut tærskel tager
ikke i sig selv hensyn til de særlige forhold på de nationale bankmarkeder. Det er derfor nødvendigt,
at medlemsstaterne efter eget skøn kan bringe tærsklen i overensstemmelse med de nationale omstændig-
heder og eventuelt tilpasse den nedad. Da et instituts størrelse ikke i sig selv er afgørende for dets
risikoprofil, er det også nødvendigt at anvende yderligere kvalitative kriterier for at sikre, at et institut kun
betragtes som et lille og ikkekomplekst institut og kan drage fordel af mere forholdsmæssige regler, hvis
instituttet opfylder alle relevante kriterier.
(8) Gearingsgrader medvirker til at bevare den finansielle stabilitet, idet de fungerer som bagstopper
for risikobaserede kapitalkrav og begrænser opbygningen af overdreven gearing i økonomiske opgangsti-
der. BCBS har revideret den internationale standard for gearingsgraden med henblik på at specificere
yderligere aspekter af dens udformning. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses den reviderede
standard for at sikre lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, men som
driver virksomhed uden for Unionen, og for at sikre, at gearingsgraden forbliver et effektivt supplement
til risikobaserede kapitalgrundlagskrav. Der bør derfor indføres et gearingsgradkrav for at supplere det
nuværende system for indberetning af og offentliggørelse af gearingsgraden.
(9) For ikke unødigt at indskrænke institutters udlån til virksomheder og private husstande og for at
forhindre uberettigede negative indvirkninger på markedets likviditet bør gearingsgradkravet fastsættes på
et niveau, hvor det udgør en troværdig bagstopper mod risikoen for overdreven gearing uden at hæmme
den økonomiske vækst.
(10) Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20107), konkluderede i sin rapport om gearin-
gsgradkravet af 3. august 2016, at en gearingsgrad for kernekapital kalibreret til 3 % for enhver type
kreditinstitut ville udgøre en troværdig bagstopperordning. Et gearingsgradkrav på 3 % blev også fastlagt
på internationalt plan af BCBS. Gearingsgradkravet bør derfor kalibreres til 3 %.
(11) Et gearingsgradkrav på 3 % ville imidlertid indskrænke visse forretningsmodeller og forretningsom-
råder mere end andre. Navnlig offentlige udviklingsbankers offentlige udlån og offentligt støttede eks-
portkreditter ville blive påvirket i uforholdsmæssig grad. Gearingsgraden bør derfor tilpasses for sådanne
3
eksponeringer. Som hjælp til at fastslå det offentlige mandat for disse kreditinstitutter bør der derfor
fastsættes klare kriterier, som skal dække aspekter såsom kreditinstitutternes etablering, aktivitetstyper og
mål samt offentlige organers garantiordninger og begrænsninger af modtagelse af indskud. Beslutningen
om disse kreditinstitutters etableringsform og -måde bør imidlertid stadig være op til medlemsstatens
centralregering eller regionale eller lokale myndigheder og kan bestå af disse offentlige myndigheders
etablering af et nyt kreditinstitut, erhvervelse eller overtagelse, herunder gennem koncessioner og i
forbindelse med afviklingsprocedurer, af en allerede eksisterende enhed.
(12) En gearingsgrad bør desuden ikke undergrave institutters levering af centrale clearingtjenester til
kunder. De initialmargener på centralt clearede derivattransaktioner, som institutterne modtager fra deres
kunder, og som de overfører til centrale modparter (CCP᾽er), bør derfor udelukkes fra det samlede
eksponeringsmål.
(13) Under særlige omstændigheder, som berettiger udelukkelsen af visse eksponeringer mod centralban-
ker fra gearingsgraden, og med henblik på at lette gennemførelsen af pengepolitikker bør de kompetente
myndigheder midlertidigt kunne udelukke sådanne eksponeringer fra det samlede eksponeringsmål. Med
henblik herpå bør de efter høring af den relevante centralbank offentligt erklære, at der foreligger sådanne
særlige omstændigheder. Gearingsgradkravet bør rekalibreres tilsvarende for at afbøde virkningen af ude-
lukkelsen. Sådan rekalibrering bør sikre, at risici for den finansielle stabilitet, der påvirker de relevante
banksektorer, udelukkes, og at den modstandsdygtighed, som gearingsgraden skaber, opretholdes.
(14) Det er hensigtsmæssigt at indføre et gearingsgradbufferkrav for de institutter, der er udpeget som
globale systemisk vigtige institutter (G-SII᾽er) i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU og BCBS᾽s
standard for en gearingsgradbuffer for globale systemisk vigtige banker (G-SIB᾽er), som blev offentlig-
gjort i december 2017. Gearingsgradbufferen blev kalibreret af BCBS med det specifikke formål at
reducere de forholdsvis større risici for den finansielle stabilitet, som G-SIB᾽er udgør, og bør på denne
baggrund kun finde anvendelse på G-SII᾽er på nuværende tidspunkt. Der bør dog foretages yderligere
analyse for at fastslå, om det vil være hensigtsmæssigt at anvende gearingsgradbufferkravet på andre
systemisk vigtige institutter (O-SII᾽er) som defineret i direktiv 2013/36/EU, og, hvis dette er tilfældet, på
hvilken måde kalibreringen bør tilpasses disse institutters særlige karakteristika.
(15) Den 9. november 2015 offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet term sheet for den samlede tabs-
absorberingskapacitet (»TLAC-standarden«), som blev vedtaget på G20-topmødet i Tyrkiet i november
2015. I henhold til TLAC-standarden skal G-SIB᾽er have et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende
passiver (der er omfattet af bail-in) for at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering i
tilfælde af afvikling. TLAC-standarden bør gennemføres i EU-retten.
(16) Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU-retten skal der tages hensyn til det eksisterende
institutspecifikke minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL-kravet),
som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU8). Eftersom TLAC-standarden og
MREL-kravet forfølger det samme mål om at sikre, at institutterne har tilstrækkelig tabsabsorberingska-
pacitet, bør de to krav være indbyrdes komplementære elementer i en fælles ramme. Operationelt bør det
harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden indføres i forordning (EU) nr. 575/2013 gennem
et nyt krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, mens det institutspecifikke tillæg for
G-SII᾽er og det institutspecifikke krav for ikke-G-SII᾽er bør indføres gennem målrettede ændringer af
direktiv 2014/59/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/20149). Bestemmelserne
om indførelse af TLAC-standarden i forordning (EU) nr. 575/2013 bør sammenholdes med de bestem-
melser, der indføres i direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 og med direktiv 2013/36/EU.
4
(17) I overensstemmelse med TLAC-standarden, som kun dækker G-SIB᾽er, bør det minimumskrav til et
tilstrækkeligt kapitalgrundlag og et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende passiver, der indføres
ved denne forordning, kun finde anvendelse på G-SII᾽er. De regler vedrørende nedskrivningsrelevante
passiver, der indføres ved denne forordning, bør imidlertid finde anvendelse på alle institutter i overens-
stemmelse med de supplerende tilpasninger og krav, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU.
(18) I overensstemmelse med TLAC-standarden bør kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver finde anvendelse på afviklingsenheder, som enten selv er G-II᾽er eller er en del af en koncern,
der er udpeget som et G-SII. Kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver bør finde
anvendelse enten på individuelt niveau eller konsolideret niveau, afhængigt af om de pågældende afvik-
lingsenheder er enkeltstående institutter uden datterselskaber eller moderselskaber.
(19) Direktiv 2014/59/EU giver mulighed for, at afviklingsværktøjer ikke kun anvendes i forbindelse med
institutter, men også i forbindelse med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselska-
ber. Finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber bør derfor have
tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet på samme måde som moderinstitutter.
(20) For at sikre effektiviteten af kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver er det
afgørende, at instrumenter, der besiddes med henblik på at opfylde dette krav, har en høj tabsabsorbe-
ringskapacitet. Passiver, der er udelukket fra bail-in-værktøjet i direktiv 2014/59/EU, har ikke denne
kapacitet, og det har andre passiver, som i princippet er omfattet af bail-in, men som i praksis kan
være problematiske i forbindelse med bail-in, heller ikke. Disse passiver bør derfor ikke anses for rele-
vante for så vidt angår kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver. Kapitalinstrumenter
og efterstillede forpligtelser har på den anden side en høj tabsabsorberingskapacitet. Desuden bør det
tabsabsorberende potentiale for passiver, der rangerer på samme niveau som visse udelukkede passiver,
anerkendes i en vis udstrækning i overensstemmelse med TLAC-standarden.
(21) For at undgå dobbelttælling af passiver i forbindelse med kravet til kapitalgrundlag og nedskriv-
ningsrelevante passiver bør der indføres regler om fradrag af beholdninger af nedskrivningsrelevante
passivposter, som afspejler den tilsvarende fradragsmetode, som allerede er udviklet i forordning (EU)
nr. 575/2013 for kapitalinstrumenter. Efter denne metode bør beholdninger af nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter først trækkes fra nedskrivningsrelevante passiver og derefter, i det omfang der ikke er
tilstrækkelige passiver, fra supplerende kapitalinstrumenter.
(22) TLAC-standarden indeholder en række anerkendelseskriterier for passiver, som er strengere end de
nuværende anerkendelseskriterier for kapitalinstrumenter. For at sikre overensstemmelse bør anerkendel-
seskriterierne for kapitalinstrumenter tilpasses med hensyn til manglende anerkendelse af instrumenter
udstedt gennem en enhed med særligt formål fra den 1. januar 2022.
(23) Det er nødvendigt med en klar og gennemsigtig godkendelsesproces for egentlige kernekapitalinstru-
menter, der kan bidrage til at opretholde disse instrumenters høje kvalitet. Med henblik herpå bør de
kompetente myndigheder have ansvar for at godkende disse instrumenter, før institutterne kan klassificere
dem som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder bør dog ikke behøve at kræve
forudgående godkendelse af egentlige kernekapitalinstrumenter, der er udstedt på grundlag af juridisk
dokumentation, der allerede er godkendt af den kompetente myndighed og i al væsentlighed er underlagt
de samme bestemmelser, som regulerer de kapitalinstrumenter, for hvilke instituttet har fået forudgående
tilladelse fra den kompetente myndighed til at klassificere dem som egentlige kernekapitalinstrumenter. I
så fald bør institutter i stedet for at anmode om en forudgående godkendelse have mulighed for at
underrette deres kompetente myndigheder om, at de agter at udstede sådanne instrumenter. De bør gøre
dette i tilstrækkelig god tid inden instrumenternes klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter,
5
så de kompetente myndigheder har tid til om nødvendigt at gennemgå instrumenterne. I lyset af EBA᾽s
rolle med henblik på at skabe yderligere konvergens i tilsynspraksis og øge kvaliteten af kapitalgrundlags-
instrumenter bør de kompetente myndigheder høre EBA inden godkendelse af nye former for egentlige
kernekapitalinstrumenter.
(24) Kapitalinstrumenter kan kun anerkendes som hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter, i det omfang de opfylder de relevante anerkendelseskriterier. Sådanne kapitalinstru-
menter kan bestå af egenkapital eller passiver, herunder efterstillede lån, der opfylder disse kriterier.
(25) Kapitalinstrumenter eller dele af kapitalinstrumenter bør kun kunne betragtes som kapitalgrundlags-
instrumenter, i det omfang de er indbetalt. Så længe dele af et instrument ikke er indbetalt, bør disse dele
ikke kunne betragtes som kapitalgrundlagsinstrumenter.
(26) Kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver bør ikke være omfattet af modreg-
nings- eller nettingaftaler, der vil underminere deres tabsabsorberingskapacitet ved afvikling. Dette bør
ikke betyde, at de kontraktlige bestemmelser, der regulerer passiverne, bør indeholde en klausul, hvoraf
det udtrykkeligt fremgår, at instrumentet ikke er omfattet af modregnings- eller nettingrettigheder.
(27) På grund af udviklingen i banksektoren i et stadig mere digitalt miljø bliver software en vigtigere
aktivtype. Forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes væsentligt af et instituts
afvikling, insolvens eller likvidation, bør ikke være omfattet af fradrag af immaterielle aktiver i egentlige
kernekapitalposter. Denne specifikation er vigtig, da software er et vidt begreb, der omfatter mange for-
skellige typer aktiver, som ikke alle bevarer deres værdi i en gone concern-situation. I denne forbindelse
bør der tages hensyn til forskelle i værdiansættelse og amortisering af softwareaktiver samt realiserede
salg af sådanne aktiver. Der bør endvidere tages hensyn til den internationale udvikling og forskelle i
den reguleringsmæssige behandling af investeringer i software, forskellige tilsynsregler, der gælder for
institutter og forsikringsselskaber, samt mangfoldigheden i den finansielle sektor i Unionen, herunder
ikkeregulerede enheder såsom finansielle teknologivirksomheder.
(28) For at undgå cliff-effekter er det nødvendigt at fritage de eksisterende instrumenter med hensyn til
visse anerkendelseskriterier. For passiver udstedt inden den 27. juni 2019 bør visse anerkendelseskriterier
for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver frafaldes. En sådan fritagelse bør
finde anvendelse for passiver, der medregnes, når det er relevant, i den efterstillede del af TLAC og den
efterstillede del af MREL-kravet i henhold til direktiv 2014/59/EU samt for passiver, der medregnes, når
det er relevant, i den ikkeefterstillede del af TLAC og den ikkeefterstillede del af MREL-kravet i henhold
til direktiv 2014/59/EU. For kapitalgrundlagsinstrumenter bør fritagelsen ophøre den 28. juni 2025.
(29) Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, herunder dem, der har en restløbetid på under et år, kan
kun indfries efter forudgående tilladelse fra afviklingsmyndigheden. En sådan forudgående tilladelse kan
også være en generel forhåndstilladelse, i hvilket tilfælde indfrielsen skal ske inden for en begrænset
tidsfrist og vedrøre et på forhånd fastsat beløb, der er omfattet af den generelle forhåndstilladelse.
(30) Siden vedtagelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 er den internationale standard for den tilsynsmæs-
sige behandling af institutters eksponeringer mod CCP᾽er blevet ændret med henblik på at forbedre
behandlingen af institutters eksponeringer mod kvalificerende CCP᾽er (QCCP᾽er). Vigtige revisioner af
denne standard omfattede anvendelsen af en fælles metode til fastsættelse af kapitalgrundlagskravet for
eksponeringer, der følger af bidrag til misligholdelsesfonde, et eksplicit loft for de samlede kapitalgrund-
lagskrav for eksponeringer mod QCCP᾽er og en mere risikofølsom metode til fastsættelse af værdien
af derivater ved beregningen af en QCCP᾽s hypotetiske ressourcer. Samtidig forblev behandlingen af
eksponeringer mod ikkekvalificerende CCP᾽er uændret. Eftersom der med de reviderede internationale
6
standarder blev indført en behandling, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø, bør
EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder.
(31) For at sikre, at institutterne administrerer deres eksponeringer i form af andele eller aktier i kollektive
investeringsordninger (CIU᾽er) på passende vis, bør reglerne om behandlingen af disse eksponeringer
være risikofølsomme og fremme gennemsigtighed for så vidt angår CIU᾽ers underliggende eksponerin-
ger. BCBS har derfor vedtaget en revideret standard, som fastsætter et klart hierarki af metoder til bereg-
ning af den risikovægtede eksponeringsværdi for disse eksponeringer. Dette hierarki afspejler graden
af gennemsigtighed med hensyn til de underliggende eksponeringer. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør
tilpasses disse internationalt vedtagne regler.
(32) For et institut, som giver tilsagn om en minimumsværdi, der i sidste ende er til gavn for detailkunder,
vedrørende en investering i en andel eller aktie i en CIU, herunder som led i en statsstøttet privat
pensionsordning, kræves der ingen betaling af det institut eller den virksomhed, som indgår i samme
konsolidering, medmindre værdien af kundens aktier eller andele i CIU᾽en falder til under det garante-
rede beløb på et eller flere tidspunkter, der er fastsat i kontrakten. Sandsynligheden for, at tilsagnet
gennemføres, er derfor i praksis lille. Hvis et instituts tilsagn om en minimumsværdi er begrænset til
en procentdel af det beløb, som en kunde oprindelig havde investeret i aktier eller andele i en CIU
(minimumsværditilsagn for et fast beløb), eller til et beløb, der afhænger af resultatet af finansielle
indikatorer eller markedsindeks indtil et bestemt tidspunkt, udgør enhver aktuel positiv forskel mellem
værdien af kundens aktier eller andele og nutidsværdien af det garanterede beløb på en given dato en
buffer og reducerer risikoen for, at instituttet skal udbetale det garanterede beløb. Alle disse årsager
berettiger en reduceret konverteringsfaktor.
(33) Når institutterne skal beregne eksponeringsværdien af derivattransaktioner inden for rammen for
modpartskreditrisikoen, kan de i øjeblikket vælge mellem tre forskellige standardmetoder i henhold til
forordning (EU) nr. 575/2013: standardmetoden, markedsværdimetoden og den oprindelige eksponerings-
metode.
(34) Disse standardmetoder anerkender imidlertid ikke i tilstrækkelig grad den risikobegrænsende karak-
ter af sikkerhed i eksponeringerne. Kalibreringerne af dem er forældede, og de afspejler ikke den store
grad af volatilitet, der blev konstateret under finanskrisen. De anerkender heller ikke nettingfordele i til-
strækkelig grad. For at afhjælpe disse mangler besluttede BCBS at erstatte standardmetoden og markeds-
værdimetoden med en ny standardmetode til beregning af eksponeringsværdien af derivateksponeringer,
den såkaldte standardmetode for modpartskreditrisiko. Eftersom der med de reviderede internationale
standarder blev indført en ny standardmetode, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø,
bør EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder.
(35) Standardmetoden for modpartskreditrisiko er mere risikofølsom end standardmetoden og markeds-
værdimetoden og bør derfor føre til kapitalgrundlagskrav, som i højere grad afspejler de risici, der er
forbundet med institutters derivattransaktioner. For nogle af de institutter, der i øjeblikket anvender mar-
kedsværdimetoden, kan gennemførelsen af standardmetoden for modpartskreditrisiko samtidig vise sig at
være for kompleks og byrdefuld. For de institutter, der opfylder forud fastsatte anerkendelseskriterier, og
for de institutter, der er en del af en koncern, som på konsolideret niveau opfylder disse kriterier, bør
der indføres en forenklet udgave af standardmetoden for modpartskreditrisiko (den forenklede standard-
metode for modpartskreditrisiko). Eftersom en sådan forenklet udgave vil være mindre risikofølsom end
standardmetoden for modpartskreditrisiko, bør den kalibreres hensigtsmæssigt for at sikre, at den ikke
undervurderer eksponeringsværdien af derivattransaktioner.
7
(36) For institutter, der har begrænsede derivateksponeringer, og som i øjeblikket anvender markedsvær-
dimetoden eller den oprindelige eksponeringsmetode, kan både standardmetoden for modpartskreditrisiko
og den forenklede standardmetode for modpartskreditrisiko være for komplekse at gennemføre. Den
oprindelige eksponeringsmetode bør derfor som en alternativ metode være forbeholdt de institutter, der
opfylder forud fastsatte anerkendelseskriterier, og de institutter, der er en del af en koncern, som på
konsolideret niveau opfylder disse kriterier, men bør revideres, så dens væsentligste mangler afhjælpes.
(37) For at hjælpe institutterne med at vælge mellem de tilladte metoder bør der fastsættes klare kriteri-
er. Disse kriterier bør baseres på omfanget af et instituts derivataktiviteter, som angiver den sofistikerings-
grad, som et institut bør kunne håndtere ved beregningen af eksponeringsværdien.
(38) Under finanskrisen led nogle institutter etableret i Unionen betydelige tab i deres handelsbehold-
ning. For nogle af dem viste det krævede kapitalniveau til dækning af disse tab sig at være utilstrækkeligt,
så de måtte anmode om ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige. Disse konstateringer fik BCBS til
at fjerne en række svagheder i den tilsynsmæssige behandling af positioner i handelsbeholdningen, som
udgør kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.
(39) I 2009 blev det første sæt reformer afsluttet på internationalt plan og gennemført i EU-retten ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU10). Reformen fra 2009 omhandlede imidlertid ikke
de strukturelle svagheder i forbindelse med standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsri-
siko. Den manglende klarhed med hensyn til grænsen mellem positioner i og uden for handelsbeholdnin-
gen gav mulighed for tilsynsarbitrage, mens det ikke var muligt at tage højde for alle de risici, som
institutterne var eksponeret mod, som følge af den manglende risikofølsomhed i kapitalgrundlagskravene
vedrørende markedsrisiko.
(40) BCBS indledte den grundlæggende revision af handelsbeholdningen (FRTB) for at afhjælpe de struk-
turelle svagheder med hensyn til standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Det-
te arbejde førte til offentliggørelsen i januar 2016 af en revideret markedsrisikoramme. I december
2017 nåede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer til enighed om at forlænge fristen
for gennemførelse af den reviderede markedsrisikoramme for at give institutterne yderligere tid til at
udvikle den nødvendige systeminfrastruktur, men også så BCBS kan behandle visse specifikke spørgsmål
vedrørende rammen. Dette omfatter en revision af kalibreringerne af standardmetoden og metoden med
interne modeller for at sikre overensstemmelse med BCBS᾽s oprindelige forventninger. Ved afslutningen
af denne revision, og inden der foretages en konsekvensanalyse for at vurdere indvirkningen af de
deraf følgende revisioner af FRTB-rammen på institutter i Unionen, bør alle de institutter, som vil
være omfattet af FRTB-rammen i Unionen, begynde at indberette den beregning, der bygger på den
reviderede standardmetode. Med henblik herpå bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en
retsakt i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for at gøre
beregningerne af disse indberetningskrav fuldt operationelle i overensstemmelse med den internationale
udvikling. Kommissionen bør vedtage denne delegerede retsakt senest den 31. december 2019. Institutter
bør påbegynde indberetningen af denne beregning senest et år efter vedtagelsen af den pågældende
delegerede retsakt. Desuden bør de institutter, der opnår godkendelse til at anvende FRTB-rammens
reviderede metode med interne modeller med henblik på indberetning, også indberette beregningen i
henhold til metoden med interne modeller tre år efter dens fuldstændige gennemførelse.
(41) Indførelsen af FRTB-metodernes indberetningskrav bør betragtes som et første skridt hen imod fuld
gennemførelse af FRTB-rammen i Unionen. Under hensyntagen til de endelige revisioner af FRTB-ram-
men, som udføres af BCBS, resultaterne af indvirkningen af disse revisioner på institutter i Unionen
og de FRTB-metoder, der allerede er fastsat i denne forordning med henblik på indberetningskrav, bør
Kommissionen om nødvendigt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den
8
30. juni 2020 om, hvordan FRTB-rammen bør gennemføres i Unionen med henblik på at fastsætte
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.
(42) En forholdsmæssig behandling vedrørende markedsrisiko bør også finde anvendelse på institutter
med begrænsede handelsbeholdningsaktiviteter, så flere institutter med mindre handelsbeholdningsakti-
viteter får mulighed for at anvende kreditrisikorammen for positioner uden for handelsbeholdningen
som fastsat i den reviderede udgave af undtagelsen for institutter med mindre handelsbeholdningsaktivi-
teter. Proportionalitetsprincippet bør også tages i betragtning, når Kommissionen revurderer, hvordan
institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter bør beregne kapitalgrundlagskravene vedrøren-
de markedsrisiko. Navnlig kalibreringen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for disse
institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter bør revideres på baggrund af udviklingen på
internationalt plan. I mellemtiden bør institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter og insti-
tutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter fritages for indberetningskravene i henhold til FRTB.
(43) Rammen for store eksponeringer bør styrkes for at forbedre institutternes evne til at absorbere tab og
til bedre at overholde de internationale standarder. Til dette formål bør kapital af højere kvalitet anvendes
som kapitalgrundlag for beregningen af grænsen for store eksponeringer, og eksponeringer mod kreditde-
rivater bør beregnes i overensstemmelse med standardmetoden for modpartskreditrisiko. Grænsen for de
eksponeringer, som G-SII᾽er kan have mod andre G-SII᾽er, bør endvidere nedsættes for at begrænse de
systemiske risici, der er forbundet med store institutters indbyrdes forbindelser, og den virkning, som
misligholdelse fra G-SII᾽ers modpart kan have på den finansielle stabilitet.
(44) Likviditetsdækningsgraden (LCR) sikrer, at institutter vil kunne modstå alvorligt pres på kort sigt,
men den sikrer ikke, at disse institutter vil have en stabil finansieringsstruktur på længere sigt. Det stod
derfor klart, at der bør udvikles et detaljeret bindende krav vedrørende stabil finansiering på EU-plan,
som til enhver tid bør opfyldes for at forhindre overdreven manglende løbetidsmatch mellem aktiver og
passiver og for stor afhængighed af kortfristet engrosfinansiering.
(45) I overensstemmelse med BCBS᾽s standard for stabil finansiering bør der derfor vedtages regler,
som definerer kravet vedrørende stabil finansiering som et forhold mellem et instituts beløb af tilgænge-
lig stabil finansiering og dets beløb af krævet stabil finansiering over en tidshorisont på et år. Dette
bindende krav bør betegnes krav til net stable funding ratio (»NSFR-krav«). Beløbet af tilgængelig stabil
finansiering bør beregnes ved at gange instituttets passiver og kapitalgrundlag med relevante faktorer,
som afspejler deres pålidelighed over NSFR᾽s tidshorisont på et år. Beløbet af krævet stabil finansiering
bør beregnes ved at gange instituttets aktiver og ikkebalanceførte eksponeringer med relevante faktorer,
som afspejler deres likviditetskarakteristika og restløbetider over NSFR᾽s tidshorisont på et år.
(46) NSFR bør udtrykkes som en procentdel og fastsættes til mindst 100 %, som angiver, at et institut er
i besiddelse af tilstrækkelig stabil finansiering til at opfylde sine finansieringsbehov over en tidshorisont
på et år både under normale forhold og under forhold med stress. Hvis NSFR falder til under 100 %,
bør instituttet overholde de specifikke krav i forordning (EU) nr. 575/2013 for snarlig tilbagevenden til
minimumsniveauet for NSFR. Anvendelse af tilsynsforanstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse
af NSFR-kravet bør ikke være automatisk. De kompetente myndigheder bør i stedet vurdere årsagerne til
den manglende overholdelse af NSFR-kravet, inden de fastsætter potentielle tilsynsforanstaltninger.
(47) I overensstemmelse med de henstillinger, som EBA fremsatte i sin rapport af 15. december 2015 om
krav vedrørende net stable funding i henhold til artikel 510 i forordning (EU) nr. 575/2013, bør reglerne
for beregning af NSFR nøje tilpasses BCBS᾽s standarder, herunder nye elementer i disse standarder
vedrørende behandlingen af derivattransaktioner. Nødvendigheden af at tage visse særlige europæiske
forhold i betragtning for at sikre, at NSFR-kravet ikke hindrer finansieringen af den europæiske realøko-
9
nomi, retfærdiggør imidlertid, at der foretages visse tilpasninger af den NSFR, der er udarbejdet af BCBS,
ved fastsættelsen af det europæiske NSFR-krav. Disse tilpasninger, der følger af de europæiske forhold,
anbefales af EBA og vedrører navnlig den specifikke behandling af pass-through-modeller generelt og
udstedelse af dækkede obligationer i særdeleshed, handelsrelaterede finansieringsaktiviteter, centrale re-
gulerede opsparingsprodukter, garanterede boliglån, andelslånekasser samt CCP᾽er og værdipapircentraler
(CSD᾽er), der ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer. Disse foreslåede former for specifik
behandling afspejler bredt den præferencebehandling, som disse aktiviteter indrømmes i den europæiske
LCR sammenlignet med den LCR, som BCBS har udarbejdet. Fordi NSFR supplerer LCR, bør disse to
forhold stemme overens med hensyn til definition og kalibrering. Dette gælder navnlig for de faktorer
for krævet stabil finansiering, der anvendes på LCR for likvide aktiver af høj kvalitet med henblik på
at beregne NSFR, som bør afspejle de definitioner og haircuts, der anvendes i den europæiske LCR,
uanset om de generelle og operationelle krav, der er fastsat for beregningen af LCR, og som ikke er
hensigtsmæssige inden for NSFR-beregningens tidshorisont på et år, overholdes.
(48) Ud over særlige europæiske forhold kan behandlingen af derivattransaktioner i henhold til den
NSFR, som BCBS har udarbejdet, have en vigtig indvirkning på institutters derivataktiviteter og følgelig
på de europæiske finansielle markeder og slutbrugeres adgang til bestemte aktiviteter. Derivattransakti-
oner og visse indbyrdes forbundne transaktioner, herunder clearingaktiviteter, kan blive utilbørligt og
uforholdsmæssigt påvirket af indførelsen af den NSFR, som BCBS har udarbejdet, uden at de har været
genstand for omfattende kvantitative konsekvensanalyser og offentlig høring. Det yderligere krav om
en beholdning af stabil finansiering på mellem 5 % og 20 % i forhold til afledte finansielle bruttoforplig-
telser anses i vide kredse for et groft mål til at opfange yderligere finansieringsrisici i tilknytning til
den potentielle vækst i afledte finansielle forpligtelser over en tidshorisont på et år og er til revision på
BCBS-niveau. Dette krav, der indføres på et niveau på 5 % i overensstemmelse med de skønsbeføjelser,
som jurisdiktionerne har fået af BCBS til at nedsætte faktoren for krævet stabil finansiering for afledte
finansielle bruttoforpligtelser, kan så ændres for at tage hensyn til udviklingen på BCBS-niveau og
undgå eventuelle utilsigtede konsekvenser som at hindre de europæiske finansielle markeders funktion
og leveringen af risikoafdækningsværktøjer til institutter og slutbrugere, herunder selskaber, for at sikre
deres finansiering som et mål for kapitalmarkedsunionen.
(49) BCBS᾽s asymmetriske behandling af kortsigtet finansiering, f.eks. repoer (finansiering, der ikke an-
erkendes som stabil), og kortsigtet långivning, f.eks. omvendte repoer (nogen stabil finansiering påkrævet
– 10 %, hvis sikret ved likvide aktiver af høj kvalitet (HQLA) på niveau 1 som defineret i LCR, og 15
% for andre transaktioner), i forbindelse med finansielle kunder har til formål at modvirke omfattende
kortsigtede finansieringsforbindelser mellem finansielle kunder, eftersom sådanne forbindelser fører til
indbyrdes afhængighed og i tilfælde af sammenbrud gør det vanskeligere at afvikle et bestemt institut,
uden at risikoen smitter af på resten af det finansielle system. Kalibreringen af denne asymmetri er dog
konservativ og kan påvirke likviditeten for værdipapirer, der sædvanligvis anvendes som sikkerhedsstil-
lelse i kortsigtede transaktioner, herunder navnlig statsobligationer, da institutterne med sandsynlighed vil
reducere omfanget af deres aktiviteter på genkøbsmarkeder. Det kan også undergrave market making-ak-
tiviteter, eftersom genkøbsmarkeder letter forvaltningen af den nødvendige beholdning og derved strider
mod målene for kapitalmarkedsunionen. For at give institutterne tilstrækkelig tid til gradvis at tilpasse
sig denne konservative kalibrering bør der indføres en overgangsperiode, hvor faktorerne for krævet
stabil finansiering reduceres midlertidigt. Størrelsen af den midlertidige reduktion i faktorerne for krævet
stabil finansiering bør afhænge af transaktionstyperne og af den type sikkerhed, der anvendes i disse
transaktioner.
(50) Ud over den midlertidige rekalibrering af BCBS᾽s faktor for krævet stabil finansiering, som finder
anvendelse på kortsigtede omvendte repotransaktioner med finansielle kunder sikret ved statsobligationer,
10
har visse andre tilpasninger vist sig at være nødvendige for at sikre, at indførelsen af NSFR-kravet ikke
er til hinder for statsobligationsmarkedernes likviditet. BCBS᾽s faktor for krævet stabil finansiering på 5
%, som finder anvendelse på HQLA-niveau 1, herunder statsobligationer, indebærer, at institutterne skal
råde over denne procentandel af umiddelbart tilgængelig langsigtet usikret finansiering, uanset hvornår
de forventer at besidde de pågældende statsobligationer. Dette kan potentielt give institutterne yderligere
incitament til at deponere likvide midler i centralbanken i stedet for at fungere som primære dealere
og tilføre likviditet til statsobligationsmarkederne. Det er desuden ikke i overensstemmelse med LCR,
som anerkender disse aktivers fulde likviditet selv i tider med alvorlig likviditetsstress (haircut på 0
%). Faktoren for krævet stabil finansiering for HQLA-niveau 1 som defineret i den europæiske LCR,
eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, bør derfor reduceres fra 5 % til 0 %.
(51) HQLA-niveau 1 som defineret i den europæiske LCR, eksklusive dækkede obligationer af særdeles
høj kvalitet, der modtages som variationsmargener i derivatkontrakter, bør desuden modregnes i deriva-
taktiver, mens kun likvide midler, der overholder gearingsreglernes betingelser, kan modregnes i deriva-
taktiver ifølge den NSFR, som BCBS har udarbejdet. Denne bredere anerkendelse af aktiver modtaget
som variationsmargener vil bidrage til statsobligationsmarkedernes likviditet, undgå at straffe slutbrugere,
som besidder store mængder statsobligationer, men begrænsede likvide midler (f.eks. pensionsfonde), og
undgå at skabe yderligere spændinger i forhold til efterspørgslen efter likvide midler på genkøbsmarkeder.
(52) NSFR-kravet bør finde anvendelse på institutterne på både individuelt og konsolideret niveau,
medmindre de kompetente myndigheder undlader at anvende NSFR-kravet på individuelt niveau. Hvis
der ikke er givet afkald på anvendelse af NSFR-kravet på individuelt niveau, bør transaktioner mellem to
institutter, som tilhører den samme koncern eller den samme institutsikringsordning, i princippet pålæg-
ges symmetriske faktorer for tilgængelig og krævet stabil finansiering for at undgå tab af finansiering på
det indre marked og for ikke at hæmme effektiv likviditetsstyring i europæiske koncerner med central
likviditetsstyring. En sådan symmetrisk særbehandling bør kun gives koncerninterne transaktioner, hvor
alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er truffet, på grundlag af yderligere kriterier for grænseover-
skridende transaktioner og kun efter de involverede kompetente myndigheders forudgående godkendelse,
da det ikke kan antages, at institutter, som har problemer med at opfylde deres betalingsforpligtelser,
altid modtager finansiel støtte fra andre virksomheder, som tilhører den samme koncern eller den samme
institutsikringsordning.
(53) Små og ikkekomplekse institutter bør have mulighed for at anvende en forenklet udgave af NSFR-
kravet. En forenklet og mindre detaljeret udgave af NSFR bør omfatte indsamling af et begrænset
antal datapunkter, hvilket vil gøre beregningen mindre kompleks for disse institutter i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, samtidig med at den sikrer, at disse institutter fortsat har en faktor for
tilstrækkelig stabil finansiering ved hjælp af en kalibrering, der bør være mindst lige så konservativ som
kalibreringen for det fulde NSFR-krav. De kompetente myndigheder bør dog kunne pålægge små og
ikkekomplekse institutter at anvende det fulde NSFR-krav i stedet for den forenklede udgave.
(54) Konsolideringen af datterselskaber i tredjelande bør ske under iagttagelse af de krav vedrørende
stabil finansiering, der gælder i disse lande. Konsolideringsreglerne i Unionen bør følgelig ikke give
tilgængelig og krævet stabil finansiering i tredjelandes datterselskaber en mere favorabel behandling end
den, der følger af de pågældende tredjelandes nationale ret.
(55) Institutterne bør forpligtes til at foretage indberetning til deres kompetente myndigheder i indberet-
ningsvalutaen af det bindende detaljerede NSFR for alle poster og særskilt for poster denomineret i hver
væsentlig valuta for at sikre en hensigtsmæssig overvågning af mulig valutamismatch. NSFR-kravet bør
ikke pålægge institutterne dobbelte indberetningskrav eller indberetningskrav, som ikke er i overensstem-
11
melse med de gældende regler, og institutter bør gives tilstrækkelig tid til at forberede sig på de nye
indberetningskravs ikrafttræden.
(56) Eftersom det er en grundlæggende forudsætning for et sundt banksystem at sørge for meningsfulde
og sammenlignelige oplysninger til markedet om de fælles vigtige risikoparametre for institutter, er det
afgørende at mindske informationsasymmetrien så meget som muligt og at gøre det lettere at sammenlig-
ne kreditinstitutters risikoprofiler inden for og mellem jurisdiktioner. BCBS offentliggjorde de reviderede
oplysningsstandarder for søjle 3 i januar 2015 med henblik på at forbedre sammenligneligheden, kvali-
teten og overensstemmelsen af de administrativt fastlagte oplysninger, som institutterne skal give til
markedet. De eksisterende oplysningskrav bør derfor ændres for at gennemføre disse nye internationale
standarder.
(57) Respondenterne på Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation om EU᾽s regelsæt
for finansielle tjenesteydelser anførte, at de nuværende oplysningskrav er uforholdsmæssige og byrdeful-
de for mindre institutter. Uden at det berører den nærmere tilpasning af oplysningskravene til internatio-
nale standarder, bør små og ikkekomplekse institutter have pligt til at offentliggøre mindre hyppige og
detaljerede oplysninger end større institutter, så deres administrative byrde mindskes.
(58) Bestemmelserne vedrørende oplysninger om aflønning bør præciseres. Oplysningskravene vedrøren-
de aflønning i denne forordning bør være forenelige med aflønningsbestemmelsernes formål, nemlig at
fastlægge og opretholde, for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indvirkning på
institutternes risikoprofil, en aflønningspolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med en effektiv
risikostyring. Institutter, som er omfattet af en undtagelse fra visse aflønningsbestemmelser, bør desuden
have pligt til at fremlægge oplysninger om den pågældende undtagelse.
(59) Små og mellemstore virksomheder (SMV᾽er) udgør en af grundpillerne i Unionens økonomi, efter-
som de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse. Da SMV᾽er bærer
en lavere systemisk risiko end større selskaber, bør kapitalkravene til SMV᾽ers eksponeringer være lavere
end til store selskabers eksponeringer for at sikre optimal bankfinansiering af SMV᾽er. SMV-eksponerin-
ger på op til 1,5 mio. EUR er i øjeblikket genstand for en reduktion i den risikovægtede værdi af
eksponeringen på 23,81 %. Eftersom tærsklen på 1,5 mio. EUR for en SMV-eksponering ikke viser, om
en SMV᾽s risikoniveau er ændret, bør reduktionen i kapitalkravene udvides til SMV-eksponeringer på op
til 2,5 mio. EUR, og den del af en SMV-eksponering, der overstiger 2,5 mio. EUR, bør være genstand for
en reduktion i kapitalkravene på 15 %.
(60) Investeringer i infrastruktur er afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere jobska-
belse. Genopretningen af og den fremtidige vækst i Unionens økonomi afhænger i vidt omfang af adgang
til kapital til strategiske investeringer af europæisk betydning i infrastruktur, navnlig bredbånds- og
energinet samt transportinfrastruktur og elektromobilitetsinfrastruktur, især i industricentre, uddannelse,
forskning og innovation samt vedvarende energi og energieffektivitet. Investeringsplanen for Europa har
til formål at fremme yderligere finansiering til levedygtige infrastrukturprojekter gennem bl.a. mobilise-
ring af yderligere private finansieringskilder. For en række potentielle investorer er den største bekymring
den opfattede mangel på levedygtige projekter og den begrænsede kapacitet til at vurdere risikoen korrekt
som følge af deres iboende komplekse karakter.
(61) For at tilskynde til private og offentlige investeringer i infrastrukturprojekter er det essentielt at
indføre et regelsæt, som kan fremme infrastrukturprojekter af høj kvalitet og begrænse risikoen for inve-
storer. Navnlig bør kapitalgrundlagskravene i forbindelse med eksponeringer mod infrastrukturprojekter
sænkes, såfremt de overholder bestemte kriterier, der kan reducere deres risikoprofil og forbedre forudsi-
geligheden af pengestrømme. Kommissionen bør revidere bestemmelsen om infrastrukturprojekter af høj
12
kvalitet med henblik på at vurdere: dens virkning på omfanget af institutters infrastrukturinvesteringer
og investeringernes kvalitet for så vidt angår EU᾽s mål om at bevæge sig i retning af en kulstoffattig,
klimaresistent og cirkulær økonomi, og om den er fyldestgørende fra et tilsynsmæssigt synspunkt. Kom-
missionen bør også overveje, om disse bestemmelsers anvendelsesområde bør udvides til selskabers
infrastrukturinvesteringer.
(62) Som anbefalet af EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/201011) og Den Europæiske Centralbank bør CCP᾽er på grund af deres særlige forretningsmodel
være undtaget fra gearingsgradkravet, da de har pligt til at få en banktilladelse alene af den grund,
at de skal have adgang til dag-til-dag-centralbankfaciliteter, og for at udfylde deres rolle som centrale
instrumenter til at nå vigtige politiske og reguleringsmæssige mål i den finansielle sektor.
(63) Desuden bør eksponeringer i CSD᾽er, der er meddelt tilladelse som kreditinstitutter, og eksponerin-
ger i kreditinstitutter, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 909/201412), f.eks. likviditetssaldoer som følge af åbningen af kontantkonti for
og modtagelse af indskud fra deltagere i et værdipapirafviklingssystem og indehavere af værdipapirkonti,
udelukkes fra det samlede eksponeringsmål ved beregning af gearingsgraden, fordi de ikke skaber en
risiko for overdreven gearing, da disse likviditetssaldoer udelukkende anvendes med henblik på at afvikle
transaktioner i værdipapirafviklingssystemer.
(64) Eftersom vejledningen om supplerende kapitalgrundlag omhandlet i direktiv 2013/36/EU er et
kapitalmål, der afspejler tilsynsmæssige forventninger, bør den hverken være omfattet af oplysningspligt
eller oplysningsforbud for de kompetente myndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 eller
nævnte direktiv.
(65) For at sikre en hensigtsmæssig definition af visse specifikke tekniske bestemmelser i forordning
(EU) nr. 575/2013 og tage højde for eventuelle standardiseringstiltag på internationalt plan bør beføjelsen
til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så
vidt angår ændring af listen over produkter og tjenesteydelser, hvis aktiver og passiver kan anses for
indbyrdes afhængige, for så vidt angår ændring af listen over multilaterale udviklingsbanker, for så vidt
angår ændring af indberetningskravene vedrørende markedsrisiko og for så vidt angår specificering af
yderligere likviditetskrav. Inden vedtagelsen af disse retsakter er det navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse
høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april
2016 om bedre lovgivning13). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager
Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og
deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger
sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(66) De tekniske standarder bør sikre en konsekvent harmonisering af de krav, der er fastsat i forordning
(EU) nr. 575/2013. Da EBA er et organ med højt specialiseret viden, bør det få mandat til at udarbejde
udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse
for Kommissionen. Der bør udarbejdes reguleringsmæssige tekniske standarder på områderne konsolide-
ring, kapitalgrundlag, TLAC, behandling af eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom, kapitalandele i
investeringsinstitutter, beregning af tab givet misligholdelse efter den interne ratingbaserede metode for
kreditrisiko, markedsrisiko, store eksponeringer og likviditet. Kommissionen bør tillægges beføjelse til
at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til
artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Kommissi-
onen og EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan anvendes af alle de berørte institutter på en måde,
13
som står i et passende forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende institutter og deres
virksomhed.
(67) For at fremme sammenligneligheden mellem oplysninger bør EBA have mandat til at udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der fastlægger standardiserede oplysningsskema-
er, som omfatter alle væsentlige oplysningskrav i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved udarbejdelsen
af disse standarder bør EBA tage hensyn til institutternes størrelse og kompleksitet samt karakteren
af og risikoniveauet for deres aktiviteter. EBA bør aflægge rapport om mulighederne for at forbedre
forholdsmæssigheden af Unionens regelsæt om indberetning med henblik på tilsyn for så vidt angår
anvendelsesområde, detaljeringsgrad og hyppighed og som minimum fremsætte konkrete anbefalinger til,
hvordan de små institutters gennemsnitlige overholdelsesomkostninger kan reduceres, ideelt set med 20
% eller mere og som minimum med 10 %, gennem en passende forenkling af kravene. EBA bør have
mandat til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der skal ledsage denne
rapport. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske
standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse
med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
(68) For at fremme institutternes overholdelse af reglerne i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
samt af de reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retnings-
linjer og skemaer, der er vedtaget med henblik på at gennemføre disse regler, bør EBA udvikle et
IT-værktøj, der har til formål at vejlede institutterne om de bestemmelser, standarder, retningslinjer og
skemaer, der er relevante for deres størrelse og forretningsmodel.
(69) Ud over rapporten om mulige omkostningsbesparelser og senest den 28. juni 2020 bør EBA — i
samarbejde med alle relevante myndigheder, dvs. de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn, afvikling
og indskudsgarantiordninger, og navnlig Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) — udarbejde
en gennemførlighedsrapport om udviklingen af et sammenhængende og integreret system til indsamling
af statistiske data, afviklingsdata og tilsynsmæssige data. Under hensyntagen til ESCB᾽s tidligere arbejde
vedrørende integreret dataindsamling bør denne rapport indeholde en cost-benefit-analyse af oprettelsen
af et centralt dataindsamlingssted for et integreret dataindberetningssystem for så vidt angår statistiske
og reguleringsmæssige data for alle institutter beliggende i Unionen. Et sådant system bør bl.a. anvende
ensartede definitioner og standarder for de data, der skal indsamles, garantere en pålidelig og permanent
udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og dermed sikre de indsamlede datas
strenge fortrolighed, effektiv autentificering og forvaltning af adgangsrettigheder til systemet samt cyber-
sikkerhed. Ved at centralisere og harmonisere den europæiske indberetningsstruktur på en sådan måde
er målet at forhindre flere anmodninger om lignende eller identiske data fra forskellige myndigheder og
dermed væsentligt mindske den administrative og finansielle byrde både for de kompetente myndigheder
og for institutterne. Hvis det er relevant og under hensyntagen til EBA᾽s gennemførlighedsrapport, bør
Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.
(70) De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør sigte mod at undgå enhver form for
overlappende eller inkonsistent anvendelse af de makroprudentielle beføjelser i forordning (EU) nr.
575/2013 og direktiv 2013/36/EU. De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør navnlig tage
behørigt hensyn til, om de foranstaltninger, de træffer i henhold til artikel 124, 164 eller 458 i forordning
(EU) nr. 575/2013, overlapper eller er i strid med andre eksisterende eller kommende foranstaltninger i
henhold til artikel 133 i direktiv 2013/36/EU.
(71) Som følge af de ændringer i behandlingen af eksponeringer mod QCCP᾽er, specifikt af behandlingen
af institutternes bidrag til QCCP᾽ers misligholdelsesfonde, der fastsættes i denne forordning, bør de
relevante bestemmelser i Europa-Parlamemtets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201214), som blev
14
indført heri ved forordning (EU) nr. 575/2013, og som specificerer beregningen af en CCP᾽s hypotetiske
kapital, som institutterne bruger til at beregne deres kapitalgrundlagskrav, også ændres.
(72) Målene for denne forordning, nemlig at styrke og justere allerede eksisterende EU-retsakter, der
sikrer ensartede tilsynsmæssige krav gældende for institutter i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på
EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(73) For at muliggøre afhændelse på forsvarlig vis af beholdninger i forsikringsselskaber, der ikke er
underlagt supplerende tilsyn, bør en ændret version af overgangsbestemmelserne vedrørende undtagelsen
fra fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber finde anvendelse med tilbagevirkende kraft den 1.
januar 2019.
(74) Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013
I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 1 og 2 affattes således:
»Artikel 1
Anvendelsesområde
I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som insti-
tutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underkastet tilsyn i
henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:
a) kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af
kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko, afviklingsrisiko og gearing
b) krav, som begrænser store eksponeringer
c) likviditetskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likvidi-
tetsrisiko
d) indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c)
e) offentliggørelseskrav.
I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om de krav til kapitalgrundlag og nedskriv-
ningsrelevante passiver, som afviklingsenheder, der er globale systemisk vigtige institutter (G-SII᾽er) eller
en del af G-SII᾽er, og væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII᾽er skal overholde.
Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i
forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 2
15
Tilsynsbeføjelser
1. Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver de kompetente myndigheder de
beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU og i denne forordning.
2. Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver afviklingsmyndigheder de beføjelser
og følger de procedurer, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (*1) og i
denne forordning.
3. Med henblik på at sikre overholdelse af kravene vedrørende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver samarbejder de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne.
4. Med henblik på at sikre overholdelse inden for deres respektive kompetenceområder sørger Den Fælles
Afviklingsinstans, der er oprettet ved artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
806/2014 (*2), og Den Europæiske Centralbank for så vidt angår spørgsmål vedrørende de opgaver,
der overdrages til den ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (*3), for regelmæssig og pålidelig
udveksling af relevante oplysninger.
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for gen-
opretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direk-
tiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010
og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190)."
(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og
en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne
af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr.
1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1)."
(*3) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til
Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L
287 af 29.10.2013, s. 63).«"
2) Artikel 4 ændres således:
a) Stk. 1 ændres således:
i) Nr. 7) affattes således:
»7) »kollektiv investeringsordning« eller »CIU«: et institut for kollektiv investering i værdipapirer
(UCITS eller investeringsinstitut) som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF (*4) eller en alternativ investeringsfond (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra
a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (*5)
(*4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32)."
(*5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009
og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).«"
ii) Nr. 20) affattes således:
16
»20) »finansielt holdingselskab«: et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller hoved-
sagelig er institutter eller finansieringsinstitutter, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab; dat-
terselskaberne af et finansieringsinstitut er hovedsagelig institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf
mindst ét er et institut, og hvor mere end 50 % af finansieringsinstituttets aktiekapital, konsoliderede
aktiver, indtjening, medarbejdere eller en anden indikator, som anses for relevant af den kompetente
myndighed, er tilknyttet datterselskaber, som er institutter eller finansieringsinstitutter«.
iii) Nr. 26) affattes således:
»26) »finansieringsinstitut«: en virksomhed, som ikke er et institut eller et rent industrielt holdingsel-
skab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af
aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, herunder et finansielt holdingsel-
skab, et blandet finansielt holdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i artikel 4, nr. 4), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (*6) og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke
forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber som defineret i artikel 212, stk. 1,
litra f) og g), i direktiv 2009/138/EF
(*6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester
i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU)
nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).«"
iv) Nr. 28) affattes således:
»28) »moderinstitut i en medlemsstat«: et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut,
et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, eller som har kapitalinteresser i et institut
eller finansieringsinstitut eller en sådan accessorisk servicevirksomhed, og som ikke selv er datterselskab
af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller
blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat«.
v) Følgende numre indsættes:
»29a) »moderinvesteringsselskab i en medlemsstat«: et moderinstitut i en medlemsstat, der er et
investeringsselskab
29b) »moderinvesteringsselskab i Unionen«: et moderinstitut i Unionen, der er et investeringsselskab
29c) »moderkreditinstitut i en medlemsstat«: et moderinstitut i en medlemsstat, der er et kreditinstitut
29d) »moderkreditinstitut i Unionen«: et moderinstitut i Unionen, der er et kreditinstitut«.
vi) I nr. 39) tilføjes følgende afsnit:
»To eller flere fysiske eller juridiske personer, der opfylder betingelserne i litra a) eller b) på grund af
deres direkte eksponering mod den samme CCP for så vidt angår clearingaktiviteter, anses ikke for en
gruppe af indbyrdes forbundne kunder«.
vii) Nr. 41) affattes således:
»41) »konsoliderende tilsynsmyndighed«: en kompetent myndighed med ansvar for gennemførelse af
tilsyn på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU«.
viii) I nr. 71), litra b), affattes indledningen således:
»b) med henblik på artikel 97, summen af følgende:«.
17
ix) Nr. 72, litra a), affattes således:
»a) Den er et reguleret marked eller et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked
efter proceduren i artikel 25, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (*7)
(*7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014,
s. 349).«"
x) Nr. 86) affattes således:
»86) »handelsbeholdning«: alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder
med henblik på videresalg eller for at afdække positioner, der besiddes med handelshensigt, jf. artikel
104«.
xi) Nr. 91) affattes således:
»91) »handelseksponering«: et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder vari-
ationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver potentiel
fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i artikel 301, stk.
1, litra a), b) og c), samt initialmargen«.
xii) Nr. 96) affattes således:
»96) »intern afdækning«: en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne
mellem en position i handelsbeholdningen og én eller flere positioner uden for handelsbeholdningen eller
mellem to handelsenheder«.
xiii) Nr. 127, litra a), affattes således:
»a) Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller er
fast tilknyttet med et net til et centralt organ«.
xiv) Nr. 128) affattes således:
»128) »elementer, der kan udloddes«: resultatet for det sidst afsluttede regnskabsår med tillæg af
overført overskud samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlodninger til indehavere af
kapitalgrundlagsinstrumenter og med fradrag af overført underskud, af overskud, der i henhold til EU-ret-
ten eller national ret eller instituttets vedtægtsmæssige bestemmelser ikke kan udloddes, samt af beløb
henlagt til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse med national lovgivning eller instituttets
vedtægter, i hvert tilfælde med hensyn til den specifikke kategori af kapitalgrundlagsinstrumenter, som
EU-retten, national ret, institutternes vedtægtsmæssige bestemmelser eller vedtægterne vedrører, idet
disse overskud, underskud og reserver fastsættes på grundlag af instituttets særskilte regnskab og ikke på
grundlag af det konsoliderede regnskab«.
xv) Følgende numre tilføjes:
»130) »afviklingsmyndighed«: en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv
2014/59/EU
131) »afviklingsenhed«: en afviklingsenhed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83a), i direktiv
2014/59/EU
18
132) »afviklingskoncern«: en afviklingskoncern som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83b), i direktiv
2014/59/EU
133) »globalt systemisk vigtigt institut« eller »G-SII«: et G-SII, der er udpeget i henhold til artikel 131,
stk. 1 og 2, i direktiv 2013/36/EU
134) »globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut« eller »tredjelands-G-SII«: en global systemisk
vigtig bankkoncern eller bank (G-SIB᾽er), som ikke er et G-SII, og som er opført på den regelmæssigt
ajourførte liste over G-SIB᾽er, der offentliggøres af Rådet for Finansiel Stabilitet
135) »væsentligt datterselskab«: et datterselskab, som på individuelt eller konsolideret niveau opfylder
en af følgende betingelser:
a) datterselskabet besidder mere end 5 % af de konsoliderede risikovægtede aktiver i det oprindelige
moderselskab
b) datterselskabet genererer mere end 5 % af det oprindelige moderselskabs samlede driftsindtægter
c) datterselskabets samlede eksponeringsmål, jf. nærværende forordnings artikel 429, stk. 4, udgør mere
end 5 % af det konsoliderede samlede eksponeringsmål for det oprindelige moderselskab;
med henblik på fastlæggelse af det væsentlige datterselskab, hvor artikel 21b, stk. 2, i direktiv
2013/36/EU finder anvendelse, tæller de to mellemliggende moderselskaber i Unionen som et enkelt
datterselskab på grundlag af deres konsoliderede situation
136) »G-SII-enhed«: en enhed med status som juridisk person, som er et G-SII eller en del af et G-SII
eller et tredjelands-G-SII
137) »bail-in-værktøj«: bail-in-værktøj som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 57), i direktiv 2014/59/EU
138) »koncern«: en gruppe af selskaber, hvoraf mindst ét er et institut, og som består af et moderselskab
og dets datterselskaber eller af selskaber, som er indbyrdes forbundet, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/34/EU (*8)
139) »værdipapirfinansieringstransaktion«: en genkøbstransaktion, en udlåns- eller indlånstransaktion
i værdipapirer eller råvarer eller en margenudlånstransaktion
140) »initialmargen« eller »IM«: sikkerhedsstillelse, bortset fra variationsmargen, fra eller til en enhed
med henblik på at dække den nuværende og potentielle fremtidige eksponering som følge af en transak-
tion eller en portefølje af transaktioner i den periode, der er nødvendig for at afvikle disse transaktioner
eller igen afdække deres markedsrisiko efter modpartens misligholdelse af transaktionen eller porteføljen
af transaktioner
141) »markedsrisiko«: risiko for tab på grund af udsving i markedspriser, herunder i valutakurser eller
råvarepriser
142) »valutakursrisiko«: risiko for tab på grund af udsving i valutakurser
143) »råvarerisiko«: risiko for tab på grund af udsving i råvarepriser
144) »handelsenhed«: en velidentificeret gruppe af dealere, som instituttet har etableret til i fællesskab
at forvalte en portefølje af positioner i handelsbeholdningen i overensstemmelse med en veldefineret og
konsistent forretningsstrategi og under den samme risikostyringsstruktur
19
145) »lille og ikkekomplekst institut«: et institut, der opfylder alle følgende betingelser:
a) det er ikke et stort institut
b) den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på konsolideret
niveau i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er i gennemsnit lig med eller
lavere end en tærskel på 5 mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for den indeværende årlige
indberetningsperiode. Medlemsstaterne kan sænke denne tærskel
c) det er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopret-
nings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/59/EU
d) dets handelsbeholdningsaktiviteter er klassificeret som mindre i henhold til artikel 94, stk. 1
e) den samlede værdi af dets derivatpositioner, der besiddes med handelshensigt, overstiger ikke 2 % af
dets samlede balanceførte og ikkebalanceførte aktiver, og den samlede værdi af dets samlede derivatposi-
tioner overstiger ikke 5 %, idet begge værdier beregnes i henhold til artikel 273a, stk. 3
f) mere end 75 % af både instituttets konsoliderede samlede aktiver og passiver, i begge tilfælde eks-
klusive koncerninterne eksponeringer, vedrører aktiviteter med modparter beliggende i Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde
g) instituttet anvender ikke interne modeller til at opfylde de tilsynsmæssige krav i henhold til denne for-
ordning, bortset fra datterselskaber, der anvender interne modeller udarbejdet på koncernniveau, såfremt
koncernen er omfattet af oplysningskravene i artikel 433a eller 433c på konsolideret niveau
h) instituttet har ikke over for den kompetente myndighed gjort indsigelse mod at blive klassificeret som
et lille og ikkekomplekst institut
i) den kompetente myndighed har på grundlag af en analyse af instituttets størrelse, forbundethed,
kompleksitet eller risikoprofil ikke besluttet, at det ikke kan anses for et lille og ikkekomplekst institut
146) »stort institut«: et institut, der opfylder en af følgende betingelser:
a) det er et G-SII
b) det er blevet udpeget som et andet systemisk vigtigt institut (»O-SII«) i henhold til artikel 131, stk. 1
og 3, i direktiv 2013/36/EU
c) det er i den medlemsstat, hvor det er etableret, et af de tre største institutter målt på den samlede værdi
af dets aktiver
d) den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på grundlag af dets
konsoliderede situation i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er lig med
eller større end 30 mia. EUR
147) »stort datterselskab«: et datterselskab, der klassificeres som et stort institut
148) »ikkebørsnoteret institut«: et institut, som ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel
på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU
149) »rapport«: med henblik på ottende del en rapport som omhandlet i artikel 4 og 5 i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF (*9).
20
(*8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsolide-
rede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19)."
(*9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han-
del på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).«"
b) Følgende stykke tilføjes:
»4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de omstændigheder,
hvorunder betingelserne i stk. 1, nr. 39), er opfyldt.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
3) Artikel 6 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Institutterne overholder bestemmelserne i anden, tredje, fjerde og syvende del, del syv A, og ottende
del i nærværende forordning samt i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 på individuelt niveau, bortset
fra nærværende forordnings artikel 430, stk. 1, litra d).«
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun institutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII᾽er,
eller som er en del af et G-SII, og som ikke har datterselskaber, overholde kravet i artikel 92a på
individuelt niveau.
Væsentlige datterselskaber af et tredjelands-G-SII skal overholde artikel 92b på individuelt niveau,
såfremt de opfylder alle følgende betingelser:
a) de er ikke afviklingsenheder
b) de har ikke datterselskaber
c) de er ikke datterselskaber af et moderinstitut i Unionen.«
c) Stk. 3, 4 og 5 affattes således:
»3. Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsoliderin-
gen i henhold til artikel 18, er ikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende del,
på individuelt niveau.
Uanset dette stykkes første afsnit skal de institutter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1a, overholde
artikel 437a og artikel 447, litra h), på individuelt niveau.
21
4. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices
og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU overholder
bestemmelserne i nærværende forordnings sjette del og i artikel 430, stk. 1, litra d), på individuelt niveau.
Følgende institutter er ikke forpligtet til at overholde nærværende forordnings artikel 413, stk. 1, og
tilhørende indberetningskrav vedrørende likviditet fastsat i nærværende forordnings del syv A:
a) institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012
b) institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 og artikel 54, stk. 2, litra a), i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (*10), forudsat at de ikke foretager nogen
væsentlige løbetidsændringer og
c) institutter, der er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 909/2014,
forudsat at:
i) deres aktiviteter er begrænset til levering af bankmæssige tjenesteydelser, der er anført i afsnit C, litra
a)-e), i bilaget til nævnte forordning, til værdipapircentraler, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel
16 i nævnte forordning og
ii) de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer.
Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 3, foreligger, kan de kompetente myndigheder
fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del og i artikel 430,
stk. 1, litra d), under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
5. De investeringsselskaber, der er omhandlet i denne forordnings artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1,
de institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i denne forordnings
artikel 7, stk. 1 eller 3, og de institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning
(EU) nr. 648/2012, er ikke forpligtet til at overholde bestemmelserne i syvende del og de tilhørende
indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på individuelt niveau.
(*10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af
værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv
98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).«"
4) Artikel 8 ændres således:
a) Stk. 1, litra b), affattes således:
»b) Moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet på delkonsolideret niveau overvåger og
kontrollerer til enhver tid likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, som er
omfattet af undtagelsen, kontrollerer til enhver tid finansieringspositionerne i alle gruppens eller under-
gruppens institutter, såfremt der undtages fra kravet til net stable funding ratio (NSFR) som fastsat i sjette
del, afsnit IV, og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet og stabil finansiering,
såfremt der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV«.
b) Stk. 3, litra b) og c), affattes således:
»b) fordelingen og placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som den enkelte
likviditetsundergruppe skal besidde, såfremt der undtages fra kravet til likviditetsdækningsgrad (LCR)
22
som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1, og fordelingen og placeringen
af tilgængelig stabil finansiering i den pågældende likviditetsundergruppe, såfremt der undtages fra
NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV
c) fastsættelsen af mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der
undtages fra LCR-kravet som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1,
og fastsættelsen af mindstebeholdningerne af tilgængelig stabil finansiering, som skal besiddes af de
institutter, der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV«.
c) Følgende stykke tilføjes:
»6. Undlader en kompetent myndighed i overensstemmelse med denne artikel helt eller delvis at anvende
sjette del på et institut, kan den også undlade at anvende de tilhørende indberetningskrav vedrørende
likviditet efter artikel 430, stk. 1, litra d), på dette institut.«
5) Artikel 10, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således:
»1. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undta-
ge et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt
organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i denne forordnings
anden til ottende del og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, hvis følgende betingelser er opfyldt:«.
6) Artikel 11 ændres som følger:
a) Stk. 1 og 2 affattes således:
»1. Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er fastsat i artikel
18, kravene i anden, tredje, fjerde og syvende del og del syv A på grundlag af deres konsoliderede
situation, bortset fra artikel 430, stk. 1, litra d). Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet
af denne forordning, etablerer en passende organisatorisk struktur og egnede interne kontrolordninger for
at sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering, behandles og fremsendes på behørig vis. De sikrer
navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og
mekanismer med henblik på korrekt konsolidering.
2. For at sikre, at kravene i denne forordning anvendes på konsolideret niveau, finder udtrykkene »insti-
tut«, »moderinstitut i en medlemsstat«, »moderinstitut i Unionen« og »moderselskab« alt efter tilfældet
også anvendelse på:
a) et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til
artikel 21a i direktiv 2013/36/EU
b) et udpeget institut, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt
moderholdingselskab, såfremt et sådant moderselskab ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a,
stk. 4, i direktiv 2013/36/EU
c) et finansielt holdingselskab, blandet finansielt holdingselskab eller institut, der er udpeget i henhold til
artikel 21a, stk. 6, litra d), i direktiv 2013/36/EU.
Den konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra b), er den
konsoliderede situation for det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderhol-
dingselskab, der ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU. Den
konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra c), er den
23
konsoliderede situation for dets finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholding-
selskab.«
b) Stk. 3 udgår.
c) Der indsættes følgende stykke:
»3a. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun moderinstitutter udpeget som afviklingsenheder, som også er
G-SII᾽er eller en del af et G-SII eller et tredjelands-G-SII, overholde denne forordnings artikel 92a på
konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er fastsat i denne forordnings artikel 18.
Kun moderselskaber i Unionen, der er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII᾽er og ikke er afvik-
lingsenheder, skal overholde nærværende forordnings artikel 92b på konsolideret niveau i det omfang
og på den måde, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 18. Finder artikel 21b, stk. 2, i direktiv
2013/36/EU anvendelse, overholder de to mellemliggende moderselskaber i Unionen, der i fællesskab er
udpeget som et væsentligt datterselskab, hver især artikel 92b i nærværende forordning på grundlag af
deres konsoliderede situation.«
d) Stk. 4 og 5 affattes således:
»4. Moderinstitutter i Unionen overholder nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra
d), på grundlag af deres konsoliderede situation, såfremt koncernen omfatter et eller flere kreditinstitutter
eller investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter,
der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU. Indtil Kommissionens rapport
i henhold til nærværende forordnings artikel 508, stk. 2, foreligger, og hvis koncernen kun omfatter
investeringsselskaber, kan de kompetente myndigheder fritage moderinstitutter i Unionen fra nærværende
forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau under hensyntagen til arten,
omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.
Er der indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 8, stk. 1-5, overholder institutterne og efter om-
stændighederne de finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, som er del
af en likviditetsundergruppe, sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau eller på
delkonsolideret niveau for likviditetsundergruppen.
5. Finder denne forordnings artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ
kravene i denne forordnings anden til ottende del og kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 på grundlag af
den konsoliderede situation for det centrale organ og dets tilknyttede institutter som helhed.
6. Ud over kravene fastsat i denne artikels stk. 1-5 og med forbehold af andre bestemmelser i denne
forordning og direktiv 2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er berettiget
på grund af særlige risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, eller når en medlems-
stat vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, at
et institut opfylder forpligtelserne i anden til ottende del i denne forordning og i afsnit VII i direktiv
2013/36/EU på delkonsolideret niveau.
Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsoli-
deret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele
heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det
indre markeds funktion.«
7) Artikel 12 udgår.
24
8) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 12a
Konsolideret beregning for G-SII᾽er med flere afviklingsenheder
Hvis mindst to G-SII-enheder, der tilhører det samme G-SII, er afviklingsenheder, beregner dette G-SII᾽s
moderinstitut i Unionen værdien af kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne
forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a). Denne beregning foretages på grundlag af EU-moderinstituttets
konsoliderede situation, som om det var G-SII᾽ets eneste afviklingsenhed.
Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er lavere end summen af værdierne
af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a),
for alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, handler afviklingsmyndighederne i overensstemmelse
med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.
Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er højere end summen af værdierne
af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a), for
alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, kan afviklingsmyndighederne handle i overensstemmelse
med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.«
9) Artikel 13 og 14 affattes således:
»Artikel 13
Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau
1. Moderinstitutter i Unionen overholder ottende del på grundlag af deres konsoliderede situation.
Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442,
450, 451, 451a og 453 på individuelt niveau eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og
direktiv 2013/36/EU, på delkonsolideret niveau.
2. Institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII᾽er, eller som er en del af et G-SII,
overholder artikel 437a og artikel 447, litra h), på grundlag af deres afviklingskoncerns konsoliderede
situation.
3. Stk. 1, første afsnit, finder hverken anvendelse på moderinstitutter i Unionen, finansielle moderhol-
dingselskaber i Unionen, blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller afviklingsenheder,
hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har givet på
konsolideret niveau.
Stk. 1, andet afsnit, finder ikke anvendelse på datterselskaber af moderselskaber, der er etableret i et
tredjeland, hvis disse datterselskaber anses for store datterselskaber.
4. Finder artikel 10 anvendelse, overholder det i nævnte artikel omtalte centrale organ ottende del på
grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det
centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ.
Artikel 14
Anvendelse af kravene i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 på konsolideret niveau
25
1. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, skal kræves at opfylde
de i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for
at sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og
velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer
navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og
mekanismer med henblik på overholdelse af disse bestemmelser.
2. Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel
270a, når nærværende forordnings artikel 92 anvendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis
bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 overtrædes af en enhed, der er etableret i et
tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 18,
såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.«
10) Artikel 15, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således:
»1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde undlade at anvende tredje del, de tilhøren-
de indberetningskrav i del syv A i denne forordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU,
bortset fra denne forordnings artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau, såfremt følgende
betingelser er opfyldt:«.
11) Artikel 16 affattes således:
»Artikel 16
Undtagelse fra anvendelsen af gearingsgradkravene på konsolideret niveau for koncerner af inve-
steringsselskaber
Hvis alle enhederne i en koncern af investeringsselskaber, herunder moderenheden, er investeringsselska-
ber, der er undtaget fra anvendelsen af kravene i syvende del på individuelt niveau i overensstemmelse
med artikel 6, stk. 5, kan moderinvesteringsselskabet vælge ikke at anvende kravene i syvende del og de
tilhørende indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på konsolideret niveau.«
12) Artikel 18 affattes således:
»Artikel 18
Konsolideringsmetoder
1. De institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som skal opfylde
kravene i afdeling 1 i dette kapitel på grundlag af deres konsoliderede situation, foretager fuld konsolide-
ring af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber. Denne artikels stk. 3-6 og
stk. 9 finder ikke anvendelse, når sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), finder anvendelse på grundlag af
et instituts, et finansielt holdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs konsoliderede situation
eller på grundlag af en likviditetsundergruppes delkonsoliderede situation, jf. artikel 8 og 10.
Institutter, der skal opfylde kravene i artikel 92a eller 92b på konsolideret niveau, foretager med henblik
på artikel 11, stk. 3a, fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datter-
selskaber i de relevante afviklingskoncerner.
2. Accessoriske servicevirksomheder medtages i konsolideringen i de tilfælde og efter de metoder, der er
foreskrevet i nærværende artikel.
26
3. Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv
2013/34/EU, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal foretages.
4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen
i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen,
sammen med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders
ansvar er begrænset til den kapitalandel, som de besidder.
5. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 4 nævnte
bestemmer de kompetente myndigheder, om og hvordan der foretages konsolidering. De kan navnlig
tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at
de pågældende virksomheder omfattes af tilsyn på konsolideret niveau.
6. De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfæl-
de:
a) når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller flere
institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har anden kapitaltilknyt-
ning til de pågældende institutter, og
b) når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er
fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.
De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i
artikel 22, stk. 7, 8 og 9, i direktiv 2013/34/EU. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende
med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.
7. Hvis et institut har et datterselskab, som er en anden virksomhed end et institut, et finansieringsinstitut
eller en accessorisk servicevirksomhed, eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed, anvender den
for dette datterselskab eller disse kapitalinteresser den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke
ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det tilsyn på konsolideret niveau.
Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder tillade eller kræve, at institutter anvender en anden
metode for sådanne datterselskaber eller kapitalinteresser, herunder den metode, der kræves i henhold til
de gældende regnskabsregler, forudsat at:
a) instituttet ikke allerede anvender den indre værdis metode den 28. december 2020
b) det vil være en uforholdsmæssig stor byrde at anvende den indre værdis metode, eller den indre værdis
metode ikke i tilstrækkelig grad afspejler de risici, som den i første afsnit omhandlede virksomhed udgør
for instituttet, og
c) den anvendte metode ikke fører til fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af denne virksomhed.
8. De kompetente myndigheder kan kræve fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af et datter-
selskab eller en virksomhed, hvori et institut har kapitalinteresser, når dette datterselskab eller denne
virksomhed ikke er et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, såfremt alle
følgende betingelser er opfyldt:
a) Virksomheden er ikke et forsikringsselskab, et tredjelandsforsikringsselskab, et genforsikringsselskab,
et tredjelandsgenforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller en virksomhed, som ikke er omfat-
tet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv.
27
b) Der er en betydelig risiko for, at instituttet beslutter at yde finansiel støtte til denne virksomhed i
stresssituationer, i mangel af eller ud over eventuelle kontraktlige forpligtelser til at yde en sådan støtte.
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser,
hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3-6 og stk. 8.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
13) Artikel 22 affattes således:
»Artikel 22
Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande
1. Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde
og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede
situation, hvis disse institutter har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland
eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.
2. Uanset nærværende artikels stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, vælge ikke at anvende bestem-
melserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i
del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte
poster tilhørende deres datterselskaber og kapitalinteresser i tredjelande udgør mindre end 10 % af
datterselskabets samlede aktiver og ikkebalanceførte poster.«
14) Titlen på anden del affattes således:
»KAPITALGRUNDLAG OG NEDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVER«.
15) Artikel 26, stk. 3, affattes således:
»3. De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udstedelser af kapitalinstrumenter opfylder kriterierne
i artikel 28 eller artikel 29, alt efter hvad der er relevant. Institutterne må kun klassificere udstedelser
af kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter, når der er givet tilladelse hertil af de
kompetente myndigheder.
Uanset første afsnit kan institutterne klassificere efterfølgende udstedelser af en form for egentlige
kernekapitalinstrumenter, for hvilke de allerede har modtaget denne tilladelse, som egentlige kernekapita-
linstrumenter, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a) de bestemmelser, der regulerer disse efterfølgende udstedelser, er i det væsentlige de samme som de
bestemmelser, der regulerer de udstedelser, for hvilke institutterne allerede har modtaget tilladelse
b) institutterne har meddelt disse efterfølgende udstedelser til de kompetente myndigheder i tilstrækkelig
god tid inden deres klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter.
De kompetente myndigheder hører EBA, inden der gives tilladelse til nye former for kapitalinstrumenter,
der skal klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder tager behørigt
hensyn til EBA᾽s udtalelse og, hvis de beslutter at afvige fra den, skal de henvende sig til EBA senest
28
tre måneder efter datoen for modtagelsen af EBA᾽s udtalelse med begrundelsen for at afvige fra den
relevante udtalelse. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i
artikel 31.
EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger indsamlet hos de kompetente myn-
digheder en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som
egentlige kernekapitalinstrumenter. I overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010
kan EBA indsamle alle de oplysninger i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, som den
anser for nødvendige for at fastslå, at kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29 i
nærværende forordning i forbindelse med vedligeholdelse og ajourføring af den i dette afsnit omhandlede
liste er overholdt.
EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger tilstrækkelige beviser på, at de relevante
kapitalinstrumenter ikke opfylder eller er ophørt med at opfylde kriterierne i artikel 28 eller efter omstæn-
dighederne artikel 29, beslutte ikke at tilføje disse instrumenter på den i fjerde afsnit omhandlede liste
eller lade dem udgå af denne liste. EBA bekendtgør dette og henviser også til den relevante kompetente
myndigheds holdning til sagen. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er
omhandlet i artikel 31.«
16) Artikel 28 ændres således:
a) Stk. 1 ændres således:
i) Litra b) affattes således:
»b) instrumenterne er fuldt indbetalt, og erhvervelsen af ejendomsretten til disse instrumenter er ikke
direkte eller indirekte finansieret af instituttet.«
ii) Følgende afsnit tilføjes:
»Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på litra b) i første afsnit
betragtes som et kernekapitalinstrument.«
b) I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:
»Den betingelse, der er fastsat i stk. 1, første afsnit, litra h), nr. v), anses for at være opfyldt, uanset om
et datterselskab er omfattet af en aftale om overførsel af overskud og tab med sit moderselskab, ifølge
hvilken datterselskabet er forpligtet til efter udarbejdelsen af sit årsregnskab at overføre sit årsresultat til
moderselskabet, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) moderselskabet ejer 90 % eller mere af stemmerettighederne og kapitalen i datterselskabet
b) moderselskabet og datterselskabet er beliggende i samme medlemsstat
c) aftalen blev indgået med lovlige skattemæssige formål
d) ved udarbejdelsen af årsregnskabet kan datterselskabet efter eget valg mindske udlodningsbeløbet ved
at henlægge en del af eller hele sit overskud til sine egne reserver eller midler til dækning af generelle
kreditinstitutrisici, inden det foretager betalinger til sit moderselskab
e) moderselskabet er i henhold til aftalen forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle
datterselskabets tab
29
f) aftalen er omfattet af en opsigelsesfrist, ifølge hvilken aftalen kun kan bringes til ophør ved udgangen
af et regnskabsår med virkning tidligst fra begyndelsen af det følgende regnskabsår, idet moderselskabet
fortsat er forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle tab, der opstår i løbet af indeværende
regnskabsår.
Når et institut har indgået en aftale om overførsel af overskud og tab, underretter den uden unødig
forsinkelse den kompetente myndighed herom og giver den kompetente myndighed en kopi af aftalen. In-
stituttet underretter desuden uden forsinkelse den kompetente myndighed om eventuelle ændringer af
aftalen om overførsel af overskud og tab og om ophør af aftalen. Et institut må ikke indgå mere end én
aftale om overførsel af overskud og tab.«
17) Artikel 33, stk. 1, litra c), affattes således:
»c) gevinster og tab, der skyldes ændringer i instituttets egen kreditrisiko, værdiansat til dagsværdi i
forbindelse med instituttets afledte finansielle forpligtelser.«
18) Artikel 36 ændres således:
a) Stk. 1 ændres således:
i) Litra b) affattes således:
»b) immaterielle aktiver med undtagelse af forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvir-
kes negativt af instituttets afvikling, insolvens eller likvidation«.
ii) Følgende litra tilføjes:
»n) for så vidt angår et minimumsværditilsagn, jf. artikel 132c, stk. 2, ethvert beløb, der fremkommer,
hvis den aktuelle markedsværdi af de andele eller aktier i CIU᾽er, der er omfattet af minimumsværditil-
sagnet, er lavere end nutidsværdien af minimumsværditilsagnet, og for hvilket instituttet ikke allerede har
indregnet en reduktion af egentlige kernekapitalposter.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
reglerne for anvendelse af de fradrag, der er omhandlet i stk. 1, litra b), herunder væsentligheden af de
negative virkninger på værdien, som ikke giver anledning til tilsynsmæssige betænkeligheder.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
19) I artikel 37 tilføjes følgende litra:
»c) Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af den regnskabsmæssige revaluering af
datterselskabernes immaterielle aktiver som følge af konsolideringen af datterselskaber, der henføres til
andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del,
afsnit II, kapitel 2.«
30
20) I artikel 39, stk. 2, første afsnit, affattes indledningen således:
»Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteakti-
ver, der er opstået inden den 23. november 2016, og som skyldes midlertidige forskelle, hvis alle følgende
betingelser er opfyldt:«
21) Artikel 45, litra a), nr. i) affattes således:
»i) Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunk-
tet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.«
22) Artikel 49 ændres således:
a) I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:
»Dette stykke finder ikke anvendelse ved beregning af kapitalgrundlaget med henblik på kravene fastsat i
artikel 92a og 92b, som beregnes i overensstemmelse med den fradragsramme, der er fastsat i artikel 72e,
stk. 4.«
b) Stk. 3 ændres således:
i) Litra a), nr. iv), sidste punktum, affattes således:
»Den konsoliderede balance eller den udvidede aggregerede beregning indberettes til de kompetente
myndigheder med den hyppighed, der er fastsat i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i artikel 430, stk. 7.«
ii) Litra a), nr. v), første punktum, affattes således:
»v) De institutter, der indgår i en institutsikringsordning, opfylder sammen på konsolideret eller udvidet
aggregeret niveau de krav, der er fastsat i artikel 92, og foretager indberetning af opfyldelsen af disse krav
i henhold til artikel 430.«
23) Artikel 52, stk. 1, ændres således:
a) Litra a) affattes således:
»a) Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.«
b) I litra b) affattes indledningen således:
»b) Ingen af følgende ejer instrumenterne:«
c) Litra c) affattes således:
»c) Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af institut-
tet.«
d) Litra h) affattes således:
»h) Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner,
kan optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.«
31
e) Litra j) affattes således:
»j) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenter-
ne, efter omstændighederne, bliver førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt af instituttet i andre
tilfælde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette
på anden måde.«
f) Litra p) affattes således:
»p) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU
som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen
er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige
bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve ned-
skrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent,
eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter;
hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv
2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal
instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instru-
menterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til
egentlige kernekapitalinstrumenter.«
g) Følgende litraer tilføjes:
»q) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU
som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen
er etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være
omfattet af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne,
jf. artikel 59 i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhæves
på grundlag af lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afvik-
lings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.
r) Instrumenterne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres
tabsabsorberingskapacitet.«
h) Følgende afsnit tilføjes:
»Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a),
betragtes som et hybridt kernekapitalinstrument.«
24) I artikel 54, stk. 1, tilføjes følgende litra:
»e) Hvis hybride kernekapitalinstrumenter er udstedt af et datterselskab etableret i et tredjeland, bereg-
nes udløseren på 5,125 % eller derover omhandlet i litra a) i overensstemmelse med det pågældende
tredjelands nationale ret eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, forudsat at den
kompetente myndighed efter høring af EBA finder det godtgjort, at disse bestemmelser mindst svarer til
de krav, der er fastsat i denne artikel.«
25) Artikel 59, litra a), nr. i), affattes således:
32
»i) Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunk-
tet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.«
26) Artikel 62, litra a), affattes således:
»a) kapitalinstrumenter, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt, og i det omfang, der er anført i artikel
64«.
27) Artikel 63 ændres således:
a) Indledningen affattes således:
»Kapitalinstrumenterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er op-
fyldt:«.
b) Litra a) affattes således:
»a) Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.«
c) I litra b) affattes indledningen således:
»b) Ingen af følgende ejer instrumenterne:«
d) Litra c) og d) affattes således:
»c) Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af institut-
tet.
d) Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne,
er efterstillet alle fordringer fra nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.«
e) I litra e) affattes indledningen således:
»e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som
forbedrer fordringens rangorden:«
f) Litra f)-n) affattes således:
»f) Instrumenterne er ikke omfattet af ordninger, som på anden måde forbedrer fordringens rangorden.
g) Instrumenterne har en oprindelig løbetid på mindst fem år.
h) De bestemmelser, der regulerer instrumenterne, indeholder ikke et incitament til, at instituttet hen-
holdsvis indfrier eller tilbagebetaler deres hovedstol, før de udløber.
i) Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan
optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.
j) Instrumenterne kan kun opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før udløb, når betingelserne i
artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i
artikel 78, stk. 4, er opfyldt.
33
k) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne
bliver opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb af instituttet i andre tilfælde end i forbindel-
se med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.
l) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de
planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.
m) Størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af instrumenterne vil ikke blive ændret på baggrund af
kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab.
n) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU
som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen
er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige
bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve ned-
skrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent,
eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter;
hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv
2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal
instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instru-
menterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til
egentlige kernekapitalinstrumenter.«
g) Følgende litraer tilføjes:
»o) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU
som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederen
er etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være
omfattet af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne,
jf. artikel 59 i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhæves
på grundlag af lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afvik-
lings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.
p) Instrumenterne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres
tabsabsorberingskapacitet.«
h) Følgende stykke tilføjes:
»Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a),
betragtes som et supplerende kapitalinstrument.«
28) Artikel 64 affattes således:
»Artikel 64
Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter
1. Den fulde værdi af supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mere end fem år betragtes
som supplerende kapitalposter.
34
2. I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet
af de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange det resultat, der fremkommer ved
beregningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):
a) den regnskabsmæssige værdi af instrumenterne på førstedagen af de resterende fem år af deres
kontraktlige løbetid divideret med antallet af dage i denne periode
b) de resterende dage i instrumenternes kontraktlige løbetid«
29) I artikel 66 tilføjes følgende litra:
»e) det beløb af poster, der i henhold til artikel 72e skal fradrages i de nedskrivningsrelevante passivpo-
ster, og som overstiger instituttets nedskrivningsrelevante passivposter.«
30) Artikel 69, litra a), nr. i), affattes således:
»i) Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunk-
tet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.«
31) Følgende kapitel indsættes efter artikel 72:
»KAPITEL 5a
Nedskrivningsrelevante passiver
Afdeling 1
Nedskrivningsrelevante passivposter og -instrumenter
Artikel 72a
Nedskrivningsrelevante passivposter
1. Nedskrivningsrelevante passivposter består af følgende, medmindre de falder ind under en af de
kategorier af udelukkede passiver, der er anført i denne artikels stk. 2, og i det omfang, der er anført i
artikel 72c:
a) nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72b er opfyldt, for så vidt som
de ikke kan betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter eller supplerende
kapitalposter
b) supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år, for så vidt som de ikke kan
betragtes som supplerende kapitalposter i henhold til artikel 64.
2. Følgende passiver er udelukket fra nedskrivningsrelevante passivposter:
a) dækkede indskud
b) anfordringsindskud og kortfristede indskud med en oprindelig løbetid på mindre end et år
c) den del af berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små- og mellemstore
virksomheder, som overstiger dækningsniveauet som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/49/EU (*11)
35
d) indskud, der ville være berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små- og
mellemstore virksomheder, hvis de ikke var blevet foretaget gennem filialer beliggende uden for Unionen
af institutter, der er etableret i Unionen
e) sikrede passiver, herunder dækkede obligationer og passiver i form af finansielle instrumenter, der
anvendes til risikoafdækning, og som udgør en integreret del af dækningspuljen, og som i henhold til
national ret er sikret på samme måde som dækkede obligationer, såfremt alle sikrede aktiver i tilknytning
til en sikkerhedspulje for dækkede obligationer er uberørte, holdes adskilt og finansieres i tilstrækkeligt
omfang, og eksklusive en hvilken som helst del af et sikret passiv eller et passiv, for hvilket der er stillet
sikkerhed, og som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den tilbageholdelsesret eller den kaution, der
stilles som sikkerhed
f) ethvert passiv, der opstår som følge af besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders
aktiver eller penge, der besiddes på vegne af kollektive investeringsordninger, under forudsætning af at
disse kunder er beskyttede i henhold til gældende insolvensret
g) ethvert passiv, der opstår som følge af et forvaltningsforhold mellem afviklingsenheden eller et af dens
datterselskaber (som forvalter) og en anden person (som begunstiget), under forudsætning af at en sådan
begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller civilret
h) passiver i forhold til institutter, undtagen passiver i forhold til enheder, der indgår i samme koncern,
med en oprindelig løbetid på mindre end syv dage
i) passiver med en resterende løbetid på mindre end syv dage, over for:
i) systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/26/EF (*12)
ii) deltagere i et system, der er udpeget i overensstemmelse med direktiv 98/26/EF, og som følge af
deltagelse i et sådant system eller
iii) tredjelandes CCP᾽er, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr.
648/2012.
j) et passiv over for følgende:
i) en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse, undta-
gen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster, og undtagen den
variable del af lønnen for væsentlige risikotagere som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU
ii) en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering til instituttet eller moderselskabet
af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den daglige drift af instituttets eller moderselskabets
aktiviteter, herunder IT-tjenester, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler
iii) skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse passiver har fortrinsret i henhold til gældende ret
iv) indskudsgarantiordninger, hvor passivet følger af forfaldne bidrag i overensstemmelse med direktiv
2014/49/EU
k) passiver hidrørende fra derivater
l) passiver hidrørende fra gældsinstrumenter med indbyggede derivater.
36
Med henblik på første afsnit, litra l), anses gældsinstrumenter med optioner på førtidig indfrielse, der kan
udnyttes efter udstederens eller indehaverens valg, og gældsinstrumenter med variabel rente, der er afledt
af en bredt anvendt referencerente, som f.eks. Euribor eller Libor, ikke for at være gældsinstrumenter med
indbyggede derivater alene på grund af disse træk.
Artikel 72b
Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
1. Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt de opfylder betingelserne i
denne artikel, og kun i det omfang, der er anført i denne artikel.
2. Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt alle følgende betingelser er
opfyldt:
a) Passiverne er udstedt eller optaget direkte af et institut og er fuldt indbetalt.
b) Ingen af følgende ejer passiverne:
i) instituttet eller en enhed i den samme afviklingskoncern
ii) en virksomhed, hvori instituttet har direkte eller indirekte kapitalinteresser i form af besiddelse af
mindst 20 % af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.
c) Erhvervelsen af ejendomsretten til passiverne er ikke direkte eller indirekte finansieret af afviklingsen-
heden.
d) Fordringen på passivernes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er
efterstillet alle fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2; dette krav
om efterstillelse anses for opfyldt i følgende situationer:
i) de kontraktlige bestemmelser, som regulerer passiverne, fastsætter, at fordringen på instrumenternes
hovedstol i tilfælde af almindelig insolvensbehandling, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU,
er efterstillet fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i denne forordnings artikel 72a,
stk. 2
ii) gældende ret fastsætter, at fordringen på instrumenternes hovedstol i tilfælde af almindelig insolvens-
behandling, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er efterstillet fordringer, der følger af de
udelukkede passiver omhandlet i denne forordnings artikel 72a, stk. 2
iii) instrumenterne er udstedt af en afviklingsenhed, der ikke har medtaget udelukkede passiver, jf. denne
forordnings artikel 72a, stk. 2, i balancen, som er sidestillet med eller efterstillet nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter.
e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for passiverne eller underlagt dem en garanti eller nogen anden
ordning, som forbedrer fordringens rangorden:
i) instituttet eller dets datterselskaber
ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
iii) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) og ii) nævnte enheder.
37
f) Passiverne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres tabsabsor-
beringskapacitet ved afvikling.
g) De bestemmelser, som regulerer passiverne, indeholder ikke et incitament til, at hovedstolen bliver
opkrævet, indfriet eller genkøbt før udløb eller førtidsindfriet af instituttet, undtagen i de tilfælde, der er
omhandlet i artikel 72c, stk. 3.
h) Passiverne kan ikke indfries af indehaverne af instrumenterne før udløb, undtagen i de tilfælde, der er
omhandlet i artikel 72c, stk. 2
i) Hvis passiverne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan
optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 72c,
stk. 2, jf. dog artikel 72c, stk. 3 og 4.
j) Passiverne kan kun opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før udløb, når betingelserne i
artikel 77 og 78a er opfyldt.
k) De bestemmelser, som regulerer passiverne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at passiverne bliver
opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb af afviklingsenheden på anden måde end i
forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden
måde.
l) De bestemmelser, som regulerer passiverne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de planlagte
betalinger af renter og afdrag, undtagen i forbindelse med afviklingsenhedens insolvens eller likvidation.
m) Størrelsen af de forfaldne renter eller udlodninger på passiverne vil ikke blive ændret på baggrund af
kreditsituationen for afviklingsenheden eller dens moderselskab.
n) For instrumenter, der udstedes efter den 28. juni 2021, henviser den relevante kontraktmæssige doku-
mentation og, hvor det er relevant, prospektet for udstedelsen udtrykkeligt til muligheden for at udøve
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i overensstemmelse med artikel 48 direktiv 2014/59/EU.
Kun de dele af passiver, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.
Hvis nogle af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, i henhold til national lovgivning om
insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer, bl.a. på grund af at de besiddes af en kreditor,
der har snævre forbindelser til skyldneren, at kreditor er eller har været aktionær, i et kontrol- eller
koncernforhold, medlem af ledelsesorganet eller beslægtet med nogen af disse personer, må efterstillelsen
med henblik på nærværende artikels første afsnit, litra d), ikke vurderes med henvisning til fordringer, der
følger af sådanne udelukkede passiver.
3. Ud over passiverne, jf. nærværende artikels stk. 2, kan afviklingsmyndigheden tillade, at passiver
betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 3,5 %
af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3 og 4, såfremt:
a) Alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i stk. 2, første afsnit, litra d), er opfyldt.
b) Passiverne er sidestillet med de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som har den
laveste prioritet; undtaget herfra er de i nærværende artikels stk. 2, tredje afsnit, anførte udelukkede
passiver, der i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer,
og
38
c) Medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter ikke giver anledning til væsentlig
risiko for en vellykket retssag eller gyldige erstatningskrav ifølge en vurdering fra afviklingsmyndigheden
i henhold til principperne i artikel 34, stk. 1, litra g), og artikel 75 i direktiv 2014/59/EU.
4. Afviklingsmyndigheden kan tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumen-
ter i tillæg til de passiver, der er omhandlet i stk. 2, såfremt:
a) Instituttet ikke har tilladelse til at medtage de passiver, der er omhandlet i stk. 3, i de nedskrivningsrele-
vante passivposter.
b) Alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i stk. 2, første afsnit, litra d), er opfyldt.
c) Passiverne er sidestillet med eller foranstillet de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2,
som har den laveste prioritet; undtaget herfra er de i nærværende artikels stk. 2, tredje afsnit, anførte
udelukkede passiver, der i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede
fordringer.
d) I instituttets balance overstiger beløbet af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som
er sidestillet med eller efterstillet disse passiver ved insolvens, ikke 5 % af instituttets kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver.
e) Medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter ikke giver anledning til en væsent-
lig risiko for en vellykket retssag eller gyldige erstatningskrav ifølge en vurdering fra afviklingsmyndig-
heden i henhold til principperne i artikel 34, stk. 1, litra g), og artikel 75 i direktiv 2014/59/EU.
5. Afviklingsmyndigheden må kun tillade et institut at medtage passiver omhandlet i enten stk. 3 eller 4
som nedskrivningsrelevante passivposter.
6. Afviklingsmyndigheden hører den kompetente myndighed, når den undersøger, om denne artikels
betingelser er opfyldt.
7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) de relevante former for indirekte finansiering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
b) formen og arten af indfrielsesincitamenter med henblik på betingelsen i nærværende artikels stk. 2,
første afsnit, litra g), og artikel 72c, stk. 3.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være i fuld overensstemmelse med den i
artikel 28, stk. 5, og artikel 52, stk. 2, litra a), omhandlede delegerede retsakt.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 28.
december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Artikel 72c
Amortisering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
1. Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år betragtes fuldt ud som
nedskrivningsrelevante passivposter.
39
Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år betragtes ikke som
nedskrivningsrelevante passivposter.
2. Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter en option på indfrielse, som indehaveren
kan udøve inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid med henblik
på stk. 1 som den tidligst mulige dato, hvor indehaveren kan udøve optionen på indfrielse og anmode om
indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.
3. Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter et incitament for udstederen til at opkræve,
indfri, tilbagebetale eller genkøbe instrumentet inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, define-
res instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den tidligst mulige dato, hvor udstederen kan udøve
optionen og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.
4. Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter optioner på førtidig indfrielse, der kun
kan udnyttes efter udstederens valg inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, men hvor de
bestemmelser, der regulerer instrumenterne, ikke indeholder et incitament til, at instrumentet opkræves,
indfries, tilbagebetales eller genkøbes før dets udløb, og ikke indeholder optioner på indfrielse eller
tilbagebetaling, der kan udnyttes efter indehavernes valg, defineres instrumentets løbetid med henblik på
stk. 1 som den oprindelige løbetid.
Artikel 72d
Følger af manglende opfyldelse af anerkendelsesbetingelserne
Hvis de gældende betingelser i artikel 72b i forbindelse med et nedskrivningsrelevant passivinstrument
ikke længere opfyldes, betragtes passiverne med øjeblikkelig virkning ikke længere som nedskrivningsre-
levante passivinstrumenter.
Passiver omhandlet i artikel 72b, stk. 2, kan fortsat betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstru-
menter, så længe de betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i henhold til artikel 72b,
stk. 3 eller 4.
Afdeling 2
Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter
Artikel 72e
Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter
1. Institutter, der er omfattet af artikel 92a, fradrager i de nedskrivningsrelevante passivposter følgende:
a) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumen-
ter, herunder egne passiver, som instituttet kan være forpligtet til at erhverve i medfør af eksisterende
kontraktlige forpligtelser
b) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i
G-SII-enheder, med hvilke instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente myndighe-
ders opfattelse har til formål kunstigt at øge afviklingsenhedens tabsabsorberingskapacitet og rekapitalise-
ringsevne
c) den relevante værdi opgjort i henhold til artikel 72i af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besid-
delser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, når instituttet ikke har væsentlige
investeringer i disse enheder
40
d) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i
G-SII-enheder, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder, undtagen emissionspositioner,
der besiddes i fem arbejdsdage eller derunder.
2. Med henblik på denne afdeling behandles alle instrumenter, der er sidestillet med nedskrivningsrele-
vante passivinstrumenter, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med undtagelse af instrumenter,
der er sidestillet med instrumenter, der anerkendes som nedskrivningsrelevante passiver i henhold til
artikel 72b, stk. 3 og 4.
3. Med henblik på denne afdeling kan institutterne beregne værdien af besiddelserne af de nedskrivnings-
relevante passivinstrumenter, der er omhandlet i artikel 72b, stk. 3, på følgende måde:
hvor:
h = værdien af besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b, stk. 3
i = indekset for det udstedende institut
Hi = den samlede værdi af det udstedende instituts i besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver
omhandlet i artikel 72b, stk. 3
li = værdien af passiver medtaget i nedskrivningsrelevante passivposter af det udstedende institut i inden
for de grænser, der er anført i artikel 72b, stk. 3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger, og
Li = den samlede værdi af de udestående passiver for det udstedende institut i omhandlet i artikel 72b, stk.
3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger.
4. Såfremt et moderinstitut i Unionen eller et moderinstitut i en medlemsstat, som er omfattet af
artikel 92a, har direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter eller ned-
skrivningsrelevante passivinstrumenter i et eller flere datterselskaber, som ikke tilhører den samme
afviklingskoncern som det pågældende moderinstitut, kan moderinstituttets afviklingsmyndighed under
passende hensyn til udtalelsen fra eventuelt berørte datterselskabers afviklingsmyndigheder tillade, at
moderinstituttet fradrager sådanne besiddelser ved at fratrække en lavere værdi fastsat af moderinstituttets
afviklingsmyndighed. Den tilpassede værdi skal mindst være lig med værdien (m) beregnet på følgende
måde:
mi = max{0; OPi + LPi – max{0; β · [Oi + Li – ri · aRWAi]}}
hvor:
i = indekset for datterselskabet
OPi = værdien af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af datterselskabet i, som er i moderinstituttets
besiddelse
LPi = værdien af nedskrivningsrelevante passivposter udstedt af datterselskabet i, som er i moderinstitut-
tets besiddelse
ß = procentdel af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivposter udstedt af datter-
selskabet i, som er i moderselskabets besiddelse
41
Oi = værdien af kapitalgrundlaget i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet i henhold til
dette stykke
Li = værdien af nedskrivningsrelevante passiver i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet
i henhold til dette stykke
ri = det forhold, der gælder for datterselskab i på afviklingskoncernniveau i henhold til artikel 92a, stk. 1,
litra a), og artikel 45d i direktiv 2014/59/EU, og
aRWAi = det samlede risikoeksponeringsbeløb for G-SII-enheden i beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3
og 4, under hensyntagen til justeringerne i artikel 12a.
Såfremt det tillades moderinstituttet at fradrage den tilpassede værdi i henhold til første afsnit, skal
forskellen mellem værdien af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter, der er omhandlet i første afsnit, og denne tilpassede værdi fradrages af datterselska-
bet.
Artikel 72f
Fradrag af besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra a), opgør institutterne besiddelserne på grundlag af lange
bruttopositioner med følgende undtagelser:
a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange nettopositioner, såfremt begge
følgende betingelser er opfyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte positioner
ikke forbundet nogen modpartsrisiko.
ii) Enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for
handelsbeholdningen.
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne nedskrivningsrelevante passivins-
trumenter i disse indeks.
c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter,
som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, mod korte positioner i egne nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder når der
med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden
for handelsbeholdningen.
Artikel 72g
Fradragsgrundlag for nedskrivningsrelevante passivposter
42
Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra b), c) og d), fradrager institutter lange bruttopositioner med de
undtagelser, der er fastsat i artikel 72h og 72i.
Artikel 72h
Fradrag af besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver i andre G-SII-enheder
Institutter, der ikke benytter undtagelsen i artikel 72j, foretager fradragene omhandlet i artikel 72e, stk. 1,
litra c) og d), i overensstemmelse med følgende:
a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumen-
ter på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, såfremt begge følgende
betingelser er opfyldt:
i) Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunk-
tet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.
ii) Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår
begge uden for handelsbeholdningen.
b) De opgør den værdi, der skal fradrages for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer,
ved at beregne den underliggende eksponering for egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i disse
indeks.
Artikel 72i
Fradrag af nedskrivningsrelevante passiver i de tilfælde, hvor instituttet ikke har væsentlige inve-
steringer i G-SII-enheder
1. Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra c), beregner institutterne det relevante beløb, der skal fradrages,
ved at multiplicere det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den faktor, der fremkommer
ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:
a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kerne-
kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den
finansielle sektor og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke
har væsentlige investeringer, overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter
anvendelse af følgende:
i) artikel 32-35
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen det beløb, der skal fradrages for
udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
iii) artikel 44 og 45
b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivins-
trumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, divideret med den samlede
værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter,
hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori afviklingsenheden ikke har væsentlige
investeringer.
43
2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i fem arbejdsdage eller derunder, fra de i stk.
1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af faktoren i henhold til stk. 1, litra b).
3. Det beløb, der skal fradrages i henhold til stk. 1, fordeles på hvert nedskrivningsrelevant passivinstru-
ment i en G-SII-enhed, der besiddes af instituttet. Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsre-
levant passivinstrument, som fradrages i henhold til stk. 1, ved at multiplicere det i litra a) omhandlede
beløb med den i litra b) omhandlede andel:
a) værdien af de besiddelser, som skal fradrages i henhold til stk. 1
b) den andel af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, der udgøres af de
enkelte nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som instituttet besidder.
4. Værdien af de i artikel 72e, stk. 1, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end
10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i nærværende artikels
stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iii), fradrages ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med
tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3 og, hvor det er relevant, kravene i tredje del, afsnit IV.
5. Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som risikovægtes i
henhold til stk. 4, ved at multiplicere værdien af de besiddelser, der skal risikovægtes i henhold til stk. 4,
med den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).
Artikel 72j
Handelsbeholdning, der fritages for fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter
1. Institutterne kan beslutte ikke at fradrage en udpeget del af deres direkte, indirekte og syntetiske
besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som samlet og målt på lang bruttobasis er lig
med eller mindre end 5 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i
artikel 32-36, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) besiddelserne er i handelsbeholdningen
b) de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter besiddes i højst 30 arbejdsdage.
2. Beløb for poster, som ikke fradrages i henhold til stk. 1, er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende
poster i handelsbeholdningen.
3. Såfremt betingelserne i stk. 1 ikke længere opfyldes for besiddelser, som ikke fradrages i henhold til
nævnte stykke, fradrages besiddelserne i henhold til artikel 72g uden anvendelse af undtagelserne i artikel
72h og 72i.
Afdeling 3
Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
Artikel 72k
Nedskrivningsrelevante passiver
Et instituts nedskrivningsrelevante passiver består af instituttets nedskrivningsrelevante passivposter efter
fradragene omhandlet i artikel 72e.
Artikel 72l
44
Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
Et instituts kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver består af summen af dets kapitalgrundlag
og dets nedskrivningsrelevante passiver.
(*11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger
(EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149)."
(*12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalings-
systemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).«"
32) I anden del, afsnit I, affattes overskriften på kapitel 6 således:
» Generelle krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver «.
33) Artikel 73 ændres således:
a) Overskriften affattes således:
»Udlodninger på instrumenter«.
b) Stk. 1-4 affattes således:
»1. Kapitalinstrumenter og passiver, med hensyn til hvilke et institut efter eget valg kan foretage ud-
lodninger i en anden form end likvide midler eller kapitalgrundlagsinstrumenter, betragtes ikke som
egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter el-
ler nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, medmindre instituttet har fået den kompetente myndigheds
forudgående tilladelse.
2. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 1 omhandlede forudgående tilladelse, hvis de anser
alle følgende betingelser for at være opfyldt:
a) Instituttets mulighed for at annullere udbetalinger i forbindelse med instrumentet vil ikke blive påvirket
negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
b) Kapitalinstrumentets eller passivets evne til at absorbere tab vil ikke blive påvirket negativt af det i stk.
1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
c) Kvaliteten af kapitalinstrumentet eller passivet vil ikke i øvrigt blive forringet af det i stk. 1 omhandle-
de valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
Den kompetente myndighed hører afviklingsmyndigheden med hensyn til et instituts opfyldelse af disse
betingelser, inden den forudgående tilladelse, jf. stk. 1, indrømmes.
3. Kapitalinstrumenter og passiver, med hensyn til hvilke en anden juridisk person end det udstedende
institut efter eget valg kan beslutte eller kræve, at udbetalingen af udlodninger på disse instrumenter eller
passiver foretages i en anden form end likvide midler eller kapitalgrundlagsinstrumenter, betragtes ikke
som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumen-
ter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.
4. Institutterne kan anvende et bredt markedsindeks som et af grundlagene for fastsættelsen af udlodnin-
gernes størrelse på hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivnings-
relevante passivinstrumenter.«
c) Stk. 6 affattes således:
45
»6. Institutterne indberetter og offentliggør de brede markedsindeks, som deres kapitalinstrumenter og
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter afhænger af.«
34) I artikel 75 affattes indledningen således:
»Løbetidskravene for de korte positioner, der er omhandlet i artikel 45, litra a), artikel 59, litra a), artikel
69, litra a), og artikel 72h, litra a), anses for at være opfyldt med hensyn til de positioner, der besiddes,
såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:«
35) Artikel 76, stk. 1, 2 og 3, affattes således:
»1. Med henblik på artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel 67,
litra a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), kan institutterne reducere værdien af en lang position
i et kapitalinstrument med den del af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som
afdækkes, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Enten indgår både den lange position, der afdækkes, og den korte position i et indeks, der anvendes til
afdækning af den lange position, i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdnin-
gen.
b) De i litra a) omhandlede positioner opgøres til dagsværdi i instituttets balance.
c) Den i litra a) omhandlede korte position betragtes som en effektiv afdækning i henhold til instituttets
interne kontrolprocesser.
d) De kompetente myndigheder vurderer mindst én gang om året, at de i litra c) omhandlede interne
kontrolprocesser er tilstrækkelige og finder det godtgjort, at de fortsat er hensigtsmæssige.
2. Hvis de kompetente myndigheder har givet forudgående tilladelse, kan et institut anvende et konser-
vativt skøn over sin underliggende eksponering mod de instrumenter, der indgår i indeksene, som et
alternativ til, at det beregner sin eksponering mod instrumenterne i et eller flere af følgende litraer:
a) egne egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstru-
menter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som indgår i indeksene
b) egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumen-
ter i enheder i den finansielle sektor, som indgår i indeksene
c) nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i institutter, som indgår i indeksene.
3. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 2 omhandlede forudgående tilladelse, såfremt
instituttet over for dem har godtgjort, at det vil være en stor administrativ byrde for instituttet at overvåge
sin underliggende eksponering mod instrumenterne i et eller flere af litraerne i stk. 2, alt efter hvad der er
relevant.«
36) Artikel 77 affattes således:
»Artikel 77
Betingelser for reduktion af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
1. Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre følgende:
46
a) reducere, indfri eller genkøbe egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet på en måde, som
er tilladt i henhold til gældende national ret
b) reducere, distribuere eller omklassificere overkurs ved emission i tilknytning til kapitalgrundlagsinstru-
menter til en anden kapitalgrundlagspost
c) opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapita-
linstrumenter før det kontraktlige udløbstidspunkt.
2. Et institut skal indhente forudgående tilladelse fra afviklingsmyndigheden til at opkræve, indfri,
tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som ikke er omfattet af stk. 1, før
det kontraktlige udløbstidspunkt.«
37) Artikel 78 affattes således:
»Artikel 78
Tilsynsmyndighedens tilladelse til at reducere kapitalgrundlaget
1. Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, opkræver, indfrier, tilbagebetaler
eller genkøber egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter, eller til, at det reducerer, distribuerer eller omklassificerer overkurs ved emission i
tilknytning hertil, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Før eller samtidig med enhver af de i artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltninger erstatter instituttet
de i artikel 77, stk. 1, omhandlede instrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil med
kapitalgrundlagsinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til
instituttets indtjeningsevne.
b) Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag og ned-
skrivningsrelevante passiver efter den i denne forordnings artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltning
vil overstige de krav, der er fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, med en
margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig.
Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed med
et kapitalgrundlag, der overstiger de beløb, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU,
kan den kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til at træffe enhver af
de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 77, stk. 1, med forbehold af kriterier,
der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra
a) og b) i dette stykke. Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periode
på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives kun for et bestemt
på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af den kompetente myndighed. For egentlige kernekapitalinstru-
menter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 3 % af den relevante udstedelse, og det må
ikke overstige 10 % af det beløb, hvormed den egentlige kernekapital overstiger summen af egentlige
kernekapitalkrav fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, med en margen, som
den kompetente myndighed anser for nødvendig. For hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 10 % af den relevante udstedelse,
og det må ikke overstige 3 % af den samlede værdi af udestående hybride kernekapitalinstrumenter eller
supplerende kapitalinstrumenter, alt efter hvad der er relevant.
De kompetente myndigheder trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder
et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.
47
2. Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i
henhold til stk. 1, litra a), tager de kompetente myndigheder hensyn til, i hvilket omfang disse erstatnings-
kapitalinstrumenter vil være mere omkostningsfulde for instituttet end de kapitalinstrumenter eller den
overkurs ved emission, som de skal erstatte.
3. Såfremt et institut træffer en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og det i
henhold til gældende national ret er forbudt at nægte indfrielse af egentlige kernekapitalinstrumenter
som omhandlet i artikel 27, kan den kompetente myndighed fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at
den kompetente myndighed kræver, at instituttet i passende omfang begrænser indfrielsen af sådanne
instrumenter.
4. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetaler
eller genkøber hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller overkurs ved
emission i tilknytning hertil i en periode på fem år efter deres udstedelsesdato, såfremt betingelserne i stk.
1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Der sker en ændring i den forskriftsmæssige klassificering af disse instrumenter, som sandsynligvis vil
medføre, at de udelukkes fra kapitalgrundlaget eller omklassificeres til kapitalgrundlag af lavere kvalitet,
og begge følgende betingelser er opfyldt:
i) Den kompetente myndighed anser denne ændring for at være tilstrækkelig sikker.
ii) Instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at den forskriftsmæssige omklassificering af
disse instrumenter ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.
b) Der sker en ændring i den gældende skattebehandling af disse instrumenter, som instituttet over for den
kompetente myndighed godtgør er væsentlig og ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for
deres udstedelse.
c) Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil er omfattet af overgangsbestemmelserne i
artikel 494b.
d) Før eller samtidig med den i artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltning erstatter instituttet de i artikel
77, stk. 1, omhandlede instrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil med kapitalgrundlags-
instrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets
indtjeningsevne, og den kompetente myndighed har tilladt denne foranstaltning med den begrundelse, at
den vil være gavnlig ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv og begrundet i særlige omstændigheder.
e) De hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter genkøbes med henblik på
market making.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) betydningen af »forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne«
b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen omhandlet i stk. 3
c) proceduren, herunder grænserne og procedurerne for de kompetente myndigheders forhåndsgodkendel-
se af en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, stk. 1, og datakravene i forbindelse med et instituts
ansøgning om at få den kompetente myndigheds tilladelse til at træffe en foranstaltning som omhandlet
48
deri, herunder den procedure, der skal anvendes i tilfælde af indfrielse af andele udstedt til medlemmer af
andelsselskaber, og fristen for behandling af en sådan ansøgning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
38) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 78a
Tilladelse til reduktion af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
1. Afviklingsmyndigheden giver tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkø-
ber nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Før eller samtidig med enhver af de i artikel 77, stk. 2, omhandlede foranstaltninger erstatter instituttet
de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrele-
vante passivinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til
instituttets indtjeningsevne.
b) Instituttet har over for afviklingsmyndigheden godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag og nedskriv-
ningsrelevante passiver efter den i denne forordnings artikel 77, stk. 2, omhandlede foranstaltning vil
overstige de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastlagt i denne forordning
og i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, med en margen, som afviklingsmyndigheden i enighed med
den kompetente myndighed anser for nødvendig.
c) Instituttet har over for afviklingsmyndigheden godtgjort, at den delvise eller fuldstændige erstatning af
nedskrivningsrelevante passiver med kapitalgrundlagsinstrumenter er nødvendig for at sikre overholdelse
af de kapitalgrundlagskrav, der er fastlagt i denne forordning og direktiv 2013/36/EU for fortsat tilladelse.
Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed
med et kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der overstiger værdien af de krav, der er
fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, kan afviklingsmyndigheden efter
at have hørt den kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til at opkræve,
indfri, tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med forbehold af kriterier,
der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra a)
og b). Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periode på højst et år, hvorefter
den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som
fastsættes af afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyndighederne underretter de kompetente myndigheder
om generelle forhåndstilladelser, som de giver.
Afviklingsmyndigheden trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder et af
de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.
2. Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne
i henhold til stk. 1, litra a), tager afviklingsmyndighederne hensyn til, i hvilket omfang disse erstatnings-
kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante erstatningspassiver vil være mere omkostningsfulde for
instituttet end dem, som de skal erstatte.
49
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) proceduren for samarbejde mellem den kompetente myndighed og afviklingsmyndigheden
b) proceduren, herunder frister og informationskrav, for tilladelse i henhold til stk. 1, første afsnit
c) proceduren, herunder frister og informationskrav, for den generelle forhåndstilladelse i henhold til stk.
1, andet afsnit
d) betydningen af »forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne«.
Med hensyn til nærværende stykkes første afsnit, litra d), skal udkastet til reguleringsmæssig teknisk
standard være i fuld overensstemmelse med den i artikel 78 omhandlede delegerede retsakt.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
39) Artikel 79 ændres således:
a) Overskriften affattes således:
»Midlertidig fravigelse af bestemmelserne om fradrag i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrele-
vante passiver«.
b) Stk. 1 affattes således:
»1. Såfremt et institut besidder kapitalinstrumenter eller passiver, der betragtes som kapitalgrundlagsin-
strumenter i en enhed i den finansielle sektor eller som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et
institut, og den kompetente myndighed skønner, at hensigten med disse besiddelser er at anvende dem
som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at reorganisere og genoprette denne enheds
eller dette instituts rentabilitet, kan den kompetente myndighed midlertidigt fravige de bestemmelser om
fradrag, som ellers ville finde anvendelse på disse instrumenter.«
40) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 79a
Vurdering af overholdelse af betingelser for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrele-
vante passivinstrumenter
Ved vurderingen af overholdelsen af kravene i del II tager institutterne højde for instrumenternes væsent-
lige egenskaber og ikke alene deres retlige form. Ved vurderingen af et instruments væsentlige egenskaber
tages der højde for alle ordninger vedrørende instrumenterne, selv hvis disse ikke er udtrykkeligt fastsat
i selve instrumenternes vilkår og betingelser, med henblik på at fastslå, at de kombinerede økonomiske
virkninger af sådanne ordninger er i overensstemmelse med de relevante bestemmelsers mål.«
41) Artikel 80 ændres således:
a) Overskriften affattes således:
50
»Løbende kontrol med kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passi-
vinstrumenter«.
b) Stk. 1 affattes således:
»1. EBA overvåger kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstru-
menter udstedt af institutter i hele Unionen og underretter straks Kommissionen, hvis der foreligger
væsentligt bevis for, at de pågældende instrumenter ikke opfylder kriterierne i denne forordning.
De kompetente myndigheder skal efter anmodning fra EBA omgående fremsende alle de oplysninger,
som EBA anser for relevante vedrørende nye kapitalinstrumenter eller nye typer passiver, der udstedes,
for at EBA kan overvåge kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivins-
trumenter, der udstedes af institutter i hele Unionen.«
c) I stk. 3 affattes indledningen således:
»3. EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen om alle væsentlige ændringer, som den finder det
nødvendigt at foretage af definitionen af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som følge
af:«.
42) Artikel 81, stk. 1, affattes således:
»1. Minoritetsinteresser omfatter summen af et datterselskabs egentlige kernekapitalposter, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) Datterselskabet antager en af følgende former:
i) et institut
ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national ret er omfattet af kravene i denne forordning og i
direktiv 2013/36/EU
iii) et mellemliggende finansielt holdingselskab i et tredjeland, der er omfattet af tilsynsmæssige krav, der
er lige så strenge som dem, der anvendes på kreditinstitutter i dette tredjeland, og hvor Kommissionen i
henhold til artikel 107, stk. 4, har truffet afgørelse om, at disse tilsynsmæssige krav som minimum svarer
til reglerne i denne forordning.
b) Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
c) De i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter ejes af andre personer end
de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.«
43) Artikel 82 affattes således:
»Artikel 82
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapital-
grundlag
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag
omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumen-
ter plus overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er opfyldt:
51
a) Datterselskabet antager en af følgende former:
i) et institut
ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national ret er omfattet af kravene i denne forordning og i
direktiv 2013/36/EU
iii) et mellemliggende finansielt holdingselskab i et tredjeland, der er omfattet af tilsynsmæssige krav, der
er lige så strenge som dem, der anvendes på kreditinstitutter i dette tredjeland, og hvor Kommissionen i
henhold til artikel 107, stk. 4, har truffet afgørelse om, at disse tilsynsmæssige krav som minimum svarer
til reglerne i denne forordning.
b) Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
c) Instrumenterne ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestem-
melserne i første del, afsnit II, kapitel 2.«
44) I artikel 83, stk. 1, affattes indledningen således:
»1. Hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af en SPE og overkurs ved emission
i tilknytning hertil kan kun indregnes i kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital eller supplerende
kapital eller, efter omstændighederne, kvalificerende kapitalgrundlag indtil den 31. december 2021, hvis
følgende betingelser er opfyldt:«.
45) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 88a
Kvalificerende nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
Passiver udstedt af et datterselskab, der er etableret i Unionen, og som tilhører samme afviklingskoncern
som afviklingsenheden, opfylder betingelserne for indregning i de konsoliderede nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter i et institut, der er underlagt artikel 92a, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) De er udstedt i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 2, litra a), i direktiv 2014/59/EU.
b) De er købt af en eksisterende aktionær, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, så længe udøvel-
sen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne i overensstemmelse med artikel 59-62 i direktiv
2014/59/EU ikke berører afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet.
c) De overstiger ikke det beløb, der beregnes ved at trække beløbet i nr. i) fra beløbet i nr. ii):
i) summen af de passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden enten direkte eller indirekte
gennem andre enheder i samme afviklingskoncern, og størrelsen af de kapitalgrundlagsinstrumenter, der
er udstedt i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 2, litra b), i direktiv 2014/59/EU
ii) det krævede beløb i henhold til artikel 45f, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU.«
46) Artikel 92 ændres således:
a) I stk. 1 tilføjes følgende litra:
»d) en gearingsgrad på 3 %«
52
b) Følgende stykke indsættes:
»1a. Ud over det krav, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d), skal et G-SII opretholde en
gearingsgradbuffer svarende til G-SII᾽ets samlede eksponeringsmål, jf. denne forordnings artikel 429, stk.
4, ganget med 50 % af den G-SII-buffersats, der finder anvendelse på G-SII᾽et i henhold til artikel 131 i
direktiv 2013/36/EU.
Et G-SII må kun opfylde gearingsgradbufferkravet med kernekapital. Kernekapital, som anvendes til
at opfylde gearingsgradbufferkravet, må ikke anvendes til at opfylde de gearingsbaserede krav i denne
forordning og i direktiv 2013/36/EU, medmindre det udtrykkelig er fastsat deri.
Hvis et G-SII ikke opfylder gearingsgradbufferkravet, er det omfattet af kapitalbevaringskravet i overens-
stemmelse med artikel 141b i direktiv 2013/36/EU.
Hvis et G-SII ikke samtidig opfylder gearingsgradbufferkravet og det kombinerede bufferkrav som defi-
neret i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, er det omfattet af det højeste af kapitalbevaringskravene i
overensstemmelse med artikel 141 og 141b i nævnte direktiv.«
c) Stk. 3 ændres således:
i) Litra b) og c) affattes således:
»b) kapitalgrundlagskravene vedrørende et instituts handelsbeholdningsaktiviteter for så vidt angår føl-
gende:
i) markedsrisiko opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV i nærværende del, bortset fra de i nævnte afsnits
kapitel 1a og 1b fastsatte metoder
ii) store eksponeringer, der overstiger de i artikel 395-401 fastsatte grænser, i det omfang et institut har
fået tilladelse til at overskride disse grænser, som fastsat i henhold til fjerde del
c) kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko som fastsat i afsnit IV i nærværende del, bortset fra
de i nævnte afsnits kapitel 1a og 1b fastsatte metoder, for alle forretningsaktiviteter, der er genstand for
valutakursrisici eller råvarerisici.«
ii) Følgende litra indsættes:
»ca) kapitalgrundlagskravene beregnet i henhold til afsnit V i nærværende del med undtagelse af artikel
379 for så vidt angår afviklingsrisiko.«
47) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 92a
Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for G-SII᾽er
1. Med forbehold af artikel 93 og 94 og undtagelserne, jf. nærværende artikels stk. 2, skal institutter, der
er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII᾽er eller er en del af et G-SII, til enhver tid overholde
følgende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:
53
a) en risikobaseret sats på 18 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel
92, stk. 3 og 4
b) en ikkerisikobaseret sats på 6,75 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsre-
levante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk.
4.
2. Kravene, jf. stk. 1, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
a) inden for tre år efter den dato, hvor instituttet eller den koncern, som instituttet tilhører, er blevet
udpeget som et G-SII
b) inden for to år efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden har anvendt bail-in-værktøjet i henhold til
direktiv 2014/59/EU
c) inden for to år efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden har indført en anden foranstaltning iværksat
af den private sektor, jf. artikel 32, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/59/EU, hvorved kapitalinstrumenter og
andre passiver er blevet nedskrevet eller konverteret til egentlige kernekapitalposter med henblik på at
rekapitalisere afviklingsenheden uden anvendelse af afviklingsværktøjer.
3. Når den sum, der følger af anvendelsen af kravet i nærværende artikels stk. 1, litra a), på hver afvik-
lingsenhed inden for det samme G-SII, overstiger det krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver, der er beregnet i henhold til artikel 12a i denne forordning, kan afviklingsmyndigheden for
moderinstituttet i Unionen efter at have hørt de øvrige relevante afviklingsmyndigheder træffe foranstalt-
ninger i henhold til artikel 45d, stk. 4, eller artikel 45h, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU.
Artikel 92b
Krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for tredjelands-G-SII᾽er
1. Institutter, som er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII᾽er, og som ikke er afviklingsenheder,
skal til enhver tid opfylde krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver svarende til 90 % af
de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i artikel 92a.
2. Med henblik på at opfylde stk. 1 tages hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstru-
menter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter kun i betragtning, hvis disse instrumenter ejes af
tredjelands-G-SII᾽ets øverste moderselskab og er udstedt direkte eller indirekte gennem andre enheder
inden for samme koncern, forudsat at alle sådanne enheder er etableret i samme tredjeland som det
øverste moderselskab eller i en medlemsstat.
3. Et nedskrivningsrelevant passivinstrument tages kun i betragtning med henblik på overholdelse af stk.
1, hvis det opfylder alle følgende supplerende betingelser:
a) i tilfælde af almindelig insolvensbehandling som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv
2014/59/EU, er krav som følge af passivet efterstillet fordringer hidrørende fra passiver, der ikke opfylder
betingelserne i nærværende artikels stk. 2, og som ikke betragtes som kapitalgrundlag
b) det er genstand for nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til artikel 59-62 i direktiv
2014/59/EU.«
48) Artikel 94 affattes således:
54
»Artikel 94
Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter
1. Uanset artikel 92, stk. 3, litra b), kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres
handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til nærværende artikels stk. 2, såfremt omfanget af deres balance-
førte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på
grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:
a) 5 % af instituttets samlede aktiver
b) 50 mio. EUR.
2. Når begge betingelser i stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet
vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter på følgende måde:
a) for kontrakter nævnt i bilag II, punkt 1, kontrakter vedrørende aktier omhandlet i nævnte bilag, punkt 3,
og kreditderivater kan institutterne fritage disse positioner for kapitalgrundlagskravet omhandlet i artikel
92, stk. 3, litra b)
b) for positioner i handelsbeholdningen, som ikke er omhandlet i litra a) i nærværende stykke, kan
institutterne erstatte kapitalgrundlagskravet omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra b), med det krav, der
beregnes i henhold til artikel 92, stk. 3, litra a).
3. Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktivite-
ter på grundlag af data fra den sidste dag i hver måned med henblik på stk. 1 i overensstemmelse med
følgende krav:
a) alle positioner, som indgår i handelsbeholdningen i henhold til artikel 104, medtages i beregningen
med undtagelse af:
i) positioner vedrørende valuta og råvarer
ii) positioner i kreditderivater, der anses for interne afdækninger af eksponeringer mod kreditrisici uden
for handelsbeholdningen eller eksponeringer mod modpartsrisici, og de kreditderivattransaktioner, der
dækker hele markedsrisikoen forbundet med disse interne afdækninger som omhandlet i artikel 106, stk. 3
b) alle positioner, der medtages i beregningen i henhold til litra a), ansættes til deres markedsværdi
på denne bestemte dato; hvis markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato,
værdiansættes positionen til dagsværdien på denne dato; hvis markedsværdien og dagsværdien for en
position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til den seneste markedsværdi eller
dagsværdi
c) lange positioners absolutte værdi og korte positioners absolutte værdi adderes.
4. Når begge betingelser i denne artikels stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, finder artikel 102, stk. 3 og 4,
artikel 103 og 104b, i denne forordning ikke anvendelse, uanset betingelserne i artikel 74 og 83 i direktiv
2013/36/EU.
5. Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører med at beregne
kapitalgrundlagskravene vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2.
55
6. Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i stk. 1, underretter straks den
kompetente myndighed herom.
7. Et institut ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktivi-
teter i henhold til stk. 2 inden for tre måneder fra, at et af følgende indtræffer:
a) Instituttet opfylder ikke betingelserne i stk. 1, litra a) eller b), i tre på hinanden følgende måneder.
b) Instituttet opfylder ikke betingelserne i stk. 1, litra a) eller b), i mere end seks ud af de sidste 12
måneder.
8. Hvis et institut er ophørt med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdnings-
aktiviteter i henhold til denne artikel, må det kun beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine
handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til denne artikel, når det over for den kompetente myndighed har
godtgjort, at alle betingelserne i stk. 1 er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på et år.
9. Institutterne må ikke indgå, købe eller sælge en position i handelsbeholdningen alene for at overholde
en af betingelserne i stk. 1 ved den månedlige vurdering.«
49) Kapitel 2 udgår af tredje del, afsnit I.
50) Artikel 102 ændres således:
a) Stk. 2, 3 og 4 affattes således:
»2. En handelshensigt skal fremgå af de strategier, politikker og procedurer, som instituttet har fastlagt til
at forvalte positionen eller porteføljen i overensstemmelse med artikel 103, 104 og 104a.
3. Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller til at forvaltning af deres handelsbehold-
ning i overensstemmelse med artikel 103.
4. Med henblik på indberetningskravene i artikel 430b, stk. 3, indgår positioner i handelsbeholdningen i
handelsenheder, som er etableret i henhold til artikel 104b.«
b) Følgende stykker tilføjes:
»5. Positioner i handelsbeholdningen er omfattet af kravene til forsigtig værdiansættelse i artikel 105.
6. Institutterne behandler interne afdækninger i henhold til artikel 106.«
51) Artikel 103 affattes således:
»Artikel 103
Forvaltning af handelsbeholdningen
1. Institutterne har klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af handelsbe-
holdningen. Disse politikker og procedurer omhandler som minimum:
a) de aktiviteter, som instituttet betragter som handelsaktiviteter, og som indgår i handelsbeholdningen
med henblik på kapitalgrundlagskravet
b) i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt,
likvidt marked for køb og salg
56
c) for positioner, der opgøres til modelværdi, i hvilket omfang instituttet kan:
i) afgrænse alle væsentlige risici i forbindelse med positionen
ii) afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for hvilke der findes et
aktivt, likvidt marked for køb og salg
iii) udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som anvendes i modellen
d) i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage værdiansættelser af positionen, som kan valideres
eksternt på en konsistent måde
e) i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav vil hæmme instituttets evne til at
afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt
f) i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage aktiv risikostyring af positioner som led i sine
handelsaktiviteter
g) i hvilket omfang instituttet kan omklassificere risici eller positioner, der ligger uden for handelsbehold-
ningen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kravene for sådanne omklassificeringer som omhandlet
i artikel 104a.
2. Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller porteføljer af positioner i handelsbeholdningen
opfylde alle følgende krav:
a) instituttet har en klart dokumenteret handelsstrategi for positionerne eller porteføljerne i handelsbe-
holdningen, som er godkendt af den øverste ledelse, og hvoraf fremgår den forventede besiddelsesperiode
b) instituttet har klart definerede politikker og procedurer for aktiv forvaltning af positionerne eller
porteføljerne i handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omfatter følgende:
i) hvilke positioner eller porteføljer af positioner hver handelsenhed eller, efter omstændighederne, udpe-
gede dealere kan indgå
ii) fastsættelse af grænser for positionerne og overvågning af, om de er passende
iii) sikring af, at dealerne kan indgå og forvalte positionen inden for de aftalte rammer og i henhold til den
godkendte strategi
iv) sikring af, at positionerne indberettes til den øverste ledelse som led i instituttets risikostyringsproces
v) sikring af, at positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med markedsinformationskilder, og at der
foretages en vurdering af muligheden for at omsætte eller afdække en position eller de risici, der er
knyttet til positionen, herunder vurdering, kvalitet og tilgængelighed af input fra markedet til værdiansæt-
telsesprocessen, markedets omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der handles på markedet
vi) aktive procedurer og kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af svig
c) Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for overvågning af positionerne i forhold
til instituttets handelsstrategi, herunder overvågning af omsætningen og de positioner, for hvilke den
oprindeligt påtænkte besiddelsesperiode er overskredet.«
52) Artikel 104, stk. 2, udgår.
57
53) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 104a
Omklassificering af en position
1. Institutterne skal have klart definerede politikker til fastlæggelse af de særlige omstændigheder, der
kan begrunde, at en position i handelsbeholdningen omklassificeres til en position uden for handelsbe-
holdningen, eller omvendt at en position uden for handelsbeholdningen omklassificeres til en position i
handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af deres kapitalgrundlagskrav på en for de kompetente
myndigheder tilfredsstillende måde. Institutterne reviderer disse politikker mindst en gang om året.
EBA overvåger omfanget af tilsynspraksis og udsteder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16
i forordning (EU) nr. 1093/2010 senest den 28. juni 2024 for betydningen af særlige omstændigheder
med henblik på nærværende stykkes første afsnit. Indtil EBA udsteder disse retningslinjer, underretter
de kompetente myndigheder EBA om og begrunder deres afgørelser om, hvorvidt et institut tillades at
omklassificere en position, jf. nærværende artikels stk. 2.
2. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til, at en position i handelsbeholdningen omklassifi-
ceres til en position uden for handelsbeholdningen, eller omvendt at en position uden for handelsbehold-
ningen omklassificeres til en position i handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af et instituts
kapitalgrundlagskrav, såfremt instituttet har forelagt de kompetente myndigheder skriftlig dokumentation
for, at beslutningen om at omklassificere den pågældende position følger af særlige omstændigheder, som
er i overensstemmelse med de politikker, som instituttet har fastlagt i henhold til nærværende artikels
stk. 1. Til dette formål fremlægger instituttet tilstrækkelig dokumentation for, at positionen ikke længere
opfylder betingelsen for at blive klassificeret som en position i handelsbeholdningen eller en position
uden for handelsbeholdningen, jf. artikel 104.
Beslutningen omhandlet i første afsnit skal være godkendt af ledelsen.
3. Hvis den kompetente myndighed har givet tilladelse til omklassificering af en position i overensstem-
melse med stk. 2, skal det institut, som har modtaget denne tilladelse:
a) straks offentliggøre:
i) oplysning om, at dets position er blevet omklassificeret, og
ii) hvis virkningen af denne omklassificering er en reduktion i instituttets kapitalgrundlagskrav, størrelsen
af denne reduktion og
b) hvis virkningen af denne omklassificering er en reduktion af instituttets kapitalgrundlagskrav, undlade
at indregne denne virkning indtil positionen udløber, medmindre instituttets kompetente myndighed
tillader instituttet at indregne denne virkning på et tidligere tidspunkt.
4. Instituttet beregner nettoændringen i værdien af dets kapitalgrundlagskrav som følge af omklassifice-
ring af positionen som forskellen mellem kapitalgrundlagskravene umiddelbart efter omklassificeringen
og kapitalgrundlagskravene umiddelbart før omklassificeringen, hver især beregnet i overensstemmelse
med artikel 92. Ved beregningen tages der ikke hensyn til virkningerne af andre faktorer end omklassifi-
ceringen.
5. Omklassificeringen af en position i henhold til denne artikel er uigenkaldelig.
Artikel 104b
58
Krav til handelsenheder
1. Med henblik på indberetningskravene i artikel 430b etablerer institutterne handelsenheder og henregner
hver af deres positioner i handelsbeholdningen til en af disse handelsenheder. Positioner i handelsbe-
holdningen henføres kun til samme handelsenhed, hvis de opfylder den fastlagte forretningsstrategi for
handelsenheden og løbende forvaltes og overvåges i henhold til nærværende artikels stk. 2.
2. Institutters handelsenheder skal til enhver tid opfylde alle følgende krav:
a) hver handelsenhed skal have en veldefineret og særegen forretningsstrategi og en risikostyringsstruk-
tur, der passer til dens forretningsstrategi
b) hver handelsenhed skal have en klar organisationsstruktur, og positioner i en handelsenhed skal forval-
tes af udpegede dealere inden for instituttet; hver dealer skal have udpegede funktioner i handelsenheden,
og hver dealer tilknyttes kun én handelsenhed
c) positionsgrænser fastsættes inden for hver handelsenhed i overensstemmelse med handelsenhedens
forretningsstrategi
d) rapporter om aktiviteter, rentabilitet, risikostyring og lovkrav på handelsenhedsniveau udarbejdes
mindst en gang om ugen og forelægges regelmæssigt ledelsen
e) hver handelsenhed skal have en klar årlig forretningsplan, herunder en veldefineret aflønningspolitik på
grundlag af sunde kriterier for resultatmåling
f) der udarbejdes for hver handelsenhed en gang om måneden en rapport om positioner, der udløber, om
overskridelser af handelsbegrænsninger fra dag til dag, overskridelser af handelsbegrænsninger inden for
samme dag og de foranstaltninger, som instituttet har truffet for at afhjælpe disse overskridelser, samt
vurderinger af markedslikviditeten, som gøres tilgængelig for de kompetente myndigheder.
3. Uanset stk. 2, litra b), kan et institut tilknytte en dealer til mere end én handelsenhed, forudsat at
instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at tilknytningen har fundet sted på grund af
forretnings- eller ressourcemæssige hensyn, og at tilknytningen bevarer de øvrige kvalitative krav, der er
fastsat i denne artikel, og som gælder for dealere og handelsenheder.
4. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om, hvordan de efterlever stk. 2. De kompetente
myndigheder kan kræve, at et institut ændrer sine handelsenheders struktur eller organisation med henblik
på overholdelse af denne artikel.«
54) Artikel 105 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til
dagsværdi skal opfylde standarderne for forsigtig værdiansættelse som fastsat i denne artikel. Institutter-
ne sikrer navnlig, at den forsigtige værdiansættelse af deres positioner i handelsbeholdningen har en
passende grad af sikkerhed i forhold til den dynamiske karakter af positioner i handelsbeholdningen og
positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi, kravene om tilsynsmæssig soliditet og
kapitalkravenes funktion og formål for så vidt angår positioner i handelsbeholdningen og positioner uden
for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi.«
b) Stk. 3 og 4 affattes således:
59
»3. Institutterne skal mindst dagligt værdiansætte positionerne i handelsbeholdningen til dagsværdi. Æn-
dringer i disse positioners værdi angives i instituttets resultatopgørelse.
4. Institutterne opgør deres positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen
opgjort til dagsværdi til markedsværdi, når det er muligt, også når de opgør det relevante kapitalkrav for
disse positioner.«
c) Stk. 6 affattes således:
»6. Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal institutterne konservativt opgøre
deres positioner og porteføljer til modelværdi, herunder når de opgør kapitalgrundlagskravene for positio-
ner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi.«
d) Stk. 7, andet afsnit, affattes således:
»Med henblik på første afsnit, litra d), skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af handelsen-
hederne og testes på uafhængig vis, herunder validering af det matematiske grundlag, forudsætningerne
og softwareimplementeringen.«
e) Stk. 11, litra a), affattes således:
»a) den yderligere tid, der vil medgå til at afdække positionen eller risiciene inden for positionen ud over
de likviditetshorisonter, som er tildelt risikofaktorerne for positionen i henhold til artikel 325bd.«
55) Artikel 106 ændres således:
a) Stk. 2 og 3 affattes således:
»2. Kravene i stk. 1 finder anvendelse, uden at dette berører kravene til den afdækkede position uden for
handelsbeholdningen eller i handelsbeholdningen, hvor dette er relevant.
3. Hvis et institut afdækker en kreditrisikoeksponering eller en modpartsrisikoeksponering, der ligger
uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, anses denne kre-
ditderivatposition for at være en intern afdækning af kreditrisikoeksponeringen eller modpartsrisikoeks-
poneringen uden for handelsbeholdningen med henblik på beregningen af de risikovægtede eksponeringer
omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a), når instituttet med en anerkendt ekstern udbyder af risikoafdækning
indgår en anden kreditderivattransaktion, der opfylder kravene til ufinansieret kreditrisikoafdækning uden
for handelsbeholdningen og dækker hele markedsrisikoen forbundet med den interne afdækning.
Både en intern afdækning anerkendt i henhold til første afsnit og kreditderivatet indgået med den eksterne
udbyder medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrøren-
de markedsrisiko.«
b) Følgende stykker tilføjes:
»4. Hvis et institut afdækker en aktierisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med
et aktiederivat, der indgår i handelsbeholdningen, anses denne aktiederivatposition for at være en intern
afdækning af aktierisikoeksponeringen uden for handelsbeholdningen med henblik på beregning af de ri-
sikovægtede eksponeringer omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a), når instituttet med en anerkendt ekstern
udbyder af risikoafdækning indgår en anden aktiederivattransaktion, der opfylder kravene til ufinansieret
kreditrisikoafdækning uden for handelsbeholdningen og dækker hele markedsrisikoen forbundet med den
interne afdækning.
60
Både en intern afdækning anerkendt i henhold til første afsnit og aktiederivatet indgået med den anerken-
dte eksterne udbyder af risikoafdækning medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregning af
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.
5. Hvis et institut afdækker en renterisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med
en renterisikoposition, der indgår i handelsbeholdningen, anses denne renterisikoposition for at være
en intern afdækning med henblik på vurdering af den renterisiko, der følger af positioner uden for
handelsbeholdningen i henhold til artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
a) positionen er henregnet en separat portefølje fra den anden position i handelsbeholdningen, hvis
forretningsstrategi alene vedrører forvaltning og afbødning af markedsrisikoen forbundet med interne
afdækninger af renterisikoeksponering; med henblik herpå kan instituttet henregne andre renterisikopo-
sitioner indgået med eksterne udbydere eller sin egen handelsbeholdning til denne portefølje, såfremt
instituttet dækker hele markedsrisikoen forbundet med disse renterisikopositioner, der er indgået med dets
egen handelsbeholdning, ved at indgå modsatrettede renterisikopositioner med eksterne udbydere
b) med henblik på indberetningskravene i artikel 430b, stk. 3, er positionen henregnet til en handelsenhed,
som er etableret i henhold til artikel 104b, hvis forretningsstrategi alene vedrører forvaltning og afbødning
af markedsrisikoen forbundet med interne afdækninger af renterisikoeksponering; til dette formål kan
denne handelsenhed indgå andre renterisikopositioner med eksterne udbydere eller instituttets øvrige
handelsenheder, såfremt disse handelsenheder dækker hele markedsrisikoen forbundet med disse andre
renterisikopositioner ved at indgå modsatrettede renterisikopositioner med eksterne udbydere
c) instituttet har udførligt dokumenteret, hvordan positionen afbøder den renterisiko, der følger af positio-
ner uden for handelsbeholdningen, med henblik på kravene i artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU.
6. Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle de positioner, der er henført til en separat
portefølje, jf. stk. 5, litra a), beregnes særskilt og som tillæg til kapitalgrundlagskravene vedrørende de
øvrige positioner i handelsbeholdningen.
7. Med henblik på indberetningskravene i artikel 430b foretages beregningen af kapitalgrundlagskravene
vedrørende markedsrisiko for alle de positioner, der er henført til den separate portefølje, jf. nærværende
artikels stk. 5, litra a), eller til handelsenheden, eller som er indgået af handelsenheden, jf. nærværende ar-
tikels stk. 5, litra b), hvis det er relevant, særskilt som en separat portefølje og som tillæg til beregningen
af kapitalgrundlagskravene vedrørende de øvrige positioner i handelsbeholdningen.«
56) Artikel 107, stk. 3, affattes således:
»3. Med henblik på denne forordning behandles eksponeringer mod et investeringsselskab i et tredjeland,
mod et kreditinstitut i et tredjeland og mod en børs i et tredjeland kun som eksponeringer mod et institut,
hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til en sådan enhed, der som minimum svarer til de krav,
der anvendes i Unionen.«
57) Artikel 117, stk. 2, ændres således:
a) Følgende litraer tilføjes:
»o) Den Internationale Udviklingssammenslutning
p) Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank.«
61
b) Følgende afsnit tilføjes:
»Kommissionen tillægges beføjelse til at ændre denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 462 for i overensstemmelse med internationale standarder at ændre listen
over multilaterale udviklingsbanker, jf. første afsnit.«
58) Artikel 118, litra a), affattes således:
»a) Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab«
59) I artikel 123 tilføjes følgende stykke:
»Eksponeringer som følge af lån, der ydes af et kreditinstitut til pensionister eller arbejdstagere med
en tidsubegrænset kontrakt mod ubetinget overførsel af en del af låntagerens pension eller løn til det
pågældende kreditinstitut, tildeles en risikovægt på 35 %, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) for at tilbagebetale lånet giver låntageren pensionskassen eller arbejdsgiveren ubetinget beføjelse til
at foretage direkte betalinger til kreditinstituttet ved at trække de månedlige afdrag på lånet fra låntagers
månedlige pension eller løn
b) låntagerens risici for død, uarbejdsdygtighed, arbejdsløshed eller reduktion af den månedlige nettopen-
sion eller nettoløn er tilstrækkeligt dækket via en forsikringspolice, som tegnes af låntageren til fordel for
kreditinstituttet
c) de månedlige betalinger, som låntageren skal foretage på alle lån, der opfylder betingelserne i litra a)
og b), overstiger ikke tilsammen 20 % af låntagerens månedlige nettopension eller nettoløn
d) lånets maksimale oprindelige løbetid er lig med eller mindre end ti år.«
60) Artikel 124 affattes således:
»Artikel 124
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
1. En eksponering eller en del af en eksponering, som er fuldt sikret ved pant i fast ejendom, tildeles en
risikovægt på 100 %, hvis betingelserne i artikel 125 eller 126 ikke er opfyldt, med undtagelse af dele
af eksponeringen, som tildeles en anden eksponeringsklasse. Den del af eksponeringen, som overstiger
låneværdien af den faste ejendom, tildeles den risikovægt, der finder anvendelse på den involverede
modparts usikrede eksponeringer.
Den del af en eksponering, der betragtes som fuldt ud sikret ved fast ejendom, må ikke være større end
den pantsatte del af markedsværdien eller af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de
medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurdering
af belåningsværdien.
1a. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som skal være ansvarlig for anvendelsen af stk. 2. Denne
myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.
Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, er
den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale organer og myndigheder, der har et
makroprudentielt mandat, underrettes behørigt om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre
62
brug af denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle
stabilitet i dens medlemsstat, jf. stk. 2.
Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel,
ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de nødvendige bestemmelser for at sikre
passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpege-
de myndighed med henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig pålægges
at arbejde tæt sammen og udveksle alle de oplysninger, der kan være nødvendige for en fyldestgørende
udførelse af de opgaver, der er pålagt den udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette
samarbejde skal sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem
den kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med andre foranstalt-
ninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel 458 i denne forordning og artikel 133 i
direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i betragtning.
2. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer
vurderer den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1a, med
regelmæssige mellemrum og mindst hvert år, om risikovægten på 35 % for eksponeringer over for et
eller flere ejendomssegmenter, der er sikret ved pant i beboelsesejendom som omhandlet i artikel 125
beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område, og risikovægten på 50
% for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom som omhandlet i artikel 126 beliggende i en eller
flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område er passende ud fra:
a) tabserfaringer for eksponeringer sikret ved fast ejendom
b) fremadrettet markedsudvikling for fast ejendom.
Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, på grundlag af den
vurdering, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, konkluderer, at de risikovægte, der er
omhandlet i artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2, ikke i tilstrækkelig grad afspejler den reelle risiko,
der er forbundet med et eller flere ejendomssegmenter af eksponeringer, som er fuldt ud sikret ved pant
i beboelsesejendom eller i erhvervsejendom beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds
medlemsstats område, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af risikovægtene kan indvirke negativt
på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den øge risikovægtene for
disse eksponeringer inden for de intervaller, der er fastsat i nærværende stykkes fjerde afsnit, eller indføre
strengere kriterier end dem, der er fastsat i artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2.
Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, underretter EBA og
ESRB om eventuelle tilpasninger af de risikovægte og kriterier, der anvendes i henhold til dette styk-
ke. Inden for en måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den
pågældende medlemsstat. EBA og ESRB offentliggør risikovægtene og kriterierne for de eksponeringer,
der er omhandlet i artikel 125 og 126 og artikel 199, stk. 1, litra a), som gennemført af den relevante
myndighed.
Med henblik på nærværende stykkes andet afsnit kan den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse
med stk. 1a, fastsætte risikovægtene inden for følgende intervaller:
a) 35 til 150 % for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom
b) 50 til 150 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom.
63
3. Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1a, fastsætter højere risikovægte eller
strengere kriterier i henhold til stk. 2, andet afsnit, har institutterne en overgangsperiode på seks måneder
til at anvende dem.
4. EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
at fastsætte de strenge kriterier for vurdering af den belåningsværdi, der er omhandlet i stk. 1, og de
typer faktorer, der skal tages hensyn til ved vurdering af hensigtsmæssigheden af de risikovægte, der er
omhandlet i stk. 2, første afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
5. ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010
og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne
artikels stk. 1a, vejledning om følgende:
a) faktorer der kan »indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet«, jf. stk. 2,
andet afsnit, og
b) vejledende benchmarks, som den myndighed, der er udpeget i henhold til stk. 1a, skal tage hensyn til
ved fastsættelsen af højere risikovægte.
6. Institutterne i en medlemsstat anvender de risikovægte og kriterier, som en anden medlemsstats myn-
digheder har fastsat i overensstemmelse med stk. 2, på alle deres hertil svarende eksponeringer sikret ved
pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom og beliggende i en eller flere dele af denne medlemsstat.«
61) Artikel 128, stk. 1 og 2, affattes således:
»1. Institutterne tildeler eksponeringer, som er forbundet med særlig høje risici, en risikovægt på 150 %.
2. Med henblik på denne artikel behandler institutter alle følgende eksponeringer som eksponeringer, der
er forbundet med særlig høje risici:
a) investeringer i venturekapitalselskaber, medmindre disse investeringer behandles i overensstemmelse
med artikel 132
b) private equity-investeringer, medmindre disse investeringer behandles i overensstemmelse med artikel
132
c) spekulativ finansiering af fast ejendom.«
62) Artikel 132 affattes således:
»Artikel 132
Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU᾽er
1. Institutterne beregner den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i
en CIU ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CIU᾽ens eksponeringer beregnet efter de metoder,
64
der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, med den procentdel af andele eller aktier, som disse institutter
besidder.
2. Når betingelserne i denne artikels stk. 3 er opfyldt, kan institutterne anvende transparensmetoden
omhandlet i artikel 132a, stk. 1, eller mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2.
Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, skal institutter, som ikke anvender transparensmetoden eller
mandatmetoden, tildele en risikovægt på 1 250 % (»fallbackmetoden«) til deres eksponeringer i form af
andele eller aktier i en CIU.
Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier
i CIU᾽er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i dette stykke, såfremt betingelserne for
anvendelsen af disse metoder er opfyldt.
3. Institutterne kan fastlægge den risikovægtede værdi af en CIU᾽s eksponeringer ved hjælp af de i artikel
132a omhandlede metoder, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) CIU᾽en er en af følgende:
i) et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS eller investeringsinstitutter) omfattet af
direktiv 2009/65/EF
ii) en AIF, der forvaltes af en EU-FAIF, som er registreret i henhold til artikel 3, stk. 3, i direktiv
2011/61/EU
iii) en AIF, der forvaltes af en EU-FAIF, som har erhvervet tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv
2011/61/EU
iv) en AIF, der forvaltes af en ikke-EU-FAIF, som har erhvervet tilladelse i henhold til artikel 37 i direktiv
2011/61/EU
v) en ikke-EU-AIF, der forvaltes af en ikke-EU-FAIF og markedsføres i henhold til artikel 42 i direktiv
2011/61/EU
vi) en ikke-EU-AIF, der ikke markedsføres i Unionen, og som forvaltes af en ikke-EU-FAIF, der er
etableret i et tredjeland, som er omfattet af en delegeret retsakt, jf. artikel 67, stk. 6, i direktiv 2011/61/EU
b) CIU᾽ens prospekt eller tilsvarende dokument indeholder følgende:
i) de aktivkategorier, som CIU᾽en har tilladelse til at investere i
ii) hvis der gælder investeringsgrænser: relative grænser og metoder til at beregne disse
c) CIU᾽ens eller CIU-administrationsselskabets indberetning til instituttet opfylder følgende krav:
i) CIU᾽en indberetter sine eksponeringer mindst lige så hyppigt som instituttet.
ii) Regnskabsdataene er tilstrækkelig detaljerede til, at instituttet kan beregne den risikovægtede værdi af
CIU᾽ens eksponeringer ved hjælp af den metode, som instituttet har valgt.
iii) Hvis instituttet anvender transparensmetoden, bekræftes oplysninger om de underliggende eksponerin-
ger af en uafhængig tredjepart.
65
Uanset nærværende stykkes første afsnit, litra a), kan multilaterale og bilaterale udviklingsbanker og
andre institutter, der sammen med multilaterale eller bilaterale udviklingsbanker investerer i en CIU,
fastlægge den risikovægtede værdi af denne CIU᾽s eksponeringer ved hjælp af de i artikel 132a omhand-
lede metoder, forudsat at betingelserne i nærværende stykkes første afsnit, litra b) og c), er opfyldt, og
at CIU᾽ens investeringsmandat begrænser den type aktiver, som CIU᾽en kan investere i, til aktiver, der
fremmer bæredygtig udvikling i udviklingslandene.
Institutterne underretter deres kompetente myndighed om, hvilke CIU᾽er, de anvender den i andet afsnit
omhandlede behandling på.
Hvis et institut fastlægger den risikovægtede værdi af en CIU᾽s eksponeringer i overensstemmelse med
mandatmetoden, kan CIU᾽ens eller CIU-administrationsselskabets indberetning til instituttet uanset første
afsnit, litra c), nr. i), begrænses til CIU᾽ens investeringsmandat og eventuelle ændringer heraf og kan kun
foretages, når instituttet påtager sig eksponering mod CIU᾽en for første gang, og når der er en ændring i
CIU᾽ens investeringsmandat.
4. Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af
CIU᾽ens eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel 132a, kan benytte beregninger udført
af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) tredjeparten er en af følgende:
i) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU᾽en, forudsat at CIU᾽en udelukkende investerer
i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut
ii) for CIU᾽er, som ikke er omfattet af nærværende litras nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at
dette selskab opfylder kriterierne i stk. 3, litra a)
b) tredjeparten udfører beregningen ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel 132a, stk. 1, 2 eller 3, alt
efter hvad der er relevant
c) en ekstern revisor har bekræftet rigtigheden af tredjepartens beregning.
Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU᾽ens
eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2.
Uanset andet afsnit finder faktoren på 1,2 ikke anvendelse, hvis instituttet har uindskrænket adgang til de
detaljerede beregninger foretaget af tredjepart. Instituttet fremlægger efter anmodning disse beregninger
for den kompetente myndighed.
5. Hvis et institut anvender metoderne omhandlet i artikel 132a til at beregne den risikovægtede vær-
di af CIU᾽ens eksponeringer (»niveau 1-CIU«), og en eller flere af niveau 1-CIU᾽ens underliggende
eksponeringer er en eksponering i form af andele eller aktier i en anden CIU (»niveau 2-CIU«), kan
den risikovægtede værdi af niveau 2-CIU᾽ens eksponeringer beregnes ved hjælp af enhver af de tre
metoder omhandlet i denne artikels stk. 2. Instituttet kan kun bruge transparensmetoden til at beregne
de risikovægtede værdier af CIU᾽ers eksponeringer på niveau 3 og efterfølgende niveauer, hvis det
anvendte denne metode til beregningen på det foregående niveau. I alle andre scenarier skal det anvende
fallbackmetoden.
6. Den risikovægtede værdi af CIU᾽ens eksponeringer beregnet ved hjælp af transparensmetoden og
mandatmetoden, der er fastsat i artikel 132a, stk. 1 og 2, kan ikke overstige den risikovægtede værdi af
denne CIU᾽s eksponeringer beregnet ved hjælp af fallbackmetoden.
66
7.Uanset denne artikels stk. 1 kan institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til artikel 132a,
stk. 1, beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU
ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel
111 med risikovægten beregnet efter den formel, der er fastsat i artikel 132c, forudsat at følgende
betingelser er opfyldt:
a) Institutterne måler værdien af deres beholdning af andele eller aktier i en CIU til anskaffelsesværdi,
men måler værdien af CIU᾽ens underliggende aktiver til dagsværdi, hvis de anvender transparensmeto-
den.
b) En ændring i markedsværdien af de andele eller aktier, for hvilke institutterne måler værdien til anskaf-
felsesværdi, ændrer hverken værdien af disse institutters kapitalgrundlag eller den eksponeringsværdi, der
er forbundet med disse beholdninger.«
63) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 132a
Metoder til beregning af den risikovægtede værdi af CIU᾽ers eksponeringer
1. Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har tilstrækkelige oplys-
ninger om en CIU᾽s enkelte underliggende eksponeringer, disse eksponeringer med henblik på at beregne
den risikovægtede værdi af CIU᾽ens eksponeringer, idet alle CIU᾽ens underliggende eksponeringer risiko-
vægtes, som om de var disse institutters direkte besiddelser.
2. Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har tilstrækkelige oplysnin-
ger om en CIU᾽s enkelte underliggende eksponeringer til at anvende transparensmetoden, beregne den
risikovægtede værdi af disse eksponeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i CIU᾽ens
mandat og relevant lovgivning.
Institutterne foretager beregningerne omhandlet i første afsnit ud fra den antagelse, at CIU᾽en først påta-
ger sig eksponeringer i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning,
i form af de eksponeringer, der medfører de højeste kapitalgrundlagskrav, og derefter fortsætter med at
påtage sig eksponeringer i faldende orden, indtil den maksimale samlede eksponeringsgrænse er nået,
og at CIU᾽en anvender gearing i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant
lovgivning, hvis det er relevant.
Institutterne foretager beregningerne omhandlet i første afsnit ved hjælp af de metoder, der er fastsat i
dette kapitel, i kapitel 5, og i dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.
3. Uanset artikel 92, stk. 3, litra d), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af en CIU᾽s
eksponeringer i overensstemmelse med stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kredit-
værdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af
kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til kapitel 6, afdeling 3, 4 eller
5.
Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisi-
ko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget
sig disse direkte.
67
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere,
hvordan institutterne skal beregne den risikovægtede værdi af eksponeringer omhandlet i stk. 2, hvis et
eller flere input, der kræves til denne beregning, ikke er tilgængelige.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. marts 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Artikel 132b
Undtagelser fra metoderne til beregning af den risikovægtede værdi af CIU᾽ers eksponeringer
1. Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne udelukke egentlige kernekapitalinstrumen-
ter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passi-
vinstrumenter, der besiddes af en CIU, som institutterne fradrager i henhold til henholdsvis artikel 36, stk.
1, artikel 56, 66 og 72e.
2. Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne udelukke eksponeringer i form af andele
eller aktier i CIU᾽er, jf. artikel 150, stk. 1, litra g) og h), og i stedet behandle disse eksponeringer som
fastsat i artikel 133.
Artikel 132c
Behandling af ikkebalanceførte eksponeringer mod CIU᾽er
1. Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for deres ikkebalanceførte poster, der
har potentiale til at blive konverteret til eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU, ved at
multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 111
med følgende risikovægt:
a) for alle eksponeringer, for hvilke institutterne anvender en af metoderne i artikel 132a
hvor
= risikovægten
i = indekset for CIU᾽en
RWAEi = beløbet beregnet i overensstemmelse med artikel 132a for en CIUi
= eksponeringsværdien af eksponeringerne i CIUi
Ai = regnskabsværdien af aktiverne i CIUi, og
EQi = regnskabsværdien af aktierne i CIUi
b) for alle andre eksponeringer,
2. Institutterne beregner eksponeringsværdien af et minimumsværditilsagn, der opfylder betingelserne i
denne artikels stk. 3, som den diskonterede nutidsværdi af det garanterede beløb ved hjælp af en mislig-
holdelsesrisikofri diskonteringsfaktor. Institutterne kan reducere eksponeringsværdien af minimumsvær-
68
ditilsagnet med ethvert indregnet tab vedrørende minimumsværditilsagnet i henhold til den gældende
regnskabsstandard.
Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der hid-
rører fra minimumsværditilsagn, og som opfylder alle betingelserne i denne artikels stk. 3, ved at
multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer med en konverteringsfaktor på 20 % og den
risikovægt, der fremkommer i henhold til artikel 132 eller 152.
3. Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der
hidrører fra minimumsværditilsagn i overensstemmelse med stk. 2, hvis alle følgende betingelser er
opfyldt:
a) instituttets ikkebalanceførte eksponering er et minimumsværditilsagn for en investering i andele eller
aktier i et eller flere CIU᾽er, hvor instituttet kun er forpligtet til at udbetale i henhold til minimumsværdi-
tilsagnet, når markedsværdien af de underliggende eksponeringer i CIU᾽en eller CIU᾽erne på et eller flere
tidspunkter ligger under en på forhånd fastlagt tærskel som anført i kontrakten
b) CIU᾽en er en af følgende:
i) et investeringsinstitut som defineret i direktiv 2009/65/EF eller
ii) en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, der udelukkende investerer
i værdipapirer eller i andre likvide finansielle aktiver som omhandlet i artikel 50, stk. 1, i direktiv
2009/65/EF, såfremt AIF᾽ens mandat ikke tillader en højere gearing end den, der er tilladt i henhold til
artikel 51, stk. 3, i direktiv 2009/65/EF
c) den aktuelle markedsværdi af de underliggende eksponeringer i CIU᾽en, der ligger til grund for mini-
mumsværditilsagnet uden hensyntagen til virkningen af ikkebalanceførte minimumsværditilsagn dækker
eller overstiger nutidsværdien af den tærskelværdi, der er angivet i minimumsværditilsagnet
d) når den overskydende markedsværdi af de underliggende eksponeringer i CIU᾽en eller CIU᾽erne i
forhold til nutidsværdien af minimumsværditilsagnet falder, kan instituttet eller en anden virksomhed,
for så vidt som den er omfattet af det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt i
overensstemmelse med nærværende forordning og direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2002/87/EF, påvirke
sammensætningen af de underliggende eksponeringer i CIU᾽en eller CIU᾽erne eller begrænse muligheden
for en yderligere reduktion af den overskydende markedsværdi på andre måder,
e) den endelige direkte eller indirekte modtager af minimumsværditilsagnet er typisk en detailkunde som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2014/65/EU.«
64) Artikel 144, stk. 1, litra g), affattes således:
»g) instituttet har ved hjælp af IRB-metoden beregnet kapitalgrundlagskravene som følge af dets risikopa-
rameterestimater og kan foretage indberetningen som krævet i artikel 430«.
65) Artikel 152 affattes således:
»Artikel 152
Behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU᾽er
69
1. Institutterne beregner de risikovægtede værdier af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i
CIU᾽er ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CIU᾽ens eksponeringer beregnet efter de metoder,
der er omhandlet i stk. 2 og 5, med den procentdel af andele eller aktier, som disse institutter besidder.
2. Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har tilstrækkelige op-
lysninger om en CIU᾽s enkelte underliggende eksponeringer, disse underliggende eksponeringer med
henblik på at beregne den risikovægtede værdi af CIU᾽ens eksponeringer, idet alle CIU᾽ens underliggende
eksponeringer risikovægtes, som om de var disse institutters direkte besiddelser.
3. Uanset artikel 92, stk. 3, litra d), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af CIU᾽ens
eksponeringer i overensstemmelse med stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kredit-
værdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af
kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til kapitel 6, afdeling 3, 4 eller
5.
Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisi-
ko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget
sig disse direkte.
4. Institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3, og som opfylder
betingelserne for delvis anvendelse på permanent basis anvendelse i henhold til artikel 150, eller som ikke
opfylder betingelserne for at anvende metoderne omhandlet i dette kapitel eller en eller flere af metoderne
i kapitel 5 for alle eller dele af CIU᾽ens underliggende eksponeringer, beregner de risikovægtede værdier
af deres eksponeringer og forventede tab i overensstemmelse med følgende principper:
a) for eksponeringer, som er henført til aktieeksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra e), anvender
institutterne den forenklede risikovægtningsmetode, som er omhandlet i artikel 155, stk. 2
b) for eksponeringer, som er henført til poster, der repræsenterer securitiseringspositioner, jf. artikel
147, stk. 2, litra f), anvender institutterne den behandling, der er fastsat i artikel 254, som om disse
eksponeringer var disse institutters direkte besiddelser
c) for alle andre underliggende eksponeringer anvender institutterne standardmetoden omhandlet i dette
afsnits kapitel 2.
Hvis instituttet med henblik på anvendelse af første afsnit, litra a), ikke kan sondre mellem private
equity-eksponeringer, børsnoterede eksponeringer og andre aktieeksponeringer, skal det behandle de
pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer.
5. Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har tilstrækkelige oplys-
ninger om en CIU᾽s enkelte underliggende eksponeringer, beregne den risikovægtede værdi af disse
eksponeringer ved hjælp af mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2. For eksponeringerne nævnt i
denne artikels stk. 4, litra a), b) og c), anvender institutterne imidlertid de der anførte metoder.
6. Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, anvender institutter, som ikke anvender transparensmetoden i
henhold til denne artikels stk. 2 og 3 eller mandatmetoden i henhold til denne artikels stk. 5, fallbackme-
toden omhandlet i artikel 132, stk. 2.
7. Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier
i CIU᾽er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i denne artikel, såfremt betingelserne for
anvendelsen af disse metoder er opfyldt.
70
8. Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af
en CIU᾽s eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i stk. 2, 3, 4 og 5, kan benytte beregninger
udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) tredjeparten er en af følgende:
i) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU᾽en, forudsat at CIU᾽en udelukkende investerer
i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut
ii) for CIU᾽er, som ikke er omfattet af dette litras nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at
CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a)
b) for andre eksponeringer end dem, der er anført i nærværende artikels stk. 4, litra a), b) og c), foretager
tredjeparten beregningen ved hjælp af transparensmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 1
c) for eksponeringer, der er anført i stk. 4, litra a), b) og c), foretager tredjeparten beregningen ved hjælp
af de deri omhandlede metoder
d) en ekstern revisor har bekræftet rigtigheden af tredjepartens beregning.
Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU᾽ens
eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2.
Uanset andet afsnit finder faktoren på 1,2 ikke anvendelse, hvis instituttet har uindskrænket adgang
til de detaljerede beregninger foretaget af tredjepart. Instituttet skal efter anmodning fremlægge disse
beregninger for den kompetente myndighed.
9. Med henblik på denne artikel finder artikel 132, stk. 5 og 6, og artikel 132b anvendelse. Med henblik
på denne artikel finder artikel 132c anvendelse med de risikovægte, der beregnes i overensstemmelse med
kapitel 3 i dette afsnit.«
66) I artikel 158 tilføjes følgende stykke:
»9a. Det forventede tab vedrørende et minimumsværditilsagn, der opfylder alle betingelserne i artikel
132c, stk. 3, er nul.«
67) Artikel 164 affattes således:
»Artikel 164
Tab givet misligholdelse (LGD)
1. Institutterne skal foretage deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD), forudsat at kravene
i afdeling 6 i dette kapitel er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder,
jf. artikel 143. For udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en LGD-værdi på 75
%. Hvis et institut er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab
vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab
givet misligholdelse (LGD), kan instituttet anvende sit eget LGD-estimat.
2. Ufinansieret kreditrisikoafdækning kan anerkendes ved justering af sandsynlighed for misligholdelse
(PD)- eller tab givet misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at kravene i artikel 183, stk. 1, 2 og
3, er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, enten for at støtte en enkelt
71
eksponering eller en pulje af eksponeringer. Et institut må ikke for garanterede eksponeringer anvende en
justeret PD eller LGD, som medfører, at den justerede risikovægt bliver lavere end risikovægten for en
sammenlignelig direkte eksponering mod garantistilleren.
3. Med henblik på artikel 154, stk. 2, fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) for den i artikel 153, stk.
3, nævnte sammenlignelige direkte eksponering mod udbyderen af kreditafdækningen til enten et tab gi-
vet misligholdelse (LGD) vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers
ikkeafdækkede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder
deres forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens
struktur indikerer, at størrelsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens
eller låntagerens finansielle situation.
4. De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for
hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralrege-
ringer, må ikke være lavere end 10 %.
De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke
der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må
ikke være lavere end 15 %.
5. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som skal være ansvarlig for anvendelsen af stk. 6. Denne
myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.
Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, er
den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale organer og myndigheder, der har et
makroprudentielt mandat, underrettes behørigt om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre
brug af denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle
stabilitet i dens medlemsstat, jf. stk. 6.
Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel,
ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de nødvendige bestemmelser for at sikre
passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpege-
de myndighed med henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig pålægges
at arbejde tæt sammen og udveksle alle de oplysninger, der kan være nødvendige for en fyldestgørende
udførelse af de opgaver, der er pålagt den udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette
samarbejde skal sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem
den kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med andre foranstalt-
ninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel 458 i denne forordning og artikel 133 i
direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i betragtning.
6. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer og
under hensyntagen til den fremadrettede markedsudvikling for fast ejendom skal den myndighed, der er
udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, med regelmæssige mellemrum og mindst
hvert år vurdere, om LGD-mindsteværdierne i nærværende artikels stk. 4 er passende for eksponeringer
sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom, der er beliggende i en eller flere dele af den
relevante myndigheds medlemsstats område.
Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, på grundlag af den vurdering, der
er omhandlet i første afsnit i dette stykke, konkluderer, at de LGD-mindsteværdier, der er omhandlet i
stk. 4, ikke er tilstrækkelige, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af LGD-værdierne kan indvirke
negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den fastsætte
72
højere LGD-mindsteværdier for disse eksponeringer beliggende i en eller flere dele af den relevante
myndigheds medlemsstats område. Disse højere mindsteværdier kan også anvendes for et eller flere
ejendomssegmenter af sådanne eksponeringer.
Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, underretter EBA og ESRB, inden den
træffer den afgørelse, der er omhandlet i dette stykke. Inden for en måned fra modtagelsen af denne un-
derretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat. EBA og ESRB offentliggør
LGD-værdierne.
7. Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, fastsætter højere LGD-mindste-
værdier i henhold til stk. 6, har institutter en overgangsperiode på seks måneder til at anvende dem.
8. EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at
præcisere de betingelser, som den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, skal tage i
betragtning ved vurdering af hensigtsmæssigheden af LGD-værdier som en del af den vurdering, der er
omhandlet i stk. 6.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
9. ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010
og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne
artikels stk. 5, vejledning om følgende:
a) faktorer, der kan »indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet«, jf. stk. 6
og
b) vejledende benchmarks, som den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, skal tage
hensyn til ved fastsættelsen af højere LGD-mindsteværdier.
10. Institutterne i en medlemsstat anvender de højere LGD-mindsteværdier, som en anden medlemsstats
myndigheder har fastsat i overensstemmelse med stk. 6, på alle deres hertil svarende eksponeringer
sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom beliggende i en eller flere dele af denne
medlemsstat.«
68) Artikel 201, stk. 1, litra h), affattes således:
»h) kvalificerende centrale modparter.«
69) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 204a
Anerkendte typer aktiederivater
1. Institutterne kan kun anvende aktiederivater, som er total return swaps eller i økonomisk henseende kan
sidestilles hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning med henblik på intern afdækning.
73
Hvis et institut køber kreditrisikoafdækning i form af en total return swap og registrerer de modtagne
nettobetalinger fra denne swap som nettoindkomst, men ikke registrerer modsvarende fald i værdien af
det aktiv, der afdækkes, enten gennem nedsættelse af dagsværdien eller ved tillæg til reserverne, betragtes
nævnte kreditrisikoafdækning ikke som anerkendt kreditrisikoafdækning.
2. Hvis et institut benytter et aktiederivat til intern afdækning, skal den kreditrisiko, der lægges over på
handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at den interne afdækning kan betragtes
som anerkendt kreditrisikoafdækning med henblik på dette kapitel.
Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit, og kravene i dette kapitel er
opfyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 i dette kapitel til beregning af den risikovægtede
værdi af eksponeringerne og forventede tab i forbindelse med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoaf-
dækning.«
70) Artikel 223 ændres således:
a) Stk. 3, andet afsnit, affattes således:
»For transaktioner i OTC-derivater beregner institutter, som anvender den metode, der er omhandlet i
kapitel 6, afdeling 6, EVA som følger:
EVA = E.«
b) I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:
»For transaktioner i OTC-derivater skal institutter, som anvender de metoder, der er omhandlet i kapitel
6, afdeling 3, 4 og 5, tage hensyn til de risikobegrænsende virkninger af sikkerheden i overensstemmelse
med de relevante bestemmelser i kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5.«
71) Artikel 272 ændres således:
a) Nr. 6) affattes således:
»6) »risikoafdækningsgruppe«: en gruppe transaktioner tilhørende samme nettinggruppe, for hvilken
fuld eller delvis modregning tillades med henblik på at fastsætte den potentielle fremtidige eksponering
ifølge de metoder, der er omhandlet i afdeling 3 eller 4«.
b) Følgende nummer indsættes:
»7a) »envejsmargenaftale«: en margenaftale, hvorefter et institut skal stille variationsmargener over for
en modpart, men ikke har ret til at modtage variationsmargen fra denne modpart, eller omvendt«.
c) Nr. 12) affattes således:
»12) »aktuel markedsværdi« (»CMV«): nettomarkedsværdien af alle transaktioner i en nettinggruppe
uden indregning af eventuel modtaget eller stillet sikkerhed, hvor CMV beregnes ud fra såvel positive
som negative markedsværdier«.
d) Følgende nummer indsættes:
74
»12a) »NICA« eller »net independent collateral amount«: summen af den volatilitetsjusterede værdi af
modtaget eller stillet nettosikkerhed vedrørende nettinggruppen, alt efter hvad der er relevant, bortset fra
variationsmargen«.
72) Artikel 273 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Institutterne beregner eksponeringsværdien af de kontrakter, der er opført i bilag II, på baggrund af en
af de metoder, der er omhandlet i afdeling 3-6 i overensstemmelse med denne artikel.
Et institut, der ikke opfylder betingelserne i artikel 273a, stk. 1, må ikke anvende den metode, der er
omhandlet i afdeling 4. Et institut, der ikke opfylder betingelserne i artikel 273a, stk. 2, må ikke anvende
den metode, der er omhandlet i afdeling 5.
Institutterne må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6, sideløbende inden for en
koncern. Et enkeltstående institut må ikke permanent anvende metoderne i afdeling 3-6 sideløbende.«
b) Stk. 6, 7 og 8 affattes således:
»6. Eksponeringsværdien for en given modpart svarer i metoderne i afdeling 3-6 til summen af de
eksponeringsværdier, der beregnes for hver nettinggruppe med den pågældende modpart.
Uanset første afsnit beregnes eksponeringsværdien, når en margenaftale gælder for flere nettinggrupper
med den pågældende modpart, og instituttet anvender en af metoderne fastsat i afdeling 3-6 til at beregne
eksponeringsværdien for disse nettinggrupper, i overensstemmelse med den relevante afdeling.
For en given modpart svarer eksponeringsværdien for en given nettinggruppe af OTC-derivatinstrumenter
i bilag II beregnet i overensstemmelse med dette kapitel til den største af nul og differencen mellem sum-
men af eksponeringsværdier for alle nettinggrupper med modparten og summen af kreditværdijusteringer
for den pågældende modpart, som instituttet har indregnet som en nedskrivning. Kreditværdijusteringerne
beregnes uden hensyntagen til en eventuel modsvarende debetværdijustering, der kan henføres til firmaets
egen kreditrisiko, og som allerede er udeladt af kapitalgrundlaget i henhold til artikel 33, stk. 1, litra c).
7. Ved beregningen af eksponeringsværdien ved hjælp af metoderne i afdeling 3, 4 og 5 kan institutterne
behandle to OTC-derivatkontrakter, der indgår i samme nettingaftale, og som er fuldt overensstemmende,
som om de var én kontrakt med en nominel hovedstol lig nul.
Med henblik på første afsnit er to OTC-derivatkontrakter fuldt overensstemmende, hvis de opfylder alle
følgende betingelser:
a) deres risikopositioner er modsatrettede
b) deres egenskaber, bortset fra handelsdatoen, er identiske
c) deres pengestrømme udligner hinanden fuldt ud.
8. Institutterne fastsætter eksponeringsværdien for eksponeringer, der skyldes terminsforretninger, ved
hjælp af en af metoderne i afdeling 3-6, uanset hvilken metode instituttet har valgt til at beregne
OTC-derivater og genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller
råvarer og margenlån. Ved beregning af kapitalgrundlagskrav for terminsforretninger kan et institut, der
anvender metoden omhandlet i kapitel 3, anvende risikovægtene i henhold til metoden omhandlet i kapitel
2 permanent og uanset disse positioners væsentlighed.«
75
c) Følgende stykke tilføjes:
»9. For så vidt angår metoderne i afdeling 3-6 i dette kapitel behandler institutterne transaktioner, hvor
der er konstateret specifikke wrong way-risici, i henhold til artikel 291, stk. 2, 4, 5 og 6.«;
73) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 273a
Betingelser for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien
1. Et institut kan beregne eksponeringsværdien af sine derivatpositioner i overensstemmelse med metoden
i afdeling 4, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller
under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den
sidste dag i måneden:
a) 10 % af instituttets samlede aktiver
b) 300 mio. EUR.
2. Et institut kan beregne eksponeringsværdien af sine derivatpositioner i overensstemmelse med metoden
i afdeling 5, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller
under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den
sidste dag i måneden:
a) 5 % af instituttets samlede aktiver
b) 100 mio. EUR.
3. Med henblik på stk. 1 og 2 beregner institutterne omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte
derivataktiviteter på grundlag af data fra den sidste dag i hver måned i overensstemmelse med følgende
krav:
a) Derivatpositioner ansættes til deres markedsværdi på denne bestemte dato. Hvis markedsværdien for
en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til dagsværdien på denne
dato; hvis markedsværdien og dagsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdian-
sættes positionen til den seneste markedsværdi eller dagsværdi
b) Lange derivatpositioners absolutte værdi og korte derivatpositioners absolutte værdi adderes
c) Alle derivatpositioner medtages, bortset fra kreditderivater, der anses for at være interne afdækninger
af eksponeringer mod kreditrisici uden for handelsbeholdningen.
4. Uanset stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, og hvis derivataktiviteterne på konsolideret niveau
ikke overstiger tærsklerne i stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, kan et institut, der er medtaget
i konsolideringen, og som ville skulle anvende metoden i afdeling 3 eller 4, fordi det overstiger disse
tærskler på individuelt niveau, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse i stedet vælge
at anvende den metode, der ville finde anvendelse på konsolideret niveau.
5. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om de metoder omhandlet i afdeling 4 eller 5,
som de anvender eller ophører med at anvende til at beregne eksponeringsværdien af deres derivatpositio-
ner.
76
6. Institutterne må ikke indgå en derivattransaktion eller købe eller sælge et derivatinstrument alene for at
overholde en af betingelserne i stk. 1 og 2 ved den månedlige vurdering.
Artikel 273b
Manglende overholdelse af betingelserne for anvendelse af forenklede metoder til beregning af
eksponeringsværdien af derivater
1. Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2,
underretter straks den kompetente myndighed herom.
2. Et institut ophører med at beregne eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner i overensstemmelse
med afdeling 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant, senest tre måneder efter en af følgende:
a) Instituttet opfylder ikke betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra a), eller artikel 273a, stk. 2, litra a), alt
efter hvad der er relevant, eller betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra b), eller artikel 273a, stk. 2, litra
b), alt efter hvad der er relevant, i tre på hinanden følgende måneder
b) Instituttet opfylder ikke betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra a), eller artikel 273a, stk. 2, litra a), alt
efter hvad der er relevant, eller betingelserne i artikel 273a, stk. 1, litra b), eller artikel 273a, stk. 2, litra
b), alt efter hvad der er relevant, i mere end seks ud af de foregående12 måneder.
3. Når et institut er ophørt med at beregne eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner i overensstem-
melse med afdeling 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant, kan det kun genoptage beregningen af
eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner som fastsat i afdeling 4 eller 5, når det over for den
kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, er blevet opfyldt i
en uafbrudt periode på et år.«
74) Tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, affattes således:
»Afdeling 3
Standardmetoden for modpartskreditrisiko
Artikel 274
Eksponeringsværdi
1. Et institut kan beregne en enkelt eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau for alle de transaktioner,
der er omfattet af en kontraktlig nettingaftale, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) nettingaftalen tilhører en af de typer kontraktlige nettingaftaler, der er omhandlet i artikel 295
b) nettingaftalen er anerkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 296
c) instituttet har opfyldt forpligtelserne i artikel 297 for så vidt angår nettingaftalen.
Hvis en af betingelserne i første afsnit ikke er opfyldt, behandler instituttet hver transaktion, som om den
var en separat nettinggruppe.
2. Institutterne beregner eksponeringsværdien af en nettinggruppe ved hjælp af standardmetoden for
modpartskreditrisiko på følgende måde:
Eksponeringsværdi = α * (RC + PFE)
hvor
77
RC = genanskaffelsesomkostninger beregnet i henhold til artikel 275, og
PFE = den potentielle fremtidige eksponering beregnet i henhold til artikel 278
α = 1,4.
3. Eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der er omfattet af en kontraktlig margenaftale, kan ikke
overstige eksponeringsværdien af den samme nettinggruppe, som ikke er omfattet af nogen form for
margenaftale.
4. Hvis flere margenaftaler finder anvendelse på den samme nettinggruppe, henfører institutterne hver
margenaftale til den gruppe af transaktioner i nettinggruppen, som denne margenaftale kontraktligt finder
anvendelse på, og beregner en eksponeringsværdi særskilt for hver af disse grupperede transaktioner.
5. Institutterne kan fastsætte eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der opfylder alle følgende betin-
gelser, til nul:
a) nettinggruppen består alene af solgte optioner
b) nettinggruppens aktuelle markedsværdi er altid negativ
c) instituttet har på forhånd modtaget præmien for alle optioner, der indgår i nettinggruppen, som garanti
for opfyldelsen af kontrakterne
d) nettinggruppen er ikke omfattet af en margenaftale.
6. I en nettinggruppe erstatter institutterne en transaktion, som er en finit lineær kombination af købte
eller solgte call- eller put-optioner, med alle de enkelte optioner, der udgør denne lineære kombination,
betragtet som en enkelt transaktion, med henblik på beregning af eksponeringsværdien af nettinggrup-
pen i overensstemmelse med denne afdeling. Enhver sådan kombination af optioner behandles som en
individuel transaktion i den nettinggruppe, som kombinationen indgår i, med henblik på beregning af
eksponeringsværdien.
7. Eksponeringsværdien af en kreditderivattransaktion, der udgør en lang position i det underliggende
instrument, kan begrænses til størrelsen af den udestående ubetalte præmie, såfremt den behandles som
sin egen nettinggruppe, som ikke er omfattet af en margenaftale.
Artikel 275
Genanskaffelsesomkostninger
1. Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for nettinggrupper, som ikke er omfattet af en
margenaftale, efter følgende formel:
RC = max{CMV – NICA, 0}
2. Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for enkelte nettinggrupper, som er omfattet af en
margenaftale, efter følgende formel:
RC = max{CMV – VM – NICA, TH + MTA – NICA, 0}
hvor
RC = genanskaffelsesomkostningerne
78
VM = den volatilitetsjusterede værdi af nettovariationsmargenen, der regelmæssigt modtages eller stilles
for nettinggruppen med henblik på at begrænse ændringer i nettinggruppens CMV
TH = den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under
hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse, og
MTA = det mindste overførselsbeløb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen.
3. Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for flere nettinggrupper, som er omfattet af
samme margenaftale, efter følgende formel:
hvor
RC = genanskaffelsesomkostningerne
i = indekset for de nettinggrupper, der er omfattet af den enkelte margenaftale
CMVi = CMV for nettinggruppen »i«
VMMA = summen af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhed, der regelmæssigt modtages eller stilles
for flere nettinggrupper med henblik på at begrænse ændringer af deres CMV, og
NICAMA = summen af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhed, der modtages eller stilles for flere
nettinggrupper, bortset fra VMMA.
Med henblik på første afsnit kan NICAMA beregnes på handelsniveau, på nettinggruppeniveau eller
på niveauet for alle de nettinggrupper, der er omfattet af margenaftalen, afhængigt af hvilket niveau
margenaftalen finder anvendelse på.
Artikel 276
Anerkendelse og behandling af sikkerhed
1. Med henblik på denne afdeling beregner institutterne størrelsen af sikkerheden for VM, VMMA, NICA
og NICAMA ud fra alle følgende krav:
a) når alle transaktioner i en nettinggruppe indgår i handelsbeholdningen, anerkendes kun sikkerhed, der
er anerkendt i henhold til artikel 197 og 299
b) hvis en nettinggruppe indeholder mindst én transaktion, der er uden for handelsbeholdningen, indreg-
nes kun sikkerhed, der er anerkendt i henhold til artikel 197
c) sikkerhed fra en modpart indregnes med et plus, og sikkerhed til en modpart indregnes med et minus
d) den volatilitetsjusterede værdi af enhver type modtaget eller stillet sikkerhed beregnes i overensstem-
melse med artikel 223; med henblik på denne beregning anvender institutterne ikke den metode, der er
omhandlet i artikel 225
e) den samme sikkerhedspost medtages ikke samtidig i både VM og NICA
f) den samme sikkerhedspost medtages ikke samtidig i både VMma og NICAma
79
g) sikkerhed til en modpart, der er adskilt fra denne modparts aktiver, og der som følge af denne
adskillelse er konkursbeskyttet i tilfælde af denne modparts misligholdelse eller insolvens, medtages ikke
i beregningen af NICA og NICAma.
2. Ved beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af stillet sikkerhed omhandlet i nærværende artikels
stk. 1, litra d), erstatter institutterne formlen i artikel 223, stk. 2, med følgende formel:
Cva = C * (1 + Hc + Hfx)
hvor
Cva = den volatilitetsjusterede værdi af stillet sikkerhed, og
C = den stillede sikkerhed
Hc og Hfx er defineret i henhold til artikel 223, stk. 2.
3. Med henblik på stk. 1, litra d), fastsætter institutterne den likvidationsperiode, der er relevant for
beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af modtaget eller stillet sikkerhed i overensstemmelse med
en af følgende tidshorisonter:
a) et år for nettinggrupper omhandlet i artikel 275, stk. 1
b) margenrisikoperioden, jf. artikel 279c, stk. 1, litra b), for nettinggrupper omhandlet i artikel 275, stk. 2
og 3.
Artikel 277
Henførelse af transaktioner til risikokategorier
1. Institutterne henfører hver transaktion i en nettinggruppe til en af følgende risikokategorier med
henblik på at fastlægge nettinggruppens potentielle fremtidige eksponering som omhandlet i artikel 278:
a) renterisiko
b) valutakursrisiko
c) kreditrisiko
d) aktierisiko
e) råvarerisiko
f) andre risici.
2. Institutterne foretager henførelsen omhandlet i stk. 1 på grundlag af den primære risikofaktor for en de-
rivattransaktion. Den primære risikofaktor er den eneste væsentlige risikofaktor for en derivattransaktion.
3. Uanset stk. 2 henfører institutterne derivattransaktioner, som har mere end én væsentlig risikofaktor,
til mere end én risikokategori. Hvis alle de væsentlige risikofaktorer for en af disse transaktioner tilhører
den samme risikokategori, skal institutterne kun henføre denne transaktion til denne risikokategori én
gang på grundlag af den væsentligste af disse risikofaktorer. Hvis de væsentlige risikofaktorer for en af
disse transaktioner tilhører forskellige risikokategorier, henfører institutterne denne transaktion én gang
til hver risikokategori, for hvilken transaktionen har mindst én væsentlig risikofaktor, på grundlag af de
væsentligste risikofaktorer i denne risikokategori.
80
4. Uanset stk. 1, 2 og 3 anvender institutterne følgende krav, når de henfører transaktioner til de risikoka-
tegorier, der er anført i stk. 1:
a) når den primære risikofaktor for en transaktion, eller den væsentligste risikofaktor i en given risikoka-
tegori for transaktioner omhandlet i stk. 3, er inflationsbestemt, henfører institutterne transaktionen til
kategorien for renterisiko
b) når den primære risikofaktor for en transaktion, eller den væsentligste risikofaktor i en given risiko-
kategori for transaktioner omhandlet i stk. 3, er klimabestemt, henfører institutterne transaktionen til
kategorien for råvarerisiko.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) metoden til at identificere transaktioner, der kun har én væsentlig risikofaktor
b) metoden til at identificere transaktioner, der har mere end én væsentlig risikofaktor, og til at identifice-
re den væsentligste af disse risikofaktorer med henblik på stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Artikel 277a
Risikoafdækningsgrupper
1. Institutterne fastlægger de relevante risikoafdækningsgrupper for hver risikokategori tilknyttet en
nettinggruppe og henregner hver transaktion til disse risikoafdækningsgrupper på følgende måde:
a) transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, henregnes kun til den samme risikoafdæ-
kningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokate-
gori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er denomineret i den samme valuta
b) transaktioner, der er henført til kategorien for valutakursrisiko, henregnes kun til den samme risi-
koafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne
risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er baseret på det samme valutapar
c) alle transaktioner, der er henført til kategorien for kreditrisiko, henregnes til den samme risikoafdæ-
kningsgruppe
d) alle transaktioner, der er henført til kategorien for aktierisiko, henregnes til den samme risikoafdæ-
kningsgruppe
e) transaktioner, der er henført til kategorien for råvarerisiko, henregnes til en af følgende risikoafdæ-
kningsgrupper på grundlag af karakteren af deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor
i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3:
i) energi
ii) metaller
iii) landbrugsvarer
81
iv) andre råvarer
v) klimaforhold
f) transaktioner, der er henført til kategorien for andre risici, henregnes kun til den samme risikoafdæ-
kningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokate-
gori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er identisk.
Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra a), henregnes transaktioner, der er henført til
kategorien for renterisiko, og hvis primære risikofaktor er inflationsbestemt, til andre separate risikoaf-
dækningsgrupper end de risikoafdækningsgrupper, som er fastlagt for transaktioner, der er henført til
kategorien for renterisiko, og hvis primære risikofaktor ikke er inflationsbestemt. Disse transaktioner
tildeles kun den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor, eller den væsentligste
risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er denomineret i
den samme valuta.
2. Uanset nærværende artikels stk. 1 fastlægger institutterne særskilte individuelle risikoafdækningsgrup-
per i hver risikokategori for følgende transaktioner:
a) transaktioner, for hvilke den primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne
risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, enten er en risikofaktors markedsbestemte
volatilitet eller realiserede volatilitet eller korrelationen mellem to risikofaktorer
b) transaktioner, for hvilke den primære risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risiko-
kategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er forskellen mellem to risikofaktorer henført
til den samme risikokategori, eller transaktioner, som består af to betalingselementer denomineret i den
samme valuta, og for hvilke en risikofaktor fra den samme risikokategori for den primære risikofaktor er
indeholdt i det andet betalingselement end det, der indeholder den primære risikofaktor.
Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra a), henregner institutterne kun transaktioner til den
samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis deres primære risikofaktor, eller den
væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er
identisk.
Med henblik på litra b) i første afsnit henregner institutterne kun transaktioner til den samme risikoafdæ-
kningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis risikofaktorparret i disse transaktioner som omhandlet
deri er identisk, og der er positiv korrelation mellem de to risikofaktorer, der er indeholdt i parret. Ellers
henregner institutterne transaktioner omhandlet i litra b) i første afsnit til en af de risikoafdækningsgrup-
per, der er etableret i henhold til stk. 1, på grundlag af kun en af de to risikofaktorer, der er omhandlet i
litra b) i første afsnit.
3. Institutterne meddeler efter anmodning fra de kompetente myndigheder det antal risikoafdæknings-
grupper, der er etableret i henhold til nærværende artikels stk. 2 for hver risikokategori, den primære
risikofaktor, eller den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet
i artikel 277, stk. 3, eller risikofaktorparret for hver af disse risikoafdækningsgrupper og antallet af
transaktioner i hver af disse risikoafdækningsgrupper.
Artikel 278
Potentiel fremtidig eksponering
82
1. Institutterne beregner en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering på følgende måde:
hvor
PFE = den potentielle fremtidige eksponering
a = indekset for de risikokategorier, der er medtaget i beregningen af nettinggruppens potentielle fremtidi-
ge eksponering
AddOn(a) = tillægget for risikokategorien »a« beregnet i henhold til artikel 280a-280f, alt efter hvad der er
relevant, og
multiplikator = multiplikatorfaktoren beregnet efter formlen omhandlet i stk. 3.
Med henblik på denne beregning medtager institutterne tillægget for en bestemt risikokategori i beregnin-
gen af en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering, hvis mindst én af nettinggruppens transaktio-
ner er blevet henført til denne risikokategori.
2. Den potentielle fremtidige eksponering for flere nettinggrupper, der er omfattet af en margenaftale,
jf. artikel 275, stk. 3, beregnes som summen af de potentielle fremtidige eksponeringer for alle de
individuelle nettinggrupper, som om de ikke var omfattet af nogen form for margenaftale.
3. Med henblik på stk. 1 beregnes multiplikatorfaktoren på følgende måde:
multiplikator
=
1 hvis z ≥ 0
hvis
z<0
hvor
Floorm = 5 %
y = 2 · (1 – Floorm) · ΣaAddOn(a)
z= CMV – NICA for nettinggrupperne omhandlet i
artikel 275, stk. 1
CMV – VM – NICA for nettinggrupperne om-
handlet i artikel 275, stk. 2
NICAi = NICA beregnet kun for transaktioner i nettinggruppen »i«. NICAi beregnes på handelsniveau
eller nettinggruppeniveau afhængigt af margenaftalen.
Artikel 279
Beregning af risikopositionen
83
Med henblik på beregning af de tillæg for risikokategori, der er omhandlet i artikel 280a-280f, beregner
institutterne risikopositionen for hver transaktion i en nettinggruppe på følgende måde:
Risikoposition = δ * AdjNot * MF
hvor
δ = tilsynsdelta for transaktionen beregnet efter formlen i artikel 279a
AdjNot = transaktionens justerede nominelle værdi beregnet i henhold til artikel 279b, og
MF = løbetidsfaktoren for transaktionen beregnet efter formlen i artikel 279c.
Artikel 279a
Tilsynsdelta
1. Institutterne beregner tilsynsdelta på følgende måde:
a) For call- og put-optioner, der giver optionskøberen ret til at købe eller sælge et underliggende instru-
ment til en positiv pris på en enkelt eller flere datoer i fremtiden, benytter institutterne, såfremt disse
optioner ikke er henført til kategorien for renterisiko, følgende formel:
hvor
δ = tilsynsdelta
fortegn = – 1, hvor transaktionen er en solgt call-option eller en købt put-option
Fortegn = + 1, hvor transaktionen er en købt call-option eller en solgt put-option
Type = – 1, hvor transaktionen er en put-option
Type = + 1, hvor transaktionen er en call-option
N(x) = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs.
sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre
end eller lig med »x«)
P = spot- eller terminsprisen for optionens underliggende instrument; for optioner, hvis pengestrømme
afhænger af en gennemsnitlig værdi af prisen på det underliggende instrument, er P lig med den gennem-
snitlige værdi på beregningsdatoen.
K = strikeprisen for optionen
T = udløbsdatoen for optionen; for optioner, som udelukkende kan udøves på en fremtidig dato, er
udløbsdatoen lig med den pågældende dato; for optioner, som kan udøves på flere fremtidige datoer, er
udløbsdatoen lig med den seneste af disse datoer; udløbsdatoen udtrykkes i år ved hjælp af den relevante
bankdagskonvention, og
σ = optionens tilsynsbaserede volatilitet fastlagt i overensstemmelse med tabel 1 på grundlag af risikoka-
tegorien for transaktionen og karakteren af optionens underliggende instrument.
Tabel 1
84
Risikokategori Underliggende instru-
ment
Tilsynsbaseret volatili-
tet
Valutakurs Alle 15 %
Kredit Single name-instrument 100 %
Multi name-instrument 80 %
Aktiekapital Single name-instrument 120 %
Multi name-instrument 75 %
Råvare Elektricitet 150 %
Andre råvarer
(ekskl. elektricitet)
70 %
Andre Alle 150 %
Institutter, der anvender terminsprisen for en options underliggende instrument, sikrer, at:
i) terminsprisen er i overensstemmelse med optionens karakteristika
ii) terminsprisen er beregnet med en relevant rente, som er gældende på indberetningsdatoen
iii) terminsprisen integrerer det underliggende instruments forventede pengestrømme inden optionens
udløb.
b) For trancher af en syntetisk securitisering og et »nth to default«-kreditderivat benytter institutterne
følgende formel:
hvor
fortegn = + 1 hvis kreditrisikoafdækning er modtaget ved transak-
tionen
– 1 hvis kreditrisikoafdækning er givet ved transaktionen
A = tranchens attachment point; for en »nth to default«-kreditderivattransaktion baseret på referenceenhe-
derne k, A = (n-1)/k, og
D = tranchens detachment point; for en »nth to default«-kreditderivattransaktion baseret på referenceen-
hederne k, D = n/k.
c) For transaktioner, der ikke er omhandlet i litra a) eller b), benytter institutterne følgende tilsynsdelta:
85
δ = + 1 hvis transaktionen er en lang position i den primære
risikofaktor eller i den væsentligste risikofaktor i en gi-
ven risikokategori
– 1 hvis transaktionen er en kort position i den primære
risikofaktor eller i den væsentligste risikofaktor i en gi-
ven risikokategori
2. Med henblik på denne afdeling indebærer en lang position i den primære risikofaktor, eller i den
væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, at
transaktionens markedsværdi stiger, når værdien af denne risikofaktor stiger, og en kort position i den
primære risikofaktor, eller i den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner
omhandlet i artikel 277, stk. 3, indebærer, at transaktionens markedsværdi falder, når værdien af denne
risikofaktor stiger.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på:
a) i overensstemmelse med den internationale lovgivningsmæssige udvikling at præcisere den formel,
som institutterne skal anvende til beregning af tilsynsdelta for call- og put-optioner henført til kategorien
for renterisiko, som er forenelig med markedsbetingelser, hvor renterne kan være negative, og den
tilsynsbaserede volatilitet, der er hensigtsmæssig til denne formel,
b) at angive metoden til at afgøre, om en transaktion er en lang eller kort position i den primære
risikofaktor eller i den væsentligste risikofaktor i den givne risikokategori for transaktioner omhandlet i
artikel 277, stk. 3,.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Artikel 279b
Justeret nominel værdi
1. Institutterne beregner den justerede nominelle værdi på følgende måde:
a) For transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko eller kreditrisiko, beregner institutterne
den justerede nominelle værdi som produktet af derivatkontraktens nominelle værdi og den tilsynsmæssi-
ge varighedsfaktor, der beregnes på følgende måde:
hvor
R = den tilsynsbaserede diskonteringssats; R = 5 %
S = perioden mellem en transaktions startdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af
den relevante bankdagskonvention, og
E = perioden mellem en transaktions udløbsdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af
den relevante bankdagskonvention.
86
Startdatoen for en transaktion er den tidligste dato, hvor der som led i transaktionen som minimum enten
fastsættes eller foretages en kontraktlig betaling til eller fra instituttet, bortset fra betalinger vedrørende
udveksling af sikkerhed i henhold til en margenaftale. Hvis transaktionen allerede har fastsat eller
foretaget betalinger på indberetningsdatoen, er startdatoen for en transaktion lig 0.
Hvis en transaktion omfatter en eller flere kontraktlige fremtidige datoer, hvor instituttet eller modparten
kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige udløb, er startdatoen for en transak-
tion lig med den tidligste af følgende:
i) den dato eller den tidligste af flere fremtidige datoer, hvor instituttet eller modparten kan beslutte at
bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige udløb
ii) den dato, hvor en transaktion begynder at fastsætte eller foretage betalinger bortset fra betalinger
vedrørende udveksling af sikkerhed i henhold til en margenaftale.
Hvis en transaktion har et finansielt instrument som det underliggende instrument, der kan give anledning
til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der følger af transaktionen, fastsættes startdatoen for
en transaktion på grundlag af den tidligste dato, hvor det underliggende instrument begynder at fastsætte
eller foretage betalinger.
Udløbsdatoen for en transaktion er den seneste dato, hvor en kontraktlig betaling som led i en transaktion
til eller fra instituttet foretages eller kan foretages.
Hvis en transaktion har et finansielt instrument som et underliggende instrument, der kan give anledning
til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der følger af transaktionen, fastsættes udløbsdatoen
for en transaktion på grundlag af den sidste kontraktlige betaling fra transaktionens underliggende instru-
ment.
Hvis en transaktion er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte beta-
lingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at transaktionens markedsværdi er nul på disse bestemte
datoer, betragtes afviklingen af den udestående eksponering på disse bestemte datoer som en kontraktlig
betaling som led i samme transaktion.
b) For transaktioner, der er henført til kategorien for valutakursrisiko, beregner institutterne den justerede
nominelle værdi på følgende måde:
i) hvis transaktionen består af ét betalingselement, er den justerede nominelle værdi derivatkontraktens
nominelle værdi
ii) hvis transaktionen består af to betalingselementer, og det ene betalingselements nominelle værdi er de-
nomineret i instituttets indberetningsvaluta, er den justerede nominelle værdi det andet betalingselements
nominelle værdi
iii) hvis transaktionen består af to betalingselementer, og begge betalingselementers nominelle værdi er
denomineret i en anden valuta end instituttets indberetningsvaluta, er den justerede nominelle værdi den
største af de to betalingselementers nominelle værdier, efter at disse værdier er konverteret til instituttets
indberetningsvaluta til den gældende spotkurs.
c) For transaktioner, der er henført til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko, beregner institutterne
den justerede nominelle værdi som produktet af markedsprisen for en enhed af transaktionens underlig-
gende instrument og antallet af enheder i det underliggende instrument, som transaktionen refererer til;
87
hvis en transaktion, der er henført til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko, kontraktligt udtrykkes
som en nominel værdi, anvender institutterne transaktionens nominelle værdi og ikke antallet af enheder i
det underliggende instrument som den justerede nominelle værdi.
d) For transaktioner, der er henført til kategorien for andre risici, beregner institutterne den justerede
nominelle værdi på grundlag af den bedst egnede metode af de metoder, der er omhandlet i litra a), b) og
c), afhængigt af transaktionens underliggende instruments karakter og egenskaber.
2. Institutterne fastlægger den nominelle værdi af eller antallet af enheder i det underliggende instrument
med henblik på beregning af den justerede nominelle værdi af en transaktion, jf. stk. 1, på følgende måde:
a) hvis den nominelle værdi af eller antallet af enheder i en transaktions underliggende instrument først
fastsættes ved dens kontraktlige udløb:
i) for deterministiske nominelle værdier af eller antal enheder i det underliggende instrument er den
nominelle værdi det vægtede gennemsnit af alle deterministiske beløb af nominelle værdier af eller antal
enheder i det underliggende instrument, alt efter hvad der er relevant, indtil transaktionens kontraktlige
udløb, hvor vægten er den del af perioden, hvor hvert beløb af den nominelle værdi finder anvendelse
ii) for stokastiske nominelle værdier af og antal enheder i det underliggende instrument er den nominelle
værdi den værdi, der fås ved at fastsætte den aktuelle markedsværdi i formlen til beregning af de
fremtidige markedsværdier
b) for kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af den nominelle værdi, multipliceres den nominelle
værdi med antallet af resterende betalinger, der mangler at blive effektueret ifølge kontrakterne
c) for kontrakter, der indebærer multiplikation af pengestrømsbetalinger eller multiplikation af derivat-
kontraktens underliggende instrument, justerer instituttet den nominelle værdi, så der tages hensyn til
multiplikationens virkninger på disse kontrakters risikostruktur.
3. Institutterne konverterer en transaktions justerede nominelle værdi til deres indberetningsvaluta til den
gældende spotkurs, hvis den justerede nominelle værdi beregnes i henhold til denne artikel ud fra en
kontraktlig nominel værdi af eller en markedspris på antallet af enheder i det underliggende instrument
denomineret i en anden valuta.
Artikel 279c
Løbetidsfaktor
1. Institutterne beregner løbetidsfaktoren på følgende måde:
a) For transaktioner, der indgår i nettinggrupperne som omhandlet i artikel 275, stk. 1, anvender institut-
terne følgende formel:
hvor
MF = løbetidsfaktoren
M = transaktionens restløbetid, som er lig med det tidsrum, der medgår til at opfylde alle kontraktlige for-
pligtelser i forbindelse med transaktionen; enhver optionalitet i en derivatkontrakt anses i den henseende
for en kontraktlig forpligtelse; restløbetiden udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonventi-
on
88
hvis en transaktion har en anden derivatkontrakt som underliggende instrument, der kan give anledning
til yderligere kontraktlige forpligtelser ud over de kontraktlige forpligtelser, der følger af transaktionen,
er restløbetiden for transaktionen det tidsrum, der medgår til at opfylde alle kontraktlige forpligtelser i
forbindelse med det underliggende instrument
hvis en transaktion er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte beta-
lingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at transaktionens markedsværdi er nul på disse bestemte
datoer, er restløbetiden for transaktionen lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato, og
»OneBusinessYear« = et år udtrykt i arbejdsdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.
b) For transaktioner, der indgår i nettinggrupperne, jf. artikel 275, stk. 2 og 3, defineres løbetidsfaktoren
som:
hvor
MF = løbetidsfaktoren
MPOR = margenrisikoperioden for nettinggruppen fastsat i overensstemmelse med artikel 285, stk. 2-5,
og
»OneBusinessYear« = et år udtrykt i arbejdsdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.
Når margenrisikoperioden fastsættes for transaktioner mellem en kunde og et clearingmedlem, erstatter et
institut, der fungerer som kunde eller clearingmedlem, den minimumsperiode, der er fastsat i artikel 285,
stk. 2, litra b), med fem arbejdsdage.
