Fremsat den 12. april 2023 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 12. april 2023 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
boliger
(Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1877 af 27. september 2021, som ændret ved § 1 i lov nr.
2157 af 27. november 2021, § 2 i lov nr. 344 af 22. marts
2022, § 1 i lov nr. 888 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 890 af
21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 78, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 91 a, stk. 1 og 2« til: »§
91 a, stk. 1, 2 og 5«.
2. I § 91 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Landsbyggefonden kan i året 2023 af de midler,
der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, give
tilsagn til 350 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelse i
almene boligafdelinger med særligt behov for supplerende
midlertidig huslejehjælp. Ikke anvendte beløb i året 2023
overføres til året 2024.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
3. I § 91 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 5«.
4. I § 91 a, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 5«.
§ 2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som senest ændret ved § 1 i lov
nr. 890 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 10 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Opnår udlejer tilskud til nedsættelse af huslejen i
medfør af § 91 a, stk. 5, i lov om almene boliger m.v., skal
udlejer nedsætte lejen tilsvarende for lejerne i den afdeling,
som tilskuddet vedrører. Nedsættelsen skal ske for den peri-
ode, hvor udlejer opnår tilskud til nedsættelse af lejen. Udle-
jer skal i forbindelse med nedsættelsen af huslejen oplyse
lejerne om årsagen til nedsættelsen af lejen samt størrelse og
varighed af huslejenedsættelsen.«
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-
dende.
Lovforslag nr. L 108 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2023-2111
DH001265
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Landsbyggefondens tilskud til midlertidig huslejenedsæt-
telse
2.1. Gældende ret
2.1.1. Lov om almene boliger m.v.
2.1.2. Lov om leje af almene boliger
2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for FN´s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 10. februar 2023 indgik regeringen (Socialdemokra-
tiet, Venstre og Moderaterne) aftale med Socialistisk Folke-
parti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Fol-
keparti, Alternativet og Nye Borgerlige om inflationshjælp.
Inflationen har i løbet af efteråret 2022 været den højeste
i 40 år, og for 2022 som helhed steg forbrugerpriserne med
7,7 pct. Selvom inflationen aftog lidt i slutningen af året, så
er forventningen, at den forbliver på et forhøjet niveau et
godt stykke ind i 2023.
Den høje inflation har øget leveomkostningerne, og det
skaber blandt andet problemer i visse almene boligafdelin-
ger, hvor en stor del af lejerne har lave indkomster.
Med dette lovforslag udmøntes den del af aftalen om in-
flationshjælp, der vedrører prioritering af 350 mio. kr. fra
Landsbyggefonden til midlertidig huslejenedsættelse i visse
almene boligafdelinger.
2. Landsbyggefondens tilskud til midlertidig
huslejenedsættelse
2.1. Gældende ret
2.1.1. Lov om almene boliger m.v.
Landsbyggefonden yder i dag tilskud til huslejenedsættel-
ser i almene boligafdelinger med væsentlige problemer af
økonomisk, social eller anden karakter.
Landsbyggefondens tilskud til huslejenedsættelser er en
del af Landsbyggefondens årlige ramme til boligsociale ind-
satser på 380 mio. kr., der findes i § 91 a, stk. 1, 1. pkt., i lov
om almene boliger m.v. (almenboligloven).
Den boligsociale indsats fastlægges i en helhedsplan, jf.
almenboliglovens § 91 a, stk. 3, som udarbejdes med hen-
blik på at opnå en helhedsorienteret løsning af boligafdelin-
gens problemer. Helhedsplanen indeholder en beskrivelse af
formålet med indsatsen, herunder af de problemer indsatsen
skal løse for boligområdet og dets beboere, boligområdet
og de målgrupper i området, som indsatsen skal skabe foran-
dringer for.
Det er en forudsætning for Landsbyggefondens støtte,
at boligorganisationen efter aftale med Landsbyggefonden
finansierer indsatsen med midler fra boligorganisationens
egenkapital, jf. almenboliglovens §§ 19 og 20, i det omfang
det er økonomisk muligt og forsvarligt, jf. almenboliglovens
§ 91 a, stk. 4, 1. pkt. Landsbyggefonden kan endvidere
betinge sin støtte af, at kommunen medvirker til den bolig-
sociale indsats, jf. almenboliglovens § 91 a, stk. 4, 2. pkt.
Det følger af almenboliglovens § 91 a, stk. 2, 1. pkt., at
Landsbyggefonden af den årlige ramme på 380 mio. kr. kan
give tilsagn på op til 240 mio. kr. til tilskud til huslejened-
sættelser.
Nærmere regler om tilskud til huslejenedsættelser findes i
Landsbyggefondens regulativ om tilskud til boligsocial ind-
sats i udsatte almene boligafdelinger og vejledning om udar-
bejdelse af ansøgning i henhold til almenboliglovens § 91
a, som er udstedt i henhold til almenboliglovens § 95, stk.