2. Med henblik på stk. 1 er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato for transakti-
oner, der er struktureret med henblik på at afvikle en udestående eksponering på bestemte betalingsdatoer,
og hvor vilkårene justeres, således at kontraktens markedsværdi er nul på disse bestemte betalingsdatoer.
Artikel 280
Tilsynsfaktorkoefficient for risikoafdækningsgrupper
Med henblik på at beregne tillægget for en risikoafdækningsgruppe som omhandlet i artikel 280a-280f er
tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgrupper »e« fastsat til følgende:
є = 1 for risikoafdækningsgrupperne fastlagt i overensstemmelse
med artikel 277a, stk. 1
5 for risikoafdækningsgrupperne fastlagt i overensstemmelse
med artikel 277a, stk. 2, litra a)
0,5 for risikoafdækningsgrupperne fastlagt i overensstemmelse
med artikel 277a, stk. 2, litra b)
Artikel 280a
Tillæg for kategorien for renterisiko
89
1. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for renterisiko for en given
nettinggruppe på følgende måde:
hvor
AddOnIR = tillægget for kategorien for renterisiko
j = indekset for alle de renterisikoafdækningsgrupper,
der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a,
stk. 1, litra a), og med artikel 277a, stk. 2, for netting-
gruppen, og
= tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i katego-
rien for renterisiko beregnet i overensstemmelse med
stk. 2.
2. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for renterisiko:
hvor
єj = tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdæknings-
gruppen »j« fastsat i overensstemmelse med den
gældende værdi, jf. artikel 280
SFIR = tilsynsfaktoren for kategorien for renterisiko med
en værdi svarende til 0,5 %, og
= den faktiske nominelle værdi af risikoafdæknings-
gruppen »j« beregnet i overensstemmelse med stk. 3.
3. Med henblik på at beregne den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« henfører insti-
tutterne først hver transaktion i risikoafdækningsgruppen til den relevante undergruppe i tabel 2. Dette
gøres på grundlag af udløbsdatoen for hver transaktion som fastsat i henhold til artikel 279b, stk. 1, litra
a):
Tabel 2
Undergruppe Udløbsdato (år)
1 > 0 og <=1
2 > 1 og <= 5
3 > 5
Institutterne beregner derefter den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen »j« efter følgen-
de formel:
90
hvor
= den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgrup-
pen »j«, og
Dj,k den faktiske nominelle værdi af undergruppen »k« i risi-
koafdækningsgruppen »j« beregnet på følgende måde:
hvor
l
= indekset for risikopositionen.
Artikel 280b
Tillæg for kategorien for valutakursrisiko
1. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for valutakursrisiko for en
given nettinggruppe på følgende måde:
hvor
AddOnFX = tillægget for kategorien for valutakursrisiko
j = indekset for de valutakursrisikoafdækningsgrupper, der
er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1,
litra b), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og
= tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien
for valutakursrisiko beregnet i overensstemmelse med stk.
2.
2. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for valutakursrisiko på
følgende måde:
hvor
єj = tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen
»j« fastsat i overensstemmelse med artikel 280
SFFX = tilsynsfaktoren for kategorien for valutakursrisiko med
en værdi svarende til 4 %
= den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgrup-
pen »j« beregnet på følgende måde:
91
hvor
l = indekset for risikopositionen.
Artikel 280c
Tillæg for kategorien for kreditrisiko
1. Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante kreditreferenceenheder for nettinggruppen i
overensstemmelse med følgende:
a) Der skal være én kreditreferenceenhed for hver udsteder af et referencegældsinstrument, som ligger
til grund for en single name-transaktion, der henføres til kategorien for kreditrisiko; single name-trans-
aktioner henregnes kun til den samme kreditreferenceenhed, hvis disse transaktioners underliggende
referencegældsinstrument er udstedt af den samme udsteder.
b) Der skal være én kreditreferenceenhed for hver gruppe af referencegældsinstrumenter eller single
name-kreditderivater, som ligger til grund for en multi name-transaktion, der henføres til kategorien for
kreditrisiko; multi name-transaktioner henregnes kun til den samme kreditreferenceenhed, hvis gruppen
af underliggende referencegældsinstrumenter eller single name-kreditderivater vedrørende disse transakti-
oner består af de samme dele.
2. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for kreditrisiko for en given
nettinggruppe på følgende måde:
hvor
AddOnCredit = tillægget for kategorien for kreditrisiko
j = indekset for alle de kreditrisikoafdækningsgrupper, der
er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1,
litra c), og med artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og
= tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien
for kreditrisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 3.
3. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for kreditrisiko på følgen-
de måde:
hvor
= tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for
kreditrisiko
єj = tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j«
fastsat i overensstemmelse med artikel 280
92
k indekset for kreditreferenceenhederne for nettinggruppen, der
er etableret i overensstemmelse med stk. 1
korrelationsfaktoren for kreditreferenceenheden »k«;når kre-
ditreferenceenheden »k« er blevet etableret i overensstemmel-
se med stk. 1, litra a), er ;når kreditreferenceenhe-
den »k« er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1,
litra b), er , og
AddOn(Enti-
tyk)
= tillægget for kreditreferenceenheden »k« fastsat i overens-
stemmelse med stk. 4.
4. Institutterne beregner tillægget for kreditreferenceenheden »k« på følgende måde:
= den faktiske nominelle værdi af kreditreferenceenheden »k«
beregnet på følgende måde:
hvor
l = indekset for risikopositionen, og
= den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på kreditrefe-
renceenheden »k«, beregnet i overensstemmelse med stk. 5.
5. Institutterne beregner den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på kreditreferenceenheden »k«, på
følgende måde:
a) For kreditreferenceenheden »k«, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), henføres
til en af de seks tilsynsfaktorer, som er anført i dette stykkes tabel 3, på grundlag af en ekstern kredit-
vurdering fra et udpeget ECAI af den tilsvarende individuelle udsteder; for en individuel udsteder, for
hvilken der ikke foreligger en kreditvurdering foretaget af et udpeget ECAI, gælder følgende:
i) et institut, der anvender metoden i kapitel 3, henfører den interne vurdering af den individuelle udsteder
til en af de eksterne kreditvurderinger
ii) et institut, der anvender metoden i kapitel 2, henregner
til denne kreditreferenceenhed; hvis et institut anvender artikel 128 til at risikovægte modpartskreditrisi-
koeksponeringer mod denne individuelle udsteder, henregnes
til denne kreditreferenceenhed.
93
b) For kreditreferenceenheden »k«, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b):
i) hvis en risikoposition »l«, der er henregnet til kreditreferenceenheden »k«, er et kreditindeks, som er
noteret på en anerkendt børs, henføres
til en af de to tilsynsfaktorer i dette stykkes tabel 4 på grundlag af kreditkvaliteten af størstedelen af de
enkelte dele
ii) hvis en risikoposition »l«, der er henregnet til kreditreferenceenheden »k«, ikke er omhandlet i litra b),
nr. i), er
det vægtede gennemsnit af de tilsynsfaktorer, der henregnes til hver del i overensstemmelse med den
metode, der er fastsat i litra a), såfremt vægtene er defineret ved andelen af nominelle dele i denne
position.
Tabel 3
Kreditkvalitetstrin Tilsynsfaktor for single name-transak-
tioner
1 0,38 %
2 0,42 %
3 0,54 %
4 1,06 %
5 1,6 %
6 6,0 %
Tabel 4
Dominerende kreditkvalitet Tilsynsfaktor for noterede in-
dekser
»Investment grade« 0,38 %
Ikke »investment grade« 1,06 %
Artikel 280d
Tillæg for kategorien for aktierisiko
1. Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante aktiereferenceenheder for nettinggruppen i
overensstemmelse med følgende:
a) Der skal være én aktiereferenceenhed for hver udsteder af et referenceaktieinstrument, som ligger
til grund for en single name-transaktion, der henføres til kategorien for aktierisiko; single name-transak-
94
tioner henregnes kun til den samme aktiereferenceenhed, hvis disse transaktioners underliggende referen-
ceaktieinstrument er udstedt af den samme udsteder.
b) Der skal være én aktiereferenceenhed for hver gruppe af referenceaktieinstrumenter eller single na-
me-aktiederivater, som ligger til grund for en multi name-transaktion, der henføres til kategorien for
aktierisiko; multi name-transaktioner henregnes kun til den samme aktiereferenceenhed, hvis gruppen af
underliggende referenceaktieinstrumenter eller single name-aktiederivater vedrørende disse transaktioner
består af de samme dele.
2. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for aktierisiko for en given
nettinggruppe på følgende måde:
hvor
AddOnEquity = tillægget for kategorien for aktierisiko
j = indekset for alle de aktierisikoafdækningsgrupper, der er etab-
leret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra d), og
artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen, og
= tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for
aktierisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 3.
3. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for aktierisiko på følgende
måde:
hvor
= tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for ak-
tierisiko
єj tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fast-
sat i overensstemmelse med artikel 280
k indekset for aktiereferenceenhederne for nettinggruppen, der er
etableret i overensstemmelse med stk. 1
korrelationsfaktoren for aktiereferenceenheden k;når aktierefe-
renceenheden k er blevet etableret i overensstemmelse med stk.
1, litra a), er = 50 %;når aktiereferenceenheden k er blevet
etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er =80 %
og
AddOn(Enti-
tyk)
tillægget for aktiereferenceenheden »k« fastsat i overensstem-
melse med stk. 4.
4. Institutterne beregner tillægget for aktiereferenceenheden »k« på følgende måde:
95
hvor
AddOn(Enti-
tyk)
= tillægget for aktiereferenceenheden »k«
= den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på aktiereferenceenhe-
den »k«;når aktiereferenceenheden »k« er blevet etableret i over-
ensstemmelse med stk. 1, litra a), er ;når aktiereferen-
ceenheden »k« er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1,
litra b), er og
den faktiske nominelle værdi af aktiereferenceenheden »k« bereg-
net på følgende måde:
hvor
l = indekset for risikopositionen.
Artikel 280e
Tillæg for kategorien for råvarerisiko
1. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for råvarerisiko for en given
nettinggruppe på følgende måde:
hvor
AddOnCom tillægget for kategorien for råvarerisiko
j indekset for de råvarerisikoafdækningsgrupper, der er etableret i
overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra e), og med artikel
277a, stk. 2, for nettinggruppen, og
tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for råvare-
risiko beregnet i overensstemmelse med stk. 4.
2. Med henblik på at beregne tillægget for en råvarerisikoafdækningsgruppe for en given nettinggruppe i
overensstemmelse med stk. 4 etablerer institutterne de relevante råvarereferencetyper for hver risikoafdæ-
kningsgruppe. Råvarederivattransaktioner henregnes kun til den samme råvarereferencetype, hvis disse
transaktioners underliggende råvareinstrument er af samme art, uanset råvareinstrumentets leveringssted
og kvalitet.
3. Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut, der i høj grad er eksponeret
over for basisrisikoen ved forskellige positioner af samme art som omhandlet i stk. 2, etablerer råvarere-
ferencetyper for disse positioner ved at anvende flere karakteristika end blot arten af det underliggende
råvareinstrument. I et sådant tilfælde henregnes råvarederivattransaktioner kun til den samme råvarerefe-
rencetype, hvis de har disse karakteristika.
96
4. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for råvarerisiko på følgen-
de måde:
hvor
= tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for råvareri-
siko
єj = tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen »j« fastsat i
overensstemmelse med artikel 280
ρCom = korrelationsfaktoren for kategorien for råvarerisiko med en værdi
svarende til 40 %.
K = indekset for råvarereferencetyperne for nettinggruppen, der er etab-
leret i overensstemmelse med stk. 2, og
= tillægget for råvarereferencetypen »k« beregnet i overensstemmelse
med stk. 5
5. Institutterne beregner tillægget for råvarereferencetypen »k« på følgende måde:
hvor
= tillægget for råvarereferencetypen »k«
= den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på råvarereferencetypen
»k«;hvis råvarereferencetypen »k« svarer til transaktioner, der hen-
føres til den risikoafdækningsgruppe, der er omhandlet i artikel
277a, stk. 1, litra e), nr. i), bortset fra transaktioner vedrørende
elektricitet, er ;for transaktioner vedrørende elektricitet
er , og
= den faktiske nominelle værdi af råvarereferencetypen »k« bereg-
net på følgende måde:
hvor:
l = indekset for risikopositionen.
l = indekset for risikopositionen.
Artikel 280f
Tillæg for kategorien for andre risici
97
1. Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for andre risici for en given
nettinggruppe på følgende måde:
2. Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen »j« i kategorien for andre risici på følgen-
de måde:
Afdeling 4
Forenklet standardmetode for modpartskreditrisiko
Artikel 281
Beregning af eksponeringsværdien
1. Institutter beregner en fælles eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau i overensstemmelse med
afdeling 3, jf. dog denne artikels stk. 2.
2. Eksponeringsværdien af en nettinggruppe beregnes i overensstemmelse med følgende krav:
a) institutterne må ikke anvende behandlingen i artikel 274, stk. 6
b) uanset artikel 275, stk. 1, beregner institutterne for nettinggrupper, der ikke er omhandlet i artikel 275,
stk. 2, genanskaffelsesomkostningerne efter følgende formel:
RC = max{CMV, 0}
hvor
RC = genanskaffelsesomkostningerne, og
CMV = den aktuelle markedsværdi.
c) uanset denne forordnings artikel 275, stk. 2, beregner institutterne for nettinggrupper af transaktioner:
som handles på en anerkendt børs; som cleares centralt af en central modpart, der er meddelt tilladelse
i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstem-
melse med artikel 25 i nævnte forordning; eller for hvilke sikkerhedsstillelse udveksles bilateralt med
modparten i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) nr. 648/2012, genanskaffelsesomkostnin-
gerne efter følgende formel:
RC = TH + MTA
hvor
RC = genanskaffelsesomkostningerne
TH = den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under
hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse
98
MTA = det mindste overførselsbeløb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen
d) uanset artikel 275, stk. 3, beregner institutterne for nettinggrupper, der er omfattet af en margenaftale,
som gælder for flere nettinggrupper, genanskaffelsesomkostningerne som summen af genanskaffelsesom-
kostningerne for hver enkelt nettinggruppe beregnet i overensstemmelse med stk. 1, som om de ikke var
omfattet af en margenaftale
e) alle risikoafdækningsgrupper etableres i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1
f) institutterne anvender værdien 1 som multiplikator i formlen til at beregne den potentielle fremtidige
eksponering i artikel 278, stk. 1, således:
hvor
PFE = den potentielle fremtidige eksponering, og
AddOn(a) = tillægget for risikokategori a
g) uanset artikel 279a, stk. 1, beregner institutterne tilsynsdelta for alle transaktioner således:
δ = + 1 hvis transaktionen er en lang position i den
primære risikofaktor
– 1 hvis transaktionen er en kort position i den
primære risikofaktor
h) den formel, som er omhandlet i artikel 279b, stk. 1, litra a), og som anvendes til at beregne den
tilsynsmæssige varighedsfaktor, læses således:
tilsynsmæssig varighedsfaktor = E – S
hvor
E = perioden mellem en transaktions udløbsdato og indberetningsdatoen, og
S = perioden mellem en transaktions startdato og indberetningsdatoen
i) løbetidsfaktoren i artikel 279c, stk. 1, beregnes således:
i) for transaktioner i nettinggrupper i artikel 275, stk. 1, MF = 1
ii) for transaktioner i nettinggrupper i artikel 275, stk. 2 og 3, MF = 0,42
j) den formel, som er omhandlet i artikel 280a, stk. 3, og som anvendes til at beregne den faktiske
nominelle værdi af risikoafdækningsgruppe j i artikel 280a, stk. 3, læses således:
hvor
= den faktiske nominelle værdi af risikoafdæknings-
gruppe j, og
99
Dj,k = den faktiske nominelle værdi af undergruppe k i
risikoafdækningsgruppe j
k) den formel, som er omhandlet i artikel 280c, stk. 3, og som anvendes til at beregne tillægget for
kategorien for kreditrisiko for risikoafdækningsgruppe j, læses således:
l) den formel, som er omhandlet i artikel 280d, stk. 3, og som anvendes til at beregne tillægget for
kategorien for aktierisiko for risikoafdækningsgruppe »j«, læses således:
hvor
= tillægget for kategorien for aktierisiko for risikoafdækningsgruppe j, og
AddOn(Entityk) = tillægget for kreditreferenceenheden k
m) den formel, som er omhandlet i artikel 280e, stk. 4, og som anvendes til at beregne tillægget for
råvarerisiko for risikoafdækningsgruppe j, læses således:
Afdeling 5
Den oprindelige eksponeringsmetode
Artikel 282
Beregning af eksponeringsværdien
1. Institutterne kan beregne en fælles eksponeringsværdi for alle transaktioner, der er omfattet af en
kontraktlig nettingaftale, såfremt alle betingelserne i artikel 274, stk. 1, er opfyldt. Ellers beregner institut-
terne en eksponeringsværdi særskilt for hver transaktion, der behandles som sin egen nettinggruppe.
2. Eksponeringsværdien af en nettinggruppe eller en transaktion er produktet af 1,4 gange summen af de
aktuelle genanskaffelsesomkostninger og den potentielle fremtidige eksponering.
3. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger i stk. 2 beregnes således:
a) for nettinggrupper af transaktioner, som handles på en anerkendt børs, der cleares centralt af en
central modpart, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr.
648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning, eller for hvilke
sikkerhedsstillelse udveksles bilateralt med modparten i overensstemmelse med artikel 11 i forordning
(EU) nr. 648/2012, anvender institutterne følgende formel:
RC = TH + MTA
hvor
100
RC = genanskaffelsesomkostningerne
TH = den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under
hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse, og
MTA = det mindste overførselsbeløb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen
b) for alle andre nettinggrupper eller individuelle transaktioner anvender institutterne følgende formel:
RC = max{CMV, 0}
hvor
RC = genanskaffelsesomkostningerne, og
CMV = den aktuelle markedsværdi
For at beregne de aktuelle genanskaffelsesomkostninger ajourfører institutterne de aktuelle markedsvær-
dier mindst hver måned.
4. Institutterne beregner den potentielle fremtidige eksponering i stk. 2 således:
a) en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering er summen af den potentielle fremtidige ekspone-
ring for alle transaktioner i nettinggruppen beregnet i overensstemmelse med litra b)
b) den potentielle fremtidige eksponering for en enkelt transaktion er dens nominelle værdi multipliceret
med:
i) produktet af 0,5 % og transaktionens restløbetid udtrykt i år i forbindelse med rentederivatkontrakter
ii) produktet af 6 % og transaktionens restløbetid udtrykt i år i forbindelse med kreditderivatkontrakter
iii) 4 % for valutaderivater
iv) 18 % for andre guld- og råvarederivater end elderivater
v) 40 % for elderivater
vi) 32 % for aktiederivater
c) den nominelle værdi i litra b) fastsættes i overensstemmelse med artikel 279b, stk. 2 og 3, for alle
derivater, der er opført i nævnte litra; desuden fastsættes den nominelle værdi af de derivater, der er nævnt
i litra b), nr. iii)-vi), i overensstemmelse med artikel 279b, stk. 1, litra b) og c)
d) nettinggruppers potentielle fremtidige eksponering i stk. 3, litra a), multipliceres med 0,42.
Med henblik på at beregne den potentielle eksponering i forbindelse med rentederivater og kreditderivater
i overensstemmelse med litra b), nr. i) og ii), kan et institut vælge at anvende den oprindelige løbetid i
stedet for kontrakternes restløbetid.«
75) Artikel 283, stk. 4, affattes således:
101
»4. For alle transaktioner med OTC-derivater og terminsforretninger, som et institut ikke har modtaget
tilladelse i henhold til stk. 1 til at anvende metoden med interne modeller på, anvender instituttet
metoderne i afdeling 3. Disse metoder kan permanent anvendes sideløbende inden for en koncern.«
76) Artikel 298 affattes således:
»Artikel 298
Virkninger af anerkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
For så vidt angår afdeling 3-6 anerkendes netting som fastlagt heri.«
77) I artikel 299, stk. 2, udgår litra a).
78) Artikel 300 ændres således:
a) Indledningen affattes således:
»I denne afdeling og syvende del forstås ved:«.
b) Følgende numre indsættes:
»5) »kontanttransaktion«: en transaktion i kontanter, gældsinstrumenter eller aktier, en spotvalutatrans-
aktion eller en spotråvaretransaktion, idet genkøbstransaktioner, udlåns- eller indlånstransaktioner i vær-
dipapirer eller råvarer dog ikke er kontanttransaktioner
6) »indirekte clearingordning«: en ordning, der opfylder betingelserne fastsat i artikel 4, stk. 3, andet
afsnit, i forordning (EU) nr. 648/2012
7) »kunde på højere niveau«: en enhed, der leverer clearingydelser til en kunde på lavere niveau
8) »kunde på lavere niveau«: en enhed, der får adgang til en CCP᾽s ydelser gennem en kunde på højere
niveau
9) »kundestruktur med flere niveauer«: en indirekte clearingordning, hvor clearingydelser leveres til et
institut af en enhed, som ikke er et clearingmedlem, men som selv er kunde hos et clearingmedlem eller
hos en kunde på højere niveau
10) »ikkeindbetalt bidrag til misligholdelsesfond«: et bidrag, som et institut, der fungerer som clea-
ringmedlem, ved kontrakt har forpligtet sig til at yde til en CCP, efter at CCP᾽en har opbrugt mislighol-
delsesfonden til at dække tab, der er opstået som følge af en eller flere af dens clearingmedlemmers
misligholdelse
11) »fuldt garanteret udlåns- eller indlånstransaktion i indskud«: en pengemarkedstransaktion med
fuld sikkerhedsstillelse, hvor to modparter udveksler indskud, og en CCP stiller sig mellem dem for at
sikre, at disse modparters betalingsforpligtelser opfyldes.«
79) Artikel 301 affattes således:
»Artikel 301
Materielt anvendelsesområde
1. Denne afdeling finder anvendelse på følgende kontrakter og transaktioner, forudsat at de er udestående
eksponeringer med en CCP:
102
a) de derivatkontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater
b) værdipapirfinansieringstransaktioner og fuldt garanterede udlåns- eller indlånstransaktioner i indskud
og
c) terminsforretninger.
Denne afdeling finder ikke anvendelse på eksponeringer, der følger af afvikling af kontanttransaktio-
ner. Institutterne anvender behandlingen i afsnit V på handelseksponeringer, der følger af disse transakti-
oner, og en risikovægt på 0 % på bidrag til misligholdelsesfonde, som kun dækker disse transaktioner. In-
stitutterne anvender behandlingen i artikel 307 på bidrag til misligholdelsesfonde, som dækker kontrakter
anført i dette stykkes første afsnit ud over kontanttransaktioner.
2. I denne afdeling gælder følgende krav:
a) initialmargenen omfatter ikke bidrag til en CCP vedrørende gensidige tabsdelingsordninger
b) initialmargenen omfatter sikkerhedsstillelse fra et institut, der fungerer som clearingmedlem, eller fra
en kunde ud over det minimumsbeløb, der kræves af henholdsvis CCP᾽en eller det institut, der fungerer
som clearingmedlem, såfremt CCP᾽en eller det institut, der fungerer som clearingmedlem, i påkommende
tilfælde kan forhindre, at det institut, der fungerer som clearingmedlem, eller kunden trækker den pågæl-
dende overskydende sikkerhed tilbage
c) hvis en CCP anvender initialmargenen til at gensidiggøre tab blandt sine clearingmedlemmer, behand-
ler institutter, der fungerer som clearingmedlemmer, denne initialmargen som et bidrag til misligholdel-
sesfonde.«
80) Artikel 302, stk. 2, affattes således:
»2. Institutterne vurderer gennem passende scenarieanalyser og stresstest, om kapitalgrundlaget sam-
menholdt med eksponeringer mod en CCP, herunder potentielle fremtidige krediteksponeringer eller
eventuelle krediteksponeringer, eksponeringer fra misligholdelsesfonde og, hvis instituttet fungerer som
clearingmedlem, eksponeringer, der følger af ved kontrakt indgåede arrangementer som fastsat i artikel
304, på passende vis vedrører de risici, der er forbundet med disse eksponeringer.«
81) Artikel 303 affattes således:
»Artikel 303
Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod CCP᾽er
1. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, enten til egne formål eller som finansiel formidler
mellem en kunde og en CCP, beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende sine eksponeringer mod en
CCP således:
a) det anvender behandlingen i artikel 306 på sine handelseksponeringer mod CCP᾽en
b) det anvender behandlingen i artikel 307 på sine bidrag til misligholdelsesfonden i forbindelse med
CCP᾽en.
2. Med henblik på stk. 1 må summen af et instituts kapitalgrundlagskrav vedrørende dets eksponeringer
mod en QCCP som følge af handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde ikke overstige en
103
øvre grænse på summen af de kapitalgrundlagskrav, der ville finde anvendelse på de samme eksponerin-
ger, hvis CCP᾽en var en ikkekvalificerende CCP.«
82) Artikel 304 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Et institut, der fungerer som clearingmedlem og i den kapacitet fungerer som finansiel formidler
mellem en kunde og en CCP, beregner kapitalgrundlagskravene for sine CCP-relaterede transaktioner
med denne kunde i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel, med afdeling 4 i kapitel 4 i dette
afsnit og med afsnit VI, alt efter hvad der er relevant.«
b) Stk. 3, 4 og 5 affattes således:
»3. Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, anvender metoderne i afdeling 3 eller 6 i dette
kapitel til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer, gælder følgende bestemmelser:
a) uanset artikel 285, stk. 2, kan instituttet anvende en margenrisikoperiode på mindst fem arbejdsdage i
forbindelse med sine eksponeringer mod en kunde
b) instituttet anvender en margenrisikoperiode på mindst ti arbejdsdage i forbindelse med sine ekspone-
ringer mod en CCP
c) uanset artikel 285, stk. 3, kan instituttet, såfremt en nettinggruppe, som indgår i beregningen, opfylder
betingelsen i litra a) i nævnte stykke, tilsidesætte den grænse, der er fastsat i nævnte litra, såfremt
nettinggruppen ikke opfylder betingelsen i litra b) i nævnte stykke og ikke indeholder omtvistede handler
eller eksotiske optioner
d) hvis en CCP fastholder en variationsmargen mod en transaktion, og instituttets sikkerhedsstillelse ikke
er beskyttet mod CCP᾽ens insolvens, anvender instituttet en margenrisikoperiode, som er den korteste af
ét år og transaktionens restløbetid, dog mindst ti arbejdsdage.
4. Uanset artikel 281, stk. 2, litra i), kan et institut, der fungerer som clearingmedlem og anvender
metoden i afdeling 4 til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer mod en kunde, anvende
en løbetidsfaktor på 0,21 ved denne beregning.
5. Uanset artikel 282, stk. 4, litra d), kan et institut, der fungerer som clearingmedlem og anvender
metoden i afdeling 5 til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer mod en kunde, anvende
en løbetidsfaktor på 0,21 ved denne beregning.«
c) Følgende stykker indsættes:
»6. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan anvende den reducerede eksponeringsværdi ved
misligholdelse, der følger af beregningerne i stk. 3, 4 og 5, med henblik på at beregne kapitalgrundlags-
kravene for kreditværdijusteringsrisikoen i overensstemmelse med afsnit VI.
7. Et institut, der fungerer som et clearingmedlem, der modtager sikkerhedsstillelse fra en kunde for en
CCP-relateret transaktion og videregiver sikkerhedsstillelsen til CCP᾽en, kan bogføre denne sikkerheds-
stillelse med henblik på at reducere sin eksponering mod kunden i forbindelse med den pågældende
CCP-relaterede transaktion.
For en kundestruktur med flere niveauer kan behandlingen i første afsnit anvendes på hvert niveau i
denne struktur.«
104
83) Artikel 305 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Et institut, der er kunde, beregner kapitalgrundlagskravene for sine CCP-relaterede transaktioner med
sit clearingmedlem i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel, med afdeling 4 i kapitel 4 i dette
afsnit og med afsnit VI, alt efter hvad der er relevant.«
b) Stk. 2 ændres således:
i) Litra c) affattes således:
»c) Kunden har foretaget en tilstrækkeligt grundig juridisk gennemgang, som den har ajourført, og som
dokumenterer, at de ordninger, der sikrer, at betingelsen i litra b) er opfyldt, er lovlige, gyldige, bindende
og kan fuldbyrdes i henhold til relevant lovgivning i den eller de relevante jurisdiktioner.«
ii) Følgende afsnit tilføjes:
»Et institut kan ved dets vurdering af, om det overholder betingelsen i første afsnit, litra b), tage hensyn
til tidligere klare overførsler af kundepositioner og af tilsvarende sikkerhedsstillelse for en CCP og
branchens eventuelle planer om at videreføre denne praksis.«
c) Stk. 3 og 4 affattes således:
»3. Uanset stk. 2 kan et institut, der er kunde, hvis det ikke opfylder betingelsen i nævnte stykkes
litra a), fordi dette institut ikke er beskyttet mod tab, i tilfælde af at clearingmedlemmet og en anden
af clearingmedlemmets kunder i fællesskab misligholder deres forpligtelser, forudsat at alle de andre
betingelser i nævnte stykkes litra a)-d) er opfyldt, beregne kapitalgrundlagskravene for sine handelsekspo-
neringer i CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med artikel 306 med
forbehold af erstatning af 2 % risikovægt i artikel 306, stk. 1, litra a), med en risikovægt på 4 %.
4. I tilfælde af en kundestruktur med flere niveauer kan et institut, der er kunde på lavere niveau, som får
adgang til en CCP᾽s tjenesteydelser gennem en kunde på højere niveau, kun anvende behandlingen i stk.
2 eller 3, når betingelserne fastsat i disse stykker er opfyldt på hvert niveau i denne struktur.«
84) Artikel 306 ændres således:
a) Stk. 1 ændres således:
i) Litra c) affattes således
»c) når et institut, der fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og betingelserne
for den CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet ikke er forpligtet til at yde godtgørelse til
kunden for tab, der skyldes ændringer i værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP᾽en misligholder sine
forpligtelser, kan dette institut sætte eksponeringsværdien af den handelseksponering mod CCP᾽en, der
svarer til den CCP-relaterede transaktion, til nul«.
ii) Følgende litra tilføjes:
»d) når et institut, der fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og betingelserne
for den CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet er forpligtet til at yde godtgørelse til kunden
for tab, der skyldes ændringer i værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP᾽en misligholder sine
105
forpligtelser, anvender instituttet behandlingen i litra a) eller b), alt efter hvad der er relevant, på den
handelseksponering mod CCP᾽en, der svarer til den CCP-relaterede transaktion.«
b) Stk. 2 og 3 affattes således:
»2. Uanset stk. 1 kan instituttet, når aktiver posteret som sikkerhedsstillelse til en CCP eller et clea-
ringmedlem er konkursbeskyttede, i tilfælde af at CCP᾽en, clearingmedlemmet eller et eller flere af
clearingmedlemmets andre kunder bliver insolvente, tildele modpartskreditrisikoeksponeringer over for
nævnte aktiver en eksponeringsværdi på nul.
3. Et institut beregner eksponeringsværdien af sine handelseksponeringer mod en CCP i overensstemmel-
se med afdeling 1-8 i dette kapitel og med afdeling 4 i kapitel 4, alt efter hvad der er relevant.«
85) Artikel 307 affattes således:
»Artikel 307
Kapitalgrundlagskrav for bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP
Et institut, der fungerer som clearingmedlem, skal anvende følgende behandling på de eksponeringer, som
opstår i forbindelse med dets bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP:
a) Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine indbetalte bidrag til en QCCP᾽s misligholdelsesfond i
overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 308.
b) Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine indbetalte og ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificeren-
de CCP᾽s misligholdelsesfond i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 309.
c) Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine ikkeindbetalte bidrag til en QCCP᾽s misligholdelsesfond i
overensstemmelse med behandlingen i artikel 310.«
86) Artikel 308 ændres således:
a) Stk. 2 og 3 affattes således:
»2. Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet til dækning af den eksponering, der opstår i forbindelse
med det indbetalte bidrag, som følger:
hvor
Ki = kapitalgrundlagskravet
i = indekset for clearingmedlemmet
KCCP = QCCP᾽ens hypotetiske kapital, som QCCP᾽en har meddelt instituttet i overensstemmelse med
artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012
DFi = det indbetalte bidrag
DFCCP = CCP᾽ens indbetalte finansielle ressourcer, som CCP᾽en har meddelt instituttet i overensstemmel-
se med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012, og
106
DFCM = summen af indbetalte bidrag fra alle QCCP᾽ens clearingmedlemmer, som QCCP᾽en har meddelt
instituttet i overensstemmelse med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012.
3. Med henblik på artikel 92, stk. 3, beregner instituttet de risikovægtede eksponeringer, der opstår i
forbindelse med instituttets indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden for en QCCP, som kapitalgrund-
lagskravet beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 multipliceret med 12,5.«
b) Stk. 4 og 5 udgår.
87) Artikel 309, 310 og 311 affattes således:
»Artikel 309
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP᾽s misligholdelsesfond og
for ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP
1. Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet for de eksponeringer, der
opstår i forbindelse med dets indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP᾽s misligholdelsesfond og fra
ikkeindbetalte bidrag (UC) til en sådan CCP:
K = DF + UC
hvor
K = kapitalgrundlagskravet
DF = indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP᾽s misligholdelsesfond, og
UC = ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP᾽s misligholdelsesfond.
2. Med henblik på artikel 92, stk. 3, beregner instituttet de risikovægtede eksponeringer, der opstår i
forbindelse med instituttets indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden for en ikkekvalificerende CCP,
som kapitalgrundlagskravet beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 multipliceret
med 12,5.
Artikel 310
Kapitalgrundlagskrav for ikkeindbetalte bidrag til en QCCP᾽s misligholdelsesfond
Et institut anvender en risikovægt på 0 % på sine ikkeindbetalte bidrag til en QCCP᾽s misligholdelses-
fond.
Artikel 311
Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP᾽er, der ophører med at opfylde visse betingelser
1. Institutterne anvender den behandling, der er beskrevet i denne artikel, når de efter en offentlig
meddelelse eller underretning fra den kompetente myndighed for en CCP, som institutterne anvender,
eller fra CCP᾽en selv er blevet bekendt med, at CCP᾽en ikke længere vil opfylde betingelserne for
tilladelse eller anerkendelse, alt efter hvad der er relevant.
2. Når betingelsen i stk. 1 er opfyldt, skal institutterne senest tre måneder fra den dato, hvor de er blevet
bekendt med den deri omhandlede omstændighed, eller på et tidligere tidspunkt, hvis de pågældende
107
institutters kompetente myndigheder kræver det, gøre følgende med hensyn til deres eksponeringer mod
den pågældende CCP:
a) anvende behandlingen i artikel 306, stk. 1, litra b), på deres handelseksponeringer mod CCP᾽en
b) anvende behandlingen i artikel 309 på deres indbetalte bidrag til CCP᾽ens misligholdelsesfond og på
deres ikkeindbetalte bidrag til CCP᾽en
c) behandle andre eksponeringer end dem i litra a) og b) mod CCP᾽en som eksponeringer mod en
virksomhed i overensstemmelse med standardmetoden for kreditrisiko fastsat i kapitel 2.«
88) I artikel 316, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Uanset dette stykkes første afsnit kan institutter vælge ikke at anvende posterne i resultatopgørelsen, jf.
artikel 27 i direktiv 86/635/EØF, på finansiel og operationel leasing med henblik på beregning af den
relevante indikator og kan i stedet:
a) medtage renteindtægter fra finansiel og operationel leasing og overskud fra leasede aktiver i den post,
der er omhandlet i punkt 1 i tabel 1
b) medtage renteudgifter fra finansiel og operationel leasing, tab, afskrivning og værdiforringelse af
operationelt leasede aktiver i den post, der er omhandlet i punkt 2 i tabel 1.«
89) Tredje del, afsnit IV, kapitel 1, affattes således:
»KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 325
Metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko
1. Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle positioner i handelsbe-
holdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisi-
ko, ved hjælp af følgende metoder:
a) den standardmetode, der er omhandlet i stk. 2
b) den metode med interne modeller, som er beskrevet i kapitel 5 i dette afsnit, for de risikokategorier, for
hvilke instituttet har fået tilladelse i overensstemmelse med artikel 363 til at anvende denne metode.
2. Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet i overensstemmelse med den standardme-
tode, som er omhandlet i stk. 1, litra a), skal være lig med summen af følgende kapitalgrundlagskrav, alt
efter hvad der er relevant:
a) kapitalgrundlagskravene vedrørende positionsrisiko i kapitel 2
b) kapitalgrundlagskravene vedrørende valutakursrisiko i kapitel 3
c) kapitalgrundlagskravene vedrørende råvarerisiko i kapitel 4.
3. Et institut, der ikke er fritaget for de indberetningskrav, der er beskrevet i artikel 430b i henhold til
artikel 325a, indberetter beregningen i henhold til artikel 430b for alle positioner i handelsbeholdningen
108
og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, ved
hjælp af følgende metoder:
a) den alternative standardmetode, der er beskrevet i kapitel 1a
b) den alternative metode med interne modeller, der er beskrevet i kapitel 1b.
4. Et institut må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i denne artikels stk. 1, litra a) og b),
sideløbende inden for en koncern i overensstemmelse med artikel 363.
5. Institutterne må ikke anvende den metode, som er beskrevet i stk. 3, litra b), for instrumenter i deres
handelsbeholdning, der er securitiseringspositioner eller positioner i den alternative korrelationshandel-
sportefølje (ACTP᾽en) som fastsat i stk. 6, 7 og 8.
6. Securitiseringspositioner og »nth-to-default«-kreditderivater, der opfylder alle følgende kriterier, indgår
i ACTP᾽en:
a) positionerne er hverken resecuritiseringspositioner eller optioner på en securitiseringstranche eller
andre derivater af securitiseringseksponeringer, der ikke giver en pro rata-andel i afkastet af en securitise-
ringstranche
b) alle deres underliggende instrumenter er:
i) single name-instrumenter, herunder single name-kreditderivater, for hvilke der findes et likvidt marked
for både køb og salg
ii) almindeligt handlede indeks, som er baseret på de i nr. i) omhandlede instrumenter.
Det vurderes, at der findes et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige tilbud baseret
på god tro om at købe og sælge, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt
forhold til den seneste salgspris eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på
god tro, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af relativt kort tid i overensstemmelse med
normal handelskutyme.
7. Positioner i et af følgende underliggende instrumenter kan ikke indgå i ACTP᾽en:
a) underliggende instrumenter, som kan henføres til de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel
112, litra h) eller i)
b) en fordring på en SPE med direkte eller indirekte sikkerhed i en position, der i henhold til stk. 6 ikke
selv opfylder betingelserne for indregning i ACTP᾽en.
8. Institutterne kan i ACTP᾽en indregne positioner, der hverken er securitiseringspositioner eller »nth-to-
default«-kreditderivater, men som afdækker andre positioner i denne portefølje, forudsat at der eksisterer
et likvidt marked for både køb og salg som beskrevet i stk. 6, andet afsnit, for det pågældende instrument
eller dets underliggende instrumenter.
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere,
hvordan institutterne skal beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for positioner uden
for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, efter de metoder, der er
beskrevet i stk. 3, litra a) og b).
109
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. september 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325a
Fritagelser for specifikke indberetningskrav vedrørende markedsrisiko
1. Et institut fritages for indberetningskravet i artikel 430b, såfremt omfanget af instituttets balanceførte
og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller under begge følgende
tærskler på grundlag af en månedlig vurdering ved anvendelse af oplysninger fra den sidste dag i
måneden:
a) 10 % af instituttets samlede aktiver
b) 500 mio. EUR.
2. Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for
markedsrisiko, ved anvendelse af oplysninger fra den sidste dag i hver måned i overensstemmelse med
følgende krav:
a) alle positioner, som er opført i handelsbeholdningen, medtages, bortset fra kreditderivater, der anses
for interne afdækninger af eksponeringer mod kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, og kreditderi-
vattransaktioner, der dækker hele markedsrisikoen forbundet med de interne afdækninger som omhandlet
i artikel 106, stk. 3
b) alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko,
medtages
c) alle positioner ansættes til deres markedsværdi på denne dato, bortset fra positioner i litra b); hvis mar-
kedsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansætter institutterne positionen til
dagsværdien på denne dato; hvis dagsværdien og markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på
en given dato, værdiansætter institutterne positionen til den seneste markedsværdi eller dagsværdi
d) alle de positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko, anses for at være en
samlet nettovalutaposition og værdiansættes i overensstemmelse med artikel 352
e) alle de positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for råvarerisiko, værdiansættes i overens-
stemmelse med artikel 357 og 358
f) lange positioners absolutte værdi og korte positioners absolutte værdi adderes.
3. Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører med at beregne
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med denne artikel.
4. Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i stk. 1, underretter straks den
kompetente myndighed herom.
5. Fritagelsen for indberetningskravene i artikel 430b ophører med at finde anvendelse inden for tre
måneder i et af følgende tilfælde:
110
a) instituttet opfylder ikke betingelsen i stk. 1, litra a) eller b), i tre på hinanden følgende måneder, eller
b) instituttet opfylder ikke betingelsen i stk. 1, litra a) eller b), i mere end seks ud af de sidste 12 måneder.
6. Hvis et institut er blevet omfattet af indberetningskravene i artikel 430b i henhold til nærværende
artikels stk. 5, må det kun fritages for de pågældende indberetningskrav, når instituttet over for den
kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i nærværende artikels stk. 1 er blevet opfyldt i
en uafbrudt periode på et år.
7. Institutterne må ikke indgå, købe eller sælge en position alene for at overholde en af betingelserne i stk.
1 ved den månedlige vurdering.
8. Et institut, der er omfattet af den behandling, der er beskrevet i artikel 94, fritages for indberetningskra-
vet i artikel 430b.
Artikel 325b
Tilladelse for konsoliderede kapitalkrav
1. Kun med henblik på beregning af nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i henhold til dette afsnit på
konsolideret niveau kan institutterne anvende positioner i et institut eller en virksomhed til at modregne
positioner i et andet institut eller en anden virksomhed, jf. dog stk. 2.
2. Institutterne kan kun anvende stk. 1, hvis de har fået tilladelse hertil af de kompetente myndigheder,
som giver tilladelsen, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Der skal være en tilfredsstillende fordeling af kapitalgrundlaget inden for koncernen.
b) De forskrifter, love eller kontraktmæssige bestemmelser, der gælder for institutterne, sikrer gensidig
økonomisk støtte inden for koncernen.
3. Hvis der er virksomheder hjemmehørende i tredjelande, skal samtlige følgende betingelser være
opfyldt ud over betingelserne i stk. 2:
a) Sådanne virksomheder skal være godkendt i et tredjeland og enten opfylde definitionen af et kreditin-
stitut eller være anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande.
b) Sådanne virksomheder skal på individuel basis opfylde kapitalgrundlagskrav svarende til dem, der er
fastsat i denne forordning.
c) Der findes ikke i de pågældende tredjelande bestemmelser, der i væsentlig grad kan have indflydelse på
overførsel af midler inden for koncernen.«
90) I tredje del, afsnit IV, indsættes følgende kapitler:
»KAPITEL 1a
Den alternative standardmetode
Afdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 325c
111
Den alternative standardmetodes anvendelsesområde og struktur
1. Den alternative standardmetode, der er beskrevet i dette kapitel, anvendes kun med henblik på det i
artikel 430b, stk. 1, fastsatte indberetningskrav.
2. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med den
alternative standardmetode for en portefølje af positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden
for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko og råvarerisiko, som summen af følgende tre
komponenter:
a) kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden, som er beskrevet i afdeling 2
b) kapitalgrundlagskravet for misligholdelsesrisiko, som er beskrevet i afdeling 5, som kun finder anven-
delse på positioner i handelsbeholdningen omhandlet i denne afdeling
c) kapitalgrundlagskravet vedrørende resterende risici, som er beskrevet i afdeling 4, som kun finder
anvendelse på de positioner i handelsbeholdningen, der er omhandlet i denne afdeling.
Afdeling 2
Beregning af kapitalgrundlagskrav efter følsomhedsmetoden
Artikel 325d
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1) »risikoklasse«: en af følgende syv kategorier:
i) generel renterisiko
ii) kreditspændsrisiko (CSR) for ikkesecuritiseringer
iii) kreditspændsrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i den alternative korrelationshandelsportefølje
(CSR uden for ACTP)
iv) kreditspændsrisiko for securitiseringer, der indgår i den alternative korrelationshandelsportefølje (CSR
i ACTP)
v) aktierisiko
vi) råvarerisiko
vii) valutakursrisiko.
2) »følsomhed«: den relative ændring i en positions værdi som følge af en ændring i værdien af en af
de relevante risikofaktorer for positionen, beregnet efter instituttets værdiansættelsesmodel i overensstem-
melse med afdeling 3, underafdeling 2
3) »undergruppe«: en underkategori af positioner i en risikoklasse med en tilsvarende risikoprofil, som
er tildelt en risikovægt, jf. afdeling 3, underafdeling 1.
Artikel 325e
Følsomhedsmetodens komponenter
112
1. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet i relation til markedsrisiko efter følsomhedsmetoden ved
at aggregere følgende tre kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 325h:
a) kapitalgrundlagskrav vedrørende deltarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments
værdi som følge af bevægelser i dets ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer
b) kapitalgrundlagskrav vedrørende vegarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments
værdi som følge af bevægelser i dets volatilitetsrelaterede risikofaktorer
c) kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments
værdi som følge af bevægelser i dets væsentligste ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer, der ikke er
omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende deltarisiko.
2. Med henblik på beregningen i stk. 1:
a) er alle positioner af instrumenter med optionalitet omfattet af kapitalgrundlagskravene i stk. 1, litra a),
b) og c)
b) er alle positioner af instrumenter uden optionalitet omfattet af kapitalgrundlagskravene i stk. 1, litra a).
Med henblik på dette kapitel omfatter instrumenter med optionalitet bl.a. call-optioner, put-optioner, opti-
oner med øvre (caps) eller nedre grænse (floors), swaptioner, barriereoptioner og eksotiske optioner. Ind-
byggede optioner, som f.eks. optioner på førtidig indfrielse eller adfærdsmæssige optioner, anses for at
være separate positioner i optioner med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko.
Med henblik på dette kapitel anses instrumenter, hvis pengestrømme kan angives som en lineær funktion
af det underliggende instruments nominelle værdi, for at være instrumenter uden optionalitet.
Artikel 325f
Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og vegarisici
1. Institutterne anvender de delta- og vegarisikofaktorer, som er beskrevet i afdeling 3, underafdeling 1, til
at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og vegarisici.
2. Institutterne anvender den procedure, der er beskrevet i stk. 3-8, til at beregne kapitalgrundlagskravene
vedrørende delta- og vegarisici.
3. For hver risikoklasse beregnes følsomheden af alle instrumenter, der er omfattet af kapitalgrundlags-
kravene vedrørende delta- eller vegarisici, for hver af de gældende delta- eller vegarisikofaktorer, som er
omfattet af den pågældende risikoklasse efter de tilsvarende formler i afdeling 3, underafdeling 2. Hvis et
instruments værdi afhænger af flere risikofaktorer, fastlægges følsomheden særskilt for hver risikofaktor.
4. Følsomheder henregnes til en af undergrupperne »b« inden for hver risikoklasse.
5. I hver undergruppe »b« modregnes de positive og negative følsomheder for samme risikofaktor for at
få nettofølsomheden (sk) for hver risikofaktor k i en undergruppe.
6. Nettofølsomhederne for hver risikofaktor i hver undergruppe multipliceres med de tilsvarende risiko-
vægte, som er fastsat i afdeling 6, for at få de vægtede følsomheder for hver risikofaktor i denne
undergruppe efter følgende formel:
WSk = RWk · sk
113
hvor
WSk = de vægtede følsomheder
RWk = risikovægtene, og
sk = risikofaktoren
7. De vægtede følsomheder for de forskellige risikofaktorer i hver undergruppe aggregeres efter formlen
nedenfor, hvor antallet i kvadratrodsfunktionen har en nedre grænse på nul, for at få den undergruppespe-
cifikke følsomhed. De tilsvarende korrelationer for vægtede følsomheder i den samme undergruppe, som
er fastsat i afdeling 6, anvendes.
hvor
Kb = den undergruppespecifikke følsomhed, og
WS = de vægtede følsomheder.
8. Den undergruppespecifikke følsomhed (Kb) beregnes for hver undergruppe i en risikoklasse i overens-
stemmelse med stk. 5, 6 og 7. Når den undergruppespecifikke følsomhed er blevet beregnet for alle
undergrupper, aggregeres vægtede følsomheder for alle risikofaktorer på tværs af undergrupper efter
formlen nedenfor ved hjælp af de tilsvarende korrelationer γbc for vægtede følsomheder i forskellige
undergrupper, som er fastsat i afdeling 6, for at få de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav for
delta- eller vegarisiko:
risikoklassespecifikt kapitalgrundlagskrav for delta - eller vegarisiko =
Sb = Σk WSk for alle risikofaktorer i undergruppe b og Sc = Σk WSk i
undergruppe c;når disse værdier for Sb og Sc giver et negativt
tal for den samlede sum af , beregner institut-
tet det risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav for delta- eller
vegarisiko ved hjælp af en alternativ specifikation, hvor
Sb = max [min (Σk WSk, Kb), – Kb] for alle risikofaktorer i under-
gruppe b og
Sc = max [min (Σk WSk, Kc), – Kc] for alle risikofaktorer i under-
gruppe c.
De risikoklassespecifikke delta- eller vegakapitalgrundlagskrav beregnes for hver risikoklasse i overens-
stemmelse med stk. 1-8.
Artikel 325g
Kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko
114
Institutter beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende curvaturerisiko i overensstemmelse med den
delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a.
Artikel 325h
Aggregering af risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvature-
risici
1. Institutterne aggregerer risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curva-
turerisici efter den procedure, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Den procedure for beregning af de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-,
vega- og curvaturerisiko, som er beskrevet i artikel 325f og 325g, udføres tre gange for hver risikoklasse,
hvor der hver gang anvendes et forskelligt sæt korrelationsparametre ρkl (korrelation mellem risikofakto-
rer i en undergruppe) og γbc
(korrelation mellem undergrupper i en risikoklasse). Hvert af disse tre sæt svarer til et forskelligt scenarie
som følger:
a) scenariet »mellemhøj korrelation«, hvor korrelationsparametrene ρkl og γbc forbliver uændrede i for-
hold til de i afdeling 6 angivne
b) scenariet »høj korrelation«, hvor korrelationsparametrene ρkl og γbc, som er angivet i afdeling 6, alle
multipliceres med 1,25, idet ρkl og γbc har en øvre grænse på 100 %.
c) scenariet »lav korrelation« præciseres i den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a.
3. Institutterne beregner summen af de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-,
vega- og curvaturerisiko for hvert scenarie for at opgøre tre scenariespecifikke kapitalgrundlagskrav.
4. Kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden er det højeste af de tre scenariespecifikke kapital-
grundlagskrav, der er omhandlet i stk. 3.
Artikel 325i
Behandling af indeksinstrumenter og optioner med flere underliggende instrumenter
Institutter behandler indeksinstrumenter og optioner med flere underliggende instrumenter i overensstem-
melse med den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a.
Artikel 325j
Behandling af kollektive investeringsordninger
Institutter behandler de kollektive investeringsordninger i overensstemmelse med den delegerede retsakt,
der er omhandlet i artikel 461a.
Artikel 325k
Emissionspositioner
1. Institutterne kan anvende den procedure, der er beskrevet i denne artikel, til at beregne kapitalgrund-
lagskravene vedrørende markedsrisiko for emissionspositioner i gælds- eller aktieinstrumenter.
115
2. Institutterne anvender en af de relevante multiplikationsfaktorer i tabel 1 på nettofølsomhederne for alle
emissionspositioner i hver enkelt udsteder, bortset fra emissionspositioner, som tredjemænd har tegnet sig
for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel aftale, og beregner kapitalgrundlagskravene
vedrørende markedsrisiko efter den metode, der er beskrevet i dette kapitel, på grundlag af de justerede
nettofølsomheder.
Tabel 1
0. arbejdsdag 0 %
1. arbejdsdag 10 %
2. og 3. arbejdsdag 25 %
4. arbejdsdag 50 %
5. arbejdsdag 75 %
efter 5. arbejdsdag 100 %
I denne artikel er »0. arbejdsdag« den arbejdsdag, hvor instituttet uden yderligere betingelser har forplig-
tet sig til at aftage en kendt mængde værdipapirer til en aftalt pris.
3. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om deres brug af den procedure, der er beskrevet i
denne artikel.
Afdeling 3
Definitioner af risikofaktorer og følsomheder
Underafdeling 1
Definitioner af risikofaktorer
Artikel 325l
Almindelige renterisikofaktorer
1. For alle almindelige renterisikofaktorer, herunder inflationsrisiko og valutabasisrisiko, er der én under-
gruppe pr. valuta, som hver især indeholder forskellige typer risikofaktorer.
De almindelige deltarenterisikofaktorer, som finder anvendelse på rentefølsomme instrumenter, er de rele-
vante risikofrie satser for hver valuta og for hver af følgende løbetider: 0,25 år, 0,5 år, et år, to år, tre år,
fem år, ti år, 15 år, 20 år og 30 år. Institutterne tildeler risikofaktorer til de angivne toppunkter ved lineær
interpolation eller ved hjælp af en metode, der stemmer bedst overens med de værdiansættelsesfunktioner,
som instituttets uafhængige risikokontrolfunktion anvender til at rapportere markedsrisiko eller overskud
og tab til den øverste ledelse.
2. Institutterne indhenter de risikofrie satser for hver valuta fra pengemarkedsinstrumenter i instituttets
handelsbeholdning, som har den laveste kreditrisiko, f.eks. overnight index swaps.
116
3. Kan institutterne ikke anvende metoden i stk. 2, baseres de risikofrie satser på en eller flere mar-
kedsbestemte swapkurver, som institutterne anvender til at opgøre positioner til markedsværdi, f.eks.
swapkurverne for interbankrenten.
Foreligger der ikke tilstrækkelige data om de markedsbestemte swapkurver, der er beskrevet i stk. 2 og
første afsnit i dette stykke, kan de risikofrie satser udledes af den mest hensigtsmæssige statsobligations-
kurve for en given valuta.
Anvender institutterne de almindelige renterisikofaktorer, der er udledt efter proceduren i andet afsnit,
for statsobligationsinstrumenter, fritages statsobligationsinstrumentet ikke fra kapitalgrundlagskravet ved-
rørende kreditspændsrisiko. Er det i disse tilfælde ikke muligt at isolere den risikofrie sats fra kreditspæn-
dskomponenten, henføres følsomheden for risikofaktoren både til klassen for almindelig renterisiko og til
klassen for kreditspændsrisiko.
4. For risikofaktorer vedrørende almindelig renterisiko udgør hver valuta en særskilt undergruppe. Insti-
tutterne tildeler forskellige risikovægte til risikofaktorer i den samme undergruppe, men med forskellige
løbetider i overensstemmelse med afdeling 6.
Institutterne anvender yderligere risikofaktorer for inflationsrisiko på gældsinstrumenter, hvis penge-
strømme funktionelt afhænger af inflationsraten. Disse yderligere risikofaktorer består af en vektor af de
markedsbestemte inflationsrater for forskellige løbetider for hver valuta. For hvert instrument indeholder
vektoren lige så mange komponenter, som der er inflationsrater, der anvendes som variabler i instituttets
værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.
5. Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for den yderligere risikofaktor for inflationsrisiko
i stk. 4 som ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en æn-
dring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. I hver
undergruppe behandler institutterne inflation som en enkelt risikofaktor, uanset antallet af komponenter i
hver vektor. Institutterne modregner alle følsomheder over for inflation i en undergruppe, der er beregnet
som beskrevet i dette stykke, for at få en enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.
6. Gældsinstrumenter, der omfatter betalinger i forskellige valutaer, er også udsat for valutabasisrisiko
mellem disse valutaer. Med henblik på følsomhedsmetoden skal de risikofaktorer, som institutterne
anvender, være valutabasisrisikoen for hver valuta i forhold til US-dollar eller euro. Institutterne beregner
en valutabasis, der hverken vedrører basis i forhold til USD eller basis i forhold til euro, som enten »basis
i forhold til US-dollar« eller »basis i forhold til euro«.
Hver valutabasisrisikofaktor består af en vektor af valutabasis med forskellige løbetider for hver valu-
ta. For hvert gældsinstrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er valutabaser,
der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Hver
valuta udgør en særskilt undergruppe.
Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for valutabasisrisikofaktoren som ændringen i instru-
mentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens
komponenter på ét basispoint. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. I hver undergruppe er der to
mulige særskilte risikofaktorer: basis i forhold til euro og basis i forhold til US-dollar, uanset antallet af
komponenter i hver valutabasisvektor. Det maksimale antal nettofølsomheder for hver undergruppe er to.
7. De almindelige vegarenterisikofaktorer, som finder anvendelse på optioner med underliggende instru-
menter, der er følsomme over for den almindelige rente, er de implicitte volatiliteter af de relevante
risikofrie satser som beskrevet i stk. 2 og 3, som henregnes til undergrupper afhængigt af valutaen
117
og henføres til følgende løbetider i hver undergruppe: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der er en
undergruppe for hver valuta.
Med henblik på netting anser institutterne implicitte volatiliteter, som er tilknyttet de samme risikofrie
satser og henført til de samme løbetider, for at udgøre den samme risikofaktor.
Når institutterne henfører implicitte volatiliteter til løbetiderne som omhandlet i dette stykke, gælder
følgende krav:
a) hvis optionens løbetid er tilpasset det underliggende instruments løbetid, tages en enkelt risikofaktor,
som henføres til den pågældende løbetid, i betragtning
b) hvis optionens løbetid er kortere end det underliggende instruments løbetid, tages følgende risikofakto-
rer i betragtning således:
i) den første risikofaktor henføres til optionens løbetid
ii) den anden risikofaktor henføres til restløbetiden for optionens underliggende instrument på optionens
udløbsdato.
8. De almindelige curvaturerenterisikofaktorer, som institutterne skal anvende, består af en vektor af
risikofrie satser, som repræsenterer en specifik risikofri rentekurve for hver valuta. Hver valuta udgør en
særskilt undergruppe. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er
forskellige løbetider for risikofrie satser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel
for det pågældende instrument.
9. Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisi-
koformlen, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne
vektorer, som svarer til forskellige rentekurver og har et forskelligt antal komponenter, for at være
den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den samme valuta. Institutterne modregner
følsomheder over for den samme risikofaktor. Der må kun være en nettofølsomhed for hver undergruppe.
Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko for inflationsrisici og valutabasisrisici.
Artikel 325m
Kreditspændsrisikofaktorer for ikkesecuritiseringsinstrumenter
1. De deltakreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på ikkesecuritiseringsinstrumenter,
som er følsomme over for disse instrumenters kreditspænd, er kreditspændssatser for udstedere, der er
udledt af de relevante gældsinstrumenter og credit default swaps og henført til hver af følgende løbetider:
0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Institutterne anvender kun én risikofaktor for hver udsteder og
hver løbetid, uanset om disse kreditspændssatser for udstedere er udledt af gældsinstrumenter eller credit
default swaps. Undergrupperne er sektorundergrupper, jf. afdeling 6, og hver undergruppe indeholder alle
de risikofaktorer, der henføres til den pågældende sektor.
2. De vegakreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende
ikkesecuritiseringsinstrumenter, som er følsomme over for kreditspænd, er de implicitte volatiliteter for
kreditspændssatserne for udstederne af de underliggende instrumenter beregnet som anført i stk. 1, som
henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den option, der er omfattet af
kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der anvendes de samme undergrupper som ved
deltakreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringsinstrumenter.
118
3. De curvaturekreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på ikkesecuritiseringsinstru-
menter, består af en vektor af kreditspændssatser, som repræsenterer en kreditspændskurve, der er specifik
for udstederen. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskel-
lige løbetider for kreditspændssatser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for
det pågældende instrument. Der anvendes de samme undergrupper som ved deltakreditspændsrisikoen for
ikkesecuritiseringsinstrumenter.
4. Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisi-
koformlen, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne
vektorer, som er udledt af relevante gældsinstrumenter eller credit default swaps og har et forskelligt
antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, forudsat at disse vektorer svarer til den samme
udsteder.
Artikel 325n
Kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringsinstrumenter
1. Institutterne anvender kreditspændsrisikofaktorerne, jf. stk. 3, på securitiseringspositioner, der indgår i
ACTP᾽en, jf. artikel 325, stk. 6, 7 og 8.
Institutterne anvender kreditspændsrisikofaktorerne, jf. stk. 5, på securitiseringspositioner, der ikke indgår
i ACTP᾽en, jf. artikel 325, stk. 6, 7 og 8.
2. De undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der indgår i
ACTP᾽en, er de samme som de undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for ikkese-
curitiseringer, jf. afdeling 6.
De undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der ikke indgår i
ACTP᾽en, er specifikke for denne risikoklassekategori, jf. afdeling 6.
3. De kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på securitiseringspositioner, der indgår i
ACTP᾽en, er følgende:
a) deltarisikofaktorerne er alle de relevante kreditspændssatser for udstederne af securitiseringspositio-
nens underliggende eksponeringer, der er udledt af de relevante gældsinstrumenter og credit default
swaps, og for hver af følgende løbetider: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.
b) de vegarisikofaktorer, der finder anvendelse på optioner med securitiseringspositioner, som indgår i
ACTP᾽en som underliggende instrumenter, er de implicitte volatiliteter for kreditspændene for udstederne
af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer, der er beregnet som anført i litra a), og som
henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den tilsvarende option, der er
omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.
c) curvaturerisikofaktorerne er de relevante kreditspændsrentekurver for udstederne af securitiserings-
positionens underliggende eksponeringer udtrykt som en vektor af kreditspændssatser for forskellige
løbetider, der er beregnet som anført i litra a); for hvert instrument indeholder vektoren lige så mange
komponenter, som der er forskellige løbetider for kreditspændssatser, der anvendes som variabler i
instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.
4. Institutterne beregner securitiseringspositionens følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt
i curvaturerisikoformlen, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser
institutterne vektorer, som er udledt af enten relevante gældsinstrumenter eller credit default swaps og har
119
et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, forudsat at disse vektorer svarer til
den samme udsteder.
5. De kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på securitiseringspositioner, som ikke
indgår i ACTP᾽en, henviser til tranchens spænd og ikke de underliggende instrumenters spænd og svarer
til følgende:
a) deltarisikofaktorerne er de relevante kreditspændssatser for tranchen henført til følgende løbetider i
overensstemmelse med tranchens løbetid: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år
b) de vegarisikofaktorer, der finder anvendelse på optioner med securitiseringspositioner, som ikke indgår
i ACTP᾽en som underliggende instrumenter, er de implicitte volatiliteter for kreditspændene for trancher-
ne, som hver især henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den option, der er
omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.
c) curvaturerisikofaktorerne er de samme som beskrevet i litra a); en fælles risikovægt finder anvendelse
på alle disse risikofaktorer, jf. afdeling 6.
Artikel 325o
Aktierisikofaktorer
1. Undergrupperne for alle aktierisikofaktorer er de sektorbestemte undergrupper, der er omhandlet i
afdeling 6.
2. De deltaaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende, er alle aktiespotkurserne og alle aktiegen-
købssatserne.
Med henblik på aktierisiko udgør en specifik aktiegenkøbskurve en enkelt risikofaktor, der udtrykkes
som en vektor af genkøbssatser for forskellige løbetider. For hvert instrument indeholder vektoren lige
så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for genkøbssatser, der anvendes som variabler i
instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.
Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for en aktierisikofaktor som ændringen i instrumen-
tets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens komponen-
ter på ét basispoint. Institutterne modregner følsomheder over for risikofaktoren for den samme akties
genkøbssats, uanset antallet af komponenter i hver vektor.
3. De vegaaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter,
som er følsomme over for aktierisiko, er de implicitte volatiliteter for aktiespotkurser, som henføres til
følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af
kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende
vegarisiko for aktiegenkøbssatser.
4. De curvatureaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instru-
menter, som er følsomme over for aktierisiko, er alle aktiespotkurserne, uanset de tilsvarende optioners
løbetid. Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko for aktiegenkøbssatser.
Artikel 325p
Råvarerisikofaktorer
1. Undergrupperne for alle råvarerisikofaktorer er de sektorbestemte undergrupper, der er omhandlet i
afdeling 6.
120
2. De deltaråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der er følsomme over for
råvarer, er alle råvarespotpriserne for hver råvaretype og hver af følgende løbetider: 0,25 år, 0,5 år, et år,
to år, tre år, fem år, ti år, 15 år, 20 år og 30 år. Institutterne anser kun to råvarepriser på den samme type
råvare og med samme løbetid for at udgøre den samme risikofaktor, når de juridiske vilkår vedrørende
leveringssted er identiske.
3. De vegaråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instru-
menter, som er følsomme over for råvarerisici, er de implicitte volatiliteter for råvarepriser for hver
råvaretype, som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende
optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Institutterne anser
følsomheder over for den samme råvaretype, som er henført til den samme løbetid, for at være en enkelt
risikofaktor, som institutterne derefter modregner.
4. De curvatureråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instru-
menter, der er følsomme over for råvarerisici, er et sæt råvarepriser med forskellige løbetider for hver
råvaretype udtrykt som en vektor. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter,
som der er forskellige løbetider for priser på denne råvare, der anvendes som variabler i instituttets
værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Institutterne sondrer ikke mellem råvarepriser
efter leveringssted.
Instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen, beregnes i
overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som
har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til
den samme råvaretype.
Artikel 325q
Valutakursrisikofaktorer
1. De deltavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der er følsomme over
for valutarisici, er alle spotvalutakurserne mellem den valuta, som et instrument er denomineret i, og
instituttets indberetningsvaluta. Der er en undergruppe for hvert valutapar, som indeholder en enkelt
risikofaktor og en enkelt nettofølsomhed.
2. De vegavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instru-
menter, som er følsomme over for valutarisici, er de implicitte volatiliteter for valutakurser mellem
valutaparrene i stk. 1. Disse implicitte volatiliteter for valutakurser henføres til følgende løbetider i
overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav:
0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.
3. De curvaturevalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende
instrumenter, som er følsomme over for valutarisici, er de samme som omhandlet i stk. 1.
4. Institutterne skal ikke sondre mellem onshore- og offshorevarianter af en valuta for alle delta-, vega- og
curvaturerisikofaktorer for valutakurser.
Underafdeling 2
Definitioner af følsomheder
Artikel 325r
Deltarisikofølsomheder
121
1. Institutterne beregner følsomheder over for almindelig deltarenterisiko (GIRR) således:
a) følsomhederne over for risikofaktorer, der består af risikofrie satser, beregnes således:
hvor
= følsomhederne over for risikofaktorer, der består af risikofrie sat-
ser
rkt = satsen for en risikofri kurve k med løbetiden t
Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og
x,y = andre risikofaktorer end rkt i værdiansættelsesfunktionen Vi
b) følsomhederne over for risikofaktorer, der består af inflationsrisiko og valutabasisrisiko, beregnes
således:
hvor
= følsomhederne over for risikofaktorer, der består af inflationsrisiko
og valutabasisrisiko
= en vektor af m komponenter, som repræsenterer den implicitte infla-
tionskurve eller valutabasiskurven for en given valuta j, hvor m er lig
med det antal inflations- eller valutarelaterede variabler, der er anvendt
i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i
= enhedsmatricen for dimensionen (1 x m)
Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og
y,z = andre variabler i værdiansættelsesmodellen.
2. Institutterne beregner følsomhederne over for deltakreditspændsrisiko for alle securitiserings- og ikke-
securitiseringspositioner således:
hvor
= følsomhederne over for deltakreditspændsrisiko for alle securitiserings- og ikkese-
curitiseringspositioner
cskt = værdien af kreditspændssatsen for en udsteder j ved løbetiden t
Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og
x,y = andre risikofaktorer end cskt i værdiansættelsesfunktionen Vi
3. Institutterne beregner følsomhederne over for deltaaktierisiko således:
122
a) følsomhederne over for risikofaktorer, der består af aktiespotkurser, beregnes således:
hvor
sk = følsomhederne over for risikofaktorer, der består af aktiespotkurser
k = en specifik aktie
EQk = værdien af spotkursen for denne aktie
Vi
(.)
= værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og
x,y = andre risikofaktorer end EQk i værdiansættelsesfunktionen Vi
b) følsomhederne over for risikofaktorer, der består af aktierepokurser, beregnes således:
hvor
=følsomhederne over for risikofaktorer, der består af inflations-
risiko og valutabasisrisiko
= en vektor af m komponenter, som repræsenterer den implicitte
inflationskurve eller valutabasiskurven for en given valuta j,
hvor m er lig med det antal inflations- eller valutarelaterede
variabler, der er anvendt i værdiansættelsesmodellen for instru-
mentet i
= enhedsmatricen for dimensionen (1 x m)
Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og
y,z = andre risikofaktorer end i værdiansættelsesfunktionen Vi
4. Institutterne beregner følsomhederne over for deltaråvarerisiko for hver risikofaktor k således:
hvor
sk = følsomhederne over for deltaråvarerisiko
k = en given råvarerisikofaktor
CTYk = værdien af risikofaktoren k
Vi (.) = markedsværdien af instrumentet i som en funktion af risikofaktoren
k, og
123
y,z = andre risikofaktorer end CTYk i værdiansættelsesmodellen for in-
strumentet i.
5. Institutterne beregner følsomhederne over for deltavalutakursrisiko for hver valutakursrisikofaktor k
således:
hvor
sk = følsomhederne over for deltavalutakursrisiko
k = en given valutakursrisikofaktor
FXk = værdien af risikofaktoren
Vi (.) = markedsværdien af instrumentet i som en funktion af risikofaktoren k, og
y,z = andre risikofaktorer end i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i.
Artikel 325s
Vegarisikofølsomheder
1. Institutterne beregner en options vegarisikofølsomhed over for en given risikofaktor k således:
hvor
sk = en options vegarisikofølsomhed
k = en specifik vegarisikofaktor, der består af implicit volatilitet
volk = værdien af denne risikofaktor, der bør udtrykkes som en procentdel, og
x,y = andre risikofaktorer end volk i værdiansættelsesfunktionen Vi
2. I tilfælde af risikoklasser, hvor vegarisikofaktorer har en løbetidsdimension, men hvor reglerne om
henførelse af risikofaktorer ikke finder anvendelse, fordi optionerne ikke har en løbetid, henfører institut-
terne disse risikofaktorer til den længste løbetid, der er fastsat. Sådanne optioner er omfattet af tillægget
for restrisici.
3. Ved andre optioner end strike- eller barriereoptioner og optioner med flere strike- eller barrieremulig-
heder anvender institutterne den henførelse for strikes og løbetid, som instituttet anvendte internt ved
værdiansættelsen af optionen. Sådanne optioner er også omfattet af tillægget for restrisici.
4. Institutterne beregner ikke vegarisikoen for securitiseringstrancher, der indgår i ACTP᾽en, jf. artikel
325, stk. 6, 7 og 8, som ikke har en implicit volatilitet. Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og
curvaturerisiko beregnes for disse securitiseringstrancher.
Artikel 325t
124
Krav til beregninger af følsomhed
1. Institutterne udleder følsomheder af instituttets værdiansættelsesmodeller, der tjener som basis for
indberetning af overskud og tab til den øverste ledelse, ved at anvende formlerne i denne underafdeling.
Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut, som har fået tilladelse til at
anvende den alternative metode med interne modeller, jf. kapitel 1b, anvender værdiansættelsesfunktio-
nerne i risikomålingssystemet under deres metode med interne modeller til beregning af følsomheder i
henhold til dette kapitel for at beregne og indberette kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko i
overensstemmelse med artikel 430b, stk. 3.
2. Ved beregning af deltarisikofølsomheder for instrumenter med optionalitet som omhandlet i artikel
325e, stk. 2, litra a), kan institutterne antage, at de implicitte volatilitetsrelaterede risikofaktorer forbliver
konstante.
3. Ved beregning af vegarisikofølsomheder for instrumenter med optionalitet som omhandlet i artikel
325e, stk. 2, litra b), finder følgende krav anvendelse:
a) for almindelig renterisiko og kreditspændsrisiko antager institutterne for hver valuta, at det underlig-
gende instrument for de volatilitetsrelaterede risikofaktorer, for hvilke vegarisikoen beregnes, enten følger
en lognormal eller normal fordeling i de værdiansættelsesmodeller, der anvendes til instrumenterne
b) for aktierisiko, råvarerisiko og valutakursrisiko antager institutterne, at det underliggende instrument
for de volatilitetsrelaterede risikofaktorer, for hvilke vegarisikoen beregnes, følger en lognormal fordeling
i de værdiansættelsesmodeller, der anvendes til disse instrumenter.
4. Institutterne beregner alle følsomheder, bortset fra følsomheder over for kreditværdijusteringer.
5. Uanset stk. 1 kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvende alter-
native definitioner af deltarisikofølsomheder ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende
en position i handelsbeholdningen i henhold til dette kapitel, forudsat at instituttet opfylder samtlige
følgende betingelser:
a) disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring og til indberetning af
overskud og tab til den øverste ledelse af en uafhængig risikokontrolenhed i instituttet
b) instituttet dokumenterer, at disse alternative definitioner er mere hensigtsmæssige til at opfange de
følsomheder for positionen end de formler, der er fastsat i denne underafdeling, og at de deraf følgende
følsomheder ikke i væsentlig grad afviger fra disse formler.
6. Uanset stk. 1 kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse beregne vega-
følsomheder på grundlag af en lineær transformering af alternative definitioner af følsomheder ved
beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende en position i handelsbeholdningen i henhold til dette
kapitel, forudsat at instituttet opfylder begge følgende betingelser:
a) disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring og til indberetning af
overskud og tab til den øverste ledelse af en uafhængig risikokontrolenhed i instituttet
b) instituttet dokumenterer, at disse alternative definitioner er mere hensigtsmæssige til at opfange
følsomhederne for positionen end de formler, der er fastsat i denne underafdeling, og at den lineære
transformering i første afsnit afspejler en vegarisikofølsomhed.
Afdeling 4
125
Tillægget for restrisiko
Artikel 325u
Kapitalgrundlagskrav vedrørende restrisici
1. Ud over kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko, som er beskrevet i afdeling 2, anvender
institutterne yderligere kapitalgrundlagskrav på instrumenter, der er eksponeret mod restrisici, i overens-
stemmelse med denne artikel.
2. Instrumenter anses for at være eksponeret mod restrisici, når de opfylder en af følgende betingelser:
a) instrumentet vedrører et eksotisk underliggende instrument, dvs. med henblik på dette kapitel refererer
til et handelsbeholdningsinstrument til en underliggende eksponering, der ikke er omfattet af delta-,
vega- eller curvaturerisikobehandlingerne efter følsomhedsmetoden, som er omhandlet i afdeling 2, eller
kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko, som er fastsat i afdeling 5
b) instrumentet er et instrument, der bærer andre restrisici, dvs. med henblik på dette kapitel et af
følgende instrumenter:
i) instrumenter, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende vega- og curvaturerisiko efter følsom-
hedsmetoden, som er fastsat i afdeling 2, og genererer afkast, der ikke kan replikeres som en finit lineær
kombination af plain vanilla-optioner med en enkelt underliggende aktiekurs, råvarepris, valutakurs,
obligationskurs, credit default swap-kurs eller renteswap
ii) instrumenter, der er positioner, der indgår i ACTP᾽en, jf. artikel 325, stk. 6; afdækninger, der indgår i
denne ACTP, jf. artikel 325, stk. 8, tages ikke i betragtning.
3. Institutterne beregner de yderligere kapitalgrundlagskrav i stk. 1 som summen af den nominelle
bruttoværdi af de instrumenter, der er omhandlet i stk. 2, multipliceret med følgende risikovægte:
a) 1,0 % for instrumenter i stk. 2, litra a)
b) 0,1 % for instrumenter i stk. 2, litra b).
4. Uanset stk. 1 anvender instituttet ikke kapitalgrundlagskravene vedrørende restrisici på et instrument,
der opfylder en af følgende betingelser:
a) instrumentet er noteret på en anerkendt børs
b) instrumentet er kvalificeret til central clearing i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012
c) instrumentet dækker hele markedsrisikoen forbundet med en anden position i handelsbeholdningen,
hvorved de to positioner i handelsbeholdningen, som fuldstændigt matcher hinanden, fritages for kapital-
grundlagskravene vedrørende restrisici.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad
der udgør et eksotisk underliggende instrument, og hvilke instrumenter der er instrumenter, der bærer
andre restrisici med henblik på stk. 2.
Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder undersøger EBA, om leve-
tidsrisiko, vejrforhold, naturkatastrofer og den fremtidige realiserede volatilitet bør anses for at være
eksotiske underliggende instrumenter.
126
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Afdeling 5
Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko
Artikel 325v
Definitioner og almindelige bestemmelser
1. I denne afdeling forstås ved:
a) »kort eksponering«: en udsteders eller en gruppe af udstederes misligholdelse fører til en gevinst for
instituttet, uanset hvilken type instrument eller transaktion der skaber eksponeringen
b) »lang eksponering«: en udsteders eller en gruppe af udstederes misligholdelse fører til et tab for
instituttet, uanset hvilken type instrument eller transaktion der skaber eksponeringen
c) »bruttobeløb for pludselig misligholdelse (brutto-JTD)«: den estimerede størrelse af tabet eller
gevinsten, som låntagerens misligholdelse ville medføre ved en specifik eksponering
d) »nettobeløb for pludselig misligholdelse (netto-JTD)«: den estimerede størrelse af det tab eller
den gevinst, som et institut ville få som følge af en låntagers misligholdelse efter modregning mellem
bruttobeløb for JTD
e) »tab givet misligholdelse« eller »LGD«: tabet ved låntagerens misligholdelse af et instrument, der er
udstedt af denne låntager, udtrykt som en andel af instrumentets nominelle værdi
f) »vægt for misligholdelsesrisiko«: den procentdel, der repræsenterer den estimerede sandsynlighed for
misligholdelse for hver låntager afhængigt af denne låntagers kreditværdighed.
2. Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko finder anvendelse på gælds- og aktieinstrumen-
ter, derivatinstrumenter, som har disse instrumenter som underliggende instrumenter, og derivater, hvis
afkast eller dagsværdi påvirkes af misligholdelse fra en låntager, som ikke er modpart i selve derivatin-
strumentet. Institutterne beregner kravene vedrørende misligholdelsesrisiko særskilt for hver af følgende
typer instrumenter: ikkesecuritiseringer, securitiseringer, der ikke indgår i ACTP᾽en, og securitiseringer,
der indgår i ACTP᾽en. De endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, der finder
anvendelse for et institut, er summen af disse tre komponenter.
Underafdeling 1
Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for ikkesecuritiseringer
Artikel 325w
Bruttobeløb for pludselig misligholdelse
1. Institutterne beregner bruttobeløbene for pludselig misligholdelse (JTD) for hver lang eksponering mod
gældsinstrumenter således:
127
JTDlong = max{LGD Vnotional + P&Llong + Adjustmentlong; 0}
hvor
JTDlong = bruttobeløbene for pludselig misligholdelse (JTD) for lang eksponering
Vnotional = instrumentets nominelle værdi
P&Llong = et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følge
af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den lange eksponering. Gevinster indsættes i
formlen med positivt fortegn, og tab indsættes med negativt fortegn, og
Adjustmentlong = det beløb, hvormed instituttets tab som følge af derivatinstrumentets opbygning i tilfæl-
de af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument; stignin-
ger indsættes i udtrykket Adjustmentlong med positivt fortegn, og fald indsættes med et negativt fortegn.
2. Institutterne beregner bruttobeløbene for JTD for hver lang eksponering mod gældsinstrumenter såle-
des:
JTDshort = min{LGD Vnotional + P&Lshort + Adjustmentshort; 0}
hvor
JTDshort = bruttobeløbene for JTD for kort eksponering
Vnotional = instrumentets nominelle værdi, som indsættes i formlen med negativt fortegn
P&Lshort = et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følge
af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den korte eksponering. Gevinster indsættes i
formlen med positivt fortegn, og tab indsættes i formlen med negativt fortegn, og
Adjustmentshort = det beløb, hvormed instituttets gevinst som følge af derivatinstrumentets opbygning i til-
fælde af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument. Fald
indsættes i udtrykket Adjustmentshort med positivt fortegn, og stigninger indsættes med udtrykket Ad-
justmentshort med negativt fortegn.
3. Med henblik på den beregning, der er omhandlet i stk. 1 og 2, anvender institutterne følgende LGD for
gældsinstrumenter:
a) eksponeringer mod efterstillede gældsinstrumenter tildeles en LGD på 100 %
b) eksponeringer mod ikkeefterstillede gældsinstrumenter tildeles en LGD på 75 %
c) eksponeringer mod dækkede obligationer, jf. artikel 129, tildeles en LGD på 25 %.
4. Med henblik på de beregninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, bestemmes de nominelle værdier
således:
a) for så vidt angår gældsinstrumenter er den nominelle værdi gældsinstrumentets pålydende værdi
b) for så vidt angår derivatinstrumenter, som har underliggende gældsinstrumenter, er den nominelle
værdi derivatinstrumentets nominelle værdi.
128
5. For eksponeringer mod aktieinstrumenter beregner institutterne bruttobeløbene for JTD således og ikke
ved at anvende formlerne i stk. 1 og 2:
JTDlong = max{LGD · V + P&Llong + Adjustmentlong; 0}
JTDshort = min{LGD · V + P&Lshort + Adjustmentshort; 0}
hvor
JTDlong = bruttobeløbene for JTD for lang eksponering
JTDshort = bruttobeløbene for JTD for kort eksponering, og
V = aktiens dagsværdi eller for derivatinstrumenter, som har underliggende aktier, dagsværdien af den
underliggende aktie.
6. Institutterne tildeler en LGD på 100 % til aktieinstrumenter med henblik på beregningen i stk. 5.
7. For eksponeringer mod misligholdelsesrisiko, der hidrører fra derivatinstrumenter, hvis afkast i tilfælde
af låntagers misligholdelse ikke afhænger af den nominelle værdi af et specifikt instrument udstedt af
denne låntager, eller mod LGD for låntageren eller et instrument udstedt af denne låntager anvender
institutterne alternative metoder til at beregne bruttobeløbene for JTD.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) hvordan institutterne skal beregne JTD-beløb for forskellige typer instrumenter i overensstemmelse
med denne artikel
b) hvilke alternative metoder institutterne skal anvende til at estimere bruttobeløbene for JTD, som er
omhandlet i stk. 7
c) de nominelle værdier af andre instrumenter end de i stk. 4, litra a) og b), omhandlede.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325x
Nettobeløb for pludselig misligholdelse
1. Institutterne beregner nettobeløb for pludselig misligholdelse (JTD) ved at modregne bruttobeløbene
for JTD for korte eksponeringer og lange eksponeringer. Modregning kan kun ske mellem eksponeringer
mod den samme låntager, når de korte eksponeringer har samme rangorden som eller lavere rangorden
end de lange eksponeringer.
2. Modregningen skal være fuldstændig eller delvis afhængigt af løbetiderne for modregningseksponerin-
gerne:
a) fuldstændig modregning sker, når alle modregningseksponeringer har en løbetid på et år eller mere,
129
b) delvis modregning sker, når mindst én af modregningseksponeringerne har en løbetid på under et år,
i hvilket tilfælde JTD-beløbet for hver eksponering med en løbetid på under et år multipliceres med
forholdet mellem eksponeringens løbetid og ét år.
3. Hvis modregning ikke kan foretages, er bruttobeløbene for JTD lig med nettobeløbene for JTD, når der
er tale om eksponeringer med en løbetid på et år eller mere. Bruttobeløb for JTD med en løbetid på under
et år multipliceres med forholdet mellem eksponeringens løbetid og ét år, dog mindst tre måneder, med
henblik på at beregne nettobeløbene for JTD.
4. Med henblik på stk. 2 og 3 tages løbetiden for derivatkontrakter og ikke deres underliggende instru-
menter i betragtning. Likvide aktieeksponeringer tildeles efter instituttets skøn en løbetid på et år eller tre
måneder.
Artikel 325y
Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko
1. Nettobeløb for JTD multipliceres, uanset modpartens type, med de misligholdelsesrisikovægte, der
svarer til deres kreditkvalitet, jf. tabel 2:
Tabel 2
Kreditkvalitetskategori Misligholdelsesrisiko-
vægt
Kreditkvalitetstrin 1 0,5 %
Kreditkvalitetstrin 2 3 %
Kreditkvalitetstrin 3 6 %
Kreditkvalitetstrin 4 15 %
Kreditkvalitetstrin 5 30 %
Kreditkvalitetstrin 6 50 %
Ikkerated 15 %
Misligholdte 100 %
2. Eksponeringer, der ville blive tildelt en risikovægt på 0 % efter standardmetoden for kreditrisiko
i henhold til afsnit II, kapitel 2, tildeles en misligholdelsesrisikovægt på 0 % i forbindelse med kapital-
grundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko.
3. Det vægtede netto-JTD fordeles på følgende undergrupper: selskaber, stater og lokale myndigheder.
4. Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe efter følgende formel:
DRCb = max {(Σi ∈ long RWi · net JTDi) WtS · (Σi ∈ short RWi |net JTDi|); 0}
hvor
130
DRCb = kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for undergruppe b
i = indekset for et instrument, der tilhører undergruppe b
RWi = risikovægten, og
WtS = forholdstal for indregning af en fordel for afdækningsforhold i en undergruppe, som beregnes
således:
Med henblik på beregningen af DRCb og WtS aggregeres de lange positioner og de korte positioner for
alle positioner i en undergruppe, uanset på hvilket kreditkvalitetstrin disse positioner er placeret, for at
opnå de undergruppespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko.
5. Det endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, for så vidt angår ikkesecuritiserin-
ger, beregnes som den simple sum af kapitalgrundlagskravene på undergruppeniveau.
Underafdeling 2
Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i
ACTP᾽en
Artikel 325z
Beløb for pludselig misligholdelse
1. Bruttobeløb for pludselig misligholdelse for securitiseringseksponeringer er deres markedsværdi eller,
hvis markedsværdien ikke er tilgængelig, deres dagsværdi fastsat i henhold til gældende regnskabsregler.
2. Nettobeløb for pludselig misligholdelse bestemmes ved at modregne bruttobeløb for pludselig mis-
ligholdelse for lange eksponeringer og bruttobeløb for pludselig misligholdelse for korte eksponerin-
ger. Modregning kan kun foretages mellem securitiseringseksponeringer, som har den samme underlig-
gende pulje af aktiver og tilhører den samme tranche. Modregning kan ikke foretages mellem securitise-
ringseksponeringer, som har forskellige underliggende puljer af aktiver, selv om de har samme attachment
og detachment points.
3. Når andre eksisterende securitiseringseksponeringer kan replikeres fuldstændigt, bortset fra løbetidsdi-
mensionen, ved at opdele eller kombinere eksisterende securitiseringseksponeringer, kan de eksponerin-
ger, der følger af denne opdeling eller kombination, anvendes i stedet for de eksisterende securitiserings-
eksponeringer med henblik på modregning.
4. Når hele tranchestrukturen for en eksisterende securitiseringseksponering kan replikeres fuldstændigt
ved at opdele eller kombinere eksisterende eksponeringer i underliggende navne, kan de eksponeringer,
der følger af denne opdeling eller kombination, anvendes i stedet for de eksisterende securitiseringsekspo-
neringer med henblik på modregning. Når underliggende navne anvendes på denne måde, fjernes de fra
behandlingen af misligholdelsesrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer.
5. Artikel 325x finder anvendelse på både eksisterende securitiseringseksponeringer og på securitiserings-
eksponeringer, der anvendes i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3 eller 4. De relevante
løbetider er løbetiderne for securitiseringstrancherne.
Artikel 325aa
131
Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer
1. Nettobeløb for JTD for securitiseringseksponeringer multipliceres med 8 % af den risikovægt, der
finder anvendelse på den relevante securitiseringseksponering, inklusive STS-securitiseringer, uden for
handelsbeholdningen i overensstemmelse med det hierarki af metoder, der er beskrevet i afsnit II, kapitel
5, afdeling 3, og uanset modpartens type.
2. Der anvendes en løbetid på et år på alle trancher, hvor risikovægte beregnes i overensstemmelse med
SEC-IRBA og SEC-ERBA.
3. De risikovægtede JTD-beløb for individuelle likvide securitiseringseksponeringer begrænses til positio-
nens dagsværdi.
4. De risikovægtede nettobeløb for JTD fordeles på følgende undergrupper:
a) en fælles undergruppe for alle selskaber, uanset region
b) 44 forskellige undergrupper svarende til en undergruppe pr. region for hver af de 11 i andet afsnit
definerede aktivklasser.
Med henblik på første afsnit er de 11 aktivklasser commercial paper med sikkerhedsstillelse i aktiver
(asset-backed commercial paper, ABCP), billån/-leases, værdipapirer med sikkerhedsstillelse i realkredit-
lån i beboelsesejendomme (residential mortgage-backed securities, RMBS), kreditkort, værdipapirer med
sikkerhedsstillelse i realkreditlån i erhvervsejendomme (commercial mortgage-backed securities, CMBS),
strukturerede kreditobligationer (collateralised loan obligations, CLO), CDO-squared (collateralised debt
obligation squared), små og mellemstore virksomheder (SMV᾽er), studielån, øvrig detail og øvrig en-
gros. De fire regioner er Asien, Europa, Nordamerika og resten af verden.
5. Ved tildelingen af en securitiseringseksponering til en undergruppe anvender institutterne en klassifice-
ring, der sædvanligvis anvendes på markedet. Institutterne tildeler kun hver securitiseringseksponering til
én af undergrupperne omhandlet i stk. 4. En securitiseringseksponering, som et institut ikke kan tildele
til en undergruppe for en aktivklasse eller region, tildeles til henholdsvis aktivklassen »øvrig detail« eller
»øvrig engros« eller til »resten af verden«.
6. Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe på samme måde som for misligholdelses-
risiko vedrørende ikkesecuritiseringseksponeringer efter formlen i artikel 325y, stk. 4, hvorved kapital-
grundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for hver undergruppe opnås.
7. Det endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der ikke ind-
går i ACTP᾽en beregnes som den simple sum af kapitalgrundlagskravene på undergruppeniveau.
Underafdeling 3
Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der indgår i ACTP᾽en
Artikel 325ab
Anvendelsesområde
1. For ACTP᾽en omfatter kapitalgrundlagskravet misligholdelsesrisikoen for securitiseringseksponeringer
og for ikkesecuritiseringsafdækninger. Disse afdækninger medtages ikke i beregningerne af misligholdel-
sesrisikoen for ikkesecuritiseringer. Der er ingen diversificeringsfordele mellem kapitalgrundlagskravene
vedrørende misligholdelsesrisiko for ikkesecuritiseringer, kapitalgrundlagskravene vedrørende mislighol-
132
delsesrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i ACTP᾽en, og kapitalgrundlagskravene vedrørende
misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der indgår i ACTP᾽en.
2. For handlede kredit- og aktiederivater, der ikke er securitiseringer, bestemmes JTD-beløbene for de
enkelte dele ved hjælp af transparensmetoden.
Artikel 325ac
Beløb for pludselig misligholdelse for ACTP᾽en
1. I denne artikel forstås ved:
a) »opdeling ved hjælp af en værdiansættelsesmodel«: en single name-del af en securitisering værdian-
sættes som forskellen mellem securitiseringens ubetingede værdi og securitiseringens betingede værdi,
idet det antages, at den pågældende single name-del misligholdes med en LGD på 100 %
b) »replikation«: kombinationen af individuelle securitiseringsindekstrancher kombineres med henblik
på at replikere en anden tranche i samme indeksserie eller replikere en ikketrancheopdelt position i
indeksserien
c) »opdeling«: replikation af et indeks ved en securitisering, hvis underliggende eksponeringer i puljen er
identiske med de single name-eksponeringer, der udgør indekset.
2. Bruttobeløbene for JTD for securitiseringseksponeringer og ikkesecuritiseringseksponeringer i
ACTP᾽en er deres markedsværdi eller, hvis markedsværdien ikke er tilgængelig, deres dagsværdi fastsat i
henhold til gældende regnskabsregler.
3. »Nth-to-default«-produkter behandles som trancheopdelte produkter med følgende attachment og de-
tachment points:
a) attachment point = (N – 1)/Total Names
b) detachment point = (N – 1)/Total Names
hvor »Total Names« er det samlede antal navne i den underliggende kurv eller pulje.
4. Nettobeløb for JTD bestemmes ved at modregne bruttobeløb for JTD for lange eksponeringer og
bruttobeløb for JTD for korte eksponeringer. Modregning kan kun foretages mellem eksponeringer, der er
identiske bortset fra løbetid. Modregning kan kun foretages som følger:
a) for indekser, indekstrancher og skræddersyede trancher kan modregning foretages på tværs af løbetider
i samme indeksfamilie, -serie og -tranche, med forbehold af bestemmelserne om eksponeringer med en
løbetid på under et år, jf. artikel 325x; bruttobeløb for JTD for lange eksponeringer og bruttobeløbene
for JTD for korte eksponeringer, som replikerer hinanden fuldstændigt, kan modregnes gennem opdeling
i single name-ækvivalente eksponeringer ved hjælp af en værdiansættelsesmodel; i sådanne tilfælde skal
summen af bruttobeløbene for JTD for single name-ækvivalente eksponeringer, der er beregnet ved
opdeling, være lig med bruttobeløbet for JTD for den ikkeopdelte eksponering
b) modregning gennem opdeling som beskrevet i litra a) kan ikke foretages for resecuritiseringer eller
derivater på securitisering
c) for indekser og indekstrancher kan der foretages modregning på tværs af løbetider i den samme
indeksfamilie, -serie og -tranche ved replikation eller opdeling; hvis de lange eksponeringer og korte
133
eksponeringer er ækvivalente, bortset fra en restkomponent, tillades modregning, og nettobeløbet for JTD
afspejler resteksponeringen
d) forskellige trancher i den samme indeksserie, forskellige serier i det samme indeks og forskellige
indeksfamilier kan ikke anvendes til at modregne hinanden.
Artikel 325ad
Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for ACTP᾽en
1. Nettobeløbene for JTD multipliceres med:
a) for trancheopdelte produkter: misligholdelsesrisikovægtene svarende til deres kreditkvalitet, jf. artikel
325y, stk. 1 og 2
b) for ikketrancheopdelte produkter: misligholdelsesrisikovægtene, jf. artikel 325aa, stk. 1.
2. Risikovægtede nettobeløb for JTD tildeles undergrupper, der svarer til et indeks.
3. Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe efter følgende formel:
DRCb = max {(Σi ∈ long RWi · net JTDi) – WtSACTP · (Σi ∈ short RWi · net JTDi); 0}
hvor
DRCb = kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for undergruppe b
i = et instrument, der tilhører undergruppe b, og
WtSACTP = forholdstallet for indregning af en fordel for afdækningsforhold i en undergruppe, som bereg-
nes efter WtS-formlen i artikel 325y, stk. 4, men med lange positioner og korte positioner på tværs af hele
ACTP᾽en og ikke kun positionerne i den pågældende undergruppe.
4. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for ACTP᾽en efter føl-
gende formel:
hvor
DRCACTP = kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for ACTP᾽en, og
DRCb = kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for undergruppe b
Afdeling 6
Risikovægte og korrelationer
Underafdeling 1
Deltarisikovægte og -korrelationer
Artikel 325ae
Risikovægte for almindelig renterisiko
134
1. For valutaer, der ikke indgår i underkategorien mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325bd, stk. 7,
litra b), præciseres risikovægtene for følsomhederne over for den risikofrie rentes risikofaktorer for hver
undergruppe i tabel 3 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a.
Tabel 3
Undergruppe Løbetid
1 0,25 år
2 0,5 år
3 1 år
4 2 år
5 3 år
6 5 år
7 10 år
8 15 år
9 20 år
10 30 år
2. En fælles risikovægt for alle følsomheder over for inflations- og valutabasisrisikofaktorer præciseres i
henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a.
3. For valutaer, der indgår i underkategorien mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325bd, stk. 7, litra
b), og instituttets nationale valuta er risikovægtene for den risikofrie rentes risikofaktorer de risikovægte,
der er anført i tabel 3, divideret med√2.
Artikel 325af
Korrelationer for almindelig renterisiko i den samme undergruppe
1. Mellem to vægtede følsomheder for almindelige renterisikofaktorer WSk og WSl i den samme under-
gruppe, som er tildelt samme løbetid, men som svarer til forskellige kurver, fastsættes korrelationen ρκl til
99,90 %.
2. Mellem to vægtede følsomheder for almindelige renterisikofaktorer WSk og WSl i den samme under-
gruppe, som svarer til den samme kurve, men som har forskellige løbetider, fastsættes korrelationen efter
følgende formel:
hvor
Tk (henholdsvisTl) = løbetiden knyttet til den risikofrie rente
135
θ = 3 %.
3. Mellem to vægtede følsomheder for almindelige renterisikofaktorer WSk og WSl i den samme under-
gruppe, som svarer til forskellige kurver og har forskellige løbetider, er korrelationen ρκl lig med den
korrelationsparameter, der er anført i stk. 2, multipliceret med 99,90 %.
4. Mellem enhver given vægtet følsomhed for almindelige renterisikofaktorer WSk og enhver given
vægtet følsomhed for inflationsrisikofaktorer WSl fastsættes korrelationen til 40 %.
5. Mellem enhver given vægtet følsomhed for valutabasisrisikofaktorer WSk og enhver given vægtet
følsomhed for almindelige renterisikofaktorer WSl , herunder en anden valutabasisrisikofaktor, fastsættes
korrelationen til 0 %.
Artikel 325ag
Korrelationer på tværs af undergrupper for almindelig renterisiko
1. Parameteren γbc = 50 % anvendes til at aggregere risikofaktorer, som tilhører forskellige undergrup-
per.
2. Parameteren γbc = 80 % anvendes til at aggregere en renterisikofaktor baseret på en valuta, jf. artikel
325av, stk. 3, og en renterisikofaktor baseret på euroen.
Artikel 325ah
Risikovægte for kreditspændsrisikoen vedrørende ikkesecuritiseringer
1. Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer for kreditspænd vedrørende ikkesecuritiseringer
er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe i tabel 4:
Tabel 4
Undergruppe nr. Kreditkvalitet Sektor Risikovægt
(procentpoint)
1 Alle En medlemsstats
centrale forvalt-
ning, herunder cen-
tralbanker
0,50 %
2 Kreditkvalitetstrin
1-3
Et tredjelands cen-
trale forvaltning,
herunder central-
banker, multilatera-
le udviklingsban-
ker og internationa-
le organisationer
omhandlet i artikel
0,50 %
136
117, stk. 2, eller ar-
tikel 118
3 Regional eller lokal
myndighed og of-
fentlige enheder
1,0 %
4 Enheder i den fi-
nansielle sektor,
herunder kreditin-
stitutter, der er
etableret af en cen-
tral forvaltning el-
ler en regional eller
lokal myndighed,
og støttelångivere
5,0 %
5 Råvarer, energi, in-
dustriprodukter,
landbrug, fremstil-
ling, råstofudvin-
ding
3,0 %
6 Forbrugervarer og -
tjenesteydelser,
transport og gods-
håndtering, admini-
strative tjeneste-
ydelser og hjælpe-
tjenester
3,0 %
7 Teknologi og tele-
kommunikation
2,0 %
8 Sundhedspleje, for-
syningsvirksomhed
samt liberale og
tekniske tjeneste-
ydelser
1,5 %
9 Dækkede obligati-
oner udstedt af kre-
ditinstitutter i med-
lemsstater
1,0 %
11 Kreditkvalitetstrin
4-6
Et tredjelands cen-
trale forvaltning,
herunder central-
banker, multilatera-
137
le udviklingsban-
ker og internationa-
le organisationer
omhandlet i artikel
117, stk. 2, eller ar-
tikel 118
12 Regional eller lokal
myndighed og of-
fentlige enheder
4,0 %
13 Enheder i den fi-
nansielle sektor,
herunder kreditin-
stitutter, der er
etableret af en cen-
tral forvaltning el-
ler en regional eller
lokal myndighed,
og støttelångivere
12,0 %
14 Råvarer, energi, in-
dustriprodukter,
landbrug, fremstil-
ling, råstofudvin-
ding
7,0 %
15 Forbrugervarer og -
tjenesteydelser,
transport og gods-
håndtering, admini-
strative tjeneste-
ydelser og hjælpe-
tjenester
8,5 %
16 Teknologi og tele-
kommunikation
5,5, %
17 Sundhedspleje, for-
syningsvirksomhed
samt liberale og
tekniske tjeneste-
ydelser
5,0 %
18 Andre sektorer 12,0 %
2. Med henblik på tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering,
der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne tildeler kun
138
hver udsteder til én af sektorundergrupperne i tabel 4. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut
ikke kan tildele til en sektor på en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 18 i tabel 4.
Artikel 325ai
Korrelationer for kreditspændsrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer i den samme undergruppe
1. Mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren ρkl
således:
ρkl = ρkl
(name) · ρkl
(tenor) · ρkl
(basis)
hvor
ρkl
(navn) er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske, og ellers 35 %
ρkl
(tenor) er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med
65 %
ρkl
(basis) er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers er den lig med
99,90 %.
2. Korrelationsparametrene i denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 18 i tabel
4 i artikel 325ah, stk. 1. Kapitalkravet i relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe
nr. 18 er lig med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt den
undergruppe:
Artikel 325aj
Korrelationer på tværs af undergrupper for kreditspændsrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer
Korrelationsparameteren γbc, der finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige
undergrupper, fastsættes således:
γbc = γbc
(rating) · γbc
(sector)
hvor
γbc
(rating) er lig med 1, når de to undergrupper er i samme kreditkvalitetskategori (enten kreditkvalitetstrin
1-3 eller kreditkvalitetstrin 4-6), og ellers er det lig med 50 %. ; ed henblik på denne beregning anses
undergruppe nr. 1 for at tilhøre den samme kreditkvalitetskategori som undergrupper, der er tildelt
kreditkvalitetstrin 1-3, og
γbc
(sector) er lig med 1, når de to undergrupper tilhører samme sektor, og ellers er det lig med den
tilsvarende procentdel i tabel 5:
Tabel 5
139
Undergruppe 1,
2
o
g
11
3
og
12
4
og
13
5
og
14
6
og
15
7
og
16
8 og
17
9
1,2 og 11 75
%
10
%
20
%
25
%
20
%
15
%
10
%
3 og 12 5 % 15
%
20
%
15
%
10
%
10
%
4 og 13 5 % 15
%
20
%
5 % 20
%
5 og 14 20
%
25
%
5 % 5 %
6 og 15 25
%
5 % 15
%
7 og 16 5 % 20
%
8 og 17 5 %
9 --
Artikel 325ak
Risikovægte for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der indgår i ACTP᾽en
Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer for kreditspænd vedrørende securitiseringer, der
indgår i ACTP᾽en, er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe
og præciseres for hver undergruppe i tabel 6 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i
artikel 461a:
Tabel 6
Undergruppe nr. Kreditkvalitet Sektor
1 Alle Medlemsstaters cen-
trale forvaltning, her-
under centralbanker
2 Kreditkvalitetstrin 1-3 Et tredjelands centrale
forvaltning, herunder
centralbanker, multila-
terale udviklingsban-
ker og internationa-
140
le organisationer om-
handlet i artikel 117,
stk. 2, eller artikel 118
3 Regional eller lokal
myndighed og offent-
lige enheder
4 Enheder i den finan-
sielle sektor, herunder
kreditinstitutter, der er
etableret af en central
forvaltning eller en re-
gional eller lokal myn-
dighed, og støttelångi-
vere
5 Råvarer, energi, in-
dustriprodukter, land-
brug, fremstilling, rå-
stofudvinding
6 Forbrugervarer og -
tjenesteydelser, trans-
port og godshåndte-
ring, administrative
tjenesteydelser og
hjælpetjenester
7 Teknologi og telekom-
munikation
8 Sundhedspleje, forsy-
ningsvirksomhed samt
liberale og tekniske
tjenesteydelser
9 Dækkede obligationer
udstedt af kreditinsti-
tutter i medlemsstater
10 Dækkede obligationer
udstedt af kreditinsti-
tutter i tredjelande
11 Kreditkvalitetstrin 4-6 Et tredjelands centrale
forvaltning, herunder
centralbanker, multila-
terale udviklingsban-
141
ker og internationa-
le organisationer om-
handlet i artikel 117,
stk. 2, eller artikel 118
12 Regional eller lokal
myndighed og offent-
lige enheder
13 Enheder i den finan-
sielle sektor, herunder
kreditinstitutter, der er
etableret af en central
forvaltning eller en re-
gional eller lokal myn-
dighed, og støttelångi-
vere
14 Råvarer, energi, in-
dustriprodukter, land-
brug, fremstilling, rå-
stofudvinding
15 Forbrugervarer og -
tjenesteydelser, trans-
port og godshåndte-
ring, administrative
tjenesteydelser og
hjælpetjenester
16 Teknologi og telekom-
munikation
17 Sundhedspleje, forsy-
ningsvirksomhed samt
liberale og tekniske
tjenesteydelser
18
Artikel 325al
Korrelationer for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der indgår i ACTP᾽en
1. Deltarisikokorrelationen ρkl udledes i henhold til artikel 325ai, bortset fra at ρkl
(basis) for så vidt angår
dette stykke er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers er den lig med
99,00 %.
2. Korrelationen γbc udledes i henhold til artikel 325aj.
142
Artikel 325am
Risikovægte for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der ikke indgår i ACTP᾽en
1. Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer over for kreditspænd vedrørende securitisering,
der ikke indgår i ACTP᾽en, er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver
undergruppe og præciseres for hver undergruppe i tabel 7 i henhold til den delegerede retsakt, der er
omhandlet i artikel 461a:
Tabel 7
Undergruppe nr. Kreditkvalitet Sektor
1 Ikkeefterstillede og kre-
ditkvalitetstrin 1-3
RMBS — Prime
2 RMBS — Mid-Prime
3 RMBS — Sub-Prime
4 CMBS
5 Værdipapirer med sikker-
hedsstillelse i aktiver (ABS)
— studielån
6 ABS — kreditkort
7 ABS — bil
8 Strukturerede kreditobliga-
tioner (CLO) uden for
ACTP᾽en
9 Efterstillede og kredit-
kvalitetstrin 1-3
RMBS — Prime
10 RMBS — Mid-Prime
11 RMBS — Sub-Prime
12 CMBS
13 ABS — studielån
14 ABS — kreditkort
15 ABS — bil
16 CLO uden for ACTP᾽en
17 Kreditkvalitetstrin 4-6 RMBS — Prime
18 RMBS — Mid-Prime
143
19 RMBS — Sub-Prime
20 CMBS
21 ABS — studielån
22 ABS — kreditkort
23 ABS — bil
24 CLO uden for ACTP᾽en
25 Andre sektorer
2. Med henblik på tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering,
der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne tildeler hver
tranche til én af sektorundergrupperne i tabel 7. Risikoeksponeringer fra en tranche, som et institut ikke
kan tildele til en sektor på en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 25.
Artikel 325an
Korrelationer for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer i den samme undergruppe, der
ikke indgår iACTP᾽en
Mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren
ρkl således:
ρkl = ρkl
(tranche) · ρkl
(tenor) · ρkl
(basis)
hvor
ρkl
(tranche) er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er i den samme undergruppe og er
relateret til den samme securitiseringstranche (mere end 80 % overlapning i nominelle tal), og ellers er
den lig med 40 %
ρkl
(tenor) er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med
80 %
ρkl
(basis) er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers er den lig med
99,90 %.
2. Korrelationsparametrene i stk. 1 finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 25 i tabel 7 i artikel 325am,
stk. 1. Kapitalgrundlagskravet i relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 25 er lig
med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt denne undergruppe:
Artikel 325ao
Korrelationer på tværs af undergrupper for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der
ikke indgår i ACTP᾽en
144
1. Korrelationsparameteren γbc finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige
undergrupper og fastsættes til 0 %.
2. Kapitalgrundlagskravet vedrørende undergruppe nr. 25 lægges til kapitalen for det samlede risikoklas-
seniveau uden indregning af diversificerings- eller afdækningsvirkninger i forhold til andre undergrupper.
Artikel 325ap
Risikovægte for aktierisiko
1. Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer for aktie- og aktiereporente præciseres for hver
undergruppe i tabel 8 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a.
Tabel 8
Undergruppe
nr.
Markedskapitalise-
ring
Økonomi Sektor
1 Stor Ny markedsøkono-
mi
Forbrugervarer og
-tjenesteydelser,
transport og gods-
håndtering, admi-
nistrative tjeneste-
ydelser og hjælpe-
tjenester, sundheds-
pleje og forsynings-
virksomhed
2 Telekommunikation
og industriproduk-
ter
3 Råvarer, energi,
landbrug, fremstil-
ling, råstofudvin-
ding
4 Finansielle produk-
ter, herunder stats-
støttede finansiel-
le produkter, ejen-
domsaktiviteter og
teknologi
5 Højt udviklet øko-
nomi
Forbrugervarer og
-tjenesteydelser,
transport og gods-
håndtering, admi-
nistrative tjeneste-
ydelser og hjælpe-
tjenester, sundheds-
145
pleje og forsynings-
virksomhed
6 Telekommunikation
og industriproduk-
ter
7 Råvarer, energi,
landbrug, fremstil-
ling, råstofudvin-
ding
8 Finansielle produk-
ter, herunder stats-
støttede finansiel-
le produkter, ejen-
domsaktiviteter og
teknologi
9 Lille Ny markedsøkono-
mi
Alle sektorer be-
skrevet under un-
dergruppe nr. 1, 2, 3
og 4
10 Højt udviklet øko-
nomi
Alle sektorer be-
skrevet under un-
dergruppe nr. 5, 6, 7
og 8
11 Andre sektorer
2. Hvad der i denne artikel forstås ved en lille og stor markedskapitalisering, præciseres i de i artikel
325bd, stk. 7, omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.
3. For så vidt angår denne artikel udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere, hvad der udgør nye markedsøkonomier og højt udviklede økonomier.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
4. Ved tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering, der sædvan-
ligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne tildeler hver udsteder til
en af sektorundergrupperne i tabel 8 og tildeler alle udstedere fra den samme industri til den samme
sektor. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan tildele til en sektor på en sådan måde,
tildeles til undergruppe nr. 11 i tabel 8. Multinationale aktieudstedere eller aktieudstedere med aktiviteter
146
i flere sektorer tildeles til en bestemt undergruppe på grundlag af den vigtigste region og sektor, hvori
aktieudstederen har aktiviteter.
Artikel 325aq
Korrelationer for aktierisiko i den samme undergruppe
1. Deltarisikokorrelationen ρκl fastsættes til 99,90 % mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme
undergruppe, når den ene er en følsomhed over for en aktiespotkurs, og den anden er en følsomhed over
for en aktiereporente, når de begge er relateret til det samme aktieudstedernavn.
2. I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte fastsættes korrelationsparameteren ρκl mellem to følsomhe-
der WS k og WS l over for aktiespotkurs i den samme undergruppe således:
a) 15 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under kategorien stor markedska-
pitalisering, ny markedsøkonomi (undergruppe nr. 1, 2, 3 eller 4)
b) 25 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under kategorien stor markedska-
pitalisering, højt udviklet økonomi (undergruppe nr. 5, 6, 7 eller 8)
c) 7,5 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under kategorien lille markeds-
kapitalisering, ny markedsøkonomi (undergruppe nr. 9)
d) 12,5 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under kategorien lille markeds-
kapitalisering, højt udviklet økonomi (undergruppe nr. 10).
3. Korrelationsparameteren ρκl mellem to følsomheder WS k og WS l over for aktiereporente i den
samme undergruppe fastsættes i overensstemmelse med stk. 2.
4. Mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe fastsættes, når den ene er en
følsomhed over for en aktiespotkurs, og den anden er en følsomhed over for en aktiereporente, og når de
to følsomheder er relateret til hver sit aktieudstedernavn, korrelationsparameteren ρκl til de korrelationspa-
rametre, der er anført i stk. 2, multipliceret med 99,90 %.
5. De i stk. 1-4 anførte korrelationsparametre finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 11. Kapital-
kravet i relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 11 er lig med summen af de
absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt denne undergruppe:
Artikel 325ar
Korrelationer på tværs af undergrupper for aktierisiko
Korrelationsparameteren γbc finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige un-
dergrupper. Den fastsættes til 15 %, når de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 1-10.
Artikel 325as
Risikovægte for råvarerisiko
Risikovægte for følsomheder over for råvarerisikofaktorer præciseres for hver undergruppe i tabel 9 i
henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a.
147
Tabel 9
Undergruppe nr. Undergruppenavn
1 Energi — faste brændsler
2 Energi — flydende brændsler
3 Energi — elektricitet og kulstofhandel
4 Fragt
5 Metaller — ikkeædle
6 Gasformige brændsler
7 Ædelmetaller (inklusive guld)
8 Korn og olieplanter
9 Husdyr og mejeriprodukter
10 Landbrugsprodukter
11 Andre råvarer
Artikel 325at
Korrelationer for råvarerisiko i den samme undergruppe
1. I denne artikel anses to råvarer for at være forskellige råvarer, hvis der på markedet findes to
kontrakter, der kun adskiller sig ved den underliggende råvare, der skal leveres ifølge hver kontrakt.
2. Mellem to følsomheder WS k og WS l i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren
ρkl således:
ρkl = ρkl
(commodity) · ρkl
(tenor) · ρkl
(basis)
hvor
ρkl
(commodity) er lig med 1, når de to råvarer med følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig
med korrelationerne i samme undergruppe anført i tabel 10
ρkl
(tenor) er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers er den lig med
99 %, og
ρkl
(basis) er lig med 1, når de to følsomheder er identiske med hensyn til leveringsstedet for en råvare, og
ellers er den lig med 99,90 %.
3. Korrelationerne ρkl
(commodity) i den samme undergruppe er:
Tabel 10
148
Under-gruppe nr. Undergruppenavn Korrelation (commodity)
1 Energi — faste brændsler 55 %
2 Energi — flydende brænd-
sler
95 %
3 Energi — elektricitet og
kulstofhandel
40 %
4 Fragt 80 %
5 Metaller — ikkeædle 60 %
6 Gasformige brændsler 65 %
7 Ædelmetaller (inklusive
guld)
55 %
8 Korn og olieplanter 45 %
9 Husdyr og mejeriprodukter 15 %
10 Landbrugsprodukter 40 %
11 Andre råvarer 15 %
4. Uanset stk. 1 finder følgende bestemmelser anvendelse:
a) To risikofaktorer, der er tildelt undergruppe nr. 3 i tabel 10 og vedrører elektricitet, anses for at være
forskellige råvarerisikofaktorer, når elektriciteten er produceret i forskellige regioner eller leveres på
forskellige tidspunkter i henhold til den kontraktlige aftale.
b) To risikofaktorer, der er tildelt undergruppe 4 i tabel 10 og vedrører fragt, anses for at være forskellige
råvarerisikofaktorer, når fragtruten eller leveringsugen er forskellig.
Artikel 325au
Korrelationer på tværs af undergrupper for råvarerisiko
Korrelationsparameteren γbc, som finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige
undergrupper, fastsættes til:
a) 20 %, når de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 1-10
b) 0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe nr. 11.
Artikel 325av
Risikovægte for valutakursrisiko
149
1. Risikovægt for alle følsomheder over for valutarisikofaktorer præciseres i den delegerede retsakt, der er
omhandlet i artikel 461a.
2. Risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende valutapar, der består af euro og valutaen for
en medlemsstat, der deltager i anden fase af den økonomiske og monetære union (ERM II), er en af
følgende:
a) risikovægten omhandlet i stk. 1 divideret med 3
b) det maksimale udsving inden for det udsvingsbånd, som medlemsstaterne og Den Europæiske Central-
bank formelt har fastlagt, hvis dette udsvingsbånd er snævrere end det udsvingsbånd, der er fastlagt inden
for rammerne af ERM II.
3. Uanset stk. 2 svarer risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende de i stk. 2 omhandlede
valutaer, der deltager i ERM II og har et formelt fastlagt udsvingsbånd, der er snævrere end standard-
udsvingsbåndet på plus eller minus 15 %, til det maksimale procentmæssige udsving inden for dette
snævrere bånd.
4. Risikovægten for de valutakursrisikofaktorer, der er omfattet af underkategorien mest likvide valutapar,
jf. artikel 325bd, stk. 7, litra c), er risikovægten omhandlet i nærværende artikels stk. 1 divideret med√2.
5. Hvis den daglige kurs i de foregående tre år viser, at et valutapar bestående af euro og en anden valuta
end euro i en medlemsstat er konstant, og at instituttet altid kan opnå et kursspænd på nul i de pågældende
handler vedrørende dette valutapar, kan instituttet anvende risikovægten omhandlet i stk. 1 divideret med
2, forudsat at det har sin kompetente myndigheds udtrykkelige tilladelse hertil.
Artikel 325aw
Korrelationer for valutakursrisiko
En ensartet korrelationsparameter γbc, som er lig med 60 %, finder anvendelse på aggregeringen af
følsomheder over for valutakursrisikofaktorer.
Underafdeling 2
Vega- og curvatorerisikovægte og -korrelationer
Artikel 325ax
Vega- og curvaturerisikovægte
1. Vegarisikofaktorer anvender de deltaundergrupper, der er omhandlet i underafdeling 1.
2. Risikovægten for en given vegarisikofaktor k bestemmes som en andel af den aktuelle værdi af denne
risikofaktor k, som repræsenterer den implicitte volatilitet af et underliggende instrument, som beskrevet i
afdeling 3.
3. Andelen omhandlet i stk. 2 afhænger af den forudsatte likviditet for hver type risikofaktor efter
følgende formel:
hvor
RWk = risikovægten for en given vegarisikofaktor k
RWσ fastsættes til 55 %, og
150
LHrisk class er den lovbestemte likviditetshorisont, som anvendes ved fastlæggelsen af hver vegarisikofak-
tor k. LHisk class fastlægges i overensstemmelse med følgende tabel:
Tabel 11
Risikoklasse LHrisk class
GIRR 60
CSR ikkesecuritiseringer 120
CSR securitiseringer (CTP) 120
CSR securitiseringer (uden for CTP᾽en) 120
Aktie (large cap) 20
Aktie (small cap) 60
Råvare 120
Valuta 40
4. Undergrupper, som er omhandlet i forbindelse med deltarisiko i underafdeling 1, anvendes også i
forbindelse med curvaturerisiko, medmindre andet fremgår af dette kapitel.
5. For valuta- og curvatureaktierisikofaktorer er curvaturerisikovægtene relative skift, som er lig med de
deltarisikovægte, der er omhandlet i underafdeling 1.
6. For curvaturerisikofaktorer vedrørende den almindelige rente, kreditspænd og råvarer er curvatureri-
sikovægten det parallelle skift i alle toppunkter for hver kurve på grundlag af den højeste fastsatte
deltarisikovægt omhandlet i underafdeling 1 for den relevante risikoklasse.
Artikel 325ay
Vega- og curvaturerisikokorrelationer
1. Mellem vegarisikofølsomheder i den samme undergruppe for risikoklassen almindelig renterisiko
(GIRR) fastsættes korrelationsparameteren Pkl således:
hvor
, hvor αfastsættes til 1 %, og Tk og Tl er lig med løbetiderne for de optioner,
for hvilke vegafølsomhederne er udledt, udtrykt som antal år, og
, hvor α fastsættes til 1 %, og er lig med løbetiderne for de instrumen-
ter, der ligger til grund for de optioner, for hvilke vegafølsomheder er udledt minus løbetiderne for de
tilsvarende optioner, i begge tilfælde udtrykt som antal år.
2. Mellem vegarisikofølsomheder i den samme undergruppe for de øvrige risikoklasser fastsættes korrela-
tionsparameteren Pkl således:
151
hvor
er lig med deltakorrelationen i den samme undergruppe svarende til den undergruppe, som
vegarisikofaktorerne k og l ville blive tildelt til, og
fastsættes i henhold til stk. 1.
3. Med hensyn til vegarisikofølsomheder mellem undergrupper i en risikoklasse (GIRR og ikke-GIRR)
finder de samme korrelationsparametre γbc, som anført for deltakorrelationer for hver risikoklasse i
afdeling 4 anvendelse i forbindelse med vegarisiko.
4. Der indregnes ingen diversificerings- eller afdækningsfordele mellem vegarisikofaktorer og deltarisi-
kofaktorer efter standardmetoden. Kapitalgrundlagskravene for vegarisiko og deltarisiko aggregeres ved
simpel addition.
5. Curvaturerisikokorrelationer er kvadratroden af de tilsvarende deltarisikokorrelationer ρkl og γbc som er
omhandlet i underafdeling 1.
KAPITEL 1B
Alternativ metode med interne modeller
Afdeling 1
Tilladelse og kapitalgrundlagskrav
Artikel 325az
Alternativ metode med interne modeller og tilladelse til at anvende alternative interne modeller
1. Den alternative metode med interne modeller, der er beskrevet i dette kapitel, anvendes kun med
henblik på det i artikel 430b, stk. 3, fastsatte indberetningskrav.
2. Når de kompetente myndigheder har bekræftet, at institutterne overholder kravene i artikel 325bh, 325b
og 325bj, indrømmer de institutterne tilladelse til at beregne deres kapitalgrundlagskrav for porteføljen af
alle positioner, der er fordelt til handelsenheder, ved hjælp af deres alternative interne modeller i henhold
til artikel 325ba, forudsat at alle følgende krav er opfyldt:
a) handelsenhederne er blevet etableret i henhold til artikel 104b
b) instituttet har givet den kompetente myndighed en begrundelse for medtagelsen af handelsenhederne i
anvendelsesområdet for den alternative metode med interne modeller
c) handelsenhederne har opfyldt de »backtesting«-krav, der er omhandlet i artikel 325bf, stk. 3, i det
forudgående år
d) instituttet har foretaget indberetning til sine kompetente myndigheder om resultaterne af kravet vedrø-
rende fordeling af overskud og tab for de handelsenheder, som er omhandlet i artikel 325bg
e) handelsenheder, som er blevet tildelt mindst én af de positioner i handelsbeholdningen, som er
omhandlet i artikel 325bl, opfylder kravene i artikel 325bm vedrørende den interne model for mislighol-
delsesrisiko
f) handelsenhederne har ikke fået tildelt nogen securitiserings- eller resecuritiseringspositioner.
Med henblik på dette stykkes først afsnit, litra b), kan manglende medtagelse af en handelsenhed i anven-
delsesområdet for den alternative metode med interne modeller ikke begrundes med den omstændighed,
152
at kapitalgrundlagskravet beregnet ved hjælp af den alternative standardmetode, der er beskrevet i artikel
325, stk. 3, litra a), ville være lavere end kapitalgrundlagskravet beregnet ved hjælp af den alternative
metode med interne modeller.
3. Institutter, som har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller, foretager
indberetning til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 430b, stk. 3.
4. Et institut, som har fået den i stk. 2 omhandlede tilladelse, underretter straks de kompetente myndig-
heder, hvis en af dets handelsenheder ikke længere opfylder mindst et af kravene i nævnte stykke. Insti-
tuttet kan i så fald ikke længere anvende dette kapitel på nogen af de positioner, der er tildelt denne
handelsenhed, og beregner kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko i overensstemmelse med
den metode, der er fastsat i kapitel 1a, for alle de positioner, der er tildelt denne handelsenhed fra den
tidligste indberetningsdato og indtil instituttet over for de kompetente myndigheder har godtgjort, at
handelsenheden igen opfylder kravene i stk. 1.
5. Uanset stk. 4 kan kompetente myndigheder under særlige omstændigheder indrømme et institut tilla-
delse til fortsat at anvende dets alternative interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravene i
relation til markedsrisiko for en handelsenhed, der ikke længere opfylder betingelserne i denne artikels
stk. 2, c), og i artikel 325bg, stk. 1. Når de kompetente myndigheder udøver dette skøn, underretter de
EBA og begrunder deres beslutning.
6. For positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke et institut ikke har fået den i stk. 2 omhandlede
tilladelse, beregnes kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko af dette institut i overensstemmel-
se med kapitel 1a i dette afsnit. Med henblik på denne beregning betragtes alle disse positioner isoleret
som en separat portefølje.
7. Væsentlige ændringer i anvendelsen af alternative interne modeller, som instituttet har fået tilladelse
til at anvende, udvidet anvendelse af alternative interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at
anvende, og væsentlige ændringer af instituttets valg af rækken af modellerbare risikofaktorer, som er
omhandlet i artikel 365bc, stk. 2, kræver særskilt tilladelse fra de kompetente myndigheder.
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle andre udvidelser og ændringer af anvendel-
sen af de alternative interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) betingelserne for at vurdere væsentligheden af udvidelser og ændringer af anvendelsen af alternative
interne modeller og ændringer i rækken af modellerbare risikofaktorer, som er omhandlet i artikel 325bc
b) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder anvender til at bekræfte, at et institut efterle-
ver kravene i artikel 325bh, 325bi, 325bn, 325bo og 325bp.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2024].
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
særlige omstændigheder, hvorunder kompetente myndigheder kan indrømme et institut tilladelse:
153
a) til fortsat at anvende sine alternative interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravene i
relation til markedsrisiko for en handelsenhed, der ikke længere opfylder betingelserne i denne artikels
stk. 2, litra c), og i artikel 325bg, stk. 1
b) til at nedsætte tillægget til den værdi, der fremkommer ved overskridelser under »backtesting« af
hypotetiske ændringer
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325ba
Kapitalgrundlagskrav ved anvendelse af alternative interne modeller
1. Et institut, der anvender en alternativ intern model, beregner kapitalgrundlagskravene i relation til
porteføljen af alle positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse som
omhandlet i artikel 325az, stk. 2, som det højeste af følgende:
a) summen af følgende værdier:
i) risikomålet for instituttets expected shortfall den foregående dag beregnet i henhold til artikel 325bb
(ESt-1), og
ii) instituttets stressscenariebaserede risikomål for den foregående dag beregnet i henhold til afdeling 5
(SSt-1), eller
b) summen af følgende værdier:
i) gennemsnittet af instituttets daglige risikomål for expected shortfall beregnet i henhold til artikel 325bb
for hver af de forudgående 60 arbejdsdage (ESavg) multipliceret med multiplikationsfaktoren (mc) og
ii) gennemsnittet af instituttets daglige stressscenariebaserede risikomål beregnet i overensstemmelse med
afdeling 5 for hver af de forudgående 60 arbejdsdage (SSavg).
2. Institutter, som har positioner i handlede gælds- og aktieinstrumenter, som er omfattet af anvendelses-
området for den interne model for misligholdelsesrisiko og tildelt handelsenheder, som er omhandlet i stk.
1, skal opfylde et yderligere kapitalgrundlagskrav, udtrykt som den højeste af følgende værdier:
a) det seneste kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, beregnet i overensstemmelse med
afdeling 3
b) gennemsnittet af beløbet omhandlet i litra a) over de forudgående 12 uger.
Afdeling 2
Generelle krav
Artikel 325bb
Risikomål for expected shortfall
154
1. Institutterne beregner risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, litra
a), for en given dato »t« og for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen således:
hvor
ESt = risikomålet for expected shortfall
i = indekset for de fem brede risikofaktorkategorier, der er anført i den første kolonne i tabel 2 i artikel
325bd
UESt = målet for unconstrained expected shortfall beregnet som følger:
= målet for unconstrained expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i beregnet således:
ρ = den tilsynsmæssige korrelationsfaktor på tværs af brede risikokategorier ρ = 50 %
= målet for partial expected shortfall, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til
artikel 325bc, stk. 2
= målet forpartial expected shortfall, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til
artikel 325bc, stk. 3
= målet for partial expected shortfall, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til
artikel 325bc, stk. 4
= målet for partial expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i, der beregnes for alle
positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bc, stk. 2
= målet for partial expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i, der beregnes for alle
positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bc, stk. 3, og
= målet for partial expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i, der beregnes for alle
positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bc, stk. 4.
2. Institutterne anvender kun fremtidige stødscenarier på den specifikke række af modellerbare risiko-
faktorer, som finder anvendelse på målet for hver partial expected shortfall, jf. artikel 325bc, når de
fastsætter målet for hver partial expected shortfall i forbindelse med beregningen af risikomålet for
expected shortfall i overensstemmelse med stk. 1.
3. Når mindst én transaktion i porteføljen har mindst én modellerbar risikofaktor, som er henført til den
brede risikofaktorkategori i i henhold til artikel 325bd, beregner institutterne målet for unconstrained
expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i og indsætter den i formlen for risikomålet for
expected shortfall, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
4.Uanset stk. 1 kan et institut reducere den hyppighed, hvormed målene for unconstrained expected
shortfall og for partial expected shortfall , og for alle brede risikofaktorkategorier i
beregnes, fra dagligt til ugentligt, forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kan over for sin kompetente myndighed godtgøre, at markedsrisikoen med hensyn til de
relevante positioner i handelsbeholdningen ikke undervurderes i beregningen af målet for unconstrained
expected shortfall
155
b) instituttet er i stand til at øge den hyppighed, hvormed
,
,
og
Artikel 325bc
Beregning af partial expected shortfall
1. Institutterne beregner alle målene for partial expected shortfall omhandlet i artikel 325bb, stk. 1,
således:
a) daglige beregninger af målene for partial expected shortfall
b) ved et 97,5-percentil ensidigt konfidensinterval
c) for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen beregner instituttet målet for partial expec-
ted shortfall på tidspunktet t efter følgende formel:
hvor
PESt = målet for partial expected shortfall på tidspunktet t
j = indekset for de fem likviditetshorisonter, der er anført i den første kolonne i tabel 1
LHj = varigheden af likviditetshorisonter j som udtrykt i dage i tabel 1
T = basistidshorisonten, hvor T = 10 dage
PESt(T) = målet for partial expected shortfall, som er bestemt ved kun at anvende fremtidige stødscenari-
er med en tidshorisont på ti dage på den specifikke række af modellerbare risikofaktorer for de positioner
i porteføljen, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4, for hvert mål for partial expected shortfall, som er
omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, og
PESt(T, j) = målet for partial expected shortfall, som er bestemt ved kun at anvende fremtidige stødsce-
narier med en tidshorisont på ti dage på den specifikke række af modellerbare risikofaktorer for de
positioner i porteføljen, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4, for hvert mål for partial expected shortfall,
som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, og for hvilken den effektive likviditetshorisont som bestemt i
overensstemmelse med artikel 325bd, stk. 2, er lig med eller længere end LHj.
Tabel 1
Likviditetshorisont
j
Varighed af likviditetshori-
sont j
1 10
156
2 20
3 40
4 60
5 120
2. Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall og som er omhandlet i
artikel 325bb, stk. 1, skal institutterne i tillæg til kravene i nærværende artikels stk. 1 opfylde følgende
krav:
a) ved beregningen af
anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på en række af de
modellerbare risikofaktorer for de positioner i porteføljen, som institut-
tet har valgt på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende
måde, således at følgende betingelse opfyldes, idet summen overtages
fra de forudgående 60 arbejdsdage:
Et institut, der ikke længere opfylder kravet i første afsnit i dette litra,
underretter straks de kompetente myndigheder og ajourfører rækken af
modellerbare risikofaktorer inden for to uger med henblik på at opfylde
dette krav; hvis det pågældende institut efter to uger ikke har opfyldt
dette krav, benytter det den metode, som er beskrevet i kapitel 1a, til
at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko for visse
handelsenheder, indtil dette institut over for den kompetente myndighed
er i stand til at godtgøre, at det opfylder kravet i første afsnit i dette litra
b) ved beregningen af
anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på den række af
modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som instituttet
har valgt med henblik på litra a), og som er henført til den brede
risikofaktorkategori i henhold til artikel 325bd
c) de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenari-
er, som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b),
kalibreres efter historiske data ud fra en sammenhængende finansiel
stressperiode på 12 måneder, som angives af instituttet, med henblik på
at maksimere værdien af
157
Med henblik på at angive denne stressperiode anvender institutterne en
observationsperiode, som begynder fra senest den 1. januar 2007, på en
for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, og
d) datainputtene for
kalibreres efter den stressperiode på 12 måneder, som instituttet har
angivet i forbindelse med litra c).
3) Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall og , som er omhandlet i
artikel 325bb, stk. 1, skal institutterne i tillæg til kravene i nærværende artikels stk. 1 opfylde følgende
krav:
a) ved beregningen af
anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på den række af mo-
dellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som er omhandlet i
stk. 2, litra a)
b) ved beregningen af
anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på den række af mo-
dellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som er omhandlet i
stk. 2, litra b)
c) de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier,
som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b), kali-
breres efter de i stk. 4, litra c), omhandlede historiske data. Disse data
ajourføres mindst en gang om måneden.
4) Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall og , som er omhandlet i
artikel 325bb, stk. 1, skal institutterne i tillæg til kravene i nærværende artikels stk. 1 opfylde følgende
krav:
a) ved beregningen af
anvender institutterne fremtidige stødscenarier på alle modellerbare risiko-
faktorer for positionerne i porteføljen
b) ved beregningen af
158
anvender institutterne fremtidige stødscenarier på alle modellerbare risiko-
faktorer for positionerne i porteføljen, som er henført til den brede risiko-
faktorkategori i i henhold til artikel 325bd
c) de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier,
som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b), kali-
breres efter historiske data ud fra den forudgående periode på 12 måne-
der; hvis der opstår en betydelig stigning i prisvolatiliteten for et betydeligt
antal modellerbare risikofaktorer i et instituts portefølje, som ikke indgår
i den række af risikofaktorer, der er omhandlet i stk. 2, litra a), kan de
kompetente myndigheder kræve, at et institut anvender historiske data fra
en periode, der er kortere end de forudgående 12 måneder, idet en sådan
kortere periode dog må ikke være kortere end den forudgående periode
på seks måneder; de kompetente myndigheder underretter EBA om enhver
beslutning om, at et institut skal anvende historiske data fra en kortere
periode end 12 måneder, og begrunder denne beslutning.
5. Ved beregningen af et givent mål for partial expected shortfall omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, beva-
rer institutterne værdierne for de modellerbare risikofaktorer, på hvilke de ikke skal anvende fremtidige
stødscenarier for dette mål for partial expected shortfall i henhold til nærværende artikels stk. 2, 3 og 4.
Artikel 325bd
Likviditetshorisonter
1. Institutterne henfører hver risikofaktor for positioner, der er tildelt til de handelsenheder, for hvilke
instituttet har fået tilladelse som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, eller for hvilke de er ved at få
indrømmet den pågældende tilladelse, til en af de brede risikofaktorkategorier, der er anført i tabel 2, og
til en af de brede underkategorier for risikofaktorer, der er anført i samme tabel.
2. Likviditetshorisonten for en risikofaktor for de positioner, der er omhandlet i stk. 1, er likviditetshori-
sonten for den tilsvarende brede underkategori for risikofaktorer, som den er henført til.
3. Uanset denne artikels stk. 1 kan et institut for en given handelsenhed beslutte at erstatte likviditetshori-
sonten for en bred underkategori for risikofaktorer anført i tabel 2 i denne artikel med en af de længere
likviditetshorisonter, der er anført i tabel 1 i artikel 325bc. Hvis et institut træffer en sådan beslutning,
finder den længere likviditetshorisont anvendelse på alle de modellerbare risikofaktorer for de positioner,
der er tildelt denne handelsenhed, og henregnet til denne brede underkategori for risikofaktorer med
henblik på at beregne målene for partial expected shortfall i overensstemmelse med artikel 325bc, stk. 1,
litra c).
Et institut underretter de kompetente myndigheder om de handelsenheder og brede underkategorier for
risikofaktorer, på hvilke det vælger at anvende behandlingen omhandlet første afsnit.
4. Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall i overensstemmelse med artikel 325bc,
stk. 1, litra c), beregnes den effektive likviditetshorisont for en given modellerbar risikofaktor for en given
position i handelsbeholdningen således:
159
EffectiveLH = SubCatLH if Mat >
LH5
min (SubCatLH,
minj{LHj/LHj ≥
Mat}) if LH1 ≤ Mat
≤ LH5
LH1 if Mat < LH1
hvor
EffectiveLH = den effective likviditetshorisont
Mat = løbetiden for positionen i handelsbeholdningen
SubCatLH = varigheden af likviditetshorisonten for den modellerbare risikofaktor fastsat i overensstem-
melse med stk. 1, og
minj {LHj/LHj ≥ Mat} = varigheden af en af de likviditetshorisonter i tabel 1 i artikel 325bc, som er den
tætteste likviditetshorisont over løbetiden for positionen i handelsbeholdningen.
5. Valutapar, der består af euro og valutaen i en medlemsstat, der deltager i anden fase af ERM II,
medtages i underkategorien mest likvide valutapar i den brede risikofaktorkategori for valuta i tabel 2.
6. Et institut kontrollerer mindst en gang om måneden, at henførelsen, jf. stk. 1, er hensigtsmæssig.
7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) hvordan institutterne skal henføre risikofaktorerne for de i stk. 1 omhandlede positioner til brede
risikofaktorkategorier og brede underkategorier for risikofaktorer for så vidt angår stk. 1
b) hvilke valutaer der udgør underkategorien for de mest likvide valutaer i den brede risikofaktorkategori
for renter i tabel 2
c) hvilke valutapar der udgør underkategorien for de mest likvide valutapar i den brede risikofaktorkate-
gori for valuta i tabel 2
d) definitionerne af lille markedskapitalisering og stor markedskapitalisering med henblik på underkate-
gorien aktiekurs og volatilitet i den brede risikofaktorkategori for aktier i tabel 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. marts 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Tabel 2
160
Brede risikofaktorkate-
gorier
Brede under-
kategorier for
risikofaktorer
Brede underkate-
gorier for risiko-
faktorer
Varighed af likvi-
ditetshorisonten
(dage)
Rente Mest likvide va-
lutaer og natio-
nal valuta
1 10
Andre valutaer
(ekskl. mest li-
kvide valutaer)
2 20
Volatilitet 4 60
Andre typer 4 60
Kreditspænd Medlemsstaters
centrale forvalt-
ning, herunder
centralbanker
2 20
Dækkede obli-
gationer udstedt
af kreditinstitut-
ter i medlems-
stater (Invest-
ment Grade)
2 20
Stat (Investment
Grade)
2 20
Stat (High
Yield)
3 40
Selskaber (In-
vestment Grade)
3 40
Selskaber (High
Yield)
4 60
Volatilitet 5 120
Andre typer 5 120
Aktie Aktiekurs (stor
markedskapitali-
sering)
1 10
161
Aktiekurs (lille
kapitalisering)
2 20
Volatilitet (stor
markedskapitali-
sering)
2 20
Volatilitet (lille
markedskapitali-
sering)
4 60
Andre typer 4 60
Valuta Mest likvide va-
lutapar
1 10
Andre valutapar
(ekskl. mest li-
kvide valutapar)
2 20
Volatilitet 3 40
Andre typer 3 40
Råvare Energipris og
CO2-emissions-
pris
2 20
Ædelmetalpris
og pris på ikke-
jernholdigt me-
tal
2 20
Priser på andre
råvarer
(ekskl. energi-
pris, CO2-emis-
sionspris, ædel-
metalpris og pris
på ikkejernhol-
digt metal)
4 60
Energivolatilitet
og CO2-emissi-
onsvolatilitet
4 60
Ædelmetalvola-
tilitet og volati-
litet for ikke-
4 60
162
jernholdigt me-
tal
Volatiliteter for
andre råvarer
(ekskl. energi-
volatilitet, CO2-
emissionsvolati-
litet, ædelmetal-
volatilitet og vo-
latilitet for ikke-
jernholdigt me-
tal)
5 120
Andre typer 5 120
Artikel 325be
Vurdering af risikofaktorers modellerbarhed
1. Institutterne vurderer modellerbarheden af alle risikofaktorer for de positioner, der er tildelt handelsen-
heder, for hvilke instituttet har fået tilladelsen som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, eller er ved at få den
pågældende tilladelse.
2. Som led i den i denne artikels stk. 1 omhandlede vurdering beregner institutterne kapitalgrundlagskra-
vene i relation til markedsrisiko i henhold til artikel 325bk for de risikofaktorer, der er ikkemodellerbare.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriteri-
erne for vurdering af, om modellerbarheden af risikofaktorerne er i overensstemmelse med stk. 1, og
hyppigheden af denne vurdering.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. marts 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325bf
Reguleringsmæssige »backtesting«-krav og multiplikationsfaktorer
1. Med henblik på denne artikel forstås ved »overskridelse« en endagsændring i porteføljens værdi
sammensat af alle de positioner, der er tildelt handelsenheden, som overstiger den relaterede value-at-
risk-værdi, som er beregnet på grundlag af instituttets alternative interne model i overensstemmelse med
følgende krav:
a) beregningen af value-at-risk er betinget af en besiddelsesperiode på en dag
b) fremtidige stødscenarier finder anvendelse på risikofaktorerne for handelsenhedens positioner, som er
omhandlet i artikel 325bg, stk. 3, og som anses for at være modellerbare i henhold til artikel 325be
163
c) de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modeller-
bare risikofaktorer, kalibreres efter de i artikel 325bc, stk. 4, litra c), omhandlede historiske data.
d) medmindre andet er anført i denne artikel, baseres instituttets alternative interne model på de modelbe-
regningsforudsætninger, der også blev anvendt til at beregne risikomålet for expected shortfall, som er
omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, litra a)
2. Institutterne tæller daglige overskridelser på grundlag af »backtesting« af de hypotetiske og faktiske
ændringer i porteføljens værdi sammensat af alle de positioner, der er tildelt handelsenheden.
3. Et instituts handelsenhed anses for at opfylde »backtesting«-kravene, såfremt antallet af overskridelser
for den pågældende handelsenhed i løbet af de seneste 250 arbejdsdage ikke overskrider en af følgende:
a) 12 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 99-percentil ensidigt konfidensinterval på
grundlag af »backtesting« af de hypotetiske ændringer i porteføljens værdi
b) 12 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 99-percentil ensidigt konfidensinterval på
grundlag af »backtesting« af de faktiske ændringer i porteføljens værdi
c) 30 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 97,5-percentil ensidigt konfidensinterval på
grundlag af »backtesting« af de hypotetiske ændringer i porteføljens værdi
d) 30 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 97,5-percentil ensidigt konfidensinterval på
grundlag af »backtesting« af de faktiske ændringer i porteføljens værdi.
4. Institutterne tæller daglige overskridelser i overensstemmelse med følgende:
a) »backtesting« af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien baseres på en sammenligning af porteføl-
jens daglige slutværdi og, under antagelse af uændrede positioner, porteføljeværdien ved slutningen af
den efterfølgende dag
b) »backtesting« af faktiske ændringer i porteføljeværdien baseres på en sammenligning af porteføljens
daglige slutværdi og dens faktiske værdi ved slutningen af den efterfølgende dag eksklusive gebyrer og
provisioner
c) en overskridelse tælles for hver arbejdsdag, for hvilken instituttet ikke kan vurdere porteføljens værdi
eller ikke kan beregne value-at-risk-værdien omhandlet i stk. 3.
5. Et institut beregner, jf. stk. 6 og 7, multiplikationsfaktoren (mc) omhandlet i artikel 325ba for porte-
føljen af alle positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke det har fået tilladelse til at anvende
alternative interne modeller som omhandlet i artikel 325az, stk. 2.
6. Multiplikationsfaktoren (mc) er summen af værdien 1,5 og et tillæg mellem 0 og 0,5 i overensstem-
melse med tabel 3. For den portefølje, der er omhandlet i stk. 5, beregnes dette tillæg ud fra antallet
af overskridelser i de seneste 250 arbejdsdage ifølge instituttets »backtesting« af value-at-risk-værdien
beregnet i henhold til dette afsnits litra a). Beregningen af tillægget er omfattet af følgende krav:
a) en overskridelse er en endagsændring i denne porteføljes værdi, som overstiger den relaterede value-at-
risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af instituttets interne model i overensstemmelse med følgende:
i) en besiddelsesperiode på en dag
ii) et 99-percentil ensidigt konfidensinterval
164
iii) fremtidige stødscenarier finder anvendelse på risikofaktorerne for handelsenhedens positioner, som er
omhandlet i artikel 325bg, stk. 3, og som anses for at være modellerbare i henhold til artikel 325be
iv) de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modeller-
bare risikofaktorer, kalibreres efter de i artikel 325bc, stk. 4, litra c), omhandlede historiske data.
v) medmindre andet er anført i denne artikel, baseres instituttets interne model på de modelberegningsfor-
udsætninger, der også blev anvendt til at beregne risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i
artikel 325ba, stk. 1, litra a)
b) antallet af overskridelser er lig med det højeste af antallet af overskridelser under hypotetiske og de
faktiske ændringer i porteføljens værdi
Tabel 3
Antal overskridel-
ser
Tillæg
Under 5 0,00
5 0,20
6 0,26
7 0,33
8 0,38
9 0,42
Over 9 0,5
Under særlige omstændigheder kan de kompetente myndigheder nedsætte tillægget til den værdi, der
fremkommer ved overskridelser under »backtesting« af hypotetiske ændringer, hvis antallet af overskri-
delser under »backtesting« af de faktiske ændringer ikke fremkommer ved mangler i den interne model.
7. De kompetente myndigheder kontrollerer, at multiplikationsfaktoren, jf. stk. 5, er hensigtsmæssig, og at
handelsenheden overholder »backtesting«-kravene i stk. 3. Institutterne underretter omgående de kompe-
tente myndigheder om overskridelser, der skyldes deres »backtesting«-program, og giver en forklaring på
disse overskridelser og underetter under alle omstændigheder de kompetente myndigheder herom senest
fem arbejdsdage efter en overskridelse.
8. Uanset denne artikels stk. 2 og 6 kan de kompetente myndigheder give et institut tilladelse til ikke at
tælle en overskridelse, hvis en endagsændring i værdien af dets portefølje, der overstiger den relaterede
value-at-risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af det pågældende instituts interne model, skyldes en
ikkemodellerbar risikofaktor. Instituttet skal i et sådant tilfælde over for sin kompetente myndighed
dokumentere, at det stressscenariebaserede risikomål, der er beregnet i henhold til artikel 325bk, for
denne ikkemodellerbare risikofaktor er højere end den positive forskel mellem ændringen i værdien af
instituttets portefølje og den relaterede value-at-risk-værdi.
165
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
tekniske elementer, der skal medtages i hypotetiske og faktiske ændringer i værdien af et instituts
portefølje, for så vidt angår denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. marts 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Artikel 325bg
Krav vedrørende fordeling af overskud og tab
1. Et instituts handelsenhed opfylder kravene vedrørende fordeling af overskud og tab, såfremt denne
handelsenhed opfylder de krav, der er fastsat i denne artikel.
2. Kravet vedrørende fordeling af overskud og tab skal sikre, at de teoretiske ændringer i værdien af en
handelsenheds portefølje på grundlag af instituttets risikomålingsmodel ligger tilstrækkeligt tæt på de hy-
potetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje baseret på instituttets prisfastsættelsesmodel.
3. For hver position i en given handelsenhed skal et instituts opfyldelse af kravet vedrørende fordeling
af overskud og tab føre til opstilling af en præcis liste over risikofaktorer, som anses for at være
hensigtsmæssige til at bekræfte instituttets opfyldelse af det »backtesting«-krav, der er omhandlet i artikel
325bf.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) de kriterier, der under hensyntagen til udviklingen i internationale reguleringsmæssige standarder
er nødvendige for at sikre, at de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ligger
tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje med henblik på
stk. 2
b) konsekvenserne for et institut, hvis de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje
ikke ligger tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje med
henblik på stk. 2
c) hvor hyppigt et institut skal foretage fordeling af overskud og tab
d) de tekniske elementer, der skal medtages i de teoretiske og hypotetiske ændringer i værdien af en
handelsenheds portefølje med henblik på denne artikel
e) hvordan institutter, der benytter den interne model, skal aggregere det samlede kapitalgrundlagskrav
i relation til markedsrisici for alle deres positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for han-
delsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko elle råvarerisiko, under hensyntagen til de i litra b)
omhandlede konsekvenser.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. marts 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
166
Artikel 325bh
Krav vedrørende risikomåling
1. Institutter, som bruger en intern risikomålingsmodel, der anvendes til at beregne kapitalgrundlagskra-
vene i relation til markedsrisiko, jf. artikel 325ba, sikrer, at denne model opfylder alle følgende krav:
a) Den interne risikomålingsmodel omfatter et tilstrækkeligt antal risikofaktorer, som omfatter mindst de
risikofaktorer, der er omhandlet i kapitel 1a, afdeling 3, underafdeling 1, medmindre instituttet over for
de kompetente myndigheder godtgør, at udeladelsen af disse risikofaktorer ikke har væsentlig indvirkning
på resultaterne af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab, jf. i artikel 325bg; et institut skal
over for de kompetente myndigheder kunne forklare, hvorfor det har anvendt en risikofaktor i sin
prisfastsættelsesmodel, men ikke i sin interne risikomålingsmodel.
b) Den interne risikomålingsmodel skal tage højde for optioners og andre produkters ikkelineære karakter
samt korrelationsrisikoen og basisrisikoen.
c) Den interne risikomålingsmodel skal indregne en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de en-
kelte valutaer, som instituttet har rentefølsomme balance- og ikkebalanceførte positioner i; instituttet skal
gengive rentekurverne under anvendelse af generelt accepterede fremgangsmåder; rentekurven opdeles i
forskellige løbetidssegmenter for at opfange forskelle i rentevolatilitet langs rentekurven; for væsentlige
eksponeringer mod renterisiko i de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal rentekurven
modelleres ved hjælp af mindst seks løbetidssegmenter, og det antal risikofaktorer, der anvendes til at
modellere rentekurven, skal stå i forhold til karakteren og kompleksiteten af instituttets handelsstrategi-
er; modellen skal desuden opfange risikospændet for ikkefuldstændige korrelationer mellem forskellige
rentekurver eller forskellige finansielle instrumenter for den samme underliggende udsteder.
d) Den interne risikomålingsmodel skal indregne risikofaktorer, der svarer til guld og til de enkelte frem-
mede valutaer, som instituttets positioner er denomineret i; for CIU᾽er tages der hensyn til deres reelle
valutapositioner; institutterne kan anvende tredjepartsindberetninger om CIU᾽ens valutaposition, forudsat
at det i tilstrækkelig grad er sikret, at indberetningen er korrekt; en CIU᾽s valutapositioner, som et institut
ikke har kendskab til, udskilles fra metoden med interne modeller og behandles i overensstemmelse med
kapitel 1a.
e) Modelberegningsteknikkens sofistikeringsgrad skal stå i forhold til betydningen af institutternes aktivi-
teter på aktiemarkederne; den interne risikomålingsmodel skal anvende en særskilt risikofaktor mindst for
hvert af de aktiemarkeder, hvor instituttet har større positioner, og mindst én risikofaktor, der opfanger
systemiske bevægelser i aktiekurser og denne risikofaktors afhængighed af de individuelle risikofaktorer
for hvert aktiemarked.
f) Den interne risikomålingsmodel skal anvende en særskilt risikofaktor mindst for hver af de råvarer,
hvori instituttet har større positioner, medmindre instituttet har en lille samlet råvareposition i forhold
til sine samlede handelsaktiviteter, i hvilket tilfælde den kan anvende en særskilt risikofaktor for hver
bred råvaretype; for væsentlige eksponeringer mod råvaremarkeder skal modellen opfange risikoen for
ikkefuldstændig korrelation mellem råvarer, der er sammenlignelige, men ikke identiske, eksponeringen
mod ændringer i terminspriserne som følge af manglende løbetidsmatch og convenience yield mellem
positioner i derivater og likvide midler.
g) Der skal for de anvendte tilnærmede værdier tidligere være opnået gode resultater vedrørende de
positioner, der reelt besiddes, og de tilnærmede værdier skal være tilstrækkelig konservative og må kun
167
anvendes, hvis de foreliggende data er utilstrækkelige, som f.eks. under stressperioden som omhandlet i
artikel 325bc, stk. 2, litra c).
h) For væsentlige eksponeringer mod volatilitetsrisici i forbindelse med instrumenter med optionalitet
skal den interne risikomålingsmodel opfange afhængigheden af implicitte volatiliteter på tværs af strike-
priser og optioners løbetider.
2. Instituttet må kun anvende empiriske korrelationer inden for brede risikofaktorkategorier og, med
henblik på at beregne målet for unconstrained expected shortfall UESt, jf. artikel 325bb, stk. 1, på tværs
af brede risikofaktorkategorier, hvis instituttets metode til måling af disse korrelationer er pålidelig, er
forenelig med de relevante likviditetshorisonter og anvendes forsvarligt.
3. Senest den 28. septemner 2020 udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1093/2010 retningslinjer, der præciserer kriterierne for anvendelsen af de i artikel 325bc omhandlede
datainput i risikomålingsmodellen.
Artikel 325bi
Kvalitative krav
1. Interne risikomålingsmodeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, skal være pålidelige, bereg-
nes og anvendes forsvarligt og overholde alle følgende kvalitetskrav:
a) Interne risikomålingsmodeller, der anvendes til beregning af kapitalkrav vedrørende markedsrisiko,
skal udgøre en integreret del af instituttets daglige risikostyringsprocedure og danne grundlag for rappor-
tering om risikoeksponering til den øverste ledelse.
b) Institutter skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporte-
rer direkte til den øverste ledelse; risikokontrolfunktionen skal være ansvarlig for udformningen og imple-
menteringen af alle interne risikomålingsmodeller; risikokontrolfunktionen skal foretage den indledende
og løbende validering af interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, og bærer ansvaret
for det overordnede risikostyringssystem; risikokontrolfunktionen skal daglig udarbejde og analysere
rapporter om resultaterne fra interne modeller til beregning af kapitalkrav vedrørende markedsrisiko og
rapporter om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende handelsbegrænsninger.
c) ledelsesorganet og den øverste ledelse skal være aktivt involveret i risikokontrolprocessen, og risiko-
kontrolfunktionens daglige rapporter skal behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser
til at kræve, at positioner, som individuelle handlere har taget, reduceres, såvel som til at kræve, at
instituttets samlede risikoeksponering reduceres.
d) Instituttet skal råde over et tilstrækkelig stort antal medarbejdere med et færdigheds- og kompetence-
niveau, der er hensigtsmæssigt i forhold til sofistikeringsgraden af de interne risikomålingsmodeller,
og et tilstrækkeligt antal medarbejdere med færdigheder og kompetencer inden for områderne handel,
risikokontrol, revision og administration af handler/positioner.
e) Instituttet skal have fastlagte procedurer til overvågning og sikring af, at instituttets skriftligt fastlagte
interne retningslinjer og kontrolforanstaltninger vedrørende den generelle anvendelse af dets interne
risikomålingsmodeller efterleves.
f) Interne risikomålingsmodeller, herunder prisfastsættelsesmodeller, skal have vist sig at være rimelig
nøjagtige til risikomåling og må ikke være væsentligt forskellige fra de modeller, som instituttet anvender
til sin interne risikostyring.
168
g) Instituttet skal hyppigt gennemføre omfattende stresstestprogrammer, herunder omvendte stresstest,
som indbefatter interne risikomålingsmodeller; resultaterne af disse stresstest skal analyseres af den øver-
ste ledelse mindst en gang om måneden og være i overensstemmelse med de retningslinjer og rammer,
som ledelsen har godkendt; instituttet skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis resultaterne af
disse stresstest afslører uforholdsmæssige tab fra instituttets handelsaktiviteter under visse omstændighe-
der.
h) Instituttet skal foretage en uafhængig gennemgang af sine interne risikomålingsmodeller enten som
led i sin regelmæssige interne revision eller ved at give en tredjepart til opgave at gennemføre denne
gennemgang, der skal foretages på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde.
I forbindelse med første afsnit, litra h), er en tredjepart en virksomhed, som leverer revisions- og
konsulenttjenester til institutterne, og som råder over medarbejdere, der har tilstrækkelige færdigheder og
kompetencer på området for markedsrisiko i forbindelse med handelsaktiviteter.
2. Den gennemgang, som er omhandlet i stk. 1, litra h), skal omfatte både handelsfunktionens og den uaf-
hængige risikokontrolfunktions aktiviteter. Instituttet skal mindst en gang årligt foretage en gennemgang
af risikostyringsprocessen som helhed. Gennemgangen skal se nærmere på følgende:
a) hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringsmodellen og -processen samt organisationen af
risikokontrolfunktionen er fyldestgørende
b) hvorledes risikovurderingerne integreres i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesrapporteringen
fungerer fyldestgørende
c) de processer, som instituttet anvender ved godkendelse af de risikoberegningsmodeller og værdiansæt-
telsessystemer, der anvendes af personalet i handelsfunktioner og administrationsfunktioner
d) de risici, der tages højde for i modellen, nøjagtigheden og hensigtsmæssigheden af risikomålingssyste-
met og valideringen af eventuelle større ændringer i den interne risikomålingsmodel
e) hvorvidt opgørelsen af positioner er nøjagtig og fuldstændig, hvorvidt volatilitets- og korrelationsskøn-
nene er nøjagtige og hensigtsmæssige, hvorvidt vurderingen og beregningen af risikofølsomheden er
nøjagtig, og hvorvidt generering af tilnærmede værdier er nøjagtig og hensigtsmæssig, når de foreliggen-
de data er utilstrækkelige til at opfylde kravene i dette kapitel
f) den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges
til den interne risikomålingsmodel, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informations-
kilder er uafhængige
g) den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af »backtesting«-krav og krav vedrørende
fordeling af overskud og tab, som foretages med henblik på at vurdere dets interne risikomålingsmodel-
lers nøjagtighed
h) når gennemgangen foretages af en tredjepart i henhold til stk. 1, litra h), bekræftelsen af, at den interne
kontrolproces, der er beskrevet i artikel 325bj, opfylder sit mål.
3. Institutterne ajourfører de teknikker og fremgangsmåder, de anvender i forbindelse med de interne
risikomålingsmodeller, der er anvendt med henblik på dette kapitel, for at tage hensyn til udviklingen af
nye teknikker og bedste praksis for så vidt angår disse interne risikomålingsmodeller.
Artikel 325bj
169
Intern validering
1. Institutterne skal indføre procedurer, der sikrer, at interne risikomålingsmodeller, der anvendes med
henblik på dette kapitel, er tilstrækkeligt valideret af parter, der er passende kvalificeret, og som er uaf-
hængige af udviklingsproceduren, for at sikre, at sådanne modeller er velfungerende og tager tilstrækkelig
højde for alle væsentlige risici.
2. Institutterne foretager valideringen omhandlet i stk. 1 under følgende omstændigheder:
a) når interne risikomålingsmodeller først udvikles og derefter ændres væsentligt
b) med regelmæssige mellemrum og i forbindelse med væsentlige strukturelle ændringer af markedet
eller ændringer i porteføljens sammensætning, som kan medføre, at den interne risikomålingsmodel ikke
længere er hensigtsmæssig.
3. Valideringen af et instituts interne risikomålingsmodeller må ikke begrænses til »backtesting« og krav
vedrørende fordeling af overskud og tab, men skal som et minimum omfatte følgende:
a) test, der bekræfter, at de forudsætninger, som den interne model baseres på, er hensigtsmæssige og ikke
resulterer i, at risikoen undervurderes eller overvurderes
b) ud over de obligatoriske »backtesting«-programmer egne interne modelvalideringstest, herunder
»backtesting«, af de risici og strukturer, der kendetegner deres porteføljer
c) anvendelsen af hypotetiske porteføljer for at sikre, at den interne risikomålingsmodel kan tage hensyn
til de særlige strukturelle faktorer, der måtte vise sig, f.eks. væsentlige basisrisici og koncentrationsrisici
eller risici i forbindelse med anvendelsen af referenceværdier.
Artikel 325bk
Beregning af det stressscenariebaserede risikomål
1. Det stressscenariebaserede risikomål for en ikkemodellerbar risikofaktor er det tab, der opstår inden
for alle positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for
valutakursrisiko eller råvarerisiko, som omfatter den pågældende ikkemodellerbare risikofaktor, når et
ekstremt fremtidigt stødscenario anvendes på denne risikofaktor.
2. Institutterne udarbejder hensigtsmæssige ekstreme fremtidige stødscenarier for alle ikkemodellerbare
risikofaktorer på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) hvordan institutterne skal udarbejde de ekstreme fremtidige stødscenarier, der finder anvendelse på
ikkemodellerbare risikofaktorer, og hvordan de skal anvende disse ekstreme fremtidige stødscenarier på
disse risikofaktorer
b) et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario for hver bred underkategori for risikofaktorer,
som er anført i tabel 2 i artikel 325bd, som institutterne kan anvende, når de ikke kan udarbejde et
ekstremt fremtidigt stødscenario i overensstemmelse med dette afsnits litra a), eller som de kompetente
myndigheder kan pålægge instituttet at anvende, hvis disse myndigheder ikke er tilfredse med det
ekstreme fremtidige stødscenario, som instituttet har udarbejdet
c) de omstændigheder, hvorunder institutter kan beregne et stressscenariebaseret risikomål for mere end
en ikkemodellerbar risikofaktor
170
d) hvordan institutter skal aggregere de stressscenariebaserede risikomål for alle de ikkemodellerbare
risikofaktorer, der indgår i deres positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbehold-
ningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko.
Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA hensyn til kravet
om, at niveauet af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici for en ikkemodellerbar risikofaktor, jf.
denne artikel, skal være lige så højt som det niveau af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici, der
ville være blevet beregnet i henhold til dette kapitel, hvis denne risikofaktor var modellerbar.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. september 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Afdeling 3
Intern model for misligholdelsesrisiko
Artikel 325bl
Anvendelsesområde for den interne model for misligholdelsesrisiko
1. Alle et instituts positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse som
omhandlet i artikel 325az, stk. 2, er omfattet af et kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko,
hvor de pågældende positioner indeholder mindst én risikofaktor, som er henført til de brede risikofaktor-
kategorier »aktie« eller »kreditspænd« i henhold til artikel 325bd, stk. 1. Dette kapitalgrundlagskrav, som
forøges i forhold til de risici, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene omhandlet i artikel 325ba, stk. 1,
beregnes ved hjælp af instituttets interne model for misligholdelsesrisiko. Denne model skal overholde de
krav, der er fastlagt i denne afdeling.
2. For hver af de positioner, der er omhandlet i stk. 1, identificerer instituttet en udsteder af handlede
gælds- eller aktieinstrumenter relateret til mindst én risikofaktor.
Artikel 325bm
Tilladelse til at anvende en intern model for misligholdelsesrisiko
1. De kompetente myndigheder giver et institut tilladelse til at anvende en intern model for misligholdel-
sesrisiko til at beregne kapitalgrundlagskravene omhandlet i artikel 325ba, stk. 2, for alle positioner i
handelsbeholdningen omhandlet i artikel 325bl, som er tildelt en handelsenhed, for hvilken den interne
model for misligholdelsesrisiko opfylder kravene i artikel 325bi, 325bj, 325bn, 325bo og 325bp.
2. Når et instituts handelsenhed, som har fået tildelt mindst én af positionerne i handelsbeholdningen
omhandlet i artikel 325bl, ikke opfylder kravene i stk. 1, beregnes kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko for alle positioner i den pågældende handelsenhed, efter den metode, der er beskrevet i
kapitel 1a.
Artikel 325bn
Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko ved anvendelse af en intern model for mis-
ligholdelsesrisiko
171
1. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko ved hjælp af en intern
model for misligholdelsesrisiko for porteføljen bestående af alle de positioner i handelsbeholdningen, der
er omhandlet i artikel 325bl, således:
a) Kapitalgrundlagskravene skal være lig med en value-at-risk-værdi, der måler potentielle tab i porteføl-
jens markedsværdi som følge af udstederes misligholdelse i forbindelse med disse positioner ved et 99,9
%- konfidensinterval over en periode på et år.
b) Det potentielle tab, der er omhandlet i litra a), er et direkte eller indirekte tab inden for en positions
markedsværdi som følge af udstedernes misligholdelse, og som forøges i forhold til tab, der allerede
er indregnet i den aktuelle værdiansættelse af positionen; misligholdelse fra udstedere af aktiepositioner
gengives ved, at værdien af udstedernes aktiekurser sættes til nul.
c) Institutterne fastsætter misligholdelseskorrelationer mellem forskellige udstedere på grundlag af en vel-
fungerende metode med objektive historiske data om markedskreditspænd eller aktiekurser, som dækker
en periode på mindst ti år, der omfatter den stressperiode, som instituttet har angivet i henhold til artikel
325bc, stk. 2; beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem forskellige udstedere kalibreres efter
en tidshorisont på et år.
d) I den interne model for misligholdelsesrisiko forudsættes en position konstant for en etårig periode.
2. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko ved hjælp af en intern
model for misligholdelsesrisiko, jf. stk. 1, mindst en gang om ugen.
3. Uanset stk. 1, litra a) og c), kan et institut erstatte tidshorisonten på et år med en tidshorisont på 60 dage
med henblik på at beregne misligholdelsesrisikoen i forbindelse med nogle af eller alle aktiepositionerne,
hvis det er relevant. I dette tilfælde skal beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem aktiekurser
og sandsynlighed for misligholdelse stemme overens med en tidshorisont på 60 dage, og beregningen af
misligholdelseskorrelationer mellem aktiekurser og obligationskurser skal foretages med en tidshorisont
på et år.
Artikel 325bo
Indregning af afdækning i en intern model for misligholdelsesrisiko
1. Institutterne kan indregne afdækninger i deres interne model for misligholdelsesrisiko, og de kan
modregne positioner, når lange og korte positioner refererer til samme finansielle instrument.
2. Institutterne kan i deres interne model for misligholdelsesrisiko kun indregne afdæknings- eller diversi-
ficeringsvirkninger af lange og korte positioner med forskellige instrumenter eller forskellige værdipapi-
rer med samme låntager samt lange og korte positioner med forskellige udstedere ved udtrykkeligt at
modelberegne lange og korte positioner brutto i de forskellige instrumenter, herunder modelberegning af
basisrisici mellem forskellige udstedere.
3. Institutterne tager i deres interne model for misligholdelsesrisiko højde for væsentlige risici mellem et
afdækningsinstrument og det afdækkede instrument, som måtte opstå i intervallet mellem afdækningsin-
strumentets løbetid og tidshorisonten på et år, og potentialet for væsentlige basisrisici i afdækningsstrate-
gier, der skyldes forskelle i produkttype, rangorden i kapitalstrukturen, intern eller ekstern rating, løbetid,
emissionstidspunkt og andre forskelle. Institutterne indregner kun et afdækningsinstrument, hvis den kan
opretholdes, selv om låntager nærmer sig en kredithændelse eller anden hændelse.
Artikel 325bp
172
Særlige krav til en intern model for misligholdelsesrisiko
1. Den interne model for misligholdelsesrisiko, som er omhandlet i artikel 325bm, stk. 1, skal kunne
modelberegne enkelte udstederes misligholdelse og flere udstederes samtidige misligholdelse og tage
højde for virkningen af disse misligholdelser på markedsværdierne for de positioner, som denne model
anvendes på. Til dette formål modelberegnes hver enkelt udsteders misligholdelse ved hjælp af to typer
systematiske risikofaktorer.
2. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal afspejle konjunkturudviklingen, herunder den indbyr-
des afhængighed mellem inddrivelsesraterne og de systematiske risikofaktorer, der er omhandlet i stk. 1.
3. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal tage højde for den ikkelineære effekt af optioner og
andre positioner med væsentlig ikkelineær udvikling hvad angår prisudsving. Institutter skal også tage
behørigt hensyn til omfanget af den modelrisiko, der er forbundet med værdiansættelse og estimering af
prisrisici i forbindelse med disse produkter.
4. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal være baseret på objektive og ajourførte data.
5. Med henblik på at simulere udstederes misligholdelse i den interne model for misligholdelsesrisiko skal
institutternes estimater over sandsynligheden for misligholdelse opfylde følgende krav:
a) sandsynligheden for misligholdelse skal være mindst 0,03 %
b) sandsynligheden for misligholdelse skal baseres på en tidshorisont på et år, medmindre andet er anført i
denne afdeling
c) sandsynligheden for misligholdelse måles ved hjælp af data, der er observeret i en historisk periode på
mindst fem år, over tidligere faktiske misligholdelser og meget store fald i markedspriserne svarende til
misligholdelseshændelser, enten alene eller i kombination med aktuelle markedspriser; sandsynligheden
for misligholdelse beregnes ikke alene ud fra aktuelle markedspriser
d) et institut, som har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden for misligholdelse i henhold til afsnit
II, kapitel 3, afdeling 1, anvender den metode, der er fastsat deri, til at beregne sandsynligheden for
misligholdelse
e) et institut, som ikke har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden for misligholdelse i henhold til
afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, udvikler en intern metode eller anvender eksterne kilder til at estimere
sandsynligheden for misligholdelse; i begge situationer skal estimaterne over sandsynligheden for mislig-
holdelse være i overensstemmelse med kravene i denne artikel.
6. Med henblik på at simulere udstederes misligholdelse i den interne model for misligholdelsesrisiko skal
institutternes estimater over tab givet misligholdelse opfylde følgende krav:
a) tab givet misligholdelse er estimeret til en nedre grænse på 0 %
b) det estimerede tab givet misligholdelse skal afspejle hver positions rangorden
c) et institut, som har fået tilladelse til at estimere tab givet misligholdelse i henhold til afsnit II, kapitel 3,
afdeling 1, anvender den metode, der er fastsat deri, til at beregne det estimerede tab givet misligholdelse
d) et institut, som ikke har fået tilladelse til at estimere tab givet misligholdelse i henhold til afsnit II,
kapitel 3, afdeling 1, udvikler en intern metode eller anvender eksterne kilder til at estimere tab givet mis-
ligholdelse; i begge situationer skal estimaterne over tab givet misligholdelse være i overensstemmelse
med kravene i denne artikel.
173
7. Som led i den uafhængige gennemgang og validering af de interne modeller, de anvender med
henblik på dette kapitel, herunder med henblik på risikomålingssystemet, træffer institutterne følgende
foranstaltninger:
a) de sikrer, at deres modelmetode for korrelationer og prisudsving passer til deres porteføljesammensæt-
ning, bl.a. hvad angår valg og vægtning af de systematiske risikofaktorer i modellen
b) de gennemfører en række stresstest, herunder følsomhedsanalyser og scenarieanalyser, til vurdering
af den interne model for misligholdelses kvalitative og kvantitative egenskaber, især med hensyn til
behandlingen af koncentrationer, og
c) de anvender passende kvantitativ validering med de relevante interne modelbenchmarks.
De i litra b) omhandlede test må ikke være begrænset til tidligere oplevede hændelser.
8. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal i tilstrækkelig grad afspejle udstederkoncentrationer
og koncentrationer, der kan opstå i og mellem produktklasser under stress.
9. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal være i overensstemmelse med instituttets interne
risikostyringsmetoder til identificering, måling og styring af handelsrisici.
10. Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer til fastlæggelse af antagelser for
korrelationer mellem forskellige udstedere i forbindelse med misligholdelse i henhold til artikel 325bn,
stk. 1, litra c), og det foretrukne valg af metoder til estimering af sandsynligheden for misligholdelse, jf.
stk. 5, litra e), og tab givet misligholdelse, jf. stk. 6, litra d).
11. Institutterne skal dokumentere deres interne modeller, således at deres korrelationsantagelser og andre
modelantagelser er klare for de kompetente myndigheder.
12. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
krav, der skal opfyldes af et instituts interne metode eller eksterne kilder til estimering af sandsynligheden
for misligholdelse og tab givet misligholdelse i henhold til stk. 5, litra e), og stk. 6, litra d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. september 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
91) I artikel 384, stk. 1, affattes definitionen af
således:
» = den samlede værdi af modpart »i«s modpartsrisiko (sammenlagt på tværs af dens nettinggrup-
per), herunder virkningen af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med metoderne i afdeling 3-6 i afsnit
II, kapitel 6, der anvendes på beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisiko for den
pågældende modpart.«
92) Artikel 385 affattes således:
»Artikel 385
Alternativer til anvendelse af CVA-metoder til beregning af kapitalgrundlagskrav
174
Som alternativ til artikel 384 kan institutter, der anvender den oprindelige eksponeringsmetode, jf. artikel
282, for så vidt angår de instrumenter, der er nævnt i artikel 382, stk. 1, og med forbehold af forudgående
samtykke fra den kompetente myndighed, anvende en multiplikationsfaktor på 10 på de fremkomne beløb
af risikovægtede eksponeringer, når det gælder modpartskreditrisikoen ved disse eksponeringer, i stedet
for at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko.«
93) Artikel 390 affattes således:
»Artikel 390
Beregning af eksponeringsværdien
1. De samlede eksponeringer mod en gruppe af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at addere
eksponeringerne mod de enkelte kunder i denne gruppe.
2. De samlede eksponeringer mod enkelte kunder beregnes ved at addere eksponeringerne i handelsbe-
holdningen og eksponeringerne uden for handelsbeholdningen.
3. For eksponeringer i handelsbeholdningen kan institutter:
a) modregne deres lange positioner og korte positioner i de samme finansielle instrumenter udstedt af
en given kunde med nettopositionen i hvert af de forskellige instrumenter, som beregnes efter metoderne
fastlagt i tredje del, afsnit IV, kapitel 2
b) kun modregne deres lange positioner og korte positioner i forskellige finansielle instrumenter udstedt
af en given kunde, hvis det finansielle instrument, der ligger under en kort position, er efterstillet det
finansielle instrument, der ligger under en lang position, eller hvis de underliggende instrumenter har
samme rangorden.
Med henblik på litra a) og b) kan finansielle instrumenter henføres til undergrupper på grundlag af
forskellige rangordener med henblik på at fastlægge positioners relative rangorden.
4. Institutterne beregner eksponeringsværdierne af derivatkontrakterne anført i bilag II og af kreditderivat-
kontrakter, der indgås direkte med en kunde efter en af de metoder, der er beskrevet i tredje del, afsnit II,
kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, alt efter hvad der er relevant. Eksponeringer, der følger af transaktioner som
omhandlet i artikel 378, 379 og 380, beregnes på den måde, der er fastsat i disse artikler.
Institutter skal også følge principperne i artikel 299, når de beregner eksponeringsværdien af de kontrak-
ter, der er omhandlet i første afsnit, hvis de pågældende kontrakter er opført i handelsbeholdningen.
Uanset første afsnit kan institutter med tilladelse til at anvende de metoder, der er omhandlet i tredje del,
afsnit II, kapitel 4, afdeling 4, og tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, anvende disse metoder til
beregning af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner.
5. Til den samlede eksponering mod en kunde lægger institutterne de eksponeringer, der opstår som
følge af de derivatkontrakter, der er anført i bilag II, og kreditderivatkontrakter, hvis kontrakten ikke er
indgået direkte med denne kunde, men det underliggende gælds- eller aktieinstrument er udstedt af den
pågældende kunde.
6. Eksponeringerne omfatter ikke:
a) ved valutatransaktioner: eksponeringer, som er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling i et
tidsrum på to arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted
175
b) ved køb eller salg af værdipapirer: eksponeringer, der er indgået i forbindelse med den almindelige
afvikling i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted, eller værdipapirerne er leveret,
alt efter hvilken dato der ligger først
c) ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling i en hvilken
som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og deponering af finansielle
instrumenter til kunder: forsinket modtagelse af finansiering og andre eksponeringer, der opstår som følge
af kundeaktivitet, og som ikke varer længere end til den følgende arbejdsdag
d) ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling i en hvilken
som helst valuta og korrespondentbank: intradageksponeringer mod institutter, der yder disse tjenester
e) eksponeringer, der fratrækkes egentlige kernekapitalposter eller hybride kernekapitalposter i henhold til
artikel 36 og 56, eller andre fradrag fra disse poster, som reducerer soliditetsgraden.
7. For at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder
i forbindelse med kunder, som instituttet har eksponeringer mod gennem de i artikel 112, litra m) og
o), nævnte transaktioner eller gennem andre transaktioner, når der er en eksponering mod underliggende
aktiver, skal et institut vurdere de underliggende eksponeringer under hensyntagen til den økonomiske
substans i transaktionsstrukturen og de risici, der er forbundet med selve transaktionsstrukturen, for at
fastslå, om den udgør en yderligere eksponering.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) de betingelser og metoder, der skal anvendes til at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller
en gruppe af indbyrdes forbundne kunder for de typer af eksponeringer, der er omhandlet i stk. 7
b) de betingelser, hvorunder transaktionsstrukturen, jf. stk. 7, ikke udgør en yderligere eksponering.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
9. Med henblik på stk. 5 udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at
præcisere, hvordan de eksponeringer, der opstår som følge af derivatkontrakter anført i bilag II og
kreditderivatkontrakter, skal fastlægges, hvis kontrakten ikke er indgået direkte med en kunde, men
det underliggende gælds- eller aktieinstrument er udstedt af den pågældende kunde, således at de kan
indregnes i eksponeringerne mod kunden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. marts 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
94) I artikel 391 tilføjes følgende stykke:
»Med henblik på stk. 1 kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter og efter undersøgelses-
proceduren i artikel 464, stk. 2, vedtage afgørelser om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og
reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.«
176
95) Artikel 392 affattes således:
»Artikel 392
Definition af en stor eksponering
Et instituts eksponering mod en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder betragtes som
en stor eksponering, når eksponeringens værdi udgør 10 % eller mere af instituttets kernekapital.«
96) Artikel 394 affattes således:
»Artikel 394
Indberetningskrav
1. Institutterne indberetter følgende oplysninger til deres kompetente myndigheder for hver stor ekspone-
ring, de besidder, herunder store eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1:
a) identiteten af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et institut har en stor
eksponering mod
b) eksponeringsværdien, inden der tages hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion, såfremt det er
relevant
c) typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes
d) eksponeringsværdien efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion beregnet med henblik på
artikel 395, stk. 1, når det er relevant.
Institutter, der er omfattet af tredje del, afsnit II, kapitel 3, indberetter deres 20 største eksponeringer til
deres kompetente myndigheder på konsolideret niveau, eksklusive de eksponeringer, der ikke er omfattet
af artikel 395, stk. 1.
Institutterne indberetter også eksponeringer med en værdi, der overstiger eller er lig med 300 mio. EUR,
men som udgør mindre end 10 % af instituttets kernekapital, til deres kompetente myndigheder på
konsolideret niveau.
2. Ud over de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger indberetter institutterne følgende oplys-
ninger til deres kompetente myndigheder vedrørende deres ti største eksponeringer mod institutter på
konsolideret niveau og deres ti største eksponeringer mod enheder i skyggebanksektoren, som udfører
bankvirksomhed uden for de regulerede rammer på konsolideret niveau, herunder store eksponeringer, der
ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1:
a) identiteten af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et institut har en stor
eksponering mod
b) eksponeringsværdien, inden der tages hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion, såfremt det er
relevant
c) typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes
d) eksponeringsværdien efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion beregnet med henblik på
artikel 395, stk. 1, når det er relevant.
177
3. Institutterne indberetter de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til deres kompetente myndighe-
der mindst hvert halve år.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriteri-
erne for at identificere enheder i skyggebanksektoren, som er omhandlet i stk. 2.
Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA hensyn til
den internationale udvikling og internationalt fastlagte standarder vedrørende skyggebanksektoren og
undersøger:
a) om forbindelsen til en enhed eller en gruppe enheder kan medføre risici for instituttets solvens eller
likviditetsposition
b) om enheder, der er omfattet af solvens- eller likviditetskrav svarende til de krav, der er fastsat i
denne forordning og direktiv 2013/36/EU, helt eller delvis bør fritages fra de i stk. 2 omhandlede
indberetningskrav vedrørende enheder i skyggebanksektoren.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
97) Artikel 395 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Et institut må ikke, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstem-
melse med artikel 399-403, påtage sig en eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder, hvis størrelse overstiger 25 % af dets kernekapital. Er kunden et institut, eller omfatter
gruppen af indbyrdes forbundne kunder et eller flere institutter, må denne størrelse ikke overstige 25 %
af instituttets kernekapital eller 150 mio. EUR, idet det er den højeste størrelse, der gælder, forudsat at
summen af eksponeringsværdierne, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i
overensstemmelse med artikel 399-403, mod alle de indbyrdes forbundne kunder, som ikke er institutter,
ikke overstiger 25 % af instituttets kernekapital.
Overstiger beløbet på 150 mio. EUR 25 % af instituttets kernekapital, må eksponeringsværdien, efter at
der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med denne forordnings
artikel 399-403, ikke overstige en rimelig grænse i forhold til instituttets kernekapital. Denne grænse fast-
sættes af instituttet i overensstemmelse med de i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU omhandlede politikker
og procedurer for at håndtere og kontrollere koncentrationsrisiko. Grænsen må ikke overstige 100 % af
instituttets kernekapital.
De kompetente myndigheder kan fastsætte en lavere grænse end 150 mio. EUR og skal i så fald
underrette EBA og Kommissionen herom.
Uanset dette stykkes første afsnit må et G-SII, ikke indgå en eksponering mod et andet G-SII eller
et tredjelands-G-SII, hvis værdi, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i
overensstemmelse med artikel 399-403, overstiger 15 % af dets kernekapital. En sådan grænse overholdes
af et G-SII senest 12 måneder efter den dato, hvor det blev udpeget som et G-SII. Har G-SII᾽et en
eksponering mod et andet institut eller en anden gruppe, der bliver udpeget som et G-SII eller som et
178
tredjelands-G-SII, overholdes en sådan grænse af det senest 12 måneder fra den dato, hvor det andet
institut eller den anden gruppe blev udpeget som et G-SII eller som et tredjelands-G-SII.«
b) Stk. 5 affattes således:
»5. De i denne artikel fastsatte grænser kan overskrides for eksponeringer i instituttets handelsbeholdning,
hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) eksponeringen uden for handelsbeholdningen mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes
forbundne kunder overstiger ikke den grænse, der er fastsat i stk. 1, idet denne grænseberegnes med
reference til kernekapitalen, således at overskridelsen alene vedrører handelsbeholdningen
b) instituttet opfylder et yderligere kapitalgrundlagskrav for den del af eksponeringen, der overskrider den
i denne artikels stk. 1 fastsatte grænse, der beregnes i henhold til artikel 397 og 398
c) eksponeringen i handelsbeholdningen mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne
kunder overstiger ikke 500 % af instituttets kernekapital, når der er gået 10 dage eller mindre siden
overskridelsen omhandlet i litra b)
d) overskridelser, der har varet i mere end ti dage, overstiger ikke tilsammen 600 % af instituttets
kernekapital.
Hver gang grænsen er overskredet, indberetter instituttet straks overskridelsens omfang og navnet på den
pågældende kunde og, hvor det er relevant, navnet på gruppen af indbyrdes forbundne kunder til de
kompetente myndigheder.«
98) Artikel 396 ændres således:
a) Stk. 1 ændres således:
i) Andet afsnit affattes således:
»Hvis det beløb på 150 mio. EUR, der er omhandlet i artikel 395, stk. 1, finder anvendelse, kan de kom-
petente myndigheder tillade, at grænsen på 100 % af instituttets kernekapital overskrides i individuelle
tilfælde.«
ii) Følgende afsnit tilføjes:
»Når en kompetent myndighed i de særlige tilfælde, der er omhandlet i dette stykkes første og andet
afsnit, tillader et institut at overskride den grænse, der er nævnt i artikel 395, stk. 1, i en periode på
mere end tre måneder, forelægger instituttet en plan for rettidig fornyet overholdelse af grænsen, der er
tilfredsstillende for den kompetente myndighed, og gennemfører denne plan inden for den frist, som er
aftalt med den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed overvåger gennemførelsen af planen
og kræver om nødvendigt en hurtigere fornyet overholdelse.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»3. Med henblik på stk. 1 udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr.
1093/2010 retningslinjer med henblik på at præcisere, hvordan de kompetente myndigheder kan fastslå:
a) de særlige tilfælde, der er omhandlet i denne artikels stk. 1
b) den tid, der anses for hensigtsmæssig for så vidt angår fornyet overholdelse
179
c) de foranstaltninger, som skal træffes for at sikre rettidig fornyet overholdelse fra instituttets side.«
99) I artikel 397, tabel 1, kolonne 1, erstattes udtrykket »det justerede kapitalgrundlag« med udtrykket
»kernekapitalen«.
100) Artikel 399 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Et institut anvender en teknik til kreditrisikoreduktion ved beregning af en eksponering, hvis det har
anvendt denne teknik til at beregne kapitalkrav vedrørende kreditrisiko i henhold til med tredje del, afsnit
II, såfremt denne kreditrisikoreduktionsteknik opfylder betingelserne i denne artikel.
Med henblik på artikel 400-403 omfatter udtrykket »garanti« kreditderivater, der er anerkendt i medfør af
tredje del, afsnit II, kapitel 4, bortset fra credit linked notes.«
b) Stk. 3 affattes således:
»3. Kreditrisikoreduktionsteknikker, som kun er tilgængelige for institutter, der anvender en af IRB-meto-
derne, kan ikke anvendes til at reducere eksponeringsværdierne i forbindelse med store eksponeringer,
medmindre der er tale om eksponeringer sikret ved fast ejendom i henhold til artikel 402.«
101) Artikel 400 ændres således:
a) I stk. 1, første afsnit, foretages følgende ændringer:
i) Litra j) affattes således:
»j) clearingmedlemmers handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til kvalificerede centra-
le modparter«.
ii) Følgende litraer indsættes:
»l) kunders handelseksponeringer som omhandlet i artikel 305, stk. 2 eller 3
m) beholdninger hos afviklingsenheder eller deres datterselskaber, der ikke selv er afviklingsenheder, af
de kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver, der er omhandlet i artikel 45f, stk. 2,
i direktiv 2014/59/EU, og som er udstedt af en af følgende enheder:
i) andre enheder, der tilhører den samme afviklingskoncern, for så vidt angår afviklingsenheder
ii) det pågældende datterselskabs datterselskaber, der tilhører den samme afviklingskoncern, for så vidt
angår en afviklingsenheds datterselskaber, der ikke selv er afviklingsenheder
n) eksponeringer, der opstår som følge af et minimumsværditilsagn, der opfylder alle betingelserne i
artikel 132c, stk. 3.«
b) Stk. 2 ændres således:
i) Litra c) affattes således:
»c) eksponeringer, som et institut har, herunder via kapitalinteresser eller andre interesser, mod sit
moderselskab, mod moderselskabets øvrige datterselskaber eller mod sine egne datterselskaber og kvali-
180
ficerende kapitalandele, for så vidt disse selskaber falder ind under det tilsyn på konsolideret niveau,
som instituttet selv er underlagt i overensstemmelse med denne forordning, direktiv 2002/87/EF eller
tilsvarende regler i et tredjeland; eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de
er undtaget fra denne forordnings artikel 395, stk. 1, eller ej, som eksponeringer mod en tredjepart«.
ii) Litra k) affattes således:
»k) eksponeringer i form af en sikkerhed eller en garanti for boliglån stillet af en anerkendt udbyder af
kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der kan henføres til en kreditrating, som er mindst den laveste af
følgende:
i) kreditkvalitetstrin 2
ii) det kreditkvalitetstrin, der svarer til statens rating for udenlandsk valuta i den medlemsstat, hvor
hovedkvarteret for udbyderen af kreditrisikoafdækning er beliggende«.
iii) Følgende litra tilføjes:
»l) eksponeringer i form af en garanti for offentligt støttede eksportkreditter stillet af et eksportkreditagen-
tur, der kan henføres til en kreditrating, som er mindst den laveste af følgende:
i) kreditkvalitetstrin 2
ii) det kreditkvalitetstrin, der svarer til statens rating for udenlandsk valuta i den medlemsstat, hvor
eksportkreditagenturerts hovedsæde er beliggende.«
c) Stk. 3, andet afsnit, affattes således:
»De kompetente myndigheder underretter EBA om, hvorvidt de agter at benytte en af de fritagelser, der er
omhandlet i stk. 2, i overensstemmelse med litra a) og b) i nærværende stykke, og begrunder anvendelsen
af disse fritagelser over for EBA.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Samtidig anvendelse af mere end én fritagelse, jf. stk. 1 og 2, på den samme eksponering tillades
ikke.«
102) Artikel 401 affattes således:
»Artikel 401
Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktionsteknikker
1. Til beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, kan et institut benytte
den fuldt justerede størrelse af eksponeringen (E*) som beregnet efter tredje del, afsnit II, kapitel 4, under
hensyntagen til kreditrisikoreduktionen, volatilitetsjusteringer og eventuelt manglende løbetidsmatch om-
handlet i nævnte kapitel.
2. Med undtagelse af institutter, der anvender den enkle metode for finansielle sikkerheder, skal institutter
med henblik på stk. 1 anvende den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, uanset hvilken
metode de har anvendt til beregning af kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditrisiko.
181
Uanset stk. 1 kan institutter med tilladelse til at anvende de metoder, der er omhandlet i tredje del, afsnit
II, kapitel 4, afdeling 4, og tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, anvende disse metoder til beregning
af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner.
3. Ved beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, gennemfører
institutterne regelmæssige stresstest af deres kreditrisikokoncentrationer, herunder vedrørende realisati-
onsværdien af modtaget sikkerhedsstillelse.
Disse regelmæssige stresstest, som er omhandlet i første afsnit, skal håndtere risici, der hidrører fra poten-
tielle ændringer i markedsforholdene, som kunne få en negativ indvirkning på instituttets kapitalgrundlag,
og risici, der hidrører fra afhændelsen af sikkerhedsstillelse i stresssituationer.
De stresstest, der gennemføres, skal være tilstrækkelige og hensigtsmæssige til vurdering af disse risici.
Institutterne skal inkludere følgende i deres strategier for håndtering af koncentrationsrisiko:
a) politikker og procedurer for håndtering af risici hidrørende fra manglende løbetidsmatch mellem
eksponeringer og en eventuel kreditrisikoafdækning af sådanne eksponeringer
b) politikker og procedurer for koncentrationsrisiko hidrørende fra anvendelsen af kreditrisikoreduktions-
teknikker, navnlig fra store indirekte krediteksponeringer, f.eks. eksponeringer mod en enkelt udsteder af
værdipapirer, der er accepteret som sikkerhedsstillelse.
4. Hvis et institut reducerer en eksponering mod en kunde ved anvendelse af en anerkendt kreditrisikore-
duktionsteknik i henhold til artikel 399, stk. 1, skal instituttet på den måde, der er fastsat i artikel 403,
anse den del af eksponeringen, hvormed eksponeringen mod kunden er blevet reduceret, som knyttet til
udbyderen af kreditrisikoafdækning og ikke til kunden.«
103) Artikel 402, stk. 1 og 2 affattes således:
»1. Til brug for beregningen af eksponeringsværdier med henblik på artikel 395 kan institutter, undtagen
hvis det i henhold til gældende national ret er forbudt, nedsætte værdien af en eksponering eller dele af
en eksponering, der er fuldt sikret ved beboelsesejendom, i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1,
med den pantsatte del af markeds- eller belåningsværdien af den pågældende ejendom, men ikke med
mere end 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien i de medlemsstater, som ved love eller
administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien, såfremt alle
følgende betingelser er opfyldt:
a) medlemsstaternes kompetente myndigheder har undladt at fastsætte en risikovægt, der er højere end 35
%, for eksponeringer eller dele af eksponeringer, der er sikret ved beboelsesejendom, i henhold til artikel
124, stk. 2
b) eksponeringen eller dele af eksponeringen er fuldt sikret ved et af følgende:
i) et eller flere panter i beboelsesejendom eller
ii) en beboelsesejendom i en lejetransaktion, hvor udlejer har fuld ejendomsret til beboelsesejendommen,
og lejeren endnu ikke har benyttet sin købsoption
c) kravene fastsat i artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
2. Til brug for beregningen af eksponeringsværdier med henblik på artikel 395 kan institutter, undtagen
hvis det i henhold til gældende national ret er forbudt, nedsætte værdien af en eksponering eller dele
af en eksponering, der er fuldt sikret ved erhvervsejendom, i overensstemmelse med artikel 126, stk. 1,
182
med den pantsatte del af markeds- eller belåningsværdien af den pågældende ejendom, men ikke med
mere end 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien i de medlemsstater, som ved love eller
administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien, såfremt alle
følgende betingelser er opfyldt:
a) medlemsstaternes kompetente myndigheder har undladt at fastsætte en risikovægt, der er højere end 50
%, for eksponeringer eller dele af eksponeringer, der er sikret ved erhvervsejendom, i henhold til artikel
124, stk. 2
b) eksponeringen er fuldt sikret ved et af følgende:
i) et eller flere panter i kontor- eller andre forretningsejendomme eller
ii) en eller flere kontor- eller andre forretningsejendomme og eksponeringerne vedrører ejendomsleje-
transaktioner
c) kravene i artikel 126, stk. 2, litra a), artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt
d) erhvervsejendommen er fuldt opført.«
104) Artikel 403 affattes således:
»Artikel 403
Substitutionsmetoden
1. Er der af tredjepart stillet sikkerhed for en eksponering mod en kunde, eller er en sådan eksponering
sikret ved sikkerhedsstillelse udstedt af tredjepart, skal et institut:
a) behandle den del af eksponeringen, der er stillet sikkerhed for, som eksponering mod garantistilleren
frem for mod kunden, forudsat at den usikrede eksponering mod garantistilleren ville blive tildelt en
risikovægt svarende til eller lavere end risikovægten af den usikrede eksponering mod kunden i henhold
til tredje del, afsnit II, kapitel 2
b) behandle den del af eksponeringen, hvor sikkerhedsstillelsen er dækket af markedsværdien af den
anerkendte sikkerhedsstillelse, som eksponering mod tredjeparten frem for mod kunden, forudsat at
eksponeringen garanteres ved sikkerhedsstillelse, og hvis den del af eksponeringen, for hvilken der er
stillet sikkerhed, ville blive tildelt en risikovægt svarende til eller lavere end risikovægten af den usikrede
eksponering mod kunden i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2.
Et institut anvender ikke metoden i første afsnit, litra b), når der er manglende match mellem eksponerin-
gens løbetid og beskyttelsens løbetid.
Med henblik på denne del kan et institut anvende både den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstil-
lelse og behandlingen i dette stykkes første afsnit, litra b), men kun når det er tilladt at anvende både den
udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse og den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse
med henblik på artikel 92.
2. Hvis et institut gør brug af stk. 1, litra a),
a) skal det, hvis garantien er denomineret i en anden valuta end den, som eksponeringen er denomineret
i, beregne størrelsen af den eksponering, der anses for dækket, i overensstemmelse med bestemmelserne
183
om behandling af valutamismatch med henblik på ufinansieret kreditrisikoafdækning i tredje del, afsnit II,
kapitel 4
b) skal det behandle et mismatch mellem eksponeringens løbetid og risikoafdækningens løbetid i overens-
stemmelse med bestemmelserne om behandling af manglende løbetidsmatch i tredje del, afsnit II, kapitel
4
c) kan det indregne delvis dækning i overensstemmelse med behandlingen i tredje del, afsnit II, kapitel 4.
3. Med henblik på stk. 1, litra b), kan et institut erstatte beløbet i litra a) i nærværende stykke med beløbet
i litra b) i nærværende stykkes, forudsat at betingelserne fastsat i litra c), d) og e), i nærværende stykke er
opfyldt:
a) instituttets samlede risikoeksponeringsbeløb mod en sikkerhedsstiller på grund af trepartsgenkøbsafta-
ler formidlet af en trepartsagent
b) det fulde beløb af de grænser, instituttet har pålagt trepartsagenten som omhandlet i litra a) at anvende
på de værdipapirer, der er udstedt af sikkerhedsstilleren som omhandlet i det pågældende litra
c) instituttet har bekræftet, at trepartsagenten har iværksat passende garantier til at forhindre overskridel-
ser af grænserne som omhandlet i litra b)
d) den kompetente myndighed har ikke over for instituttet givet udtryk for væsentlige bekymringer
e) summen af beløbet af grænsen som omhandlet i dette stykkes litra b), og instituttets eventuelle øvrige
eksponeringer mod sikkerhedsstilleren overstiger ikke den grænse, der er fastsat i artikel 395, stk. 1.
4. EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer, som
angiver betingelserne for anvendelsen af behandlingen omhandlet i stk. 3, herunder betingelserne for og
hyppigheden af fastsættelsen, overvågningen og revisionen af de grænser, der er omhandlet i stk. 3, litra
b).
EBA offentliggør disse retningslinjer senest den 31. december 2019.«
105) I sjette del affattes overskriften på afsnit I således:
»DEFINITIONER OG LIKVIDITETSKRAV«.
106) Artikel 411 affattes således:
»Artikel 411
Definitioner
I denne del forstås ved:
1) »finansiel kunde«: en kunde, herunder en finansiel kunde, der tilhører en ikkefinansiel koncern, som
udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2013/36/EU, som hovedaktivitet,
eller er et af følgende:
a) et kreditinstitut
b) et investeringsselskab
c) en securitiseringsenhed med særligt formål (»SSPE«)
184
d) en kollektiv investeringsordning (»CIU«)
e) en investeringsordning af den ikkeåbne type
f) et forsikringsselskab
g) et genforsikringsselskab
h) et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
i) et finansieringsinstitut
j) en pensionsordning som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) nr. 648/2012
2) »detailindskud«: en forpligtelse over for en fysisk person SMV, hvis SMV᾽en hører til detailekspone-
ringsklassen efter standardmetoden eller IRB-metoden for kreditrisiko, eller en forpligtelse over for en
virksomhed, der er omfattet af behandlingen i artikel 153, stk. 4, og hvis de samlede indskud fra denne
SMV eller virksomhed på koncernbasis ikke overstiger 1 mio. EUR
3) »personligt investeringsselskab« eller »PIC«: et selskab eller en fond, hvis ejer eller begunstigede
ejer er en fysisk person eller en gruppe af tæt forbundne fysiske personer, som ikke udøver andre
kommercielle, industrielle eller professionelle aktiviteter, og som er oprettet udelukkende med det formål
at forvalte ejerens eller ejernes formue, idet supplerende aktiviteter såsom at adskille ejernes aktiver fra
erhvervsaktiver medregnes hertil, lette overdragelse af aktiver i en familie eller forhindre, at aktiverne
deles op efter et familiemedlems død, forudsat at disse supplerende aktiviteter er omfattet af det primære
formål med forvaltningen af ejernes formue
4) »indskudsmægler«: en fysisk person eller virksomhed, der mod gebyr anbringer indskud fra tredje-
mand, herunder detailindskud og indskud fra selskaber, men eksklusiv indskud fra finansieringsinstitutter,
i kreditinstitutter
5) »ubehæftede aktiver«: aktiver, som ikke er omfattet af juridiske, kontraktlige, reguleringsmæssige
eller andre begrænsninger, der forhindrer instituttet i at afvikle, sælge, overføre, tildele eller generelt
afhænde disse aktiver gennem aftaler om direkte salg eller genkøbsaftaler
6) »ikkeobligatorisk overdækning af sikkerhedsstillelse«: enhver værdi af aktiver, som instituttet ikke
er forpligtet til at knytte til en udstedelse af dækkede obligationer i medfør af lov- eller myndighedskrav,
kontraktlige forpligtelser eller hensyn til markedsdisciplin, navnlig såfremt aktiverne leveres ud over det
juridiske, obligatoriske eller reguleringsmæssige mindstekrav til overdækning af sikkerhedsstillelse, som i
henhold til en medlemsstats eller et tredjelands nationale ret finder anvendelse på dækkede obligationer
7) »krav til aktivdækning«: forholdet mellem aktiver og passiver fastsat i overensstemmelse med en
medlemsstats eller et tredjelands nationale ret med henblik på forbedring af kreditværdighed i forbindelse
med dækkede obligationer
8) »margenlån«: alle lån med sikkerhed, der ydes til kunder med det formål at indtage gearede handels-
positioner
9) »derivatkontrakter«: de derivatkontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater
10) »stress«: en pludselig opstået eller alvorlig forringelse af et instituts solvens eller likviditet som
følge af ændrede markedsforhold eller idiosynkratiske faktorer, der medfører en væsentlig risiko for, at
instituttet ikke kan opfylde sine forpligtelser, i takt med at de forfalder, inden for de næste 30 dage
185
11) »aktiver på niveau 1«: aktiver med særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet, jf. denne
forordnings artikel 416, stk. 1, andet afsnit
12) »aktiver på niveau 2«: aktiver med stor likviditet og høj kreditkvalitet, jf. denne forordnings artikel
416, stk. 1, andet afsnit; aktiver på niveau 2 er yderligere opdelt i aktiver på niveau 2A og 2B som fastsat
i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede forordning
13) »likviditetsbuffer«: de aktiver på niveau 1 og 2, som et institut er i besiddelse af i overensstemmelse
med den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede forordning
14) »udgående nettopengestrømme«: det beløb, som fremkommer ved at trække et instituts indgående
pengestrømme fra dets udgående pengestrømme
15) »indberetningsvaluta«: valutaen i den medlemsstat, hvor det pågældende instituts hovedkontor er
beliggende
16) »factoring«: en aftale mellem en virksomhed (»overdrageren«) og en finansiel enhed (»factoringen-
heden«), ifølge hvilken overdrageren overdrager eller sælger sine fordringer til factoringenheden som
modydelse for, at factoringenheden leverer en eller flere af følgende tjenesteydelser til overdrageren for så
vidt angår de overdragne fordringer:
a) et forskud på en procentdel af beløbet af de overdragne fordringer, som generelt er kortfristede,
ubetingede og uden automatisk fornyelse
b) administration af fordringer, inddrivelse og kreditrisikoafdækning, hvor factoringenheden normalt
administrerer overdragerens tilgodehavender og inddriver fordringerne i factoringenhedens eget navn;
med henblik på afsnit IV behandles factoring som handelsfinansiering
17) »betinget kredit- eller likviditetsfacilitet«: en kredit- eller likviditetsfacilitet, der er uigenkaldelig
eller betinget genkaldelig.«
107) Artikel 412 ændres således:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. Institutterne må ikke dobbelttælle udgående pengestrømme, indgående pengestrømme og likvide
aktiver.
Medmindre andet er angivet i den i artikel 460, stk. omhandlede delegerede retsakt, tælles en post,
hvis den kan tælles i mere end en kategori af udgående pengestrømme, i den kategori af udgående
pengestrømme, der skaber den største kontraktlige udgående pengestrøm for den pågældende post.«
b) Følgende stykke indsættes:
»4a. Den delegerede retsakt, som er omhandlet i artikel 460, stk. 1, finder anvendelse på de kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4.«
108) Artikel 413 og 414 affattes således:
»Artikel 413
Krav vedrørende stabil finansiering
186
1. Institutterne sikrer, at langsigtede aktiver og ikkebalanceførte poster er tilstrækkeligt dækket af en
vifte af forskellige finansieringsinstrumenter, der er stabile under både normale omstændigheder og i
stresssituationer.
2. Bestemmelserne i afsnit III finder kun anvendelse med henblik på at præcisere indberetningsforpligtel-
serne som fastsat i artikel 415, indtil indberetningsforpligtelserne som fastsat i nævnte artikel for net
stable funding ratio, som er omhandlet i afsnit IV, er blevet præciseret og indført i EU-retten.
3. Bestemmelserne i afsnit IV finder anvendelse med henblik på at præcisere kravet vedrørende stabil
finansiering som fastsat i denne artikels stk. 1 og institutternes indberetningsforpligtelser som fastsat i
artikel 415.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for krav vedrørende
stabil finansiering, før de bindende minimumsstandarder for krav vedrørende stabil nettofinansiering som
fastsat i stk. 1 finder anvendelse.
Artikel 414
Opfyldelse af likviditetskrav
Et institut, som ikke opfylder eller ikke forventer at opfylde kravene i artikel 412 eller i artikel 413, stk.