1, der giver Landsbyggefondens bestyrelse bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om omfanget af og vilkårene for
ydelse af støtte i henhold til §§ 90-92, §§ 92 b og 92 c og §§
93 og 94. Reglerne godkendes af social- og boligministeren.
Ifølge regulativet meddeles evt. prækvalifikation efter en
ansøgning, som indeholder et ansøgningsskema og en kort-
fattet beskrivelse af afdelingen.
Den kortfattede beskrivelse skal indeholde overordne-
de oplysninger om afdelingens/boligområdets problemkom-
pleks, om hvilke initiativer, herunder særligt initiativer af
fysisk og økonomisk art, der ud fra en lokal vurdering bør
iværksættes for at genoprette boligområdet/afdelingen.
Landsbyggefonden foretager i forbindelse med sin be-
handling af en ansøgning en systematisk vurdering af et
evt. renoveringsbehov, afdelingens regnskab, afdelingens at-
traktionsværdi og afdelingens lokale konkurrencesituation.
Afdelinger, der vurderes at opfylde betingelserne for støt-
te, bliver i forlængelse heraf prækvalificeret til huslejestøt-
te, mens afdelinger, som ikke er omfattet, overføres til vi-
derebehandling i landsdispositionsfonden som almindelige
driftsstøttesager, inden evt. endeligt afslag meddeles.
For afdelinger der prækvalificeres, skal der udarbejdes en
helhedsplan. En helhedsplan, hvori indgår huslejestøtte, vil
ofte have sammenhæng med en boligsocial indsats. Selvom
huslejestøtten gives i forbindelse med en økonomisk og
evt. fysisk genopretning, skal helhedsplanens omdrejnings-
punkt være alle nødvendige forslag til boligsocial, økono-
misk og fysisk genopretning.
2
2.1.2. Lov om leje af almene boliger
Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler
fastsættes efter det såkaldte balanceprincip. Efter § 9, stk.
1, pkt., i lov om leje af almene boliger (almenlejeloven),
skal den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler
til enhver tid være fastsat således, at den giver afdelingen
mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der
er forbundet med driften, herunder til foreskrevne bidrag og
henlæggelser og lignende i henhold til reglerne i lov om
almene boliger m.v.
Ifølge almenlejelovens § 10, stk. 1, 1. pkt., fastsættes le-
jen årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende
år. Lejeforhøjelser, der er nødvendige til opfyldelse af kravet
i § 9, stk. 1, samt lejeforhøjelser, der er en følge af ændrin-
ger i lejefordelingen, jf. § 9, stk. 2, kan gennemføres med 3
måneders varsel, jf. almenlejelovens § 10, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af almenlejelovens § 10, stk. 5, at krav om
forhøjelse af lejen skal varsles skriftligt over for den enkelte
lejer med det i stk. 1 omtalte varsel og indeholde oplysning
om forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen og forhø-
jelsens størrelse angivet i kr. pr. måned.
2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Som følge af Aftale om finansiering af indsatser for at
forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftale om Lands-
byggefondens ramme til fysiske forandringer af de udsatte
boligområder mv. i perioden 2019-2026, jf. aftale af 8. maj
2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti, er der allerede afsat 380 mio. kr. årligt til boligsociale
indsatser i Landsbyggefonden, hvoraf op til 240 mio. kr. kan
anvendes til huslejenedsættelser.
De afsatte midler til huslejenedsættelser indgår således
som et element i en systematisk og langvarig boligsocial
indsats, som nærmere beskrives i en helhedsplan.
Den høje inflation udgør en særlig og akut risiko for,
at almene boligafdelinger udsættes for en forværring af be-
boernes økonomiske forhold, som bl.a. kan medføre flere
ophævelsesbreve og udsættelser.
Tilsvarende kan der være tale om almene boligafdelinger,
hvis beboere ikke har oplevet problemer med huslejebeta-
ling, før inflationen begyndte at stige, men som oplever
problemer af økonomisk karakter med heraf afledt risiko for
at blive nødt til at opsige lejemålet eller få det ophævet på
grund af huslejerestance.
Der er derfor et behov for at yde en ekstraordinær hjælp
til de boligafdelinger, der på grund af den høje inflations
virkning kombineret med bl.a. beboernes indkomst og hus-
lejestørrelsen, huser mange beboere der har svært ved at
betale huslejen.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at prioritere 350 mio. kr. i 2023 (PL-2023)
fra Landsbyggefonden til ekstraordinære huslejenedsættel-
ser i almene boligafdelinger med akutte problemer, som
har et særligt behov for supplerende midlertidig husleje-
hjælp. Samlet set vil forslaget sammen med den eksisteren-
de mulighed for at nedsætte husleje med op til 240 mio. kr.