1, herunder i stressede perioder, skal straks underrette de kompetente myndigheder og hurtigst muligt
indgive en plan til de kompetente myndigheder for snarlig tilbagevenden til overholdelse af kravene
i artikel 412 eller artikel 413, stk. 1, alt efter hvad der er relevant. Indtil instituttet igen opfylder
kravene, skal det foretage daglig indberetning af de poster, der er omhandlet i afsnit III, i afsnit IV, i
gennemførelsesretsakterne omhandlet i artikel 415, stk. 3 eller 3a, eller i den delegerede retsakt omhand-
let i artikel 460, stk. 1, alt efter hvad der er relevant, ved hver arbejdsdags afslutning, medmindre de
kompetente myndigheder tillader en mindre hyppig indberetning og en længere indberetningsfrist. De
kompetente myndigheder giver kun sådanne tilladelser på grundlag af instituttets individuelle situation
under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter. De kompetente myndigheder
skal overvåge gennemførelsen af denne genoprettelsesplan og kræve, at en tilbagevenden til overholdelse
af kravene om nødvendigt finder sted hurtigere.«
109) Artikel 415 ændres således:
a) Stk. 1, 2 og 3 affattes således:
»1. Institutterne indberetter de poster, der er omhandlet i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder
omhandlet i denne artikels stk. 3 eller 3a, i afsnit IV og i den delegerede retsakt omhandlet i artikel
460, stk. 1, til de kompetente myndigheder i indberetningsvalutaen, uanset disse posters faktiske denomi-
nering. Indtil indberetningsforpligtelserne og indberetningsformatet for net stable funding ratio, som er
omhandlet i afsnit IV, er blevet præciseret og indført i EU-retten, indberetter institutterne de poster, der
er omhandlet i afsnit III, til de kompetente myndigheder i indberetningsvalutaen, uanset disse posters
faktiske denominering.
Indberetning foretages mindst hver måned for de poster, der er omhandlet i den delegerede retsakt
omhandlet i artikel 460, stk. 1, og mindst hvert kvartal for de poster, der er omhandlet i afsnit III og IV.
2. Et institut indberetter separat til de kompetente myndigheder de poster, der er omhandlet i de gennem-
førelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i denne artikels stk. 3 eller 3a og i afsnit III, indtil
indberetningsforpligtelserne og indberetningsformatet for net stable funding ratio, som er omhandlet i
187
afsnit IV, er blevet præciseret og indført i EU-retten, i afsnit IV samt i den delegerede retsakt omhandlet i
artikel 460, stk. 1, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med følgende:
a) når posterne er denomineret i en anden valuta end indberetningsvalutaen, og instituttet har samlede
forpligtelser denomineret i en sådan valuta, der udgør 5 % eller derover af instituttets eller den enkelte
likviditetsundergruppes samlede passiver, ekskl. kapitalgrundlag og ikkebalanceførte poster, foretages
indberetning i denomineringsvalutaen
b) når posterne er denomineret i valutaen i en værtsmedlemsstat, hvor instituttet har en væsentlig
filial, jf. artikel 51 i direktiv 2013/36/EU, og denne værtsmedlemsstat anvender en anden valuta end
indberetningsvalutaen, foretages indberetning i valutaen i den medlemsstat, hvor den væsentlige filial er
beliggende
c) når posterne er denomineret i indberetningsvalutaen, og de samlede forpligtelser i andre valutaer end
indberetningsvalutaen udgør 5 % eller derover af instituttets eller den enkelte likviditetsundergruppes
samlede passiver, ekskl. kapitalgrundlag og ikkebalanceførte poster, foretages indberetning i indberet-
ningsvalutaen.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) ensartede formater og it-løsninger med tilhørende anvisninger for hyppighed samt skærings- og beta-
lingsdatoer; indberetningsformaterne og -hyppigheden skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af institutternes forskellige aktiviteter og skal omfatte den indberetning, der kræves i
henhold til stk. 1 og 2
b) yderligere krævede parametre for likviditetsovervågningen, der giver de kompetente myndigheder
mulighed for at få et omfattende overblik over et instituts likviditetsrisikoprofil, og som skal stå i rimeligt
forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter.
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for de pos-
ter, der er præciseret i litra a), senest den 28. juli 2013, og for de poster, der er præciseret i litra b), senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
b) Følgende stykke indsættes:
»3a. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge,
hvilke yderligere i stk. 3 omhandlede parametre for likviditetsovervågning der finder anvendelse på små
og ikkekomplekse institutter.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
110) Artikel 416 ændres således:
a) Stk. 3 affattes således:
188
»3. I henhold til stk. 1 skal institutterne indberette aktiver, der opfylder følgende betingelser, som likvide
aktiver:
a) aktiverne er ubehæftede eller står til rådighed i sikkerhedspuljer, der kan anvendes til at skaffe
yderligere finansiering fra bevilgede eller, hvis den pågældende pulje forvaltes af en centralbank, ikkebe-
vilgede, men endnu ikke finansierede kreditlinjer, der er til rådighed for instituttet
b) aktiverne er ikke udstedt af instituttet selv eller dets moderinstitut eller datterinstitutter eller et andet
datterselskab af dets moderinstitut eller finansielle moderholdingselskab
c) aktivernes pris er generelt fastsat af markedsdeltagerne og kan let følges på markedet, eller prisen kan
fastsættes ved en formel, der er nem at beregne på grundlag af offentligt tilgængelige input, og som ikke
afhænger af stærke antagelser, som det typisk er tilfældet med strukturerede eller eksotiske produkter
d) aktiverne er noteret på en anerkendt børs, eller de er omsættelige gennem direkte aftaler om salg eller
gennem simple genkøbsaftaler på genkøbsmarkeder; disse kriterier vurderes separat for hvert marked.
De i første afsnit, litra c) og d), omhandlede betingelser finder ikke anvendelse på de i stk. 1, litra a), e) og
f), omhandlede aktiver.«
b) Stk. 5 og 6 affattes således:
»5. Aktier eller andele i CIU᾽er kan behandles som likvide aktiver op til et beløb på 500 mio. EUR, eller
det tilsvarende beløb i national valuta, i hvert instituts portefølje af likvide aktiver, forudsat at kravene
fastsat i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, og at CIU᾽en kun investerer i likvide aktiver som omhandlet i stk. 1
i nærværende artikel, bortset fra derivater til reduktion af rente- eller kredit- eller valutarisikoen.
En CIU᾽s anvendelse eller potentielle anvendelse af derivater til afdækning af risici ved godkendte
investeringer er ikke til hinder for, at den pågældende CIU kan behandles som omhandlet i dette stykkes
første afsnit. Hvor værdien af CIU᾽ens aktier eller andele ikke regelmæssigt opgøres til markedsværdi af
de i artikel 418, stk. 4, litra a) og b), omhandlede tredjeparter, og den kompetente myndighed ikke finder,
at et institut har udviklet robuste metoder og processer til en sådan opgørelse som omhandlet i artikel 418,
stk. 4, betragtes aktier eller andele i den pågældende CIU ikke som likvide aktiver.
6. Overholder et likvidt aktivt ikke længere kravet til likvide aktiver som fastsat i denne artikel, kan
et institut dog vedblive med at anse det for at være et likvidt aktiv i en yderligere periode på 30
dage. Ophører et likvidt aktiv i en CIU med at være omfattet af behandlingen i stk. 5, kan aktierne
eller andelene dog vedblive med at anses for at være et likvidt aktiv i en yderligere periode på 30
kalenderdage, forudsat at de pågældende aktiver ikke udgør mere end 10 % af CIU᾽ens samlede aktiver.«
c) Stk. 7 udgår.
111) Artikel 419 ændres således:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. Hvis det dokumenterede behov for likvide aktiver i lyset af kravet i artikel 412 overstiger de
disponible likvide aktiver i en valuta, anvendes en eller flere af følgende undtagelsesbestemmelser:
a) uanset artikel 417, litra f), kan denomineringen af de likvide aktiver være uoverensstemmende med
fordelingen efter valuta af udgående pengestrømme efter fratrækning af indgående pengestrømme
189
b) for valutaer fra en medlemsstat eller et tredjeland kan de krævede likvide aktiver erstattes af kreditlin-
jer fra centralbanken i den pågældende medlemsstat eller i tredjelandet, som ved kontrakt er uigenkalde-
ligt bevilget for de næste 30 dage og rimeligt prissat, uafhængigt af det udnyttede beløb, forudsat at de
kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat eller i tredjelandet gør det samme, og at den
pågældende medlemsstat eller tredjelandet har sammenlignelige indberetningskrav
c) hvis der er et underskud i aktiver på niveau 1, kan instituttet besidde supplerende aktiver på niveau
2A med forbehold af højere haircuts, og de lofter for aktiverne, som er fastsat i den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede forordning, kan ændres.«
b) Stk. 5 affattes således:
»5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
undtagelsesbestemmelser, der er omhandlet i stk. 2, herunder betingelserne for deres anvendelse.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
112) Artikel 422 ændres således:
a) Stk. 4 affattes således:
»4. Clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester eller lignende som omhandlet i stk. 3, litra
a) og d), omfatter kun disse tjenester, i det omfang tjenesterne leveres som led i en etableret forbindelse,
som indskyderen i væsentlig grad er afhængig af. Disse tjenester må ikke blot bestå i korrespondentbank-
eller mæglertjenester, og institutterne skal have dokumentation for, at kunden ikke kan hæve beløb, der
retligt forfalder inden for en periode på 30 dage, uden at det går ud over driften.
I afventning af en ensartet definition af en etableret operationel forbindelse som omhandlet i stk. 3,
litra c), udarbejder institutterne selv kriterier med henblik på at identificere en etableret operationel
forbindelse, hvor de har dokumentation for, at kunden ikke kan hæve beløb, der retligt forfalder inden
for en periode på 30 dage, uden at det går ud over driften, og indberetter disse kriterier til de kompetente
myndigheder. I mangel af en ensartet definition kan de kompetente myndigheder opstille generelle
retningslinjer, som institutterne skal følge ved identificeringen af indskud, der opretholdes af indskyderen
som led i en etableret operationel forbindelse.«
b) Stk. 8 affattes således:
»8. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende en lavere udgående
procentsats på de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 7, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) modparten er en af følgende:
i) moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme moderselskab
ii) knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU
iii) et institut omfattet af samme institutsikringsordning, som opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, eller
190
iv) det centrale institut eller medlem af et netværk, der opfylder kravene i artikel 400, stk. 2, litra d)
b) der er grund til at forvente mindre udgående pengestrømme inden for de næste 30 dage, selv ved et
kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario
c) tilsvarende, symmetriske eller mere konservative indgående pengestrømme anvendes af modparten
uanset artikel 425
d) instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.«
113) Artikel 423, stk. 2 og 3, affattes således:
»2. Et institut underretter inden for 30 dage efter en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet
de kompetente myndigheder om alle de kontrakter, der er indgået, og hvis betingelser har ført til
udgående pengestrømme eller yderligere behov for sikkerhedsstillelse. Hvis de kompetente myndigheder
finder disse kontrakter væsentlige i relation til instituttets potentielle udgående pengestrømme, skal de
kræve, at instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme for disse kontrakter, som svarer til det
yderligere behov for sikkerhedsstillelse, der skyldes en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet,
som f.eks. en nedsættelse af dets eksterne kreditvurdering med tre trin. Instituttet vurderer regelmæssigt
omfanget af denne væsentlige forværring i relevant omfang i henhold til de kontrakter, det har indgået, og
resultatet af denne vurdering meddeles de kompetente myndigheder.
3. Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme, som svarer til det behov for sikkerhedsstil-
lelse, der skyldes virkningen af et negativt markedsscenario på instituttets derivattransaktioner, hvis de er
væsentlige.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de betingelser, på hvilke
begrebet væsentlighed finder anvendelse, og metoderne til måling af de supplerende udgående penge-
strømme.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
114) Artikel 424, stk. 4, affattes således:
»4. Den bevilgede værdi af en likviditetsfacilitet, der er blevet ydet til en SSPE med henblik på at gøre det
muligt for denne SSPE at købe andre aktiver end værdipapirer af kunder, som ikke er finansielle kunder,
multipliceres med 10 %, forudsat at den bevilgede værdi overstiger værdien af aktiver, der aktuelt er købt
af kunder, og hvis det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kontraktligt er begrænset til værdien af aktuelt
købte aktiver.«
115) Artikel 425, stk. 2, litra c), affattes således:
»c) lån uden fast kontraktlig udløbsdato indregnes med 20 % indgående pengestrømme, under forudsæt-
ning af at kontrakten giver instituttet mulighed for at opsige denne og kræve betaling inden 30 dage«.
116) I sjette del indsættes følgende afsnit efter artikel 428:
»AFSNIT IV
191
NET STABLE FUNDING RATIO
KAPITEL 1
Net stable funding ratio
Artikel 428a
Anvendelse på konsolideret niveau
Når den net stable funding ratio, der er fastsat i dette afsnit, finder anvendelse på konsolideret niveau i
henhold til artikel 11, stk. 4, gælder følgende bestemmelser:
a) aktiver og ikkebalanceførte poster i et datterselskab med hovedkvarter i et tredjeland, som er omfattet
af faktorer for krævet stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering fastsat
i dette tredjelands nationale ret, der er højere end de i kapitel 4 angivne, er omfattet af konsolidering i
overensstemmelse med de højere faktorer, der er anført i dette tredjelands nationale ret
b) passiver og kapitalgrundlag i et datterselskab med hovedkvarter i et tredjeland, som er omfattet af
faktorer for tilgængelig stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering fastsat
i dette tredjelands nationale ret, der er lavere end de i kapitel 3 angivne, er omfattet af konsolidering i
overensstemmelse med de lavere faktorer, der er anført i dette tredjelands nationale ret
c) tredjelandsaktiver, der opfylder kravene i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, og
som besiddes af et datterselskab med hovedkvarter i et tredjeland, medtages ikke som likvide aktiver i
forbindelse med konsolidering, hvis de ikke anerkendes som likvide aktiver i henhold til den nationale ret
i det tredjeland, der fastsætter likviditetsdækningskravet
d) investeringsselskaber i koncernen, som i henhold til artikel 6, stk. 4, ikke er omfattet af dette afsnit,
er omfattet af artikel 413 og 428b på konsolideret niveau, medmindre andet er angivet i dette litra, er
sådanne investeringsselskaber stadig omfattet af det detaljerede krav vedrørende stabil nettofinansiering
for investeringsselskaber, der er fastsat i national ret.
Artikel 428b
Net stable funding ratio
1. Kravet vedrørende stabil nettofinansiering, som er fastsat i artikel 413, stk. 1, er lig med forholdet
mellem instituttets tilgængelige stabile finansiering som omhandlet i kapitel 3 og instituttets krævede
stabile finansiering som omhandlet i kapitel 4 og udtrykkes som en procentdel. Institutterne beregner
deres net stable funding ratio efter følgende formel:
2. Institutterne skal have en net stable funding ratio på mindst 100 % beregnet i indberetningsvalutaen for
alle deres transaktioner, uanset deres faktiske valutadenominering.
3. Hvis et instituts net stable funding ratio på et tidspunkt er faldet til under 100 % eller med rimelighed
kan forventes at falde til under 100 %, finder kravet i artikel 414 anvendelse. Instituttet sigter mod
at genoprette sin net stable funding ratio til det niveau, der er omhandlet i nærværende artikels stk.
2. De kompetente myndigheder vurderer årsagerne til instituttets manglende overholdelse af nærværende
artikels stk. 2, inden de træffer tilsynsforanstaltninger
192
4. Institutterne beregner og overvåger deres net stable funding ratio i indberetningsvalutaen for alle deres
transaktioner, uanset deres faktiske valutadenominering, og separat for deres transaktioner denomineret i
hver af de valutaer, der er omfattet af separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2.
5. Institutterne sikrer, at fordelingen af deres finansieringsprofil efter valutadenominering generelt stem-
mer overens med fordelingen af deres aktiver efter valuta. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan de kompe-
tente myndigheder kræve, at institutterne begrænser valutamismatches, ved at fastsætte begrænsninger
for andelen af krævet stabil finansiering i en bestemt valuta, som kan opfyldes med tilgængelig stabil
finansiering, som ikke er denomineret i denne valuta. Denne begrænsning kan kun anvendes på en valuta,
der er omfattet af separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2.
Ved fastsættelsen af niveauet for de begrænsninger for valutamismatches, som kan finde anvendelse i
overensstemmelse med denne artikel, tager de kompetente myndigheder som minimum hensyn til:
a) om instituttet er i stand til at overføre tilgængelig stabil finansiering fra én valuta til en anden og på
tværs af jurisdiktioner og juridiske enheder inden for koncernen, og om instituttet er i stand til at udveksle
valutaer og rejse midler på udenlandske valutamarkeder inden for den etårige tidshorisont for net stable
funding ratio
b) virkningen af negative bevægelser i vekselkursen for eksisterende positioner med mismatch og for
effektiviteten af foretagne valutaafdækninger.
Enhver begrænsning for valutamismatches, der indføres i overensstemmelse med denne artikel, udgør et
specifikt likviditetskrav, jf. artikel 105 i direktiv 2013/36/EU.
KAPITEL 2
Generelle regler for beregningen af net stable funding ratio
Artikel 428c
Beregning af net stable funding ratio
1. Medmindre andet er angivet i dette afsnit, indregner institutterne aktiver, passiver og ikkebalanceførte
poster som bruttobeløb.
2. Med henblik på beregning af deres net stable funding ratio anvender institutterne de relevante faktorer
for stabil finansiering, der er omhandlet i kapitel 3 og 4, på regnskabsværdien af deres aktiver, passiver og
ikkebalanceførte poster, medmindre andet er angivet i dette afsnit.
3. Institutterne må ikke dobbelttælle krævet stabil finansiering og tilgængelig stabil finansiering.
Hvis en post kan henføres til mere end en kategori af krævet stabil finansiering, henføres den til den
kategori af krævet stabil finansiering, der skaber den største kontraktlige krævede stabile finansiering for
den pågældende post, medmindre andet er angivet i dette afsnit.
Artikel 428d
Derivatkontrakter
1. Institutterne anvender denne artikel til at beregne beløbet for krævet stabil finansiering til derivatkon-
trakter som omhandlet i kapitel 3 og 4.
193
2. Med forbehold af artikel 428ah, stk. 2, indregner institutterne dagsværdien af deres derivatpositioner
på nettobasis, hvor disse positioner indgår i den samme nettinggruppe, som opfylder kravene i artikel
429c, stk. 1. Hvis dette ikke er tilfældet, indregner institutterne dagsværdien af deres derivatpositioner på
bruttobasis og behandler disse derivatpositioner som hørende til en separat nettinggruppe for så vidt angår
kapitel 4.
3. I dette afsnit forstås ved »dagsværdien af en nettinggruppe« summen af dagsværdierne af alle de
transaktioner, der indgår i en nettinggruppe.
4. Med forbehold af artikel 428ah, stk. 2, beregnes alle derivatkontrakter, der er anført i punkt 2, litra
a)-e), i bilag II, som indebærer en fuldstændig udveksling af hovedstole inden for samme dag, på
nettobasis på tværs af valutaer, herunder med henblik på indberetning i en valuta, der er omfattet af
separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2, selv om disse transaktioner ikke indgår i den samme
nettinggruppe, der opfylder kravene i artikel 429c, stk. 1.
5. Likvide midler, der er modtaget som sikkerhedsstillelse til begrænsning af eksponeringen mod en
derivativposition, behandles som sådanne og ikke som indskud, som er omfattet af kapitel 3.
6. De kompetente myndigheder kan med den relevante centralbanks godkendelse beslutte at udelade
indvirkningen af derivatkontrakter i beregningen af net stable funding ratio, herunder ved fastsættelse af
faktorerne for krævet stabil finansiering og for hensættelser og tab, forudsat at alle følgende betingelser er
opfyldt:
a) disse kontrakter har en restløbetid på under seks måneder
b) modparten er ECB eller en medlemsstats centralbank
c) derivatkontrakterne er et led i den monetære politik, der føres af ECB eller en medlemsstats central-
bank.
Såfremt et datterselskab, hvis hovedkvarter er beliggende i et tredjeland, er omfattet af undtagelsen
i første afsnit i henhold til dette tredjelands nationale ret, som fastsætter kravet vedrørende stabil
nettofinansiering, tages denne undtagelse i tredjelandets nationale ret i betragtning i forbindelse med
konsolidering.
Artikel 428e
Netting af sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner
Aktiver og passiver, der følger af værdipapirfinansieringstransaktioner med en enkelt modpart, beregnes
på nettobasis, såfremt disse aktiver og passiver opfylder nettingbetingelserne i artikel 429b, stk. 4.
Artikel 428f
Indbyrdes afhængige aktiver og passiver
1. Med de kompetente myndigheders forudgående godkendelse kan et institut behandle et aktiv og et
passiv som indbyrdes afhængige, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet handler alene som en pass through-enhed, som kanaliserer finansieringerne fra passivet til det
tilsvarende indbyrdes afhængige aktiv
b) de enkelte indbyrdes afhængige aktiver og passiver kan klart identificeres og har samme hovedstol
194
c) aktivet og det indbyrdes afhængige passiv har i det væsentlige samme løbetider med en maksimal frist
på 20 dage mellem aktivets udløb og passivets udløb
d) det indbyrdes afhængige passiv følger af en juridisk, reguleringsmæssig eller kontraktlig forpligtelse
og anvendes ikke til at finansiere andre aktiver
e) de væsentligste betalingsstrømme fra aktivet anvendes ikke til andre formål end at tilbagebetale det
indbyrdes afhængige passiv
f) modparterne i hvert par af indbyrdes afhængige aktiver og passiver er ikke de samme.
2. Aktiver og passiver anses for at opfylde betingelserne fastsat i stk. 1 og anses for at være indbyrdes
afhængige, såfremt de er direkte knyttet til følgende produkter eller tjenester:
a) centrale regulerede opsparingsprodukter, forudsat at institutterne ved lov er forpligtet til at overføre
regulerede indskud til en central fond, som er oprettet og styret af en medlemsstats centralregering, og
som yder lån med det formål at fremme mål af almen interesse, og forudsat at overførslen af indskud til
den centrale fond sker mindst månedligt
b) støttelån og kredit- og likviditetsfaciliteter, der opfylder kriterierne i den i artikel 460, stk. 1, om-
handlede delegerede retsakt, for institutter, der handler som simple mæglere, der ikke pådrager sig en
finansieringsrisiko
c) dækkede obligationer, der opfylder alle følgende betingelser:
i) de er obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, eller de opfylder kriterierne
for den behandling, der er omhandlet i denne forordnings artikel 129, stk. 4 eller 5
ii) de underliggende lån er fuldt matchfinansieret af de udstedte dækkede obligationer, eller de dækkede
obligationer har ikke-vilkårlige triggere til forlængelse af løbetiden med et år eller mere indtil udløbs-
datoen for de underliggende lån i tilfælde af manglende refinansiering ved den dækkede obligations
udløbsdato
d) derivatclearing for kunder, såfremt instituttet ikke giver kunderne garanti for CCP᾽ens resultater og
derfor ikke pådrager sig en finansieringsrisiko.
3. EBA overvåger aktiver og passiver samt produkter og tjenester, der i henhold til stk. 1 og stk. 2
behandles som indbyrdes afhængige aktiver og passiver, for at fastslå, om og i hvilket omfang de i stk. 1
fastsatte egnethedskriterier er opfyldt. EBA aflægger rapport til Kommissionen om resultaterne af denne
overvågning og rådgiver Kommissionen om, hvorvidt en ændring af de i stk. 1 fastsatte betingelser eller
en ændring af listen over produkter og tjenester i stk. 2 er nødvendig.
Artikel 428g
Indskud i institutsikringsordninger og samarbejdsnetværk
Hvis et institut indgår i en institutsikringsordning af den i artikel 113, stk. 7, omhandlede type i et
netværk, der er berettiget til undtagelsen i artikel 10, eller i et samarbejdsnetværk i en medlemsstat,
gælder følgende for instituttets anfordringsindskud placeret i det centrale institut, som det indskydende
institut anser for at være likvide aktiver i henhold til den i artikel 460, stk.1, omhandlede delegerede
retsakt:
a) det indskydende institut anvender faktoren for krævet stabil finansiering i henhold til afdeling 2 i
kapitel 4, afhængigt af behandlingen af disse anfordringsindskud som aktiver på niveau 1, niveau 2A
195
eller niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt og afhængigt af det
relevante haircut, der anvendes på disse anfordringsindskud for at beregne likviditetsdækningsgraden
b) det centrale institut, der modtager indskuddet, anvender den tilsvarende symmetriske faktor for tilgæn-
gelig stabil finansiering.
Artikel 428h
Præferencebehandling inden for en koncern eller en institutsikringsordning
1. Uanset kapitel 3 og 4, og når artikel 428g ikke finder anvendelse, kan de kompetente myndigheder
give institutter tilladelse til i individuelle tilfælde at anvende en højere faktor for tilgængelig stabil
finansiering eller en lavere faktor for krævet stabil finansiering på aktiver, passiver og bevilgede kredit-
eller likviditetsfaciliteter, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) modparten er en af følgende:
i) instituttets moderselskab eller datterselskab
ii) et andet datterselskab af samme moderselskab
iii) en virksomhed med en forbindelse til instituttet som defineret i artikel 22, stk. 7, i direktiv
2013/34/EU
iv) et medlem af den samme institutsikringsordning omhandlet i denne forordnings artikel 113, stk. 7,
som instituttet
v) det centrale organ eller et tilknyttet kreditinstitut i et netværk eller en samarbejdsgruppe, jf. artikel 10
b) der er grund til at forvente, at det passiv eller den bevilgede kredit- eller likviditetsfacilitet, der er
modtaget af instituttet, udgør en mere stabil finansieringskilde, eller at det aktiv eller den bevilgede
kredit- eller likviditetsfacilitet, der er givet af instituttet, kræver mindre stabil finansiering inden for den
etårige horisont for net stable funding ratio end det samme passiv, det samme aktiv eller den samme
bevilgede kredit- eller likviditetsfacilitet, der er modtaget eller givet af andre modparter
c) modparten anvender en faktor for krævet stabil finansiering, som er lig med eller højere end den højere
faktor for tilgængelig stabil finansiering, eller anvender en faktor for tilgængelig stabil finansiering, som
er lig med eller lavere end den lavere faktor for krævet stabil finansiering
d) instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.
2. Hvis instituttet og modparten er etableret i forskellige medlemsstater, kan de kompetente myndigheder
se bort fra betingelsen i stk. 1, litra d), forudsat at følgende kriterier i tillæg til kriterierne i stk. 1 er
opfyldt:
a) der er indgået juridisk bindende aftaler og forpligtelser mellem koncernenheder vedrørende aktivet,
passivet eller den bevilgede kredit- eller likviditetsfacilitet
b) finansieringsstilleren har en lav finansieringsrisikoprofil
c) der tages tilstrækkeligt hensyn til finansieringsrisikoprofilen hos modtageren af finansieringen ved den
likviditetsrisikostyring, som finansieringsstilleren foretager.
De kompetente myndigheder hører hinanden i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, litra b), med
henblik på at afgøre, om de supplerende kriterier i dette stykke er opfyldt.
196
KAPITEL 3
Tilgængelig stabil finansiering
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 428i
Beregning af beløbet for tilgængelig stabil finansiering
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for tilgængelig stabil finansiering ved at
multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af passiver og kapitalgrundlag med de
faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede
beløb for tilgængelig stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af passiver og kapitalgrundlag.
Obligationer og andre gældsinstrumenter, der udstedes af instituttet, udelukkende sælges på detailmarke-
det og står på en detailkonto, kan behandles som hørende til den relevante detailindskudskategori. Der
skal gælde begrænsninger, således at de pågældende instrumenter ikke kan købes og besiddes af andre
parter end detailkunder.
Artikel 428j
Restløbetid for et passiv eller kapitalgrundlag
1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige restløbetid for deres
passiver og kapitalgrundlag i betragtning, når de fastlægger de faktorer for tilgængelig stabil finansiering,
som finder anvendelse i henhold til afdeling 2.
2. Institutterne tager hensyn til eksisterende optioner, når de fastlægger restløbetiden for et passiv eller for
kapitalgrundlaget. Det gør de ud fra den antagelse, at modparten vil indløse call-optioner på den tidligst
mulige dato. For optioner, som kan udnyttes efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente
myndigheder hensyn til omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse et instituts mulighed for ikke at
udnytte optionen, navnlig markedsforventninger om, at institutter bør indløse visse passiver inden deres
udløb.
3. Institutterne skal behandle indskud med faste opsigelsesfrister i henhold til deres opsigelsesfrist og
tidsindskud i henhold til deres restløbetid. Uanset denne artikels stk. 2 skal institutterne se bort fra
muligheder for førtidig hævning, hvor indskyderen skal betale en væsentlig dekort for førtidig hævning,
der sker inden for et tidsrum på under et år, som fastsat i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede
retsakt, når de fastlægger restløbetiden for detailtidsindskud.
4. For at fastlægge de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til
afdeling 2, behandler institutterne dele af passiver med en restløbetid på et år eller mere, der udløber
inden for mindre end seks måneder, og dele af sådanne passiver, der udløber inden for mellem seks
måneder og under et år, som passiver med en restløbetid på henholdsvis mindre end seks måneder og
mellem seks måneder og under et år.
Afdeling 2
Faktorer for tilgængelig stabil finansiering
Artikel 428k
197
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %
1. Medmindre andet er angivet i artikel 428l-428o, er alle passiver uden en angivet løbetid, herunder korte
positioner og positioner med åben løbetid, omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %,
bortset fra følgende:
a) udskudte skatteforpligtelser, som behandles i overensstemmelse med den nærmeste dato, hvor sådanne
forpligtelser kan realiseres
b) minoritetsinteresser, som behandles i overensstemmelse med instrumentets løbetid.
2. Udskudte skatteforpligtelser og minoritetsinteresser som omhandlet i stk. 1 er omfattet af en af
følgende faktorer:
a) 0 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse eller minoritetsinteresse er
mindre end seks måneder
b) 50 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse eller minoritetsinteresse er
mindst seks måneder, men mindre end et år
c) 100 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse eller minoritetsinteresse er et
år eller mere.
3. Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %:
a) forfaldne beløb på handelsdatoen som følge af køb af finansielle instrumenter, udenlandske valutaer
og råvarer, der forventes afregnet inden for den almindelige afregningscyklus eller -periode, der alminde-
ligvis anvendes for den relevante børs eller type af transaktioner, eller som ikke er blevet, men stadig
forventes afregnet
b) passiver, der anses for at være indbyrdes afhængige med aktiver i henhold til artikel 428f
c) passiver med en restløbetid på under seks måneder fra
i) ECB eller en medlemsstats centralbank
ii) et tredjelands centralbank
iii) finansielle kunder
d) andre passiver og kapitalposter eller instrumenter, som ikke er omhandlet i artikel 428l-428o.
4. Institutterne anvender en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 % på den absolutte værdi af
differencen, hvis negativ, mellem summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med positiv
dagsværdi og summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ dagsværdi beregnet i
henhold til artikel 428d.
Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:
a) variationsmargen, som institutter modtager fra deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en netting-
gruppe med positiv dagsværdi, hvis den sikkerhedsstillelse, der er modtaget som variationsmargen, anses
for at være et aktiv på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt,
eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet som angivet i nævnte delegerede retsakt, og hvis
institutterne lovligt har ret til og operationelt er i stand til at genanvende denne sikkerhedsstillelse
198
b) al variationsmargen, som institutter har stillet over for deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en
nettinggruppe med negativ dagsværdi.
Artikel 428l
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %
Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %:
a) modtagne indskud, som opfylder kriterierne for transaktionsrelaterede indskud i den i artikel 460, stk.
1, omhandlede delegerede retsakt
b) passiver med en restløbetid på under et år fra
i) en medlemsstats eller et tredjelands centralregering
ii) en medlemsstats eller et tredjelands regionale eller lokale myndigheder
iii) offentlige enheder i en medlemsstat eller i et tredjeland
iv) multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2, og internationale organisationer
som omhandlet i artikel 118
v) ikkefinansielle erhvervskunder
vi) andelslånekasser, der er godkendt af en kompetent myndighed, personlige investeringsselskaber og
kunder, der er indskudsmæglere, i det omfang disse passiver ikke er omfattet af nærværende stykkes litra
a)
c) passiver med en kontraktlig restløbetid på mindst seks måneder, men mindre end et år fra
i) ECB eller en medlemsstats centralbank
ii) et tredjelands centralbank
iii) finansielle kunder
d) andre passiver med en restløbetid på mindst seks måneder, men mindre end et år, som ikke er
omhandlet i artikel 428m, 428n og 428o.
Artikel 428m
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 90 %
Detailanfordringsindskud, detailindskud med fast opsigelsesfrist på under et år og detailtidsindskud med
en restløbetid på under et år, som opfylder de relevante kriterier for andre detailindskud i den i artikel
460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på
90 %.
Artikel 428n
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 95 %
Detailanfordringsindskud, detailindskud med fast opsigelsesfrist på under et år og detailtidsindskud med
en restløbetid på under et år, som opfylder de relevante kriterier for stabile detailindskud i den i artikel
199
460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på
95 %.
Artikel 428o
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 100 %
Følgende passiver, kapitalposter og instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering
på 100 %:
a) instituttets egentlige kernekapitalposter inden de justeringer, der kræves i henhold til artikel 32-35,
fradragene i henhold til artikel 36 og anvendelsen af de undtagelser og alternativer, der er fastsat i artikel
48, 49 og 79
b) instituttets hybride kernekapitalposter inden fradrag af de poster, der er omhandlet i artikel 56, og inden
anvendelse af artikel 79 på disse, eksklusiv instrumenter med udtrykkelige eller indbyggede optioner, der,
hvis de udnyttes, vil reducere den effektive restløbetid til mindre end et år
c) instituttets supplerende kapitalposter inden de fradrag, der er omhandlet i artikel 66, og inden anvendel-
sen af artikel 79, og som har en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv instrumenter med udtrykkelige
eller indbyggede optioner, der, hvis de udnyttes, vil reducere den effektive restløbetid til mindre end et år
d) instituttets øvrige kapitalinstrumenter, som har en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv instrumenter
med udtrykkelige eller indbyggede optioner, der, hvis de udnyttes, vil reducere den effektive restløbetid til
mindre end et år
e) andre sikrede og usikrede lån og passiver med en restløbetid på et år eller mere, herunder tidsindskud,
medmindre andet er angivet i artikel 428k-428n.
KAPITEL 4
Krævet stabil finansiering
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 428p
Beregning af beløbet for krævet stabil finansiering
1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for krævet stabil finansiering ved at
multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af aktiver og ikkebalanceførte poster
med de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede
beløb for krævet stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af aktiver og ikkebalanceførte poster.
2. Aktiver, som institutter har lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, udelukkes fra bereg-
ningen af beløbet af krævet stabil finansiering, såfremt de pågældende aktiver er balanceført i instituttet,
og instituttet ikke har egentligt ejerskab over aktivet.
Aktiver, som institutter har lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, er omfattet af de fakto-
rer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i henhold til afdeling 2, såfremt de pågældende
aktiver ikke er balanceført i instituttet, men instituttet har egentligt ejerskab over aktiverne.
200
3. Aktiver, som institutter har udlånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og som instituttet
har egentligt ejerskab over, anses for at være behæftede aktiver i forbindelse med dette kapitel og er
omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2, selv
om aktiverne ikke forbliver på instituttets balance. Sådanne aktiver udelades ellers fra beregningen af
beløbet for krævet stabil finansiering.
4. Aktiver, der er behæftet for en restløbetid på seks måneder eller længere, tildeles enten den faktor for
krævet stabil finansiering, som i henhold til afdeling 2 ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de
var ubehæftede, eller den faktor for krævet stabil finansiering, som ellers ville finde anvendelse på disse
behæftede aktiver, alt efter hvad der er højest. Det samme gælder, når restløbetiden for de behæftede
aktiver er kortere end restløbetiden for den transaktion, der ligger til grund for behæftelsen.
Aktiver, hvor den resterende behæftelsesperiode er mindre end seks måneder, er omfattet af de faktorer
for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i henhold til afdeling 2 på samme aktiver, hvis de var
ubehæftede.
5. Hvis et institut genbruger eller genpantsætter et aktiv, som er lånt, herunder i værdipapirfinansierings-
transaktioner, og dette aktiv ikke er balanceført, skal den transaktion, i forbindelse med hvilken aktivet
er blevet lånt, behandles som behæftet, forudsat at transaktionen ikke kan forfalde, uden at instituttet
tilbageleverer det lånte aktiv.
6. Følgende aktiver anses for at være ubehæftede:
a) aktiver i en pulje, som umiddelbart er tilgængelige som sikkerhedsstillelse ved optagelse af yderligere
finansiering inden for bevilgede eller, hvis puljen forvaltes af en centralbank, ikkebevilgede, men endnu
ikke finansierede kreditrammer, som er tilgængelige for instituttet; disse aktiver omfatter aktiver, som
et kreditinstitut har placeret hos det centrale institut i et samarbejdsnetværk eller en institutsikringsord-
ning; institutterne skal antage, at aktiverne i puljen er behæftede i stigende likviditetsorden på grundlag
af likviditetsklassifikationen i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, begyndende med
aktiver, som ikke er anerkendt til at indgå i likviditetsbufferen
b) aktiver, som instituttet har modtaget som sikkerhedsstillelse til begrænsning af kreditrisici i sikrede
långivningstransaktioner, sikrede finansieringstransaktioner eller transaktioner vedrørende udveksling af
sikkerhedsstillelse, og som instituttet kan afhænde
c) aktiver, der er tilknyttet en udstedelse af dækkede obligationer som ikkeobligatorisk overdækning af
sikkerhedsstillelse.
7. I tilfælde af usædvanlige, midlertidige operationer, der gennemføres af ECB, en medlemsstats central-
bank eller et tredjelands centralbank med henblik på at opfylde sit mandat i en periode med pres på
hele det finansielle marked eller under særlige makroøkonomiske omstændigheder, kan følgende aktiver
tildeles en lavere faktor for krævet stabil finansiering:
a) uanset artikel 428ad, litra f), og artikel 428ah, stk. 1, litra a), aktiver, der er behæftet med henblik på de
i dette afsnit nævnte operationer
b) uanset artikel 428ad, litra d), nr. i) og ii), artikel 428af, litra b), og artikel 428ag, litra c), beløb, der
følger af de i dette afsnit nævnte operationer.
De kompetente myndigheder fastlægger efter aftale med den centralbank, der er modpart i transaktionen,
den faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på de aktiver, der er omhandlet i første
afsnit, litra a) og b). For behæftede aktiver som omhandlet i første afsnit, litra a) må den faktor for krævet
201
stabil finansiering, som finder anvendelse, ikke være lavere end den faktor for krævet stabil finansiering,
der i henhold til afdeling 2 ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede.
Når de kompetente myndigheder anvender en lavere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til
andet afsnit, overvåger de nøje indvirkningen af denne lavere faktor på institutters stabile finansieringspo-
sitioner og træffer passende tilsynsforanstaltninger, hvis det er nødvendigt.
8. For at undgå dobbelttælling udelukker institutterne aktiver med sikkerhedsstillelse, der er anerkendt
som variationsmargen, der er stillet i overensstemmelse med artikel 428k, stk. 4, litra b), og artikel 428ah,
stk. 2, eller anerkendt som stillet initialmargen, eller anerkendt som bidrag til en CCP᾽s misligholdelses-
fond i overensstemmelse med artikel 428ag, litra a) og b), fra andre dele af beregningen af beløbet for
krævet stabil finansiering i overensstemmelse med dette kapitel.
9. Institutterne medtager finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en købsor-
dre er blevet effektueret, i beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering. Institutterne udelader
finansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en salgsordre er blevet effektueret,
fra beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering, såfremt de ikke har balanceført disse transaktio-
ner som derivater eller sikrede finansieringstransaktioner, og såfremt disse transaktioner balanceføres ved
afregning.
10. De kompetente myndigheder kan fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder
anvendelse på ikkebalanceførte eksponeringer, som ikke er omhandlet i dette kapitel, for at sikre, at
institutterne er i besiddelse af passende tilgængelig stabil finansiering i forhold til den andel af disse
eksponeringer, der forventes at kræve finansiering inden for den etårige tidshorisont for net stable funding
ratio. Med henblik på at fastlægge disse faktorer tager de kompetente myndigheder navnlig hensyn til den
betydelige omdømmemæssige skade, der kan opstå for instituttet, hvis denne finansiering ikke ydes.
De kompetente myndigheder indberetter de typer ikkebalanceførte eksponeringer, for hvilke de har
fastlagt faktorerne for krævet stabil finansiering, til EBA mindst en gang om året. I denne indberetning
forklares den metode, de har anvendt til at fastlægge disse faktorer.
Artikel 428q
Restløbetid for et aktiv
1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige restløbetid for deres
aktiver og ikkebalanceførte transaktioner i betragtning, når de fastlægger de faktorer for krævet stabil
finansiering, som finder anvendelse på deres aktiver og ikkebalanceførte poster i henhold til afdeling 2.
2. Institutterne behandler aktiver, der er blevet adskilt i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr.
648/2012 i overensstemmelse med disse aktivers underliggende eksponering. Institutterne skal imidlertid
anvende højere faktorer for krævet stabil finansiering på disse aktiver afhængigt af behæftelsens løbetid,
som fastlægges af de kompetente myndigheder, som tager hensyn til, om instituttet frit kan afhænde eller
udveksle sådanne aktiver, og til løbetiden for passiverne over for institutternes kunder, som dette krav om
adskillelse vedrører.
3. Ved beregningen af restløbetiden for et aktiv tager institutterne optioner i betragtning, idet det forud-
sættes, at udstederen eller modparten vil udnytte en eventuel option til at forlænge et aktivs løbetid. For
optioner, som kan udnyttes efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente myndigheder hensyn
til omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse instituttets mulighed for ikke at udnytte optionen,
navnlig markeds- og kundeforventninger om, at instituttet bør forlænge visse aktivers løbetid ved udløb.
202
4. Med henblik på at fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i overens-
stemmelse med afdeling 2, for lån med afdrag med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere behandles
enhver del, der udløber inden for mindre end seks måneder, og enhver del, der udløber inden for mellem
seks måneder og mindre end et år, som lån med en restløbetid på henholdsvis mindre end seks måneder
og mellem seks måneder og mindre end et år.
Afdeling 2
Faktorer for krævet stabil finansiering
Artikel 428r
Faktor for krævet stabil finansiering på 0 %
1. Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 0 %:
a) ubehæftede aktiver, der anses for at være likvide aktiver af høj kvalitet på niveau 1 i henhold til den i
artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet
som angivet i nævnte delegerede retsakt, uanset om de opfylder de i nævnte delegerede retsakt fastsatte
operationelle krav
b) ubehæftede aktier eller andele i CIU᾽er, der er berettiget til et haircut på 0 % i forbindelse med
beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede
retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning
som fastsat i nævnte delegerede retsakt
c) alle instituttets reserver indestående hos ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands central-
bank, herunder krævede reserver og overskydende reserver
d) alle fordringer på ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands centralbank med en restløbetid
på under seks måneder
e) tilgodehavender på handelsdatoen som følge af salg af finansielle instrumenter, udenlandske valutaer
eller råvarer, der forventes afregnet inden for den almindelige afregningscyklus eller -periode, der almin-
deligvis anvendes for den relevante børs eller type af transaktioner, eller som ikke er blevet, men stadig
forventes afregnet
f) aktiver, der anses for indbyrdes afhængige med passiver i henhold til artikel 428f.
g) skyldige beløb fra værdipapirfinansieringstransaktioner med finansielle kunder, såfremt de pågældende
transaktioner har en restløbetid på under seks måneder, såfremt disse skyldige beløb er sikret med aktiver,
der anses for at være aktiver på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede
retsakt, eksklusiv de deri anførte dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, og såfremt institutterne
lovligt har ret til og operationelt er i stand til at genanvende de pågældende aktiver i transaktionens
løbetid.
Institutter indregner de skyldige beløb i nærværende stykkes første afsnit, litra g) på nettobasis, såfremt
artikel 428e finder anvendelse.
2. Uanset stk. 1, litra c), kan de kompetente myndigheder efter aftale med den relevante centralbank
beslutte at anvende en højere faktor for krævet stabil finansiering på krævede reserver, navnlig under
hensyntagen til i hvilket omfang, der inden for en tidshorisont på et år er fastsat reservekrav, som derfor
kræver tilknyttet stabil finansiering.
203
For datterselskaber med hovedkvarter i et tredjeland, hvor de krævede centralbankreserver er omfattet
af en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering
fastsat i dette tredjelands nationale ret, anvendes denne højere faktor for krævet stabil finansiering i
forbindelse med konsolidering.
Artikel 428s
Faktor for krævet stabil finansiering på 5 %
1. Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 5
%:
a) ubehæftede aktier eller andele i CIU᾽er, der er berettiget til et haircut på 5 % i forbindelse med
beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede
retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning
som fastsat i nævnte delegerede retsakt
b) skyldige beløb fra værdipapirfinansieringstransaktioner med finansielle kunder, hvis disse transaktio-
ner har en restløbetid på under seks måneder, bortset fra de i artikel 428r, stk. 1, litra g), omhandlede.
c) den uudnyttede del af bevilgede kredit- og likviditetsfaciliteter i henhold til den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede retsakt
d) produkter vedrørende ikkebalanceført handelsfinansiering som omhandlet i bilag I med en restløbetid
på under seks måneder.
Institutter indregner de skyldige beløb i nærværende stykkes første afsnit, litra b), på nettobasis, såfremt
artikel 428e finder anvendelse.
2. For alle nettinggrupper af derivatkontrakter anvender institutterne en faktor for krævet stabil finansie-
ring på 5 % på den absolutte dagsværdi af disse nettinggrupper af derivatkontrakter, uden indregning
af sikkerhedsstillelse, hvis disse nettinggrupper har en negativ dagsværdi. Med henblik på dette stykke
fastsætter institutterne dagsværdien uden indregning af sikkerhedsstillelse eller betalte eller modtagne
afregningsbeløb vedrørende markedsværdiændringer af sådanne kontrakter.
Artikel 428t
Faktor for krævet stabil finansiering på 7 %
Ubehæftede aktiver, der anses for at være dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet på niveau 1 i
henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet
stabil finansiering på 7 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens
sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt.
Artikel 428u
Faktor for krævet stabil finansiering på 7,5 %
Produkter vedrørende ikkebalanceført handelsfinansiering som omhandlet i bilag I med en restløbetid på
mindst seks måneder, men under ét år, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 7,5 %.
Artikel 428v
Faktor for krævet stabil finansiering på 10 %
204
Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 10
%:
a) skyldige beløb fra transaktioner med finansielle kunder med en restløbetid på under seks måneder,
bortset fra de i artikel 428r, stk. 1, litra g), og artikel 428s, stk. 1, litra b), omhandlede
b) produkter vedrørende balanceført handelsfinansiering med en restløbetid på under seks måneder
c) produkter vedrørende ikkebalanceført handelsfinansiering som omhandlet i bilag I med en restløbetid
på et år eller mere.
Artikel 428w
Faktor for krævet stabil finansiering på 12 %
Ubehæftede aktier eller andele i CIU᾽er, der er berettiget til et haircut på 12 % i forbindelse med bereg-
ningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt,
er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 12 %, uanset om de opfylder de operationelle
krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt.
Artikel 428x
Faktor for krævet stabil finansiering på 15 %
Ubehæftede aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2A i henhold til den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 15 %, uanset om
de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte
delegerede retsakt.
Artikel 428y
Faktor for krævet stabil finansiering på 20 %
Ubehæftede aktier eller andele i CIU᾽er, der er berettiget til et haircut på 20 % i forbindelse med bereg-
ningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt,
er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 20 %, uanset om de opfylder de operationelle
krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt.
Artikel 428z
Faktor for krævet stabil finansiering på 25 %
Ubehæftede aktiver, der anses for at være securitiseringer på niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk.
1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 25 %, uanset
om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i
nævnte delegerede retsakt.
Artikel 428aa
Faktor for krævet stabil finansiering på 30 %
Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 30 %:
205
a) ubehæftede dækkede obligationer af høj kvalitet på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbuf-
ferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt
b) ubehæftede aktier eller andele i CIU᾽er, der er berettiget til et haircut på 30 % i forbindelse med
beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede
retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning,
som fastsat i nævnte delegerede retsakt.
Artikel 428ab
Faktor for krævet stabil finansiering på 35 %
Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 35 %:
a) ubehæftede securitiseringer på niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede
retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning
som fastsat i nævnte delegerede retsakt
b) ubehæftede aktier eller andele i CIU᾽er, der er berettiget til et haircut på 35 % i forbindelse med
beregningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede
retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning,
som fastsat i nævnte delegerede retsakt.
Artikel 428ac
Faktor for krævet stabil finansiering på 40 %
Ubehæftede aktier eller andele i CIU᾽er, der er berettiget til et haircut på 40 % i forbindelse med bereg-
ningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt,
er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 40 %, uanset om de opfylder de operationelle
krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt.
Artikel 428ad
Faktor for krævet stabil finansiering på 50 %
Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 50 %:
a) Ubehæftede aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv securitiseringer på niveau 2B og dækkede obligationer af høj
kvalitet i henhold til nævnte delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene
til likviditetsbufferens sammensætning fastsat i nævnte delegerede retsakt
b) instituttets indskud i et andet finansielt institut, som opfylder kriterierne for transaktionsrelaterede
indskud i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt
c) skyldige beløb fra transaktioner med en restløbetid på under et år med:
i) en medlemsstats eller et tredjelands centralregering
ii) en medlemsstats eller et tredjelands regionale eller lokale myndigheder
iii) offentlige enheder i en medlemsstat eller i et tredjeland
206
iv) multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2, og internationale organisationer
som omhandlet i artikel 118
v) ikkefinansielle virksomheder, detailkunder og SMV᾽er
vi) andelslånekasser, der er godkendt af en kompetent myndighed, personlige investeringsselskaber og
kunder, der er indskudsmæglere, i det omfang disse aktiver ikke er omfattet af litra b), i dette stykke
d) skyldige beløb fra transaktioner med en restløbetid på mindst seks måneder, men under et år med:
i) ECB eller en medlemsstats centralbank
ii) et tredjelands centralbank
iii) finansielle kunder
e) produkter for handelsrelateret balanceført finansiering med en restløbetid på mindst seks måneder, men
under et år
f) aktiver, der er behæftet for en restløbetid på mindst seks måneder, men under et år, medmindre disse
aktiver ville blive tildelt en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til artikel 428ae-428ah,
hvis de var ubehæftede, i hvilket tilfælde den højere faktor for krævet stabil finansiering, der ville finde
anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede, finder anvendelse
g) andre aktiver med en restløbetid på under et år, medmindre andet er angivet i artikel 428r-428ac.
Artikel 428ae
Faktor for krævet stabil finansiering på 55 %
Ubehæftede aktier eller andele i CIU᾽er, der er berettiget til et haircut på 55 % i forbindelse med bereg-
ningen af likviditetsdækningsgraden i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt,
er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 55 %, uanset om de opfylder de operationelle
krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning, som fastsat i nævnte delegerede retsakt.
Artikel 428af
Faktor for krævet stabil finansiering på 65 %
Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 65 %:
a) ubehæftede lån sikret ved pant i beboelsesejendom eller ubehæftede boliglån, som fuldt ud garanteres
af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 129, stk. 1, litra e), med en restløbetid på
et år eller mere, såfremt disse lån er tildelt en risikovægt på 35 % eller mindre i overensstemmelse med
tredje del, afsnit II, kapitel 2
b) ubehæftede lån med en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv lån til finansielle kunder og lån
omhandlet i artikel 428r-428ad, såfremt disse lån er tildelt en risikovægt på 35 % eller mindre i overens-
stemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2.
Artikel 428ag
Faktor for krævet stabil finansiering på 85 %
207
Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 85
%:
a) aktiver og ikkebalanceførte poster, herunder likvide midler, der er stillet som initialmargen for derivat-
kontrakter, medmindre disse aktiver ville blive tildelt en højere faktor for krævet stabil finansiering i
henhold til artikel 428ah, hvis de var ubehæftede, i hvilket tilfælde den højere faktor for krævet stabil
finansiering, der ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede, finder anvendelse
b) aktiver og ikkebalanceførte poster, herunder likvide midler, der er stillet som bidrag til en CCP᾽s mis-
ligholdelsesfond, medmindre disse aktiver ville blive tildelt en højere faktor for krævet stabil finansiering
i henhold til artikel 428ah, hvis de var ubehæftede, i hvilket tilfælde den højere faktor for krævet stabil
finansiering, der finder anvendelse på det ubehæftede aktiv, finder anvendelse
c) ubehæftede lån med en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv lån til finansielle kunder og lån
omhandlet i artikel 428r-428af, hvor forfaldsdatoen ikke er overskredet med mere end 90 dage, og som er
tildelt en risikovægt på mere end 35 % i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2
d) produkter vedrørende balanceført handelsfinansiering med en restløbetid på et år eller mere
e) ubehæftede værdipapirer med en restløbetid på et år eller mere, som ikke er misligholdt i henhold
til artikel 178, og som ikke anses for at være likvide aktiver i henhold til den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede retsakt
f) ubehæftede børsnoterede aktier, der ikke anses for at være aktiver på niveau 2B i henhold til den i
artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt
g) fysisk handlede råvarer, herunder guld, men eksklusiv råvarederivater
h) behæftede aktiver med en restløbetid på et år eller mere i en sikkerhedspulje, der finansieres af
dækkede obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF eller dækkede obligationer,
som opfylder kravene til den behandling, der er fastsat i denne forordnings artikel 129, stk. 4 eller 5.
Artikel 428ah
Faktor for krævet stabil finansiering på 100 %
1. Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 100 %:
a) medmindre andet er fastsat i dette kapitel, aktiver, der er behæftet for en restløbetid på et år eller mere
b) aktiver, bortset fra aktiver omhandlet i artikel 428r-428ag, herunder lån til finansielle kunder med en
kontraktlig restløbetid på et år eller mere, misligholdte eksponeringer, poster fratrukket kapitalgrundlag,
anlægsaktiver, ikkebørsnoterede aktier, tilbageholdte kapitalinteresser, forsikringsaktiver og misligholdte
værdipapirer.
2. Institutterne anvender en faktor for krævet stabil finansiering på 100 % på differencen, hvis positiv,
mellem summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med positiv dagsværdi og summen af
dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ dagsværdi beregnet i henhold til artikel 428d.
Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:
a) variationsmargen, som institutter modtager fra deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en netting-
gruppe med positiv dagsværdi, hvis den sikkerhedsstillelse, der er modtaget som variationsmargen, anses
for at være et aktiv på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt,
208
eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet som angivet i nævnte delegerede retsakt, og hvis
institutterne lovligt har ret til og operationelt er i stand til at genanvende denne sikkerhedsstillelse
b) al variationsmargen, som institutter har stillet over for deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en
nettinggruppe med negativ dagsværdi.
KAPITEL 5
Undtagelse for små og ikkekomplekse institutter
Artikel 428ai
Undtagelse for små og ikkekomplekse institutter
Uanset kapitel 3 og 4 kan små og ikkekomplekse institutter med deres kompetente myndigheds forud-
gående tilladelse vælge at beregne forholdet mellem et instituts tilgængelige stabile finansiering som
omhandlet i kapitel 6 og instituttets krævede stabile finansiering som omhandlet i kapitel 7 udtrykt som
en procentdel.
En kompetent myndighed kan kræve, at et lille og ikkekomplekst institut overholder kravet vedrørende
stabil nettofinansiering på grundlag af et instituts tilgængelige stabile finansiering som omhandlet i kapi-
tel 3 og den krævede stabile finansiering som omhandlet i kapitel 4, hvis den mener, at den forenklede
metode ikke er hensigtsmæssig til at opfange instituttets finansieringsrisici.
KAPITEL 6
Tilgængelig stabil finansiering til forenklet beregning af net stable funding ratio
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 428aj
Forenklet beregning af beløbet for tilgængelig stabil finansiering
1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for tilgængelig stabil finansiering ved at
multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af passiver og kapitalgrundlag med de
faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede
beløb for tilgængelig stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af passiver og kapitalgrundlag.
2. Obligationer og andre gældsinstrumenter, der er udstedt af instituttet, udelukkende sælges på detailmar-
kedet og står på en detailkonto, kan behandles som hørende til den relevante detailindskudskategori. Der
skal gælde begrænsninger, således at de pågældende instrumenter ikke kan købes og besiddes af andre
parter end detailkunder.
Artikel 428ak
Restløbetid for et passiv eller kapitalgrundlag
1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige restløbetid for deres
passiver og kapitalgrundlag i betragtning, når de fastlægger de faktorer for tilgængelig stabil finansiering,
som finder anvendelse i henhold til afdeling 2.
209
2. Institutterne tager hensyn til eksisterende optioner, når de fastlægger restløbetiden for et passiv eller for
kapitalgrundlaget. Det gør de ud fra den antagelse, at modparten vil indløse call-optioner på den tidligst
mulige dato. For optioner, som kan udnyttes efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente
myndigheder hensyn til omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse et instituts mulighed for ikke at
udnytte optionen, navnlig markedsforventninger om, at institutter bør indløse visse passiver inden deres
udløb.
3. Institutterne skal behandle indskud med faste opsigelsesfrister i henhold til deres opsigelsesfrist og
tidsindskud i henhold til deres restløbetid. Uanset denne artikels stk. 2 skal institutterne se bort fra
muligheder for førtidig hævning, hvor indskyderen skal betale en væsentlig dekort for førtidig hævning,
der sker inden for et tidsrum på under et år, som fastsat i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede
retsakt, når de fastlægger restløbetiden for detailtidsindskud.
4. For at fastlægge de faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til
afdeling 2 for passiver med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere, behandles enhver del af sådanne
passiver, der udløber inden for mellem seks måneder og under et år, som passiver med en restløbetid på
henholdsvis mindre end seks måneder og mellem seks måneder og under et år.
Afdeling 2
Faktorer for tilgængelig stabil finansiering
Artikel 428al
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %
1. Medmindre andet er angivet i denne afdeling, er alle passiver uden en angivet løbetid, herunder korte
positioner og positioner med åben løbetid, omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %,
bortset fra følgende:
a) udskudte skatteforpligtelser, som behandles i overensstemmelse med den nærmeste dato, hvor sådanne
forpligtelser kan realiseres
b) minoritetsinteresser, som behandles i overensstemmelse med det pågældende instruments løbetid.
2. Udskudte skatteforpligtelser og minoritetsinteresser som omhandlet i stk. 1 er omfattet af en af
følgende faktorer:
a) 0 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse eller minoritetsinteresse er
mindre end et år
b) 100 %, hvis den effektive restløbetid for den udskudte skatteforpligtelse eller minoritetsinteresse er et
år eller mere.
3. Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %:
a) forfaldne beløb på handelsdatoen som følge af køb af finansielle instrumenter, af udenlandske valutaer
og af råvarer, der forventes afregnet inden for den almindelige afregningscyklus eller -periode, der
almindeligvis anvendes for den relevante børs eller type af transaktioner, eller som ikke er blevet, men
stadig forventes afregnet
b) passiver, der anses for at være indbyrdes afhængige med aktiver i henhold til artikel 428f
c) passiver med en restløbetid på under et år fra
210
i) ECB eller en medlemsstats centralbank
ii) et tredjelands centralbank
iii) finansielle kunder
d) andre passiver og kapitalposter eller instrumenter, som ikke er omhandlet i denne artikel og i artikel
428am-428ap.
4. Institutterne anvender en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 % på den absolutte værdi af
differencen, hvis negativ, mellem summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med positiv
dagsværdi og summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ dagsværdi beregnet i
henhold til artikel 428d.
Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:
a) variationsmargen, som institutter modtager fra deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en netting-
gruppe med positiv dagsværdi, hvis den sikkerhedsstillelse, der er modtaget som variationsmargen, anses
for at være et aktiv på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt,
eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet som angivet i nævnte delegerede retsakt, og hvis
institutterne lovligt har ret til og operationelt er i stand til at genanvende denne sikkerhedsstillelse
b) al variationsmargen, som institutter har stillet over for deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en
nettinggruppe med negativ dagsværdi.
Artikel 428am
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %
Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %:
a) modtagne indskud, som opfylder kriterierne for transaktionsrelaterede indskud i den i artikel 460, stk.
1, omhandlede delegerede retsakt
b) passiver med en restløbetid på under et år fra
i) en medlemsstats eller et tredjelands centralregering
ii) en medlemsstats eller et tredjelands regionale eller lokale myndigheder
iii) offentlige enheder i en medlemsstat eller i et tredjeland
iv) multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2, og internationale organisationer
som omhandlet i artikel 118
v) ikkefinansielle erhvervskunder
vi) andelslånekasser, der er godkendt af en kompetent myndighed, personlige investeringsselskaber og
kunder, som er indskudsmæglere, med undtagelse af modtagne indskud, som opfylder kriterierne for
transaktionsrelaterede indskud som fastsat i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt.
Artikel 428an
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 90 %
211
Detailanfordringsindskud, detailindskud med fast opsigelsesfrist på under et år og detailtidsindskud med
en restløbetid på under et år, som opfylder de relevante kriterier for andre detailindskud i den i artikel
460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på
90 %.
Artikel 428ao
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 95 %
Detailanfordringsindskud, detailindskud med fast opsigelsesfrist på under et år og detailtidsindskud med
en restløbetid på under et år, som opfylder de relevante kriterier for stabile detailindskud i den i artikel
460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på
95 %.
Artikel 428ap
Faktor for tilgængelig stabil finansiering på 100 %
Følgende passiver og kapitalposter og -instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finan-
siering på 100 %:
a) instituttets egentlige kernekapitalposter inden de justeringer, der kræves i henhold til artikel 32-35,
fradragene i henhold til artikel 36 og anvendelsen af de undtagelser og alternativer, der er fastsat i artikel
48, 49 og 79
b) instituttets hybride kernekapitalposter inden fradrag af de poster, der er omhandlet i artikel 56, og inden
anvendelse af artikel 79 på disse, eksklusiv instrumenter med udtrykkelige eller indbyggede optioner, der,
hvis de udnyttes, vil reducere den effektive restløbetid til mindre end et år
c) instituttets supplerende kapitalposter inden de fradrag, der er omhandlet i artikel 66, og inden anvendel-
sen af artikel 79, og som har en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv instrumenter med udtrykkelige
eller indbyggede optioner, der, hvis de udnyttes, vil reducere den effektive restløbetid til mindre end et år
d) instituttets øvrige kapitalinstrumenter, som har en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv instrumenter
med udtrykkelige eller indbyggede optioner, der, hvis de udnyttes, vil reducere den forventede løbetid til
mindre end et år
e) andre sikrede og usikrede lån og passiver med en restløbetid på et år eller mere, herunder tidsindskud,
medmindre andet er angivet i artikel 428al-428ao.
KAPITEL 7
Krævet stabil finansiering til forenklet beregning af net stable funding ratio
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 428aq
Forenklet beregning af beløbet for krævet stabil finansiering
1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for krævet stabil finansiering for små
og ikkekomplekse institutter ved at multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af
aktiver og ikkebalanceførte poster med de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse i
212
henhold til afdeling 2. Det samlede beløb for krævet stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af
aktiver og ikkebalanceførte poster.
2. Aktiver, som institutter har lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, som er balanceført,
og som de ikke har egentligt ejerskab over, udelukkes fra beregningen af beløbet for krævet stabil
finansiering.
Aktiver, som institutter har lånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og som ikke er balance-
ført, men som de har egentligt ejerskab over, er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, som
finder anvendelse i henhold til afdeling 2.
3. Aktiver, som institutter har udlånt, herunder i værdipapirfinansieringstransaktioner, og som de har
egentligt ejerskab over, selv om de ikke forbliver på deres balance, anses for at være behæftede aktiver
i forbindelse med dette kapitel og er omfattet af de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder
anvendelse i henhold til afdeling 2. Sådanne aktiver udelades ellers fra beregningen af beløbet for krævet
stabil finansiering.
4. Aktiver, der er behæftet for en restløbetid på seks måneder eller længere, tildeles enten den faktor for
krævet stabil finansiering, som i henhold til afdeling 2 ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de
var ubehæftede, eller den faktor for krævet stabil finansiering, som ellers ville finde anvendelse på disse
ubehæftede aktiver, alt efter hvad der er højest. Det samme gælder, når restløbetiden for de behæftede
aktiver er kortere end restløbetiden for den transaktion, der ligger til grund for behæftelsen.
Aktiver, hvor den resterende behæftelsesperiode er mindre end seks måneder, er omfattet af de faktorer
for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i henhold til afdeling 2 på samme aktiver, hvis de var
ubehæftede.
5. Hvis et institut genbruger eller genpantsætter et aktiv, som er lånt, herunder i værdipapirfinansierings-
transaktioner, og dette ikke er balanceført, skal den transaktion, hvorigennem aktivet er blevet lånt,
behandles som behæftet, i det omfang transaktionen ikke kan forfalde, uden at instituttet tilbageleverer
det lånte aktiv.
6. Følgende aktiver anses for at være ubehæftede:
a) aktiver i en pulje, som umiddelbart er tilgængelige som sikkerhedsstillelse ved optagelse af yderligere
finansiering inden for bevilgede eller, hvis puljen forvaltes af en centralbank, ikkebevilgede, men endnu
ikke finansierede kreditrammer, som er tilgængelige for instituttet, herunder aktiver, som et kreditinstitut
har placeret hos det centrale institut i et samarbejdsnetværk eller en institutsikringsordning
b) aktiver, som instituttet har modtaget som sikkerhedsstillelse til begrænsning af kreditrisici i sikrede
långivningstransaktioner, sikrede finansieringstransaktioner eller transaktioner vedrørende udveksling af
sikkerhedsstillelse, og som instituttet kan afhænde
c) aktiver, der er tilknyttet en udstedelse af dækkede obligationer som ikkeobligatorisk overdækning af
sikkerhedsstillelse.
Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra a), skal institutterne antage, at aktiverne i puljen er
behæftede i stigende likviditetsorden på grundlag af likviditetsklassifikationen i den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede retsakt, begyndende med aktiver, som ikke er anerkendt til at indgå i likviditets-
bufferen.
7. I tilfælde af usædvanlige, midlertidige operationer, der gennemføres af ECB, en medlemsstats central-
bank eller et tredjelands centralbank med henblik på at opfylde sit mandat i en periode med pres på
213
hele det finansielle marked eller under særlige makroøkonomiske omstændigheder, kan følgende aktiver
tildeles en lavere faktor for krævet stabil finansiering:
a) uanset artikel 428az og artikel 428az, stk. 1, litra a), aktiver, der er behæftet med henblik på de i dette
afsnit nævnte operationer
b) uanset artikel 428aw og artikel 428ay, litra b), beløb, der følger af de i dette afsnit nævnte operationer.
De kompetente myndigheder fastlægger efter aftale med den centralbank, der er modpart i transaktionen,
den faktor for krævet stabil finansiering, som finder anvendelse på de aktiver, der er omhandlet i første
afsnit, litra a) og b). For behæftede aktiver som omhandlet i første afsnit, litra a), må den faktor for krævet
stabil finansiering, som finder anvendelse, ikke være lavere end den faktor for krævet stabil finansiering,
der i henhold til afdeling 2 ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede.
Når de kompetente myndigheder anvender en lavere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til
andet afsnit, overvåger de nøje indvirkningen af denne lavere faktor på institutters stabile finansieringspo-
sitioner og træffer passende tilsynsforanstaltninger, hvis det er nødvendigt.
8. Institutterne udelukker aktiver med sikkerhedsstillelse, der er anerkendt som variationsmargen, der er
stillet i overensstemmelse med artikel 428k, stk. 4, litra b), og artikel 428ah, stk. 2, eller som stillet
initialmargen eller som bidrag til en CCP᾽s misligholdelsesfond i overensstemmelse med artikel 428ag,
litra a) og b), fra andre dele af beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering i overensstemmelse
med dette kapitel for at undgå dobbelttælling.
9. I beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering medtager institutterne finansielle instrumenter,
udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en købsordre er blevet effektueret. Institutterne udelader fi-
nansielle instrumenter, udenlandske valutaer og råvarer, for hvilke en salgsordre er blevet effektueret, fra
beregningen af beløbet for krævet stabil finansiering, såfremt de ikke har balanceført disse transaktioner
som derivater eller sikrede finansieringstransaktioner, og såfremt disse transaktioner balanceføres ved
afregning.
10. De kompetente myndigheder kan fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering, som finder
anvendelse på ikkebalanceførte eksponeringer, som ikke er omhandlet i dette kapitel, for at sikre, at
institutterne er i besiddelse af passende tilgængelig stabil finansiering i forhold til den andel af disse
eksponeringer, der forventes at kræve finansiering inden for den etårige tidshorisont for net stable funding
ratio. Med henblik på at fastlægge disse faktorer tager de kompetente myndigheder navnlig hensyn til den
betydelige omdømmemæssige skade, der kan opstå for instituttet, hvis denne finansiering ikke ydes.
De kompetente myndigheder indberetter de typer ikkebalanceførte eksponeringer, for hvilke de har
fastlagt faktorerne for krævet stabil finansiering, til EBA mindst en gang om året. I denne indberetning
forklares den metode, de har anvendt til at fastlægge disse faktorer.
Artikel 428ar
Restløbetid for et aktiv
1. Medmindre andet er angivet i dette kapitel, tager institutterne den kontraktlige restløbetid for deres
aktiver og ikkebalanceførte transaktioner i betragtning, når de fastlægger de faktorer for krævet stabil
finansiering, som finder anvendelse på deres aktiver og ikkebalanceførte poster i henhold til afdeling 2.
2. Institutterne behandler aktiver, der er blevet adskilt i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr.
648/2012 i overensstemmelse med disse aktivers underliggende eksponering. Institutterne skal imidlertid
anvende højere faktorer for krævet stabil finansiering på disse aktiver afhængigt af behæftelsens løbetid,
214
som fastlægges af de kompetente myndigheder, som tager hensyn til, om instituttet frit kan afhænde eller
udveksle sådanne aktiver, og til løbetiden for passiverne over for institutternes kunder, som dette krav om
adskillelse vedrører.
3. Ved beregningen af restløbetiden for et aktiv tager institutterne optioner i betragtning, idet det forud-
sættes, at udstederen eller modparten vil udnytte en eventuel option til at forlænge aktivets løbetid. For
optioner, som kan udnyttes efter instituttets skøn, tager instituttet og de kompetente myndigheder hensyn
til omdømmemæssige faktorer, som kan begrænse instituttets mulighed for ikke at udnytte optionen,
navnlig markeds- og kundeforventninger om, at instituttet bør forlænge visse aktivers løbetid ved udløb.
4. Med henblik på at fastlægge de faktorer for krævet stabil finansiering, der finder anvendelse i overens-
stemmelse med afdeling 2, behandles for lån med afdrag med en kontraktlig restløbetid på et år eller mere
de dele, der udløber inden for mindre end seks måneder og inden for mellem seks måneder og mindre end
et år, som lån med en restløbetid på mindre end seks måneder og mellem seks måneder og mindre end et
år.
Afdeling 2
Faktorer for krævet stabil finansiering
Artikel 428as
Faktor for krævet stabil finansiering på 0 %
1. Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 0 %:
a) ubehæftede aktiver, der anses for at være likvide aktiver af høj kvalitet på niveau 1 i henhold til den i
artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet
som angivet i nævnte delegerede retsakt, uanset om de opfylder de operationelle krav i nævnte delegerede
retsakt
b) alle instituttets reserver indestående hos ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands central-
bank, herunder krævede reserver og overskydende reserver
c) alle fordringer på ECB, en medlemsstats centralbank eller et tredjelands centralbank med en restløbetid
på under seks måneder
d) aktiver, der anses for at være indbyrdes afhængige med passiver i henhold til artikel 428f.
2. Uanset stk. 1, litra b), kan de kompetente myndigheder efter aftale med den relevante centralbank
beslutte at anvende en højere faktor for krævet stabil finansiering på krævede reserver, navnlig under
hensyntagen til, i hvilket omfang der inden for en tidshorisont på et år er fastsat reservekrav, som derfor
kræver tilknyttet stabil finansiering.
For datterselskaber med hovedkvarter i et tredjeland, hvor de krævede centralbankreserver er omfattet
af en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering
fastsat i dette tredjelands nationale ret, anvendes denne højere faktor for krævet stabil finansiering i
forbindelse med konsolidering.
Artikel 428at
Faktor for krævet stabil finansiering på 5 %
215
1. Den uudnyttede del af bevilgede kredit- og likviditetsfaciliteter som angivet i den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede retsakt er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 5 %.
2. For alle nettinggrupper af derivatkontrakter anvender institutterne en faktor for krævet stabil finansie-
ring på 5 % på den absolutte dagsværdi af disse nettinggrupper af derivatkontrakter, uden indregning
af sikkerhedsstillelse, hvis disse nettinggrupper har en negativ dagsværdi. Med henblik på dette stykke
fastsætter institutterne dagsværdien uden indregning af sikkerhedsstillelse eller betalte eller modtagne
afregningsbeløb vedrørende markedsværdiændringer af disse kontrakter.
Artikel 428au
Faktor for krævet stabil finansiering på 10 %
Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 10
%:
a) ubehæftede aktiver, der anses for at være dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet på niveau
1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, uanset om de opfylder de
operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede
retsakt
b) produkter vedrørende ikkebalanceført handelsfinansiering som omhandlet i bilag I.
Artikel 428av
Faktor for krævet stabil finansiering på 20 %
Ubehæftede aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2A i henhold til den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede retsakt og ubehæftede aktier eller andele i CIU᾽er i henhold til nævnte delegerede
retsakt er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 20 %, uanset om de opfylder de
operationelle krav og kravene til likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede
retsakt.
Artikel 428aw
Faktor for krævet stabil finansiering på 50 %
Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 50 %:
a) sikrede og usikrede lån med en restløbetid på under et år, og forudsat at de er behæftede i mindre end et
år
b) andre aktiver med en restløbetid på under et år, medmindre andet er angivet i artikel 428as-428av
c) aktiver, der er behæftet for en restløbetid på mindst seks måneder, men under et år, medmindre disse
aktiver ville blive tildelt en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til artikel 428ax, 428ay
og 428az, hvis de var ubehæftede, i hvilket tilfælde den højere faktor for krævet stabil finansiering, der
ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis de var ubehæftede, finder anvendelse.
Artikel 428ax
Faktor for krævet stabil finansiering på 55 %
Aktiver, der anses for at være aktiver på niveau 2B i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede
delegerede retsakt og aktier eller andele i CIU᾽er i henhold til nævnte delegerede retsakt er omfattet af en
216
faktor for krævet stabil finansiering på 55 %, uanset om de opfylder de operationelle krav og kravene til
likviditetsbufferens sammensætning som fastsat i nævnte delegerede retsakt, forudsat at de er behæftede i
mindre et år.
Artikel 428ay
Faktor for krævet stabil finansiering på 85 %
Følgende aktiver og ikkebalanceførte poster er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 85
%:
a) aktiver og ikkebalanceførte poster, herunder likvide midler, der er stillet som initialmargen for derivat-
kontrakter eller som bidrag til en CCP᾽s misligholdelsesfond, medmindre disse aktiver ville blive tildelt
en højere faktor for krævet stabil finansiering i henhold til artikel 428az, hvis de var ubehæftede, i hvilket
tilfælde den højere faktor for krævet stabil finansiering, der ville finde anvendelse på disse aktiver, hvis
de var ubehæftede, finder anvendelse
b) ubehæftede lån med en restløbetid på et år eller mere, eksklusiv lån til finansielle kunder, hvor
forfaldsdatoen ikke er overskredet med mere end 90 dage
c) produkter vedrørende balanceført handelsfinansiering med en restløbetid på et år eller mere
d) ubehæftede værdipapirer med en restløbetid på et år eller mere, som ikke er misligholdt i henhold
til artikel 178, og som ikke anses for at være likvide aktiver i henhold til den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede retsakt
e) ubehæftede børsnoterede aktier, der ikke anses for at være aktiver på niveau 2B i henhold til den i
artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt
f) fysisk handlede råvarer, herunder guld, men eksklusiv råvarederivater.
Artikel 428az
Faktor for krævet stabil finansiering på 100 %
1. Følgende aktiver er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på 100 %:
a) aktiver, der er behæftet for en restløbetid på et år eller mere
b) aktiver, bortset fra aktiver omhandlet i artikel 428as-428ay, herunder lån til finansielle kunder med en
kontraktlig restløbetid på et år eller mere, misligholdte eksponeringer, poster fratrukket kapitalgrundlag,
anlægsaktiver, ikkebørsnoterede aktier, tilbageholdte kapitalinteresser, forsikringsaktiver og misligholdte
værdipapirer.
2. Institutterne anvender en faktor for krævet stabil finansiering på 100 % på differencen, hvis positiv,
mellem summen af dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med positiv dagsværdi og summen af
dagsværdier på tværs af alle nettinggrupper med negativ dagsværdi beregnet i henhold til artikel 428d.
Følgende regler finder anvendelse på den beregning, der er omhandlet i første afsnit:
a) variationsmargen, som institutter modtager fra deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en netting-
gruppe med positiv dagsværdi, hvis den sikkerhedsstillelse, der er modtaget som variationsmargen, anses
for at være et aktiv på niveau 1 i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt,
217
eksklusiv dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet som angivet i nævnte delegerede retsakt, og hvis
institutterne lovligt har ret til og operationelt er i stand til at genanvende denne sikkerhedsstillelse
b) al variationsmargen, som institutter har stillet over for deres modparter, fratrækkes dagsværdien for en
nettinggruppe med negativ dagværdi.«
117) Syvende del affattes således:
»SYVENDE DEL
GEARING
Artikel 429
Beregning af gearingsgraden
1. Institutterne beregner deres gearingsgrad efter den metode, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4.
2. Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål divideret med instituttets samlede eksponerings-
mål og udtrykkes i procent.
Institutterne beregner gearingsgraden på indberetningens referencedato.
3. Med henblik på stk. 2 er kapitalmålet kernekapitalen.
4. Med henblik på stk. 2 er det samlede eksponeringsmål summen af eksponeringsværdierne af:
a) aktiver, bortset fra derivatkontrakter, der er opført i bilag II, kreditderivater og de positioner, der er
omhandlet i artikel 429e, beregnet i henhold til artikel 429b, stk. 1
b) derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderivater, herunder ikkebalanceførte kontrakter og kreditde-
rivater, beregnet i henhold til artikel 429c og 429d
c) tillæg for modpartskreditrisiko for værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder ikkebalanceførte
transaktioner, beregnet i henhold til artikel 429e
d) ikkebalanceførte poster, bortset fra derivatkontrakter, der er opført i bilag II, kreditderivater, værdipa-
pirfinansieringstransaktioner og positioner, der er omhandlet i artikel 429d og 429g, beregnet i henhold til
artikel 429f
e) almindelige køb eller salg, der endnu ikke er afregnet, beregnet i henhold til artikel 429g.
Institutterne behandler transaktioner med lang afviklingstid i overensstemmelse med første afsnit, litra
a)-d), alt efter hvad der er relevant.
Institutterne kan reducere de eksponeringsværdier, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og d), med det
tilsvarende beløb for generelle kreditrisikojusteringer i forbindelse med henholdsvis balanceførte og ikke-
balanceførte poster, dog ikke til mindre end 0, hvis kreditrisikojusteringerne har reduceret kernekapitalen.
5. Uanset stk. 4, litra d), gælder følgende bestemmelser:
a) et derivatinstrument, der anses for en ikkebalanceført post i henhold til stk. 4, litra d), men som
behandles som et derivat i henhold til de gældende regnskabsregler, er omfattet af den behandling, der er
beskrevet i nævnte litra
218
b) når en kunde hos et institut, der fungerer som clearingmedlem, indgår en derivattransaktion direkte
med en CCP, og instituttet garanterer resultatet af kundens handelseksponeringer mod CCP᾽en, som følger
af denne transaktion, beregner instituttet sin eksponering, som følger af garantien i overensstemmelse
med stk. 4, litra b), som om dette institut havde indgået transaktionen direkte med kunden, herunder med
hensyn til modtagelse eller stillelse af likvid variationsmargen.
Den behandling, der er beskrevet i første afsnit, litra b), finder også anvendelse på et institut, der fungerer
som en kunde på højere niveau, der garanterer resultatet af kundens handelseksponeringer.
Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra b), og andet afsnit kan institutterne kun anse en tilknyttet
enhed for at være en kunde, hvis denne enhed ikke er omfattet af tilsynsmæssig konsolidering på det
niveau, som kravet, jf. artikel 92, stk. 3, litra d), finder anvendelse på.
6. Med henblik på stk. 4, litra e), og artikel 429g forstås ved »almindeligt køb eller salg« et køb eller salg
af et værdipapir i henhold til en kontrakt, hvis vilkår kræver, at værdipapiret overdrages inden for den
almindelige ved lovgivning eller sædvane i det pågældende marked fastsatte periode.
7. Medmindre andet udtrykkelig er fastsat i denne del, beregner institutterne det samlede eksponeringsmål
efter følgende principper:
a) fysisk eller finansiel sikkerhedsstillelse, garantier eller kreditrisikoreduktion, som er købt, må ikke
anvendes til at reducere det samlede eksponeringsmål
b) aktiver må ikke nettes med passiver.
8. Uanset stk. 7, litra b), kan institutterne reducere eksponeringsværdien af et forfinansieringslån eller
et overgangslån med den positive saldo på den debitors opsparingskonto, som lånet blev tildelt, og kun
medregne det resulterende beløb i det samlede eksponeringsmål, forudsat at alle følgende betingelser er
opfyldt:
a) ydelsen af lånet er betinget af, at der åbnes en opsparingskonto i det institut, der yder lånet, og både
lånet og opsparingskontoen reguleres af samme sektorspecifikke lovgivning
b) saldoen på opsparingskontoen kan ikke hæves, delvist eller helt, af debitor i hele lånets løbetid
c) instituttet kan betingelsesløst og uigenkaldeligt anvende saldoen på opsparingskontoen til at opfylde
enhver fordring med udspring i låneaftalen i tilfælde, der er reguleret af den i litra a) nævnte sektorspeci-
fikke lovgivning, herunder i tilfælde af debitors manglende betaling eller insolvens.
Ved »forfinansierings- eller overgangslån« forstås et lån, der ydes til låntager i en begrænset periode for at
slå bro over låntagers finansieringsunderskud, indtil det endelige lån bliver ydet i overensstemmelse med
kriterierne i den sektorspecifikke lovgivning, der regulerer sådanne transaktioner.
Artikel 429a
Eksponeringer udelukket fra det samlede eksponeringsmål
1. Uanset artikel 429, stk. 4, kan et institut udelukke følgende eksponeringer fra sit samlede eksponerings-
mål:
a) beløb fratrukket egentlige kernekapitalposter i henhold til artikel 36, stk. 1, litra d)
b) aktiver fratrukket i beregningen af kapitalmålet i artikel 429, stk. 3
219
c) eksponeringer, der er tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 113, stk. 6 eller 7
d) hvis instituttet er et offentligt udviklingskreditinstitut, de eksponeringer, der følger af aktiver, som
udgør fordringer på centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder eller enheder i den offentlige
sektor vedrørende offentlige investeringer og støttelån
e) hvis instituttet ikke er et offentligt udviklingskreditinstitut, de dele af eksponeringer, der følger af pass
through-støttelån til andre kreditinstitutter
f) de garanterede dele af eksponeringer, der følger af eksportkreditter, som opfylder begge følgende
betingelser:
i) garantien stilles af en anerkendt udbyder af ufinansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med
artikel 201 og 202, herunder eksportkreditagenturer eller centralregeringer
ii) en risikovægt på 0 % finder anvendelse på den garanterede del af eksponeringen i henhold til artikel
114, stk. 2 eller 4, eller artikel 116, stk. 4
g) hvis instituttet er et clearingmedlem af en QCCP, dette instituts handelseksponeringer, såfremt de er
clearet med denne QCCP og opfylder betingelserne i artikel 306, stk. 1, litra c)
h) hvis instituttet er en kunde på højere niveau inden for en kundestruktur med flere niveauer, handelseks-
poneringerne mod clearingmedlemmet eller mod en enhed, der fungerer som en kunde på højere niveau
over for dette institut, såfremt betingelserne i artikel 305, stk. 2, er opfyldt, og såfremt instituttet ikke er
forpligtet til at godtgøre kunden for tab, denne måtte pådrage sig i tilfælde af enten clearingmedlemmets
eller QCCP᾽ens misligholdelse
i) aktiver under forvaltning, som opfylder alle følgende betingelser:
i) de medregnes på instituttets balance ifølge de nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, jf.
artikel 10 i direktiv 86/635/EØF
ii) de opfylder kriterierne om ophør af indregning i International Financial Reporting Standard (IFRS) 9,
som anvendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002
iii) de opfylder kriterierne om ikkekonsolidering i IFRS 10, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002, hvis det er
relevant
j) eksponeringer, der opfylder alle følgende betingelser:
i) de er eksponeringer mod en offentlig enhed
ii) de behandles i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4
iii) de hidrører fra indskud, som instituttet er lovmæssigt forpligtet til at overføre til den offentlige enhed i
nr i) med henblik på finansiering af almennyttige investeringer
k) overskydende sikkerhedsstillelse deponeret hos trepartsagenter, der ikke er blevet udlånt
l) hvis et institut i henhold til de gældende regnskabsregler medregner den til modparten kontant betalte
variationsmargen som et tilgodehavende, tilgodehavendet, forudsat at betingelserne fastsat i artikel 429c,
stk. 3, litra a)-e), er opfyldt
m) de securitiserede eksponeringer fra traditionelle securitiseringer, der opfylder betingelserne for væ-
sentlig risikooverførsel fastsat i artikel 244, stk. 2
220
n) følgende eksponeringer mod instituttets centralbank indgået efter fritagelsens ikrafttræden og underlagt
betingelserne i stk. 5 og 6:
i) mønter og sedler, der udgør lovlig valuta i centralbankens jurisdiktion
ii) aktiver, der udgør fordringer på centralbanken, herunder reserver i centralbanken
o) hvis instituttet er godkendt i overensstemmelse med artikel 16 og artikel 54, stk. 2, litra a), i forordning
(EU) nr. 909/2014, instituttets eksponeringer på grund af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, der
er opført i litra a) i afsnit C i bilaget til nævnte forordning, og som har direkte tilknytning til kerneydelser
eller accessoriske tjenesteydelser, som er omhandlet i afsnit A og B i det pågældende bilag
p) hvis instituttet er udpeget i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra b) i forordning (EU) nr.
909/2014, instituttets eksponering på grund af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, der er opført i
litra a) i afsnit C i bilaget til nævnte forordning, og som har direkte tilknytning til i de afsnit A og B i det
pågældende bilag opførte kerneydelser eller accessoriske tjenesteydelser fra en værdipapircentral, der er
meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 16 i nævnte forordning.
Med henblik på første afsnit, litra m), skal institutterne medtage enhver ikkeafhændet eksponering i det
samlede eksponeringsmål.
2. Med henblik på stk. 1, litra d) og e), er et »offentligt udviklingskreditinstitut« et kreditinstitut, der
opfylder alle følgende betingelser:
a) det er etableret af centralregeringen eller en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat
b) dets virksomhed er begrænset til fremme af angivne almene finans-, social- eller økonomipolitiske
mål i overensstemmelse med de love og bestemmelser, som finder anvendelse på instituttet, herunder
vedtægter, på et ikkekonkurrencebaseret grundlag
c) dets mål er ikke at maksimere overskud eller markedsandele
d) med forbehold af Unionens statsstøtteregler er den relevante centralregering eller de relevante regiona-
le eller lokale myndigheder forpligtet til at opretholde kreditinstituttets levedygtighed eller garanterer
direkte eller indirekte mindst 90 % af kreditinstituttets kapitalgrundlagskrav, finansieringskrav eller ydede
støttelån
e) det modtager ikke dækkede indskud, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/49/EU eller national ret
om gennemførelse af nævnte direktiv, som kan klassificeres som tidsindskud eller opsparingsindskud fra
forbrugere som defineret i artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (*13).
Med henblik på første afsnit, litra b), kan almene samfundsmæssige målsætninger omfatte ydelse af finan-
siering til erhvervsfremme- eller udviklingsformål til specifikke økonomiske sektorer eller geografiske
områder i den pågældende medlemsstat.
Med henblik på første afsnit, litra d) og e), og med forbehold af Unionens statsstøtteregler og med-
lemsstaternes forpligtelser i medfør heraf kan kompetente myndigheder efter anmodning fra et institut
behandle en organisatorisk, strukturelt og finansielt uafhængig og selvstændig enhed i det pågældende
institut som et offentligt udviklingskreditinstitut, forudsat at enheden opfylder alle betingelserne i første
afsnit, og at en sådan behandling ikke påvirker effektiviteten af tilsynet med dette institut. De kompetente
myndigheder underretter straks Kommissionen og EBA om en afgørelse om med henblik på dette afsnit
at behandle en enhed i et institut som et offentligt udviklingskreditinstitut. Den kompetente myndighed
reviderer den pågældende afgørelse en gang om året.
221
3. Med henblik på stk. 1, litra d) og e), og stk. 2, litra d), forstås ved »støttelån« et lån ydet af et offentligt
udviklingskreditinstitut eller en enhed, der er oprettet af centralregeringen eller den regionale eller lokale
myndighed i en medlemsstat, direkte eller gennem et mellemliggende kreditinstitut på ikkekonkurrence-
mæssigt grundlag og uden gevinst for øje, for at fremme de almene samfundsmæssige målsætninger for
centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed i en medlemsstat.
4. Institutterne må ikke udelukke de i nærværende artikels stk. 1, litra g) og h), anførte handelsekspone-
ringer, hvis betingelsen i artikel 429, stk. 5, tredje afsnit, ikke er opfyldt.
5. Institutterne kan udelukke de i stk. 1, litra n), anførte eksponeringer, hvis begge følgende betingelser er
opfyldt:
a) instituttets kompetente myndighed har efter høring af den relevante centralbank besluttet og offentligt
erklæret, at der er særlige omstændigheder, der berettiger udelukkelsen for at lette gennemførelsen af
pengepolitikker
b) undtagelsen gives for en begrænset periode, der ikke overstiger et år.
6. Eksponeringer, der udelukkes i henhold til stk. 1, litra n), skal opfylde begge følgende betingelser:
a) de er denomineret i den samme valuta som de indskud, der modtages af instituttet
b) deres gennemsnitlige løbetid overstiger ikke væsentligt den gennemsnitlige løbetid for de indskud, der
modtages af instituttet.
7. Uanset artikel 92, stk. 1, litra d), skal et institut, når det udelukker de eksponeringer, der er nævnt i stk.
1, litra n), til enhver tid opfylde følgende krav om tilpasset gearingsgrad i hele udelukkelsens varighed:
hvor
aLR = den tilpassede gearingsgrad
EMLR = instituttets samlede eksponeringsmål som fastlagt i artikel 429, stk. 4, inklusive de udelukkede
eksponeringer i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, litra n), og
CB = beløbet for udelukkede eksponeringer i overensstemmelse med stk. 1, litra n).
Artikel 429b
Beregning af eksponeringsværdien af aktiver
1. Institutterne beregner eksponeringsværdien af aktiver, bortset fra derivatkontrakter, der er opført i bilag
II, kreditderivater og de positioner, der er omhandlet i artikel 429e, i overensstemmelse med følgende
principper:
a) ved eksponeringsværdien af aktiver forstås en eksponeringsværdi som omhandlet i artikel 111, stk. 1,
første punktum
b) værdipapirfinansieringstransaktioner må ikke nettes.
2. En cash pool-ordning, som tilbydes af et institut, er ikke i strid med betingelsen i artikel 429, stk. 7,
litra b), såfremt ordningen opfylder begge følgende betingelser:
222
a) det institut, der tilbyder cash pool-ordningen, overfører kredit- og debetsaldi for flere individuelle konti
af enheder tilhørende en gruppe, der deltager i ordningen, (»oprindelige konti«) til en separat, fælles
konto, således at saldoen på de oprindelige konti bliver nul
b) instituttet udfører de handlinger, der er omhandlet i dette afsnits litra a), dagligt.
Med henblik på dette stykke og stk. 3 forstås ved en cash pool-ordning en ordning, hvorved kredit- og
debetsaldi for flere individuelle konti kombineres med henblik på kontant- eller likviditetsstyring.
3. Uanset stk. 2 i denne artikel er en cash pool-ordning, som ikke opfylder betingelsen fastsat i stk. 2, litra
b), men som opfylder betingelsen fastsat i stk. 2, litra a), ikke i strid med betingelsen fastsat i artikel 429,
stk. 7, litra b), såfremt ordningen opfylder alle følgende betingelser:
a) instituttet har en juridisk ret, der kan håndhæves, til enhver tid at modregne saldiene på de oprindelige
konti ved overførsel til en fælles konto
b) der er ikke manglende løbetidsmatch mellem saldiene på de oprindelige konti
c) instituttet opkræver eller betaler rente på grundlag af den kombinerede saldo på de oprindelige konti
d) instituttets kompetente myndighed anser den hyppighed, hvormed saldiene på alle de oprindelige konti
overføres, for tilstrækkelig med henblik på kun at medtage cash pool-ordningens kombinerede saldo i det
samlede eksponeringsmål.
4. Uanset stk. 1, litra b), kan institutterne kun beregne eksponeringsværdien for likvide tilgodehavender
og likvide forpligtelser i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner med samme modpart på
nettobasis, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) transaktionerne har samme eksplicitte, endelige afviklingsdato
b) retten til at modregne gæld til modparten med tilgodehavende hos modparten er retskraftig som led i
det normale forretningsforløb og i tilfælde af misligholdelse, insolvens og konkurs
c) modparterne har til hensigt at afvikle transaktionerne på nettobasis eller samtidig, eller transaktionerne
er omfattet af en afviklingsordning, som funktionelt svarer til afvikling på nettobasis.
5. Med henblik på stk. 4, litra c), kan institutterne kun anse en afviklingsordning for funktionelt for
at svare til afvikling på nettobasis, hvis nettoresultatet af transaktionernes pengestrømme i henhold til
den pågældende ordning på afviklingsdatoen svarer til det enkeltstående nettobeløb ved afvikling på
nettobasis, og såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) transaktionerne afvikles via det samme afviklingssystem eller afviklingssystemer, som anvender en
fælles afviklingsinfrastruktur
b) afviklingsordningerne støttes af likviditets- eller intradag-kreditfaciliteter, der har til formål at sikre, at
afviklingen af transaktionerne sker ved arbejdsdagens slutning
c) problemer, der måtte opstå som følge af værdipapirdelen af værdipapirfinansieringstransaktioner,
påvirker ikke gennemførelsen af afviklingen af likvide tilgodehavender og likvide forpligtelser på netto-
basis.
Betingelsen fastsat i første afsnit, litra c), er kun opfyldt, hvis manglende gennemførelse af en værdipapir-
finansieringstransaktion i afviklingsordningen kun kan forsinke afviklingen af den tilsvarende likvide del
eller kan medføre en forpligtelse over for afviklingsordningen, som støttes af en tilknyttet kreditfacilitet.
223
Hvis værdipapirdelen af en værdipapirfinansieringstransaktion i afviklingsordningen ikke gennemføres
ved afviklingsordningens frist for afvikling, adskiller institutterne denne transaktion og dens tilsvarende
likvide del fra nettinggruppen og behandler dem på bruttobasis.
Artikel 429c
Beregning af eksponeringsværdien af derivater
1. Institutterne beregner eksponeringsværdien af derivatkontrakter, der er opført i bilag II, og af kreditde-
rivater, herunder ikkebalanceførte, efter den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6,
afdeling 3.
Ved beregning af eksponeringsværdien kan institutterne tage hensyn til virkningen af kontrakter om
nyordning (»novation«) og andre aftaler om netting i overensstemmelse med artikel 295. Institutterne må
ikke anvende netting på tværs af produkter, men de kan modregne inden for den i artikel 272, nr. 25), litra
c), omhandlede produktkategori og inden for kreditderivater omfattet af en aftale om netting på tværs af
produkter, jf. artikel 295, litra c).
Institutterne medregner solgte optioner i det samlede eksponeringsmål, også når deres eksponeringsværdi
kan fastsættes til nul efter behandlingen omhandlet i artikel 274, stk. 5.
2. Hvis sikkerhedsstillelsen i forbindelse med derivatkontrakter reducerer summen af aktiverne i henhold
til de gældende regnskabsregler, skal institutterne tilbageføre denne reduktion.
3. Med henblik på stk. 1 kan institutter, der beregner genanskaffelsesomkostningerne for derivatkontrakter
i henhold til artikel 275, kun anerkende sikkerhedsstillelse, der er modtaget kontant fra deres modparter
som variationsmargen som omhandlet i artikel 275, hvis variationsmargenen i henhold til de gældende
regnskabsregler ikke allerede er medregnet som et fradrag i eksponeringsværdien, og såfremt alle følgen-
de betingelser er opfyldt:
a) for handler, som ikke er clearet gennem en QCCP, holdes det kontante beløb, som tilgår den modtagen-
de modpart, ikke adskilt
b) variationsmargenen beregnes og udveksles som minimum dagligt på grundlag af en værdiansættelse til
markedsværdi af derivatpositioner
c) den modtagne variationsmargen er i en valuta, der er anført i derivatkontrakten, den styrende rammeaf-
tale om netting eller bilaget om løbende udveksling af sikkerhedsstillelse (»credit support annex«) til den
kvalificerede rammeaftale om netting eller som defineret i en nettingaftale med en QCCP
d) den modtagne variationsmargen udgør hele det beløb, som er nødvendigt for at nulstille den fra
derivatkontrakten hidrørende markedsværdimæssige eksponering under hensyn til de tærskel- og mindste-
beløb for overførsler, der finder anvendelse på modparten
e) derivatkontrakten og variationsmargenen mellem instituttet og modparten i kontrakten er dækket af
en enkelt aftale om netting, som instituttet kan behandle som risikoreducerende i overensstemmelse med
artikel 295.
Hvis et institut stiller kontant sikkerhed over for en modpart, og denne sikkerhedsstillelse opfylder
betingelserne i første afsnit, litra a)-e), anser instituttet denne sikkerhedsstillelse for at være variations-
margenen stillet til modparten og medtager denne i beregningen af genanskaffelsesomkostningerne.
224
Med henblik på første afsnit, litra b), anses et institut for at opfylde den deri fastsatte betingelse, såfremt
variationsmargenen udveksles om morgenen på handelsdagen efter den handelsdag, hvor derivatkontrak-
ten blev fastlagt, såfremt udvekslingen er baseret på kontraktens værdi ved slutningen af den handelsdag,
hvor kontrakten blev fastlagt.
Med henblik på første afsnit, litra d), kan institutter, hvis der opstår en margentvist, indregne ikkeanfægtet
sikkerhed, der er blevet udvekslet.
4. Med henblik på stk. 1 medtager institutterne ikke modtaget sikkerhedsstillelse i beregningen af NICA
som defineret i artikel 272, nr. 12a), medmindre der er tale om derivatkontrakter med kunder, og disse
kontrakter cleares af en QCCP.
5. Med henblik på stk. 1 fastsætter institutterne værdien for den multiplikator, der anvendes til at beregne
den potentielle fremtidige eksponering i henhold til artikel 278, stk. 1, til én, medmindre der er tale om
derivatkontrakter med kunder, og disse kontrakter cleares af en QCCP.
6. Uanset stk. 1 kan institutterne anvende den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6,
afdeling 4 eller 5, til at bestemme eksponeringsværdien af derivatkontrakter anført i bilag II, punkt 1 og 2,
men kun såfremt de også anvender denne metode til at bestemme eksponeringsværdien af disse kontrakter
med henblik på at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92.
Hvis institutterne anvender en af de metoder, der er omhandlet i første afsnit, må de ikke reducere det
samlede eksponeringsmål med den modtagne margen.
Artikel 429d
Yderligere bestemmelser om beregning af eksponeringsværdien af solgte kreditderivater
1. Med henblik på denne artikel forstås ved »solgt kreditderivat« ethvert finansielt instrument, hvorigen-
nem et institut effektivt yder kreditafdækning, herunder credit default swaps, total return swaps og optio-
ner, hvis instituttet er forpligtet til at yde kreditafdækning i henhold til optionskontraktens betingelser.
2. Ud over beregningen i artikel 429c medregner institutterne ved beregningen af eksponeringsværdien
af solgte kreditderivater den faktiske nominelle værdi, som de solgte kreditderivater vedrører, fratrukket
eventuelle negative ændringer i dagsværdien, som er blevet inkluderet i kernekapitalen med hensyn til de
solgte kreditderivater.
Institutterne beregner den faktiske nominelle værdi af solgte kreditderivater ved at justere den nominelle
værdi af disse derivater, så den afspejler den reelle eksponering for de kontrakter, der er gearet eller på
anden måde forstærket af transaktionens struktur.
3. Institutterne kan helt eller delvist reducere eksponeringsværdien beregnet i overensstemmelse med stk.
2 med den faktiske nominelle værdi af købte kreditderivater, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) restløbetiden for det købte kreditderivat er lig med eller større end restløbetiden for det solgte kreditde-
rivat
b) det købte kreditderivat er ellers omfattet af de samme væsentlige vilkår som det tilsvarende solgte
kreditderivat eller mere konservative væsentlige vilkår
c) det købte kreditderivat er ikke købt af en modpart, som vil eksponere instituttet for en specifik wrong
way-risiko som defineret i artikel 291, stk. 1, litra b)
225
d) hvis den faktiske nominelle værdi af det solgte kreditderivat reduceres af en negativ ændring i
dagsværdien, som er blevet inkluderet i instituttets kernekapital, reduceres den faktiske nominelle værdi
af det købte kreditderivat med en positiv ændring i dagsværdien, som er blevet inkluderet i kernekapitalen
e) det købte kreditderivat indgår ikke i en transaktion, som er blevet clearet af instituttet på vegne af
en kunde, eller som er blevet clearet af instituttet i dets rolle som en kunde på højere niveau i en
kundestruktur med flere niveauer, og for hvilken den faktiske nominelle værdi, som det tilsvarende solgte
kreditderivat vedrører, er udelukket fra det samlede eksponeringsmål i overensstemmelse med artikel
429a, stk. 1, første afsnit, litra g) eller h).
Med henblik på beregning af den potentielle fremtidige eksponering i henhold til artikel 429c, stk. 1, kan
institutterne fra nettinggruppen udelade den del af et solgt kreditderivat, som ikke er modregnet i henhold
til første afsnit, og for hvilken den faktiske nominelle værdi er medregnet i det samlede eksponeringsmål.
4. Med henblik på stk. 3, litra b), forstås ved »væsentligt vilkår« enhver egenskab ved kreditderivatet,
som er relevant for dets værdiansættelse, herunder rangordningen, optionaliteten, kreditbegivenheder, den
underliggende referenceenhed eller pulje af referenceenheder og den underliggende referenceforpligtelse
eller pulje af referenceforpligtelser, med undtagelse af kreditderivatets nominelle værdi og restløbetid. To
referencenavne kan kun være det samme, hvis de vedrører den samme juridiske enhed.
5. Uanset stk. 3, litra b), kan institutterne anvende købte kreditderivater på en pulje af referencenavne til
at udligne solgte kreditderivater på individuelle referencenavne i denne pulje, hvis puljen af referenceen-
heder og rangordningen er identisk i begge transaktioner.
6. Institutter må ikke reducere den faktiske nominelle værdi af solgte kreditderivater, hvis de køber
kreditrisikoafdækning gennem en total return swap og registrerer de modtagne nettobetalinger som
nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i værdien af det solgte kreditderivat i kernekapitalen.
7. I tilfælde af købte kreditderivater på en pulje af referenceforpligtelser kan institutterne kun reducere
den faktiske nominelle værdi af solgte kreditderivater på individuelle referenceforpligtelser med den fak-
tiske nominelle værdi af købte kreditderivater i overensstemmelse med stk. 3, hvis den købte afdækning
økonomisk svarer til at købe afdækningen særskilt på hver af de individuelle forpligtelser i puljen.
Artikel 429e
Tillæg for modpartskreditrisiko for værdipapirfinansieringstransaktioner
1. Ud over beregningen af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder ikkeba-
lanceførte transaktioner, jf. artikel 429b, stk. 1, medregner institutterne et tillæg for modpartskreditrisiko,
der er beregnet i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, i det samlede eksponeringsmål.
2. Institutterne beregner tillægget for transaktioner med en modpart, hvor transaktionerne ikke er omfattet
af en rammeaftale om netting, som opfylder betingelserne i artikel 206, for transaktionerne enkeltvis efter
følgende formel:
hvor
= tillægget
i = indekset for transaktionen
226
Ei = dagsværdien af værdipapirer eller kontanter udlånt til modpar-
ten i forbindelse med transaktionen i, og
Ci = dagsværdien af værdipapirer eller kontanter modtaget fra mod-
parten i forbindelse med transaktionen i.
Institutterne kan fastsætte
til nul, hvis Ei er kontanter udlånt til modparten, og det tilknyttede kontante tilgodehavende ikke er
omfattet af den nettingbehandling, der er beskrevet i artikel 429b, stk. 4.
3. Institutterne beregner tillægget for transaktioner med en modpart, hvor transaktionerne er omfattet af
en rammeaftale om netting, som opfylder betingelserne i artikel 206, for aftalerne enkeltvis efter følgende
formel:
hvor
= tillægget
i = indekset for nettingaftalen
Ei = dagsværdien af værdipapirer eller kontanter udlånt til modpar-
ten i forbindelse med transaktionerne omfattet af rammeaftalen
om netting i, og
Ci = dagsværdien af værdipapirer eller kontanter modtaget fra mod-
parten omfattet af rammeaftalen i om netting i.
4. Med henblik på stk. 2 og 3 omfatter udtrykket modpart også trepartsagenter, der modtager sikkerhed i
depot og forvalter sikkerheden i forbindelse med trepartstransaktioner.
5. Uanset denne artikels stk. 1 kan institutterne, idet der dog gælder en minimumssats på 20 % for den
gældende risikovægt, benytte metoden i artikel 222, til at bestemme tillægget for værdipapirfinansierings-
transaktioner, herunder ikkebalanceførte transaktioner. Institutterne kan kun benytte denne metode, hvis
de tillige benytter den til at beregne eksponeringsværdien af disse transaktioner med henblik på at opfylde
kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c).
6. Hvis en genkøbstransaktion bogføres som regnskabsmæssigt salg i henhold til de gældende regnskabs-
regler, skal instituttet tilbageføre alle salgsrelaterede regnskabsposter.
7. Hvis et institut handler som agent mellem to parter i en værdipapirfinansieringstransaktion, herunder
en ikkebalanceført værdipapirfinansieringstransaktion, gælder følgende bestemmelser i forbindelse med
beregningen af instituttets samlede eksponeringsmål:
a) hvis instituttet yder en part i værdipapirfinansieringstransaktionen en godtgørelse eller en garanti, som
er begrænset til forskellen mellem værdien af værdipapiret eller det kontante beløb, som parten har ud-
lånt, og værdien af den af låntager stillede sikkerhed, medregner instituttet i det samlede eksponeringsmål
kun det i overensstemmelse med stk. 2 eller 3 beregnede tillæg
227
b) hvis instituttet ikke yder nogen godtgørelse eller garanti til nogen af de deltagende parter, medregnes
transaktionen ikke i det samlede eksponeringsmål
c) hvis instituttet er økonomisk eksponeret mod det underliggende værdipapir eller det kontante beløb
i transaktionen ud over den eksponering, som dækkes af tillægget, medregner det i det samlede ekspone-
ringsmål tillige en eksponering svarende til den fulde værdi af værdipapiret eller det kontante beløb
d) hvis et institut, der handler som agent, yder begge parter i en værdipapirfinansieringstransaktion en
godtgørelse eller en garanti, beregner instituttet sit samlede eksponeringsmål i overensstemmelse med
litra a), b) og c) særskilt for hver part i transaktionen.
Artikel 429f
Beregning af eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster
1. Institutterne beregner, jf. artikel 111, stk. 1, eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster, eksklusiv
derivatkontrakter anført i bilag II, kreditderivater, værdipapirfinansieringstransaktioner og positioner
omhandlet i artikel 429d.
Hvis en forpligtelse er knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, finder artikel 166, stk. 9, anvendel-
se.
2. Uanset stk. 1 kan institutterne reducere den krediteksponeringsækvivalente værdi af en ikkebalanceført
post med den tilsvarende værdi af specifikke kreditrisikojusteringer. Beregningen er underlagt en nedre
grænse på nul.
3. Uanset nærværende artikels stk. 1 anvender institutterne en konverteringsfaktor på 10 % på ikkebalan-
ceførte poster med lav risiko omhandlet i artikel 111, stk. 1, litra d).
Artikel 429g
Beregning af eksponeringsværdien af almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet
1. Institutterne behandler likvide midler relateret til almindelige salg og værdipapirer relateret til alminde-
lige køb, som forbliver på balancen indtil afregningsdatoen, som aktiver i henhold til artikel 429, stk. 4,
litra a).
2. Institutter, som i henhold til de gældende regnskabsregler, bogfører almindelige køb og salg, der
endnu ikke er afregnet, efter handelsdatoen, tilbagefører modregning mellem likvide tilgodehavender for
almindelige salg, der endnu ikke er afregnet, og likvide forpligtelser for almindelige køb, der endnu ikke
er afregnet, i overensstemmelse med disse regler. Når institutterne har tilbageført den regnskabsmæssige
modregning, kan de modregne likvide tilgodehavender og likvide forpligtelser, hvis både de tilknyttede
almindelige salg og køb afregnes på grundlag af levering mod betaling.
3. Institutter, der i henhold til de gældende regnskabsregler bogfører almindelige køb og salg, som endnu
ikke er afregnet, efter afregningsdatoen, medregner den fulde nominelle værdi af betalingsforpligtelser
vedrørende almindelige køb i det samlede eksponeringsmål.
Institutter kan kun udligne den fulde nominelle værdi af forpligtelser til at betale vedrørende almindelige
køb med den fulde nominelle værdi af likvide tilgodehavender vedrørende almindelige salg, der endnu
ikke er afregnet, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a) både de almindelige salg og køb afregnes på grundlag af levering mod betaling
228
b) de finansielle aktiver, der købes og sælges, og som er forbundet med likvide forpligtelser og likvide
tilgodehavender, er værdiansat til dagsværdi gennem overskud og tab og optaget i instituttets handelsbe-
holdning.
(*13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og
om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).«"
118) Følgende kapitel indsættes efter artikel 429g:
»DEL SYV A
INDBERETNINGSKRAV
Artikel 430
Indberetning vedrørende tilsynsmæssige krav og regnskabsdata
1. Institutterne foretager indberetning til deres kompetente myndigheder vedrørende:
a) kapitalgrundlagskravene, herunder gearingsgraden, som omhandlet i artikel 92 og del 7
b) kravene i artikel 92a og 92b for institutter, der er underlagt disse krav
c) store eksponeringer som omhandlet i artikel 394
d) likviditetskrav som omhandlet i artikel 415
e) de aggregerede data for hvert af de nationale ejendomsmarkeder som omhandlet i artikel 430a, stk. 1
f) de krav og den vejledning, der er omhandlet i direktiv 2013/36/EU, der gælder for standardiseret
indberetning, bortset fra eventuelle yderligere indberetningskrav i henhold til nævnte direktivs artikel
104, stk. 1, litra j)
g) niveauet af aktivbehæftelser, herunder en opdeling af aktivbehæftelser efter type, f.eks. genkøbsaftaler,
værdipapirudlån, securitiserede eksponeringer eller lån
De institutter, der er undtaget i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, er ikke omfattet af indberetnings-
kravet vedrørende gearingsgraden i nærværende stykkes første afsnit, litra a), på individuelt niveau.
2. Ud over indberetningen om gearingsgraden, jf. stk. 1, første afsnit, litra a), og med henblik på at
give de kompetente myndigheder mulighed for at overvåge gearingsgradens volatilitet, især omkring
indberetningsskæringsdatoer, skal store institutter indberette specifikke komponenter af gearingsgraden til
deres kompetente myndigheder baseret på gennemsnit i løbet af indberetningsperioden og de data, der er
anvendt til at beregne disse gennemsnitsværdier.
3. Ud over indberetningen vedrørende tilsynsmæssige krav, jf. nærværende artikels stk. 1, indberetter
institutterne regnskabsdata til deres kompetente myndigheder, hvis de er:
a) et institut, der er omfattet af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1606/2002
b) et kreditinstitut, som udarbejder sit konsoliderede regnskab i overensstemmelse med de internationale
regnskabsstandarder i henhold til artikel 5, litra b), i forordning (EF) nr. 1606/2002.
4. De kompetente myndigheder kan kræve, at kreditinstitutter, som beregner deres kapitalgrundlag på
konsolideret niveau efter internationale regnskabsstandarder i henhold til artikel 24, stk. 2, indberetter
regnskabsdata som fastsat i denne artikel.
229
5. De i stk. 3 og 4 nævnte regnskabsdata indberettes kun, i det omfang det er nødvendigt for at få et
fyldestgørende billede af instituttets risikoprofil og af de systemiske risici, som instituttet udgør for den
finansielle sektor eller realøkonomien, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.
6. Indberetningskravene i denne artikel finder anvendelse på institutterne på en måde, der tager højde
for den rapport, der er omhandlet i stk. 8, og som står i rimeligt forhold til institutternes størrelse og
kompleksitet samt arten af og risikoniveauet for deres aktiviteter.
7. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
de ensartede indberetningsformater og -modeller, vejledningen i og metoden for anvendelsen af disse
modeller, indberetningshyppigheden og -datoerne, definitionerne og de IT-løsninger, der skal anvendes til
indberetningen omhandlet i stk. 1-4.
Eventuelle nye indberetningskrav finder tidligst anvendelse seks måneder fra datoen for deres ikrafttræ-
den.
Med henblik på stk. 2 præciserer udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, hvilke kom-
ponenter af gearingsgraden der indberettes ved brug af den daglige eller månedlige slutværdi. Med
henblik herpå tager EBA hensyn til begge følgende forhold:
a) hvor modtagelig en komponent er over for væsentlige midlertidige reduktioner i transaktionvolumener,
der kan medføre en underrepræsentation af risikoen for overdreven gearing på indberetningens reference-
dato
b) udvikling eller resultater på internationalt plan.
Eventuelle nye indberetningskrav finder tidligst anvendelse seks måneder fra datoen for deres ikrafttræ-
den.
EBA forelægger Kommissionen de i dette stykke omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder senest den 28. juni 2021, dog ikke vedrørende følgende:
a) gearingsgraden, som forelægges senest den 28. juni 2020
b) forpligtelserne i henhold til artikel 92a og 92b, som forelægges senest den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
8. EBA vurderer omkostningerne og fordelene ved de indberetningskrav, der er fastsat i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (*14), i overensstemmelse med dette stykke og forelægger
Kommissionen sine resultater senest den 28. juni 2020. Denne vurdering skal især foretages i forhold til
små og ikkekomplekse institutter. Med henblik herpå skal rapporten:
a) inddele institutter i kategorier efter deres størrelse og kompleksitet samt arten af og risikoniveauet for
deres aktiviteter
b) måle de indberetningsomkostninger, der påhviler hver kategori af institutter i den relevante periode
for at opfylde indberetningskravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, under hensyntagen til
følgende:
i) indberetningsomkostningerne måles som forholdet mellem indberetningsomkostningerne og instituttets
samlede omkostninger i den relevante periode
230
ii) indberetningsomkostningerne omfatter alle udgifter, der er forbundet med gennemførelsen og den
løbende drift af indberetningssystemerne, herunder udgifter til personale, IT-systemer, juridisk assistance,
regnskabsføring, revision og konsulenttjenester
iii) den relevante periode er hver årlig periode, hvor institutterne har afholdt indberetningsomkostninger
med henblik på at forberede gennemførelsen af indberetningskravene i gennemførelsesforordning (EU)
nr. 680/2014 og fortsætte den løbende drift af indberetningssystemerne
c) vurdere, om de indberetningsomkostninger, der påhviler hver kategori af institutter, har stået i forhold
til fordelene ved indberetningskravene med henblik på tilsyn
d) vurdere virkningerne af en reduktion af indberetningskravene på omkostninger og tilsynets effektivitet
og
e) komme med anbefalinger til, hvordan indberetningskravene kan reduceres, i det mindste for små og
ikkekomplekse institutter, hvorefter EBA skal tilstræbe en forventet gennemsnitlig omkostningsreduktion
på mindst 10 %, men helst en omkostningsreduktion på 20 %. EBA skal navnlig vurdere, om:
i) de indberetningskrav, der er omhandlet i stk. 1, litra g), kan fraviges for små og ikkekomplekse
institutter, hvor aktivbehæftelsen var under en vis tærskel
ii) den indberetningshyppighed, der kræves i henhold til stk. 1, litra a), c) og g), kan reduceres for små og
ikkekomplekse institutter.
EBA skal lade denne rapport ledsage af udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i stk. 7.
9. De kompetente myndigheder hører EBA om, hvorvidt andre institutter end de i stk. 3 og 4 omhandlede
bør indberette regnskabsdata på konsolideret niveau i henhold til stk. 3, såfremt alle følgende betingelser
er opfyldt:
a) de pågældende institutter foretager ikke allerede indberetning på konsolideret niveau
b) de pågældende institutter er omfattet af regnskabsregler i henhold til direktiv 86/635/EØF
c) indberetning af regnskabsdata anses for nødvendig for at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen
for disse institutters aktiviteter og af de systemiske risici, som de udgør for den finansielle sektor eller
realøkonomien, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
formater og modeller, som institutterne omhandlet i første afsnit skal anvende til de i dette afsnit anførte
formål.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
10. Hvis en kompetent myndighed mener, at oplysninger, som ikke er omfattet af de i stk. 6 omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, er nødvendige med henblik på formålene i stk. 5, underretter
den EBA og ESRB om de supplerende oplysninger, den finder det nødvendigt at medtage i de i det
nævnte stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder.
231
11. En kompetent myndighed kan fritage for kravet om indberetning af datapunkterne i de indberet-
ningsmodeller, der er omhandlet i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder i nærværende artikel,
når disse datapunkter er overlappende. Med henblik herpå henviser overlappende datapunkter til alle
datapunkter, som allerede er tilgængelige for de kompetente myndigheder på anden måde end gennem
indsamling af disse indberetningsmodeller, herunder hvis de pågældende datapunkter kan indhentes fra
data, der allerede er tilgængelige for de kompetente myndigheder i et andet format eller med en anden
detaljeringsgrad. Den kompetente myndighed kan kun indrømme de i dette stykke omhandlede fritagelser,
hvis data modtaget, indsamlet eller aggregeret ved hjælp af sådanne alternative metoder er identiske med
de datapunkter, der ellers skulle indberettes i henhold til de pågældende gennemførelsesmæssige tekniske
standarder.
Kompetente myndigheder, afviklingsmyndigheder og udpegede myndigheder skal, i det omfang det er
muligt, gøre brug af dataudveksling for at reducere indberetningskravene. Bestemmelserne om udveksling
af oplysninger og tavshedspligt som fastsat i afdeling II, kapitel I, afsnit VII, i direktiv 2013/36/EU finder
anvendelse.
Artikel 430a
Særlige indberetningsforpligtelser
1. Institutterne indberetter hvert år følgende aggregerede data til de kompetente myndigheder for hvert af
de nationale ejendomsmarkeder, som de er eksponeret over for:
a) tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom som
sikkerhed, på op til den laveste værdi af den pantsatte del og 80 % af markedsværdien eller 80 % af
belåningsværdien, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk. 4
b) de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom
som sikkerhed, på op til den del af eksponeringen, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i beboelses-
ejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1
c) eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelses-
ejendom som sikkerhed, begrænset til den del, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i beboelsesejen-
dom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1
d) tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom som
sikkerhed, på op til den laveste værdi af det pantsatte beløb og 50 % af markedsværdien eller 60 % af
belåningsværdien, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk. 4
e) de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom
som sikkerhed, på op til den del af eksponeringen, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i erhvervs-
ejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1
f) eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervs-
ejendom som sikkerhed, begrænset til den del, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i erhvervsejen-
dom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1.
2. De i stk. 1 nævnte data indberettes til den kompetente myndighed i det pågældende instituts hjem-
land. Hvis et institut har en filial i en anden medlemsstat, skal dataene vedrørende denne filial også
indberettes til de kompetente myndigheder i værtslandet. Dataene indberettes særskilt for hvert af de
ejendomsmarkeder i Unionen, som det pågældende institut er eksponeret over for.
232
3. De kompetente myndigheder offentliggør hvert år i aggregeret form de i stk. 1, litra a)-f), omhandlede
data, sammen med eventuelle historiske data. Efter anmodning fra en anden kompetent myndighed i
en medlemsstat eller EBA giver en kompetent myndighed den pågældende kompetente myndighed eller
EBA mere detaljerede oplysninger om forholdene på markedet for beboelsesejendomme eller erhvervs-
ejendomme i denne medlemsstat.
Artikel 430b
Specifikke indberetningskrav vedrørende markedsrisiko
1. Fra datoen for anvendelsen af den i artikel 461a omhandlede delegerede retsakt indberetter institutter,
der ikke opfylder betingelserne i artikel 94, stk. 1, eller i artikel 325a, stk. 1, for alle positioner i
handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisici
eller råvarerisici, resultaterne af beregningerne ved hjælp af den alternative standardmetode i tredje del,
afsnit IV, kapitel 1a, på samme grundlag, som disse institutter indberetter de forpligtelser, der er fastsat i
artikel 92, stk. 3, litra b), nr. i), og artikel 92, stk. 3, litra c).
2. Institutter, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, indberetter separat beregningerne i artikel 325c,
stk.2, litra a), b) og c), for porteføljen af alle positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for
handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisici og råvarerisici.
3. Ud over kravet i denne artikels stk. 1 skal institutter fra slutningen af en periode på tre år efter
datoen for ikrafttrædelsen af de seneste reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i artikel
325bd, stk. 7, artikel 325be, stk. 3, artikel 325bf, stk. 9, og artikel 325bg, stk. 4, for de positioner, der
er tildelt handelsenheder, for hvilke de har fået tilladelse af de kompetente myndigheder til at anvende
den alternative metode med interne modeller som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, indberette resultaterne
af beregningerne ved hjælp af den metode, som er fastsat i tredje del, afsnit IV, kapitel 1b, på samme
grundlag, som sådanne institutter indberetter de forpligtelser, der er fastsat i artikel 92, stk. 3, litra b), nr.
i), og artikel 92, stk. 3, litra c).
4. Med henblik på indberetningskravet i denne artikels stk. 3 indberetter institutter separat beregningerne
i artikel 325ba, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), og artikel 325ba, stk. 1, litra b), nr. i) og ii), og for porteføljen
af alle positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for handelsbeholdningen, som er udsat for
valutakursrisici og råvarerisici, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse af de
kompetente myndigheder til at anvende den alternative metode med interne modeller i henhold til artikel
325az, stk. 2.
5. Institutter kan anvende de metoder, der er beskrevet i stk. 1 og 3, sideløbende inden for en koncern,
såfremt beregningen efter den i stk. 1 omhandlede metode ikke overstiger 90 % af den samlede bereg-
ning. Ellers anvender institutter den i stk. 1 omhandlede metode på alle positioner i handelsbeholdningen
og positioner uden for handelsbeholdningen, som er udsat for valutakursrisici og råvarerisici.
6. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
de ensartede indberetningsmodeller, vejledningen i og metoden for anvendelsen af modellerne, indbe-
retningshyppighed og -datoer, definitionerne og de IT-løsninger, der skal anvendes til indberetningen
omhandlet i denne artikel.
Eventuelle nye indberetningskrav fastsat i sådanne gennemførelsesmæssige tekniske standarder finder
tidligst anvendelse seks måneder fra datoen for deres ikrafttræden.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 30. juni 2020.
233
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 430c
Gennemførlighedsrapport om det integrerede indberetningssystem
1. EBA udarbejder en rapport om gennemførligheden vedrørende udviklingen af et sammenhængende og
integreret system til indsamling af statistiske data, afviklingsdata og tilsynsmæssige data og indberetter
sine resultater til Kommissionen senest den 28. juni 2020.
2. Ved udarbejdelse af gennemførlighedsrapporten inddrager EBA de kompetente myndigheder og de
myndigheder, der har ansvar for indskudsgarantiordninger og afvikling, og navnlig ESCB. Rapporten skal
tage højde for det tidligere arbejde, der er udført af ESCB vedrørende integreret dataindsamling, og skal
baseres på en samlet cost-benefit-analyse, og den skal mindst omfatte:
a) en oversigt over mængden og omfanget af de aktuelle data, som er blevet indsamlet af de kompetente
myndigheder i deres jurisdiktion, samt disses oprindelse og detaljeringsgrad
b) etablering af et fælles glossar over de data, der skal indsamles, for at øge konvergensen af indberet-
ningskravene for så vidt angår regelmæssige indberetningspligter, og for at undgå overflødige forespørg-
sler
c) indførelse af et blandet udvalg, herunder som minimum EBA og ESCB, til udvikling og gennemførelse
af det integrerede indberetningssystem
d) gennemførligheden og en mulig udformning af et centralt dataindsamlingssted for det integrerede
indberetningssystem, herunder krav om at sikre en streng fortrolighed af de indsamlede data, stærk
autentificering og forvaltning af adgangsrettigheder til systemet og cybersikkerhed, som:
i) omfatter et centralt dataregister med alle statistiske data, afviklingsdata og tilsynsmæssige data i den
nødvendige detaljeringsgrad og indberetningsfrekvens for det enkelte institut, og som opdateres med de
nødvendige intervaller
ii) fungerer som et kontaktpunkt for de kompetente myndigheder, hvor de modtager, behandler og samler
alle dataforespørgsler, hvor forespørgslerne kan sammenlignes med allerede indsamlede indberettede
data, og som giver de kompetente myndigheder hurtig adgang til de oplysninger, der er forespurgt om
iii) giver yderligere støtte til de kompetente myndigheder til fremsendelse af dataforespørgsler til institut-
terne og registrerer de data, der er anmodet om, i det centrale dataregister
iv) har en koordinerende rolle i forbindelse med udveksling af oplysninger og data mellem kompetente
myndigheder, og
v) tager højde for de kompetente myndigheders fremgangsmåder og processer og overfører dem til et
standardiseret system.
3. Senest et år efter fremlæggelsen af den i denne artikel omhandlede rapport forelægger Kommissionen,
hvis det er relevant, og under hensyntagen til EBA᾽s gennemførlighedsrapport et lovgivningsforslag for
Europa-Parlamentet og Rådet om etablering af et standardiseret og integreret indberetningssystem for
indberetningskrav.
234
(*14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1).«"
119) Ottende del erstattes af følgende:
»OTTENDE DEL
INSTITUTTERS OPLYSNINGSPLIGT
AFSNIT I
ALMINDELIGE PRINCIPPER
Artikel 431
Oplysningskrav og -politikker
1. Institutterne skal offentliggøre de oplysninger, der er fastsat i afsnit II og III, i overensstemmelse med
bestemmelserne i dette afsnit, jf. dog undtagelserne i artikel 432.
2. Institutter, der har fået de kompetente myndigheders tilladelse i henhold til tredje del til de instrumenter
og metoder, der er omhandlet i afsnit III i nævnte del, skal offentliggøre de oplysninger, der er fastsat deri.
3. Ledelsesorganet eller den øverste ledelse vedtager formelle politikker med henblik på at overholde
de oplysningskrav, der er fastsat i denne del, og indføre og opretholde interne procedurer, systemer og
kontroller med henblik på at bekræfte, at institutternes oplysninger er hensigtsmæssige og i overensstem-
melse med kravene i denne del. Mindst et medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse skal
skriftligt bekræfte, at det pågældende institut har indgivet de oplysninger, der kræves i henhold til denne
del, i overensstemmelse med de formelle politikker og interne procedurer, systemer og kontroller. Den
skriftlige bekræftelse og de vigtigste elementer i instituttets formelle politikker med henblik på at over-
holde oplysningskravene medtages i instituttets offentliggjorte oplysninger.
De oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til denne del, skal underkastes samme grad af intern
verifikation, som gælder for ledelsesberetningen i instituttets finansielle rapport.
Institutterne skal også have politikker med henblik på at bekræfte, at de offentliggjorte oplysninger
giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres risikoprofil. Hvis institutterne konstaterer, at de
oplysninger, der kræves i henhold til denne del, ikke giver markedsdeltagerne et retvisende billede af
deres risikoprofil, skal de offentliggøre oplysninger ud over de oplysninger, der skal offentliggøres i
henhold til denne del. Alligevel skal institutterne kun offentliggøre oplysninger, der er væsentlige, og som
ikke er institutternes ejendom eller fortrolige i henhold til artikel 432.
4. Alle kvantitative oplysninger ledsages af kvalitative oplysninger og andre supplerende oplysninger,
som måtte være nødvendige, for at brugerne af disse oplysninger kan forstå de kvantitative oplysninger,
med særlig fremhævelse af væsentlige ændringer i oplysningerne sammenlignet med de tidligere offent-
liggjorte oplysninger.
5. Institutterne skal på anmodning skriftligt underrette SMV᾽er og andre virksomheder, der ansøger om
lån, om baggrunden for deres ratingafgørelser. De administrative omkostninger i forbindelse med denne
underretning skal stå i passende forhold til lånets størrelse.
Artikel 432
235
Uvæsentlige eller fortrolige oplysninger og oplysninger, der er institutternes ejendom
1. Med undtagelse af de oplysninger, som er omhandlet i artikel 435, stk. 2, litra c), og i artikel 437 og
450, kan institutter undlade at offentliggøre en eller flere af de oplysninger, der er anført i afsnit II og III,
hvis den information, der formidles ved disse offentliggørelser, ikke betragtes som væsentlig.
Oplysninger betragtes som væsentlige i forbindelse med oplysningspligten, hvis udeladelse eller fejl-
citering af disse oplysninger kan ændre eller påvirke en brugers vurdering eller beslutninger, når
vedkommende baserer sig på de pågældende oplysninger med henblik på at træffe økonomiske beslutnin-
ger.
EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for,
hvordan institutterne skal anvende væsentlighedsprincippet i forhold til oplysningskravene i afsnit II og
III.
2. Institutterne kan også udelade en eller flere af de oplysninger, der er anført i afsnit II og III, hvis
disse oplysninger anses for at være instituttets ejendom eller fortrolige i henhold til dette stykke, undtagen
oplysninger omhandlet i artikel 437 og 450.
Oplysninger betragtes som et instituts ejendom, hvis offentliggørelse af oplysningerne vil underminere
instituttets konkurrenceevne. De kan omfatte oplysninger om produkter eller systemer, som ville gøre
instituttets investeringer i disse produkter eller systemer mindre værdifulde, hvis konkurrenter fik adgang
til oplysningerne.
Oplysninger betragtes som fortrolige, hvis der foreligger forpligtelser over for kunder eller andre modpar-
ter, der indebærer et fortrolighedskrav.
EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for,
hvordan institutterne skal behandle oplysninger, der er institutternes ejendom, og fortrolige oplysninger i
forhold til oplysningskravene i afsnit II og III.
3. I de i stk. 2 omhandlede undtagelsestilfælde skal det pågældende institut i forbindelse med de offent-
liggjorte oplysninger anføre, at specifikke oplysninger ikke offentliggøres, og angive begrundelsen for
ikke at offentliggøre disse oplysninger og offentliggøre mere generelle oplysninger om det emne, der er
omfattet af oplysningskravet, medmindre selve emnet må betragtes som instituttets ejendom eller som
fortroligt.
Artikel 433
Offentliggørelseshyppighed og -omfang
Institutterne foretager den offentliggørelse, der kræves i henhold til afsnit II og III, på den måde, der er
beskrevet i artikel 433a, 433b og 433c.
Den årlige offentliggørelse finder sted samme dato som offentliggørelsen af institutternes årsregnskab
eller så hurtigt som muligt derefter.
Halvårlige eller kvartalsvise offentliggørelser finder sted samme dato som offentliggørelsen af institutter-
nes finansielle rapporter for den tilsvarende periode såfremt relevant eller så hurtigt som muligt derefter.
Enhver forsinkelse mellem datoen for offentliggørelsen af oplysningerne i henhold til denne del og det
relevante årsregnskab skal være rimelig og må under ingen omstændigheder overskride den tidsfrist, som
de kompetente myndigheder har fastsat i henhold til artikel 106 i direktiv 2013/36/EU.
236
Artikel 433a
Store institutters offentliggørelse
1. Store institutter offentliggør de oplysninger, der er anført nedenfor, med følgende hyppighed:
a) alle oplysninger omhandlet i denne del årligt
b) halvårligt oplysningerne omhandlet i:
i) artikel 437, litra a)
ii) artikel 438, litra e)
iii) artikel 439, litra e)-l)
iv) artikel 440
v) artikel 442, litra c), e), f) og g)
vi) artikel 444, litra e)
vii) artikel 445
viii) artikel 448, stk. 1, litra a) og b)
ix) artikel 449, litra j)-l)
x) artikel 451, stk. 1, litra a) og b)
xi) artikel 451a, stk. 3
xii) artikel 452, litra g)
xiii) artikel 453, litra f)-j)
xiv) artikel 455, litra d), e) og g)
c) kvartalsvis oplysningerne nævnt i:
i) artikel 438, litra d) og h)
ii) de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447
iii) artikel 451a, stk. 2.
2. Uanset stk. 1 offentliggør store institutter, der ikke er globale systemisk vigtige institutter, og som er
ikkebørsnoterede institutter, de oplysninger, der er anført nedenfor, med følgende hyppighed:
a) alle oplysninger omhandlet i denne del årligt
b) de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447, halvårligt.
3. Store institutter, der er omfattet af artikel 92a eller 92b, offentliggør de oplysninger, der kræves i
henhold til artikel 437a, halvårligt, bortset fra de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447,
litra h), som offentliggøres kvartalsvist.
237
Artikel 433b
Små og ikkekomplekse institutters offentliggørelse
1. Små og ikkekomplekse institutter offentliggør de oplysninger, der er anført nedenfor, med følgende
hyppighed:
a) årligt oplysningerne omhandlet i:
i) artikel 435, stk. 1, litra a), e) og f)
ii) artikel 438, litra d)
iii) artikel 450, stk. 1, litra a)-d) og litra h), i) og j)
b) halvårligt de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447.
2. Uanset nærværende artikels stk. 1 offentliggør små og ikkekomplekse institutter, der er ikkebørsnotere-
de institutter, årligt de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447.
Artikel 433c
Andre institutters offentliggørelse
1. De institutter, der ikke er omfattet af artikel 433a eller 433b, offentliggør de oplysninger, der er anført
nedenfor, med følgende hyppighed:
a) alle oplysninger, der kræves i henhold til denne del, årligt
b) de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447, halvårligt.
2. Uanset nærværende artikels stk. 1 offentliggør andre institutter, der ikke er børsnoterede institutter,
følgende oplysninger årligt:
a) artikel 435, stk. 1, litra a), e) og f)
b) artikel 435, stk. 2, litra a), b) og c)
c) artikel 437, litra a)
d) artikel 438, litra c) og d)
e) de væsentlige målekriterier, der er omhandlet i artikel 447
f) artikel 450, stk. 1, litra a)-d) og litra h)-k).
Artikel 434
Medier til offentliggørelse
1. Institutterne offentliggør alle de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit II og III, i elektronisk
format og på ét medie eller på ét sted. Dette ene medie eller sted skal være et enkeltstående dokument,
der giver brugere af disse oplysninger umiddelbar adgang til tilsynsoplysninger, eller et separat afsnit, der
er indsat i eller vedhæftet institutternes regnskaber eller finansielle rapporter, som indeholder de krævede
oplysninger, og som er let genkendelige for disse brugere.
238
2. Institutterne stiller et arkiv af de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til denne del, til
rådighed på deres websted eller et andet hensigtsmæssigt sted, hvis de ikke har et websted. Dette arkiv
skal være tilgængeligt i en periode, der mindst svarer til den opbevaringsperiode, der er fastsat i den
nationale ret vedrørende oplysninger i institutternes finansielle rapporter.
Artikel 434a
Ensartede offentliggørelsesformater
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
ensartede offentliggørelsesformater samt tilhørende anvisninger for, hvordan de oplysninger, der kræves i
henhold til afsnit II og III, offentliggøres.
Disse ensartede offentliggørelsesformater skal formidle tilstrækkeligt omfattende og sammenlignelige
oplysninger til, at brugerne af disse oplysninger kan vurdere institutternes risikoprofiler og deres overhol-
delse af kravene i første til syvende del. For at fremme sammenligneligheden af oplysninger søger de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder at sikre overensstemmelse mellem offentliggørelsesformater
og internationale standarder for fremlæggelse af oplysninger.
Ensartede offentliggørelsesformater skal være i tabelform, hvis det er hensigtsmæssigt.
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder senest den
28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFSNIT II
TEKNISKE KRITERIER VEDRØRENDE GENNEMSIGTIGHED OG OFFENTLIGGØRELSE
Artikel 435
Offentliggørelse af risikostyringsmålsætninger og -politikker
1. Institutterne skal offentliggøre deres risikostyringsmålsætninger og -politikker for hver enkelt risikoka-
tegori, herunder de risici, der er omhandlet i dette afsnit. Offentliggørelsen skal omfatte:
a) strategier og procedurer til styring af de pågældende risikokategorier
b) strukturen i og tilrettelæggelsen af den relevante risikostyringsfunktion, herunder oplysninger om dens
kompetence, beføjelser og ansvar ifølge instituttets stiftelsesdokument og vedtægter
c) omfanget og arten af systemer til risikorapportering og -måling
d) politikker til risikoafdækning og -reduktion samt strategier og procedurer til overvågning af afdæk-
nings- og reduktionsmekanismernes løbende effektivitet
e) en erklæring godkendt af ledelsesorganet om, hvorvidt det pågældende instituts risikostyringsordninger
er tilstrækkelige, som giver sikkerhed for, at de indførte risikostyringssystemer er tilstrækkelige i forhold
til instituttets profil og strategi
f) en koncis risikoerklæring godkendt af ledelsesorganet med en kortfattet beskrivelse af det pågældende
instituts overordnede risikoprofil i tilknytning til dets forretningsstrategi; erklæringen skal indeholde:
239
i) nøgletal, der giver eksterne aktører et fuldstændigt billede af instituttets risikostyring, herunder af
samspillet mellem instituttets risikoprofil og den risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat
ii) oplysninger om koncerninterne transaktioner og transaktioner med relaterede parter, der kan have
væsentlig indvirkning på den konsoliderede koncerns risikoprofil.
2. Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende ledelsessystemer:
a) antallet af bestyrelsesposter, som indehaves af medlemmer af ledelsesorganet
b) ansættelsespolitikken for medlemmer af ledelsesorganet og deres viden, faglige kompetence og eksper-
tise
c) politikken for mangfoldighed hvad angår udvælgelsen af medlemmer af ledelsesorganet samt eventu-
elle relevante målsætninger i denne politik og oplysninger om, i hvilket omfang disse målsætninger er
blevet opfyldt
d) hvorvidt instituttet har nedsat et selvstændigt risikoudvalg, og et antallet af møder i risikoudvalget
e) beskrivelse af informationsstrømmen vedrørende risiko til ledelsesorganet.
Artikel 436
Offentliggørelse af anvendelsesområdet
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende anvendelsesområdet for denne forordning:
a) navnet på det institut, på hvilket denne forordning finder anvendelse
b) en afstemning mellem de konsoliderede regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med de gældende
regnskabsregler og de konsoliderede regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med kravene vedrørende
tilsynsmæssig konsolidering omhandlet i første del, afsnit II, afdeling 2 og 3. Denne afstemning skal
vise forskellene mellem regnskabsmæssig og tilsynsmæssig konsolidering og de juridiske enheder, der er
omfattet af den tilsynsmæssige konsolidering, når den afviger fra den regnskabsmæssige konsolidering; i
oversigten over de juridiske enheder, der er omfattet af tilsynsmæssig konsolidering, beskrives den
tilsynsmæssige konsolideringsmetode, når den er forskellig fra regnskabskonsolideringsmetoden, om
disse enheder er fuldt eller proportionalt konsoliderede, og om interesserne i disse juridiske enheder er
fratrukket kapitalgrundlaget
c) en opdeling af aktiver og passiver i de konsoliderede regnskaber, der er udarbejdet i overensstemmelse
med kravene vedrørende tilsynsmæssig konsolidering i medfør af første del, afsnit II, afdeling 2 og 3,
opdelt efter risikotype som omhandlet i denne del
d) en afstemning, som viser de vigtigste årsager til forskelle mellem de regnskabsmæssige værdier i
regnskaberne ved tilsynsmæssig konsolidering som defineret i første del, afsnit II, afdeling 2 og 3, og
eksponeringsværdien anvendt i tilsynsøjemed; denne afstemning suppleres med kvalitative oplysninger
om disse vigtigste årsager til forskelle
e) for så vidt angår eksponeringer i og uden for handelsbeholdningen, som justeres i overensstemmelse
med artikel 34 og artikel 105, en opdeling af beløbene for de elementer, der udgør et instituts forsigtige
værdiansættelsesjustering, efter risikotype, og de samlede elementer for positioner i og uden for handels-
beholdningen hver for sig
240
f) alle nuværende eller forventede væsentlige, praktiske eller juridiske hindringer for en hurtig overførsel
af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af fordringer mellem moderselskabet og dets datterselskaber
g) det samlede beløb, hvormed det faktiske kapitalgrundlag er mindre end krævet i alle datterselskaber,
der ikke er omfattet af konsolideringen, samt navnet eller navnene på disse datterselskaber
h) de omstændigheder, der ligger til grund for anvendelsen af undtagelsen i artikel 7 eller den individuelle
konsolideringsmetode omhandlet i artikel 9, såfremt det er relevant.
Artikel 437
Offentliggørelse af kapitalgrundlag
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres kapitalgrundlag:
a) en fuldstændig afstemning mellem egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter, suppleren-
de kapitalposter samt filtre og fradrag, der anvendes på instituttets kapitalgrundlag i henhold til artikel
32-36, 56, 66 og 79, og balancen i instituttets reviderede regnskaber
b) en beskrivelse af hovedtrækkene ved de egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalin-
strumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som er udstedt af instituttet
c) de komplette vilkår og betingelser for alle egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalin-
strumenter og supplerende kapitalinstrumenter
d) en særskilt offentliggørelse af arten og størrelsen af følgende:
i) hvert filter, der anvendes i henhold til artikel 32-35
ii) poster fratrukket i henhold til artikel 36, 56 og 66
iii) poster, der ikke er fratrukket i henhold til artikel 47, 48, 56, 66 og 79
e) en beskrivelse af alle begrænsninger, der anvendes ved beregningen af kapitalgrundlaget i henhold til
denne forordning, og de instrumenter, filtre og fradrag, som disse begrænsninger finder anvendelse på
f) en fyldestgørende redegørelse for det grundlag, som kapitalprocenter er beregnet på, såfremt disse
kapitalprocenter er beregnet ved anvendelse af kapitalgrundlagselementer fastsat på et andet grundlag end
det, der er fastsat i denne forordning.
Artikel 437a
Offentliggørelse af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
Institutter, der er omfattet af artikel 92a eller 92b, offentliggør følgende oplysninger om deres kapital-
grundlag og nedskrivningsrelevante passiver:
a) sammensætningen af deres kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver samt deres løbetid og
hovedtræk
b) de nedskrivningsrelevante passivers stilling i kreditorrækkefølgen
c) den samlede værdi af hver udstedelse af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel
72b og værdien af disse udstedelser, der er medtaget i nedskrivningsrelevante passivposter inden for de
grænser, der er anført i artikel 72b, stk. 3 og 4
241
d) den samlede værdi af udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2.
Artikel 438
Offentliggørelse af kapitalgrundlagskrav og risikovægtede eksponeringsværdier
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres overholdelse af denne forordnings artikel
92 og kravene i artikel 73 og i artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU:
a) en oversigt over deres metode til vurdering af, hvorvidt deres interne kapital er tilstrækkelig til at
understøtte nuværende og fremtidige aktiviteter
b) størrelsen af yderligere kapitalgrundlagskrav baseret på den tilsynsmæssige kontrolproces, der er om-
handlet i artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU, og sammensætningen heraf for så vidt angår
egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter
c) efter anmodning fra den relevante kompetente myndighed resultatet af instituttets proces til vurdering
af den interne kapital
d) den samlede risikovægtede eksponeringsværdi og det tilsvarende samlede kapitalgrundlagskrav fastsat
i henhold til artikel 92, opdelt efter de forskellige risikokategorier, der er anført i tredje del, og, hvis
det er relevant, en forklaring af, hvordan anvendelsen af nedre grænser for kapital og manglende fradrag
af poster i kapitalgrundlaget påvirker beregningen af kapitalgrundlaget og de risikovægtede eksponerings-
værdier
e) de balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer, de risikovægtede eksponeringsværdier og tilknytte-
de forventede tab for hver kategori af specialiseret långivning, der er omhandlet i tabel 1 i artikel 153,
stk. 5, og de balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer og risikovægtede eksponeringsværdier for de
kategorier af aktieeksponeringer, der er omhandlet i artikel 155, stk. 2
f) eksponeringsværdien og den risikovægtede eksponeringsværdi for kapitalgrundlagsinstrumenter i et
forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, som institutterne ikke fra-
drager i deres kapitalgrundlag i henhold til artikel 49, når de beregner deres kapitalkrav på individuelt,
delkonsolideret og konsolideret niveau
g) det supplerende kapitalgrundlagskrav og det finansielle konglomerats kapitalprocent beregnet i hen-
hold til artikel 6 i direktiv 2002/87/EF og bilag I til nævnte direktiv ved anvendelse af metode 1 eller 2
som omhandlet i nævnte bilag
h) de variationer i de risikovægtede eksponeringsværdier i den indeværende indberetningsperiode sam-
menlignet med den umiddelbart forudgående indberetningsperiode, der følger af anvendelsen af interne
modeller, herunder en oversigt over de vigtigste faktorer bag disse variationer.
Artikel 439
Offentliggørelse af eksponeringer mod modpartskreditrisiko
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres eksponering mod modpartskreditrisiko som
omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 6:
a) en redegørelse for den metodologi, der har dannet grundlag for fastsættelse af intern kapital og
kreditgrænser i forbindelse med modpartskrediteksponeringer, herunder de metoder, der anvendes til at
knytte disse grænser til eksponeringer mod centrale modparter
242
b) en redegørelse for politikkerne vedrørende garantier og andre kreditbegrænsende foranstaltninger,
f.eks. politikker, der skal sikre, at der stilles sikkerhed og oprettes kreditreserver
c) en redegørelse for de politikker, der gælder for generel »wrong-way«-risiko og specifik »wrong-way«-
risiko som defineret i artikel 291
d) værdien af sikkerhed, som instituttet skal tilvejebringe, hvis dets kreditrating nedjusteres
e) værdien af adskilt og ikkeadskilt sikkerhed, der er modtaget og stillet for hver type sikkerhed, yderlige-
re fordelt på sikkerhed anvendt til derivater og værdipapirfinansieringstransaktioner
f) for derivattransaktioner eksponeringsværdierne før og efter virkningen af kreditrisikoreduktion som
fastsat efter de metoder, der er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3-6, uanset hvilken
metode der finder anvendelse, og de tilknyttede risikoeksponeringsværdier opdelt efter metode, der finder
anvendelse
g) for værdipapirfinansieringstransaktioner eksponeringsværdierne før og efter virkningen af kreditrisiko-
reduktion som fastsat efter de metoder, der er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 4 og 6, uanset
hvilken metode der finder anvendelse og de tilknyttede risikoeksponeringsværdier opdelt efter metode,
der finder anvendelse
h) eksponeringsværdierne efter virkningerne af kreditrisikoreduktion og tilknyttede risikoeksponeringer
for kapitalkrav for kreditværdijustering særskilt for hver metode som fastsat i tredje del, afsnit VI
i) eksponeringsværdien mod centrale modparter og de tilknyttede risikoeksponeringer inden for anvendel-
sesområdet for tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 9, særskilt for kvalificerende og ikkekvalificerende
centrale modparter og opdelt efter eksponeringstype
j) de nominelle værdier og dagsværdien af kreditderivattransaktioner; kreditderivattransaktioner opdeles
efter produkttype; inden for hver produkttype fordeles kreditderivattransaktioner yderligere på købt og
solgt kreditrisikoafdækning
k) estimeringen af alfa, såfremt instituttet har fået tilladelse af de kompetente myndigheder til at anvende
sin egen estimering af alfa i henhold til artikel 284, stk. 9
l) særskilt de oplysninger, der er omhandlet i artikel 444, litra e), og artikel 452, litra g)
m) for institutter, der anvender de metoder, som er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 4-5,
størrelsen af deres balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter beregnet i henhold til artikel 273a,
stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant.
Hvis en medlemsstats centralbank yder likviditetsstøtte i form af swaptransaktioner, der er sikkerhedsstil-
lelse, kan den kompetente myndighed give institutterne dispensation fra kravene i første afsnit, litra d)
og e), såfremt den kompetente myndighed finder, at offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet
heri, kan afsløre, at der er ydet likviditetsstøtte. Med henblik herpå fastsætter den kompetente myndighed
passende tærskler og objektive kriterier.
Artikel 440
Offentliggørelse af kontracykliske kapitalbuffere
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres overholdelse af kravet om en kontracyklisk
kapitalbuffer som omhandlet i afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU:
243
a) den geografiske fordeling af eksponeringsværdierne og de risikovægtede eksponeringsværdier af deres
krediteksponeringer, der anvendes som grundlag for beregningen af deres kontracykliske kapitalbuffer
b) størrelsen af den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.
Artikel 441
Offentliggørelse af indikatorer for global systemisk betydning
G-SII᾽er offentliggør på årsbasis værdierne af de indikatorer, som anvendes til at beregne deres tal i over-
ensstemmelse med den metode til identifikation, der er omhandlet i artikel 131 i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 442
Offentliggørelse af eksponeringer mod kreditrisiko og udvandingsrisiko
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres eksponeringer mod kreditrisiko og udvandingsri-
siko:
a) det anvendelsesområde og de definitioner, som de anvender i regnskabsøjemed for så vidt angår »for-
faldne« og »værdiforringede« fordringer, og eventuelle forskelle mellem definitionerne af »forfaldne« og
»misligholdte« fordringer i regnskabs- og tilsynsøjemed
b) en beskrivelse af de anvendte fremgangsmåder og metoder til fastsættelse af specifikke og generelle
kreditrisikojusteringer
c) oplysninger om værdien og kvaliteten af ikkenødlidende og nødlidende eksponeringer og eksponerin-
ger med kreditlempelser for så vidt angår lån, gældsinstrumenter og ikkebalanceførte eksponeringer,
herunder deres tilknyttede ændringer i akkumuleret værdiforringelse, hensættelser og negativ dagsværdi
som følge af kreditrisiko og værdien af modtaget sikkerhed og modtagne finansielle garantier
d) en aldersfordelingsanalyse af forfaldne eksponeringer
e) de regnskabsmæssige bruttoværdier af både misligholdte og ikkemisligholdte eksponeringer, de akku-
mulerede specifikke og generelle kreditrisikojusteringer, de akkumulerede afskrivninger af disse ekspone-
ringer og de regnskabsmæssige nettoværdier og deres fordeling på geografisk område og industritype og
for så vidt angår lån, gældsinstrumenter og ikkebalanceførte eksponeringer
f) ændringer i bruttoværdien af misligholdte balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer, herunder
som minimum oplysninger om primo- og ultimosaldo for disse eksponeringer, bruttoværdien af den del af
disse eksponeringer, der måtte være ført tilbage som ikkemisligholdt eller være genstand for afskrivning
g) fordelingen af lån og gældsinstrumenter efter restløbetid.
Artikel 443
Offentliggørelse af oplysninger om behæftede og ubehæftede aktiver
Institutterne offentliggør oplysninger om deres behæftede og ubehæftede aktiver. Til dette formål anven-
der institutterne den regnskabsmæssige værdi pr. eksponeringsklasse fordelt på aktivkvalitet og den sam-
lede værdi af den regnskabsmæssige værdi, der er behæftet og ubehæftet. Offentliggørelse af oplysninger
om behæftede og ubehæftede aktiver omfatter ikke oplysninger om likviditetsstøtte i en krisesituation
ydet af centralbanker.
Artikel 444
244
Offentliggørelse af oplysninger om anvendelse af standardmetoden
Institutter, der beregner deres risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2,
offentliggør følgende oplysninger for hver af de eksponeringsklasser, der er anført i artikel 112:
a) navnene på de udpegede ECAI᾽er og eksportkreditagenturer (ECA᾽er) samt årsagerne til eventuelle
ændringer af nævnte udpegninger i indberetningsperioden
b) eksponeringsklasserne, som de enkelte ECAI᾽er eller ECA᾽er anvendes til
c) en beskrivelse af proceduren for overførsel af kreditvurderinger for udsteder og udstedelse til poster
uden for handelsbeholdningen
d) sammenhængen mellem den eksterne kreditvurdering for hvert af de udpegede ECAI᾽er eller ECA᾽er
og de risikovægte, der svarer til kreditkvalitetstrinnene i tredje del, afsnit II, kapitel 2, under hensyntagen
til, at det ikke er nødvendigt at offentliggøre disse oplysninger, hvis instituttet overholder den standard-
henførsel, som EBA har offentliggjort
e) eksponeringernes værdi og eksponeringernes værdi efter kreditrisikoreduktion i forbindelse med de
forskellige kreditkvalitetstrin, som omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 2, efter eksponeringsklasse
samt eksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget.
Artikel 445
Offentliggørelse af eksponering mod markedsrisiko
Institutter, der beregner deres kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 92, stk. 3, litra b) og c), offentlig-
gør de pågældende krav særskilt for hver risiko, der er omhandlet i nævnte litraer. Endvidere offentliggø-
res kapitalgrundlagskrav i relation til securitiseringspositioners specifikke renterisiko særskilt.
Artikel 446
Offentliggørelse af oplysninger om operationel risikostyring
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres operationelle risikostyring:
a) de metoder til vurdering af kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko, som finder anvendelse
for instituttet
b) en beskrivelse af metoden i artikel 312, stk. 2, hvis denne anvendes af instituttet, som skal omfatte en
redegørelse for de relevante interne og eksterne faktorer, som indgår i instituttets avancerede målemetode
c) anvendelsesområde og -omfang for de forskellige metoder, der anvendes, i tilfælde af delvis anvendel-
se.
Artikel 447
Offentliggørelse af væsentlige målekriterier
Institutterne offentliggør følgende væsentlige målekriterier i tabelformat:
a) sammensætningen af deres kapitalgrundlag og kapitalgrundlagskrav som beregnet i henhold til artikel
92
b) det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3
245
c) størrelse og sammensætning af det yderligere kapitalgrundlag, som institutterne skal besidde i henhold
til artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU, hvis det er relevant
d) det kombinerede bufferkrav, som institutterne skal besidde i henhold til afsnit VII, kapitel 4, i direktiv
2013/36/EU
e) deres gearingsgrad og det samlede eksponeringsmål som beregnet i henhold til artikel 429
f) følgende oplysninger vedrørende deres likviditetsdækningsgrad som beregnet i overensstemmelse med
den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt:
i) gennemsnittet eller efter omstændighederne gennemsnittene af deres likviditetsdækningsgrad på grund-
lag af observationer ved månedens udgang i den forudgående periode på 12 måneder for hvert kvartal i
den pågældende indberetningsperiode
ii) gennemsnittet eller efter omstændighederne gennemsnittene af de samlede likvide aktiver efter anven-
delse af de relevante haircuts, der er medtaget i likviditetsbufferen i henhold til den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af observationer ved månedens udgang i den forudgående
periode på 12 måneder for hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode
iii) gennemsnittene af deres udgående pengestrømme, indgående pengestrømme og udgående nettopenge-
strømme beregnet i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af
observationer ved månedens udgang i den forudgående periode på 12 måneder for hvert kvartal i den
pågældende indberetningsperiode
g) følgende oplysninger om deres krav vedrørende stabil nettofinansiering som beregnet i henhold til
sjette del, afsnit IV:
i) net stable funding ratio ved udgangen af hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode
ii) tilgængelig stabil finansiering ved udgangen af hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode
iii) krævet stabil finansiering ved udgangen af hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode
h) deres kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i procent og disses komponenter, tæller og
nævner, som beregnet i henhold til artikel 92a og 92b og fordelt på niveauet for hver afviklingskoncern,
hvis det er relevant.
Artikel 448
Offentliggørelse af eksponeringer mod renterisici i positioner, der ikke indgår i handelsbeholdnin-
gen
1. Fra den 28. juni 2021 offentliggør institutterne følgende kvantitative og kvalitative oplysninger om
de risici, der opstår som følge af potentielle renteændringer, der påvirker både den økonomiske værdi
af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter, jf.
artikel 84 og artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU:
a) ændringerne i den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag beregnet under de seks stødsce-
narier i forbindelse med tilsyn, som er omhandlet i artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU for den
indeværende og foregående indberetningsperiode
246
b) ændringerne i nettorenteindtægterne beregnet under de to stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som
er omhandlet i artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU for den indeværende og foregående indberetnings-
periode
c) en beskrivelse af de vigtigste modellerings- og parameterantagelser, bortset fra de i artikel 98, stk.
5a, litra b) og c), i direktiv 2013/36/EU omhandlede, der anvendes ved beregning af ændringer i den
økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægter, jf. litra a) og b) i dette stykke
d) en forklaring af betydningen af de risikomål, der offentliggøres i henhold til litra a) og b), og af
betydelige variationer i disse risikomål siden referencedatoen for den foregående indberetning
e) beskrivelsen af, hvordan institutterne definerer, måler, begrænser og kontrollerer renterisikoen i forbin-
delse med deres aktiviteter uden for handelsbeholdningen med henblik på de kompetente myndigheders
tilsyn i henhold til artikel 84 i direktiv 2013/36/EU, herunder:
i) en beskrivelse af de specifikke risikomål, som institutterne bruger til at evaluere ændringer i den
økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag og nettorenteindtægter
ii) en beskrivelse af de vigtigste modellerings- og parameterantagelser, der anvendes i institutternes
interne målesystemer, og som adskiller sig fra de fælles modellerings- og parameterantagelser, der er
omhandlet i artikel 98, stk. 5a, i direktiv 2013/36/EU, i forbindelse med beregningen af ændringer i
den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægter, herunder rationalet for disse
forskelle
iii) en beskrivelse af de scenarier for rentestød, som institutterne anvender til at estimere denne renterisiko
iv) anerkendelsen af virkningen af afdækningen af disse renterisici, herunder interne afdækninger, der
opfylder kravene i artikel 106, stk. 3
v) en oversigt over, hvor ofte renterisikoen evalueres
f) en beskrivelse af de overordnede risikostyrings- og begrænsningsstrategier for disse risici
g) gennemsnitlig og længste rentetilpasningsfrist, der er fastsat for indskud med ubestemt løbetid.
2. Uanset stk. 1 finder kravene i denne artikels stk. 1, litra c), og denne artikels stk. 1, litra e), nr. i)-iv),
ikke anvendelse på institutter, der anvender standardmetoden eller den forenklede standardmetode, som er
omhandlet i artikel 84, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 449
Offentliggørelse af eksponeringer mod securitiseringspositioner
Institutter, der beregner risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, eller
kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 337 eller 338, offentliggør følgende oplysninger særskilt for
aktiviteter i handelsbeholdningen og aktiviteter uden for handelsbeholdningen:
a) en beskrivelse af deres securitiserings- og resecuritiseringsaktiviteter, herunder deres risikostyrings- og
investeringsmål i forbindelse med disse aktiviteter, deres rolle i securitiserings- og resecuritiseringstrans-
aktioner, om de anvender simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS) som defineret i artikel
242, nr. 10), og det omfang, hvori de anvender securitiseringstransaktioner til at overføre kreditrisikoen
ved de securitiserede eksponeringer til tredjeparter, med, hvis det er relevant, en særskilt beskrivelse af
deres risikooverførselspolitik for syntetisk securitisering
247
b) den type risici, de er eksponeret mod i deres securitiserings- og resecuritiseringsaktiviteter, efter de
relevante securitiseringspositioners rangorden, idet der skelnes mellem STS- og ikke-STS-positioner, og
i) risiko, som beholdes i egne transaktioner
ii) risiko, der er opstået i forbindelse med transaktioner, der hidrører fra tredjeparter
c) deres metoder til beregning af de risikovægtede eksponeringer, som de anvender i forbindelse med
deres securitiseringsaktiviteter, herunder de typer securitiseringspositioner, hvorpå de enkelte metoder
anvendes, og med en skelnen mellem STS- og ikke-STS-positioner
d) en liste over SSPE᾽er, der tilhører en af følgende kategorier, med en beskrivelse af typerne af deres
eksponeringer mod disse SSPE᾽er, herunder derivatkontrakter:
i) SSPE᾽er, som erhverver eksponeringer, der hidrører fra institutterne
ii) SSPE᾽er, som er organiseret af institutterne
iii) SSPE᾽er og andre juridiske enheder, til hvilke institutterne leverer securitiseringsrelaterede tjenester
som f.eks. rådgivning, tjenester vedrørende aktiver eller forvaltningstjenester
iv) SSPE᾽er, der indgår i institutternes tilsynsmæssige konsolidering
e) en liste over juridiske enheder, som institutterne ifølge deres oplysninger har ydet støtte i overensstem-
melse med tredje del, afsnit II, kapitel 5
f) en liste over juridiske enheder, der er tilknyttet institutterne, og som investerer i securitiseringer, der
hidrører fra institutterne, eller i securitiseringspositioner, der er udstedt af SSPE᾽er, som er organiseret af
institutterne
g) et resumé af deres regnskabspolitikker for securitiseringsaktiviteter og, hvis det er relevant, fordelt på
securitiserings- og resecuritiseringspositioner
h) navnene på de ECAI᾽er, der anvendes i forbindelse med securitiseringer, og de typer af eksponeringer,
som de enkelte institutter benyttes til
i) hvis det er relevant, en beskrivelse af den interne vurderingsmetode som omhandlet i tredje del, afsnit
II, kapitel 5, herunder strukturen i den interne vurderingsprocedure og relationen mellem den interne
vurdering og den eksterne rating fra det relevante ECAI offentliggjort i henhold til litra h), kontrolmeka-
nismerne til den interne vurderingsprocedure med en redegørelse for uafhængighed, ansvarlighed og gen-
nemgang af den interne vurderingsprocedure, de eksponeringstyper, som den interne vurderingsprocedure
anvendes på, og de stressfaktorer, der benyttes til at bestemme forbedringen af kreditkvaliteten
j) særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen regnskabsværdien af securitiseringsekspone-
ringer, herunder oplysninger om, hvorvidt institutter har overført en betydelig kreditrisiko, jf. artikel 244
og 245, som institutter handler som eksponeringsleverende eller organiserende institut eller investor for,
opdelt i traditionelle og syntetiske securitiseringer og for STS- og ikke-STS-transaktioner og efter typen
af securitiseringseksponering
k) for positioner uden for handelsbeholdningen følgende oplysninger:
i) det samlede beløb for securitiseringspositioner, såfremt institutterne handler som eksponeringsleveren-
de eller organiserende institut, og de tilknyttede risikovægtede aktiver og kapitalkrav efter tilsynsmæssige
248
metoder, herunder eksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget eller risikovægtes med 1 250 %,
opdelt i traditionelle og syntetiske securitiseringer og i securitiserings- og resecuritiseringseksponeringer,
særskilt for STS- og ikke-STS-positioner, og yderligere opdelt i et meningsfuldt antal risikovægt- eller
kapitalkravsintervaller og efter metoder, der anvendes til at beregne kapitalkrav
ii) det samlede beløb for securitiseringspositioner, hvor institutterne handler som investor, og de tilknyt-
tede risikovægtede aktiver og kapitalkrav efter tilsynsmæssige metoder, herunder eksponeringer, der
fratrækkes kapitalgrundlaget eller risikovægtes med 1 250 %, opdelt i traditionelle og syntetiske securi-
tiseringer, securitiserings- og resecuritiseringspositioner og STS- og ikke-STS-positioner og yderligere
opdelt i et meningsfuldt antal risikovægt- eller kapitalkravsintervaller og efter metoder, der anvendes til at
beregne kapitalkrav
l) for eksponeringer, som er securitiseret af instituttet, omfanget af misligholdte eksponeringer og omfan-
get af specifikke kreditrisikojusteringer foretaget af instituttet i løbet af den indeværende periode, begge
opdelt efter eksponeringstype.
Artikel 449a
Offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici)
Fra den 28. juni 2022 skal store institutter, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på
et reguleret marked i en medlemsstat, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU,
offentliggøre oplysninger om ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici som defineret i den
rapport, der er omhandlet i artikel 98, stk. 8, i direktiv 2013/36/EU.
De i stk. 1 omhandlede oplysninger offentliggøres årligt det første år og halvårligt derefter.
Artikel 450
Offentliggørelse af aflønningspolitik
1. Institutter offentliggør følgende oplysninger om deres aflønningspolitik og praksis for de kategorier af
medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil:
a) oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelsen af aflønningspolitikken samt an-
tallet af møder, som afholdes af det hovedorgan, der fører tilsyn med aflønningen i løbet af regnskabsåret,
herunder oplysninger om sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og vederlagsudvalg og
om den eksterne ekspert, som er blevet konsulteret med henblik på fastlæggelsen af aflønningspolitikken,
og de relevante berørte parters rolle
b) oplysninger om sammenhængen mellem medarbejdernes løn og resultater
c) de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets opbygning, herunder oplysninger om, hvilke kriteri-
er der lægges til grund for resultatmålinger og risikojusteringer, udskydelsespolitik og optjeningskriterier
d) forholdene mellem fast og variabel aflønning fastsat i henhold til artikel 94, stk. 1, litra g), i direktiv
2013/36/EU.
e) oplysninger om, hvilke resultatkriterier der lægges til grund for tildeling af rettigheder til aktier,
optioner eller variable lønkomponenter
f) de vigtigste parametre og begrundelser for en eventuel ordning for variable komponenter og andre
ikkepekuniære fordele
249
g) samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter forretningsområde
h) samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter den øverste ledelse og de medarbejdere,
hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil, med angivelse af følgende:
i) lønsummen i regnskabsåret, fordelt på fast løn, herunder en beskrivelse af de faste komponenter, og
variabel løn og antal modtagere
ii) den variable løns størrelse og form, fordelt på kontant udbetaling, aktier og aktielignende instrumenter
og andre typer opdelt i udbetalte og udskudte andele
iii) størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt for forudgående optjeningsperioder opdelt i den del,
der optjenes i regnskabsåret, og den del, der optjenes i efterfølgende år
iv) størrelsen af den udskudte aflønning, der optjenes i regnskabsåret, som udbetales i løbet af regnskabs-
året, og som er reduceret gennem resultatjusteringer
v) tildelingen af garanteret variabel aflønning i løbet af regnskabsåret og antallet af modtagere af disse
tildelinger
vi) fratrædelsesgodtgørelser, der er tildelt i forudgående perioder, som er blevet udbetalt i løbet af
regnskabsåret
vii) størrelsen af de fratrædelsesgodtgørelser, der er tildelt i løbet af regnskabsåret, opdelt i udbetalte og
udskudte andele, antallet af modtagere af sådanne udbetalinger og det højeste beløb, der er udbetalt til en
enkelt person
i) det antal personer, der er blevet aflønnet med 1 mio. EUR eller derover pr. regnskabsår, opdelt i
lønintervaller på 500 000 EUR ved lønninger på mellem 1 mio. og 5 mio. EUR og opdelt i lønintervaller
på 1 mio. EUR ved lønninger på 5 mio. EUR og derover
j) efter anmodning fra den relevante medlemsstat eller kompetente myndighed den samlede aflønning af
hvert medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse
k) oplysning om, hvorvidt instituttet er indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 94, stk. 3, i direktiv
2013/36/EU.
Med henblik på nærværende stykkes første afsnit, litra k), angiver institutter, der er indrømmet en sådan
undtagelse, om de er indrømmet denne undtagelse på grundlag af artikel 94, stk. 3, litra a) eller b),
i direktiv 2013/36/EU. De angiver også, på hvilket af aflønningsprincipperne de anvender undtagelsen
eller undtagelserne, det antal medarbejdere, der er genstand for undtagelsen eller undtagelserne, og deres
samlede aflønning opdelt i fast og variabel aflønning.
2. For store institutter offentliggøres også de kvantitative oplysninger om aflønningen af institutternes
samlede ledelsesorgan omhandlet i denne artikel, idet der skelnes mellem ledende og ikkeledende med-
lemmer.
Institutterne skal overholde kravene i denne artikel på en måde, som svarer til deres størrelse, interne
organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, og som ikke berører Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*15).
Artikel 451
250
Offentliggørelse af gearingsgraden
1. Institutter, der er omfattet af syvende del, offentliggør følgende oplysninger om deres gearingsgrad som
beregnet i overensstemmelse med i artikel 429 og deres styring af risikoen for overdreven gearing:
a) gearingsgraden og oplysninger om, hvordan institutterne har anvendt artikel 499, stk. 2
b) en opdeling af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4, samt en afstemning af det
samlede eksponeringsmål med de relevante oplysninger, der er oplyst i offentliggjorte regnskaber
c) hvis det er relevant, størrelsen af eksponeringer beregnet i henhold til artikel 429, stk. 8, og artikel
429a, stk. 1, og den tilpassede gearingsgrad beregnet i overensstemmelse med artikel 429a, stk. 7
d) en beskrivelse af proceduren for styring af risikoen for overdreven gearing
e) en beskrivelse af de faktorer, der har haft en indflydelse på gearingsgraden i den periode, som den
offentliggjorte gearingsgrad vedrører.
2. Offentlige udviklingskreditinstitutter som defineret i artikel 429a, stk. 2, offentliggør gearingsgraden
uden den justering af det samlede eksponeringsmål, der er fastsat i henhold til artikel 429a, stk. 1, første
afsnit, litra d).
3. I tillæg til denne artikels stk. 1, litra a) og b), bør større institutter offentliggøre gearingsgraden og
opdelingen af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4, på grundlag af gennemsnit
beregnet i henhold til den i artikel 430, stk. 7, omhandlede gennemførelsesretsakt.
Artikel 451a
Offentliggørelse af likviditetskrav
1. Institutter, der er omfattet af sjette del, offentliggør oplysninger om deres likviditetsdækningsgrad, net
stable funding ratio og likviditetsrisikostyring i overensstemmelse med denne artikel.
2. Institutter offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres likviditetsdækningsgrad som beregnet i
henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt:
a) gennemsnittet eller efter omstændighederne gennemsnittene af deres likviditetsdækningsgrad på grund-
lag af observationer ved månedens udgang i den forudgående periode på 12 måneder for hvert kvartal i
den pågældende indberetningsperiode
b) gennemsnittet eller efter omstændighederne gennemsnittene af de samlede likvide aktiver efter anven-
delse af de relevante haircuts, der er medtaget i likviditetsbufferen i henhold til den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af observationer ved månedens udgang i den forudgående
periode på 12 måneder for hvert kvartal i den pågældende indberetningsperiode og en beskrivelse af
denne likviditetsbuffers sammensætning
c) gennemsnittene af deres udgående pengestrømme, indgående pengestrømme og udgående nettopenge-
strømme beregnet i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af
observationer ved månedens udgang i den forudgående periode på 12 måneder for hvert kvartal i den
pågældende indberetningsperiode og beskrivelsen af deres sammensætning.
3. Institutter offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres net stable funding ratio som beregnet i
henhold til sjette del, afsnit IV:
251
a) kvartalsvise tal for deres net stable funding ratio beregnet i overensstemmelse med sjette del, afsnit IV,
kapitel 2, for hvert kvartal i den relevante indberetningsperiode
b) en oversigt over størrelsen af den tilgængelige stabile finansiering beregnet i overensstemmelse med
sjette del, afsnit IV, kapitel 3
c) en oversigt over beløbet for krævet stabil finansiering beregnet i overensstemmelse med sjette del,
afsnit IV, kapitel 4.
4. Institutter offentliggør de ordninger, systemer, procedurer og strategier, som de har indført med henblik
på at identificere, måle, styre og overvåge deres likviditetsrisiko, jf. artikel 86 i direktiv 2013/36/EU.
AFSNIT III
KVALIFICERENDE KRAV FOR ANVENDELSE AF SÆRLIGE INSTRUMENTER ELLER ME-
TODER
Artikel 452
Offentliggørelse af anvendelsen af IRB-metoden for kreditrisiko
Institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter IRB-metoden for kreditrisiko, offentlig-
gør følgende oplysninger:
a) den kompetente myndigheds accept af metoden eller godkendte overgangsbestemmelser
b) for hver eksponeringsklasse omhandlet i artikel 147 andelen af den samlede eksponeringsværdi af
hver eksponeringsklasse, der er omfattet af standardmetoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller
af IRB-metoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3, samt den del af hver eksponeringsklasse, der er
omfattet af en roll-out-plan; hvis institutterne har fået tilladelse til at anvende deres egne LGD᾽er og
konverteringsfaktorer til beregning af de risikovægtede eksponeringsværdier, offentliggør de særskilt den
andel af den samlede eksponeringsværdi inden for hver eksponeringsklasse, der er omfattet af denne
tilladelse.
c) kontrolmekanismerne for ratingsystemer på de forskellige stadier af modeludvikling, kontrol og æn-
dringer, som skal indeholde oplysninger om:
i) forholdet mellem risikostyringsfunktionen og den interne revisionsfunktion
ii) gennemgangen af ratingsystemet
iii) proceduren for sikring af uafhængighed for den funktion, der er ansvarlig for gennemgang af model-
lerne fra de funktioner, der er ansvarlige for udvikling af modellerne
iv) proceduren for sikring af ansvarlighed for de funktioner, der er ansvarlige for udvikling og gennem-
gang af modellerne
d) rollen for de funktioner, der er involveret i udvikling, godkendelse og efterfølgende ændring af
kreditrisikomodellerne
e) omfanget af og hovedindholdet i indberetningen vedrørende kreditrisikomodeller
252
f) en beskrivelse af den interne ratingproces efter eksponeringsklasse, herunder antallet af centrale model-
ler, der anvendes for hver portefølje, og en kort redegørelse for de vigtigste forskelle mellem modellerne i
samme portefølje, omfattende:
i) definitioner, metoder og data til estimering og validering af PD, hvilket skal omfatte oplysninger om,
hvordan PD estimeres for porteføljer med lav misligholdelsesrisiko, om der er reguleringsmæssige bund-
grænser, og faktorerne bag konstaterede forskelle mellem PD og de faktiske misligholdelsesprocenter for
mindst de seneste tre perioder
ii) hvis det er relevant, definitioner, metoder og data til estimering og validering af LGD, såsom metoder
til at beregne LGD i nedgangsperioder, hvordan LGD estimeres for porteføljer med lav misligholdelsesri-
siko, og tidsforløbet mellem misligholdelse og lukning af eksponeringen
iii) hvis det er relevant, definitioner, metoder og data til estimering og validering af konverteringsfaktorer,
herunder antagelser, der anvendes ved udledningen af disse variabler
g) hvis det er relevant, følgende oplysninger vedrørende hver eksponeringsklasse omhandlet i artikel 147:
i) deres balanceførte bruttoeksponering
ii) deres ikkebalanceførte eksponeringsværdier før den relevante konverteringsfaktor
iii) deres eksponering efter anvendelse af den relevante konverteringsfaktor og kreditrisikoreduktion
iv) alle modeller, parametre eller input, der er relevante for forståelsen af risikovægtningen og de deraf
følgende risikoeksponeringsbeløb, som offentliggøres for et tilstrækkeligt antal låntagerklasser (herunder
misligholdt) for at muliggøre en meningsfuld differentiering af kreditrisiko
v) særskilt for de eksponeringsklasser, for hvilke institutterne har fået tilladelse til at anvende egne
LGD᾽er og konverteringsfaktorer til beregning af risikovægtede eksponeringsværdier, og for eksponerin-
ger, for hvilke institutterne ikke anvender sådanne estimater, de værdier, der er nævnt i nr. i)-iv), og som
er omfattet af denne tilladelse
h) institutternes estimerede PD᾽er i forhold til den faktiske misligholdelsesprocent for hver eksponerings-
klasse i en længere periode med særskilt angivelse af PD-intervallet, den tilsvarende eksterne rating, det
vægtede og det aritmetiske gennemsnit af PD, antallet af låntagere ved udgangen af det forudgående år og
det indeværende år, antallet af låntagere, der har misligholdt, herunder nye låntagere, der har misligholdt,
og den årlige gennemsnitlige historiske misligholdelsesprocent.
Med henblik på nærværende artikels litra b) anvender institutterne eksponeringsværdien som defineret i
artikel 166.
Artikel 453
Offentliggørelse af anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker
Institutter, der anvender kreditrisikoreduktionsteknikker, offentliggør følgende oplysninger:
a) de centrale elementer i politikker og procedurer for balanceført og ikkebalanceført netting samt en
angivelse af, i hvilken udstrækning institutterne benytter sig af balanceført netting
b) de centrale elementer i politikker og procedurer for evaluering og styring af anerkendt sikkerhedsstil-
lelse
253
c) en beskrivelse af hovedkategorierne af sikkerhedsstillelse, som instituttet modtager til reduktion af
kreditrisiko
d) for garantier og kreditderivater, der anvendes som kreditrisikoafdækning, hovedtyperne af garanter
og kreditderivatmodparter og deres kreditværdighed, som anvendes til at mindske kapitalkrav, undtagen
dem, der anvendes som led i syntetiske securitiseringsstrukturer
e) oplysninger om markeds- eller kreditrisikokoncentrationer inden for den foretagne kreditrisikoredukti-
on
f) for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter standardmetoden eller IRB-meto-
den, den samlede eksponeringsværdi, som ikke er omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning, og den
samlede eksponeringsværdi, som er omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning efter anvendelse af
volatilitetsjusteringer; de oplysninger, der er omhandlet i dette litra, offentliggøres særskilt for lån og
gældsinstrumenter, herunder en oversigt over misligholdte eksponeringer
g) den tilsvarende konverteringsfaktor og den kreditrisikoreduktion, der er forbundet med eksponeringen,
og anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker med og uden substitutionsvirkning
h) for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter standardmetoden, den balancefør-
te og ikkebalanceførte eksponeringsværdi efter eksponeringsklasse før og efter anvendelse af konverte-
ringsfaktorer og eventuel tilknyttet kreditrisikoreduktion
i) for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter standardmetoden, den risikovæg-
tede eksponeringsværdi og forholdet mellem denne risikovægtede eksponeringsværdi og eksponerings-
værdien efter anvendelse af den tilsvarende konverteringsfaktor og den kreditrisikoreduktion, der er
forbundet med eksponeringen; de oplysninger, der er omhandlet i dette litra, offentliggøres særskilt for
hver eksponeringsklasse
j) for institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsværdier efter IRB-metoden, den risikovægtede
eksponeringsværdi før og efter indregning af kreditderivaters kreditrisikoreducerende virkning; hvis insti-
tutterne har fået tilladelse til at anvende deres egne LGD᾽er og konverteringsfaktorer til beregning af de
risikovægtede eksponeringsværdier, offentliggør de særskilt de oplysninger, der er omhandlet i dette litra,
for de eksponeringsklasser, der er omfattet af denne tilladelse.
Artikel 454
Offentliggørelse af anvendelsen af de avancerede målemetoder i forbindelse med operationel risiko
Institutter, der anvender de i artikel 321-324 beskrevne avancerede målemetoder til beregning af deres ka-
pitalgrundlagskrav vedrørende operationel risiko, offentliggør en beskrivelse af deres brug af forsikringer
og andre risikooverførselsmekanismer med henblik på at reducere denne risiko.
Artikel 455
Anvendelse af interne modeller for markedsrisiko
Institutter, der beregner deres kapitalkrav i henhold til artikel 363, offentliggør følgende oplysninger:
a) for hver af de omfattede delporteføljer:
i) kendetegn for de anvendte modeller
254
ii) for de interne modeller for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko og for korrelationshandel,
såfremt det er relevant: de anvendte metoder og de ved hjælp af en intern model målte risici, herunder
en beskrivelse af den fremgangsmåde, instituttet har anvendt til at fastlægge likviditetshorisonter, de
metoder, der er anvendt til at foretage en kapitalvurdering, som er i overensstemmelse med den krævede
pålidelighedsstandard, og de fremgangsmåder, der er anvendt til validering af modellen
iii) en beskrivelse af den stresstest, der er anvendt på delporteføljen
iv) en beskrivelse af de anvendte metoder til backtesting og validering af nøjagtigheden og pålideligheden
af de interne modeller og modelleringsprocesser
b) omfanget af den kompetente myndigheds godkendelse
c) redegørelse for omfang og metoder for overholdelse af kravene i artikel 104 og 105
d) højeste, laveste og gennemsnitlige værdi af følgende:
i) de daglige value-at-risk-værdier i løbet af indberetningsperioden og ved indberetningsperiodens afslut-
ning
ii) value-at-risk-værdierne i stresssituationer i løbet af indberetningsperioden og ved indberetningsperio-
dens afslutning
iii) risikotallene for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko og for den specifikke risiko i forbindelse
med korrelationshandelsporteføljen i løbet af indberetningsperioden og ved indberetningsperiodens afslut-
ning
e) elementerne i kapitalgrundlagskravet, jf. artikel 364
f) den vægtede gennemsnitlige likviditetshorisont for hver delportefølje, der er omfattet af de interne
modeller for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko og for korrelationshandel
g) en sammenligning mellem porteføljens daglige value-at-risk-slutværdi og ændringerne i porteføljens
slutværdi efter den næstfølgende arbejdsdag sammen med en analyse af eventuelle vigtige overskridelser i
indberetningsperioden.
(*15) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelses-
mæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).«"
120) I artikel 456 tilføjes følgende litra:
»k) ændringer af oplysningskravene i ottende del, afsnit II og III, med henblik på at tage højde for
udviklingen i eller ændringer af internationale standarder vedrørende offentliggørelse.«
121) Artikel 457, litra i), affattes således:
»i) anden del og artikel 430 kun som følge af udviklingen inden for regnskabsstandarder eller regnskabs-
krav, der tager hensyn til lovgivningsmæssige EU-retsakter«.
122) Artikel 458 ændres således:
255
a) Stk. 2 affattes således:
»2. Hvis den myndighed, der er udpeget i henhold til denne artikels stk. 1, identificerer ændringer
i intensiteten af den makroprudentielle eller systemiske risiko i det finansielle system med potentielt
alvorlige negative følger for det finansielle system og realøkonomien i en bestemt medlemsstat, og som
denne myndighed mener ikke kan imødegås så effektivt med andre makroprudentielle instrumenter, jf.
nærværende forordning og direktiv 2013/36/EU, som ved at gennemføre strengere nationale foranstaltnin-
ger, underretter den Kommissionen og ESRB. ESRB videresender straks underretningen til Europa-Parla-
mentet, Rådet og EBA.
Underretningen ledsages af følgende dokumenter og omfatter eventuelt relevant kvantitativ eller kvalita-
tiv dokumentation vedrørende:
a) ændringerne i intensiteten af den makroprudentielle eller systemiske risiko
b) grundene til, at sådanne ændringer kan udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet på nationalt plan
eller mod realøkonomien
c) en redegørelse for, hvorfor myndigheden mener, at de makroprudentielle instrumenter i artikel 124
og 164 i nærværende forordning og artikel 133 og 136 i direktiv 2013/36/EU vil være mindre egnede
og effektive til at håndtere disse risici end udkastet til nationale foranstaltninger omhandlet i litra d) i
nærværende stykke
d) et udkast til nationale foranstaltninger for indenlandsk godkendte institutter eller en del af disse
institutter med henblik på at begrænse ændringerne i risikointensiteten og vedrørende:
i) kapitalgrundlagskravet i artikel 92
ii) kravene til store eksponeringer i artikel 392 og artikel 395-403
iii) likviditetskravene, jf. sjette del
iv) risikovægtene til håndtering af aktivbobler inden for beboelsesejendoms- og erhvervsejendomssekto-
ren
v) offentliggørelseskravene, jf. ottende del
vi) kapitalbevaringsbufferens størrelse, jf. artikel 129 i direktiv 2013/36/EU eller
vii) eksponeringer inden for den finansielle sektor
e) en forklaring på, hvorfor den i stk. 1 udpegede myndighed anser udkastet til foranstaltninger for at
være hensigtsmæssigt, effektivt og rimeligt til at imødegå situationen, og
f) en vurdering af den sandsynlige positive eller negative indvirkning af udkastet til foranstaltninger på
det indre marked på grundlag af oplysninger, som den pågældende medlemsstat har til rådighed.«
b) Stk. 4 og 5 affattes således:
»4. Beføjelsen til at vedtage en gennemførelsesretsakt for at afvise de i stk. 2, litra d), nævnte udkast til
nationale foranstaltninger tillægges Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af et
forslag fra Kommissionen.
256
Inden for en måned fra modtagelsen af underretningen, jf. stk. 2, afgiver ESRB og EBA udtalelse til
Rådet, Kommissionen og den pågældende medlemsstat om de spørgsmål, der er omhandlet i litra a)-f) i
nævnte stykke.
Under størst muligt hensyn til de i andet afsnit omhandlede udtalelser, og hvis der er solid, stærk og
detaljeret dokumentation for, at foranstaltningen vil få negative virkninger på det indre marked, der
opvejer fordelene ved den finansielle stabilitet, som resulterer i en reduktion af den makroprudentielle
eller systemiske risiko, kan Kommissionen inden for en måned foreslå Rådet en gennemførelsesretsakt
med henblik på at afvise udkastet til nationale foranstaltninger.
Hvis der ikke foreligger et kommissionsforslag inden for en måned, kan den pågældende medlemsstat
omgående vedtage udkastet til nationale foranstaltninger for en periode på op til to år, eller indtil den
makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med at eksistere, alt efter hvad der måtte indtræffe
først.
Rådet træffer afgørelse om Kommissionens forslag inden for en måned efter modtagelsen af forslaget og
angiver en begrundelse for at afvise eller ikke at afvise udkastet til nationale foranstaltninger.
Rådet må kun afvise udkastet til nationale foranstaltninger, hvis det mener, at en eller flere af følgende
betingelser ikke er opfyldt:
a) ændringerne i den makroprudentielle eller systemiske risikos intensitet er af en sådan art, at de udgør
en risiko for den finansielle stabilitet på nationalt plan
b) de makroprudentielle instrumenter i nærværende forordning og direktiv 2013/36/EU er mindre egnede
og effektive end udkastet til nationale foranstaltninger til at håndtere den identificerede makroprudentielle
eller systemiske risiko
c) udkastet til nationale foranstaltninger indebærer ikke uforholdsmæssige negative virkninger for det
finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed, så det derved udgør
eller skaber en hindring for det indre markeds funktion, og
d) problemet vedrører kun én medlemsstat.
Rådets vurdering skal tage hensyn til udtalelsen fra ESRB og EBA og være baseret på den dokumenta-
tion, som den i stk. 1 udpegede myndighed har forelagt i overensstemmelse med stk. 2.
Hvis der ikke foreligger en gennemførelsesretsakt vedtaget af Rådet om at afvise udkastet til nationale
foranstaltninger inden for en måned fra modtagelsen af Kommissionens forslag, kan den pågældende
medlemsstat vedtage foranstaltningerne og anvende dem i en periode på op til to år, eller indtil den
makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med at eksistere, alt efter hvad der måtte indtræffe
først.
5. Andre medlemsstater kan anerkende de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til denne artikel, og
anvende dem på indenlandsk godkendte institutter, som har filialer eller eksponeringer i den medlemsstat,
der har tilladelse til at anvende foranstaltningen.«
c) Stk. 9 og 10 affattes således:
»9. Inden udløbet af den tilladelse, der er givet i henhold til stk. 4, tager den pågældende medlemsstat
i samråd med ESRB og EBA situationen op til revision og kan efter proceduren i stk. 4 vedtage en ny
afgørelse om forlængelse af anvendelsesperioden for nationale foranstaltninger med op til yderligere to år
257
ad gangen. Efter den første forlængelse tager Kommissionen i samråd med ESRB og EBA mindst hvert
andet år derefter situationen op til revision.
10. Uanset proceduren i nærværende artikels stk. 3-9 kan medlemsstaterne øge de risikovægte, der er
fastsat i denne forordning, med op til 25 % for de eksponeringer, som er omhandlet i nærværende artikels
stk. 2, litra d), nr. iv) og vii), og reducere grænsen for store eksponeringer i artikel 395 med op til 15
% for en periode på op til to år, eller indtil den makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med
at eksistere, hvad der måtte indtræffe først, forudsat at betingelserne og underretningskravene fastsat i
nærværende artikels stk. 2 er opfyldt.«
123) Artikel 460 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter
i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at præcisere det i artikel 412, stk. 1, fastsatte
generelle krav. Delegerede retsakter, der vedtages i medfør af nærværende stykke, baseres på de poster,
der skal indberettes i henhold til sjette del, afsnit II, og bilag III, og det præciseres, under hvilke omstæn-
digheder de kompetente myndigheder skal pålægge institutter specifikke niveauer for ind- og udgående
pengestrømme for at tage højde for de specifikke risici, som de er eksponeret mod, og tærsklerne i
nærværende artikels stk. 2 skal respekteres.
Kommissionen tillægges navnlig beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage delegerede
retsakter, der præciserer de detaljerede likviditetskrav, med henblik på anvendelsen af artikel 8, stk. 3,
samt artikel 411-416, 419, 422, 425, 428a, 428f, 428g, 428j-428n, 428p, 428r, 428s, 428w, 428ae, 428ag,
428ah, 428ak og 451a.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»3. Kommissionen tillægges beføjelse til at ændre denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at ændre listen over produkter eller tjenester i artikel
428f, stk. 2, hvis den mener, at aktiver og passiver, der direkte er forbundet med andre produkter eller
tjenester, opfylder betingelserne i artikel 428f, stk. 1.
Kommissionen vedtager den i første afsnit omhandlede delegerede retsakt senest den 28. juni 2024.«
124) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 461a
Alternativ standardmetode vedrørende markedsrisiko
Med henblik på indberetningskravene i artikel 430b, stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462, med henblik på at ændre denne forord-
ning ved at foretage tekniske justeringer af artikel 325e, 325g-325j, 325p, 325q, 325ae, 325ak, 325am,
325ap-325at, 325av og 325ax, og specificere risikovægten for undergruppe nr. 11 i tabel 4 i artikel 325ah
og risikovægtene for dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande i henhold til artikel
325ah og korrelationen af dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande i henhold til
artikel 325aj i forbindelse med den alternative standardmetode omhandlet i tredje del, afsnit IV, kapitel
1a, under hensyntagen til udviklingen i internationale reguleringsmæssige standarder.
Kommissionen vedtager den i stk. 1 omhandlede delegerede retsakt senest den 31. december 2019.«
258
125) Artikel 462 affattes således:
»Artikel 462
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, jf. artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel
456-460 og artikel 461a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 28. juni 2013.
3. Den i artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456-460 og artikel 461a omhandlede delegation af
beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekal-
delse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt
medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om
bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456-460 og
artikel 461a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden
for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet,
eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen
om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller
Rådets initiativ.«
126) Artikel 471, stk. 1, affattes således:
»1. Uanset artikel 49, stk. 1, kan institutter i perioden fra den 31. december 2018 til den 31. december
2024 vælge ikke at fradrage aktiebeholdninger i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingselskaber, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) betingelserne i artikel 49, stk. 1, litra a) og e)
b) de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at niveauet for risikokontrol og de finansielle
analyseprocedurer, som instituttet specifikt har indført for at overvåge investeringen i enheden eller
holdingselskabet, er fyldestgørende
c) instituttets aktiebeholdning i forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet eller forsikringsholdingsel-
skabet overstiger ikke 15 % af de egentlige kernekapitalinstrumenter, som forsikringsenheden har udstedt
pr. 31. december 2012 og i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2024
d) det beløb af aktiebeholdningen, som ikke fradrages, overstiger ikke det beløb, der besiddes i de egentli-
ge kernekapitalinstrumenter i forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet eller forsikringsholdingselska-
bet pr. 31. december 2012.«
259
127) Artikel 493 ændres således:
a) Stk. 1, første punktum, affattes således:
»Bestemmelserne om store eksponeringer i denne forordnings artikel 387-403 finder ikke anvendelse
på investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve
investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9,
10 og 11, i bilag I til direktiv 2014/65/EU, og som ikke var omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/39/EF (*16) den 31. december 2006.
(*16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle
instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004,
s. 1).«"
b) Stk. 3, litra c), affattes således:
»c) eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre interesser, som et institut har indgået med
sit moderselskab, med moderselskabets øvrige datterselskaber eller med sine egne datterselskaber og
kvalificerende kapitalandele, for så vidt disse selskaber falder ind under det tilsyn på konsolideret niveau,
som instituttet selv er underlagt i overensstemmelse med denne forordning, direktiv 2002/87/EF eller
tilsvarende regler i et tredjeland; eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de
er undtaget fra denne forordnings artikel 395, stk. 1, eller ej, som eksponeringer mod en tredjepart«.
128) Artikel 494 affattes således:
»Artikel 494
Overgangsbestemmelser vedrørende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
1. Uanset artikel 92a skal institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII᾽er eller er en
del af et G-SII, fra den 27. juni 2019 til den 31. december 2021 til enhver tid opfylde følgende krav til
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:
a) en risikobaseret sats på 16 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel
92, stk. 3 og 4
b) en ikkerisikobaseret sats på 6 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrele-
vante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4.
2. Uanset artikel 72b, stk. 3, skal det omfang, hvori nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet
i artikel 72b, stk. 3, kan medtages i nedskrivningsrelevante passivposter, fra den 27. juni 2019 til den 31.
december 2021 være 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3
og 4.
3. Uanset artikel 72b, stk. 3, betragtes passiver, indtil afviklingsmyndigheden for første gang vurderer, at
betingelsen fastsat i litra c) i nævnte stykke er opfyldt, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op
til et samlet beløb, som ikke overstiger 2,5 % indtil den 31. december 2021 og efter denne dato 3,5 % af
det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, forudsat at de opfylder
betingelserne i artikel 72b, stk. 3, litra a) og b).«
260
129) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 494a
Overgangsbestemmelser for udstedelser gennem enheder med særligt formål
1. Uanset artikel 52 betragtes kapitalinstrumenter, som ikke er udstedt direkte af et institut, kun som
hybride kernekapitalinstrumenter indtil den 31. december 2021, såfremt alle følgende betingelser er
opfyldt:
a) betingelserne i artikel 52, stk. 1, bortset fra betingelsen om, at instrumenterne er udstedt direkte af
instituttet
b) instrumenterne er udstedt gennem en enhed, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første
del, afsnit II, kapitel 2
c) provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden begrænsning og i en form, som opfylder
betingelserne i dette stykke.
2. Uanset artikel 63 betragtes kapitalinstrumenter, som ikke er udstedt direkte af et institut, kun som sup-
plerende kapitalinstrumenter indtil den 31. december 2021, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) betingelserne i artikel 63, stk. 1, bortset fra betingelsen om, at instrumenterne er udstedt direkte af
instituttet
b) instrumenterne er udstedt af gennem enhed, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første
del, afsnit II, kapitel 2
c) provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden begrænsning og i en form, som opfylder
betingelserne i dette stykke.
Artikel 494b
Overgangsbestemmelser for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstru-
menter
1. Uanset artikel 51 og 52 betragtes instrumenter, der er udstedt før den 27. juni 2019, som hybride
kernekapitalinstrumenter indtil senest den 28. juni 2025, hvis de opfylder betingelserne i artikel 51 og 52,
bortset fra de betingelser, der er omhandlet i artikel 52, stk. 1, litra p), q) og r).
2. Uanset artikel 62 og 63 betragtes instrumenter, der er udstedt før den 27. juni 2019, som supplerende
kapitalinstrumenter indtil senest den 28. juni 2025, hvis de opfylder betingelserne i artikel 62 og 63,
bortset fra de betingelser, der er omhandlet i artikel 63, litra n), o) og p).
3. Uanset artikel 72a, stk. 1, litra a), betragtes passiver, der er udstedt før den 27. juni 2019, som nedskriv-
ningsrelevante passivposter, hvis de opfylder betingelserne i artikel 72b, bortset fra de betingelser, der er
omhandlet i artikel 72b, stk. 2, litra b), nr. ii), og artikel 72b, stk. 2, litra f)-m).«
130) Artikel 497 affattes således:
»Artikel 497
Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod CCP᾽er
261
1. Hvis en CCP fra et tredjeland anmoder om anerkendelse i henhold til artikel 25 i forordning (EU)
nr. 648/2012, kan institutterne anse denne CCP for at være en QCCP fra den dato, hvor den indgav sin
ansøgning om anerkendelse til ESMA, og indtil en af følgende datoer:
a) hvis Kommissionen allerede har vedtaget en gennemførelsesretsakt, jf. artikel 25, stk. 6, i forordning
(EU) nr. 648/2012, vedrørende det tredjeland, hvor CCP᾽en er etableret, og denne gennemførelsesretsakt
er trådt i kraft: to år efter datoen for indgivelse af ansøgningen
b) hvis Kommissionen endnu ikke har vedtaget en gennemførelsesretsakt, jf. artikel 25, stk. 6, i forord-
ning (EU) nr. 648/2012, vedrørende det tredjeland, hvor CCP᾽en er etableret, eller hvis denne gennemfø-
relsesretsakt endnu ikke er trådt i kraft: den tidligste af følgende datoer:
i) to år efter datoen for gennemførelsesretsaktens ikrafttræden
ii) for CCP᾽er, der har indgivet ansøgningen efter den 27. juni 2019: to år efter datoen for indgivelse af
ansøgningen
iii) for CCP᾽er, der har indgivet en ansøgning før den 27. juni 2019: 28. juni 2021.
2. Indtil udløbet af den frist, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og såfremt en CCP omhandlet
i nævnte stykke ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke har et bindende arrangement med clearing-
medlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den har
modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, erstatter instituttet formlen
til beregning af kapitalgrundlagskravet i artikel 308, stk. 2, med følgende:
hvor
KCMi = kapitalgrundlagskravet
KCCP = QCCP᾽ens hypotetiske kapital meddelt insituttet af QCCP᾽en i henhold
til artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012
DFCCP = CCP᾽ens indbetalte finansielle ressourcer meddelt instituttet af CCP᾽en
i henhold til artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012
i indekset for clearingmedlemmet
IMi den initialmargen, som clearingmedlemmet i har stillet over for CCP᾽en,
og
IM den samlede initialmargen meddelt instituttet af CCP᾽en i henhold til
artikel 89, stk. 5a, i forordning (EU) nr. 648/2012.
3. I undtagelsestilfælde kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt og rimeligt for at undgå forstyrrelser
på de internationale finansmarkeder, ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i
artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om at forlænge overgangsbestemmelserne i denne artikels stk. 1 én
gang med 12 måneder.«
131) I artikel 498, stk. 1, affattes første afsnit således:
262
»1. Bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav i denne forordning finder ikke anvendelse på investerings-
selskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsak-
tiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9, 10 og 11, i bilag I
til direktiv 2014/65/EU, og som ikke var omfattet af direktiv 2004/39/EF den 31. december 2006.«
132) Artikel 499, stk. 3, udgår.
133) Artikel 500 og 501 affattes således:
»Artikel 500
Justering for afhændelser i stort omfang
1. Uanset artikel 181, stk. 1, litra a), kan et institut justere sine LGD-estimater ved delvist eller helt at
udligne virkningen af afhændelser i stort omfang af misligholdte eksponeringer mod realiserede LGD᾽er
op til forskellen mellem de gennemsnitligt estimerede LGD᾽er for sammenlignelige misligholdte ekspo-
neringer, der ikke er endeligt afviklet, og de gennemsnitligt realiserede LGD᾽er, herunder på grundlag af
realiserede tab som følge af afhændelserne i stort omfang, så snart alle følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet har underrettet den kompetente myndighed om en plan, der beskriver omfanget, sammensæt-
ningen og datoerne for afhændelser af misligholdte eksponeringer
b) datoerne for afhændelser af misligholdte eksponeringer ligger efter den 23. november 2016, men ikke
senere end den 28. juni 2022
c) den kumulative størrelse af misligholdte eksponeringer afhændet siden datoen for den første afhæn-
delse i henhold til den i litra a) nævnte plan har oversteget 20 % af den kumulative størrelse af alle
konstaterede misligholdelser på datoen for den i litra a) og b) omhandlede første afhændelse.
Justeringen i første afsnit kan kun foretages indtil den 28. juni 2022, og den kan have virkning, så længe
de tilsvarende eksponeringer indgår i instituttets egne LGD-estimater.
2. Institutterne underretter omgående den kompetente myndighed om, at betingelsen fastsat i stk. 1, litra
c), er opfyldt.
Artikel 501
Justering af risikovægtede ikkemisligholdte SMV-eksponeringer
1. Institutterne justerer de risikovægtede eksponeringsværdier af ikkemisligholdte eksponeringer mod en
SMV (RWEA), som beregnes i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, alt efter hvad der er
relevant, efter følgende formel:
hvor
RWEA* = risikovægtet eksponeringsværdi (RWEA) justeret med en SMV-støttefaktor, og
E* = det samlede beløb, som SMV᾽en eller gruppen af SMV᾽ens forbundne kunder skylder til instituttet,
dets datterselskaber, dets moderselskaber og andre datterselskaber af disse moderselskaber, herunder
eksponeringsværdi ved misligholdelse, men eksklusiv fordringer eller eventualfordringer sikret ved pant i
beboelsesejendom.
2. Ved anvendelsen af denne artikel
263
a) medregnes eksponeringen mod en SMV enten i detail- eller i erhvervseksponeringsklassen eller i
klassen sikret ved pant i fast ejendom
b) defineres SMV i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2003/361/EF (*17); blandt de
kriterier, der er opstillet i artikel 2 i bilaget til nævnte henstilling, tages der kun hensyn til den årlige
omsætning
c) skal institutter tage rimelige skridt til at fastlægge E (*) korrekt og indhente de oplysninger, der kræves
i henhold til litra b).