årligt give mulighed for tilsagn om tilskud til huslejenedsæt-
telser i almene boligafdelinger på op til 590 mio. kr. i 2023.
Formålet er at modvirke risikoen for en stigning af udsæt-
telser i almene boligafdelinger, som har mange økonomisk
udsatte beboere. Det bemærkes i den forbindelse, at en ud-
sættelse af en almen lejer typisk vil påføre boligafdelingen
udgifter, som primært dækkes af afdelingens egne midler,
subsidiært af boligorganisationens dispositionsfond.
Målgruppen for ordningen vil være almene boligafdelin-
ger med særligt behov for supplerende midlertidig husleje-
hjælp.
Anvendelse af midlerne vil ikke kræve, at der foreligger
en helhedsplan.
Den foreslåede ordning vil fokusere på beboernes økono-
miske forhold frem for rene sociale eller byggetekniske for-
hold, f.eks. kriminalitet, hærværk eller nedslidte bygninger,
som inddrages ved identificering af almene afdelinger efter
almenboliglovens § 91 a, stk. 1, om boligsociale indsatser.
Det betyder, at kriterierne for meddelelse af tilskud efter
den foreslåede ordning ikke vil være identiske med de kri-
terier, som Landsbyggefonden anvender i forbindelse med
huslejenedsættelse efter den gældende ordning, jf. almenbo-
liglovens § 91 a, stk. 2, 1. pkt.
Det er Landsbyggefonden, der i et regulativ udstedt efter
almenboliglovens § 95, stk. 1, vil fastsætte nærmere krite-
rier. Henset til den foreslåede ordnings formål kan det for-
ventes, at kriterierne vil omfatte beboernes indkomstniveau,
huslejen størrelse, forhold relateret til ophævelser på grund
af huslejerestance og udsættelser og lignende. Det bemærkes
i den forbindelse, at det er den enkelte afdeling, der vil
modtage tilskud, som vil komme alle beboere i afdelingen til
gode i form af en lavere husleje.
Landsbyggefonden vil i øvrigt fastsatte nærmere regler
vedrørende udmøntning af midlerne, herunder tilskuddets
størrelse. Det forventes, at tilskud vil blive udbetalt i en
bestemt periode, f.eks. i op til 12 måneder.
Ansøgningsproceduren vil sammenlignet med den gæl-
dende ordning være enklere og hurtigere, hvilket skal ses
i sammenhæng med den foreslåede ordnings karakter.
Landsbyggefonden vil desuden fastsætte regler om til-
skuddets størrelse. Det forventes, at Landsbyggefonden i
den forbindelse vil søge at opnå, at tilskuddets størrelse reelt
gør en forskel for beboerne set i forhold til den høje infla-
tion, samtidig med at ordningen kommer så mange beboere
til gode som muligt.
For nærmere om den foreslåede ordning henvises til lov-
forslagets § 1, nr. 2-4, og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at der tillige i aftalen er afsat 10 mio.
kr. i 2023 til økonomisk rådgivning af udsættelsestruede
lejere. Denne ordning, som finansieres af staten, vil blive
administreret af Social- og Boligstyrelsen.
Idet lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget
for det kommende år, er det nødvendigt, med henblik på at
3
sikre opfyldelse af den foreslåede ordnings formål, at tilskud
til huslejenedsættelse får virkning på huslejen umiddelbart
efter at Landsbyggefonden har meddelt tilsagn herom. Det
vil være uhensigtsmæssigt, at det modtagne tilskud først får
virkning i forbindelse med budgetlægning for næste budget-
år.
Derfor foreslås det, at almenlejelovens regler om husleje-
fastsættelse ændres, således at det forudsættes, at udlejer
umiddelbart efter modtagelsen af tilsagn om tilskud får mu-
lighed for og pligt til at nedsætte huslejen tilsvarende for
lejerne i den afdeling, som tilskuddet vedrører, så snart til-
skuddet modtages. Udlejer skal orientere lejerne om årsagen
til nedsættelsen af lejen samt størrelse og varighed af husle-
jenedsættelsen.
3. Konsekvenser for FN´s verdensmål
Med forslaget sikres, at de mest økonomisk udsatte al-
mene lejere gennem huslejenedsættelser bliver i stand til at
afholde udgifter til deres husleje m.v., hvilket vil understøt-
te delmål nr. 11.1., som handler om, at alle sikres adgang
til egnede og sikre boliger til en overkommelig pris med
adgang til grundlæggende tjenesteydelser.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget vedrørende Landsbyggefondens midlertidige til-
skud til huslejenedsættelser medfører mindreudgifter for sta-
ten og kommunerne.
Forslaget har konsekvenser for Landsbyggefondens lands-
dispositionsfond og indebærer en forøgelse af Landsbygge-
fondens udgifter.
Landsbyggefondens merudgifter antages at udgøre i alt
350 mio. kr. i 2023.
Under de gældende forhold forventes Landsbyggefonden
frem til 2037 at have årlige underskud. Underskuddet finan-
sieres ved optagelse af statslån, som forventes at være tilba-
gebetalt i 2037. Den foreslåede forøgelse af Landsbyggefon-
dens udgifter skønnes ikke medføre ændringer heraf.
En samlet midlertidig huslejereduktion på 350 mio. kr. i
den almene boligsektor, svarende til Landsbyggefondens til-
skud, skønnes at medføre en afledt reduktion i de offentlige
udgifter til individuel boligstøtte (boligsikring og boligydel-
se) på omkring 80 mio. kr. Skønnet er forbundet med en
usikkerhed i størrelsesordenen af 10 mio. kr., hvilket skyldes
at den afledte reduktion på individuel boligstøtte afhænger
af, hvilke almene boligafdelinger der bliver omfattet af en
samlet midlertidig huslejereduktion. Af reduktionen på om-
kring 80 mio. kr. udgøres ca. 27 mio. kr. af kommunale
mindreudgifter. De offentlige mindreudgifter til individuel
boligstøtte skønnes at fordele sig med 20 mio. kr. i 2023 og
60 mio. kr. i 2024.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles
med KL.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige imple-
menteringskonsekvenser for stat og kommuner.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet
fulgt. I overensstemmelse med princip 1 om enkle og kla-
re regler anses de foreslåede regler i almenboligloven om
tilskud til midlertidig huslejenedsættelse og heraf afledte
ændring af almenlejelovens regler om huslejefastsættelse at
være enkle og klare.
I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunika-
tion forventes det, at Landsbyggefondens kommunikation
med almene boligorganisationer foregår digitalt. For så vidt
angår almene boligorganisationers kommunikation med al-
mene lejere, foregår det allerede som udgangspunkt digitalt.
Ifølge princip 3 om automatisk sagsbehandling skal ad-
ministrationen af den foreslåede ordning helt eller delvist
ske digitalt og under hensyntagen til borgernes og bolig-
organisationernes retssikkerhed. Landsbyggefonden anven-
der allerede i dag digital sagsbehandling i forbindelse
med behandling af tilskudsordninger. Dette forventes fort-
sat anvendt. Tilsvarende gælder for almene boligorganisatio-
ner. Det forventes, at Landsbyggefonden vil fastsætte objek-
tive tildelingskriterier baseret på samlede oplysninger om
afdelingens beboeres økonomiske forhold m.v. Dette vil bi-
drage til en objektiv, hurtig og effektiv sagsbehandling.
I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på
tværs ved fælles begreber er der lagt op til at anvende alle-
rede indberettede oplysninger. Derudover bruges de samme
begreber og principper, som i dag anvendes i forbindelse
med de boligsociale indsatser efter almenboliglovens § 91
a. Der findes oplysninger i eksisterende registre bl.a. hos
Danmarks Statistik.
Forslagets elementer vil ikke indebære indsamling og be-
handling af håndtering af borgernes og virksomhedernes
data i strid med princip 5 om tryg og sikker datahåndte-
ring. Indsamling af data vil ske på den enkelte afdelings
niveau.
Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om gen-
brug af offentlig infrastruktur, idet der er lagt op til, at
behandling af ansøgning vil ske inden for eksisterende IT-
løsning hos Landsbyggefonden og almene boligorganisatio-
ner. Det vurderes, at der ikke vil være behov for at etablere
nye IT-systemer.
Lovforslaget åbner ikke nye muligheder for snyd og fejl,
jf. princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl. Tilsagnsmodta-
geren vil efter tilsagnsperiodens udløb indberette det faktisk
anvendte beløb, der også vil være at finde på den enkelte
boligafdelings regnskab. Det vil således være muligt at kon-
trollere, om tilsagnet er anvendt til formålet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
4
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af
Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anven-
delse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form
af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksom-
heder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af
almindelig økonomisk interesse, jf. EU-Tidende 2012, nr. L
7, side 3.
Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet
i form af kompensation for en tjenesteydelse af almindelig
økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelses-
pligten efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses
for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.
Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer tjene-
steydelser af almindelig økonomisk interesse, er fritaget for
anmeldelsespligten uanset beløbet.
For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompen-
sationen også opfylde de udførlige betingelser, der er fastsat
i afgørelsens artikel 4, 5 og 6, som skal sikre, at leverandø-
rer ikke overkompenseres.
Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen
af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse være
overdraget den pågældende virksomhed ved en eller flere
officielle retsakter, der bl.a. skal angive arten og varigheden
af forpligtelserne til levering af tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse, kriterierne for beregning, kontrol og
revision af kompensationen og de foranstaltninger, der er
truffet for at undgå overkompensation og for at sikre tilbage-
betaling af en eventuel overkompensation.
I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må over-
stige, hvad der er nødvendigt for at dække omkostningerne
ved opfyldelsen af leverandørens forpligtelser under hensyn
til de hermed forbundne indtægter samt en rimelig forrent-
ning af den eventuelle egenkapital, der måtte være nødven-
dig for, at disse forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder
også nærmere bestemmelser om beregningen af omkostnin-
ger, indtægter og en "rimelig fortjeneste".
Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med
jævne mellemrum skal foretage kontrol for at sikre, at virk-
somheder ikke modtager kompensation, som overstiger det
beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 5 (hvis
overkompensationen kun er af begrænset omfang, kan den
fremføres til det efterfølgende år i stedet for at blive tilbage-
betalt).
Tilskud til afdelingens drift vil som udgangspunkt udgøre
kompensation for udførelsen af en offentlig serviceforplig-
telse (socialt boligbyggeri), som påhviler almene boligorga-
nisationer. Overdragelsen af ansvaret for leveringen af den-
ne service sker generelt ved lov om almene boliger m.v.
og konkret ved kommunalbestyrelsens tilsagn om støtte
efter almenboliglovens § 115. Kommunalbestyrelsen fører
desuden tilsyn med almene boligorganisationers opfyldelse
af pligten. Endelig kan kompensation ikke overgå almene
boligorganisationers udgifter forbundet med opfyldelsen af
pligten til at opføre og udleje almene boliger, idet husleje
skal fastsættes som balanceleje (non profit).
Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforsla-
gets § 1, nr. 2 og 3, er i overensstemmelse med Kommis-
sionens afgørelse.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. februar
2023 til den 17. marts 2023 været sendt i høring. Hørings-
perioden er forkortet, således at der hurtigst muligt sikres
hjemmel til udbetaling af tilskud til ekstraordinære husleje-
nedsættelser i almene boligafdelinger med akutte problemer,
som har et særligt behov for supplerende midlertidig husle-
jehjælp. Udkastet er sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzhei-
merforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-
tation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL - Dan-
marks Almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byg-
gesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for
Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner,
Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det
Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, EjendomDanmark, Erhvervsstyrel-
sen, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger
for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet,
Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut For Men-
neskerettigheder, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, Kom-
muneKredit, Kommunernes Revision - BDO, Landdistrik-
ternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorgani-
sation i Danmark, LOS, OK-Fonden, Psykiatrifonden, Rådet
for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation,
SBH, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aal-
borg Universitet), Selveje Danmark, Sind, SMVdanmark,
Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund,
SOS Racisme, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling Danmark og
Ældre Sagen.
5
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Konsekvenser for opfyldelse af
verdensmålet
Med forslaget vil sikres, at mest øko-
nomisk udsatte almene lejere gennem
huslejenedsættelser bliver i stand til at
afholde udgifter til deres husleje m.v.,
hvilket vil understøtte delmål nr. 11.1.,
som handler om, at alle sikres adgang
til egnede og sikre boliger til en over-
kommelig pris med adgang til grund-
læggende tjenesteydelser.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget vil medføre en afledt reduk-
tion i de offentlige udgifter til indivi-
duel boligstøtte (boligsikring og bolig-
ydelse) på skønsmæssigt omkring 20
mio. kr. i 2023 og 60 mio. kr. i 2024.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens afgørel-
se af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kom-
pensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget
at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, EU-Tidende 2012, nr.
L 7, side 3. Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 2
og 3, er i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse.
Er i strid med de principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-
regulering/ Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af almenboliglovens § 78, stk. 1, at Lands-
byggefondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de
almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kom-
muner og regioner i henhold til §§ 79-80 f.
Når fondens indtægter ikke kan dække fondens udgifter
efter § 91, stk. 1, 2, 4 og 5, § 91 a, stk. 1 og 2, og §§ 91
b og 92 a-92 c, kan fonden med social- og boligministerens
godkendelse optage statslån til udligning af forskellen, jf.
almenboliglovens § 78, stk. 4. Fondens lån skal afvikles hur-
tigst muligt. Statens udgifter som følge af statslån dækkes af
fonden.
Det foreslås i § 78, stk. 4, 1. pkt., at ændre § 91 a, stk. 1 og
2 til § 91 a, stk. 1, 2 og 5.
Ændringen vil medføre, at henvisningen til almenboliglo-
vens § 91 a, stk. 1 og 2, udvides med den foreslåede § 91,
stk. 5.
Hvis Landsbyggefondens indtægter ikke kan dække fon-
dens udgifter til den foreslåede ordning i lovforslagets § 1,
nr. 2, vil Landsbyggefonden således få mulighed for at opta-
ge statslån til udligning af forskellen. Dette vil forudsætte
social- og boligministerens godkendelse, hvilket er et krav,
der også gælder for andre ordninger omfattet af almenbolig-
lovens § 78, stk. 4.
Forslaget skal ses som følge af og som en nødvendig
forudsætning for gennemførelse af den foreslåede ordning i
lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 1, kan Landsbyggefon-
den i årene 2019-2026 af de midler, der er overført til lands-
dispositionsfonden, jf. § 89 i almenboligloven, inden for en
årlig ramme på 380 mio. kr. give tilsagn om tilskud til en
boligsocial indsats samt til lokal koordinering og evaluering
i områder med udsatte almene boligafdelinger, hvor der er
konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller
anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor
andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk
eller nedslidning af bygninger og friarealer.
Efter almenboliglovens § 91 a, stk. 2, kan Landsbyggefon-
den af den ramme, der er nævnt i § 91 a, stk. 1, årligt give
tilsagn på op til 240 mio. kr. årligt til tilskud til huslejened-
sættelser.
Det fremgår af almenboliglovens § 91 a, stk. 3, at det er
en forudsætning for tilskud efter stk.1 og 2, at indsatsen ind-
går i en helhedsplan med en tilknyttet finansieringsplan, der
er udarbejdet af boligorganisationen og godkendt af kommu-
nalbestyrelsen.
Det følger af den foreslåede § 91 a, stk. 5, 1. pkt., at
Landsbyggefonden i året 2023 af de midler, der er overført
til landsdispositionsfonden, jf. § 89, kan give tilsagn til 350
mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelse i almene boligafde-
linger med særligt behov for supplerende midlertidig husle-
jehjælp.
Som almene boligafdelinger med særligt behov for sup-
plerende midlertidig huslejehjælp forstås almene boligafde-
linger, hvor der er mange beboere med væsentlige økonomi-
ske problemer.
Målgruppen vil således omfatte almene boligafdelinger,
hvor beboerne på grund af den høje inflation kombineret
med deres økonomiske forhold må anses for at have behov
for et særligt midlertidig tilskud til huslejenedsættelse.
Det bemærkes, at det er Landsbyggefondens bestyrelse,
der i et regulativ, der kan udstedes i medfør af almenbolig-
lovens § 95, stk. 1, skal fastsætte nærmere administrations-
grundlag for den foreslåede ordning, herunder regler om
indgivelse af ansøgninger, kriterier, størrelse af tilskud, ud-
betaling af tilskud, bortfald, afrapportering m.v.
Det følger af den foreslåede § 91 a, stk. 5, 2. pkt., at ikke
anvendte beløb i året 2023 overføres til året 2024.
Forslaget vil få den virkning, at eventuelt uforbrugte mid-
ler kan overføres til det følgende år 2024.
Det er en forventning, at Landsbyggefonden meddeler til-
sagn på 350 mio. kr. i 2023. Der kan dog være tale om, at
Landsbyggefonden ikke har givet tilsagn på hele 350 mio.
kr. eller at tilsagnet bortfalder eller bliver frafaldt. Lands-
byggefoden vil derfor kunne anvende uforbrugte midler i
året 2024 til det samme formål.
Forslaget vil styrke ordningens fleksibilitet ved at give
mulighed for at overføre ikke anvendte beløb til året 2024.
Til nr. 3
Det fremgår af almenboliglovens § 91 a, stk. 5, 1. pkt.,
at Landsbyggefonden efter tilsvarende regler og til samme
formål som nævnt i stk. 1 og 2 kan yde støtte til almene ung-
domsboliger ejet af en selvejende institution og til almene
ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune
eller en region. 1. pkt. finder ikke anvendelse for universi-
tetsnære almene ungdomsboliger efter almenboliglovens §
115, stk. 6, jf. almenboliglovens § 91 a, stk. 5, 2. pkt.
Det foreslås i § 91 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1.
pkt., at ændre § 91 a, stk. 1 og 2 til § 91 a, stk. 1, 2 og 5.
Forslaget indebærer, at almene ungdomsboliger ejet af
en selvejende institution og almene ældreboliger ejet af en
selvejende institution, en kommune eller en region, vil blive
ligestillet med almene boliger ejet af en boligorganisation i
forhold til adgangen til at få tilskud til huslejenedsættelse
efter det foreslåede § 91 a, stk. 5.
Til nr. 4
Det fremgår af almenboliglovens § 91 a, stk. 6, 1. pkt.,
at Landsbyggefonden løbende orienterer social- og boligmi-
nisteren om fordelingen af tilsagn om tilskud efter stk. 1 og
2.
Det foreslås i § 91 a, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1.
pkt., at ændre § 91 a, stk. 1 og 2 til § 91 a, stk. 1, 2 og 5.
7
Forslaget indebærer, at Landsbyggefondens indberetnings-
pligt, som i dag gælder for fordeling af tilsagn efter almen-
boliglovens § 91 a, stk. 1 og 2, om henholdsvis tilskud til en
boligsocial indsats på 380 mio. kr. årligt i årene 2019-2026,
heraf tilskud til huslejenedsættelser på op til 240 mio. kr.
årligt, tillige vil omfatte tilsagn om tilskud til huslejenedsæt-
telser efter det foreslåede § 91 a, stk. 5.
I praksis sendes orienteringer til Social- og Boligstyrelsen
med henblik på at sikre, at den fastsatte ramme bliver over-
holdt.
Til § 2
Til nr. 1
Efter almenlejelovens § 9, stk. 1, pkt., skal den samlede
leje for en afdelings boliger og lokaler til enhver tid være
fastsat således, at den giver afdelingen mulighed for af si-
ne indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med
driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser og
lignende i henhold til reglerne i lov om almene boliger m.v.
Lejen for en afdelings boliger fastsættes efter deres ind-
byrdes brugsværdi, jf. almenlejelovens § 9, stk. 2.
Ifølge almenlejeloven § 10, stk. 1, 1. pkt., fastsættes le-
jen årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende
år. Lejeforhøjelser, der er nødvendige til opfyldelse af kravet
i § 9, stk. 1, samt lejeforhøjelser, der er en følge af ændrin-
ger i lejefordelingen, jf. § 9, stk. 2, kan gennemføres med 3
måneders varsel, jf. almenlejeloven § 10, stk. 1, 2. pkt. Hvis
huslejeforhøjelsen er sket med for kort varsel, er lejeren
først forpligtet til at betale forhøjelsen fra det tidspunkt,
hvor et tidsmæssigt korrekt afgivet varsel ville have haft
virkning, jf. almenlejeloven § 10, stk. 1, 3. pkt.
Det fremgår af almenlejelovens § 10, stk. 5, at krav om
forhøjelse af lejen skal varsles skriftligt over for den enkelte
lejer med det i stk. 1 omtalte varsel og indeholde oplysning
om forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen og forhø-
jelsens størrelse angivet i kr. pr. måned.
Det følger af det foreslåede § 10, stk. 8, 1. pkt., at opnår
udlejer tilskud til nedsættelse af huslejen i medfør af almen-
boliglovens § 91 a, stk. 5, skal udlejer nedsætte lejen tilsva-
rende for lejerne i den afdeling, som tilskuddet vedrører.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således en forplig-
telse for udlejer til at videreføre tilskuddet i form af en
huslejenedsættelse for lejerne, hvis denne opnår tilskud her-
til. Tilskuddet skal således ikke indgå som en ekstraordinær
indtægt i det løbende budgetår, som først vil få virkning i
forbindelse med budgetlægning for det næste budgetår.
Med tilsvarende menes, at den samlede lejenedsættelse for
alle lejere i afdelingen skal svare til det tilskud, som gives til
lejenedsættelse.
Det følger af det foreslåede § 10, stk. 8, 2. pkt., at nedsæt-
telsen skal ske for den periode, hvor udlejer opnår tilskud til
nedsættelse af lejen.
Når udlejer opnår tilskud i medfør af almenboliglovens §
91 a, stk. 5, vil dette tilskud angå en periode, hvori der skal
ske lejenedsættelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
udlejer forpligtes til at nedsætte lejen i samme periode, som
udlejer opnår tilskud i.
Forpligtelsen i den foreslåede bestemmelse er ikke som i
§ 10, stk. 1, fastlåst til at skulle ske en gang årligt, men skal
ske for den periode, som tilskuddet vedrører.
Dette medfører fx, at udlejer i medfør af § 10, stk. 1, kan
have fastsat lejen en gang årligt, men senere i det pågælden-
de år i medfør af den foreslåede bestemmelse kan nedsætte
lejen for en periode som følge af opnåelsen af et tilskud
hertil i medfør af almenboliglovens § 91 a, stk. 5.
Det følger af det foreslåede § 10, stk. 8, 3. pkt., at udlejer i
forbindelse med nedsættelsen af huslejen skal oplyse lejerne
om årsagen til nedsættelsen af lejen samt størrelse og varig-
hed af huslejenedsættelsen.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at udlejer, når den-
ne nedsætter lejen, vil være forpligtet til at oplyse lejerne
om årsagen til nedsættelsen af lejen. Her vil det som ud-
gangspunkt være tilstrækkeligt at oplyse, at der for afdelin-
gen er modtaget tilskud til nedsættelse af huslejen i medfør
af almenboliglovens § 91 a, stk. 5, om Landsbyggefondens
tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene bo-
ligafdelinger.
Udlejer vil tillige være forpligtet til at oplyse om størrel-
sen og varigheden af huslejenedsættelsen. Dette vil som
udgangspunkt kunne håndteres ved, at det skitseres, hvor
meget huslejen sættes ned med, hvad lejeren skal betale
efter huslejenedsættelsen, hvor længe huslejenedsættelsen
varer, og fra hvilken dato lejeren igen skal betale lejen uden
huslejenedsættelse.
Der vil ikke bestå en forpligtelse for udlejer til at varsle
lejeren igen ved ophøret af huslejenedsættelsen, og lejen
vender således tilbage til det almindelige niveau uden var-
sel.
Der kan dog efter omstændighederne bestå en forpligtelse
hertil, hvis ikke udlejer har opfyldt sin meddelelsesforplig-
telse i forbindelse med huslejenedsættelsen.
Forslaget er ikke en fravigelse af varselsforpligtelse efter
§ 10, men et supplement hertil, som angiver fremgangsmå-
den ved anvendelsen af det modtagne tilskud til midlertidig
huslejenedsættelse i medfør af det foreslåede § 91 a, stk. 5, i
almenboligloven.
Det foreslåede § 10, stk. 8, vil sikre, at tilskud, som den
pågældende boligafdeling modtager efter den foreslåede æn-
dring af almenboligloven, jf. lovforslaget § 1, nr. 2, hurtigst
muligt bliver anvendt til formålet.
Til § 3
Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende.
Dette skyldes den foreslåede ordnings formål. Ordningen
skal sikre ekstraordinære huslejenedsættelser i almene bolig-
afdelinger med akutte problemer, som har et særligt behov
8
for supplerende midlertidig huslejehjælp. Tilskuddet skal
derfor meddeles og udbetales hurtigst muligt.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi lov
om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1877 af 27. september 2021, som ændret ved § 1 i lov nr.
2157 af 27. november 2021, § 2 i lov nr. 344 af 22. marts
2022, § 1 i lov nr. 888 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 890 af
21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 78. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Når fondens indtægter ikke kan dække fondens
udgifter efter § 91, stk. 1, 2, 4 og 5, § 91 a, stk. 1 og 2,
og §§ 91 b og 92 a-92 c, kan fonden med indenrigs- og
boligministerens godkendelse optage statslån til udligning af
forskellen. Fondens lån skal afvikles hurtigst muligt. Statens
udgifter som følge af statslån dækkes af fonden.
1. I § 78, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 91 a, stk. 1 og 2« til: »§
91 a, stk. 1, 2 og 5«.
§ 91 a....
Stk. 2-4....
Stk. 5. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og
til samme formål som nævnt i stk. 1 og 2 yde støtte til
almene ungdomsboliger ejet af en selvejende institution og
til almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en
kommune eller en region. 1. pkt. finder ikke anvendelse for
universitetsnære almene ungdomsboliger efter § 115, stk. 6.
Stk. 6. Landsbyggefonden orienterer løbende indenrigs- og
boligministeren om fordelingen af tilsagn om tilskud efter
stk. 1 og 2. Landsbyggefonden sikrer herudover en løbende
erfaringsudveksling mellem de boligsociale interessenter og
koordinering af de boligsociale indsatser i udsatte almene
boligområder og sørger endvidere for, at der sker en løbende
evaluering af de gennemførte boligsociale indsatser samt
organisering og styring heraf.
2. I § 91 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Landsbyggefonden kan i året 2023 af de midler,
der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, give
tilsagn til 350 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelse i
almene boligafdelinger med særligt behov for supplerende
midlertidig huslejehjælp. Ikke anvendte beløb i året 2023
overføres til året 2024.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
3. I § 91 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 5«.
4. I § 91 a, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 5«.
§ 2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som senest ændret ved § 1 i lov
nr. 890 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
§ 10. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget
for det kommende år. Lejeforhøjelser, der er nødvendige til
opfyldelse af kravet i § 9, stk. 1, samt lejeforhøjelser, der
er en følge af ændringer i lejefordelingen, jf. § 9, stk. 2,
kan gennemføres med 3 måneders varsel. Hvis huslejeforhø-
jelsen er sket med for kort varsel, er lejeren først forpligtet
til at betale forhøjelsen fra det tidspunkt, hvor et tidsmæssigt
korrekt afgivet varsel ville have haft virkning.
Stk. 2-7. …
1. I § 10 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Opnår udlejer tilskud til nedsættelse af huslejen i
medfør af § 91 a, stk. 5, i lov om almene boliger m.v., skal
udlejer nedsætte lejen tilsvarende for lejerne i den afdeling,
som tilskuddet vedrører. Nedsættelsen skal ske for den peri-
ode, hvor udlejer opnår tilskud til nedsættelse af lejen. Udle-
jer skal i forbindelse med nedsættelsen af huslejen oplyse
lejerne om årsagen til nedsættelsen af lejen samt størrelse og
varighed af huslejenedsættelsen.«
10