(*17) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder,
små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).«"
134) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 501a
Justering af kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko for eksponeringer mod enheder, der
driver eller finansierer fysiske strukturer eller faciliteter, systemer og net, der leverer eller støtter
grundlæggende offentlige tjenester
1. Kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit II,
multipliceres med en faktor på 0,75, såfremt eksponeringen opfylder alle følgende kriterier:
a) eksponeringen er medregnet i erhvervseksponeringsklassen eller klassen for specialiserede långiv-
ningseksponeringer med udelukkelse af misligholdte eksponeringer
b) eksponeringen er mod en enhed, der blev etableret specifikt med det formål at finansiere eller drive
fysiske strukturer eller faciliteter, systemer og net, der leverer eller støtter grundlæggende offentlige
tjenester
c) kilden til tilbagebetaling af forpligtelsen er for ikke mindre end to tredjedele af dens størrelse repræ-
senteret ved indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke en bredere erhvervsmæssig virksomheds
uafhængige tilbagebetalingsevne eller ved støttemidler, tilskud eller finansiering ydet af en eller flere af
de enheder, der er opført i stk. 2, litra b), nr. i) og ii)
d) låntageren kan opfylde sine finansielle forpligtelser selv i situationer med alvorlig stress, som er
relevante for projektrisikoen
e) de pengestrømme, som låntageren genererer, er forudsigelige og dækker alle fremtidige afdrag i lånets
løbetid
f) refinansieringsrisikoen for eksponeringen er lav eller tilstrækkeligt reduceret under hensyntagen til
eventuelle støttemidler, tilskud eller finansiering ydet af en eller flere af de enheder, der er opført i stk. 2,
litra b), nr. i) og ii)
g) de kontraktlige aftaler sikrer långiverne en høj beskyttelse, herunder følgende:
i) hvis låntagerens indtægter ikke er finansieret af betalinger fra et stort antal brugere, omfatter de
kontraktlige aftaler bestemmelser, der effektivt beskytter långiverne mod tab som følge af, at den part,
som accepterer at købe de varer eller tjenesteydelser, som låntageren leverer, bringer projektet til ophør
264
ii) låntageren har tilstrækkelige reserver, der er fuldt finansieret med likvide midler eller andre finansielle
ordninger med garantistillere med høj kreditvurdering, til at dække kravene til nødfinansiering og arbejds-
kapital i levetiden for de aktiver, der er omhandlet i dette stykkes litra b)
iii) långiverne har en betydelig grad af kontrol over aktiverne og den indkomst, som låntageren genererer
iv) långiverne har i det omfang, der er tilladt i henhold til gældende lov, sikkerhed i aktiver og kontrakter,
som er kritiske for infrastrukturvirksomheden, eller har alternative mekanismer til at sikre deres position
v) långiverne har sikkerhed i egenkapital, så de kan overtage kontrollen med enheden i tilfælde af
misligholdelse
vi) der er begrænsninger for anvendelsen af nettolikviditeten fra driften efter obligatoriske betalinger fra
projektet til andre formål end gældsafvikling
vii) der er kontraktmæssige begrænsninger på låntagerens muligheder for at udføre aktiviteter, der kan
skade långiverne, herunder begrænsninger, som indebærer, at der ikke kan optages ny gæld uden de
eksisterende långiveres tilladelse
h) forpligtelsen har forrang frem for alle andre fordringer end lovbestemte fordringer og derivatmodpar-
ters fordringer
i) hvis låntageren er i konstruktionsfasen, skal følgende kriterier være opfyldt af kapitalinvestoren, eller
hvis der er tale om mere end én kapitalinvestor, skal følgende kriterier være opfyldt af gruppen af
kapitalinvestorer set under ét:
i) kapitalinvestorerne har tidligere med succes styret infrastrukturprojekter, har den finansielle styrke og
besidder den relevante ekspertise
ii) der er lav risiko for, at kapitalinvestorerne misligholder deres forpligtelser, eller der er lav risiko for, at
låntageren lider betydelige tab som følge af kapitalinvestorernes misligholdelse
iii) der er hensigtsmæssige ordninger, som bringer kapitalinvestorernes interesser i overensstemmelse
med långivernes interesser
j) låntageren har indført mekanismer, der sikrer, at projektet gennemføres i overensstemmelse med
de specifikationer, det budget eller den afslutningsdato, der er aftalt, herunder stærke garantier for
gennemførelse eller inddragelse af en erfaren entreprenør og passende kontraktlige bestemmelser om
konventionalbod
k) hvis driftsrisikoen er betydelig, styres den forsvarligt
l) låntageren anvender gennemprøvet teknologi og design
m) alle nødvendige tilladelser og godkendelser er blevet indhentet
n) låntageren anvender kun derivater med henblik på risikoreduktion
o) låntageren har foretaget en vurdering af, hvorvidt de finansierede aktiver bidrager til følgende miljø-
mæssige mål:
i) modvirkning af klimaændringer
ii) tilpasning til klimaændringer
265
iii) bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
iv) overgang til en cirkulær økonomi, forebyggelse og genanvendelse af affald
v) forebyggelse og bekæmpelse af forurening
vi) beskyttelse af sunde økosystemer.
2. Med henblik på stk. 1, litra e), anses de genererede pengestrømme ikke for forudsigelige, medmindre
en betydelig del af indtægterne opfylder følgende betingelser:
a) et af følgende kriterier er opfyldt:
i) indtægterne er baseret på tilgængelighed
ii) indtægterne er underlagt afkastregulering
iii) indtægterne er underlagt en take-or-pay-kontrakt
iv) output eller anvendelse og pris opfylder hver især ét af følgende kriterier:
— de er regulerede
— de er kontraktmæssigt fastsat
— de er tilstrækkeligt forudsigelige som følge af en lav efterspørgselsrisiko
b) hvis låntagerens indtægter ikke er finansieret af betalinger fra et stort antal brugere, skal den part, der
indvilliger i at købe de varer eller tjenester, som låntageren leverer, være én af følgende:
i) en centralbank, en centralregering, en regional myndighed eller en lokal myndighed, forudsat at de er
tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 114 og 115 eller er tildelt et ECAI-kreditkvalitetstrin på
mindst 3
ii) en offentlig enhed, forudsat at den er tildelt en risikovægt på 20 % eller derunder i henhold til artikel
116 eller er tildelt et ECAI-kreditkvalitetstrin på mindst 3
iii) en multilateral udviklingsbank som omhandlet i artikel 117, stk. 2
iv) en international organisation som omhandlet i artikel 118
v) en virksomhedsenhed, som er tildelt et ECAI-kreditkvalitetstrin på mindst 3
vi) en enhed, der kan erstattes af en anden uden væsentlige ændringer i indtægtsniveauet eller tidsplanen
for indtægterne.
3. Institutterne indberetter den samlede værdi af eksponeringer mod infrastrukturprojektenheder beregnet
i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 til de kompetente myndigheder hver sjette måned.
4. Kommissionen aflægger senest den 28. juni 2022 rapport om virkningen af de kapitalgrundlagskrav,
der er fastsat i denne forordning, på långivning til infrastrukturprojektenheder og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
5. Med henblik på stk. 4 aflægger EBA rapport til Kommissionen om følgende:
266
a) en analyse af udviklingen af tendenser og betingelser på markedet for infrastrukturlångivning og
projektfinansiering i løbet af den i stk. 4 nævnte periode
b) en analyse af det faktiske risikoniveau for enheder omhandlet i stk. 1, litra b), over en fuld økonomisk
cyklus
c) overensstemmelsen mellem de kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i denne forordning, og resultaterne
af analysen, jf. nærværende stykkes litra a) og b).
Artikel 501b
Undtagelse fra indberetningskrav
Uanset artikel 430 kan en kompetent myndighed i perioden mellem datoen for anvendelsen af denne
forordnings relevante bestemmelser og datoen for den første fremsendelse af rapporter anført i de
gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i den pågældende artikel undlade at kræve, at
institutter indberetter oplysninger i det format, der er anført i skemaerne i den i artikel 430, stk. 7,
omhandlede gennemførelsesretsakt, hvis disse skemaer ikke er blevet ajourført i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne forordning.«
135) I tiende del indsættes følgende artikel efter afsnit II: RAPPORTER OG REVISION AF BESTEM-
MELSER
»Artikel 501c
Tilsynsmæssig behandling af eksponeringer vedrørende miljømæssige og/eller sociale mål
EBA vurderer efter høring af ESRB på grundlag af de disponible data og resultaterne fra Kommissionens
Ekspertgruppe på Højt Plan vedrørende Bæredygtig Finansiering, om en særlig tilsynsmæssig behandling
af eksponeringer vedrørende aktiver eller aktiviteter, som i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige
og/eller sociale mål, er berettiget. EBA vurderer navnlig:
a) metoder til vurdering af den effektive risiko ved eksponeringer vedrørende aktiver og aktiviteter, som
i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige og/eller sociale mål, sammenlignet med risikoen ved
andre former for eksponering
b) udarbejdelse af passende kriterier til vurdering af fysiske risici og omstillingsrisici, herunder risici
vedrørende nedskrivning af aktiver på grund af reguleringsmæssige ændringer
c) de mulige virkninger af en særlig tilsynsmæssig behandling af eksponeringer vedrørende aktiver og
aktiviteter, som i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige og/eller sociale mål, på den finansielle
stabilitet og bankernes långivning i Unionen.
EBA forelægger Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om sine resultater senest den
28. juni 2025.
På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsmæssigt forslag for
Europa-Parlamentet og Rådet.«
136) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 504a
Besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter
267
Senest den 28. juni 2022 aflægger EBA rapport til Kommissionen om størrelser og fordeling af besid-
delser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter blandt institutter identificeret som G-SII᾽er eller O-
SII᾽er og om potentielle afviklingshindringer og afsmitningsrisikoen i forbindelse med disse besiddelser.
På grundlag af EBA᾽s rapport aflægger Kommissionen senest den 28. juni 2023 rapport til Europa-Parla-
mentet og Rådet om den hensigtsmæssige behandling af sådanne besiddelser, eventuelt ledsaget af et
lovgivningsforslag.«
137) Artikel 507 affattes således:
»Artikel 507
Store eksponeringer
1. EBA overvåger anvendelsen af undtagelserne, jf. artikel 390, stk. 6, litra b), artikel 400, stk. 1, litra
f)-m), og artikel 400, stk. 2, litra a) og c)-g), i), j) og k), og forelægger senest den 28. juni 2021 Kom-
missionen en rapport om den kvantitative virkning, som fjernelsen af disse undtagelser eller indførelsen
af en begrænsning for deres anvendelse ville have. I denne rapport vurderes navnlig følgende for hver
undtagelse omhandlet i disse artikler:
a) antallet af store eksponeringer, der er omfattet af undtagelse i hver medlemsstat
b) antallet af institutter, der benytter undtagelsen i hver medlemsstat
c) den samlede værdi af eksponeringer, der er omfattet af undtagelse i hver medlemsstat.
2. Senest den 31. december 2023 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og
Rådet om anvendelsen af de undtagelser, der er omhandlet i artikel 390, stk. 4, og artikel 401, stk.
2, vedrørende metoderne til beregning af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner,
navnlig behovet for at tage hensyn til ændringer i internationale standarder, som fastlægger metoder til en
sådan beregning.«
138) I artikel 510 tilføjes følgende stykker:
»4. EBA overvåger det beløb af krævet stabil finansiering, der dækker finansieringsrisikoen i forbindelse
med de derivatkontrakter, der er anført i bilag II, og kreditderivater inden for den etårige tidshorisont for
net stable funding ratio, navnlig den fremtidige finansieringsrisiko for disse derivatkontrakter omhandlet i
artikel 428s, stk. 2, og artikel 428at, stk. 2, og aflægger rapport til Kommissionen om muligheden for at
vedtage en højere faktor for krævet stabil finansiering eller en mere risikofølsom foranstaltning senest den
28. juni 2024. Denne rapport vurderer som minimum:
a) muligheden for at skelne mellem derivatkontrakter med og uden margen
b) muligheden for at fjerne, øge eller erstatte kravet i artikel 428s, stk. 2, og artikel 428at, stk. 2
c) muligheden for mere bredt at ændre behandlingen af derivatkontrakter i forbindelse med beregningen
af net stable funding ratio, jf. artikel 428d, artikel 428k, stk. 34 artikel 428s, stk. 2, artikel 428ag, litra a)
og b), artikel 428ah, stk. 2, artikel 428al, stk. 4, artikel 428at, stk. 2, artikel 428ay, litra a) og b), og artikel
428az, stk. 2, for bedre at tage højde for den finansieringsrisiko, der er forbundet med disse kontrakter,
inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio
d) virkningen af de foreslåede ændringer på det beløb af stabil finansiering, der kræves i forbindelse med
institutternes derivatkontrakter.
268
5. Hvis internationale standarder berører behandlingen af derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderi-
vater med henblik på beregning af net stable funding ratio, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant
og under hensyntagen til rapporten omhandlet i stk. 4, disse ændringer af internationale standarder og
forskelligheden inden for banksektoren i Unionen, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet
om, hvordan bestemmelser om behandlingen af derivatkontrakter anført i bilag II og kreditderivater kan
ændres med henblik på beregning af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV, for i højere grad at
tage hensyn til den finansieringsrisiko, der er forbundet med disse transaktioner.
6. EBA overvåger den stabile finansiering, som kræves for at dække finansieringsrisikoen i forbindelse
med værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder aktiver, der modtages eller leveres i disse transaktio-
ner, og i forbindelse med usikrede transaktioner med en restløbetid på under seks måneder med finansielle
kunder, og aflægger rapport til Kommissionen om, hvorvidt denne behandling er hensigtsmæssig, senest
den 28. juni 2023. Denne rapport vurderer som minimum:
a) muligheden for at anvende højere eller lavere faktorer for stabil finansiering på værdipapirfinansie-
ringstransaktioner med finansielle kunder og på usikrede transaktioner med en restløbetid på under seks
måneder med finansielle kunder med henblik på i højere grad at tage hensyn til deres finansieringsrisiko
inden for den etårige tidshorisont for net stable funding ratio og de mulige afsmitningsvirkninger mellem
finansielle kunder
b) muligheden for at anvende behandlingen, jf. artikel 428r, stk. 1, litra g), på værdipapirfinansierings-
transaktioner, der er sikret med andre typer aktiver
c) muligheden for at anvende faktorer for stabil finansiering på ikkebalanceførte poster, der anvendes i
værdipapirfinansieringstransaktioner, som et alternativ til behandlingen, jf. artikel 428p, stk. 5
d) tilstrækkeligheden af den asymmetriske behandling af passiver med en restløbetid på under seks
måneder leveret af finansielle kunder, som er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0
% i henhold til artikel 428k, stk. 3, litra c), og aktiver, der følger af transaktioner med en restløbetid på
under seks måneder med finansielle kunder, som er omfattet af en faktor for krævet stabil finansiering på
0 %, 5 % eller 10 % i henhold til artikel 428r, stk. 1, litra g), artikel 428s, stk. 1, litra c), og artikel 428v,
litra b)
e) virkningen af indførelsen af højere eller lavere faktorer for krævet stabil finansiering for værdipapirfi-
nansieringstransaktioner, navnlig med en restløbetid på under seks måneder med finansielle kunder, på
markedslikviditeten af aktiver, der er modtaget som sikkerhed i disse transaktioner, navnlig stats- og
virksomhedsobligationer
f) virkningen af de foreslåede ændringer på det beløb af stabil finansiering, der kræves til disse institutters
transaktioner, navnlig til værdipapirfinansieringstransaktioner med en restløbetid på under seks måneder
med finansielle kunder, hvor statsobligationer modtages som sikkerhed i disse transaktioner.
7. Senest den 28. juni 2024 forelægger Kommissionen, hvor det er relevant og under hensyntagen til rap-
porten omhandlet i stk. 6, eventuelle internationale standarder og forskelligheden inden for banksektoren
i Unionen, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan bestemmelserne om be-
handlingen af værdipapirfinansieringstransaktioner, herunder af aktiver, der modtages eller leveres i disse
transaktioner, og behandlingen af usikrede transaktioner med en restløbetid på under seks måneder med
finansielle kunder kan ændres med henblik på beregning af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV,
hvor den finder det hensigtsmæssigt i lyset af virkningen af den eksisterende behandling på institutternes
net stable funding ratio, og med henblik på i højere grad at tage hensyn til den finansieringsrisiko, der er
forbundet med disse transaktioner.
269
8. Senest den 28. juni 2025 øges de faktorer for krævet stabil finansiering, der anvendes på transaktioner-
ne omhandlet i artikel 428r, stk. 1, litra g), artikel 428s, stk. 1, litra c), og artikel 428v, litra b), fra
henholdsvis 0 % til 10 %, 5 % til 15 % og 10 % til 15 %, medmindre andet er angivet i en lovgivnings-
mæssig retsakt, der er vedtaget på grundlag af et forslag fra Kommissionen i overensstemmelse med
nærværende artikels stk. 7.
9. EBA overvåger det beløb af stabil finansiering, som kræves for at dække finansieringsrisikoen i forbin-
delse med institutternes beholdninger af værdipapirer til afdækning af derivatkontrakter. EBA rapporterer
om behandlingens hensigtsmæssighed senest den 28. juni 2023. Denne rapport vurderer som minimum:
a) den mulige indvirkning af behandlingen på investorernes evne til at opnå eksponering mod aktiver og
indvirkningen af behandlingen på kreditudbuddet i kapitalmarkedsunionen
b) muligheden for at anvende tilpassede krav vedrørende stabil finansiering på værdipapirer, der besiddes
til afdækning af derivater, som er finansieret af initialmargenen, enten helt eller delvist
c) muligheden for at anvende tilpassede krav vedrørende stabil finansiering på værdipapirer, der besiddes
til afdækning af derivater, som ikke er finansieret af initialmargenen.
10. Senest den 28. juni 2023, eller et år efter at der er indgået en aftale om internationale standarder
udviklet af BCBS, alt efter hvilken dato der ligger først, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant
og under hensyntagen til den i stk. 9 omhandlede rapport, internationale standarder, der eventuelt udvikles
af BCBS, og forskelligheden inden for banksektoren i Unionen samt kapitalmarkedsunionens formål, et
lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan bestemmelserne om behandlingen af
institutternes beholdninger af værdipapirer til afdækning af derivatkontrakter kan ændres med henblik på
beregningen af net stable funding ratio, jf. sjette del, afsnit IV, hvor den finder det hensigtsmæssigt i lyset
af virkningen af den eksisterende behandling på institutternes net stable funding ratio og med henblik på i
højere grad at tage hensyn til den finansieringsrisiko, der er forbundet med disse transaktioner.
11. EBA vurderer, om det er berettiget at reducere faktoren for krævet stabil finansiering for aktiver,
der anvendes til at levere clearing- og afviklingsydelser for ædelmetaller såsom guld, sølv, platin og
palladium, eller aktiver, der anvendes til at levere finansieringstransaktioner for ædelmetaller såsom
guld, sølv, platin og palladium med en frist på 180 dage eller mindre. EBA forelægger sin rapport for
Kommissionen senest den 28. juni 2021.«
139) Artikel 511 affattes således:
»Artikel 511
Gearing
1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om,
hvorvidt
a) det er hensigtsmæssigt at indføre et tillæg til gearingsgraden for O-SII᾽er, og
b) definitionen og beregningen af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 249, stk. 4, herunder
behandlingen af centralbankreserver, er hensigtsmæssige.
2. Med henblik på den i stk. 1 omhandlede rapport tager Kommissionen hensyn til den internationale
udvikling og internationalt vedtagne standarder. Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsfor-
slag.«
270
140) Artikel 513 affattes således:
»Artikel 513
Makroprudentiel regulering
1. Senest den 30. juni 2022 og derefter hvert femte år foretager Kommissionen efter høring af ESRB
og EBA en vurdering af, hvorvidt den makroprudentielle regulering i denne forordning og i direktiv
2013/36/EU er tilstrækkelig til at reducere den systemiske risiko i sektorer, regioner og medlemsstaterne,
herunder en vurdering af:
a) hvorvidt de nuværende makroprudentielle instrumenter i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU er
virkningsfulde, effektive og gennemsigtige
b) hvorvidt dækningen og de mulige grader af overlapning mellem forskellige makroprudentielle instru-
menter til håndtering af lignende risici i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU er tilstrækkelige, og
foreslår om nødvendigt ny makroprudentiel regulering
c) hvilket samspil der er mellem internationalt aftalte standarder for systemiske institutter og bestem-
melserne i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, og foreslår om nødvendigt nye regler under
hensyntagen til disse internationalt aftalte standarder
d) hvorvidt andre typer af instrumenter, f.eks. låntagerbaserede instrumenter, bør føjes til de makropru-
dentielle instrumenter i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU for at supplere de kapitalbaserede
instrumenter og for at give mulighed for harmoniseret anvendelse af instrumenterne på det indre marked,
idet der tages hensyn til, om harmoniserede definitioner af disse instrumenter og indberetning af de
respektive data på EU-plan er en forudsætning for indførelsen af sådanne instrumenter
e) hvorvidt kravet vedrørende gearingsgradbuffer som omhandlet i artikel 92, stk. 1a bør udvides til
systemisk vigtige institutter, som ikke er G-SII᾽er, hvorvidt dets kalibrering bør være forskellig fra
kalibreringen af G-SII᾽er, og hvorvidt dets kalibrering bør afhænge af, hvor systemisk vigtigt instituttet er
f) hvorvidt den nuværende frivillige gensidighed i de makroprudentielle foranstaltninger bør ændres
til obligatorisk gensidighed, og hvorvidt den nuværende ESRB-ramme for frivillig gensidighed er et
passende grundlag herfor
g) hvordan relevante makroprudentielle myndigheder på EU-plan og nationalt plan kan udrustes med
værktøjer til imødegåelse af nye systemiske risici fra kreditinstitutters eksponeringer mod ikkebanksekto-
ren, navnlig fra markeder for derivater og værdipapirfinansieringstransaktioner, sektoren for porteføljead-
ministration og forsikringssektoren.
2. Senest den 31. december 2022 og derefter hvert femte år aflægger Kommissionen på grundlag af
høringen af ESRB og EBA rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om den i stk. 1 omhandlede
vurdering og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.«
141) Artikel 514 affattes således:
»Artikel 514
Metode til beregning af eksponeringsværdien af derivattransaktioner
1. EBA aflægger senest den 28. juni 2023 rapport til Kommissionen om indvirkningen og den relative
kalibrering af de metoder, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, til beregning af
eksponeringsværdier af derivattransaktioner.
271
2. På grundlag af EBA᾽s rapport forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag om
ændring af de metoder, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5.«
142) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 518a
Gennemgang af bestemmelser vedrørende »cross-default«
Senest den 28. juni 2022 gennemgår og vurderer Kommissionen, om det er hensigtsmæssigt at kræve,
at nedskrivningsrelevante passiver kan være omfattet af bail-in uden at udløse klausuler vedrørende
»cross-default« i andre kontrakter, med henblik på i videst muligt omfang at styrke effektiviteten af
bail-in-værktøjet og vurdere, hvorvidt der bør indgå en »no-cross-default«-bestemmelse med henblik
på nedskrivningsrelevante passiver i vilkårene for eller kontrakterne vedrørende andre passiver. Om
nødvendigt ledsages revisionen og vurderingen af et lovgivningsforslag.«
143) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 519b
Kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici
1. Senest den 30. september 2019 aflægger EBA rapport om indvirkningen på institutter i Unionen af
internationale standarder til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.
2. Senest den 30. juni 2020 forelægger Kommissionen under hensyntagen til resultaterne af den i stk.
1 omhandlede rapport og de internationale standarder og de metoder, der er omhandlet i tredje del,
afsnit IV, kapitel 1a og 1b, en rapport sammen med et lovgivningsforslag, hvis det er relevant, for
Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan internationale standarder om passende kapitalgrundlagskrav
vedrørende markedsrisiko skal gennemføres.«
144) I tiende del indsættes følgende afsnit:
»AFSNIT IIa
GENNEMFØRELSE AF REGLER
Artikel 519c
Overholdelsesværktøj
1. EBA udvikler et elektronisk værktøj, som kan lette institutternes overholdelse af denne forordning
og direktiv 2013/36/EU samt af de reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige
tekniske standarder, retningslinjer og skemaer, der er vedtaget med henblik på at gennemføre denne
forordning og nævnte direktiv.
2. Værktøjet omhandlet i stk. 1 skal som minimum sætte hvert institut i stand til:
a) hurtigt at finde frem til de relevante bestemmelser, det skal overholde i medfør af instituttets størrelse
og forretningsmodel
b) følge ændringerne i lovgivningsmæssige retsakter og de tilknyttede gennemførelsesbestemmelser,
retningslinjer og skemaer.«
145) Bilag II ændres som angivet i bilaget til denne forordning.
272
Artikel 2
Ændringer af forordning (EU) nr. 648/2012
I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 50a, stk. 2, affattes således:
»2. En CCP beregner den hypotetiske kapital på følgende måde:
hvor
KCCP = den hypotetiske kapital
i = indekset for clearingmedlemmet
EADi = CCP᾽ens eksponering mod clearingmedlemmet i, herunder clearingmedlem-
mets egne transaktioner med CCP᾽en, kundens transaktioner garanteret af
clearingmedlemmet og værdien af alle sikkerheder stillet over for CCP᾽en,
herunder clearingmedlemmets indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden,
mod disse transaktioner, vedrørende værdiansættelsen ved afslutningen af den
fastsatte indberetningsdato før udvekslingen af margin called on final margin
call den pågældende dag
RW = en risikovægt på 20 %, og
kapitalprocent = 8 %.«
2) Artikel 50b affattes således:
»Artikel 50b
Generelle regler for beregning af KCCP
For beregningen af KCCP omhandlet i artikel 50a, stk. 2, gælder følgende bestemmelser:
a) CCP᾽er beregner værdien af eksponeringer mod deres clearingmedlemmer som følger:
i) for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter og transaktioner opført i artikel 301, stk. 1, litra a)
og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, beregner CCP᾽erne værdien i overensstemmelse med den metode,
der er fastsat i nævnte forordnings tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, med en margenrisikoperiode
på ti arbejdsdage
ii) for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter og transaktioner opført i artikel 301, stk. 1, litra
b), i forordning (EU) nr. 575/2013, beregner CCP᾽erne værdien (EADi) efter følgende formel:
EADi = max{EBRMi – IMi – DFi; 0}
hvor
EADi eksponeringsværdi
i = indekset for clearingmedlemmet
273
EBRMi = eksponeringens værdi inden risikoreduktion svarende til CCP᾽ens eksponerings-
værdi i forhold til clearingmedlem i hidrørende fra alle kontrakter og transaktioner
med det pågældende clearingmedlem beregnet uden at tage hensyn til nævnte clea-
ringmedlems sikkerhedsstillelse
IMi = den initialmargen, som clearingmedlemmet i stiller over for CCP᾽en
DFi = det indbetalte bidrag til misligholdelsesfond fra clearingmedlem i.
Alle værdier i denne formel vedrører værdiansættelsen ved afslutningen af dagen før udvekslingen af
margin called on final margen call den pågældende dag
iii) for situationer, der er omhandlet i artikel 301, stk. 1, andet afsnit, tredje punktum, i forordning (EU)
nr. 575/2013 beregner CCP᾽erne værdien af de transaktioner, der er omhandlet i nævnte afsnits første
punktum, efter formlen i nærværende artikels litra a), nr. ii), og bestemmer EBRMi i overensstemmelse
med tredje del, afsnit V, i nævnte forordning
b) for institutter, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 575/2013, er nettinggrup-
perne de samme som dem, der er defineret i artikel 272, stk. 4, i nævnte forordning
c) hvis en CCP har eksponeringer mod en eller flere CCP᾽er, skal den behandle sådanne eksponeringer,
som om de var eksponeringer mod clearingmedlemmer, og medtage eventuelle margener eller indbetalte
bidrag fra nævnte CCP᾽er i beregningen af KCCP
d) hvis en CCP har en bindende kontraktlig aftale med clearingmedlemmerne, som tillader denne CCP at
anvende hele eller en del af initialmargenen fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte
bidrag, behandler CCP᾽en nævnte initialmargen som indbetalte bidrag med henblik på beregningen i stk.
1 og ikke som initialmargen
e) hvis sikkerheden er stillet for en konto, der indeholder mere end en af de typer kontrakter og transak-
tioner, der er omhandlet i artikel 301, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, fordeler CCP᾽erne den
initialmargen, der er stillet af deres clearingmedlemmer eller kunder, i forhold til EAD᾽erne for de
forskellige typer kontrakter og transaktioner beregnet i overensstemmelse med nærværende stykkes litra
a), uden at indregne initialmargenen
f) CCP᾽er, der har mere end én misligholdelsesfond, udfører beregningen separat for hver misligholdel-
sesfond
g) hvis et clearingmedlem leverer kundeclearingtjenester, og clearingmedlemmets kunders transaktioner
og sikkerhed er indsat på underkonti, der er separate fra clearingmedlemmets egne aktiviteters underkonti,
udfører CCP᾽erne beregningen af EADi separat for hver underkonto og beregner clearingmedlemmets
samlede EADi som summen af EAD᾽erne for kundernes underkonti og EAD for clearingmedlemmets
underkonto for egne aktiviteter
h) med henblik på litra f), såfremt DFi ikke er opdelt mellem kunders underkonti og clearingmedlemmets
underkonti for egne aktiviteter, fordeler CCP᾽erne DFi for hver underkonto efter den respektive brøkdel,
som initialmargenen for denne underkonto udgør af den samlede initialmargen stillet af clearingmedlem-
met eller for clearingmedlemmets regning
274
i) CCP᾽erne udfører ikke beregningen i henhold til artikel 50a, stk. 2, hvis misligholdelsesfonden kun
dækker kontanttransaktioner.
Med henblik på denne artikel, litra a), nr. ii), anvender CCP᾽erne den metode, der er anført i artikel 223
i forordning (EU) nr. 575/2013 med de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer, der er fastsat i artikel 224 i
nævnte forordning, til beregning af eksponeringsværdien.«
3) Artikel 50c, stk. 1, litra d) og e), udgår.
4) I artikel 50d udgår litra c).
5) Artikel 89, stk. 5a, affattes således:
»5a. I overgangsperioden, jf. artikel 497 i forordning (EU) nr. 575/2013, medtager en CCP som omhand-
let i nævnte artikel i de oplysninger, den skal indberette i henhold til denne forordnings artikel 50c, stk. 1,
den samlede initialmargen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 140), i forordning (EU) nr. 575/2013, som
den har modtaget fra sine clearingmedlemmer, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a) CCP᾽en har ikke en misligholdelsesfond
b) CCP᾽en har ikke en bindende aftale med sine clearingmedlemmer, der tillader den at anvende hele eller
en del af initialmargenen fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag.«
Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelsesdato
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
2. Denne forordning finder anvendelse fra den 28. juni 2021 med de undtagelser, der er anført i stk. 3-8.
3. Følgende numre i denne forordnings artikel 1 finder anvendelse fra 27. juni 2019:
a) nr. 1), der indeholder bestemmelserne om anvendelsesområde og tilsynsbeføjelser
b) nr. 2), der indeholder definitionerne, medmindre de udelukkende vedrører bestemmelser, der i henhold
til nærværende artikel finder anvendelse fra en anden dato, idet de i så fald finder anvendelse fra denne
anden dato
c) nr. 3), litra b), nr. 6), litra c), nr. 8), nr. 9) for så vidt angår artikel 13 i forordning (EU) nr. 575/2013,
nr. 12) for så vidt angår artikel 18, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 14)-17), nr.
19)-44), nr. 47), nr. 128) og 129), der indeholder bestemmelserne om kapitalgrundlag og bestemmelserne
om indførelse af nye krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
d) nr. 9) for så vidt angår bestemmelserne om virkningen af de nye securitiseringsregler fastsat i artikel 14
i forordning (EU) nr. 575/2013
e) nr. 57), der indeholder bestemmelserne om risikovægtene for multilaterale udviklingsbanker, og nr. 58),
der indeholder bestemmelserne om risikovægtene for internationale organisationer
f) nr. 53) for så vidt angår artikel 104b i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 89) og 90), nr. 118) for
så vidt angår artikel 430b i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 124), der indeholder bestemmelserne om
indberetningskrav vedrørende markedsrisiko
275
g) nr. 130), der indeholder bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod CCP᾽er,
h) nr. 133) for så vidt angår bestemmelserne om afhændelser i stort omfang i artikel 500 i forordning (EU)
nr. 575/2013
i) nr. 134) for så vidt angår artikel 501b i forordning (EU) nr. 575/2013, der indeholder bestemmelserne
om fritagelse for indberetning
j) nr. 144), der indeholder bestemmelserne om overholdelsesværktøjet
k) bestemmelserne, som pålægger De Europæiske Tilsynsmyndigheder eller ESRB at forelægge Kom-
missionen udkast til reguleringsmæssige eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder og rapporter,
bestemmelserne, som pålægger Kommissionen at udarbejde rapporter, og bestemmelserne, som tillægger
Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, bestemmelserne
om revision og lovgivningsmæssige forslag og bestemmelserne, der pålægger De Europæiske Tilsyns-
myndigheder at udstede retningslinjer, dvs. nr. 2), litra b), nr. 12) for så vidt angår artikel 18, stk. 9, i
forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 18), litra b), nr. 31) for så vidt angår artikel 72b, stk. 7, i forordning
(EU) nr. 575/2013, nr. 38) for så vidt angår artikel 78a, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 57),
litra b), nr. 60) for så vidt angår artikel 124, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 63) for så vidt
angår artikel 132a, stk. 4, i forordning (EU) Nr. 575/2013, nr. 67) for så vidt angår artikel 164, stk. 8 og 9,
i forordning (EU) Nr. 575/2013), nr. 74) for så vidt angår artikel 277, stk. 5, og 279a, stk. 3, i forordning
(EU) nr. 575/2013, nr. 89) for så vidt angår artikel 325, stk. 9, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 90)
for så vidt angår artikel 325u, stk. 5, artikel 325w, stk. 8, artikel 325ap, stk. 3, artikel 325az, stk. 8 og 9,
artikel 325bd, stk. 7, artikel 325be, stk. 3, artikel 325bf, stk. 9, artikel 325bg, stk. 4, artikel 325bh, stk.
3, artikel 325bk, stk. 3 og artikel 325bp, stk. 12, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 93) for så vidt angår
artikel 390, stk. 9, i forordning (EU) nr. 575/2013,
nr. 94), nr. 96) for så vidt angår artikel 394, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 98), litra b), nr.
104) for så vidt angår artikel 403, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, nr. 109), litra b), nr. 111), litra
b), nr. 118) for så vidt angår artikel 430, stk. 7 og 8, artikel 430b, stk. 6, og artikel 430c i forordning
(EU) nr. 575/2013, nr. 119) for så vidt angår artikel 432, stk. 1, og 2, og artikel 434a i forordning (EU) nr.
575/2013, nr. 123), nr. 124), nr. 125), nr. 134) for så vidt angår artikel 501a, stk. 4, i forordning (EU) nr.
575/2013, nr. 135), nr. 136), nr. 137), nr. 138), nr. 139), nr. 140), nr. 141), nr. 142) og nr. 143).
Uden at det berører første afsnit, litra f), finder bestemmelserne om offentliggørelse og om indberetning
og rapportering anvendelse fra datoen for anvendelsen af det krav, som offentliggørelsen eller indberet-
ningen eller rapporteringen vedrører.
4. Følgende numre i denne forordnings artikel 1 finder anvendelse fra 28. december 2020:
a) nr. 6), litra a), b) og d), nr. 7) og nr. 12), for så vidt angår artikel 18, stk. 1, første afsnit, og artikel 18,
stk. 2-8, i forordning (EU) nr. 575/2013, der indeholder bestemmelserne om tilsynsmæssig konsolidering
b) nr. 60), der indeholder bestemmelserne om eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom, nr. 67), der
indeholder bestemmelserne om tab givet misligholdelse, og nr. 122), der indeholder bestemmelserne om
makroprudentiel eller systemisk risiko identificeret på medlemsstatsplan.
5. Denne forordnings artikel 1, nr. 46), litra b), der indeholder bestemmelserne om indførelsen af nye krav
til kapitalgrundlag for G-SII᾽er, finder anvendelse fra den 1. januar 2022.
276
6. Nærværende forordnings artikel 1, nr. 53), for så vidt angår artikel 104a i forordning (EU) nr.
575/2013, og nærværende forordnings artikel 1, nr. 55) og 69), der indeholder bestemmelserne om
indførelsen af nye krav til kapitalgrundlag for markedsrisiko, finder anvendelse fra den 28. juni 2023.
7. Denne forordnings artikel 1, nr. 18), for så vidt angår artikel 36, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr.
575/2013, der indeholder bestemmelsen om undtagelsen fra fradrag af forsigtigt værdiansatte softwareak-
tiver, finder anvendelse fra 12 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af de reguleringsmæssige tekniske
standarder, som er omhandlet i artikel 36, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013.
8. Denne forordnings artikel 1, nr. 126), der indeholder bestemmelserne om undtagelserne fra fradrag i
aktiebeholdninger, finder anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2019.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
G. CIAMBA
Formand
________________________________________
BILAG
Bilag II ændres således:
1) Punkt 1, litra e), affattes således:
»e) renteoptioner«.
2) Punkt 2, litra d), affattes således:
»d) valutaoptioner«.
3) Punkt 3 affattes således:
»3. Kontrakter af samme art som dem, der er nævnt i nærværende bilags punkt 1, litra a)-e), og punkt
2, litra a)-d), med andre underliggende instrumenter eller indekser. Disse omfatter som minimum alle
instrumenter som omhandlet i afsnit C, punkt 4-7, 9, 10 og 11, i bilag I til direktiv 2014/65/EU, der ikke
på anden måde er medtaget i nærværende bilags punkt 1 og 2.«
________________________________________
277
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om
ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio,
krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko,
eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store
eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012
( Den Europæiske Unions Tidende L 150 af 7. juni 2019 )
Om ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013:
1) Side 18, artikel 1 nr. 3), litra b), om ændring af, artikel 6, nyt stykke 1a, første afsnit:
I stedet for:
»1a. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun institutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII᾽er,
eller som er en del af et G-SII, og som ikke har datterselskaber, overholde kravet i artikel 92a på
individuelt niveau.«
læses:
»1a. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun institutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII-
enheder, og som er en del af et G-SII, og som ikke har datterselskaber, overholde kravene i artikel 92a på
individuelt niveau.«
2) Side 20, artikel 1, nr. 6), om ændring af artikel 11, nyt stykke 3a, første afsnit
I stedet for:
»3a. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun moderinstitutter udpeget som afviklingsenheder, som også er
G-SII᾽er eller en del af et G-SII eller et tredjelands-G-SII, overholde denne forordnings artikel 92a på
konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er fastsat i denne forordnings artikel 18.«
læses:
»3a. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun moderinstitutter udpeget som afviklingsenheder, som også er
G-SII-enheder, overholde denne forordnings artikel 92a på konsolideret niveau i det omfang og på den
måde, der er fastsat i denne forordnings artikel 18.«.
3) Side 21, artikel 1, nr. 8), ny artikel 12a, stk. 2 og 3:
I stedet for:
»Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er lavere end summen af værdier-
ne af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a),
for alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, handler afviklingsmyndighederne i overensstemmelse
med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.
Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er højere end summen af værdierne
af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a), for
alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, kan afviklingsmyndighederne handle i overensstemmelse
med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.«
læses:
278
»Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels stk. 1, er lavere end summen af værdierne
af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a),
for alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, handler afviklingsmyndighederne i overensstemmelse
med artikel 45d, stk. 4, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.
Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels stk. 1, er højere end summen af værdierne af
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a), for
alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, kan afviklingsmyndighederne handle i overensstemmelse
med artikel 45d, stk. 4, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.«
4) Side 21, artikel 1, nr. 9), erstattet artikel 13, stk. 2:
I stedet for:
»2. Institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII᾽er, eller som er en del af et G-SII,
overholder artikel 437a og artikel 447, litra h), på grundlag af deres afviklingskoncerns konsoliderede
situation.«
læses:
»2. Institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII-enheder, overholder artikel 437a og
artikel 447, litra h), på grundlag af deres afviklingskoncerns konsoliderede situation.«.
5) Side 23, artikel 1, nr. 13), erstattet artikel 22:
I stedet for:
»»Artikel 22
Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande
1. Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde
og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede
situation, hvis disse institutter har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland
eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.
2. Uanset nærværende artikels stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, vælge ikke at anvende bestem-
melserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i
del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte
poster tilhørende deres datterselskaber og kapitalinteresser i tredjelande udgør mindre end 10 % af
datterselskabets samlede aktiver og ikkebalanceførte poster.««
læses:
»»Artikel 22
Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande
1. Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde
og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede
situation, hvis disse institutter, eller deres moderselskab når dette moderselskab er et finansielt holdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i
et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.
279
2. Uanset nærværende artikels stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, vælge ikke at anvende bestem-
melserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del
syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster
tilhørende datterselskaberne og kapitalinteresser i tredjelande udgør mindre end 10 % af datterselskabets
samlede aktiver og ikkebalanceførte poster.««
6) Side 34, artikel 1, nr. 31), ny artikel 72e, stk. 4, første afsnit, definitioner
I stedet for:
»LPi = værdien af nedskrivningsrelevante passivposter udstedt af datterselskabet i, som er i moderinstitut-
tets besiddelse
ß = procentdel af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivposter udstedt af datter-
selskabet i, som er i moderselskabets besiddelse
Oi = værdien af kapitalgrundlaget i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet i henhold til
dette stykke
Li = værdien af nedskrivningsrelevante passiver i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet
i henhold til dette stykke
ri = det forhold, der gælder for datterselskab i på afviklingskoncernniveau i henhold til artikel 92a, stk. 1,
litra a), og artikel 45d i direktiv 2014/59/EU, og«
læses:
»LPi = værdien af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af datterselskabet i, som er i mode-
rinstituttets besiddelse
ß = procentdel af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af
datterselskabet i, som er i moderselskabets besiddelse, beregnet på følgende måde:
;
Oi = værdien af kapitalgrundlaget i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet i henhold til
dette stykke
Li = værdien af nedskrivningsrelevante passiver i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet
i henhold til dette stykke
ri = det forhold, der gælder for datterselskab i på afviklingskoncernniveau i henhold til denne forordnings
artikel 92a, stk. 1, litra a), og artikel 45c, stk. 3, første afsnit, litra a), i direktiv 2014/59/EU, og«.
7) Side 37, artikel 1, nr. 35):
I stedet for:
»35) Artikel 76, stk. 1, 2 og 3, affattes således:
»1. Med henblik på artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel 67,
litra a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), kan institutterne reducere værdien af en lang position
i et kapitalinstrument med den del af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som
afdækkes, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
280
(…)
2. Hvis de kompetente myndigheder har givet forudgående tilladelse, kan et institut anvende et konser-
vativt skøn over sin underliggende eksponering mod de instrumenter, der indgår i indeksene, som et
alternativ til, at det beregner sin eksponering mod instrumenterne i et eller flere af følgende litraer:
(…)««.
læses:
»35) Artikel 76, titlen og stk. 1, 2 og 3, affattes således:
»Artikel 76
Indeksbesiddelser af kapitalinstrumenter og af passiver
1. Med henblik på artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel 67,
litra a), artikel 69, litra a), artikel 72f, litra a), og artikel 72h, litra a), kan institutterne reducere værdien
af en lang position i et kapitalinstrument eller i et passiv med den del af indekset, der består af samme
underliggende eksponering, som afdækkes, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
(…)
2. Hvis de kompetente myndigheder har givet forudgående tilladelse, kan et institut anvende et konser-
vativt skøn over sin underliggende eksponering mod de kapitalinstrumenter eller passiver, der indgår i
indeksene, som et alternativ til, at det beregner sin eksponering mod instrumenterne i et eller flere af
følgende litraer:
(…)««.
8) Side 38 og 39, artikel 1, nr. 35), erstattet artikel 78, stk. 1, andet afsnit, fjerde punktum:
I stedet for:
»For egentlige kernekapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 3 % af den
relevante udstedelse, og det må ikke overstige 10 % af det beløb, hvormed den egentlige kernekapital
overstiger summen af egentlige kernekapitalkrav fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og
2014/59/EU, med en margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig.«
læses:
»For egentlige kernekapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 3 % af den
relevante udstedelse, og det må ikke overstige 10 % af det beløb, hvormed den egentlige kernekapital
overstiger summen af egentlige kernekapitalkrav fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og
2014/59/EU og en margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig.«.
9) Side 42, artikel 1, nr. 43), erstattet artikel 82:
I stedet for:
»»Artikel 82
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapital-
grundlag
281
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag
omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumen-
ter plus overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er opfyldt:
(…)
c) Instrumenterne ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestem-
melserne i første del, afsnit II, kapitel 2.««
læses:
»»Artikel 82
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapital-
grundlag
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag
omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumen-
ter, alt efter hvad der er relevant, plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser
er opfyldt:
(…)
c) de i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter
og supplerende kapitalposter ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen
efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.««
10) Side 43, artikel 1, nr. 47), ny artikel 92a, stk. 1, stk.1 første afsnit:
I stedet for:
»1. Med forbehold af artikel 93 og 94 og undtagelserne, jf. nærværende artikels stk. 2, skal institutter, der
er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII᾽er eller er en del af et G-SII, til enhver tid overholde
følgende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:«
læses:
»1. Med forbehold af artikel 93 og 94 og undtagelserne, jf. nærværende artikels stk. 2, skal institutter,
der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII-enheder, til enhver tid overholde følgende krav til
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:«.
11) Side 44, artikel 1, nr. 47), ny artikel 92a, stk. 3:
I stedet for:
»3. Når den sum, der følger af anvendelsen af kravet i nærværende artikels stk. 1, litra a), på hver afvik-
lingsenhed inden for det samme G-SII, overstiger det krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver, der er beregnet i henhold til artikel 12a i denne forordning, kan afviklingsmyndigheden for
moderinstituttet i Unionen efter at have hørt de øvrige relevante afviklingsmyndigheder træffe foranstalt-
ninger i henhold til artikel 45d, stk. 4, eller artikel 45h, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU.«
læses:
»3. Når den sum, der følger af anvendelsen af kravet i nærværende artikels stk. 1, litra a), på hver afvik-
lingsenhed inden for det samme G-SII, overstiger det krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
282
passiver, der er beregnet i henhold til artikel 12a i denne forordning, kan afviklingsmyndigheden for
moderinstituttet i Unionen efter at have hørt de øvrige relevante afviklingsmyndigheder træffe foranstalt-
ninger i henhold til artikel 45d, stk. 4, eller artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.«.
12) Side 68, artikel 1, nr. 74), ny artikel 279a, stk. 1, litra a), definitioner:
I stedet for:
»T = udløbsdatoen for optionen; for optioner, som udelukkende kan udøves på en fremtidig dato, er
udløbsdatoen lig med den pågældende dato; for optioner, som kan udøves på flere fremtidige datoer, er
udløbsdatoen lig med den seneste af disse datoer; udløbsdatoen udtrykkes i år ved hjælp af den relevante
bankdagskonvention, og«
læses:
»T = perioden mellem udløbsdatoen for optionen (Texp) og indberetningsdatoen; for optioner, som
udelukkende kan udøves på en fremtidig dato, er Texp lig med den pågældende dato; for optioner, som
kan udøves på flere fremtidige datoer, er Texp lig med den seneste af disse datoer; T udtrykkes i år ved
hjælp af den relevante bankdagskonvention, og«.
13) Side 70, artikel 1, nr. 74), ny artikel 279b, stk. 1, litra a), formlen:
I stedet for:
»
hvor
R = den tilsynsbaserede diskonteringssats; R = 5 %
S = perioden mellem en transaktions startdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af
den relevante bankdagskonvention, og
E = perioden mellem en transaktions udløbsdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af
den relevante bankdagskonvention.«
læses:
»
hvor
R = den tilsynsbaserede diskonteringssats; R = 5 %
S = perioden mellem en transaktions startdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af
den relevante bankdagskonvention
E = perioden mellem en transaktions udløbsdato og indberetningsdatoen, som udtrykkes i år ved hjælp af
den relevante bankdagskonvention, og
OneBusinessYear = et år udtrykt i arbejdsdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.«.
14) Side 73, artikel 1, nr. 74), ny artikel 280a, stk. 3, formlen:
I stedet for:
» «
læses:
» «.
283
15) Side 75, artikel 1, nr. 74), ny artikel 280c, stk. 3, formlen:
I stedet for:
» «
læses:
» «.
16) Side 77, artikel 1, nr. 74), ny artikel 280d, stk. 3, formlen:
I stedet for:
læses:
17) Side 77, artikel 1, nr. 74), ny artikel 280d, stk. 4, formlen:
I stedet for:
læses:
18) Side 78, artikel 1, nr. 74), ny artikel 280e, stk. 1, formlen:
I stedet for:
læses:
19) Side 78, artikel 1, nr. 74), ny artikel 280e, stk. 4, formlen:
I stedet for:
læses:
20) Side 78, artikel 1, nr. 74), ny artikel 280e, stk. 5, definitioner:
I stedet for:
»
= den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på råvarereferencetypen »k«;
hvis råvarereferencetypen »k« svarer til transaktioner, der henføres til den risikoafdækningsgruppe,
der er omhandlet i artikel 277a, stk. 1, litra e), nr. i), bortset fra transaktioner vedrørende elektricitet,
er ;for transaktioner vedrørende elektricitet er , og«
læses:
» = den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på råvarereferencetypen k;
284
hvis råvarereferencentypen k svarer til transaktioner, der henføres til den risikoafdækningsgruppe, der
er ophandelt i artikel 277a, skt.1, litra e), bortset fra transaktioner vedrørende elektricitet, er ;for
transaktione vedrørende elektricitet er , og«
21) Side 89, artikel 1, nr. 89), ny artikel 325a, stk. 2, litra c):
I stedet for:
»c) alle positioner ansættes til deres markedsværdi på denne dato, bortset fra positioner i litra b); hvis
markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansætter institutterne posi-
tionen til dagsværdien på denne dato; hvis dagsværdien og markedsværdien for en position ikke er
tilgængelig på en given dato, værdiansætter institutterne positionen til den seneste markedsværdi eller
dagsværdi«
læses:
»c) alle positioner ansættes til deres markedsværdi på denne dato, bortset fra positioner i litra b); hvis
markedsværdien for en position i handelsbeholdningen ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansæt-
ter institutterne positionen i handelsbeholdningen til dagsværdien på denne dato; hvis dagsværdien og
markedsværdien for en position i handelsbeholdningen ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansæt-
ter institutterne positionen til den seneste markedsværdi eller dagsværdi«.
22) Side 89, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325f, stk. 8, definitioner:
I stedet for:
23) Side 100, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325r, stk. 4, definitioner:
I stedet for:
»Vi (.) = markedsværdien af instrumentet i som en funktion af risikofaktoren k, og«
læses:
»Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og«.
24) Side 100, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325r, stk. 5, definitioner:
I stedet for:
»Vi (.) = markedsværdien af instrumentet i som en funktion af risikofaktoren k, og«
læses:
»Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og«.
25) Side 101, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325s, stk. 1, formlen:
I stedet for:
285
læses:
26) Side 104, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325w, stk. 1, definitioner:
I stedet for:
»Vnotional = instrumentets nominelle værdi
P&Llong = et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følge
af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den lange eksponering. Gevinster indsættes i
formlen med positivt fortegn, og tab indsættes med negativt fortegn, og
Adjustmentlong = det beløb, hvormed instituttets tab som følge af derivatinstrumentets opbygning i tilfæl-
de af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument; stignin-
ger indsættes i udtrykket Adjustmentlong med positivt fortegn, og fald indsættes med et negativt fortegn.«
læses:
»Vnotional = den nominelle værdi af det instrument, hvorfra eksponeringen opstår
P&Llong = et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følge
af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den lange eksponering; gevinster indsættes i
formlen med positivt fortegn, og tab indsættes i formlen med negativt fortegn, og
Adjustmentlong = hvor det instrument, hvorfra eksponeringen opstår, er et derivatinstrument, det beløb,
hvormed instituttets tab som følge af derivatinstrumentets opbygning i tilfælde af misligholdelse stiger
eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument; stigninger indsættes i formlen med
positivt fortegn, og fald indsættes i formlen med negativt fortegn.«
27) Side 104, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325w, stk. 2, definitioner:
I stedet for:
»Vnotional = instrumentets nominelle værdi, som indsættes i formlen med negativt fortegn
(…)
Adjustmentshort = det beløb, hvormed instituttets gevinst som følge af derivatinstrumentets opbygning
i tilfælde af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instru-
ment. Fald indsættes i udtrykket Adjustmentshort med positivt fortegn, og stigninger indsættes med udtryk-
ket Adjustmentshort med negativt fortegn.«
læses:
»Vnotional = den nominelle værdi af det instrument, hvorfra eksponeringen opstår, som indsættes i formlen
med negativt fortegn
(…)
Adjustmentshort = hvor det instrument, hvorfra eksponeringen opstår, er et derivatinstrument, det beløb,
hvormed instituttets gevinst som følge af derivatinstrumentets opbygning i tilfælde af misligholdelse
286
stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument; fald indsættes i formlen med
positivt fortegn, og stigninger indsættes i formlen med negativt fortegn.«.
28) Side 104, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325w, stk. 4:
I stedet for:
»4. Med henblik på de beregninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, bestemmes de nominelle værdier
således:
a) for så vidt angår gældsinstrumenter er den nominelle værdi gældsinstrumentets pålydende værdi
b) for så vidt angår derivatinstrumenter, som har underliggende gældsinstrumenter, er den nominelle
værdi derivatinstrumentets nominelle værdi.«
læses:
»4. Med henblik på de beregninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, bestemmes de nominelle værdier
således:
a) for så vidt angår en obligation er den nominelle værdi obligationens pålydende værdi
b) for så vidt angår en solgt put-option på en obligation er den nominelle værdi optionens nominelle
værdi; for så vidt angår en købt call-option på en obligation er den nominelle værdi 0.«
29) Side 104, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325w, stk. 5:
I stedet for:
»5. For eksponeringer mod aktieinstrumenter beregner institutterne bruttobeløbene for JTD således og
ikke ved at anvende formlerne i stk. 1 og 2:
JTDlong = max{LGD · V + P&Llong + Adjustmentlong; 0}
JTDshort = min{LGD · V + P&Lshort + Adjustmentshort; 0}
hvor
JTDlong = bruttobeløbene for JTD for lang eksponering
JTDshort = bruttobeløbene for JTD for kort eksponering, og
V = aktiens dagsværdi eller for derivatinstrumenter, som har underliggende aktier, dagsværdien af den
underliggende aktie.«
læses:
»5. For eksponeringer mod aktieinstrumenter beregner institutterne bruttobeløbene for JTD således:
JTDlong = max {LGD · Vnotional + P&Llong + Adjustmentlong; 0}
JTDshort = min {LGD · Vnotional + P&Lshort + Adjustmentshort; 0}
hvor
287
JTDlong = bruttobeløbene for JTD for lang eksponering
Vnotional = den nominelle værdi af det instrument, hvorfra eksponeringen opstår; den nominelle værdi er
dagsværdien af aktien for likvide aktieinstrumenter; i formlen JTDshort indsættes den nominelle værdi af
instrumentet med negativt fortegn
P&Llong = et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følge
af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den lange eksponering; gevinster indsættes i
formlen med positivt fortegn, og tab indsættes med negativt fortegn
Adjustmentlong = det beløb, hvormed instituttets tab som følge af derivatinstrumentets opbygning i tilfæl-
de af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument; stignin-
ger indsættes i formlen med positivt fortegn, og fald indsættes i formlen med negativt fortegn
JTDshort = bruttobeløbene for JTD for kort eksponering
P&Lshort = et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følge
af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den korte eksponering; gevinster indsættes i
formlen med positivt fortegn, og tab indsættes i formlen med negativt fortegn, og
Adjustmentshort = det beløb, hvormed instituttets gevinst som følge af derivatinstrumentets opbygning
i tilfælde af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instru-
ment; fald indsættes i formlen med positivt fortegn, og stigninger indsættes i formlen med negativt
fortegn.«.
30) Side 105, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325w, stk. 8, første afsnit, litra a):
I stedet for:
»a) hvordan institutterne skal beregne JTD-beløb for forskellige typer instrumenter i overensstemmelse
med denne artikel«
læses:
»a) hvordan institutterne skal fastsætte komponenterne P&Llong, P&Lshort, Adjustmentlong og Adjustments-
hort, når de beregner JTD-beløbene for forskellige typer instrumenter i overensstemmelse med denne
artikel«.
31) Side 109, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325ad, stk. 4, formlen:
I stedet for:
læses:
32) Side 124, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325bb, stk. 1, indledningen:
I stedet for:
»1. Institutterne beregner risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, litra
a), for en given dato »t« og for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen således:«
læses:
288
»1. Institutterne beregner risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, litra
a), for en given dato »t« og for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden
for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisici eller råvarerisici, således:«.
33) Side 125, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325bc, stk. 1, litra c), indledningen:
I stedet for:
»c) for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen beregner instituttet målet for partial
expected shortfall på tidspunktet t efter følgende formel:
«
læses:
»c) for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdnin-
gen, der er udsat for valutakursrisici eller råvarerisici, beregner instituttet målet for partial expected
shortfall på tidspunktet t efter følgende formel:
«.
34) Side 127, artikel 1, nr. 90), ny artikel 325bd, stk. 4, indledningen:
I stedet for:
»4. Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall i overensstemmelse med artikel
325bc, stk. 1, litra c), beregnes den effektive likviditetshorisont for en given modellerbar risikofaktor for
en given position i handelsbeholdningen således:«
læses:
»4. Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall i overensstemmelse med artikel
325bc, stk. 1, litra c), beregnes den effektive likviditetshorisont for en given modellerbar risikofaktor for
en given position i handelsbeholdningen eller en position uden for handelsbeholdningen, der er udsat for
valutakursrisici eller råvarerisici, således:«.
35) Side 148, artikel 1, nr. 106), erstattet artikel 411, nr. 4):
I stedet for:
»4) »indskudsmægler«: en fysisk person eller virksomhed, der mod gebyr anbringer indskud fra tredje-
mand, herunder detailindskud og indskud fra selskaber, men eksklusiv indskud fra finansieringsinstitutter,
i kreditinstitutter«
læses:
»4) »indskudsmægler«: en fysisk person eller virksomhed, der mod gebyr anbringer indskud fra tredje-
mand, herunder detailindskud og indskud fra selskaber, men eksklusiv indskud fra finansielle kunder, i
kreditinstitutter«.
36) Side 158, artikel 1, nr. 116), ny artikel 428k, stk. 3, indledningen:
I stedet for:
»3. Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %:«
289
læses:
»3. Følgende passiver og kapitalposter eller instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil
finansiering på 0 %:«.
37) Side 159, artikel 1, nr. 116), ny artikel 428l, indledningen:
I stedet for:
»Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %:«
læses:
»Følgende passiver og kapitalposter eller instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil
finansiering på 50 %:«.
38) Side 159, artikel 1, nr. 116), ny artikel 428l, litra d):
I stedet for:
»d) andre passiver med en restløbetid på mindst seks måneder, men mindre end et år, som ikke er
omhandlet i artikel 428m, 428n og 428o.«
læses:
»d) andre passiver og kapitalposter eller instrumenter med en restløbetid på mindst seks måneder, men
mindre end et år, som ikke er omhandlet i artikel 428m, 428n og 428o.«.
39) Side 169, artikel 1, nr. 116), ny artikel 428al, stk. 3, indledningen:
I stedet for:
»3. Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 0 %:«
læses:
»3. Følgende passiver og kapitalposter eller instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil
finansiering på 0 %:«.
40) Side 169, artikel 1, nr. 116), ny artikel 428am, indledningen:
I stedet for:
»Følgende passiver er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil finansiering på 50 %:«
læses:
»Følgende passiver og kapitalposter eller instrumenter er omfattet af en faktor for tilgængelig stabil
finansiering på 50 %:«.
41) Side 169, artikel 1, nr. 116), ny artikel 428am, litra b):
I stedet for:
»b) passiver med en restløbetid på under et år fra«
læses:
290
»b) passiver og kapitalposter eller instrumenter med en restløbetid på under et år fra«.
42) Side 175, artikel 1, nr. 117), erstattet artikel 429, stk. 5, første afsnit, litra a):
I stedet for:
»a) et derivatinstrument, der anses for en ikkebalanceført post i henhold til stk. 4, litra d), men som
behandles som et derivat i henhold til de gældende regnskabsregler, er omfattet af den behandling, der er
beskrevet i nævnte litra«
læses:
»a) en ikkebalanceført post i henhold til stk. 4, litra d), som behandles som et derivat i henhold til de
gældende regnskabsregler, er omfattet af den behandling, der er beskrevet i nævnte stykkes litra b)«.
43) Side 178, artikel 1, nr. 117), ny artikel 429a, stk. 1, første afsnit, litra d):
I stedet for:
»d) hvis instituttet er et offentligt udviklingskreditinstitut, de eksponeringer, der følger af aktiver, som
udgør fordringer på centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder eller enheder i den offentlige
sektor vedrørende offentlige investeringer og støttelån«
læses:
»d) hvis instituttet er et offentligt udviklingskreditinstitut, de eksponeringer, der følger af aktiver, som
udgør fordringer på centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder eller enheder i den offentlige
sektor vedrørende offentlige investeringer, og støttelån«.
44) Side 178, artikel 1, nr. 117), ny artikel 429a, stk. 2, tredje afsnit:
I stedet for:
»Med henblik på første afsnit, litra d) og e), og med forbehold af Unionens statsstøtteregler og (…)«
læses:
»Med henblik på stk. 1, litra d) og e), og med forbehold af Unionens statsstøtteregler og (…)«.
45) Side 209, artikel 1, nr. 124), ny artikel 461a, stk. 1:
I stedet for:
»Med henblik på indberetningskravene i artikel 430b, stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462, med henblik på at ændre denne forord-
ning ved at foretage tekniske justeringer af artikel 325e, 325g-325j, 325p, 325q, 325ae, 325ak, 325am,
325ap-325at, 325av og 325ax, og specificere (…)«
læses:
»Med henblik på indberetningskravene i artikel 430b, stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelse til at ved-
tage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462, med henblik på at ændre denne forordning
ved at foretage tekniske justeringer af artikel 325e, 325g-325j, 325p, 325q, 325ae, 325ai, 325ak, 325am,
325ap-325at, 325av og 325ax, og specificere (…)«.
46) Side 209, artikel 1, nr. 125), erstattet artikel 462:
291
I stedet for:
»(…)
2. Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, jf. artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel
456-460 og artikel 461a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 28. juni 2013.
3. Den i artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456-460 og artikel 461a omhandlede delegation af
beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekal-
delse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
(…)
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456-460 og
artikel 461a træder kun i kraft, hvis (…)«
læses:
»(…)
2. Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, jf. artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456,
457, 459, 460 og 461a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 28. juni 2013.
3. Den i artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456, 457, 459, 460 og 461a omhandlede delegation
af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbage-
kaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den
får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et
senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der
allerede er i kraft.
(…)
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456, 457, 459,
460 og 461a træder kun i kraft, hvis (…)«.
47) Side 210, artikel 1, nr. 128), erstattet artikel 494, stk. 1, indledningen:
I stedet for:
»1. Uanset artikel 92a skal institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII᾽er eller er
en del af et G-SII, fra den 27. juni 2019 til den 31. december 2021 til enhver tid opfylde følgende krav til
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:«
læses:
»1. Uanset artikel 92a skal institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII-enheder, fra
den 27. juni 2019 til den 31. december 2021 til enhver tid opfylde følgende krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver:«.
48) Side 211, artikel 1, nr. 128), ny artikel 494a, stk. 2, litra a):
I stedet for:
292
»a) betingelserne i artikel 63, stk. 1, bortset fra betingelsen om, at instrumenterne er udstedt direkte af
instituttet«
læses:
»a) betingelserne i artikel 63, bortset fra betingelsen om, at instrumenterne er udstedt direkte af institut-
tet«.
49) Side 211, artikel 1, nr. 128), ny artikel 494b, stk. 3:
I stedet for:
»3. Uanset artikel 72a, stk. 1, litra a), betragtes passiver, der er udstedt før den 27. juni 2019, som
nedskrivningsrelevante passivposter, hvis de opfylder (…)«
læses:
»3. Uanset artikel 72a, stk. 1, litra a), betragtes passiver, der er udstedt før den 27. juni 2019, som
nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, hvis de opfylder (…)«.
50) Side 213, artikel 1, nr. 133), erstattet artikel 500, stk. 1, første afsnit, litra c):
I stedet for:
»c) den kumulative størrelse af misligholdte eksponeringer afhændet siden datoen for den første afhæn-
delse i henhold til den i litra a) nævnte plan har oversteget 20 % af den kumulative størrelse af alle
konstaterede misligholdelser på datoen for den i litra a) og b) omhandlede første afhændelse.«
læses:
»c) det kumulative risikoeksponeringsbeløb af misligholdte eksponeringer afhændet siden datoen for den
første afhændelse i henhold til den i litra a) nævnte plan har oversteget 20 % af risikoeksponeringsbeløbet
af alle misligholdte eksponeringer, begge registreret som en balanceført eller en ikkebalanceført ekspone-
ring på datoen for den i litra a) og b) omhandlede første afhændelse«.
51) Side 213, artikel 1, nr. 133), erstattet artikel 501, stk. 1, definitioner:
I stedet for:
»E* = det samlede beløb, som SMV᾽en eller gruppen af SMV᾽ens forbundne kunder skylder til instituttet,
dets datterselskaber, dets moderselskaber og andre datterselskaber af disse moderselskaber, herunder
eksponeringsværdi ved misligholdelse, men eksklusiv fordringer eller eventualfordringer sikret ved pant i
beboelsesejendom.«
læses:
»E* = er en af følgende:
a) det samlede beløb, som SMV᾽en eller gruppen af SMV᾽ens forbundne kunder skylder til instituttet,
dets datterselskaber, dets moderselskaber og andre datterselskaber af disse moderselskaber, herunder
eksponeringsværdi ved misligholdelse, men eksklusiv fordringer eller eventualfordringer sikret ved pant i
beboelsesejendom
293
b) hvis det samlede beløb omhandlet i litra a) er lig med 0, størrelsen af fordringer eller eventualfordrin-
ger på SMV᾽en eller gruppen af SMV᾽ens forbundne kunder sikret ved pant i beboelsesejendom, der er
udelukket fra beregningen af det samlede beløb omhandlet i nævnte litra.«.
52) Side 218, artikel 1, nr. 138), artikel 510, nyt stk. 8:
I stedet for:
»8. Senest den 28. juni 2025 øges de faktorer for krævet stabil finansiering, der anvendes på transaktio-
nerne omhandlet i artikel 428r, stk. 1, litra g), artikel 428s, stk. 1, litra c), og artikel 428v, litra b), fra
henholdsvis (…)«
læses:
»8. Senest den 28. juni 2025 øges de faktorer for krævet stabil finansiering, der anvendes på transaktio-
nerne omhandlet i artikel 428r, stk. 1, litra g), artikel 428s, stk. 1, litra b), og artikel 428v, litra a), fra
henholdsvis (…)«.
«
294
1) EUT C 34 af 31.1.2018, s. 5.
2) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 36.
3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.5.2019.
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013,
s. 338).
6) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 80.
7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitut-
ter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr.
1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår
kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og resecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (EUT L 329 af 14.12.2010, s. 3).
11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
13) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
295
Bilag 2
»Bilag 3
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/630
af 17. april 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab
for misligholdte eksponeringer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Etableringen af en samlet strategi, der skal håndtere misligholdte eksponeringer, er et vigtigt mål
for Unionen i dens forsøg på at gøre det finansielle system mere modstandsdygtigt. Håndteringen af mis-
ligholdte eksponeringer falder hovedsageligt ind under bankernes og medlemsstaternes ansvarsområde,
men der er samtidig hermed også en klar EU-dimension med hensyn til at reducere den nuværende store
beholdning af misligholdte eksponeringer og forhindre enhver overdreven ophobning af misligholdte
eksponeringer i fremtiden og fremkomsten af systemiske risici i ikkebanksektoren. I betragtning af de
indbyrdes forbindelser mellem banksystemerne og de finansielle systemer i hele Unionen, hvor banker
opererer i flere jurisdiktioner og medlemsstater, er der et væsentligt potentiale for afsmittende virkninger
for medlemsstaterne og Unionen som helhed, både med hensyn til økonomisk vækst og finansiel stabili-
tet.
(2) Finanskrisen førte til en ophobning af misligholdte eksponeringer i banksektoren. Forbrugerne
blev i høj grad berørt af den efterfølgende recession og faldet i boligpriserne. Det er afgørende at
beskytte forbrugernes rettigheder i overensstemmelse med relevant EU-ret, såsom Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/48/EF4) og 2014/17/EU5), når problemet med misligholdte eksponeringer skal
håndteres. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU6) tilskynder til hurtig betaling fra både
virksomheder og offentlige myndigheder og vil kunne bidrage til at forhindre den form for ophobning af
misligholdte eksponeringer, der opstod under finanskrisen.
(3) Et integreret finansielt system vil øge modstandsdygtigheden i Den Økonomiske og Monetære Union
over for negative chok ved at fremme privat risikodeling på tværs af grænserne og samtidig mindske
behovet for offentlig risikodeling. For at nå disse mål bør Unionen fuldføre bankunionen og yderligere
udvikle en kapitalmarkedsunion. Håndtering af en eventuel fremtidig ophobning af misligholdte ekspone-
296
ringer er afgørende for at kunne styrke bankunionen, da det er afgørende for at sikre konkurrencen i
banksektoren, bevare den finansielle stabilitet og tilskynde til långivning for at skabe beskæftigelse og
vækst i Unionen.
(4) Rådet opfordrede i sin »Handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa« af 11. juli 2017
forskellige institutioner til at træffe passende foranstaltninger til yderligere at håndtere det høje antal
misligholdte eksponeringer i Unionen og forhindre, at de ophobes i fremtiden. I handlingsplanen skitseres
en samlet tilgang, der fokuserer på en kombination af komplementære politiske tiltag på fire områder:
i) tilsyn, ii) strukturelle reformer af rammerne for insolvens og inddrivelse af gæld, iii) udvikling af
sekundære markeder for nødlidende aktiver og iv) fremme af omstrukturering af banksystemet. Tiltag
på disse områder skal træffes på EU-plan og på nationalt plan, hvis det er relevant. Kommissionen
tilkendegav en tilsvarende hensigt i sin »Meddelelse om fuldførelse af bankunionen« af 11. oktober 2017,
hvori den krævede en omfattende pakke til håndtering af misligholdte lån i Unionen.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/20137) danner sammen med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU8) den retlige ramme for de tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber (sammen benævnt »institutter«). Forordning (EU) nr. 575/2013 indeholder bl.a.
bestemmelser, der gælder umiddelbart for institutter, når de beregner deres kapitalgrundlag. Det er derfor
nødvendigt at supplere de eksisterende tilsynsmæssige krav i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende
kapitalgrundlaget med bestemmelser, der kræver et fradrag i kapitalgrundlaget, når misligholdte ekspone-
ringer ikke er tilstrækkeligt dækket af hensættelser eller andre justeringer. Et sådant krav vil reelt betyde,
at der skabes en tilsynsmæssig bagstopperordning for misligholdte eksponeringer, som vil finde ensartet
anvendelse på alle institutter i Unionen og tillige omfatte institutter, der er aktive på det sekundære
marked.
(6) Den tilsynsmæssige bagstopperordning bør ikke forhindre kompetente myndigheder i at udøve de-
res tilsynsbeføjelser i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU. Hvis de kompetente myndigheder
i enkelttilfælde konstaterer, at der på trods af anvendelsen af den tilsynsmæssige bagstopperordning
for misligholdte eksponeringer, der er fastsat i denne forordning, ikke er tilstrækkelig dækning af et
bestemt instituts misligholdte eksponeringer, bør de kunne gøre brug af de tilsynsbeføjelser, der er fastsat
i direktiv 2013/36/EU, herunder beføjelsen til at stille krav om, at institutterne anvender en specifik
nedskrivningspolitik eller behandling af aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskravene. Det er derfor
muligt for de kompetente myndigheder i enkelttilfælde at gå videre end kravene i denne forordning med
henblik på at sikre tilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer.
(7) Med henblik på anvendelse af den tilsynsmæssige bagstopperordning bør der indføres et klart sæt
betingelser for klassificering af misligholdte eksponeringer i forordning (EU) nr. 575/2013. Eftersom der
i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/20149) allerede er fastsat kriterier vedrørende
misligholdte eksponeringer i forbindelse med indberetning med henblik på tilsyn, bør klassificeringen
af misligholdte eksponeringer bygge på denne eksisterende ramme. Gennemførelsesforordning (EU)
nr. 680/2014 omhandler misligholdte eksponeringer som defineret med henblik på beregning af kapital-
grundlagskravene i relation til kreditrisiko og værdiforringede eksponeringer i overensstemmelse med
de gældende regnskabsregler. Eftersom kreditlempelser kan have indflydelse på, om en eksponering
klassificeres som misligholdt, suppleres klassificeringskriterierne af klare kriterier for virkningen af
kreditlempelser. Kreditlempelser bør sigte mod, at låntager igen kan få status som stabilt tilbagebetalings-
dygtig, og bør overholde Unionens forbrugerbeskyttelseslovgivning og navnlig direktiv 2008/48/EF og
2014/17/EU, men kan have forskellige begrundelser og konsekvenser. Det bør derfor fastsættes, at en
kreditlempelse, der er bevilget for en misligholdt eksponering, ikke bør bringe klassificeringen af denne
eksponering som misligholdt til ophør, medmindre visse strenge kriterier for ophør er opfyldt.
297
(8) Jo længere en eksponering har været misligholdt, jo mindre sandsynlighed er der for at kunne genind-
vinde dens værdi. Den del af eksponeringen, som bør være omfattet af hensættelser, andre justeringer
eller fradrag, bør derfor øges med tiden efter en på forhånd fastlagt tidsplan. Misligholdte eksponeringer,
der erhverves af et institut, bør derfor være omfattet af en tidsplan, som løber fra den dato, hvor den mis-
ligholdte eksponering oprindeligt blev klassificeret som misligholdt, og ikke fra datoen for erhvervelsen
af den. Med henblik herpå bør sælger underrette køber om datoen for klassificering af eksponeringen som
misligholdt.
(9) Delvise afskrivninger bør tages i betragtning ved beregning af de specifikke kreditrisikojusterin-
ger. For at undgå at afskrivningen medregnes to gange, skal den oprindelige eksponeringsværdi forud
for den delvise afskrivning anvendes. Medtagelsen af delvise afskrivninger på listen over elementer,
der kan anvendes til at opfylde bagstopperordningens krav, bør tilskynde institutterne til at indregne
afskrivningerne rettidigt. For så vidt angår misligholdte eksponeringer, der er erhvervet af et institut til
en lavere pris end det beløb, debitor skylder, bør erhverver behandle forskellen mellem anskaffelsesprisen
og det beløb, som debitor skylder, på samme måde som en delvis afskrivning med henblik på den
tilsynsmæssige bagstopperordning.
(10) Sikrede misligholdte eksponeringer forventes normalt at resultere i et mindre alvorligt tab end usi-
krede misligholdte eksponeringer, da kreditrisikoafdækningen, der sikrer den misligholdte eksponering,
giver instituttet et specifikt krav på et aktiv eller i forhold til en tredjepart ud over instituttets generelle
krav over for den misligholdende låntager. For så vidt angår en usikret misligholdt eksponering er der kun
et generelt krav over for den misligholdende låntager. På grund af det højere forventede tab på usikrede
misligholdte eksponeringer bør der anvendes en strammere tidsplan.
(11) En eksponering, som kun er delvist dækket af anerkendt kreditrisikoafdækning, bør betragtes som
sikret med hensyn til den dækkede del og som usikret med hensyn til den del, der ikke er dækket af aner-
kendt kreditrisikoafdækning. Med henblik på at bestemme, hvilke dele af misligholdte eksponeringer der
skal behandles som sikrede eller usikrede, bør kriterierne for at være omfattet af kreditrisikoafdækning
og for fuld og hel sikring ved pant i fast ejendom, der anvendes til beregning af kapitalkrav, anvendes
i overensstemmelse med den relevante tilgang i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, herunder den
relevante værdijustering.
(12) Der bør anvendes samme tidsplan, uanset årsagen til at eksponeringen er misligholdt. Den tilsyns-
mæssige bagstopperordning bør anvendes særskilt på hver enkelt eksponering. Der bør gælde en tidsplan
på tre år for usikrede misligholdte eksponeringer. For at gøre det muligt for institutter og medlemsstater at
forbedre effektiviteten af omstrukturering eller retshåndhævelsesprocedurer og indregne, at misligholdte
eksponeringer, der er sikret ved pant i fast ejendom, og boliglån, der er garanteret af en anerkendt udbyder
af kreditrisikoafdækning som defineret i forordning (EU) nr. 575/2013, vil have en resterende værdi i en
længere periode, efter at lånet er blevet klassificeret som misligholdt, er det hensigtsmæssigt at fastsætte
en tidsplan på ni år. For andre sikrede misligholdte eksponeringer bør der gælde en tidsplan på syv år for
at opbygge fuld dækning.
(13) Det bør være muligt at tage hensyn til kreditlempelser med henblik på anvendelse af den relevante
dækningsfaktor. Mere præcist bør eksponeringen fortsat klassificeres som misligholdt, men dækningskra-
vet bør forblive stabilt i yderligere et år. Derfor bør den faktor, der ville skulle anvendes i det år, hvor
kreditlempelsen blev bevilget, finde anvendelse i to år. Hvis eksponeringen ved udløbet af det yderligere
år stadig er misligholdt, bør den relevante faktor bestemmes, som om der ikke var blevet bevilget nogen
kreditlempelse, under hensyntagen til den dato, hvor eksponeringen oprindeligt blev klassificeret som
misligholdt. Eftersom bevilling af kreditlempelser ikke bør føre til arbitrage, bør dette yderligere år kun
være tilladt med hensyn til den første kreditlempelse, der er blevet bevilget, siden eksponeringen blev
298
klassificeret som misligholdt. Endvidere bør den etårige periode, hvor dækningsfaktoren forbliver uænd-
ret, ikke føre til en forlængelse af tidsplanen for hensættelserne. Følgelig bør en eventuel kreditlempelse,
der er bevilget i det tredje år efter klassificeringen som misligholdt eksponering for usikrede eksponerin-
ger eller i det syvende år efter klassificeringen som misligholdt eksponering for sikrede eksponeringer,
ikke udsætte den fulde dækning af den misligholdte eksponering.
(14) For at sikre, at værdiansættelsen af kreditrisikoafdækningen af institutternes misligholdte ekspone-
ringer følger en forsigtig tilgang, bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed) (EBA) overveje behovet for og om nødvendigt udvikle en fælles metode, navnlig med
hensyn til antagelser vedrørende mulighederne for genindvinding og retshåndhævelse, og eventuelt inklu-
dere minimumskrav til en ny værdiansættelse af kreditrisikoafdækningen for så vidt angår timingen.
(15) Med henblik på at sikre en smidig overgang til den nye tilsynsmæssige bagstopperordning bør de nye
bestemmelser ikke anvendes for eksponeringer, der er oprandt før den 26. april 2019.
(16) For at sikre, at de ændringer til forordning (EU) nr. 575/2013, som indføres ved nærværende forord-
ning, finder rettidig anvendelse, bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende.
(17) Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EU) nr. 575/2013 ændres som følger:
1) I artikel 36, stk. 1, indsættes følgende litra:
»m) det relevante beløb for utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer.«
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 47a
Misligholdte eksponeringer
1. Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), omfatter »eksponering« enhver af følgende poster, forudsat
at de ikke er opført i instituttets handelsbeholdning:
a) gældsinstrumenter, herunder gældsbeviser, lån, forskud og anfordringsindskud
b) afgivne lånetilsagn, afgivne finansielle garantier eller ethvert andet tilsagn, uanset om disse er afgivet
genkaldeligt eller uigenkaldeligt, med undtagelse af uudnyttede kreditfaciliteter, der kan opsiges uden
betingelser når som helst og uden varsel, eller som effektivt indebærer automatisk opsigelse i tilfælde af
en forringelse af låntagerens kreditværdighed.
2. Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), er et gældsinstruments eksponeringsværdi dets regn-
skabsmæssige værdi målt uden hensyntagen til eventuelle specifikke kreditrisikojusteringer, yderligere
værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105, beløb fratrukket i overensstemmelse med
artikel 36, stk. 1, litra m), andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med eksponeringen eller
299
de delvise afskrivninger, som instituttet har foretaget, siden eksponeringen sidst blev klassificeret som
misligholdt.
Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), omfatter eksponeringsværdien af et gældsinstrument, der er
erhvervet til en lavere pris end det beløb, som debitor skylder, forskellen mellem anskaffelsesprisen og
det beløb, som debitor skylder.
Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), er eksponeringsværdien af et afgivet lånetilsagn, en afgivet
finansiel garanti eller ethvert andet tilsagn som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), dens
nominelle værdi, som udgør instituttets maksimale eksponering mod kreditrisiko uden hensyntagen til
eventuel finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning. Et afgivet lånetilsagns nominelle værdi er
det uudnyttede beløb, som instituttet har forpligtet sig til at udlåne, og den nominelle værdi af en afgiven
finansiel garanti er det maksimale beløb, som enheden eventuelt vil skulle betale, hvis garantien udnyttes.
Den nominelle værdi, der er omhandlet i tredje afsnit, tager ikke højde for eventuelle specifikke kreditri-
sikojusteringer, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105, beløb fradraget i
overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), eller andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindel-
se med eksponeringen.
3. Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), klassificeres følgende eksponeringer som misligholdte:
a) eksponeringer, som anses for at være misligholdt i overensstemmelse med artikel 178
b) eksponeringer, som anses for at være værdiforringet i overensstemmelse med de relevante regnskabs-
regler
c) eksponeringer, som er omfattet af en prøveperiode i henhold til stk. 7, hvis der bevilges yderligere
kreditlempelser, eller hvis eksponeringen kommer i restance med over 30 dage
d) eksponeringer i form af tilsagn, der, såfremt de udnyttes eller anvendes på anden måde, sandsynligvis
ikke vil blive tilbagebetalt fuldt ud uden realisering af sikkerhedsstillelse
e) eksponeringer i form af finansielle garantier, som sandsynligvis vil blive udnyttet af den part, som er
omfattet af garantien, herunder hvis den underliggende garanterede eksponering opfylder kriterierne for at
blive betragtet som misligholdt.
Med henblik på litra a) gælder, at hvis instituttet har balanceførte eksponeringer over for en låntager, som
har været i restance i over 90 dage, og som udgør mere end 20 % af alle balanceførte eksponeringer over
for denne låntager, anses alle balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer over for denne låntager for
at være misligholdt.
4. Eksponeringer, der ikke er omfattet af en kreditlempelse, ophører med at være klassificeret som
misligholdt med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Eksponeringen opfylder de exitkriterier, som instituttet anvender for at bringe klassificeringen som
værdiforringet i overensstemmelse med de relevante regnskabsregler til ophør og for at bringe klassifice-
ringen som misligholdt i overensstemmelse med artikel 178 til ophør.
b) Låntagers situation er forbedret i et sådant omfang, at instituttet finder det godtgjort, at fuld og rettidig
tilbagebetaling sandsynligvis vil finde sted.
c) Låntager er ikke i restance med noget beløb med over 90 dage.
300
5. Klassificeringen af en misligholdt eksponering som anlægsaktiv, der besiddes med henblik på salg i
overensstemmelse med de relevante regnskabsregler, indebærer ikke ophør af klassificeringen som en
misligholdt eksponering med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m).
6. Misligholdte eksponeringer, der er omfattet af en kreditlempelse, ophører med at være klassificeret som
misligholdt med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Eksponeringerne befinder sig ikke længere i en situation, der medfører, at de klassificeres som
misligholdt i henhold til stk. 3.
b) Der er gået mindst et år siden det tidspunkt, hvor kreditlempelserne blev bevilget, og det tidspunkt,
hvor eksponeringerne blev klassificeret som misligholdt, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste.
c) Der har ikke været nogen beløb i restance efter bevillingen af kreditlempelserne, og instituttet finder
det på grundlag af en analyse af låntagers finansielle situation godtgjort, at der er sandsynlighed for fuld
og rettidig tilbagebetaling af eksponeringen.
Fuld og rettidig tilbagebetaling anses ikke for sandsynlig, medmindre låntager har udført regelmæssige og
rettidige betalinger af beløb svarende til et af følgende:
a) det beløb, der var i restance, inden kreditlempelsen blev bevilget, hvis der fandtes beløb i restance
b) det beløb, der er blevet afskrevet som led i de bevilgede kreditlempelser, hvis der ikke fandtes beløb i
restance.
7. Hvis en misligholdt eksponering er ophørt med at være klassificeret som misligholdt i henhold til stk.
6, er en sådan eksponering omfattet af en prøveperiode, indtil samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Mindst to år er forløbet fra den dato, hvor eksponeringen omfattet af kreditlempelser blev omklassifice-
ret som ikke misligholdt.
b) Regelmæssige og rettidige betalinger har fundet sted i mindst halvdelen af den periode, hvor ekspone-
ringen ville være omfattet af en prøveperiode, hvilket har ført til betaling af et væsentligt samlet beløb af
hovedstol eller renter.
c) Ingen af eksponeringerne over for låntager er i restance med over 30 dage.
Artikel 47b
Kreditlempelser
1. En kreditlempelse er et instituts indrømmelse over for en låntager, som har eller sandsynligvis vil
få vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser. En indrømmelse kan medføre et tab for
långiver og indebærer et af følgende tiltag:
a) ændring af vilkår og betingelser for en gældsforpligtelse, hvis en sådan ændring ikke ville være blevet
bevilget, hvis låntageren ikke havde haft vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser
b) hel eller delvis refinansiering af en gældsforpligtelse, hvis en sådan refinansiering ikke ville være ble-
vet bevilget, hvis låntageren ikke havde haft vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser.
2. Mindst følgende situationer anses for at være kreditlempelser:
a) nye kontraktvilkår er gunstigere for låntager end tidligere kontraktvilkår, hvis låntager har eller
sandsynligvis vil få vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser
301
b) nye kontraktvilkår er gunstigere for låntager, end de kontraktvilkår, der tilbydes af samme institut over
for låntagere med en på dette tidspunkt tilsvarende risikoprofil, hvis låntager har eller sandsynligvis vil få
vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser
c) eksponeringen i henhold til de oprindelige kontraktvilkår var klassificeret som misligholdt før ændrin-
gen af kontraktvilkårene eller ville være blevet klassificeret som misligholdt, hvis kontraktvilkårene ikke
var blevet ændret
d) foranstaltningen medfører en hel eller delvis annullering af gældsforpligtelsen
e) instituttet godkender udnyttelsen af klausuler, der gør det muligt for låntager at ændre kontraktvilkåre-
ne, og eksponeringen blev klassificeret som misligholdt før udnyttelsen af sådanne klausuler, eller ville
blive klassificeret som misligholdt, hvis disse klausuler ikke var blevet udnyttet
f) låntager foretog på eller tæt på tidspunktet for bevillingen af gælden betalinger på hovedstolen eller
af renter på en anden gældsforpligtelse hos samme institut, der var klassificeret som en misligholdt
eksponering eller ville være blevet klassificeret som misligholdt, hvis disse betalinger ikke havde fundet
sted
g) ændringen af kontraktvilkårene indebærer tilbagebetalinger gennem overtagelse af sikkerhedsstillelse i
tilfælde, hvor en sådan ændring udgør en indrømmelse.
3. Følgende omstændigheder er indikatorer for, at der kan være blevet vedtaget kreditlempelser:
a) den oprindelige kontrakt har været i restance i over 30 dage mindst én gang i de tre måneder forud for
ændringen eller ville have været i restance i over 30 dage uden ændringen
b) låntager foretog på eller tæt på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen betalinger på hovedstolen eller
af renter på en anden gældsforpligtelse hos samme institut, som havde været i restance i 30 dage mindst
én gang i de tre måneder forud for bevillingen af ny gæld
c) instituttet godkender udnyttelsen af klausuler, der gør det muligt for låntager at ændre kontraktvilkåre-
ne, og eksponeringen har været i restance i 30 dage eller ville have været i restance i 30 dage, hvis disse
klausuler ikke var blevet udnyttet.
4. Med henblik på denne artikel skal en låntagers vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forplig-
telser vurderes på låntagerniveau under hensyntagen til alle de juridiske enheder i låntagers koncern, som
er omfattet af koncernens regnskabsmæssige konsolidering, og til de fysiske personer, der kontrollerer
den pågældende koncern.
Artikel 47c
Fradrag for misligholdte eksponeringer
1. Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), beregner institutterne det relevante beløb for utilstrækkelig
dækning særskilt for hver misligholdt eksponering, der skal fradrages i de egentlige kernekapitalposter,
ved at fratrække det beløb, der er beregnet i litra b), fra det beløb, der er beregnet i litra a), hvis det beløb,
der er omhandlet i litra a), overstiger beløbet omhandlet i litra b):
a) summen af:
i) den usikrede del, hvis en sådan findes, af hver misligholdt eksponering multipliceret med den relevante
faktor som omhandlet i stk. 2
302
ii) den sikrede del, hvis en sådan findes, af hver misligholdt eksponering multipliceret med den relevante
faktor som omhandlet i stk. 3
b) summen af følgende poster, forudsat at de vedrører den samme misligholdte eksponering:
i) specifikke kreditrisikojusteringer
ii) yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105
iii) andre reduktioner af kapitalgrundlaget
iv) for institutter, der beregner beløbene for risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne
ratingbaserede metode, den absolutte værdi af de beløb, der fratrækkes i overensstemmelse med artikel
36, stk. 1, litra d), og som vedrører misligholdte eksponeringer, hvor den absolutte værdi, der tilskrives
hver misligholdt eksponering, beregnes ved at multiplicere de beløb, der fratrækkes i overensstemmelse
med artikel 36, stk. 1, litra d), med bidraget fra det forventede tab på den misligholdte eksponering til det
samlede forventede tab på misligholdte eller ikkemisligholdte eksponeringer, alt efter hvad der er relevant
v) hvis en misligholdt eksponering er erhvervet til en lavere pris end det beløb, som debitor skylder,
forskellen mellem anskaffelsesprisen og det beløb, som debitor skylder
vi) beløb, som instituttet har afskrevet, siden eksponeringen blev klassificeret som misligholdt.
Den sikrede del af en misligholdt eksponering er den del af eksponeringen, der med henblik på beregning
af kapitalgrundlagskravene i henhold til tredje del, afsnit II, anses for at være dækket af en finansieret
kreditrisikoafdækning eller en ufinansieret kreditrisikoafdækning eller for at være fuldt og helt sikret ved
pant i fast ejendom.
Den usikrede del af en misligholdt eksponering svarer til den eventuelle forskel mellem værdien af
eksponeringen som omhandlet i artikel 47a, stk. 1, og den eventuelt sikrede del af eksponeringen.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), nr. i), anvendes følgende faktorer:
a) 0,35 for den usikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første
og den sidste dag i det tredje år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
b) 1 for den usikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes fra den første dag i det fjerde år
efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt.
3. Med henblik på stk. 1, litra a), nr. ii), anvendes følgende faktorer:
a) 0,25 for den sikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første
og den sidste dag i det fjerde år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
b) 0,35 for den sikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første
og den sidste dag i det femte år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
c) 0,55 for den sikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første
og den sidste dag i det sjette år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
d) 0,70 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom
i henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisi-
303
koafdækning, jf. artikel 201, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det
syvende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
e) 0,80 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i form af anden
finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til tredje del, afsnit II, der skal anvendes
i perioden mellem den første og den sidste dag i det syvende år efter det tidspunkt, hvor den blev
klassificeret som misligholdt
f) 0,80 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom i
henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisi-
koafdækning, jf. artikel 201, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det
ottende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
g) 1 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i form af anden
finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til tredje del, afsnit II, der skal anvendes fra
den første dag i det ottende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
h) 0,85 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom
i henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisi-
koafdækning, jf. artikel 201, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det
niende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt
i) 1 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom i henhold
til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdæk-
ning, jf. artikel 201, der skal anvendes fra den første dag i det tiende år efter det tidspunkt, hvor den blev
klassificeret som misligholdt.
4. Uanset stk. 3 gælder følgende faktorer for den del af den misligholdte eksponering, som er garanteret
eller forsikret af et officielt eksportkreditagentur:
a) 0 for den sikrede del af den misligholdte eksponering, der skal anvendes i perioden mellem et og syv år
efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt, og
b) 1 for den sikrede del af den misligholdte eksponering, der skal anvendes fra den første dag i det ottende
år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt.
5. EBA vurderer de forskellige former for praksis, der anvendes til værdiansættelse af sikrede mislighold-
te eksponeringer og kan udarbejde retningslinjer for at fastlægge en fælles metode, herunder eventuelle
minimumskrav til en ny værdiansættelse med hensyn til timing og ad hoc-metoder, for den tilsynsmæssi-
ge værdiansættelse af anerkendte former for finansieret og ikkefinansieret kreditrisikoafdækning, navnlig
med hensyn til antagelser vedrørende genindvindingen og retshåndhævelsen heraf. Disse retningslinjer
kan også omfatte en fælles metode til bestemmelse af den sikrede del af en misligholdt eksponering, jf.
stk. 1.
Disse retningslinjer udstedes i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6. Uanset stk. 2 gælder det, at når der for en eksponering bevilges kreditlempelse mellem et og to år
efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt, finder den faktor, der finder anvendelse i
overensstemmelse med stk. 2, på det tidspunkt, hvor kreditlempelsen bevilges, anvendelse i en yderligere
periode på et år.
Uanset stk. 3 gælder det, at når der for en eksponering bevilges en kreditlempelse mellem to og seks år
efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt, finder den faktor, der finder anvendelse i
304
overensstemmelse med stk. 3, på det tidspunkt, hvor kreditlempelsen bevilges, anvendelse i en yderligere
periode på et år.
Nærværende stykke finder kun anvendelse i forhold til den første kreditlempelse, der er blevet bevilget,
siden eksponeringen blev klassificeret som misligholdt.«
3) Artikel 111, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således:
»1. En aktivposts eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifikke kredit-
risikojusteringer i overensstemmelse med artikel 110, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse
med artikel 34 og 105, beløb fradraget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), og andre
reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med aktivposten. Eksponeringsværdien af en ikkebalance-
ført post opført i bilag I er følgende procentdel af dens nominelle værdi efter reduktion af specifikke
kreditrisikojusteringer og beløb fratrukket i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m):«.
4) Artikel 127, stk. 1, affattes således:
»1. Den usikrede del af en post, hvor låntager er i misligholdelse i henhold til artikel 178, eller i tilfælde
af detaileksponeringer den usikrede del af en kreditfacilitet, som er i misligholdelse i henhold til artikel
178, tildeles en risikovægt på:
a) 150 %, når summen af justeringerne af den specifikke kreditrisiko og de beløb, der er fradraget i over-
ensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), er mindre end 20 % af den usikrede del af eksponeringens
værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer og fradrag ikke blev foretaget
b) 100 %, når summen af justeringerne af den specifikke kreditrisiko og de beløb, der er fradraget i
overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), er mindst 20 % af den usikrede del af eksponeringens
værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer og fradrag ikke blev foretaget.«
5) Artikel 159 affattes således:
»Artikel 159
Behandling af værdien af de forventede tab
Institutterne trækker værdien af de forventede tab, der beregnes i overensstemmelse med artikel 158,
stk. 5, 6 og 10, fra de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel
110, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105 og andre reduktioner af
kapitalgrundlaget i forbindelse med disse eksponeringer, bortset fra fradrag foretaget i overensstemmelse
med artikel 36, stk. 1, litra m). Nedslag i forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet
som misligholdte eksponeringer, jf. artikel 166, stk. 1, behandles på samme måde som specifikke kredit-
risikojusteringer. Specifikke kreditrisikojusteringer for misligholdte eksponeringer må ikke anvendes til
at dække værdien af forventede tab på andre eksponeringer. Værdien af de forventede tab vedrørende
securitiserede eksponeringer og de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for disse
eksponeringer, indgår ikke i denne beregning.«
6) Artikel 178, stk. 1, litra b), affattes således:
»b) Låntageren har i over 90 dage været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse over for instituttet,
moderselskabet eller et af dets datterselskaber. De kompetente myndigheder kan erstatte de 90 dage
med 180 dage for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme eller SMV-erhvervsejendomme i
305
detaileksponeringsklassen samt for eksponeringer mod offentlige enheder. De 180 dage gælder ikke med
henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), og artikel 127.«
7) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 469a
Undtagelser fra fradrag i egentlige kernekapitalposter for misligholdte eksponeringer
Uanset artikel 36, stk. 1, litra m), undlader institutter at fratrække det relevante beløb for den utilstrække-
lige dækning af misligholdte eksponeringer i de egentlige kernekapitalposter, hvis eksponeringen oprandt
før den 26. april 2019.
Hvis vilkårene og betingelserne for en eksponering, som oprandt før den 26. april 2019, ændres af
instituttet på en måde, der øger instituttets eksponering over for låntager, betragtes eksponeringen som
værende oprandt på den dato, hvor ændringen finder anvendelse, og ophører med at være omfattet af
undtagelsen i stk. 1.«
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 17. april 2019.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
G. CIAMBA
Formand
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 om
ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for
misligholdte eksponeringer
( Den Europæiske Unions Tidende L 111 af 25. april 2019 )
Side 8, artikel 1, nr. 2), ny artikel 47a, stk. 6, andet afsnit, indledningen
I stedet for:
»Fuld og rettidig tilbagebetaling anses ikke for sandsynlig, medmindre låntager har udført regelmæssige
og rettidige betalinger af beløb svarende til et af følgende:«
læses:
306
»Fuld og rettidig tilbagebetaling kan anses for sandsynlig, hvis låntager har udført regelmæssige og
rettidige betalinger af beløb svarende til et af følgende:«.«
307
1) EUT C 79 af 4.3.2019, s. 1.
2) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 43.
3) Europa-Parlamentets holdning af 14.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 9.4.2019.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L
133 af 22.5.2008, s. 66).
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).
6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (EUT L 48 af
23.2.2011, s. 1).
7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013,
s. 338).
9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberet-
ning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).
308
Bilag 3
»Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING2020/873
af 24. juni 2020
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876, for så vidt angår visse justeringer
som reaktion på covid-19-pandemien
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/20134) fastsætter sammen med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU5) den reguleringsmæssige ramme for tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber (»institutter«), der driver virksomhed i Unionen. Denne reguleringsmæssige
tilsynsramme, som blev vedtaget i kølvandet på den finanskrise, der udspillede sig i 2007-2008, og
som hovedsagelig er baseret på internationale standarder, der blev vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for
Banktilsyn (BCBS), kendt som Basel III-rammen, har bidraget til at styrke modstandsdygtigheden hos de
institutter, der udøver virksomhed i Unionen, og til at gøre dem bedre rustet til at imødegå potentielle
vanskeligheder, herunder vanskeligheder som følge af eventuelle fremtidige kriser.
(2) Siden forordning (EU) nr. 575/2013 trådte i kraft, er den blevet ændret flere gange for at afhjælpe de
resterende svagheder i den reguleringsmæssige ramme for tilsyn og for at gennemføre nogle udestående
elementer af den globale reform af finansielle tjenesteydelser, som er afgørende for at sikre institutternes
modstandsdygtighed. Blandt disse ændringer er der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/23956) indført overgangsordninger i forordning (EU) nr. 575/2013 for afbødning af virkningen
på kapitalgrundlaget af indførelsen af den internationale regnskabsstandard for finansielle instrumenter
(IFRS 9). Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6307) er der indført et krav i
forordning (EU) nr. 575/2013 til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, den såkaldte
tilsynsmæssige bagstopperordning.
(3) Desuden er der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/8768) indført nogle af
Basel III-rammens sidste elementer i forordning (EU) nr. 575/2013. Disse elementer omfatter bl.a.
en ny definition af gearingsgraden og en gearingsgradbuffer, der begge forhindrer institutter i at øge
gearingen i overdrevent omfang, samt bestemmelser om en gunstigere tilsynsmæssig behandling af visse
309
softwareaktiver og om en gunstigere behandling af visse lån med sikkerhed i pensioner eller løn, en
revideret støttefaktor for lån til små og mellemstore virksomheder (SMV᾽er) (»SMV-støttefaktoren«) og
en støttefaktor for infrastrukturprojekter og en ny justering af kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko for
eksponeringer mod enheder, der driver eller finansierer fysiske strukturer eller faciliteter, systemer og net,
der leverer eller støtter grundlæggende offentlige tjenester (»infrastrukturstøttefaktorerne«).
(4) Det alvorlige økonomiske chok forårsaget af covid-19-pandemien og de ekstraordinære inddæm-
ningsforanstaltninger har haft vidtrækkende konsekvenser for økonomien. Virksomheder står over for
forstyrrelser i forsyningskæderne, midlertidige lukninger og mindre efterspørgsel, mens husholdningerne
er konfronteret med arbejdsløshed og et fald i indtægterne. Offentlige myndigheder på EU-niveau og
medlemsstatsniveau har truffet afgørende tiltag for at støtte husholdninger og solvente virksomheder,
således at de kan modstå denne alvorlige, men midlertidige afmatning i den økonomiske aktivitet og den
deraf følgende mangel på likviditet.
(5) Institutterne spiller en central rolle med hensyn til at bidrage til genopretningen. Samtidig vil de
sandsynligvis blive påvirket af forværringen af den økonomiske situation. Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/20109), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/201010) og de kompetente myndigheder har stillet midlertidig kapital, likviditet og driftsmæssig
lempelse til rådighed for institutterne for at sikre, at institutterne fortsat kan opfylde deres rolle med
hensyn til at finansiere realøkonomien trods det mere udfordrende miljø. Kommissionen, Den Europæiske
Centralbank og EBA har navnlig skabt klarhed om anvendelsen af den fleksibilitet, der allerede er
indbygget i forordning (EU) nr. 575/2013, ved at udstede fortolkninger og retningslinjer for anvendelsen
af tilsynsrammen i forbindelse med covid-19 Sådanne retningslinjer omfatter Kommissionens fortolkende
meddelelse af 28. april 2020 »om anvendelse af de regnskabs- og tilsynsmæssige rammer til at fremme
banklångivningen i EU — Støtte til virksomheder og husholdninger under covid-19«. Som reaktion på
covid-19-pandemien har BCBS også udvist en vis fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af internationa-
le standarder.
(6) Det er vigtigt, at institutterne anvender deres kapital der, hvor det er mest nødvendigt, og at Unionens
reguleringsmæssige ramme gør dette lettere, samtidig med at det sikres, at institutterne udviser forsig-
tighed. I tillæg til den fleksibilitet, som allerede er indbygget i de eksisterende regler, vil målrettede
ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 sikre, at denne tilsynsmæssige ramme
fungerer problemfrit sammen med de forskellige foranstaltninger, der tager sigte på at afhjælpe covid-19-
pandemien.
(7) De særlige omstændigheder i forbindelse med covid-19-pandemien og udfordringernes hidtil usete
omfang har udløst krav om omgående handling for at sikre, at institutterne er i stand til effektivt at
kanalisere midler videre til virksomheder og husholdninger og afbøde det økonomiske chok, der er
forårsaget af covid-19-pandemien.
(8) De garantier, som ydes i forbindelse med covid-19-pandemien af nationale regeringer eller andre of-
fentlige enheder, der anses som lige så kreditværdige i henhold til standardmetoden til kreditrisikoredukti-
on i tredje del, kapitel 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, kan for så vidt angår deres risikobegrænsende
virkninger sammenlignes med garantier fra officielle eksportkreditagenturer, jf. artikel 47c i forordning
(EU) nr. 575/2013. Det er derfor berettiget at bringe kravene til minimumsdækning for misligholdte
eksponeringer, der drager fordel af garantier fra nationale regeringer eller andre offentlige enheder, på
linje med kravene til misligholdte eksponeringer, der drager fordel af garantier fra officielle eksportkredit-
agenturer.
310
(9) Det er i forbindelse med covid-19-pandemien blevet klart, at muligheden for midlertidigt at udelukke
visse eksponeringer mod centralbanker fra beregningen af et instituts samlede eksponeringsmål, jf. artikel
429a i forordning (EU) nr. 575/2013, som ændret ved forordning (EU) 2019/876, kunne vise sig at være
af afgørende betydning i en krisesituation. Muligheden for at udelukke sådanne eksponeringer finder dog
først anvendelse fra den 28. juni 2021. De kompetente myndigheder vil derfor inden nævnte dato ikke
kunne gøre brug af nævnte instrument til at imødegå den stigning i eksponeringer mod centralbanker,
som forventes at indtræffe som følge af de pengepolitiske foranstaltninger, der træffes for at afbøde
de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien. Desuden synes nævnte instruments effektivitet
hæmmet af den mindskede fleksibilitet, der følger af den afbødningsmekanisme, der er knyttet til sådanne
midlertidige udelukkelser, og som ville begrænse institutternes mulighed for at øge eksponeringer mod
centralbanker i en krisesituation. Dette kunne i sidste ende føre til, at et institut tvinges til at reducere
sit omfang af långivning til husholdninger og virksomheder. For at undgå uønskede konsekvenser i
forbindelse med afbødningsmekanismen og sikre denne udelukkelses effektivitet i forhold til eventuelle
fremtidige chok og kriser bør afbødningsmekanismen derfor ændres. Med henblik på at sikre, at denne
valgmulighed er til rådighed under covid-19-pandemien, bør muligheden for midlertidigt at udelukke
visse eksponeringer mod centralbanker allerede være til rådighed, inden gearingsgradkravet i artikel 92,
stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 finder anvendelse den 28. juni 2021. Indtil de ændrede
bestemmelser om beregningen af gearingsgraden, jf. forordning (EU) 2019/876, finder anvendelse, bør
artikel 429a fortsat finde anvendelse med den ordlyd, som blev indført ved Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2015/6211).
(10) I 2017 reviderede BCBS beregningen af eksponeringsværdien bag gearingsgraden af almindelige
køb og salg, der endnu ikke er afregnet, for at sikre, at behandlingen korrekt afspejler den indbyggede
gearing i forbindelse med disse handler, og at eventuelle regnskabsmæssige forskelle ikke påvirker
beregningen mellem institutter med sammenlignelige positioner. I Unionen blev revisionen indført ved
forordning (EU) 2019/876. Denne gunstigere behandling finder dog først anvendelse fra den 28. juni
2021. Eftersom den reviderede beregning vil afspejle en transaktions faktiske gearing mere hensigtsmæs-
sigt og samtidig øge et instituts evne til at yde lån og absorbere tab under covid-19-pandemien, bør
institutterne derfor allerede have mulighed for midlertidigt at anvende den reviderede beregning, inden
den bestemmelse, der blev indført ved forordning (EU) 2019/876, finder anvendelse på alle institutter i
Unionen.
(11) Mange af de institutter, der udøver virksomhed i Unionen, har været omfattet af IFRS 9 siden
den 1. januar 2018. I overensstemmelse med internationale standarder vedtaget af BCBS blev der ved
forordning (EU) 2017/2395 indført overgangsordninger i forordning (EU) nr. 575/2013 for at afbøde den
potentielt betydelige negative indvirkning på institutters egentlige kernekapital som følge af indregningen
af forventede kredittab i henhold til IFRS 9.
(12) Hvis IFRS 9 anvendes under den økonomiske nedgang forårsaget af covid-19-pandemien, kan det
føre til en pludselig markant stigning i nedskrivninger til forventede kredittab, da det for mange ekspone-
ringers vedkommende kan blive nødvendigt at beregne de forventede tab i deres løbetid. BCBS, EBA og
ESMA har præciseret, at institutter forventes ikke at anvende deres eksisterende tilgange til forventede
kredittab automatisk i ekstraordinære situationer som covid-19-pandemien, men i stedet gøre brug af den
fleksibilitet, der er indbygget i IFR 9, f.eks. til at tillægge langsigtede økonomiske tendenser behørig
vægt. BCBS indvilligede den 3. april 2020 i at tillade større fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen
af de overgangsordninger, som indfaser virkningen af IFRS 9. For at begrænse den eventuelle volatilitet i
den lovpligtige kapital, der kan opstå, hvis covid-19-pandemien medfører en markant stigning i nedskriv-
ninger til forventede kredittab, er det nødvendigt at forlænge overgangsordningerne også i EU-retten.
311
(13) For at afbøde den potentielle indvirkning, som en pludselig stigning i nedskrivninger til forventede
kredittab kan få på institutternes evne til at yde lån til kunder på tidspunkter, hvor det er mest nødvendigt,
bør overgangsordningerne forlænges med to år, og institutterne bør kunne medregne enhver stigning i
nye nedskrivninger til forventede kredittab, som de indregner i 2020 og 2021 for finansielle aktiver, der
ikke er værdiforringede, fuldt ud i deres egentlige kernekapital. Disse ændringer vil yderligere afbøde
covid-19-pandemiens indvirkning på den mulige stigning i institutternes behov for nedskrivninger i
henhold til IFRS 9, samtidig med at overgangsordningerne for de beløb, der blev fastsat for de forventede
kredittab før covid-19-pandemien, opretholdes.
(14) De institutter, der tidligere har besluttet at anvende eller ikke at anvende overgangsordningerne, bør
kunne omgøre denne beslutning når som helst i den nye overgangsperiode på betingelse af, at de har
fået forudgående tilladelse fra deres kompetente myndighed. Den kompetente myndighed bør sikre, at
sådanne omgørelser ikke er motiveret af overvejelser om regelarbitrage. Institutterne bør efterfølgende og
betinget af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse have mulighed for at beslutte at ophøre
med at anvende overgangsordningerne.
(15) Covid-19-pandemiens ekstraordinære indvirkning kan også iagttages i forbindelse med den ekstre-
me grad af volatilitet på de finansielle markeder, som sammen med usikkerheden fører til en højere
forrentning af den offentlige gæld, hvilket for sit vedkommende fører til urealiserede tab på institutter-
nes beholdninger af offentlig gæld. For at afbøde den betydelige negative indvirkning af volatiliteten
på statsgældsmarkederne under covid-19-pandemien på institutternes lovpligtige kapital og dermed på
institutternes evne til at yde lån til kunder bør der genindføres et midlertidigt filter til at afbøde disse
virkninger.
(16) Institutterne skal dagligt backteste deres interne modeller for at vurdere, om disse modeller skaber
tilstrækkelige kapitalkrav til at absorbere tab på handelsbeholdningen. Fejl i backtestingkravet, også kendt
som overskridelser, vil, hvis de overstiger et vist antal pr. år, medføre, at der anvendes en supplerende
kvantitativ multiplikator på kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet ved hjælp af in-
terne modeller. Backtestingkravet er yderst procyklisk i en periode med ekstrem volatilitet, såsom den der
er forårsaget af covid-19-pandemien. Som følge af krisen er den kvantitative markedsrisikomultiplikator,
der anvendes på interne modeller, steget betydeligt. Selv om Basel III-rammen vedrørende markedsrisiko
giver de kompetente myndigheder mulighed for at udjævne sådanne ekstraordinære hændelser i interne
modeller for markedsrisici, er en sådan tilsynsmæssig beslutning ikke fuldt ud til rådighed i henhold
til forordning (EU) nr. 575/2013. Der bør derfor indføres yderligere fleksibilitet for de kompetente
myndigheder med henblik på at afbøde de negative virkninger af den ekstreme markedsvolatilitet, der er
konstateret under covid-19-pandemien, for at udelukke de overskridelser mellem den 1. januar 2020 og
den 31. december 2021, der ikke skyldes mangler i de interne modeller. På grundlag af erfaringerne fra
covid-19-pandemien bør Kommissionen vurdere, om der også bør stilles en sådan fleksibilitet til rådighed
under fremtidige tilfælde af ekstrem markedsvolatilitet.
(17) I marts 2020 reviderede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer tidsplanen for gen-
nemførelsen af de sidste elementer i Basel III-rammen. Selv om de fleste af de sidste elementer stadig
mangler at blive gennemført i EU-retten, er gearingsgradbufferkravet for globale systemisk vigtige insti-
tutter allerede blevet gennemført ved de ændringer, der blev indført ved forordning (EU) 2019/876. Der-
for og for at sikre lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, og som
også driver virksomhed uden for Unionen, bør anvendelsesdatoen for gearingsgradbufferkravet i nævnte
forordning udskydes et år til den 1. januar 2023. Hvis anvendelsen af gearingsgradbufferkravet udsættes,
vil der i udsættelsesperioden ikke være nogen konsekvenser som følge af manglende opfyldelse af dette
krav, jf. artikel 141c i direktiv 2013/36/EU, og ingen relateret udlodningsrestriktion, jf. nævnte direktivs
artikel 141b.
312
(18) Hvad angår lån, der ydes af kreditinstitutter til pensionister eller arbejdstagere med en tidsubegrænset
kontrakt mod en ubetinget overførsel af en del af låntagerens pension eller løn til det pågældende
kreditinstitut, blev artikel 123 i forordning (EU) nr. 575/2013 ændret ved forordning (EU) 2019/876 for at
give mulighed for en gunstigere behandling af sådanne lån. Hvis sådan behandling anvendes i forbindelse
med covid-19-pandemien, vil det give institutterne et incitament til at øge långivningen til arbejdstagere
og pensionister. Det er derfor nødvendigt at fremrykke nævnte bestemmelses anvendelsesdato, således at
institutterne kan anvende bestemmelsen allerede under covid-19-pandemien.
(19) Da SMV-støttefaktoren og infrastrukturstøttefaktoren giver mulighed for en gunstigere behandling af
visse eksponeringer mod SMV᾽er og infrastruktur, vil deres anvendelse i forbindelse med covid-19-pan-
demien give institutterne et incitament til at øge hårdt tiltrængt långivning. Det er derfor nødvendigt
at fremrykke disse to støttefaktorers anvendelsesdato, således at institutterne kan anvende dem allerede
under covid-19-pandemien.
(20) Den tilsynsmæssige behandling af visse softwareaktiver blev ændret ved forordning (EU) 2019/876
for yderligere at støtte overgangen til en mere digitaliseret banksektor. Der bør i forbindelse med den
fremskyndede udbredelse af digitale tjenester som følge af offentlige foranstaltninger, der er vedtaget for
at afhjælpe covid-19-pandemien, ske fremrykning af datoen for anvendelsen af disse ændringer.
(21) Offentlig finansiering gennem udstedelse af statsobligationer, der er denomineret i en anden med-
lemsstats nationale valuta, kan være nødvendig for at støtte foranstaltninger til at bekæmpe konsekven-
serne af covid-19-pandemien. For at undgå unødvendige begrænsninger for institutter, der investerer i
sådanne obligationer, er det hensigtsmæssigt at genindføre overgangsordningerne for eksponeringer mod
centralregeringer og centralbanker, hvor disse eksponeringer er denomineret i en anden medlemsstats na-
tionale valuta, for så vidt angår behandlingen af sådanne eksponeringer i henhold til kreditrisikorammen
og at forlænge overgangsordningerne for så vidt angår behandlingen af sådanne eksponeringer i henhold
til grænserne for store eksponeringer.
(22) Under de særlige omstændigheder, som covid-19-pandemien har foranlediget, forventes interessen-
terne at bidrage til indsatsen hen imod genopretning. EBA, Den Europæiske Centralbank og andre
kompetente myndigheder har udstedt henstillinger til institutter om at suspendere udbyttebetalinger og
aktietilbagekøb under covid-19-pandemien. For at sikre en konsekvent anvendelse af sådanne henstillin-
ger bør de kompetente myndigheder gøre fuld brug af deres tilsynsbeføjelser, herunder beføjelser til at
pålægge bindende restriktioner på udlodninger for institutter eller begrænsninger på variabel løn, hvor det
er relevant, i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU. På grundlag af erfaringerne fra covid-19-pan-
demien bør Kommissionen vurdere, om de kompetente myndigheder bør tillægges yderligere bindende
beføjelser til at indføre restriktioner på udlodninger under særlige omstændigheder.
(23) Målet for denne forordning, nemlig at maksimere institutternes evne til at yde lån og til at absorbere
tab i forbindelse med covid-19-pandemien, samtidig med at sådanne institutters modstandsdygtighed
fortsat sikres, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang
og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med pro-
portionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt
for at nå dette mål.
(24) For at de ekstraordinære støtteforanstaltninger, der vedtages med henblik på at afhjælpe virkningen
af covid-19-pandemien, skal være fuldt ud effektive med hensyn til fortsat at sikre en mere modstands-
dygtig banksektor og tilskynde institutterne til at fortsætte långivningen, er det nødvendigt, at den
afhjælpende virkning af disse foranstaltninger omgående afspejles i den måde, som de reguleringsmæssi-
313
ge kapitalkrav fastsættes på. Denne forordning bør under hensyn til disse hastende justeringer af den
tilsynsmæssige ramme træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
(25) I betragtning af den hastende karakter som følge af de ekstraordinære omstændigheder, der følger
af covid-19-pandemien, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i
protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til
traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
(26) Forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013
Forordning (EU) nr. 575/2013 ændres som følger:
1) I artikel 47c, stk. 4, affattes indledningen således:
»4. Uanset denne artikels stk. 3 gælder følgende faktorer for den del af den misligholdte eksponering,
som er garanteret eller forsikret af et officielt eksportkreditagentur eller garanteret eller regaranteret af
en anerkendt udbyder af dækning som omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra a)-e), hvor disse usikrede
eksponeringer ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2:«
2) Artikel 114, stk. 6, udgår
3) Artikel 150, stk. 1, litra d), første afsnit, nr. ii), læses således:
»ii) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker risikovægtes med 0 % i henhold til artikel 114,
stk. 2 eller 4«
4) I artikel 429a, som ændret ved forordning (EU) 2019/876, foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1, litra n), læses indledningen således:
»n) følgende eksponeringer mod instituttets centralbank og underlagt betingelserne i stk. 5 og 6:«
b) Stk. 5 ændres således:
i) Indledningen affattes således:
»Institutterne kan udelukke de i stk. 1, litra n), anførte eksponeringer, hvis alle følgende betingelser er
opfyldt:«
ii) følgende litra tilføjes:
»c) instituttets kompetente myndighed har efter høring af den relevante centralbank bestemt, fra hvilken
dato de særlige omstændigheder anses for at være indtrådt, og meddelt denne dato offentligt; datoen
fastsættes til udgangen af et kvartal.«
c) I stk. 7 affattes definitionerne af »EMLR« og »CB« således:
314
»EMLR = instituttets samlede eksponeringsmål som beregnet i overensstemmelse med artikel 429, stk. 4,
inklusive de udelukkede eksponeringer i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, litra n), på
datoen for den offentlige erklæring, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, litra c), og
CB = den samlede daglige gennemsnitlige værdi af instituttets eksponeringer mod dets centralbank,
beregnet over den fulde reservekravsperiode for centralbanken umiddelbart inden datoen omhandlet i stk.
5, litra c), som kan udelukkes i overensstemmelse med stk. 1, litra n).«
5) Artikel 467 udgår
6) Artikel 468 affattes således:
»Artikel 468
Midlertidig behandling af urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi gennem anden total-
indkomst i lyset af covid-19-pandemien
1. Uanset artikel 35 kan institutterne i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022
(»perioden med midlertidig behandling«) fratrække et beløb A som fastlagt i overensstemmelse med
følgende formel i beregningen af deres egentlige kernekapitalposter:
hvor:
a = beløbet for urealiserede gevinster og tab akkumuleret siden den 31. december 2019 medregnet som
»ændringer i dagsværdien af gældsinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst« på
balancen, svarende til eksponeringer mod centralregeringer eller mod regionale eller lokale myndigheder,
jf. nærværende forordnings artikel 115, stk. 2, og mod offentlige enheder, jf. nærværende forordnings
artikel 116, stk. 4, bortset fra finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til
bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (»bilaget vedrørende IFRS 9«), og
f = den faktor, der gælder for hvert indberetningsår i perioden med midlertidig behandling i overensstem-
melse med stk. 2.
2. Institutterne anvender følgende faktorer f til beregning af beløbet A omhandlet i stk. 1:
a) 1 i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020
b) 0,7 i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021
c) 0,4 i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022.
3. Hvis et institut beslutter at anvende den midlertidige behandling, jf. stk. 1, underretter det den kom-
petente myndighed om sin beslutning senest 45 dage før skæringsdatoen for indberetning af de oplysnin-
ger, der er baseret på nævnte behandling. Med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående
tilladelse kan instituttet omgøre sin oprindelige beslutning én gang i løbet af perioden med midlertidig
behandling. Institutterne offentliggør dette, hvis de anvender nævnte behandling.
4. Hvis et institut fratrækker et beløb for urealiserede tab fra sin egentlige kernekapital i overensstemmel-
se med denne artikels stk. 1, genberegner det alle de krav, der er fastsat i denne forordning og i direktiv
2013/36/EU, og som beregnes ved at anvende en af følgende poster:
315
a) værdien af udskudte skatteaktiver, der er fradraget i egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse
med artikel 36, stk. 1, litra c), eller som er risikovægtet i overensstemmelse med artikel 48, stk. 4
b) værdien af de specifikke kreditrisikojusteringer.
Ved genberegningen af det relevante krav tager instituttet ikke hensyn til de virkninger, som nedskrivnin-
ger til forventede kredittab vedrørende eksponeringer mod centralregeringer eller mod regionale eller
lokale myndigheder, jf. denne forordning artikel 115, stk. 2, og mod offentlige enheder, jf. denne forord-
nings artikel 116, stk. 4, bortset fra finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A
til bilaget vedrørende IFRS 9, har på disse poster.
5. Ud over at angive de oplysninger, der kræves i ottende del, oplyser institutter, der har besluttet at
anvende den midlertidige behandling, der er fastsat i denne artikels stk. 1, i de perioder, der er fastsat
i denne artikels stk. 2, værdien af kapitalgrundlaget, den egentlige kernekapital og kernekapitalen, den
samlede kapitalprocent, den egentlige kernekapitalkapitalprocent, kernekapitalprocenten og den gearin-
gsgrad, som de ville have, hvis de ikke anvendte den nævnte behandling.«
7) I artikel 473a foretages følgende ændringer:
a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i) I første afsnit læses indledningen således:
»1. Uanset artikel 50 og indtil udgangen af de overgangsperioder, der er fastsat i nærværende artikels stk.
6 og 6a, kan følgende institutter indregne beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykke i
deres egentlige kernekapital:«
ii) Andet afsnit affattes således:
»Beløbet omhandlet i første afsnit beregnes som summen af følgende:
a) for eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel
2, et beløb (ABSA) beregnet efter følgende formel:
hvor:
A2,SA = beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 2
A4,SA = beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af beløbene beregnet i overensstem-
melse med stk. 3
= summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit
5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden,
der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse
af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som
defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2020
= summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit
5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden,
der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse
af nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som
316
defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2018 eller den dato, hvor IFRS 9
anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste
f1 = den gældende faktor fastlagt i stk. 6
f2 = den gældende faktor fastlagt i stk. 6a
t1 = stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet A2,SA
t2 = stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet A4,SA
t3 = stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet
b) for eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel
3, et beløb (ABIRB) beregnet efter følgende formel:
hvor:
A2,IRB = beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 2, som justeret i overensstemmelse med stk. 5,
litra a)
A4,IRB = beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af beløbene beregnet i overensstem-
melse med stk. 3, som justeret i overensstemmelse med stk. 5, litra b) og c)
= summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit
5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden,
der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af ned-
skrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret
i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, med fradrag af summen af de dermed forbundne forventede
tab for de samme eksponeringer beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 158, stk. 5,
6 og 10, den 1. januar 2020.Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien
af til nul
= summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit
5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden,
der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af ned-
skrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i
appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2018 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første
gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste, med fradrag af summen af de dermed forbundne
forventede tab for de samme eksponeringer beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel
158, stk. 5, 6 og 10. Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af
til nul
f1 = den gældende faktor fastlagt i stk. 6
f2 = den gældende faktor fastlagt i stk. 6a
t1 = stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet A2,IRB
t2 = stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet A4,IRB
t3 = stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet
317
.«
b) Stk. 3, litra a) og b), læses således:
»a) summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5
i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der
er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskriv-
ning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i
appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, på indberetningsdatoen, og, hvis denne forordnings artikel 468
finder anvendelse, med undtagelse af forventede kredittab beregnet til eksponeringer opgjort til dagsværdi
gennem anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9
b) summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5
i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der
er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskriv-
ning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i
appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, og, hvis denne forordnings artikel 468 finder anvendelse,
med undtagelse af forventede kredittab beregnet til eksponeringer opgjort til dagsværdi gennem anden
totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9 den 1. januar 2020 eller
den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste.«
c) Stk. 5, litra b) og c), læses således:
»b) Institutter erstatter det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3,
litra a), med summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit
5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden,
der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af
nedskrivninger til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som
defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, og, hvor denne forordnings artikel 468 finder
anvendelse, med undtagelse af forventede kredittab beregnet for eksponeringer opgjort til dagsværdi via
anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9, med fradrag
af summen af de dermed forbundne forventede tab for de samme eksponeringer beregnet i overensstem-
melse med denne forordnings artikel 158, stk. 5, 6 og 10, pr. indberetningsdatoen. Såfremt beregningen
resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af beløbet omhandlet i nærværende artikels stk. 3,
litra a), til nul
c) Institutter erstatter det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, litra
b), med summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit
5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden,
der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af
nedskrivninger til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som
defineret i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9 og, hvor denne forordnings artikel 468 finder
anvendelse, med undtagelse af forventede kredittab beregnet for eksponeringer opgjort til dagsværdi via
anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar
2020 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste,
med fradrag af summen af de dermed forbundne forventede tab for de samme eksponeringer beregnet
i overensstemmelse med denne forordnings artikel 158, stk. 5, 6 og 10, den 1. januar 2020 eller den
dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste. Såfremt
318
beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af beløbet omhandlet i nærværende
artikels stk. 3, litra b), til nul.«
d) Stk. 6 læses således:
»6. Institutter anvender følgende faktorer f1 til beregning af de beløb ABSA og ABIRB, der er omhandlet
i stk. 1, andet afsnit, litra a) henholdsvis b):
a) 0,7 i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020
b) 0,5 i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021
c) 0,25 i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022
d) 0 i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2024.
Institutter, hvis regnskabsår begynder efter den 1. januar 2020, men inden den 1. januar 2021, skal
tilpasse datoerne i første afsnit, litra a)-d), så de svarer til deres regnskabsår, indberette de justerede datoer
til deres kompetente myndighed og offentliggøre dem.
Institutter, der begynder at anvende regnskabsstandarder som omhandlet i stk. 1 den 1. januar 2021 eller
derefter, skal anvende de relevante faktorer i overensstemmelse med første afsnit, litra b)-d), så de starter
med den faktor, der svarer til året for den første anvendelse af disse regnskabsstandarder.«
e) Følgende stykke indsættes:
»6a. Institutter anvender følgende faktorer f2 til beregning af de beløb ABSA og ABIRB, der er omhand-
let i stk. 1, andet afsnit, litra a) henholdsvis b):
a) 1 i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020
b) 1 i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021
c) 0,75 i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022
d) 0,5 i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023
e) 0,25 i perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024.
Institutter, hvis regnskabsår begynder efter den 1. januar 2020, men inden den 1. januar 2021, skal
tilpasse datoerne i første afsnit, litra a)-e), så de svarer til deres regnskabsår, indberette de justerede datoer
til deres kompetente myndighed og offentliggøre dem.
Institutter, der begynder at anvende regnskabsstandarder som omhandlet i stk. 1 den 1. januar 2021 eller
derefter, skal anvende de relevante faktorer i overensstemmelse med første afsnit, litra b)-e), så de starter
med den faktor, der svarer til året for den første anvendelse af disse regnskabsstandarder.«
f) Følgende stykke indsættes:
»7a. Ved genberegning af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU kan institutter uanset
nærværende artikels stk. 7, litra b), tillægge en risikovægt på 100 % til det beløb ABSA, der er omhandlet
i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, litra a). Ved beregningen af det samlede eksponeringsmål, der
er omhandlet i nærværende forordnings artikel 429, stk. 4, tilføjer institutterne beløbene ABSA og ABIRB
som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, litra a) og b), til det samlede eksponeringsmål.
319
Institutterne må kun én gang vælge, om de vil anvende beregningen i stk. 7, litra b), eller beregningen i
nærværende stykkes første afsnit. Institutterne offentliggør deres beslutning.«
g) Stk. 8 læses således:
»8. Udover at angive de oplysninger, der kræves i ottende del, indberetter institutter, der har besluttet
at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, i de perioder, der er fastsat i nærværende
artikels stk. 6 og 6a, til de kompetente myndigheder og oplyser værdien af kapitalgrundlaget, den egentli-
ge kernekapital og kernekapitalen, den egentlige kernekapitalkapitalprocent, kernekapitalprocenten, den
samlede kapitalprocent og den gearingsgrad, som de ville have, hvis de ikke anvendte nærværende
artikel.«
h) I stk. 9 foretages følgende ændringer:
i) Første og andet afsnit læses således:
»9. Et institut beslutter, om det vil anvende ordningerne fastsat i nærværende artikel i overgangsperio-
den og underretter den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 1. februar 2018. Har et
institut modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, kan det omgøre sin beslutning i
overgangsperioden. Institutter skal offentliggøre enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med
nærværende afsnit.
Et institut, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, kan beslutte
ikke at anvende stk. 4 og underretter i så fald den kompetente myndighed om sin beslutning senest den
1. februar 2018.I så fald skal instituttet sætte beløbene omhandlet i stk. 1 til nul. Har et
institut modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, kan det omgøre sin beslutning i
overgangsperioden. Institutter skal offentliggøre enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med
nærværende afsnit.«
ii) Følgende afsnit tilføjes:
»Et institut, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, kan beslutte
ikke at anvende stk. 2 og underretter i så fald straks den kompetente myndighed om sin beslutning. I
så fald skal instituttet sætte beløbet A2,SA, A2,IRB og t1 omhandlet i stk. 1 til nul. Et institut kan
omgøre sin beslutning i overgangsperioden, forudsat at det har modtaget forudgående tilladelse fra den
kompetente myndighed.
De kompetente myndigheder underretter mindst én gang om året EBA om, hvordan de institutter, der er
omfattet af deres tilsyn, anvender denne artikel.«
8) I artikel 495 udgår stk. 2
9) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 500a
Midlertidig behandling af offentlig gæld udstedt i en anden medlemsstats valuta
1. Uanset artikel 114, stk. 2, gælder følgende indtil den 31. december 2024 for eksponeringer mod med-
lemsstaternes centralregeringer og centralbanker, hvor disse eksponeringer er denomineret og finansieret i
en anden medlemsstats nationale valuta:
a) den risikovægt, der anvendes på eksponeringsværdierne indtil den 31. december 2022, udgør 0 % af
den risikovægt, der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2
320
b) den risikovægt, der anvendes på eksponeringsværdierne i 2023, udgør 20 % af den risikovægt, der
tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2
c) den risikovægt, der anvendes på eksponeringsværdierne i 2024, udgør 50 % af den risikovægt, der
tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2.
2. Uanset artikel 395, stk. 1, og artikel 493, stk. 4, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne at
påtage sig eksponeringer som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 op til følgende grænser:
a) 100 % af instituttets kernekapital indtil den 31. december 2023
b) 75 % af instituttets kernekapital mellem den 1. januar og den 31. december 2024
c) 50 % af instituttets kernekapital mellem den 1 januar og den 31. december 2025.
De grænser, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a), b) og c), finder anvendelse på
eksponeringsværdierne efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktionen i overensstemmelse
med artikel 399-403.
3. Uanset artikel 150, stk. 1, litra d), nr. ii), kan institutterne efter at have modtaget de kompetente
myndigheders forudgående tilladelse og på de betingelser, der er fastsat i artikel 150, også anvende stan-
dardmetoden på eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, når disse eksponeringer tildeles
en risikovægt på 0 % i henhold til nærværende artikels stk. 1.
Artikel 500b
Midlertidig udelukkelse af visse eksponeringer mod centralbanker fra det samlede eksponerings-
mål i lyset af covid-19-pandemien
1. Uanset artikel 429, stk. 4, kan et institut indtil den 27. juni 2021 udelukke følgende eksponeringer mod
instituttets centralbank fra sit samlede eksponeringsmål, jf. dog betingelserne i nærværende artikels stk. 2
og 3:
a) mønter og sedler, der udgør lovlig valuta i centralbankens jurisdiktion
b) aktiver, der udgør fordringer på centralbanken, herunder reserver i centralbanken.
Det beløb, som instituttet udelukker, må ikke overstige det daglige gennemsnitlige beløb for eksponerin-
gerne anført i første afsnit, litra a) og b), over den seneste fulde reservekravsperiode for instituttets
centralbank.
2. Et institut kan udelukke de i stk. 1 anførte eksponeringer, hvis instituttets kompetente myndighed efter
høring af den relevante centralbank har bestemt og erklæret offentligt, at der er særlige omstændigheder,
der berettiger udelukkelsen for at lette gennemførelsen af pengepolitikker.
Eksponeringer, der udelukkes i henhold til stk. 1, skal opfylde begge følgende betingelser:
a) de er denomineret i den samme valuta som de indskud, der modtages af instituttet
b) deres gennemsnitlige løbetid overstiger ikke væsentligt den gennemsnitlige løbetid for de indskud, der
modtages af instituttet.
Et institut, der fra sit samlede eksponeringsmål udelukker eksponeringer mod sin centralbank i overens-
stemmelse med stk. 1, skal også oplyse den gearingsgrad, som det ville have, hvis det ikke udelukkede de
pågældende eksponeringer.
321
Artikel 500c
Udelukkelse af overskridelser fra beregningen af plusfaktoren for backtesting i lyset af covid-19-
pandemien
Uanset artikel 366, stk. 3, kan de kompetente myndigheder under særlige omstændigheder og i individuel-
le tilfælde tillade institutter, at de i særlige tilfælde udelukker de overskridelser, der fremgår af instituttets
backtesting af hypotetiske eller faktiske ændringer, fra beregningen af plusfaktoren omhandlet i artikel
366, stk. 3, forudsat at de pågældende overskridelser ikke skyldes mangler i den interne model, og
forudsat at de er opstået mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2021.
Artikel 500d
Midlertidig beregning af eksponeringsværdien af almindelige køb og salg, der endnu ikke er afreg-
net, i lyset af covid-19-pandemien
1. Uanset artikel 429, stk. 4, kan institutterne indtil den 27. juni 2021 beregne eksponeringsværdien af
almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2,
3 og 4.
2. Institutterne behandler likvide midler relateret til almindelige salg og værdipapirer relateret til alminde-
lige køb, som forbliver på balancen indtil afregningsdatoen, som aktiver i henhold til artikel 429, stk. 4,
litra a).
3. Institutter, som i overensstemmelse mede gældende regnskabsregler, bogfører almindelige køb og salg,
der endnu ikke er afregnet, efter handelsdatoen, tilbagefører modregning mellem likvide tilgodehavender
for almindelige salg, der endnu ikke er afregnet, og likvide forpligtelser for almindelige køb, der endnu
ikke er afregnet, i overensstemmelse med de pågældende regnskabsregler. Når institutterne har tilbageført
den regnskabsmæssige modregning, kan de modregne likvide tilgodehavender og likvide forpligtelser,
hvis de tilknyttede almindelige salg og køb begge afregnes på grundlag af levering mod betaling.
4. Institutter, der i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler bogfører almindelige køb og salg,
som endnu ikke er afregnet, efter afregningsdatoen, medregner den fulde nominelle værdi af betalingsfor-
pligtelser vedrørende almindelige køb i det samlede eksponeringsmål.
Institutter kan kun udligne den fulde nominelle værdi af forpligtelser til at betale vedrørende almindelige
køb med den fulde nominelle værdi af likvide tilgodehavender vedrørende almindelige salg, der endnu
ikke er afregnet, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a) både de almindelige salg og køb afregnes på grundlag af levering mod betaling
b) de finansielle aktiver, der købes og sælges, og som er forbundet med likvide forpligtelser og likvide
tilgodehavender, er målt til dagsværdi gennem overskud eller tab og optaget i instituttets handelsbehold-
ning.
5. Med henblik på denne artikel forstås ved »almindeligt køb eller salg« et køb eller salg af et værdipapir
i henhold til en kontrakt, hvis vilkår kræver, at værdipapiret overdrages inden for den almindelige ved lov
eller sædvane i det pågældende marked fastsatte periode.«
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 518b
Rapport om overskridelser og tilsynsbeføjelser til at begrænse udlodninger
322
Senest den 31. december 2021 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om,
hvorvidt særlige omstændigheder, der medfører alvorlige økonomiske forstyrrelser i de finansielle marke-
ders ordentlige funktion og integritet, kan begrunde, at:
a) de kompetente myndigheder i sådanne perioder gives mulighed for at udelukke interne modeloverskri-
delser, der ikke skyldes mangler i de pågældende modeller, fra institutternes markedsrisiko
b) de kompetente myndigheder tillægges yderligere bindende beføjelser til at indføre restriktioner for
institutters udlodninger i sådanne perioder.
Kommissionen overvejer yderligere foranstaltninger, hvis det er relevant.«
Artikel 2
Ændringer af forordning (EU) 2019/876
I artikel 3 i forordning (EU) 2019/876 foretages følgende ændringer:
1) Følgende stykke indsættes:
»3a. Følgende numre i denne forordnings artikel 1 finder anvendelse fra den 27. juni 2020:
a) nr. 59) for så vidt angår bestemmelserne om behandlingen af visse lån, der ydes af kreditinstitutter til
pensionister eller arbejdstagere, fastsat i artikel 123 i forordning (EU) nr. 575/2013
b) nr. 133) for så vidt angår bestemmelserne om justering af risikovægtede ikkemisligholdte eksponerin-
ger mod SMV᾽er fastsat i artikel 501 i forordning (EU) nr. 575/2013
c) nr. 134) for så vidt angår bestemmelserne om justering af kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko
for eksponeringer mod enheder, der driver eller finansierer fysiske strukturer eller faciliteter, systemer og
net, der leverer eller støtter grundlæggende offentlige tjenester, fastsat i artikel 501a i forordning (EU) nr.
575/2013.«
2) Stk. 5 læses således:
»5. Denne forordnings artikel 1, nr. 46), litra b), finder for så vidt angår det nye krav til kapitalgrundlag
for G-SII᾽er fastsat i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendelse fra den 1. januar
2023.«
3) Stk. 7 affattes således:
»7. Denne forordnings artikel 1, nr. 18), finder for så vidt angår artikel 36, stk. 1, litra b), i forordning
(EU) nr. 575/2013, der indeholder bestemmelsen om undtagelsen fra fradrag af forsigtigt værdiansatte
softwareaktiver, anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder,
som er omhandlet i artikel 36, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013.«
Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 27. juni 2020.
323
Uanset nærværende artikels stk. 2 finder artikel 1, nr. 4), anvendelse fra den 28. juni 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2020.
På Europa-Parlamentets vegne
D. M. SASSOLI
Formand
På Rådets vegne
N. BRNJAC
Formand
«
324
1) EUT C 180 af 29.5.2020, s. 4.
2) Udtalelse af 10.6.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
3) Europa-Parlamentets holdning af 18.6.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 24.6.2020.
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013,
s. 338).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2395 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår
overgangsordninger for afbødning af virkningen af indførelsen af IFRS 9 på kapitalgrundlaget og for behandlingen af eksponeringer mod visse offentlige
enheder, der er denomineret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som store eksponeringer (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 27).
7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til
minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 4).
8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad,
net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale
modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr.
648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
11) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/62 af 10. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for
så vidt angår gearingsgraden (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 37).
325
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændringer som følge af CRR II
2.1.1 Markedsrisiko
2.1.2. Gearingsgrad
2.1.3. Store eksponeringer
2.1.4. Reguleringsmæssig indberetning
2.1.5. Oplysningspligt
2.1.6. Krav om stabil finansiering (Net Stable Funding Ra-
tion - NSFR)
2.1.7. Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav
2.1.8. Nedskrivningsrelevante passiver
2.1.9. Modpartsrisiko
2.1.10. Eksponeringer mod centrale modparter
2.1.11. Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger
2.2. Ændringer som følge af NPE
2.2.1. Nødlidende lån
2.3. Ændringer som følge af CRR Covid-19-relaterede juste-
ringer
2.3.1. Lempelse af minimumskapitalkrav vedr. offentligt ga-
ranterede nødlidende lån
2.3.2. Udskydelse af anvendelsesdato for tillæg til gearin-
gsgradskravet
2.3.3. Ændring af behandling af eksponeringer mod central-
banker i beregning af gearingsgraden
3. Konsekvenser for Rigsfælleskabet
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at sætte Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/876 om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable
funding ratio, krav til kapital-grundlag og nedskrivningsre-
levante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eks-
poneringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kol-
lektive investeringsordninger, store eksponeringer og indbe-
retnings- og oplysningskrav (CRR II), Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 om
ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår
krav til minimumsdækning af tab for misligholdte ekspone-
ringer (NPE) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2020/873 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013
og (EU) 2019/876, for så vidt angår visse justeringer som
reaktion på covid-19-pandemien (CRR Covid-19-relaterede
justeringer) i kraft for Grønland.
Formålet med CRR II er at styrke kreditinstitutternes robust-
hed og øge den finansielle stabilitet samtidig med, at regler-
ne understøtter kreditformidling, vækst og beskæftigelse.
1. Baggrund
CRR II ændrer bl.a. rapporteringskrav vedrørende markeds-
risiko og ændrer kapitalkrav og regler om stabil finansie-
ring. Kravene stammer fra Basel-Komiteen. Komiteen blev
oprettet i 1974 med det formål at styrke det international
finansielle systems stabilitet. Komitéen koordinerer det glo-
bale samarbejde inden for banktilsyn. Baselkomiteen for
banktilsyn har bl.a. fastsat internationale anbefalinger (stan-
darder) for tilstrækkelig kapital og likviditet, principper
for effektiv banktilsyn og en overensstemmelse vedrørende
grænseoverskridende banktilsyn.
CRR II trådte i kraft samtidigt med, at en revision af direktiv
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD)
og direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber (BRRD) fik virkning.
Disse er direktiver er implementeret i dansk ret ved
lov. Det drejer sig om lov om finansiel virksomhed og
lov om restrukturering og afvikling visse finansielle institut-
ter. De skal sættes i kraft for Grønland ved kongelig anord-
326
ning. Ikrafttrædelsen af disse anordninger vil ske samtidigt
med, at denne lov sættes i kraft, jf. § 2.
Formålet med NPE er at medvirke til at begrænse opbyg-
ning af misligholdte lån ved at sikre, at banker nedskriver
rettidigt og tilstrækkeligt på misligholdte lån. Det vil bl.a.
forbedre bankernes muligheder for at afhænde porteføljer af
misligholdte lån uden betydelige, negative økonomiske kon-
sekvenser for bankerne, der dermed har mindre risiko for
at måtte begrænse udlånskapaciteten eller blive nødlidende
som følge af en stor mængde misligholdte lån.
Formålet med CRR Covid-19-relaterede justeringer er at
understøtte kreditinstitutter i EU-landene i fortsat at låne ud
til virksomheder og privatpersoner under COVID-19-krisen
og den følgende genopretning af europæisk økonomi.
CRR Covid-19-relaterede justeringer indeholder lempelser
af nogle af kapitalkravene til kreditinstitutter i CRR II.
Med lovforslaget er det hensigten at sikre, at der gælder
regler for Grønland, der – tilpasset de grønlandske forhold
– svarer til de regler, som gælder i Danmark i medfør af
ændringsforordningerne til CRR.
Med nærværende lovforslag sikres, at der for aktørerne, her-
under de finansielle institutter i Grønland gælder enslyden-
de regler som i resten af EU i forhold til CRR. Dette vil
resultere i, at de finansielle institutter i Grønland har et sam-
menligneligt lovgrundlag, hvilket gør adgangen til kapital
og likviditet nemmere.
Det bemærkes, at CRR II i det væsentligste er at karakteri-
sere som teknisk regulering rettet mod professionelle aktø-
rer. De professionelle aktører er fortrolige med anvendelsen
af CRR i internationale sammenhænge, hvilket kan give et
godt sammenligningsgrundlag med andre institutter og et
godt udgangspunkt for vurderingen af det enkelte grønland-
ske institut, idet lovgivningsgrundlaget er sammenligneligt.
Grønland er ikke medlem af EU. Forordningerne har derfor
ikke virkning i Grønland. For at understøtte samhandlen
inden for rigsfællesskabet og for at sikre den grønlandske
finansielle sektors mulighed for at tilbyde tjenesteydelser
internationalt, er det nødvendigt at sætte reglerne i kraft ved
lov.
Det sker ved, at reglerne i forordningerne gennemføres for
Grønland ved inkorporering, således at der i lovteksten med-
tages en bestemmelse om, at forordningen gælder for Grøn-
land og således, at forordningerne i deres helhed medtages
som et bilag til loven.
Da Grønland ikke er medlem af EU, vil det endvidere være
nødvendigt at tage stilling til, hvordan bestemmelser i en
EU-forordning, som ønskes sat i kraft for Grønland, skal
forstås og anvendes i Grønland, når der i bestemmelserne
henvises til andre EU-retsakter (forordninger, direktiver, af-
gørelser mv.). Er sådanne EU-retsakter sat i kraft for Grøn-
land ved anden lovgivning, vil der normalt blot kunne hen-
vises hertil. Er EU-retsakterne ikke allerede gennemført, vil
en anvendelse af modellen kræve, at de gennemføres (helt
eller delvist) ved henvisning og optages som bilag til loven,
eller også kan der efter omstændighederne indsættes nogle
bestemmelser i loven, som nærmere regulerer, hvordan de
relevante dele af retsakterne skal forstås.
Der er omtrent 250 henvisninger til EU-retsakter i CRR II,
NPE og CRR Covid-19-relaterede justeringer. Tilpasningen
af henvisningerne til de grønlandske forhold, som beskrevet
ovenfor foretages efterfølgende i en bekendtgørelse med
hjemmel i § 2 i den gældende lov for Grønland om kapital
og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investerings-
selskaber.
Proceduren for at sætte forordningerne i kraft følger den
lovgivningsprocedure, der blev brugt, da Europa-Parlamen-
tets og Rådes forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR)
blev sat i kraft ved lov for Grønland om kapitalkrav og
tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringssel-
skaber.
Loven sættes i kraft ved en bekendtgørelse udstedt af er-
hvervsministeren. Den nærmere procedure for tilpasning og
ikrafttræden aftales mellem de grønlandske myndigheder
erhvervsministeren. Det bemærkes hertil, at de grønlandske
myndigheder kan betinge lovens ikrafttræden af, at en be-
kendtgørelse om tilpasning til grønlandske forhold er udfær-
diget inden loven og dermed forordningerne træder i kraft.
Grønland er inddraget i lovgivningsprocessen m.v. i over-
ensstemmelse med de retningslinjer, der følger af Statsmini-
steriets vejledning nr. 59 af 2. juli 2012 om ministeriers
behandling af sager vedrørende Grønland.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændringer som følge af CRR II
2.1.1 Markedsrisiko
2.1.1.1. Gældende ret
Kapitalgrundlagskravet for markedsrisici dækker rente-, va-
luta-, aktie- og råvarerisici, herunder relaterede risici, der er
forbundet med for eksempel optionsrisici.
327
Ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet for markedsrisici
kan standardmetoden eller interne modeller (VaR-modeller)
anvendes.
Under standardmetoden opgøres kapitalgrundlagskrav for
positionsrisici i instituttets handelsbeholdning samt for posi-
tioner med råvarerisiko og valutarisiko.
Kravene fremgår af bilag 1 til lov om lov for Grønland om
kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og
investeringsselskaber, jf. tredje del, afsnit IV, i CRR.
2.1.1.2. Forordningens indhold
Metoden til fastlæggelse af kapitalgrundlagskravet for mar-
kedsrisiko er uændret i CRR2. Med forordningen indføres
dog et rapporteringskrav på en ny standardmetode og en
ny avanceret intern metode for opgørelse af markedsrisiko
på baggrund af en Basel-standard. Markedsrisiko vedrører
risikoen for tab som følge af ændringer på de finansielle
markeder.
Rapporteringen skal ske på baggrund af institutternes positi-
oner i handelsbeholdningen. Handelsbeholdningen omfatter
positioner, hvor institutterne aktivt handler med henblik på
at opnå afkast på køb og salg (”handel til hensigt”). Der
har på tværs af EU-landene været forskellig fortolkning af
hvilke positioner, der skulle være henholdsvis omfattet af
handelsbeholdningen og uden for handelsbeholdningen.
Forordningen indeholder følgende metoder for opgørelse af
rapporteringsværdierne til markedsrisiko, hvor der er indar-
bejdet en vis proportionalitet således, at jo større handelsbe-
holdningen er, desto mere risikofølsom opgørelsesmetode
skal der anvendes:
Ny standardmetode, som er mere risikofølsom og kompleks
end den gældende standardmetode. Metoden er tiltænkt in-
stitutter med store handelsbeholdninger, eller institutter med
en kortsigtet eller spekulativ adfærd.
Ny avanceret intern metode, som er mere risikofølsom og
kompleks end den i dag gældende interne metode.
Undtagelse for mindre handelsbeholdningsaktiviteter. Græn-
sen sættes op sådan, at den vil kunne anvendes af institutter,
hvis balanceførte og ikke-balanceførte handelsbeholdnings-
aktiviteter er mindre end 5 pct. af instituttets aktiver og 50
mio. euro.
Både standardmetoden og den avancerede interne metode
tilstræber at have en højere grad af risikofølsomhed, hvor
rapporteringsværdierne fastsættes ud fra historisk observeret
risiko. Anvendelse af den interne metode kræver tilladelse
af tilsynsmyndigheden.
Den nye standardmetode er mere risikofølsom end den gæl-
dende standardmetode og tager højde for de uafdækkede
aspekter af markedsrisikoen i den gældende standardmeto-
de. Det gælder bl.a. obligationers kreditspændrisiko og risi-
kotillæg for eksotiske produkter, der er svære at værdiansæt-
telse samt det forhold, at udviklingen i korte renter og lange
renter kan være forskellig, indregnes på mere sofistikeret
vis. Den nye standardmetode er således også væsentlig mere
kompleks end den gældende standardmetode og stiller øge-
de operationelle krav.
Den nye avancerede interne metode definerer i højere grad
vilkårene for, hvornår institutterne kan anvende interne mo-
deller. Samtidig indføres der krav om, at institutter, som
anvender en intern model, sideløbende skal beregne størrel-
sen af det kapitalkrav, der ville gælde, hvis de anvendte
den nye standardmetode. I tilfælde af, at en intern model
ikke længere afspejler tabsrisikoen i tilstrækkelig grad, vil
instituttet blive pålagt at sætte kapital af i henhold til den
nye standardmetode. Dette vurderes løbende ved, at banken
tester modellens beregningsresultater, og at tilsynsmyndig-
hederne vurderer beregningsresultaterne.
Forordningen forventes særligt at medføre øgede kapitalkrav
til de banker, der bliver omfattet af den nye standardmeto-
de. Formålet er at sikre en ensartet behandling ved brug af
de forskellige metoder.
Med indførelsen af den nye standardmetode og den nye
interne metode vil kapitalbelastningen generelt blive højere,
særligt for kreditinstitutters beholdninger af realkreditobli-
gationer. Det skyldes bl.a., at realkreditobligationers kredit-
spændrisiko tildeles en risikovægt på 1 procentpoint i den
nye standardmetode. Risikovægten er mindre end den risi-
kovægt, der er vedtaget af Basel-Komitéen, som er på 2,5
procentpoint. Der er tale om en helt ny metode, hvorfor det
ikke er muligt at lave en direkte parallel til risikovægten i
dag.
2.1.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR II i kraft for
Grønland, som beskrevet i afsnit 2.1.1.2 ovenfor.
2.1.2. Gearingsgrad
2.1.2.1. Gældende ret
328
Kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, som enten har
tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit
A, nr. 3 og 6-10, nævnte aktiviteter eller til at opbevare kun-
ders midler eller værdipapirer (fondsmæglerselskaber I) skal
beregne deres gearingsgrad og indberette denne til Finanstil-
synet. Gearingsgraden beregnes som et instituts målsætning
for kapitalgrundlag (kapitalmål) divideret med instituttets
samlede målsætning for summen af alle mellemværender
med en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kun-
der, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden, og ka-
pitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe
af indbyrdes forbundne kunder (eksponeringsringsmål) og
udtrykkes i procent. Finanstilsynet skal tage hensyn til de
indberettede oplysninger i forbindelse med sit tilsyn.
Kravene til beregningen og indberetning fremgår af bilag 1
til lov om lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssi-
ge krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. sy-
vende del i Europa-Parlamentets og Rådes forordning (EU)
nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
2.1.2.2. Forordningens indhold
CRR II indebærer, at institutterne skal opfylde et gearin-
gsgradskrav på 3 pct., dvs. et minimumskrav til et kredit-
instituts kapital i forhold til instituttets samlede ikke-risiko-
vægtede eksponeringer, f.eks. udlån.
Gearingsgradskravet vil være et supplement til det nuværen-
de krav i CRD IV, som er afspejlet i anordning om ikrafttræ-
den for Grønland af lov om finansiel virksomhed, om at til-
synsmyndighederne skal vurdere institutternes eksponering
mod risikoen for overdreven gearing og det nuværende krav
i CRR om at beregne og offentligøre gearingsgraden. Hen-
sigten er, at gearingsgradskravet fungerer som et back-stop
i forhold til de risikobaserede kapitalkrav. Gearingsgradskra-
vet bliver et kapitalgrundlagskrav på linje med de øvrige
lovbestemte minimumskrav, og brud på gearingsgradskravet
medfører derfor reaktioner som ved brud på søjle I-krav,
dvs. at tilsynsmyndigheden skal inddrage banklicensen, hvis
kravet ikke opfyldes inden for en kort frist.
Gearingsgradskravet skal gælde på både institutniveau (dvs.
f.eks. for penge- og realkreditinstitutter hver for sig) og
koncernniveau (dvs. for penge- og realkreditinstitutter sam-
let, hvor de indgår i en finansiel koncern), ligesom det er
tilfældet for de risikobaserede kapitalkrav.
Visse eksponeringer bliver undtaget fra eksponeringsmålet,
herunder eksponeringer, som er garanteret af eksportkredit-
garantier.
2.1.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR II i kraft for
Grønland, som beskrevet i afsnit 2.1.2.2 ovenfor.
2.1.3. Store eksponeringer
2.1.3.1. Gældende ret
Store eksponeringer er reguleret i artikel 387-403 i CRR,
som sat i kraft for Grønland ved lov om lov for Grønland
om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Kreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I skal indberette store eksponeringer til myndighe-
derne. En stor eksponering defineres som en enkelt kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som udgør 10
pct. eller mere af instituttet justerede kapitalgrundlag. Insti-
tutter, som har tilladelse til at beregne deres risikovægtede
eksponeringer efter den interne ratingbaserede metode (IRB-
metoden), skal oplyse om de 20 største eksponeringer.
2.1.3.2. Forordningens indhold
Med CRR II præciseres beregningsmetoden for store eks-
poneringer, hvorved reglerne tilpasses Basel-standarden for
store eksponeringer fra 2014. Et instituts store eksponerin-
ger udmåles fremadrettet i forhold til et snævrere kapital-
begreb end i dag. Fremover skal instituttets eksponeringer
udmåles i forhold til kernekapitalen (egentlig kernekapital +
hybrid kernekapital), hvor store eksponeringer i dag udmå-
les i forhold til det justerede kapitalgrundlag (egentlig ker-
nekapital + hybrid kernekapital + supplerende kapital). Det
vil medføre, at flere eksponeringer klassificeres som store
eksponeringer ligesom flere eksponeringer vil overstige den
generelle grænse (på 25 pct. af kernekapitalen) for, hvor stor
en eksponering må udgøre i forhold til instituttets kapital-
grundlag. Hvis grænsen overskrides skal instituttet reducere
de konkrete eksponeringer.
Endvidere begrænses globalt systemisk vigtige institutters
(G-SIFI) eksponeringer mod hinanden, henset til at disse
institutters indbyrdes forbundenhed kan forstærke finansiel
uro under en krise. Grænsen for store eksponeringer mellem
G-SIFI’er sænkes fra den generelle grænse på 25 pct. til 15
pct.
I de gældende regler er der en række undtagelser for store
eksponeringer, der for størstedelen foreslås videreført uænd-
ret. Undtagelsesmulighederne anvendes bl.a. i forbindelse
med dansk realkredit, idet der kortvarigt er meget store eks-
poneringer i forbindelse med terminsbetalinger og i perioder
med kunders omlægning af lån.
329
2.1.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR II i kraft for
Grønland, som beskrevet i afsnit 2.1.3.2 ovenfor.
2.1.4. Reguleringsmæssig indberetning
2.1.4.1. Gældende ret
Tredje del, afsnit I, kapitel 2 i CRR, som sat i kraft
for Grønland ved lov om lov for Grønland om kapital-
krav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, dækker indberetningskrav vedrørende kapi-
talgrundlagskravene (kapital og risikoeksponeringer) samt
regnskabsoplysninger og refererer inden for forordningen
til de fælleseuropæiske indberetningsstandarder Common
Reporting (COREP), som er standarden for indberetning af
solvensopgørelse m.v., og Financial Reporting (FINREP),
som er standarden for indberetning af regnskabsoplysninger.
De øvrige indberetningskrav, der indgår i ovennævnte stan-
darder, omfatter i hovedsagen indberetninger af likviditet
(likviditetsdækningskrav og krav vedrørende stabil funding),
gearingsgrad og tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i
fast ejendom (artikel 101).
2.1.4.2. Forordningens indhold
CRR II indeholder flere ændringer rettet mod at øge propor-
tionaliteten i reglerne. Små institutters forpligtigelse til at
indberette til tilsynsmyndigheden reduceres fra mindst halv-
årligt til årligt på en række områder.
Den reducerede indberetningsforpligtelse omfatter kapital-
grundlagskrav, tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i
fast ejendom, store eksponeringer og gearingsgrad.
Små institutter defineres som institutter, der har samlede
aktiver for mindre end 1,5 mia. EUR (ca. 11,1 mia. kr.).
Endelig åbnes der op for, at tilsynsmyndigheden kan undta-
ge institutter fra at indberette et antal specifikke skemaer,
hvis data tilvejebringes ad anden vej, ligesom der er krav
om, at der ikke må anmodes om samme oplysninger to
gange.
2.1.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR II i kraft for
Grønland, som beskrevet i afsnit 2.1.4.2 ovenfor.
2.1.5. Oplysningspligt
2.1.5.1. Gældende ret
Kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal ifølge
CRR, som sat i kraft for Grønland ved lov om lov for Grøn-
land om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, offentliggøre oplysninger om
blandt andet risikostyringsmålsætninger og -politik, kapital-
grundlag, kapitalkrav, eksponeringer, aflønningspolitikker,
gearingsgrad, anvendelse af interne metoder til vurdering af
risiko, m.v.
2.1.5.2. Forordningens indhold
CRR II indarbejder øget proportionalitet i reglerne for of-
fentliggørelse, hvor der etableres tre offentliggørelsesregi-
mer afhængig af institutternes størrelse.
Alle SIFI’er, samt andre store institutter i henhold til krite-
rier fastlagt i forordningen, skal fortsat offentliggøre alle
forhold oplistet i CRR, mens de små institutter (med en ba-
lance under 1,5 mia. EUR) alene skal offentliggøre udvalgte
forhold. Institutter mellem de største og de mindste skal
offentliggøre alle forhold på årlig basis, men der er mindre
krav til den løbende offentliggørelse for disse institutter end
for de største.
Derudover indføres en række tilpasninger om offentliggørel-
se af de nye eller ændrede søjle I-krav, modpartsrisiko og
markedsrisiko. Ændringerne har til formål at bringe bestem-
melserne i overensstemmelse med internationale standarder.
Derudover lægges der op til, at institutter, som anvender
interne modelmetoder til opgørelse af deres risikovægtede
poster, også skal offentliggøre deres risikovægtede poster
under standardmetoden.
2.1.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR II i kraft for
Grønland, som beskrevet i afsnit 2.1.5.2 ovenfor.
330
2.1.6. Krav om stabil finansiering (Net Stable Funding
Ratio - NSFR)
2.1.6.1. Gældende ret
I artikel 413 sjette del, afsnit et i CRR, som sat i kraft for
Grønland ved lov om lov for Grønland om kapitalkrav og
tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, er der et krav om såkaldt stabil finansiering. Kravet
om stabil finansiering sigter til, at kreditinstitutters forpligti-
gelser finansieres med tilstrækkeligt stabil, langsigtet finan-
siering. Formålet er at forhindre, at aktiver med lange løbeti-
der i for høj grad finansieres med gæld med korte løbetider,
hvilket kan sætte kreditinstituttet i en klemme, hvis det på
grund af markedsuro har vanskeligt ved at få adgang til
kortsigtet finansiering.
2.1.6.2. Forordningens indhold
Med CRR II indføres et krav til institutternes stabile finan-
siering (Net Stable Funding Ratio, NSFR), der generelt skal
sikre, at institutternes udlån og andre aktiver i højere grad
er finansieret af finansieringskilder med tilstrækkeligt lan-
ge løbetider. Formålet er at forhindre, at udlån med lange
løbetider i for høj grad finansieres med gæld med korte
løbetider, hvilket kan sætte et kreditinstitut i en klemme,
hvis instituttet på grund af markedsuro har vanskeligt ved
at få adgang til kortsigtet finansiering, som det f.eks. var
tilfældet ved udbruddet af den seneste finansielle krise.
Kravet om stabil finansiering skal konkret sikre, at kreditin-
stitutter til enhver tid kan fortsætte deres forretningsaktivite-
ter, herunder de eksisterende udlån, mindst ét år ud i frem-
tiden uden at skulle tilføre ny finansiering. Forordningen
implementerer Basel-Komitéens standard for NSFR.
Det vil være et krav, at den såkaldt tilgængelige stabile
finansiering skal være lig med eller større end den nødven-
dige stabile finansiering.
Tilgængelig stabil finansiering (Available Stable Funding,
ASF) opgøres ud fra institutternes passivside på balan-
cen. De enkelte finansieringskilder tildeles en vægt (faktor)
efter, hvor stabile (længde af løbetider) de kan siges at
være. En finansieringskilde kan være indlån, kapital og real-
kreditobligationer (for et realkreditinstitut). Hovedreglen er,
at jo kortere restløbetid et passiv har, desto mindre stabil
finansiering vurderes passivet at bidrage med.
Nødvendig stabil finansiering (Required Stable Funding,
RSF) opgøres ud fra instituttets aktivside på balancen ud
fra en vurdering af, hvor omsættelige (likvide) de enkelte
aktiver vurderes at være. Hovedreglen er, at jo mere likvidt
et aktiv er, desto mindre stabil finansiering er instituttet nødt
til at skaffe for at finansiere det. Således tildeles f.eks. stats-
obligationer en vægt (faktor) på 0 pct. af eksponeringens
pålydende, hvilket indebærer, at sådanne aktiver ikke kræver
stabil finansiering. Tilsvarende tildeles de mest højlikvide
realkreditobligationer, som defineret i LCR forordningen, en
vægt på 7 pct. af eksponeringens pålydende. Det vil sige,
at højlikvide realkreditobligationer vil kræve mere stabil
finansiering end statsobligationer, som ikke kræver stabil
finansiering.
Beregningsmetoden indebærer i udgangspunktet, at realkre-
ditobligationer med en kortere løbetid end det lån, der finan-
sieres, ikke ville kunne betragtes som tilstrækkelig stabil
finansiering i forhold til realkreditudlån.
CRR II indeholder – i lighed med Basel-standarden – imid-
lertid en undtagelsesmulighed til NSFR-kravet for såkaldt
”indbyrdes afhængige” aktiver og passiver, der har samme
løbetid som eksempelvis danske realkreditlån og dertilhø-
rende realkreditobligationer med samme løbetid. Derudover
omfatter undtagelsesmuligheden også kortere realkreditobli-
gationer, der finansierer lån med længere løbetid, såfremt de
bl.a. er omfattet af en ikke-diskretionær forlængelsestrigger,
som det f.eks. kendes fra den danske refinansieringslov. Den
danske refinansieringslov fra 2014 indebærer tvungen løbe-
tidsforlængelse af korte realkreditobligationer, hvis en refi-
nansieringsauktion fejler, eller renten på realkreditobligatio-
ner stiger mere end 5 procentpoint mellem refinansierings-
aktionerne. Med undtagelsesmuligheden kan tilsynsmyndig-
heden give tilladelse til, at realkreditobligationer og -lån
betragtes som indbyrdes afhængige. Det vil indebære, at
realkreditobligationer og realkreditlån tildeles en vægt på 0
pct. for såvel tilgængelig stabil finansiering som krævet sta-
bil finansiering. Hermed vil realkreditudlån i udgangspunk-
tet ikke give anledning til et stabilt finansieringskrav.
CRR II tilføjer en definition af såkaldt ikke-obligatorisk
over-kollateral (OC) i relation til realkreditobligationer i for-
bindelse med NSFR. Ved ikke-obligatorisk OC forstås OC,
der ikke er stillet som følge af lovmæssige krav, ratingfor-
hold eller anden kreditforbedring.
2.1.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR II i kraft for
Grønland, som beskrevet i afsnit 2.1.6.2 ovenfor.
2.1.7. Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav
2.1.7.1. Gældende ret
Efter første del, afsnit II, kapitel 1, i CRR, som sat i kraft for
Grønland ved lov om lov for Grønland om kapitalkrav og
331
tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, skal de omfattede institutter opfylde kravene i CRR
på individuelt niveau.
Tilsynsmyndigheden har efter nogle nærmere fastsatte betin-
gelser mulighed for at give et institut dispensation fra at
opfylde kravene i CRR om kapitalgrundlag (anden del),
kapitalkrav (tredje del), store eksponeringer (fjerde del),
eksponeringer mod overført kreditrisiko (femte del) og op-
lysningspligt (ottende del) på individuelt niveau, hvis det
pågældende institut indgår i en koncern. Det er blandt andet
et krav, at dattervirksomheden og modervirksomheden skal
være meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i det samme
medlemsland og omfattet af et konsolideret tilsyn, der sikrer,
at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem modervirk-
somheden og dattervirksomheden. En lignende undtagelse
er mulig, hvis et eller flere institutter er fast tilknyttet et
centralt organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i
samme medlemsstat.
Tilsynsmyndigheden kan i enkelttilfælde og efter nogle
nærmere fastsatte betingelser tillade, at en modervirksom-
hed medtager visse dattervirksomheder i beregningen af de
nævnte krav på individuelt niveau.
Herudover er det muligt for tilsynsmyndigheden efter nogle
nærmere fastsatte betingelser helt eller delvist at undlade
at anvende CRR’s krav om likviditet (sjette del) på et insti-
tut. Det samme er gældende for så vidt angår alle eller nogle
af instituttets dattervirksomheder og i stedet føre tilsyn med
disse som likviditetsundergrupper.
2.1.7.2. Forordningens indhold
Med CRR II får tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med
institutter beliggende i flere medlemsstater, mulighed for at
undtage datterselskaber fra kapital- og likviditetskravene. I
praksis vil det være Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM),
der får mulighed for at anvende undtagelsen, da de er den
eneste myndighed, der i dag fører tilsyn med koncernfor-
bundne moder- og datterselskaber i flere medlemslande. Ju-
steringerne er således rettet mod bankunionslande (aktuelt
kun eurolande), ud fra et princip om, at SSM har den
tilstrækkelige indsigt i både datterselskaber og moderinsti-
tutter lokaliseret i forskellige medlemsstater til at anvende
undtagelsen. Undtagelsesmuligheden er betinget af, at mo-
derinstituttet stiller en delvist sikret garanti. Garantien skal
sikre, at moderinstituttet kan understøtte datterselskabet,
hvis det kommer i problemer. I dag er det kun det land, hvor
datterselskabet er etableret (værtslandet), der kan anvende
undtagelserne.
2.1.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR II i kraft for
Grønland, som beskrevet i afsnit 2.1.7.2 ovenfor.
2.1.8. Nedskrivningsrelevante passiver
2.1.8.1. Gældende ret
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndig-
heder for Grønland. Afviklingsmyndighederne har beføjel-
ser til at sætte et krav til pengeinstitutters og fondsmæg-
lerselskaber I’s nedskrivningsegnede passiver, et såkaldt
NEP-krav, i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingspla-
ner. Det følger af CCR, som sat i kraft for Grønland ved lov
om lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav
for kreditinstitutter og investeringsselskaber.
2.1.8.2. Forordningens indhold
CRR II indeholder en række ændringer af CRR som følge
af implementeringen af FSB-standarden vedr. TLAC. TLAC
er et krav om nedskrivningsegnede passiver i de globalt
systemiske vigtige kreditinstitutter (G-SIFI’er).
Ændringerne følger i vid udstrækning af forslagene til æn-
dring af BRRD indeholdt i Kommissionens forslag vedrø-
rende tabsabsorbering og rekapitalisering for kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber.
Der er følgende overordnede forskelle mellem det eksister-
ende NEP-krav i BRRD og TLAC-kravet:
TLAC-kravet sættes kun for G-SIFIer, mens NEP-kravet
sættes for alle pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
TLAC-kravet er ifølge Financial Stability Board (FSB
– finansielt forum for G-20-lande) et harmoniseret mini-
mumskrav, hvorimod NEP-kravet fastsættes af afviklings-
myndighederne ud fra en individuel vurdering af hvert insti-
tut. TLAC-kravet skal ifølge FSB indføres fra 2019 og – når
fuldt indfaset i 2022 – mindst svare til det højeste af enten
18 pct. af et instituts risikovægtede eksponeringer eller 6,75
pct. af et instituts eksponeringer.
TLAC-kravet skal hovedsagligt overholdes ved at holde
kapitalinstrumenter og gældsinstrumenter, der er efterstillet
(subordineret) simple kreditorer, hvorimod de enkelte afvik-
lingsmyndigheder i EU kan fastlægge, om de ønsker at stille
krav til de nedskrivningsegnede forpligtelser om at disse
eller dele af heraf skal være efterstillet simple kreditorer.
Den danske lov, der implementerer BRRD, er sat i kraft for
332
Grønland ved kongelig anordning om ikrafttræden af lov om
finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling
visse finansielle institutter.
Ændringerne af lov om finansiel virksomhed og lov om
restrukturering og afvikling visse finansielle institutter, som
følger af ændringen af BRRD, vil blive sat i kraft for Grøn-
land ved kongelig anordning således, at denne lov og den
kongelige anordninger træder i kraft samtidig.
2.1.8.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR II i kraft for
Grønland, som beskrevet i afsnit 2.1.8.2 ovenfor.
2.1.9. Modpartsrisiko
2.1.9.1. Gældende ret
Artiklerne i tredje del, afsnit 2, kapitel 6, i CRR, som sat
i kraft for Grønland ved lov om lov for Grønland om ka-
pitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, omhandler modpartskreditrisiko (mod-
partsrisiko). Ved beregningen af eksponeringsværdien af
derivatinstrumenter (swaps, fremtidige renteaftaler (FRA),
futures, optioner og andre kontrakter af samme art) til brug
for opgørelsen af kapitalgrundlagskravet til kreditrisiko kan
anvendes markedsværdimetoden, den oprindelige ekspone-
ringsmetode, standardmetoden eller metoden med interne
modeller.
Eksponeringsværdien for en given modpart opgøres i hen-
hold til alle metoderne som summen af eksponeringsværdi-
erne, der er beregnet for hver nettinggruppe, som er en grup-
pe transaktioner mellem et institut og en enkelt modpart,
som er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, for
hvilket netting er anerkendt i henhold til CRR, med den
pågældende modpart.
Markedsværdimetoden kan anvendes på alle derivatkontrak-
ter. Den oprindelige eksponeringsmetode kan anvendes på
rentekontrakter samt valutakontrakter og kontrakter vedrø-
rende guld, mens standardmetoden kun kan anvendes på
over-the-counter-derivater (OTC-derivater) og terminsfor-
retninger.
Metoden med interne modeller (EPE-modeller) kræver de
kompetente myndigheders tilladelse. Tilladelse kan kun gi-
ves, hvis instituttet kan godtgøre, at det opfylder kravene
til modpartsrisikostyring for så vidt angår politikker, pro-
cesser og systemer samt organisationsstrukturer, kravene
til gennemgang af modpartsrisikostyringssystemet, kravene
til brugstest og stresstest, kravene til modelleringsproces-
sens integritet, kravene til risikostyringssystemet samt vali-
deringskravene, herunder krav til »backtesting«. Hvis insti-
tuttets »backtesting« af modellen viser, at modellen ikke er
tilstrækkelig nøjagtig, annullerer de kompetente myndighe-
der tilladelsen for modellen eller pålægger passende foran-
staltninger til at sikre, at modellen straks forbedres.
2.1.9.2. Forordningens indhold
CRR II implementerer tre nye standardmetoder for opgørel-
se af kapitalkrav til modpartsrisiko på baggrund af en Basel-
standard.
Modpartsrisiko vedrører risikoen for, at modparten i en deri-
vattransaktion misligholder sine forpligtelser inden endelig
afvikling af transaktionen. Derivater er et finansielt instru-
ment, hvis værdi afhænger af værdien af et underliggende
aktiv, f.eks. en aktie eller rente. Modpartsrisiko kan såle-
des medføre et tab for kreditinstituttet og tabets størrelse
afhænger af udviklingen i værdien af det underliggende ak-
tiv. Modpartsrisikoen skal derfor opgøres og afdækkes med
kapital under kreditrisikoreglerne.
CRR II indeholder tre nye standardmetoder:
Ny standardmetode (SA-CCR), der er mere risikofølsom,
men også mere kompleks.
Simpel udgave af den nye standardmetode (simpel SA-
CCR), der kan anvendes af institutter, hvis balanceførte og
ikke-balanceførte derivatforretninger er mindre end 10 pct.
af instituttets samlede balance og 150 mio. euro.
En ny udgave af den oprindelige eksponeringsmetode, som
er tilpasset SA-CCR, men mindre kompleks end simpel SA-
CCR, og som kan anvendes af institutter, hvis balanceførte
og ikke-balanceførte derivatforretninger er mindre end 5 pct.
af instituttets samlede balance og 20 mio. euro.
De alternative metoder til SA-CCR skal ses i lyset af, at
denne metode kan være byrdefuld at implementere og an-
vende for institutter med et mindre omfang af derivatforret-
ninger. Hvis en af de to simplere metoder anvendes, vil
kapitalkravet blive opgjort mere konservativt, og dermed
højere end ved SA-CCR.
2.1.9.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
333
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR II i kraft for
Grønland, som beskrevet i afsnit 2.1.9.2 ovenfor.
2.1.10. Eksponeringer mod centrale modparter
2.1.10.1. Gældende ret
Et kreditinstitut, der er eksponeret over for en CCP, skal
beregne kapitalgrundlagskrav til dækning af denne ekspone-
ring efter bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav vedrø-
rende eksponeringer mod en central modpart. Det følger
af tredje del, afsnit 2, kapitel 6, afdeling 9, i CRR, som
sat i kraft for Grønland ved lov om lov for Grønland om
kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
For eksponeringer imod såkaldte »kvalificerede« CCP’er
(QCCP’er) kan et institut benytte en særlig gunstig be-
regningsmetode. Denne metode hviler på en opdeling af
instituttets eksponering i handelseksponering og ekspone-
ring mod bidrag til misligholdelsesfonden. Handelsekspone-
ringen er genstand for betydeligt mindre kapitalgrundlags-
krav end eksponeringen mod bidrag til misligholdelsesfon-
den. Det skyldes, at en CCP kan anvende et medlems bidrag
til misligholdelsesfonden til at dække tab på et andet med-
lem.
Er instituttet eksponeret imod en CCP, der ikke er en kvalifi-
ceret CCP, vil instituttets kapital-grundlagskrav til dækning
af handelseksponeringer mod CCP’en være genstand for de
samme krav, som gælder for eksponeringer mod modparter
i bilaterale handler og instituttets kapitalgrundlagskrav til
dækning af eksponeringer mod misligholdelsesfonden vil
være omfattet af høje krav til egne midler.
2.1.10.2. Forordningens indhold
CRR II justerer reglerne om opgørelse af kapitalkrav
for institutternes eksponering over for centrale modparter,
CCP’er. En central modpart agerer mellemled mellem par-
terne i en værdipapirhandel ved at agere modpart mod sæl-
ger og modpart mod køber. Forslaget implementerer en Ba-
sel III-standard.
2.1.10.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR II i kraft for
Grønland, som beskrevet i afsnit 2.1.10.2 ovenfor.
2.1.11. Eksponeringer mod kollektive investeringsord-
ninger
2.1.11.1. Gældende ret
Kapitalgrundlagskravene til positionsrisici i instituttets han-
delsbeholdning omfatter kapitalgrundlagskrav til både de
generelle og de specifikke risici vedrørende instituttets posi-
tioner i gælds- og aktieinstrumenter samt positioner i kollek-
tive investeringsordninger. Det følger af tredje del, afsnit IV,
kapitel 2, afdeling 6 i CRR, som sat i kraft for Grønland ved
lov om lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige
krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Generel risiko omfatter risikoen for en kursændring på in-
strumentet som følge af større bevægelser på markedet for
instrumentet, der ikke vedrører særlige forhold ved de en-
kelte instrumenter. Specifik risiko omfatter risikoen for en
kursændring af et instrument på grund af faktorer, der står i
forbindelse med udstederen af instrumentet.
Ved anvendelse af standardmetoden opgøres kapitalgrund-
lagskravene til positionsrisici på baggrund af nettopositio-
nerne.
2.1.11.2. Forordningens indhold
CRR II justerer risikovægtningen af eksponeringer (i form
af andele eller aktier) mod kollektive investeringsordninger
(CIU), på baggrund af en standard fra Basel-Komitéen. Æn-
dringerne har til formål at gøre behandlingen af disse ekspo-
neringer mere risikofølsom og internationalt konsistent.
2.1.11.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR II i kraft for
Grønland, som beskrevet i afsnit 2.1.11.2 ovenfor.
2.2. Ændringer som følge af NPE
2.2.1. Nødlidende lån
2.2.1.1. Gældende ret
Når et kreditinstituts andel af nødlidende lån vokser, bety-
der det færre indtægter og et højere ressourceforbrug for
institutterne. Det reducerer institutternes udlånskapacitet og
mindsker dermed adgangen til kapital for virksomheder og
husholdninger. Der er ikke på nuværende tidspunkt regler
for Grønland om minimumsdækning af tab (minimumskapi-
talkrav) i forbindelse med nødlidende lån.
334
2.2.1.2. Forordningens indhold
Forordningen indeholder minimumskrav, til den mængde
kapital bankerne skal sætte til side på lån ydet efter frem-
sættelse af forslaget, som bliver nødlidende (solvensmæssig
reservation). Forordningen indeholder en definition af nød-
lidende lån, og angiver strenge kriterier for, hvornår et kre-
ditinstitut kan ophøre med at behandle en eksponering som
nødlidende.
Et krav om solvensmæssig reservation fremkommer ved
at sammenholde minimumskravet med summen af bankens
nedskrivninger og andre fradrag i kapitalen, f.eks. som følge
af anvendelsen af IRB-metoden, relateret til de nødlidende
eksponeringer. Hvis minimumskravet er størst, skal banken
foretage en solvensmæssig reservation i form af fradrag i
den egentlige kernekapital (CET1). Minimumskravet funge-
rer dermed som en bagstopper.
Størrelsen af minimumskravet afhænger ifølge forslaget af
1) omfanget af bankens nødlidende lån, 2) hvor længe låne-
ne har været nødlidende, 3) om låntager har været mere
end 90 dage bagud med at betale sit lån (i restance) og 4)
omfanget af sikkerheder.
Hovedprincippet er, at jo længere tid en eksponering har
været nødlidende, jo større er risikoen for, at lånet ikke
tilbagebetales til banken, og des større er minimumskravet
til afdækning af eksponeringen.
2.2.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i NPE i kraft for Grøn-
land, som beskrevet i afsnit 2.2.1.2 ovenfor.
2.3. Ændringer som følge af CRR Covid-19-relaterede
justeringer
2.3.1. Lempelse af minimumskapitalkrav vedr. offentligt
garanterede nødlidende lån
2.3.1.1. Gældende ret
Nødlidende eksponeringer med en offentlig garanti m.v. be-
handles i dag som eksponeringer, hvor der er stillet anden
sikkerhed end fast ejendom, og hvor vægten er 0 i de første
tre år og gradvis stiger til 1 i det 8. år, med henblik på
opgørelse af minimumskapitalkravet.
2.3.1.2. Forordningens indhold
Krav til det kapitalgrundlag, som et institut mindst skal have
til at dække tab på nødlidende eksponeringer, kaldes også
for NPE-bagstopperen. NPE-bagstopperen er etableret med
en ændring af kapitalkravsforordningen i april 2019.
NPE-bagstopperen og kravet om mindstekapital indeholder
en overgangsordning, så den omfatter ikke eksponeringer
bevilget før den 26. april 2019, medmindre kreditinstitutter-
ne ændrer lånevilkår, som øger eksponeringen.
Under NPE-bagstopperen bestemmes et kapitalkrav til en
nødlidende eksponering ud fra hvor længe, eksponeringen
har været nødlidende (dvs. hvor længe udlånet har indeb-
året tab for det långivende institut), hvor stor en del af
eksponeringen, der er stillet sikkerhed for og typen af denne
sikkerhed (f.eks. fast ejendom). Dette sammenfattes i en
faktor. Når faktoren er 0, stilles der ikke et kapitalkrav under
NPE-bagstopperen. Når faktoren er 1, stilles der det fulde
minimumskrav til kapital under NPE-bagstopperen.
Vægten på nødlidende eksponeringer, der er omfattet af en
offentlig garanti, skal med CRR Covid-19-relaterede juste-
ringer i stedet være 0 indtil det 8. år. Det betyder, at der ikke
vil være en reduktion i kapitalgrundlaget i denne periode for
sådanne nødlidende eksponeringer.
2.3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR Covid-19-relate-
rede justeringer i kraft for Grønland, som beskrevet i afsnit
2.3.1.2 ovenfor.
2.3.2. Udskydelse af anvendelsesdato for tillæg til gearin-
gsgradskravet
2.3.2.1. Gældende ret
Kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal beregne
deres gearingsgrad og indberette denne til Finanstilsy-
net. Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål
divideret med instituttets samlede eksponeringsringsmål og
udtrykkes i procent. Finanstilsynet skal tage hensyn til de
indberettede oplysninger i forbindelse med sit tilsyn.
Med CRR II indføres et krav til alle institutter om, at gear-
ingsgraden skal være mindst 3 pct. (et såkaldt gearingsgrad-
krav). Gearingsgraden opgøres som forholdet mellem et kre-
ditinstituts kapitalgrundlag (den såkaldte kernekapital) og
instituttets samlede ikke-risikovægtede eksponeringer, f.eks.
udlån.
335
Med CRR II indføres derudover et krav om et tillæg til gear-
ingsgradkravet (en gearingsgradbuffer) for globalt systemisk
vigtige finansielle institutter (G-SIFI᾽er), som lægges oven
på gearingsgradkravet.
2.3.2.2. Forordningens indhold
CRR Covid-19-relaterede justeringer udskyder ikrafttrædel-
sesdatoen for gearingsgradbufferen for G-SIFI᾽er med et år,
så den først træder i kraft 1. januar 2023 i stedet for 1.
januar 2022. Det følger en anbefaling fra Basel-komitéen.
Med CRR Covid-19-relaterede justeringer vil de største in-
stitutter i EU (de institutter, der er udpeget G-SIFI᾽er) først
skulle overholde gearingsgradbufferkravet et år senere end
ellers tiltænkt. Ingen grønlandske institutter er underlagt
gearingsgradbufferen, idet ingen grønlandske kreditinstitut-
ter aktuelt er udpeget som G-SIFI᾽er.
2.3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR Covid-19-relate-
rede justeringer i kraft for Grønland, som beskrevet i afsnit
2.3.2.2 ovenfor.
2.3.3. Ændring af behandling af eksponeringer mod cen-
tralbanker i beregning af gearingsgraden
2.3.3.1. Gældende ret
Kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal beregne
deres gearingsgrad og indberette denne til Finanstilsy-
net. Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål
divideret med instituttets samlede eksponeringsringsmål og
udtrykkes i procent. Finanstilsynet skal tage hensyn til de
indberettede oplysninger i forbindelse med sit tilsyn.
I CRR II indføres sammen med gearingsgradkravet en mu-
lighed for, at tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde kan
tillade at undtage visse eksponeringer mod centralbanken,
f.eks. institutters kontante indeståender i centralbanken, fra
opgørelsen af eksponeringer (udlån mv.), når gearingsgraden
beregnes.
Undtagelsen skal gives af tilsynsmyndigheden efter høring
af centralbanken.
Formålet med undtagelsen er at understøtte pengepolitikken
ved at sikre, at eksponeringer mod centralbanker ikke bidra-
ger til at reducere institutternes gearingsgrad, så de fremstår
dårligere kapitaliserede. Eksponeringer mod centralbanker
er således ikke til hinder for, at et institut kan efterleve
gearingsgradkravet.
Når denne undtagelse bruges, skal institutternes gearin-
gsgradkrav dog (ifølge reglerne vedtaget med CRR II)
samtidig løbende justeres opad, således at forskellen mellem
et instituts gearingsgrad og gearingsgradkravet (kapitalover-
dækning) ikke ændres som følge af undtagelsen.
2.3.3.2. Forordningens indhold
CRR Covid-19-relaterede justeringer indebærer, at der ale-
ne udregnes et justeret gearingsgradkrav på det tidspunkt,
hvor myndighederne efter høring af den relevante central-
bank har erklæret, at der foreligger særlige omstændigheder,
der berettiger, at undtagelsen af institutternes eksponeringer
mod centralbanken tages i brug for at understøtte pengepo-
litikken. Der skal ikke (som ellers vedtaget med CRR II)
foretages løbende justeringer til gearingsgradkravet, uanset
at institutternes eksponeringer mod deres respektive central-
banker måtte ændre sig.
CRR Covid-19-relaterede justeringer vil muliggøre en stør-
re kapitaloverdækning for et kreditinstitut (gearingsgrad
ift. gearingsgradkrav) og derved understøtte pengepolitik-
ken, og at instituttet ikke reducerer sine udlån til virksomhe-
der og husholdninger.
2.3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der i
Grønland gælder regler svarende til reglerne i Danmark på
det finansielle område.
Det foreslås derfor at sætte reglerne i CRR Covid-19-relate-
rede justeringer i kraft for Grønland, som beskrevet i afsnit
2.3.3.2 ovenfor.
3. Konsekvenser for Rigsfællesskabet
Lovforslaget vil ensarte reglerne mellem Danmark og Grøn-
land. Ensartede regler er med til at mindske grænsehindrin-
ger inden for rigsfællesskabet. Det forventes derfor, at lov-
forslaget vil medføre positive konsekvenser for rigsfælles-
skabet.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre negative økonomiske kon-
sekvenser for Erhvervsministeriet og dets underliggende
myndigheder, idet deres tilsynsopgaver i et vist omfang
udvides og kvalificeres som følge af lovforslagets ind-
336
hold. Lovforslaget indeholder endvidere indberetningspligt
til myndighederne af yderligere data som skal håndteres.
De forventede merudgifter som følge af lovforslaget vil dog
være begrænsede. Det skyldes, at myndighedernes arbejds-
og procesgange allerede er sat op til at håndtere lovforslaget
for så vidt angår danske institutter. Med ensartede regelsæt
for Danmark og Grønland vil tilsynsmyndighederne kunne
forenkle arbejdsgange på området. Merudgifterne forventes
derfor at kunne håndteres inden for Erhvervsministeriets
og dets respektive underliggende myndigheders eksisterende
økonomiske rammer.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget vil ikke direkte påvirke private danske virk-
somheder. Lovforslaget vil dog medføre administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet i Grønland. Disse konsekvenser
vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke ville ha-
ve været kvantificeret nærmere, hvis konsekvenserne havde
ramt danske virksomheder.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører bestemmelser i Grønland, der
svarer til bestemmelserne i CRR II, NPE og CRR Covid-19-
relaterede justeringer.
Finanstilsynet påser som led i sin tilsynsvirksomhed, at de
finansielle institutter m.v. overholder den finansielle lovgiv-
ning, herunder lovgivning, der baserer sig på EU-lovgiv-
ning, sådan som denne fortolkes af EU-Domstolen.
Grønland har ikke hjemtaget tilsynet med de finansielle in-
stitutter m.v. Det betyder, at Finanstilsynet fører tilsyn med
de finansielle institutter m.v. i Grønland. Det foreliggende
lovforslag ændrer ikke herpå.
Som følge af den gældende lovs § 2 vil der kunne fastsæt-
tes regler, som sikrer, at EU-Domstolens praksis i relation
til CRR – uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og
dermed ikke er bundet af EU-Domstolens afgørelser – finder
tilsvarende anvendelse i Grønland. Sådanne domstolsafgø-
relser vil i praksis kunne have betydning for Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed med de finansielle institutter m.v. i Grøn-
land, idet Finanstilsynet vil anvende den samme tilsynsprak-
sis, der måtte følge af EU-Domstolens praksis, over for
de grønlandske institutter. Det samme vil være tilfældet i
relation til de afgørelser eller retsakter, som Kommissionen
efter CRR er bemyndiget til at vedtage, og som efter lovens
§ 3 foreslås gennemført i form af administrative forskrifter
udstedt af erhvervsministeren.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 15. decem-
ber 2022 til den 19. januar 2023 været sendt i høring hos
Formandens Departement, Departementet for Udenrigsan-
liggender, Erhverv og Handel, GrønlandsBANKEN, Bank-
Nordik, SIK, GE (Grønlands Erhverv), SISA, NUSUKA,
Avannaata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq, Kom-
mune Qeqertalik, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujal-
leq.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ja, forenkling af arbejdsgange i sta-
ten.
Ja, dog begrænsede negative kon-
sekvenser.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ja, dog begrænsede negative kon-
sekvenser.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ja, dog begrænsede negative øko-
nomiske konsekvenser. Byrdevur-
deret til under 4 mio. kr.
337
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ja, dog begrænsede negative admi-
nistrative konsekvenser. Byrdevur-
deret til under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for im-
plementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ja Nej X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 1 i lov for Grønland om kapitalkrav og
tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, at bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. bilaget til denne
lov, gælder for Grønland.
Det foreslås at nyaffatte § 1, nr. 1. så bestemmelserne i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, EU-Tidende nr. L 176, s. 1 (CRR)
gælder for Grønland.
Ved en vedtagelse af lovforslaget vil CRR fortsat være op-
trykt som bilag 1 til loven inklusive berigtigelse til CRR af
2. august 2013, EU-tidende nr. L 208, s. 68 og berigtigelse
til CRR af 30. november 2013, EU-Tidende nr. L 321, s. 6.
CRR omhandler overordnede krav for kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber om (i) opgørelse af basiskapitalen (i
CRR benævnt kapitalgrundlaget), (ii) kapitalkrav (i CRR
benævnt kapitalgrundlagskrav), (iii) store engagementer (i
CRR benævnt store eksponeringer), (iv) likviditet, (v) gea-
ring og (vi) oplysningskrav.
Ændringen er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i § 1, nr. 2, at bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 om ændring
af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearin-
gsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, mar-
kedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, ekspone-
ringer mod kollektive investeringsordninger, store ekspone-
ringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning
(EU) nr. 648/2012, EU-Tidende nr. L 150, s. 1 (CRR II)
gælder for Grønland.
Ved en vedtagelse af lovforslaget vil CRR II blive optrykt
som bilag 2 til loven inklusive berigtigelse til CRR II af 25.
februar 2021, EU-tidende nr. L 65, s. 62.
CRR II er en ændringsforordning til CRR. Formålet med
CRR II er at styrke kreditinstitutternes robusthed og øge
den finansielle stabilitet, samtidig med at de understøtter
kreditformidling, vækst og beskæftigelse.
For en gennemgang af ændringerne som følge af forordnin-
gen henvises der til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det bemærkes, at det følger af den gældende lovs § 2, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler for Grønland om an-
vendelsen af bestemmelserne i forordningen, jf. § 1, herun-
der om de ændringer af bestemmelserne, som de grønland-
ske forhold tilsiger. Det indebærer, at erhvervsministeren
kan udstede en bekendtgørelse, der indeholder ændring af
forordningerne, som de er sat i kraft for Grønland, jf. § 1,
hvis det er nødvendigt af hensyn til grønlandske forhold.
For en gennemgang af ændringerne som følge forordningen
henvises der til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
CRR II, NPE og CRR Covid-19-relaterede justeringer inde-
338
holder en del overgangsbestemmelser og ikrafttrædelsesbe-
stemmelser. Disse overgangsbestemmelser fastsætter i nogle
tilfælde, at regler indfases efter bestemt fastsatte datoer. Dis-
se datoer blev fastsat på baggrund af forordningens ikraft-
træden den 26. december 2020. Datoen for dette lovforslags
ikrafttræden bliver fastsat af ministeren. Det kan derfor bli-
ve nødvendigt at lave særlige overgangsregler, der er tilpas-
set hertil og til de grønlandske forhold. Disse overgangsreg-
ler kan udstedes af ministeren efter § 2 i den gældende lov.
Følgende artikler indeholder overgangsbestemmelserne: Ar-
tikel 3, artikel 469a, artikel 494, artikel 494a, artikel 494b,
artikel 497, stk. 1, artikel 500, stk. 1, 2. afsnit, og artikel
501b.
Det bemærkes, at det følger af den gældende lovs § 3, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler for Grønland, som
er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser
eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen eller
den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i medfør af
forordningen, jf. § 1, herunder om de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Bestemmelsen er indsat for at tilvejebringe hjemmelsgrund-
laget for erhvervsministeren til, om nødvendigt, at fastsætte
administrative forskrifter til opfyldelse af de afgørelser eller
retsakter (niveau 2-regulering), som Kommissionen måtte
vedtage med hjemmel i CRR.
Forslaget om, at CRR II, NPE og CRR Covid-19-relaterede
justeringer skal gælde for Grønland, jf. den foreslåede § 1,
nr. 2-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, medfører, at ministeren
også får hjemmel til at fastsætte regler for Grønland, som
er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser
eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen eller
EBA i medfør af CRR II, NPE og CRR Covid-19-relaterede
justeringer.
Det følger af proceduren for fastsættelsen af administrative
forskrifter, der skal gælde for Grønland, at de administrative
forskrifter vil blive sendt i høring hos de grønlandske myn-
digheder inden udstedelsen. Tilpasningen af bestemmelserne
i CRR II, NPE og CRR Covid-19-relaterede justeringer sker
dermed i samarbejde med de grønlandske myndigheder, så-
ledes at bestemmelserne i CRR II, NPE og CRR Covid-19-
relaterede justeringer vil kunne anvendes mest hensigtsmæs-
sigt i Grønland.
Den pågældende afgørelse eller retsakt vil blive optrykt som
et bilag til den administrative forskrift, der sætter afgørelsen
eller retsakten i kraft for Grønland.
Følgende bestemmelser i CRR II, NPE og CRR Covid-19-
relaterede justeringer, som indeholder bemyndigelser til
Kommissionen eller EBA til udstedelse af retsakter på CRR
II, NPE og CRR Covid-19-relaterede justeringers område:
Artikel 4, stk. 4, artikel 18, stk. 9, artikel 26, stk. 3, artikel
36, stk. 4, artikel 47c, stk. 5, artikel 72b, stk. 7, artikel 78,
stk. 5, artikel 78 a, stk. 3, artikel 80, stk. 1 og 3, artikel 104
a, stk. 1, artikel 117, stk. 2, artikel 124, stk. 4, artikel 132 a,
stk. 4, artikel 164, stk. 8, artikel 277, stk. 5, artikel 279 a,
stk. 3, artikel 325, stk. 9, artikel 325 u, stk. 5, artikel 325 w,
stk. 8, artikel 325 ap, stk. 3, artikel 325 az, stk. 8, artikel 325
az, stk. 9, artikel 325 bd, stk. 7, artikel 325 be, stk. 3, artikel
325 bf, stk. 9, artikel 325 bg, stk. 4, artikel 325 bh, stk. 3,
artikel 325 bk, stk. 3, artikel 325 bp, stk. 12, artikel 390, stk.
8, artikel 390, stk. 9, artikel 391, artikel 394, stk. 4, artikel
396, stk. 3, artikel 403, stk. 4, artikel 415, stk. 3, artikel 415,
nr. 3 a, artikel 419, stk. 5, artikel 423, stk. 3, artikel 430, stk.
7, artikel 430, stk. 9, artikel 430 b, stk. 6, artikel 432, stk. 1,
artikel 432, stk. 2, artikel 434 a, stk. 1, artikel 460, stk. 1 og
3, artikel 461 a, artikel 462 og artikel 497, stk. 3.
Det foreslås i § 1, nr. 3, at bestemmelserne i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning 2019/630/EU af 17. april
2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så
vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte
eksponeringer, EU-Tidende, nr. L 111, s. 4 (NPE) gælder for
Grønland.
Ved en vedtagelse af lovforslaget vil NPE blive optrykt som
bilag 3 til loven inklusive berigtigelse til NPE af 13. april
2020, EU-tidende nr. L 335, s. 20.
For en gennemgang af ændringerne som følge forordningen
henvises der til afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås i § 1, nr. 4, at bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning2020/873 af 24. juni 2020 om
ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876,
for så vidt angår visse justeringer som reaktion på covid-19-
pandemien, EU-tidende nr. L 204 s. 4, (CRR Covid-19-rela-
terede justeringer) gælder for Grønland, jf. bilag 3 til lovfor-
slaget.
Ved vedtagelse af lovforslaget vil CRR Covid-19-relaterede
justeringer blive optrykt som bilag 4 til loven.
Til nr. 2
Det følger af § 2 i lov for Grønland om kapitalkrav og
tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, at erhvervsministeren kan fastsætte regler for Grøn-
land om anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, jf.
§ 1, herunder om de ændringer af bestemmelserne, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Det følger af § 3, at erhvervsministeren kan fastsætte reg-
339
ler for Grønland, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af forordningen, jf. § 1,
herunder om de ændringer af afgørelser eller retsakter, som
de grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås, at i §§ 2 og 3 ændres »forordningen« til »for-
ordningerne«.
Ændringen af § 2 indebærer, at erhvervsministeren kan fast-
sætte regler for Grønland om anvendelsen af bestemmelser-
ne af alle forordningerne, som er nævnt i § 1, herunder
om de ændringer af bestemmelserne, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Det betyder, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
anvendelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rå-
des forordning 2013/575/EU af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/876/EU af
20. maj 2019 om ændring af forordning 2013/575/EU for
så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav
til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, mod-
partskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centra-
le modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsord-
ninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysnings-
krav, og forordning 2012/648/EU, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/630/EU af 17. april 2019 om æn-
dring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav
til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/873/EU
af 24. juni 2020 om ændring af forordning 2013/575/EU
og 2019/876/EU for så vidt angår visse justeringer som
reaktion på covid-19-pandemien. Dette indbefatter også de
ændringer af bestemmelserne, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Ændringen af § 3 indebærer, at erhvervsministeren kan fast-
sætte regler for Grønland, som er nødvendige for at anvende
eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages
af Europa-Kommissionen i medfør af forordningerne, som
er nævnt i § 1, herunder om de ændringer af afgørelser eller
retsakter, som de grønlandske forhold tilsiger.
Det betyder, at erhvervsministeren kan fastsætte regler, som
er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgø-
relser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissio-
nen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådes forordning
2013/575/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning 2019/876/EU af 20. maj 2019 om
ændring af forordning 2013/575/EU for så vidt angår gearin-
gsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, mar-
kedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, ekspone-
ringer mod kollektive investeringsordninger, store ekspone-
ringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning
2012/648/EU, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/630/EU af 17. april 2019 om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdæk-
ning af tab for misligholdte eksponeringer og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2020/873/EU af 24. juni 2020
om ændring af forordning 2013/575/EU og 2019/876/EU
for så vidt angår visse justeringer som reaktion på covid-19-
pandemien. Dette indbefatter også de ændringer af afgørel-
ser eller retsakter, som de grønlandske forhold tilsiger.
Til nr. 3
Lovforslagets bilag 1, som indsættes som lovens bilag 2,
indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/876 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for
så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav
til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, mod-
partskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centra-
le modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsord-
ninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysnings-
krav, og forordning (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende nr. L
150, s. 1 (CRR II) og berigtigelse til CRR II af 25. februar
2021, EU-tidende nr. L 65, s. 62.
Lovforslagets bilag 2, som indsættes som lovens bilag
3, indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/630/EU af 17. april 2019 om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdæk-
ning af tab for misligholdte eksponeringer, EU-Tidende, nr.
L 111, s. 4 (NPE) og berigtigelse til NPE af 13. april 2020,
EU-tidende nr. L 335, s. 20.
Lovforslagets bilag 3, som indsættes som lovens bi-
lag 4, indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning2020/873 af 24. juni 2020 om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876, for så vidt angår
visse justeringer som reaktion på covid-19-pandemien (CRR
Covid-19-relaterede justeringer).
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023.
340


Høringsliste
Grønlandske departementer
Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel
Formandens Departement
Organisationer
BankNordik
GrønlandsBANKEN
GE, Grønlands Erhverv
NUSUKA
SIK
SISA
Grønlandske kommuner
Avannaata Kommunia
Kommune Kujalleq
Kommuneqarfik Sermersooq
Kommune Qeqertalik
Qeqqata Kommunia
10. marts 2023
FINANSTILSYNET
Strandgade 29
1401 København K
Tlf. 33 55 82 82
CVR-nr. 10 59 81 84
finanstilsynet@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Offentligt
L 107 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


ERHVERVSMINISTEREN
12. april 2023
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering udkast til Forslag til Lov
om ændring af lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav
for kreditinstitutter og investeringsselskaber (Gennemførelse for Grøn-
land af visse ændringsforordninger til forordning (EU) nr. 575/2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber), som
fremsat for Folketinget i dag den 12. april 2023.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
L 107 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)


2. ordførernotat vedrørende forslag til lov om ændring
af lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige
krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber
1. Indledning
Hensigten med det foreliggende udkast til lov for Grønland om kapitalkrav
og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber er at
sikre, at de samme regler for de finansielle institutter vil gælde i Grønland
som i Danmark og EU. Med lovændringen styrkes kreditinstitutternes ro-
busthed og den finansielle stabilitet øges samtidig med, at reglerne under-
støtter kreditformidling, vækst og beskæftigelse.
Lovforslaget har været i offentlig høring i Grønland sammen med anord-
ning om ikrafttræden for Grønland af visse bestemmelser i forskellige love
om ændring af lov om finansiel virksomhed. Anordningen har til formål at
opdatere lov om finansiel virksomhed, som er sat i kraft for Grønland ved
anordning om lov om finansiel virksomhed nr. 838 af 14. august 2012, som
senest ændret ved anordning nr. 1096 af 29. juni 2022.
Lovforslagets har været i offentlig høring fra den 15. december 2022 til
den 19. januar 2023.
2. Bemærkninger til konkrete emner
2.1. Spørgsmål fra GrønlandsBANKEN
GrønlandsBANKEN har bedt om at få bekræftet, at forslaget forventes at
få virkning for regnskabsåret 2023, da spørgsmålet er væsentlig for ban-
kens aflæggelse af årsrapport.
Regnskabsbekendtgørelsen omhandler ikke reglerne fra lov om ændring af
lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber (CRR2). Der skal dog foretages en kapitalop-
gørelse. Kapitalopgørelsen skal indgå i halv- og helårlig rapportering.
GrønlandsBANKEN skal anvende de regler for kapitalopgørelse, der er
gældende på det tidspunkt, hvor rapporteringen skal ske.
Det er forventningen, at lov om ændring af lov for Grønland om kapital-
krav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber
og anordningen af ændringerne i lov om finansiel virksomhed for Grønland
kan træde i kraft den 1. juli 2023.
Dette vil bevirke, at regelgrundlaget for GrønlandsBANKENs rapportering
vil være det samme både for bankens halv- og helårsrapport i 2023.
3. april 2023
Offentligt
L 107 - Bilag 1
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
2/2
GrønlandsBANKEN har oplyst, at de på baggrund af ovenstående afkla-
ring ikke har bemærkninger til lovforslaget.
2.2. Bemærkning fra Departementet for Udenrigsanliggender, Er-
hverv og Handel
Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel har bemærket,
at rapporteringskravene til kreditinstitutterne vil stige som følge af CRR-
II lovforslaget, men Departementet finder det også rimeligt og antager, at
de professionelle aktører er fortrolige med håndteringen af de nye krav.
Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel finder det des-
uden positivt, hvis de finansielle institutter i Grønland med et sammenlig-
neligt lovgrundlag med EU-landene kan få nemmere adgang til kapital.
3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Formandens Departement, Departementet for Udenrigsanliggender, Er-
hverv og Handel, GrønlandsBANKEN, BankNordik, SIK, GE, Grønlands
Erhverv, SISA, NUSUKA, Avannaata Kommunia, Kommuneqarfik Ser-
mersooq, Kommune Qeqertalik, Qeqqata Kommunia, Kommune Kujal-
leq.
Lovforslaget har ikke været sendt i høring i Danmark, da lovforslaget ikke
finder anvendelse for Danmark.
4. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft be-
mærkninger med indhold
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med
indhold:
GrønlandsBANKEN
Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel