Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 106 - Høringsliste og høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l106/bilag/1/2688460.pdf
Første høring 6. februar 2023 – 6. marts 2023 Offentligt L 106 - Bilag 1 Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling) Høringsliste Høringsliste til høring af udkast til lovforslag om regulering af det na- tionale standardiseringsorgan samt ændringsforslag til lov om dansk turisme. 3F – Fagligt Fælles Forbund Aarhusregionen Alexandra Instituttet Arbejdsmarkedets Feriefond Bioneer CenSec Center for Regional Turismeforskning Clean CO-industri Copenhagen Fintech Danish Life Science Cluster Danish Sound Cluster Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM) Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Rejsebureau Forening Danmarks Restauranter og Caféer Danmarks Tekniske Universitet Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) Dansk Erhverv Dansk Industri Dansk Kyst- og Naturturisme Dansk Storbyturisme Dansk Turismefremme Dansk Persontransport Danske Destinationer Danske Havne Danske Rederier Danske Regioner Destination Bornholm Destination Fyn Destination Himmerland Destination Kystlandet 6. februar 2023 2 Destination Limfjorden Destination Nord Destination Nordvestkysten Destination Sjælland Destination SydkystDanmark Destination Sønderjylland Destination Trekantsområdet Destination Vadehavskysten Destination Vesterhavet DHI Digital Lead Energy Cluster Denmark Feriehusudlejernes Brancheforening FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation Fonden Dansk Standard Food & Bio Cluster Denmark Forbrugerrådet Tænk FORCE Technology Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark Friluftsrådet God Adgang HK – Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund HORESTA Ingeniørforeningen IDA Kommunernes Landsforening Københavns Lufthavne Landbrug & Fødevarer Landdistrikternes Fællesråd Lifestyle & Design Cluster MADE MeetDenmark Odense Robotics Organisationen Danske Museer Rigsrevisionen Sammenslutningen af Danske Småøer SAS SMV Danmark SportEventDenmark Standardiseringspolitisk Forum State of Green Sund & Bælt Tekniq Teknologisk Institut 3 Turisterhvervets Samarbejdsforum Vision Denmark VisitDenmark VisitFjordlandet VisitHerning VisitLolland-Falster VisitNordsjællandWe Build Denmark Wonderful Copenhagen Ministerier Beskæftigelsesministeriet Børne- og Undervisningsministeriet Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet Finansministeriet Forsvarsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Justitsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Klima, Energi- og Forsyningsministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Skatteministeriet Social- og Boligministeriet Transportministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet Udenrigsministeriet Udlændinge- og Integrationsministeriet Ældreministeriet Økonomiministeriet Indholdsfortegnelse CO-industri ................................................................................................................................2 DRC-Danmarks Restauranter og Caféer ................................................................................4 Dansk Erhverv ...........................................................................................................................5 Dansk Industri...........................................................................................................................9 Dansk Metal............................................................................................................................11 Fonden Dansk Standard .......................................................................................................... 12 Forbrugerrådet TÆNK ............................................................................................................ 14 GTS........................................................................................................................................... 16 Horesta..................................................................................................................................... 19 IDA...........................................................................................................................................20 Tekniq Arbejdsgiverne............................................................................................................. 21 VisitAarhus ..............................................................................................................................24 Fra: Keld Høgh Til: Tatiana Juel Cc: Kanval Sheikh Emne: SV: Høring med frist 6. marts - Lovforslag vedr. hhv. regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board Dato: 6. marts 2023 10:08:32 Vedhæftede filer: image001.png CO-industri har følgende bemærkninger vedr. høring om forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme (Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board): Det fremgår af lovforslaget, at ét medlem af bestyrelsen for DS udpeges efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstilling fra Dansk Erhverv og ét medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk. Fagbevægelsen gives hermed efter forslaget ikke indstillingsret. Der savnes en begrundelse herfor, herunder hvorfor fagbevægelsen ikke skulle kunne opfylde betingelsen som fremgår § 21 b, stk. 3: ”Bestyrelsen skal sammensættes således, at den har et væsentligt og relevant erfaringsgrundlag og kendskab til bl.a. erhvervsforhold og standardisering. De udpegede medlemmer skal være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse. De udpegede medlemmer bør have kendskab til erhvervslivets vilkår. Det er derudover en fordel, hvis de udpegede medlemmer også har kendskab til erhvervslivets anvendelse af standarder”. Samt af punkt 3.1.3: ”Udpegede medlemmer sidder i bestyrelsen i deres personlige egenskab og ikke som repræsentanter for deres respektive organisation. Den styrkede styring opnås dermed i kraft af deres erhvervserfaring og kompetencer.” CO-industri foreslår, at fagbevægelsen i praksis ved CO-industri sikres mulighed for at indstille et medlem af bestyrelsen i lighed med DI og Dansk Erhverv fx ved at udvide bestyrelsen med et medlem. Fagbevægelsen har med de nugældende regler mulighed for at indstille 2 medlemmer af bestyrelsen gennem deltagelsen i Standardiserings Politisk Forum. Denne mulighed fjernes med lovforslaget. CO-industri foreslår, at det kommer til at fremgå, at interessentforummet Standardiserings Politisk Forum (SPF) videreføres med samme organisationer og myndigheder. SPF drøfter typisk emner som ikke nødvendigvis drøftes i bestyrelsen. CO-industri står gerne til rådighed for en uddybning. Med venlig hilsen Keld Høgh CO-industri Molestien 7, 3. 2450 København SV Telefon dir.: +45 33 63 80 27 Telefon: +45 33 63 80 00 kh@co-industri.dk Fra: Martin Gyldstrand Til: esbmog@em.dk Cc: TatJue@erst.dk Emne: SV: Høring med frist 6. marts - Lovforslag vedr. hhv. udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board og regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark Dato: 6. marts 2023 14:27:29 Vedhæftede filer: DRCTH-250_a05b0dc2-5aad-424e-8ec4-bdf37f5bee6d.png facebook_62e034c1-ed93-488e-9a7d-24777a84fe0e.png instagram_29e06b47-4993-4201-abe9-5c6342271fad.png linkedin_13576fb9-2205-49a5-8309-4471ad479d97.png Kære Esben Danmarks Restauranter og Caféer har følgende høringssvar til ændring af lov om dansk turisme: ”Hos Danmarks Restauranter og Caféer ønsker vi at bidrage til den danske turismeindsats i de kommende år. Som brancheforening for ca. 1.500 medlemsvirksomheder vil vi sætte en ambitiøs retning for en miljømæssig, økonomisk og socialt bæredygtig vækst i alle vores medlemsvirksomheder og dermed understøtte den nuværende Nationale Strategi for bæredygtig turisme. Som organisation - og Global Compact virksomhed - arbejder vi seriøst for at fremme bæredygtig drift i branchen herunder også bæredygtig turisme. Vores medlemsvirksomheder spiller en væsentlig og voksende rolle i at tiltrække fremtidens turister og er en motor for bæredygtig omstilling af hele turismeerhvervet. Vi vil bl.a. medvirke til at formidle og forankre de nationale ambitioner lokalt i kommunerne. På den baggrund opfordrer vi til, at Danmarks Restauranter og Caféer bliver skrevet ind i loven med 1 medlem til Dansk Turismes Advisory Board.” DE BEDSTE HILSNER MARTIN GYLDSTRAND CHEF FOR TURISME OG OPLEVELSE T. +45 33 25 10 11 | D. +45 88 93 94 12 | M. +45 21 99 03 64 DRONNINGENS TVÆRGADE 8A, 1302 KØBENHAVN K MAG@THEHOST.DK | THEHOST.DK FØLG OS PÅ Erhvervsstyrelsen Kanval Sheikh KanShe@erst.dk Tatiana Juel TatJue@erst.dk Den 6. marts 2023 Udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme Indledning Dansk Erhverv skal herved fremkomme med vores bemærkninger til udkastet til forslag til lov om æn- dring af lov om erhvervsfremme (der afgives særskilt høringssvar for så vidt angår ændring af lov om dansk turisme). Indledningsvis bemærker Dansk Erhverv, at vi hilser udkastet til lovforslag velkommen, idet vi støtter initiativet om at skabe mere klare rammer for styringen af den danske standardiseringsorganisations virke. Dansk Erhverv mener, at det er vigtigt både for den danske standardiseringsorganisations legitimitet, og for de danske virksomheder og forbrugere, at der skabes yderligere klarhed over rammerne for ar- bejdet med udviklingen og udbredelsen af standarder. Den rigtige rammesætning skaber en tryghed for, at standardiseringsarbejdet i Danmark sker på en måde, der i videst muligt omfang afspejler bru- gernes interesser og dermed også mest effektivt understøtter brugernes arbejde med at leve op til gæl- dende regulering. Standardiseringsorganisationens økonomi Dansk Erhverv har noteret sig udkastet til lovforslagets bestemmelser om rammerne for økonomien hos den danske standardiseringsorganisation og tilsynet med overholdensen af rammerne. Dansk Er- hverv støtter op om de foreslåede bestemmelser og de forudsætninger, der er angivet i forslagets be- mærkninger. Bestyrelsens sammensætning og forslag om etablering af et advisory board/interes- sentforum Dansk Erhverv støtter den nye model for udpegning af bestyrelsen i den danske standardiseringsorga- nisation, og finder umiddelbart, at de kriterier for udpegning, der fremgår af den foreslåede § 21 b, stk. 3, er passende, idet det dog bliver interessant at se, hvordan kriterierne bliver anvendt i praksis. Dansk Erhverv har endvidere noteret, at det specifikt fremgår af udkastets §21 b, stk. 4, at genudpeg- ning sker efter samme procedure som ved de oprindelige udpegninger. For at sikre, at bestyrelsen bliver i stand til at udføre sine opgaver tilfredsstillende, herunder på bag- grund af praktisk kendskab til erhvervslivets anvendelse af standarder, anbefaler Dansk Erhverv, at der nedsættes et advisory board eller et interessentforum, der har mulighed for at komme med input til bestyrelsens arbejde. I dette forum kan organisationer – både med og uden udpegningsret til bestyrelsen – indsætte repræ- sentanter, der arbejder mere konkret eller generelt med standarder eller som har tættere kontakt til brugerne af standarder. Det vil også være en klar fordel, at de relevante myndigheder får plads i dette advisory board/interessentforum og får mulighed for at indsætte medarbejdere, der ikke nødvendigvis har ledelsesansvar, men som arbejder med standardiseringsområdet. Hjemlen til at nedsætte dette organ, bør indsættes i nærværende lovforslag. Hvis der i høringen viser sig opbakning til den nye udpegningsmodel for bestyrelsen, mener Dansk Er- hverv også, at man bør afsøge mulighederne for at skifte bestyrelsen hurtigere ud, end der er lagt op til i lovforslaget, således at der allerede i løbet af 2024 etableres en bestyrelse, hvor alle medlemmer er udpeget efter den nye model. Nogle af de nuværende bestyrelsesmedlemmer er netop udpeget, og der kan derfor gå lang tid, før de udskiftes. På den baggrund kan man frygte, at det bliver svært at operere for en bestyrelse, hvis nogle medlemmer er udpeget på andre forudsætninger end andre, herunder hvis der i længere tid vil være medlemmer af bestyrelsen, som ikke opfylder kriterierne i § 21b, stk. 3. Standardiseringsorganisationen som en public service-organisation Det er vigtigt for Dansk Erhverv, at den nye lovgivning kommer til at afspejle det forhold, at standar- der har en enorm betydning for den praktiske anvendelse af lovgivning, der stiller krav til indretning af virksomheders produkter, services og tjenester – både på nationalt, europæisk og globalt niveau. Stan- darder udfylder ofte lovgivningen på en måde, der reelt gør det umuligt for virksomheder at overholde lovgivningen uden også at kende til og overholde standarder. På denne baggrund mener Dansk Erhverv, at man bør overveje, om lovgivningen i yderligere grad skal beskrive de opgaver, som standardiseringsorganisationen som minimum skal varetage for at være na- tionalt udpeget, således at dette ikke alene beskrives i en årlig mål- og resultatkontrakt, som i praksis ikke er bredt tilgængelig eller genstand for bredere politisk drøftelse. I den forbindelse kan det overvejes, om der skal knyttes mere faste pligter som skal ydes vederlagsfrit ud fra en betragtning om, at der bør ske en vis modydelse til det privilegium, det må ases for at være at have monopol på standardiseringsvirksomhed i Danmark. Det kunne f.eks. være oplysningsaktiviteter i relation til standarder eller kommende nye reguleringsområder af betydning for standarder. Dette ses at kunne gennemføres uden at komme i konflikt med de enkelte artikler i forordning 1025/2012, som skaber pligter for de nationale standardiseringsorganisationer. Et særligt område af standardiseringsorganisationens arbejdsområde er de harmoniserede EU-stan- darder, der udvikles på mandat fra EU-Kommissionen. På dette område skabes der formodning for overholdelsen af lovgivningen, hvis man lever op til den harmoniserede standard, som lovgivningen henviser til. De håndhævende myndigheder i de enkelte medlemsstater udfører derfor også deres kontrolopgaver med direkte henvisning til de enkelte standarder. Det er de nationalt udpegede standardiseringsorga- nisationer, jf. forordning 1025/2012, der har retten og adgangen til at repræsentere deres medlemsstat i forbindelse med udarbejdelsen og forhandlingen af de enkelte harmoniserede standarder. Det er i Danmark også denne standardiseringsorganisation, der har eneretten på det danske område til at sælge og gøre disse harmoniserede standarder tilgængelige for, når standarden er udviklet og vedta- get. Når modellen reelt er baseret på et monopol, er det afgørende vigtigt, at standardiseringsorganisatio- nens arbejde tager udgangspunkt i, at man varetager en form for public service opgave. Dansk Erhverv savner på den baggrund en nærmere beskrivelse af disse public service opgaver i udka- stet til lovforslag. Dansk Erhverv er opmærksom på, at loven ikke har til hensigt direkte at detailregu- lere standardiseringsorganisationens arbejde med skabelsen og tilgængeliggørelsen af standarder. Ikke desto mindre er der lagt op til, at loven skal være en sikkerhed for, at standardiseringsorganet styres og drives med fokus på erhvervslivet og det omgivende samfunds interesser og opererer så omkostnings- effektivt som muligt. På den baggrund mener Dansk Erhverv, at en beskrivelse af dette forhold er nødvendig, og vil bidrage til at sætte en mere klar ramme for fortolkningen af lovens bestemmelser fremover, herunder ved for- handlingen af den årlige mål- og resultatkontrakt. Dansk Erhverv så på baggrund af standardiseringsorganisationens public service rolle også gerne, at der i loven blev givet bemyndigelse til, at erhvervsministeren efter grundig inddragelse af den natio- nale standardiseringsorganisation og danske brugere af standarder, kunne fastsætte nærmere regler for standardiseringsorganisationens specifikke arbejde med de harmoniserede standarder samt pris- sætningen for deltagelsen i udviklingsarbejdet for eksterne brugere og det efterfølgende salg af danske udgaver af standarder. I dag er det uforholdsmæssigt dyrt for danske virksomheder at deltage i arbejdet med udvikling af standarder og tillige meget omkostningstungt at indkøbe de standarder, som er nødvendige og en for- udsætning for at kunne overholde europæisk lovgivning. Om de harmoniserede standarder skriver Dansk Standard, bl.a. følgende på deres hjemmeside, som synes at underbygge behovet for en særlig stillingtagen til præmisserne for brugernes adgang til de harmoniserede standarder: ”Harmoniserede standarder beskriver detaljeret, hvordan direktivets overordnede krav kan opfyl- des. De gælder i alle EU-lande og afløser eventuelle nationale standarder. Forskellen på europæiske standarder og harmoniserede europæiske standarder er, at de harmoniserede standarder er bestilt af EU-Kommissionen. De europæiske harmoniserede standarder relaterer sig direkte til direktiverne og er med til at sikre produkternes frie bevægelighed. Ved at følge standarderne er producenterne sikre på, at de opfylder de tilsvarende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i direktiverne”1 ---00O00--- Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående eller besvarelse af spørgsmål, som Erhvervsstyrelsen måtte have i anledning af vores høringssvar. Med venlig hilsen, Betina Schiønning Chefkonsulent Kanval Sheikh KanShe@erst.dk Tatiana Juel TatJue@erst.dk Fremsendes via mail DI’s høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om turisme DI takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte lovændring. Dette hørings- svar vedrører kun lovforslagets første bestemmelser vedr. det nationale standardiserings- organ. Der vil blive indsendt særskilt høringssvar for de dele, der vedrører turisme. DI har forståelse for ministerens ønske om at få udvidet sine beføjelser når det gælder indhentning af information vedr. det nationale standardiseringsorgans økonomi, og bedre kontrol med hvordan det nationale standardiseringsorgan fungerer. Det er vigtigt, at man kan have tillid til, at det drives professionelt og på økonomisk forsvarlig vis. Samtidig stiller DI spørgsmålstegn ved i hvilken udstrækning, at det er nødvendigt, at mi- nisteren får udpegningsret på baggrund af indstilling fra andre interessenter. Det er ikke tilfældet i DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond), hvor udpegningen fra andre inte- ressenter sker direkte til bestyrelsen. Den Danske Akkrediteringsfond har som det natio- nale standardiseringsorgan monopol på de ydelser, de udfører nationalt. Når det er sagt, er det vigtigt, at det nationale standardiseringsorgan ikke har indflydelse på andre med- lemmer af bestyrelsen, end det de selv har indstillingsret til, ligesom det er vigtigt, at gen- indstilling sker ved inddragelse af den relevante interessent. DI bemærker desuden, at uafhængigheden for det bestyrelsesmedlem, der er indstillet af det nationale standardise- ringsorgan, ikke kun bør gælde tidligere ansatte, men også nuværende ansatte, og at even- tuel deltagelse i standardisering ikke bør udgøre et problem, men anses som positivt ved en evt. indstilling. DI finder, at det er af afgørende betydning, at værne om det etablerede standardiserings- systems uafhængighed af politiske interesser og styring. Vi har tidligere rejst bekymring herom i forbindelse med den europæiske standardiseringsstrategi, hvor EU- Kommissionen får stadig større indflydelse på udviklingen af standarder, og det er et for- hold vores medlemmer til stadighed vender tilbage til. DI bemærker, at lovbemærknin- gerne angiver, at det ikke er intentionen med lovændringen, men vi så gerne, at det blev endnu tydeligere f.eks. i forhold til mulighederne for tilsyn og granskning og forholdet til organisationens oprindelige formål, herunder anvendelse af evt. egenkapital. Det er nød- vendigt, at lovforslaget sikrer, at strukturen ikke kommer til at betyde politisk styring af det tekniske arbejde i det nationale standardiseringsorgan. *SAG* Samtidigt bliver det vigtigt, at bestyrelsen i det nationale standardiseringsorgan har for- ståelse for, hvordan den nye geopolitiske situation og EU’s standardiseringsstrategi sætter det eksisterende standardiseringssystem under pres, samt fokus på, at standardisering fortsat skal være en markedsdrevet proces, hvor industriens store indsats og interesser skal anerkendes og forsvares. Dette har ikke altid været tilfældet. Set i lyset af, at virksom- hederne betaler langt størsteparten af omkostningerne forbundet ved udvikling af stan- darder, og det udgør en væsentlig investering for dansk erhvervsliv, er det bydende nød- vendigt, at medlemmerne af bestyrelsen har en god indsigt i erhvervslivets behov og ud- vikling. DI finder desuden, at det er vigtigt, at alle interessenter med interesse i standardisering sikres en mulighed for at være i dialog med det nationale standardiseringsorgans direk- tion og bestyrelse. Vi foreslår derfor, at loven giver mulighed for, at der etableres et inte- ressentforum under det nationale standardiseringsorgan med det formål at rådgive hhv. direktion og bestyrelse om emner af standardiseringspolitisk betydning, og at der tages initiativ til, at der udarbejdes en bekendtgørelse, der fastsætter rammerne herfor. Det ek- sisterende Standardiseringspolitisk Forum (SPF) under Dansk Standard kunne med for- del tjene som model herfor. Den løbende dialog i SPF er en vigtig kanal for gensidig ud- veksling af synspunkter om standardiseringspolitiske emner med Dansk Standards direk- tion og bestyrelse. Det giver desuden mulighed for dialog på tværs af interessenter, her- under med de relevante myndigheder, til gavn for alle parter. Indsigt i synspunkter fra alle interessenter, herunder bilag 3 organisationerne under standardiseringsforordningen, er nødvendig for at være et velfungerende nationalt standardiseringsorgan. DI finder, at der er stor opbakning i vores medlemskreds til, at Dansk Standard også frem- adrettet skal være det nationale standardiseringsorgan. Det gode samarbejde mellem fon- den, interessenterne og myndighederne har bidraget til, at Danmark har fået større ind- flydelse internationalt end vores størrelse som land tilskriver. Ifald fonden genudpeges som nationalt standardiseringsorgan, forudser DI et behov for at finde den rette balance mellem kontinuitet i bestyrelsens sammensætning og den nødvendige sammensætning, som de nye forhold tilskriver jf. ovenstående om bestyrelsens sammensætning. DI ser frem til at indgå i en fortsat dialog om ændring af lov om erhvervsfremme af betyd- ning for det nationale standardiseringsorganisation. Med venlig hilsen Mette Peetz-Schou HØRINGSSVAR Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Att.: Kanval Sheikh, kanshe@erst.dk og Tatiana Juel, Tatjue@erst.dk Formandssekretariatet Emil Drevsfeldt Nielsen Erhvervspolitisk chef Telefon +45 2229 3521 emni@danskmetal.dk danskmetal.dk 6. marts 2023 Høringssvar til Forslag til lov om ændring af erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme (Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board. Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til Erhvervsstyrelsen til Forslag til lov om ændring af erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme (Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board. Dansk Metal noterer sig, at det af lovforslaget fremgår, at ét medlem af bestyrelsen for Dansk Standard udpeges efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstilling fra Dansk Erhverv og ét medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk. Dermed gives der ikke indstillingsret til en organisation, der repræsenterer danske lønmodtagere. Det undres, at der gives indstillingsret til to arbejdsgiverorganisationer og en til Forbrugerrådet Tænk, hvormed ingen lønmodtagere vil være repræsenteret. Dette stiller vi os i Dansk Metal uforstående overfor. Dansk Metal opfordrer ministeriet og styrelsen til at genbesøge bestyrelsessammensætningen, så Dansk Standards bestyrelse også i fremtiden vil have blik for lønmodtagerne. Vi foreslår, at indstillingsretten for lønmodtagere skal gives til CO-industri. Hvorfor det kræver, at bestyrelsen i Dansk Standard udvides med ét medlem. Med lovforslaget foreslås det også, at lønmodtagerne ikke længere, gennem deltagelsen i Standardiseringspolitisk Forum, kan indstille to medlemmer af bestyrelsen. Dansk Metal foreslår, at det af lovforslaget bør fremgå, at interessentforummet Standardiseringspolitisk Forum (SPF) videreføres med samme organisationer og myndigheder som i dag. Standardiseringspolitisk Forum drøfter typisk aktuelle emner, som ikke drøftes i bestyrelsen. Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står vi til rådighed. Med venlig hilsen Emil Drevsfeldt Nielsen Erhvervspolitisk chef Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Kanval Sheikh KanShe@erst.dk Tatiana Juel TatJue@erst.dk Dato: 2023-02-27 Ref.: RNY Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme Dansk Standard takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme (Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board). Den internationale verdensorden forandres – geopolitisk, økonomisk og forsvarspolitisk. Det giver større usikkerhed både i forhold til forsyningskæder og afsætningsmarkeder og en tiltagende rivalisering mellem særligt USA og Kina. Det medfører en øget regionalisering mellem USA, Kina og Europa med større lukkethed og flere globale handelsrestriktioner. Der er derfor brug for et stærkere Europa med en engageret dansk stemme i et stærkt og forpligtende europæisk samarbejde. Et handlekraftigt EU, der i endnu højere grad bruger sine økonomiske muskler til at præge udviklingen og forsvare europæiske interesser og værdier. Det kræver en robust handels- og industripolitik. Europæiske og internationale standarder er en stærk katalysator for vækst og velstand i Europa. I en analyse fra Kommissionen fremgår det, at en stigning på ét procentpoint i beholdningen af europæiske standarder er forbundet med en stigning i EU- og EFTA-bruttoværditilvæksten på 8,4 mia. euro i det følgende år. Samtidig viser undersøgelser, at der er en positiv sammenhæng mellem virksomheders anvendelse af europæiske og internationale standarder og virksomhedernes produktivitet, eksport og værditilvækst. Set i sammenhæng med de geopolitiske ændringer, er standarder og danske virksomheders engagement i standardisering derfor vigtigere end nogensinde. Standardiseringsforordningen 1025/2012 fastlægger detaljeret medlemsstaternes forpligtelser, herunder samarbejdet mellem medlemsstaterne, Kommissionen og europæiske og nationale standardiseringsorganisationer. Hvert medlemsland skal sikre tilstedeværelsen af en national standardiseringsorganisation, ligesom der er fastsat en række krav til standardiseringsindsatsen på nationalt niveau. Dansk Standard er Danmarks nationale standardiseringsorganisation og sikrer, at standardiseringsindsatsen i Danmark lever op til EU-forpligtelserne og at standardiseringsarbejdet kendetegnes ved gennemsigtighed, åbenhed, konsensus, effektivitet og uafhængighed i forhold til særlige interesser. Formålet med lovforslaget er at sikre, at det nationale standardiseringsorgan også i fremtiden styres kvalificeret med dansk erhvervsliv og samfundets interesser for øje, og at fokus på en omkostningsbevidst drift af standardiseringsarbejdet fastholdes. I lovforslaget lægges der op til at stille krav om kompetencer og relevant erfaring til bestyrelsen for den organisation, der varetager opgaven som nationalt standardiseringsorgan. Videre bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler for tilsynet med organisationen vedrørende regnskab og revision, sparsommelighed mv. Dansk Standard har følgende bemærkninger: • Dansk Standard er naturligvis enig i, at det er vigtigt, at den nationale standardiseringsorganisation fortsat styres kvalificeret med erhvervslivet og samfundets interesser for øje, og opereres omkostningsbevidst og til gavn for dansk erhvervsliv. Dansk Standard anerkender de uretmæssige forhold vedrørende den tidligere direktør. I forbindelse med afskedigelsen af den tidligere direktør og afsked med det tidligere formandskab i bestyrelsen, har det nye formandskab og bestyrelse implementeret en lang række tiltag for at sikre, at en lignende situation ikke vil kunne ske igen. • I lovforslaget lægges der op til, at der stilles krav om kompetencer og relevant erfaring til bestyrelsen. Dansk Standard bemærker, at det er vigtigt, at der, i forbindelse med erhvervsministerens løbende udpegning af bestyrelsesmedlemmer, fortsat er fokus på, at bestyrelsen som en samlet enhed har de nødvendige kompetencer. Forud for udpegningerne kan der således med fordel udarbejdes kompetenceprofiler, der kan anvendes som grundlag for såvel indstillinger som udpegninger. • Dansk Standard har et godt og tæt samarbejde med Erhvervsministeriet. Og Dansk Standard stiller sig til rådighed i forbindelse med udformningen af de nærmere regler for tilsynet med den nationale standardiseringsorganisation vedrørende regnskab, revision, sparsommelighed, omfanget af fællesomkostninger mv. Dansk Standard ser frem til dialog om et effektivt tilsyn og en fortsat udvikling af den nationale standardiseringsorganisation i takt med den digitale omstilling og dansk erhvervsliv og det øvrige samfunds interesser. Dansk Standard vurderer samlet set, at lovforslaget giver et tydeligere mandat til Dansk Standards varetagelse af opgaven som Danmarks nationale standardiseringsorganisation. Med venlig hilsen Fonden Dansk Standard Jens Heiede CEO Fra: Helen Amundsen Til: kanshe@erst.dk; tatjue@erst.dk Cc: Pia Saxild; Mads Reinholdt; Karin Breck Emne: SV: Høring med frist 6. marts - Lovforslag vedr. hhv. regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board Dato: 6. marts 2023 20:57:26 Forbrugerrådet Tænk har modtaget Erhvervsministeriets brev af 6. februar 2023 vedr. Høringsbrev vedr. forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme (Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board) og har følgende bemærkninger, der kun relaterer sig til regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark. Forbrugerrådet Tænk kan støtte ministerens ønske om at regulere det nationale standardiseringsorgan ved en ændring til lov om erhvervsfremme, der skal sikre, at organet styres kvalificeret med erhvervslivets og samfundets interesser i fokus. Det nationale standardiseringsorgan har monopol på sin rolle i Danmark, hvilket betyder, at der skal være tillid til og dermed også ekstra fokus på, at organet styres kvalificeret. Vi støtter derfor også, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilsynet med organisationen fx vedrørende regnskab, revision, sparsommelighed og lønniveauer. Forbrugerrådet Tænk kan ligeledes støtte, at der lægges op til en ny bestyrelsessammensætning og ikke mindst, at der stilles krav om relevante kompetencer og relevant erfaring til bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan. I forhold til kompetencer er der i stk. 3 lagt op til, at medlemmet bør have kendskab til erhvervslivets vilkår, hvilket naturligvis er vigtigt. Vi finder det dog også vigtigt, at der er kendskab til samfundets brug af standarder, da standarder ikke kun har betydning for erhvervslivet men også for civilsamfundet det være sig fx forbrugerne og arbejdstagerne. Vi har også noteret os i forhold til § 21b, at i forbindelse med genudpegning af bestyrelsesmedlemmer skal dette ske i henhold til stk. 2. Det læser vi som, at organisationen, der indstiller, vil skulle konsulteres inden en genudpegning, hvilket vi helt klart støtter op om. Der lægges i lovforslaget op til, at den nuværende bestyrelse løbende skiftes ud efterhånden som deres udpegningsperiode udløber. Vi har naturligvis forståelse for, at det er vigtigt at sikre en vis kontinuitet, men har også lidt vanskeligt ved at forstå, hvordan udskiftningen skal foregå. Som vi læser det, kan der ikke ske flere genudpegninger, når den nye lov træder i kraft, men vi har ikke kunnet se af lovforslaget og dets bemærkninger, i hvilken rækkefølge de nye indstillinger skal foregå, når de eksisterende bestyrelsesmedlem har siddet deres periode ud, og som vel i princippet kan være op til godt 2 år efter lovens ikrafttrædelse. Både af hensyn til bestyrelsens virke og sammensætning samt sikring af, at bestyrelsen besidder de rette kompetencer ifølge loven, vil vi opfordre til, at 2024 vil være overgangsperioden, og at der 1. januar 2025 vil sidde en komplet bestyrelse udpeget efter de nye krav i loven. Sidst men ikke mindst vil vi gerne pege på vigtigheden af, at den gode dialog mellem det nationale standardiseringsorgan og de mange interessenter bevares. Vi har gennem det eksisterende Standardiseringspolitisk Forum (SPF) gennem mange år haft en rigtig god dialog om både de standardiseringspolitiske og mere praksisnære standardiseringsmæssige forhold. Vi finder det derfor yderst vigtigt, at alle interessenter herunder også Annex III organisationerne fortsat har mulighed for en konstruktiv dialog med såvel det nationale standardiseringsorgans direktion som med bestyrelsen. Vi vil derfor opfordre til, at der i loven gives mulighed for at etablere et sådant forum, hvor de nærmere rammer/betingelser efterfølgende kan udmøntes i en bekendtgørelse. Forbrugerrådet Tænk har gennem mange år haft et rigtigt godt samarbejde med Dansk Standard til stor gavn for forbrugerne. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med det nationale standardiseringsorgan og vi støtter helt klart, at Dansk Standard fremadrettet vil være det nationale standardiseringsorgan i Danmark. Med venlig hilsen Karin Breck Helen Amundsen POLITISK CHEF, BÆREDYGTIGT FORBRUG / DIRECTOR, POLICY SENIORRÅDGIVER / SENIOR TECHNICAL ADVISER T +45 7741 7744 | M +45 4188 1633 T +45 7741 7732 | M +45 2715 7431 W taenk.dk Forbrugerrådet Tænk Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N Erhvervsstyrelsen Att. Kanval Sheikh og Tatiana Juel Høringssvar vedrørende forslag til lov omændring af lov om erhvervsfremmesamtændringaflovomdanskturisme Hermed fremsender GTS-foreningen vores kommentarer til udkastet til lov om erhvervsfremme. GTS takker for muligheden for at indgive høringssvar. De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) er private almennyttige institutioner, der skal opbygge teknologiske kompetencer og serviceydelser og stille dem til rådighed for dansk erhvervsliv på markedsmæssige vilkår. Med reference til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen arbejder GTS-institutterne for at fremme udbredelse af ny viden og teknologi, der i høj grad beror på udviklingen og formidlingen af internationale og danske standarder. Som led heri udvikler og opbygger GTS teknologisk infrastruktur, bl.a. test-, prøvnings- og kalibreringsfaciliteter med åben adgang for danske virksomheder 1 . Det omfatter videnmæssig infrastruktur i form af viden om og indflydelse på internationale standardiseringsaktiviteter, ligesom testfaciliteter medvirker til at omsætte standarder i praksis for efterlevelse blandt danske virksomheder. GTS-institutterne kan således ikke udføre deres almennyttige opgave, medmindre institutterne engagerer sig i både nationalt og internationalt standardiseringsarbejde med relevans for erhvervslivet i Danmark. GTS-institutterne bidrager substantielt med viden i de 250 standardiseringsudvalg, som drives af det nationale standardiseringsorgan. I disse udvalg bidrager GTS- institutterne med viden om teknologier, virksomhedernes behov, processer for compliance fx inden for test og certificering, netværk til internationale eksperter og indsigt i standardisering. Institutterne leverer omfattende bidrag til både det nationale og internationale arbejde. Herudover påtager institutterne sig også formandsroller i både arbejdsgrupper og tekniske komiteer. Institutternes langsigtede relationer til internationale nøgleaktører i arbejdet med internationale standarder, sikrer dansk erhvervsliv substantiel indflydelse på standardernes indhold. 6. marts 2023 Gregersensvej 1 2630 Taastrup Tlf. +45 4516 2626 www.gts-net.dk 1 Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Vejledning for Godkendt Teknologisk Service (GTS), maj 2021. https://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem- viden-og-innovation/viden-klynger-og-kommercialisering/godkendt-teknologisk- service/filer/vejledning-110521.pdf Den viden, som institutterne bidrager med, er opbygget gennem institutternes F&U-aktiviteter og omfattende samarbejde med øvrige videninstitutioner og virksomheder i ind- og udland. Dertil stiller institutterne deres virke til rådighed for formidling af standardisering igennem hundredetals arrangementer for danske virksomheder. 1. Specifikke Kommentarer til udkastet til lov om ændring af erhvervsfremme Indstilling til bestyrelsen § 21 b stk. 2 Af udkastet til § 21 b stk. 2 fremgår, at bestyrelsen sammensættes efter indstilling fra en række interessenter fra bl.a. erhvervsorganisationer. Vi anbefaler at GTS-foreningen får mulighed for at indstille et medlem til bestyrelsen på lige fod med de øvrige indstillingsberettigede organisationer. Det gør vi med afsæt i den ovenfor beskrevne rolle, som GTS-institutterne varetager i den danske standardiseringsindsats. GTS-institutterne har betydelig indsigt i den teknologiske udvikling, erhvervslivets behov, test, certificering og standardiseringsprocesser. Den viden kan komme den strategiske udvikling af det nationale standardiseringsorgan til gavn med henblik på at sikre et stærkt standardiseringsorgan i Danmark til gavn for samfund og erhvervsliv. GTS-institutterne er den del af den danske erhvervs- og innovationsfremme med det stærkeste indgreb med dansk erhvervsliv, særligt de sektorer, der er væsentligt præger af standardiseringsaktiviteter. Som almennyttige videninstitutioner er GTS-institutterne uvildige og uafhængige og repræsentere derfor ikke specifikke virksomhedsinteresser. Som videninstitutioner bidrager GTS-institutterne således med et andet og bredere perspektiv, der bør sidestilles og inddrages på lige fod med de nævnte erhvervsorganisationer, som deltager for at varetage målrettede erhvervs- eller virksomhedsinteresser. 2. Behov for tilpasning af prismodel for GTS-institutternes deltagelse Med afsæt i GTS-institutterne substantielle bidrag til den danske standardiseringsindsats er det afgørende, at der i forhold til prissætning findes en model, der tager højde for, GTS-institutterne rolle som almennyttige vidensinstitutioner. I den nuværende prismodel opfattes GTS-institutterne som virksomheder. Institutterne betaler derfor fuld pris for at deltage i udvalgsarbejde. Hertil kommer den tid, der anvendes til standardiseringsarbejde, som repræsenterer en meget stor værdi. Både universiteter og NGO’er har en anden og mere fordelagtig prismodel end institutterne. Ligesom dem har GTS et almennyttigt formål og en bunden opgave med at bidrage til en videnmæssig infrastruktur i Danmark. Dertil tages ikke i betragtning, hvilken ressourceindsats institutterne lægger i forlængelse af det nationale standardiseringsorgans indsats for formidling og nyttiggørelse af standarder i dansk erhvervsliv. Den nuværende prismodel tilgodeser ikke institutternes almennyttige rolle og substantielle bidrag til at varetage erhvervslivets brede interesser i forbindelse med nationale og internationale standardiseringsaktiviteter. GTS anbefaler derfor, at der etableres en prissætning tilsvarende videninstitutionernes, der bedre afspejler GTS-institutternes særlige rolle og indsats. Vi står naturligvis til rådighed for en uddybende dialog og svar på spørgsmål. Med venlig hilsen Ragnar Heldt Nielsen Direktør, GTS-foreningen 1 Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt pr. e–mail til: TatJue@erst.dk og esbmog@em.dk 3.marts 2023 Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme Erhvervsministeriet har med frist til 6. marts 2023 sendt lovforslag om ændring af erhvervsfremme og ændring af lov om dansk turisme i høring. HORESTA takker for muligheden for at afgive bemærkninger. HORESTA er Danmarks største turismeorganisation og repræsenterer turismesektoren bredt. Generelle bemærkninger Forslaget er i sin form en anerkendelse af, at der er et behov for at udvikle dansk turisme. Vi er i HORESTA interesserede i, at Det Nationale Turismeforum får en så manøvrérbar position som muligt ved at sikre, at de faste medlemmer kan genudpeges mhp. at sikre kontinuitet og tilvalg af de bedste kompetencer. Tilsvarende om Advisory Board tilslutter vi os, at erhvervsministeren har en større frihed til at sammensætte og understøtte det videre samarbejde med turismebranchen. Dette vil sikre en udvikling af branchen, som er nødvendig. Vi ser det imidlertid som en udfordring, at der i begge fora kan udpeges for en ikke tidsmæssig afgrænset periode. Derfor opfordrer vi til, at der fastsættes en tidsmæssig grænse for, hvor længe de samme personer kan sidde, f.eks. tre eller fire på hinanden følgende perioder. Specifikke bemærkninger til lovforslaget Set med HORESTAs øjne er lovforslaget overvejende positivt for turismen i Danmark, og det bidrager samtidig til at udvikle branchen. Derfor bakker vi op om dette med det ene forbehold, at der fastsættes et loft for antallet af genudpegninger. Med venlig hilsen Pia Voss Adm. direktør HORESTA Hotel • Restaurant & Turisterhvervet Vodroffsvej 32 1900 Frederiksberg C Tel +45 35 24 80 80 www.horesta.dk horesta@horesta.dk cvr.nr. 17 01 48 11 Erhvervsstyrelsen Att: Tatiana Juel tatjue@erst.dk Kanval Sheikh kanshe@erst.dk Svar på høring om forslag til ændring af lov om erhvervsfremme (regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark) IDA takker for muligheden for at afgive høringssvar på Lovforslag vedr. hhv. regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board. IDA er overordnet meget positiv overfor lovforslaget og absolut forstående overfor behovet for ændringerne, herunder drift og økonomi. Standarder er afgørende vigtigt for danske virksomheders konkurrenceevne og det stiller krav til en organisation, der har monopol på udvikling og salg af standarder i Danmark. Som en af hovedbidragsyderne til standardisering gennem historien, med bl.a. Dansk Ingeniørforenings Normorganisation, er det beklageligt, at IDA ikke er blandt de organisationer, der har fået en fast plads i den kommende 6 mand store bestyrelse. IDA håber selvfølgelig på komme i betragtning til en af de øvrige pladser og kan uden problemer finde en eller flere kandidater med både ledelsesansvar og erfaring, kendskab til erhvervslivet vilkår og med et grundigt kendskab til standarder. IDA bakker således fuldt ud op om kravet om, at den kommende bestyrelse skal have den fornødne viden, erfaring og kompetencer. Derudover vil IDA på det varmeste anbefale, at Standardiserings Politisk Forum, SPF, eller lignende former for rådgivende fora, fortsætter. Et vigtigt formål med SPF er at sikre en bred repræsentation omkring strategi og fokus for standarder. Det er vigtigt, at der er en samfundsmæssig repræsentativ bredde i standardiseringsstrategierne, da den teknologiske udvikling ofte har enorm indflydelse på samfundet og blinde vinkler derfor bør undgås i udvikling af standarder. Af samme årsag er det vigtigt, at forskningsverdenen og myndigheder er en del af SPF og standardiseringsarbejdet. Med venlig hilsen Grit Munk It-politisk chefkonsulent, IDA Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge 31-33 DK-1780 København V Tlf. +45 33 18 48 48 ida.dk 6. marts 2023 IDA er en forening for viden, netværk og interessevaretagelse. Vores 148.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser arbejder for at skabe vækst og job samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer. Erhvervsstyrelsen Sendt pr. mail til Kanval Sheikh KanShe@erst.dk og Tatiana Juel TatJue@erst.dk TEKNIQ Arbejdsgivernes høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme (Re- gulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og ud- pegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advi- sory Board) Erhvervsstyrelsen har med høringsbrev af 6. februar 2023 fremsendt forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og anmodet om at modtage høringssvar senest mandag den 6. marts 2022. Forslaget til lov om ændring af lov om erhvervsfremme, herefter kaldet ”forsla- get”, giver TEKNIQ Arbejdsgiverne anledning til følgende bemærkninger. Generelle bemærkninger Forslaget har som formål at sikre, at det nationale standardiseringsorgan styres kvalificeret med erhvervslivets og samfundets interesser for øje og opereres om- kostningsbevidst og til gavn for dansk erhvervsliv. Dette formål er TEKNIQ Ar- bejdsgiverne enig i. TEKNIQ Arbejdsgiverne er imidlertid uforstående overfor, at der i lovforslaget ikke gøres op med den nuværende forretningsmodel hos Dansk Standard, som efter vores opfattelse ikke effektivt støtter førnævnte formål og derfor ikke tjener er- hvervslivets interesser eller er til gavn for dansk erhvervsliv. De mange kompetencer fra erhvervslivet, der bidrager med viden og erfaring i Dansk Standards udvalg, arbejder ikke alene gratis – de betaler for at få adgang til de udvalg, der udarbejder de enkelte standarder. Og udover vederlagsfrit at lægge arbejdsindsats i standardiseringsarbejdet, så må deltagerne efterfølgende købe de standarder, som de selv har bidraget til at udvikle. Vi oplever, at områder, der reguleres af standarder, bliver stadigt større og samti- dig oplever vi, at standarder i stigende grad bliver til obligatoriske krav på de for- retningsområder vores medlemsvirksomheder arbejder på. Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup Billedskærervej 17 5230 Odense M Telefon 4343 6000 tekniq@tekniq.dk www.tekniq.dk Dato: 2. marts 2023 Dette medfører en ubalance mellem brancher, der betaler for deres regulering, overfor brancher, der ikke gør. Samtidig bliver vores medlemsvirksomheder pålagt en økonomisk byrde alene for at overholde lovgivningen på deres arbejdsområ- der. Specifikke bemærkninger I forslagets Kapitel 8 a, § 21 fremgår det, at bestyrelsen for det nationale standar- diseringsorgan skal bestå af 6 medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren. Af § 21, stk. 2 fremgår det, at ét medlem udpeges fra Dansk Industri, ét medlem fra Dansk Erhverv, ét medlem fra Forbrugerrådet Tænk og ét medlem efter indstil- ling fra Danmarks nationale standardiseringsorgan. TEKNIQ Arbejdsgiverne støtter en professionalisering af Dansk Standard, uagtet at vi mister vores nuværende repræsentation i Standardiseringspolitisk Forum. Vi er som organisation involveret direkte i en række af DS-udvalgene og lægger en betydelig arbejdsindsats hos Dansk Standard til gavn for vores cirka 4.100 med- lemsvirksomheder, som beskæftiger 60.000 medarbejdere. De brancher, vi repræsenterer, arbejder med standarder i forbindelse med udfø- relse af deres virke. Derfor synes vi, at en professionalisering af Dansk Standard må tage hånd om den besynderlige forretningsmodel, hvor vi som nævnt skal be- tale for at bidrage til Dansk Standards arbejde og bagefter betale for de standar- der, der kommer ud af arbejdet. Den nuværende model svarer til, at vi betaler for at være ordstyrer og taler på en offentlige konference og bagefter skal betale for at få adgang til konferences skriftlige konklusioner. En professionalisering af Dansk Standards bestyrelse og virke bør derfor indeholde en frisættelse af standarderne - på lige fod med anden form for offentlig data - så der bliver lige og fri tilgængelighed til standarderne, hvilket der ikke er i dag. Vores fortsatte bidrag til Dansk Standards løbende arbejde vil blive revurderet, hvis denne professionalisering af Dansk Standard ikke også kommer til at omfatte Dansk Standards daglige arbejde, der bør fokuseres, prioriteres, effektiviseres og professionaliseres. Desuden vil vi foreslå, at der i tilknytning til Dansk Standards nye bestyrelse, hvori vi efter det fremlagte ikke vil indgå, etableres et advisory board til bestyrelsen, li- gesom det kendes fra andre offentlige 'selskaber’. Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup Billedskærervej 17 5230 Odense M Telefon 4343 6000 tekniq@tekniq.dk www.tekniq.dk Dato: 2. marts 2023 TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr. TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø- ringssvar. Med venlig hilsen Troels Blicher Danielsen Administrerende direktør Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup Billedskærervej 17 5230 Odense M Telefon 4343 6000 tekniq@tekniq.dk www.tekniq.dk Dato: 2. marts 2023 TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr. Høringssvar vedr. høring om ændring af lov om dansk turisme – udpegning til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory board VisitAarhus takker for muligheden for at afgive høringssvar ifm. det aktuelle forslag til lovændring. Bemærkninger vedr. punkt 3.3: Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board. 3.3.2/3.3.4: Vi stiller os undrende overfor Erhvervsministeriets bekymring angående manglende kompetencer i dansk turisme i forhold til at argumentationen for, at begrænsningen på 8 år for genudpegning skal ophæves. Det bør og må være en kvalitet, at der kommer nye kræfter og perspektiver ind. Meget ændrer sig i branchen i disse år! I forbindelse med den påtænkte justering af lovens bestemmelser vedr. medlemskab af Det Nationale Turismeforum vil vi foreslå, at man sammen med nærværende forslag til ændring af lov om dansk turisme også tager en drøftelse af udpegningen af medlemmer til Det Nationale Turismeforum. Vi vil gerne stille spørgsmål til, hvad de faglige argumenter er for, at 3 ud af 9 medlemmer i Det Nationale Turismeforum skal bestå af bestyrelsesforpersonerne i organisationerne VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Naturturisme i stedet for alle NTO’erne? Det er i den forbindelse vores forslag, at det i stedet er alle NTO'er (VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark og Dansk Storbyturisme), der til sammen bliver enige om 3 mandater. Til inspiration og sammenligning sker udpegningen til VisitDenmarks bestyrelse ved at Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme og MeetDenmark sammen udpeger to medlemmer. VisitAarhus står til rådighed ift. evt. behov for uddybning eller drøftelse af ovenstående. Afslutningsvis bemærker vi, at VisitAarhus ikke fremgår af høringslisten. Vi tænker, at der må være sket en fejl. Mvh Pia Lange Christensen Direktør, VisitAarhus
Oversendelsesbrev til ERU L 106.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l106/bilag/1/2688458.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 12. april 2023 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme (Regule- ring af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board) Med venlig hilsen Morten Bødskov Offentligt L 106 - Bilag 1 Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 106 - Lovforslag som fremsat.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l106/bilag/1/2688461.pdf
Fremsat den 12. april 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme (Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board) § 1 I lov nr. 1518 af december 2018 om erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 796 af 9. juni 2020, § 2 i lov nr. 782 af 4. maj 2021, § 2 i lov nr. 2381 af 14. december 2021 og § 21 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer: 1. Efter kapitel 7 indsættes: »Kapitel 8 Det nationale standardiseringsorgan § 16. Erhvervsministeren udpeger det eller de organer, der skal udgøre det nationale standardiseringsorgan efter Euro- pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering. Stk. 2. Erhvervsministeren underretter Kommissionen om hvilken organisation eller hvilke organisationer, der er udpe- get som det nationale standardiseringsorgan i Danmark. Stk. 3. Øvrige juridiske organer, som ikke er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, men som afledes eller opnår aktiviteter eller ydelser efter Forordningen, omfattes af lovens §§ 18, 19 og 20. Stk. 4. Det nationale standardiseringsorgans virksomhed omfattes ikke i kraft af denne lov af forvaltningsloven eller lov om offentlighed i forvaltningen. § 17. For det organ, der er udpeget som det nationale stan- dardiseringsorgan, skal bestyrelsen bestå af 6 medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren. Der kan udpeges op til 3 medarbejderrepræsentanter. Stk. 2. Af de i stk. 1 nævnte medlemmer udpeges ét medlem efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstilling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra det nationale standardiseringsorgan. Medlemmet, der indstilles af det nationale standardiseringsorgan, skal være uafhængigt af denne. Stk. 3. Bestyrelsen skal sammensættes således, at den har et væsentligt og relevant erfaringsgrundlag og kendskab til bl.a. erhvervsforhold og standardisering. De udpegede med- lemmer skal være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse. Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode på op til 3 år. Erhvervsministeren kan genudpege et bestyrel- sesmedlem op til 2 gange. § 18. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med det nationale standardiseringsorgan. Stk. 2. Såfremt det nationale standardiseringsorgan er un- derlagt tilsyn efter anden lovgivning, finder reglerne herfor fortsat anvendelse. Stk. 3. Det nationale standardiseringsorgan skal årligt rap- portere til Erhvervsstyrelsen om varetagelsen af sine opga- ver og følgeindtægter heraf. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om den årlige rapportering til Erhvervsstyrelsen efter stk. 3. § 19. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlag for direktionen i den organisation, der er udpe- get som nationalt standardiseringsorgan, herunder regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte medlemmer i direktionen. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for tilsyn med det nationale standardiseringsorgan, herunder regler om tilsyn med regnskab og revision, sparsommelig- hed, samt regler om fællesomkostninger. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at der skal ske årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen af de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2. Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2022-23 (2. samling) Erhvervsmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2023-316 CQ002527 Offentligt L 106 - Bilag 1 Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling) § 20. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at der skal foreta- ges granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det organ, der varetager opgaven som det nationale standardise- ringsorgan, og organer, der løser opgaver, som udskilles fra det udpegede nationale standardiseringsorgan efter § 16, stk. 3, dets forvaltning eller årsrapporter. Ved iværksættelse af granskning skal det nationale standardiseringsorgan afgive de oplysninger til styrelsen, som styrelsen efterspørger. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan udpege en eller flere per- soner til at foretage granskning efter stk. 1. Udgifterne til granskning godkendes og udredes foreløbigt af Erhvervssty- relsen, men afholdes af det nationale standardiseringsorgan. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for granskningen, herunder om hel eller delvis offentliggørelse af granskningens resultater. § 21. Erhvervsministeren kan nedsætte et Advisory Board, som har til formål at rådgive det nationale standar- diseringsorgan. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af Advisory Boardet samt dettes funktion.« § 2 I lov om dansk turisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 15. marts 2019, foretages følgende ændringer: 1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., udgår: »en gang«. 2. I § 6, stk. 3, 2. pkt., udgår: »en gang«. § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgø- relse i Lovtidende. Stk. 3. Den bestyrelse der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, for tidspunktet for lovens ikrafttræ- den, kan fortsætte indtil udløbet af deres udpegningsperiode, hvorefter de første 2 medlemmer udpeges af Erhvervsmini- steren, og de efterfølgende medlemmer udpeges efter ind- stilling i den rækkefølge, de indstillingsberettigede står efter i § 17, stk. 2, i lov om erhvervsfremme som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Repræsentation af bestyrelsen mv. 2.1.1. Gældende ret 2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.2. Hjemmel til ministeren om at fastsætte regler om tilsyn og granskning mv. 2.2.1. Gældende ret 2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.3. Nedsættelse af Advisory Board 2.3.1 Gældende ret 2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.4 Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board 2.4.1 Gældende ret 2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Klimamæssige konsekvenser 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 10. Sammenfattende skema 1. Indledning og baggrund Nærværende lovforslag har både til formål at regulere re- lationen mellem det nationale standardiseringsorgan og Er- hvervsministeriet, samt foretage de nødvendige lovgivnings- mæssige ændringer for, at erhvervsministeren kan genudpe- ge medlemmerne og forpersonerne i Det Nationale Turisme- forum og kan genudpege medlemmerne og forpersonerne til Dansk Turismes Advisory Board, der er det rådgivende organ for Det Nationale Turismeforum. Nationale standardiseringsorganer i EU er reguleret i Eu- ropa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering om æn- dring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Eu- ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF, (herefter »Forordningen«). Forordningens overordnede formål er at sikre, at standar- der og standardisering er effektive politiske redskaber på europæisk plan. Forordningen sigter konkret mod at under- støtte et virkningsfuldt og effektivt europæisk standardise- ringssystem. En standard er ifølge Forordningen defineret som en tek- nisk specifikation, der er vedtaget af et anerkendt standardi- seringsorgan. Standardisering kan vedrøre forskellige områ- der, såsom standardisering af et bestemt produkts forskellige kvaliteter eller størrelser eller tekniske specifikationer på produkt- eller tjenestemarkeder. Standarder styrker virksom- hedernes konkurrenceevne, blandt andet ved at fremme fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Arbejdet med europæisk standardisering sker på grundlag af national repræsentation i Den Europæiske Standardise- ringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) og direkte del- tagelse i Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Tele- kommunikation (ETSI). EU’s medlemsstater skal i medfør af Forordningen under- rette Kommissionen om deres standardiseringsorganer. Det er i Forordningen præciseret, at medlemsstaternes forpligti- gelse til at underrette Kommissionen om deres nationale standardiseringsorganer ikke bør indebære krav om vedta- gelse af særlig national lovgivning til anerkendelse af disse organer. Forordningen regulerer herudover ikke relationen mellem det nationale standardiseringsorgan og den ansvarli- ge myndighed i medlemsstaten. Der er på nuværende tids- punkt ikke fastlagt national regulering af det nationale stan- dardiseringsorgan. Fonden Dansk Standard har siden 1926 været anerkendt som nationalt standardiseringsorgan i Danmark (Dansk Standardiseringsraad, Dansk Elektroteknisk Komité og Dansk Ingeniørforenings Normorganisation, fusionerede i 1992 og blev til Fonden Dansk Standard). Kommissionen er underrettet om dette. Fonden Dansk Standard repræsente- 3 rer således Danmark de i Forordningen nævnte europæiske standardiseringsorganisationer, og understøtter på nationalt niveau, at danske virksomheder og andre aktører kan deltage i nationale, europæiske og internationale standardiseringsar- bejder. Det er forventningen, at Fonden Dansk Standard vil fortsætte med at varetage rollen som nationalt standardise- ringsorgan efter lovens ikrafttrædelse. Siden 1992 har Fonden Dansk Standard årligt modtaget en bevilling på finansloven til at understøtte de opgaver, der følger af rollen som nationalt standardiseringsorgan. Der har været statsligt tilsyn med det nationale standardiserings- organ siden 1992. Erhvervsministeren ønsker med lovforslaget at skabe kla- re rammer for relationen mellem det nationale standardise- ringsorgan og Erhvervsministeriet, og at sikre en omkost- ningsbevidst og fortsat kvalificeret opgaveløsning i den or- ganisation, der er anerkendt som nationalt standardiserings- organ. Det bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder en imple- mentering af EU-regulering. Ønsket om at skabe klare reguleringsmæssige rammer for det nationale standardiseringsorgan er særligt aktualiseret af, at der i 2022 har været offentlig omtale af den forhen- værende direktørs aftrædelse i forbindelse med en sag om ansættelsesvilkår. Med lovforslaget gives Erhvervsministeren hjemmel til at udpege bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan, herunder efter indstilling fra hhv. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og det nationale standardise- ringsorgan. Der indføres herudover krav til bestyrelsesmed- lemmernes kvalifikationer, herunder at de skal være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse. Bestyrelsesarbejde er en kva- lificerende erfaring, men forudsætter tidligere ledelseserfa- ring. Erhvervsministeren bemyndiges med lovforslaget også til at kunne fastsætte bl.a. regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer i det nationale standardiseringsorgan. Derudover bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at kunne fastsætte nærmere regler for bl.a. regnskab og revision, og sparsommelighed samt til år- lig rapportering til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsministeren giver herudover hjemmel til at ned- sætte et interessentforum til organet i en nærmere fastsat bekendtgørelse. Lovforslaget skal samlet set sikre, at det nationale stan- dardiseringsorgan styres med fokus på erhvervslivet og det omgivende samfunds interesser, og derudover opererer om- kostningseffektivt og til gavn for dansk erhvervsliv og det øvrige samfunds interesser. For så vidt angår lov om dansk turisme, oprettede Er- hvervsministeren i 2015 Det Nationale Turismeforum, der har til formål at styre og koordinere den statslige, regio- nale og kommunale turismefremmeindsats. Forummet blev oprettet som en følge af vedtagelsen af Lov om Dansk Turis- me. Det Nationale Turismeforum har til opgave at udarbejde en national strategi for dansk turisme, som skal fastsætte den overordnede strategiske retning for dansk turisme. Det Nationale Turismeforum har endvidere ansvaret for at ind- samle viden og igangsætte og udarbejde analyser, herunder en større årlig analyse af udviklingen i dansk turisme. Forummet har desuden til opgave at udarbejde en årlig rapport til erhvervsministeren om udviklingen i dansk turis- me og status for udmøntningen af den nationale strategi med henblik på, at der kan foretages de nødvendige justeringer. Den offentlige turismefremmeindsats forudsætter en stærk erhvervsmæssig forankring, der kan bidrage til at løfte de turismemæssige tiltag fra offentlig side. Dette sker ved, at erhvervslivet repræsenteres direkte i Det Nationale Turismeforum og ved oprettelse af Dansk Turismes Advisory Board, hvor turismeerhvervet er repræ- senteret. Dansk Turismes Advisory Board har til opgave at rådgive Det Nationale Turismeforum, herunder i forhold til udarbejdelsen af den nationale strategi for dansk turisme. Medlemmerne i både Det Nationale Turismeforum og i Dansk Turismes Advisory Board udpeges af erhvervsmini- steren efter indstilling fra forskellige organisationer og myn- digheder, hvor det tilstræbes, at medlemmerne besidder tu- rismefaglige kompetencer og erhvervserfaring, som gør dem egnede til varetagelse af posten. De respektive medlemmer og forpersoner kan udpeges for en periode på fire år i de to fora, hvorefter de pågældende kan genudpeges én gang. Det skaber flere udfordringer, at der kun kan ske genudpegning én gang. Det er blandt andet fastsat i lov om dansk turisme, at tre af de ni medlemmer i Det Nationale Turismeforum skal be- stå af bestyrelsesforpersonerne i organisationerne Visitden- mark, Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Naturtu- risme. Da bestyrelsesforpersonerne kan sidde længere end otte år i de respektive organisationer, er der risiko for, at der opstår uoverensstemmelse mellem de lovbestemte med- lemmer af Det Nationale Turismeforum og den lovmæssige tidsbegrænsning der gælder i forhold til genudpegning af medlemmerne. Desuden er der risiko for, at udpegningspe- rioden på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettige- de organisationer til at udpege mindre egnede kandidater til posterne i de to fora. Med lovforslaget foretages de nødvendige lovgivnings- mæssige ændringer for, at erhvervsministeren kan genudpe- ge medlemmerne og forpersonerne i Det Nationale Turisme- forum og i dets rådgivende organ Dansk Turismes Advisory Board. For så vidt angår lov om dansk turisme, er det i loven fast- sat, at tre af de ni medlemmer i Det Nationale Turismeforum skal bestå af bestyrelsesforpersonerne i organisationerne Vi- sitdenmark, Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Na- turturisme. Da bestyrelsesforpersonerne kan sidde længere end otte år i de respektive organisationer, er der risiko for, at der opstår uoverensstemmelse mellem de lovbestemte med- lemmer af Det Nationale Turismeforum og den lovmæssige tidsbegrænsning der gælder i forhold til genudpegning af 4 medlemmerne. Desuden er der risiko for, at udpegningspe- rioden på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettige- de organisationer til at udpege mindre egnede kandidater til posterne i de to fora. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Repræsentation i bestyrelsen mv. 2.1.1. Gældende ret I henhold til Forordningens artikel 27 skal hver medlems- stat underrette Kommissionen om deres nationale standardi- seringsorgan. Der er derudover ikke en nærmere regulering i Forordnin- gen eller i dansk ret, som fastsætter rammer for det nationale standardiseringsorgan. Fonden Dansk Standard er Danmarks nationale standardi- seringsorgan, og Kommissionen er underrettet om dette. Der er udpeget én organisation i Danmark til at være nationalt standardiseringsorgan. Forordningen tilskriver ikke, hvem der kan varetage denne rolle, og fastsætter ikke et antal for hvor mange organisationer, der kan udpeges til nationale standardiseringsorganer. Det er op til hver medlemsstat at fastsætte rammerne for sine nationale standardiseringsorga- ner og at definere relationen mellem den ansvarlige myndig- hed og det enkelte standardiseringsorgan. I dag er Fonden Dansk Standard udpeget som nationalt standardiseringsorgan. Deres bestyrelse er udpeget efter fon- dens egne vedtægter vedrørende bestyrelsen. Det betyder at Erhvervsministeren udpeger ét medlem, Standardiseringspo- litisk Forum to medlemmer, mens resten af bestyrelsen for Fonden Dansk Standard udpeges ved, at bestyrelsen selv supplerer med de medlemmer, den finder, at bestyrelsen mangler. Der er i dag ikke fastsat regler for hvilken juridisk kon- struktion, det nationale standardiseringsorgan skal have. Det kan f.eks. både være et selskab, en fond, et godkendt-tek- nologisk-institut eller lign. Fonden Dansk Standard, der i dag er Danmarks nationale standardiseringsorgan, er en er- hvervsdrivende fond med et almennyttigt formål. Fonden Dansk Standard har i sine vedtægter nedsat interessentfor- ummet Standardiseringspolitisk Forum. Standardiseringspo- litisk Forum udpeger efter gældende vedtægter i fonden 2 medlemmer til Fonden Dansk Standards bestyrelse. 2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det nationale standardiseringsorgan har med udpegningen som dansk medlem i det europæiske standardiseringssystem (CEN, CENELEC og ETSI) eneret i Danmark på bl.a. at sælge standarder og nedsætte udvalg for standardisering med brugerbetaling. Organet deltager derudover i de inter- nationale standardiseringsorganisationer ISO og IEC. En or- ganisation, der udpeges som nationalt standardiseringsorgan, har eneret på ovenstående opgaver, og har derfor en sær- lig forpligtelse efter Forordningen til at udbrede viden om internationale og europæiske standarder til det omgivende samfund. Det har betydning for udvikling af standarder, at interes- senter på området deltager i arbejdet med at udvikle og an- vende internationale standarder, samt at det nationale stan- dardiseringsorgan varetager og styres efter de samfundsinte- resser, der er på området for standardisering. Det nationale standardiseringsorgan har i lyset af dette en vigtig opgave i at sikre, at brugernes interesser på behørig vis er en del af opgaveløsningen. I forbindelse med overførsel af ressortansvar til det davæ- rende Økonomi- og Erhvervsministerie i 2008 blev Fonden Dansk Standard registreret som erhvervsdrivende fond med almennyttigt formål. Erhvervsdrivende fonde er selvejende institutioner uden en ejerkreds. Fondene ledes af en besty- relse, som er ansvarlig for at varetage fondens formål og interesser i overensstemmelse med vedtægten og lovgivnin- gen. I lyset af ovenstående er det Erhvervsministeriets vurde- ring, at der er behov for at skabe klare rammer for styringen af det nationale standardiseringsorgan, ved at bestyrelsen besidder kompetencer og faglighed således, at styringen af det nationale standardiseringsorgan afspejler interessenters og det omgivende samfunds interesser. For at styrke de styringsmæssige rammer for det udpegede nationale standardiseringsorgans virke og omkostningseffek- tivitet hos organet, foreslås det at indføre særlige regler for bestyrelsens udpegning samt hvilke kompetencer bestyrel- sen skal besidde. Udpegningen foreslås at ske af erhvervs- ministeren, og af erhvervsministeren efter indstilling fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og det nationale standardiseringsorgan. Dette er for at sikre, at personer med væsentlig ledelseserfaring fra erhvervslivet samt med relevant viden om bl.a. erhvervslivets vilkår er re- præsenteret i bestyrelsen for det nationale standardiserings- organ. Det foreslås med denne lov at bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan udpeges af erhvervsministeren, og at der kan udpeges 6 medlemmer, og derudover op til 3 medar- bejderrepræsentanter. For at Dansk Standard kan leve op til denne lov, forudsættes det, at Dansk Standard ændrer sine vedtægter, således at Standardiseringspolitisk Forum ikke længere udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen. Det er hensigten med lovforslaget at sikre, at det øverste ledelsesorgan i organisationen, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan i Danmark, træffer beslutninger der afspejler de forventninger, interessenterne har til det natio- nale standardiseringsorgan og Danmarks tilgang til interna- tional standardisering. Udpegede medlemmer sidder i bestyrelsen i deres person- lige egenskab og ikke som repræsentanter for deres respekti- ve organisation. Den styrkede styring opnås dermed i kraft af deres erhvervserfaring og kompetencer. 5 2.2. Hjemmel til ministeren om at fastsætte regler om tilsyn og granskning mv. 2.2.1. Gældende ret Det nationale standardiseringsorgan er i dag i sin helhed ikke underlagt særlige regler eller tilsyn vedr. sparsomme- lighed, produktivitet og effektivitet eller lignende. Fonden Dansk Standard, der aktuelt varetager opgaven som natio- nalt standardiseringsorgan, er som erhvervsdrivende fond underlagt de generelle regler, der følger af lov om erhvervs- drivende fonde. Fonden Dansk Standard modtager aktuelt som nationalt standardiseringsorgan årligt et tilskud fra Erhvervsministeri- et fastsat på finanslovens § 08.31.05 til varetagelse af opga- ver i forhold til national og europæisk eller international standardisering, herunder til sekretariatsbetjening, rejser, ud- viklingsopgaver, formidling af information om standarder mv. Af kontoen kan endvidere afholdes udgifter til imple- mentering af initiativer samt til udviklingsopgaver, analy- ser, faglige aktiviteter mv. Ydelser afsat på finansloven til det nationale standardiseringsorgan præciseres i forbindelse med indgåelse af årlige resultatkontrakter med Erhvervsmi- nisteriet. Fonden Dansk Standard modtager endvidere tilskud fra Miljøministeriet til drift af Miljømærkning Danmark via en resultatkontrakt med Dansk Standard om administrationen af EU᾽s miljømærke Blomsten og det nordiske miljømær- ke Svanen. Miljømærkning Danmark administreres som et særskilt aktivitetsområde i Dansk Standard. Lovgrundlaget herfor er lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, bekendtgørelse om det nordiske og europæiske miljømærker, jf. bekendtgørelse nr. 1277 af 6. juni 2021, samt de til enhver tid gældende regler og nordiske regelsæt for ordningerne. Erhvervsministeriets tilskud til det nationale standardi- seringsorgan administreres af Erhvervsstyrelsen i overens- stemmelse med Økonomistyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. I tilskudsvilkårene er der bl.a. fastsat betingelser om, at Fonden Dansk Standard er forpligtet til at udvise økonomisk sparsommelighed, herunder at det tilstræ- bes, at Fonden Dansk Standard ikke er lønførende i forhold til sammenlignelige private brancher og virksomheder, og at Fonden Dansk Standard kan begrunde sine lønniveauer, samt at rejser for mål- og resultatplanmidler gennemføres omkostningsbevidst. Fra 1992 til 2008 havde henholdsvis det daværende Øko- nomi- og Erhvervsministerium og Ministerie for Videnskab, Teknologi og Udvikling ressortansvar for Fonden Dansk Standard, som på dette tidspunkt var registreret som God- kendt Teknologisk Serviceinstitut. Ministeriet for Viden- skab, Teknologi og Udvikling førte på denne baggrund til- syn med det nationale standardiseringsorgan. Vilkårene for det statslige tilskud til standardisering i dag omfatter imidlertid ikke fondens eller det nationale standar- diseringsorgans samlede virke, ligesom det nationale stan- dardiseringsorgan aflægger et særskilt tilskudsregnskab til godkendelse i Erhvervsstyrelsen, som udelukkende omfatter forbruget af tilskudsmidlerne. Erhvervsstyrelsen eller andre statslige myndigheder fører således ikke tilsyn med Fonden Dansk Standards samlede regnskab eller dispositioner mv. i Fonden Dansk Standards egenskab af at være nationalt stan- dardiseringsorgan samt afledte opgaver og indtægter som følge heraf. Miljømærkning Danmark løser i dag ikke opga- ver for det nationale standardiseringsorgan. Som erhvervsdrivende fond er det nuværende nationale standardiseringsorgan, Fonden Dansk Standard, underlagt Erhvervsstyrelsen generelle fondstilsyn, som fører tilsyn og kontrol med, at de erhvervsdrivende fonde administreres forsvarligt i overensstemmelse med fondens formål og er- hvervsfondsloven, og at ledelsen varetager fondens interes- se. Styrelsen foretager også af egen drift en risikobaseret og temabaseret kontrol af de erhvervsdrivende fonde. Kontrol- len indebærer en gennemgang af den enkelte fonds årsrap- port, vedtægt og registrerede oplysninger. 2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det nationale standardiseringsorgan er udpeget til at være det danske medlem i det europæiske standardiseringssystem og har derved eneret i Danmark på at udføre en lang ræk- ke standardiseringsopgaver. Standardiseringsområdet er af væsentlig betydning for danske virksomheder, fordi interna- tionale standarder ofte kan være afgørende for virksomhe- dernes konkurrencevilkår på et internationalt marked. Derfor er det Erhvervsministeriets vurdering, at det bør sikres, at det nationale standardiseringsorgan styres og kon- trolleres således at, organet drives så omkostningseffektivt som muligt af hensyn til dansk erhvervslivs konkurrence- evne og til gavn for det øvrige samfunds interesser. Det underbygges af det forhold, at der som følge af det nationale standardiseringsorgans position på standardiseringsområdet i Danmark kan være risiko for, at organet kan opbygge et omkostningsniveau, som ikke vil være konkurrencedygtigt i en situation med fuld konkurrence. På baggrund af dette vurderes der behov for større tilsyn end hidtil med det nationale standardiseringsorgans omkost- ningsniveauer m.v. Det foreslås at Erhvervsministeren bemyndiges til at der indføres regler, der kan sikre, at vederlag til direktionsmed- lemmer og fællesomkostninger holdes på et rimeligt niveau, samt at der kan føres et effektivt tilsyn med det nationale standardiseringsorgan. Denne bemyndigelse kan sikre at det nationale standardiseringsorgan styres og kontrolleres mere omkostningseffektivt. Det foreslås derudover, at der indsættes en ny bestemmel- se i lovforslagets § 19, som bemyndiger erhvervsministe- ren til at kunne fastsætte nærmere regler om vederlag for direktionsmedlemmerne i den organisation, der varetager opgaven som nationalt standardiseringsorgan. I den forbin- delse kan erhvervsministeren også fastsætte regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer. 6 Derudover foreslås det, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler for tilsynet med det nationale standardiseringsorgan, herunder til regnskab og revision. De nærmere regler kan indeholde krav om spar- sommelighed samt regler om, et rimeligt niveau af fælles- omkostninger, som kan fastlægges som en nærmere angivet procentandel af den totale omsætning, samt regler om årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen. Endelig foreslås det, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at kunne fastsætte nærme- re regler om, at det nationale standardiseringsorgan årligt skal oplyse om størrelsen på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer. Det er hensigten, at Erhvervsstyrelsen i medfør af en bekendtgørelse kan fastsætte krav via en revisionsinstruks om, at det nationale standardiseringsorgan skal underlægges forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision af organisa- tionens samlede årsregnskab, herunder at revisor skal kon- trollere lønniveauerne i organisationen i henhold til de af erhvervsministeren fastsatte regler om vederlag for direkti- onsmedlemmer, herunder regler om maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer. Endelig lægges der op til, at tilsynet kan bestemme, at der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold ved- rørende det nationale standardiseringsorgan, dets forvaltning eller årsrapporter. Det er hensigten, at denne bestemmelse kun skal bringes i anvendelse som foranstaltning i de tilfæl- de, hvor det nationale standardiseringsorgan måtte undlade at efterkomme de regler, som følger af dette lovforslag. Det kan eksempelvis være i form af en ekstern revisionsunder- søgelse af konkrete forhold i organisationens forvaltning, regnskaber eller en ekstern budgetanalyse af organisationens økonomi. Udgifter forbundet med granskninger i medfør af den foreslåede bestemmelse afholdes af det nationale stan- dardiseringsorgan medmindre andet bestemmes af tilsynet. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for granskningen. 2.3 Nedsættelse af Advisory Board 2.3.1 Gældende ret Det nationale standardiseringsorgan er i dag ikke forplig- tet ved lov til at have et interessentforum, hvor interessenter for standardisering kan høres. Fonden Dansk Standard, som i dag er nationalt standardi- seringsorgan, har i sine egne vedtægter nedsat et interesse- ntforum, der hedder Standardiseringspolitisk Forum. For Standardiseringspolitisk Forum gælder, at »Standardi- seringspolitisk Forum (SPF) sammensættes blandt Fonden Dansk Standards væsentligste interessenter og rådgiver be- styrelse og direktion om politiske og lovgivningsmæssige emner med direkte betydning for Fondens position, udvik- ling, indflydelse og anerkendelse som standardiseringsorga- nisation – nationalt som internationalt.« 2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Med udpegningen som nationalt standardiseringsorgan følger eneret på en række opgaver, som erhvervslivet og det omgivende samfund bidrager til gennem gebyrbetalt del- tagelse i standardiseringsudvalg og ved køb af og anvendel- se af standarder. For en kvalificeret opgavevaretagelse og udbredelse af kendskabet til standarder, er det vigtigt med en inddragelse af og rådgivning fra interessenter i Danmark. I tråd med hensigten om at sikre rammer for det nationale standardiseringsorgan, uafhængigt af hvilken organisation der udpeges til dette, kan et interessentforum i form af et Advisory Board bidrage til en tættere kobling mellem det nationale standardiseringsorgans interessenter og de opga- ver, der følger med denne opgave. Det foreslås med denne lov, at erhvervsministeren gives hjemmel til at kunne nedsætte et interessentforum i form af et Advisory Board, men dette er ikke til hinder for, at Standardiseringspolitisk Forum kan eksistere. De nærmere rammer for dette interessentforum fastsættes i en bekendt- gørelse. Det er hensigten, at forummet skal give mulighed for deltagelse til de organisationer, der ønsker at bidrage med viden, indsigt og erfaring til standardiseringspolitiske dagsordener, samt yde rådgivning til Danmarks nationale standardiseringsorgan. Såfremt Fonden Dansk Standard, efter lovens virkning fortsætter som nationalt standardiseringsorgan, kan Standar- diseringspolitisk Forum fortsætte i sin nuværende form, da det ikke er hensigten med loven at nedlægge Standardise- ringspolitisk Forum. Det er dog en forudsætning for opfyl- delse af lovens krav, at Standardiseringspolitisk Forum ik- ke længere har ret til at udpege to medlemmer til Fonden Dansk Standards bestyrelse, hvilket vil kræve en ændring af vedtægter i Fonden Dansk Standard. Såfremt Erhvervsministeren med hjemlen til at nedsætte et Advisory Board, i denne lov, gør brug af denne mulighed, kan der være et overlap mellem medlemmer i de to inte- ressentfora, således at de løser samme opgave. Rammerne for Advisory Boardet skal fastsættes i en bekendtgørelse, hvor der vil være mulighed for i dialog med Fonden Dansk Standard at overveje konsekvenserne af dette overlap med Standardiseringspolitisk Forum nærmere. 2.4. Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board 2.4.1 Gældende ret Det følger af § 4, stk. 1, i lov om dansk turisme, at Det Nationale Turismeforum består af 1 formand og 9 an- dre medlemmer. Formanden og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren for en periode på op til 4 år. De pågæl- dende kan genudpeges en gang. Det følger af § 6, stk. 3,i lov om dansk turisme, at medlemmerne i Dansk Turismes Advisory board udpeges for en periode på op til 4 år. De pågældende kan genudpeges en gang. 7 2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at bemyndige erhvervsministeren med muligheden for at genudpege medlemmer og for personer mere end én gang. På denne måde vil tidsbegrænsningen ikke forhindre, at de lovbestemte medlemmer af Det Nationale Turismefo- rum og Dansk Turismes Advisory Board kan fortsætte som medlemmer. Desuden er der risiko for, at udpegningsperio- den på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettigede organisationer til at udpege mindre egnede kandidater til posterne i Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board. Det foreslås derfor med ændring af lov om dansk turisme, at de indstillingsberettigede organisationer kan indstille de mest egnede og kvalificerede medlemmer til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board, og sik- re at erhvervsministeren kan genudpege medlemmerne og forpersonerne for perioder af op til fire år. Det foreslås, at erhvervsministerens genudpegning skal kunne ske et ube- grænset antal gange. Med forslaget er det stadig er en forudsætning i loven, at det fortsat er erhvervsministerens politiske beslutning at udpege de af organisationerne indstillede medlemmer. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse- kvenser for det offentlige Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser el- ler og implementeringskonsekvenser for det offentlige. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet mv. Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne. 6. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse- kvenser. 8. Forholdet til EU-retten Medlemsstater skal jf. Forordningen underrette Kommis- sionen om deres nationale standardiseringsorganer. Der er med dette lovforslag ikke tale om implementering af EU-regulering. Der er tale om en indførelse af nationale regler for det nationale standardiseringsorgan, som er aner- kendt i henhold til Forordningen. 9. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. februar 2023 til den 6. marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F – Fagligt Fælles Forbund, Aarhusregionen, Alexan- dra Instituttet, Arbejdsmarkedets Feriefond, Bioneer, CenS- ec, Center for Regional Turismeforskning, Clean, CO-indu- stri, Copenhagen Fintech, Danish Life Science Cluster, Da- nish Sound Cluster, Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rej- sebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Dan- marks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), Dansk Er- hverv, Dansk Industri, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme, Dansk Turismefremme, Dansk Persontrans- port, Danske Destinationer, Danske Havne, Danske Rede- rier, Danske Regioner, Destination Bornholm, Destination Fyn, Destination Himmerland, Destination Kystlandet, De- stination Limfjorden, Destination Nord, Destination Nord- vestkysten, Destination Sjælland, Destination SydkystDan- mark, Destination Sønderjylland, Destination Trekantsområ- det, Destination Vadehavskysten, Destination Vesterhavet, DHI, Digital Lead, Energy Cluster Denmark, Feriehusud- lejernes Brancheforening, FH – Fagbevægelsens Hovedor- ganisation, Fonden Dansk Standard, Food & Bio Cluster Denmark, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, For- eningen af Forlystelsesparker i Danmark, Friluftsrådet, Fæ- røernes landsstyre (Ministry of Foreign Affairs, Industry and Trade), God Adgang, Grønlands Selvstyre (Departe- mentet for Udenrigsanliggender), HK – Handels- og Kontor- funktionærernes Forbund, HORESTA, Ingeniørforeningen IDA, Kommunernes Landsforening, Københavns Lufthav- ne, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Li- festyle & Design Cluster, MADE, MeetDenmark, Odense Robotics, Organisationen Danske Museer, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer, SAS, SMV Dan- mark, SportEventDenmark, Standardiseringspolitisk Forum, State of Green, Sund & Bælt, Tekniq, Teknologisk Institut, Turisterhvervets Samarbejdsforum, Vision Denmark, Visit- Denmark, VisitFjordlandet, VisitHerning, VisitLolland-Fals- ter, VisitNordsjælland, We Build Denmark, Wonderful Co- penhagen 8 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/ mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen. Ingen. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen. Ingen. Økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet Ingen. Administrative konsekvenser for er- hvervslivet Ingen. Ingen. Administrative konsekvenser for bor- gerne Ingen. Ingen. Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen. Forholdet til EU-retten Medlemsstater skal jf. Forordningen underrette Kommissionen om deres nationale standardiseringsorganer. Er i strid med de 5 principper for implementering af erhvervsrettet EU- regulering/Går videre end minimums- krav i EU-regulering (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 (Til § 16) Det følger af artikel 27 i Forordningen, at hver medlems- stat underretter Kommissionen om deres standardiseringsor- gan. Danmarks nationale standardiseringsorgan udpeges i henhold til artikel 27 i Forordningen. Ved nationalt standardiseringsorgan forstås i Forordnin- gens artikel 2, nr. 10 et organ, som en medlemsstat har un- derrettet Kommissionen om i overensstemmelse med artikel 27. Et nationalt standardiseringsorgan har en række opgaver beskrevet i Forordningen, herunder at inddrage og lette virksomheders, myndigheders og interessenters adgang til arbejdet med udvikling af standarder samt deltage i det in- ternationale standardiseringssystem på vegne af Danmark, jf. præambel nr. 2 i Forordningen. Reglerne i Forordningen for det nationale standardise- ringsorgan er ikke efter gældende ret suppleret med natio- nale regler og er derved ikke underlagt særlige regler for styring og udførelse af opgaven som nationalt standardise- ringsorgan. Efter Forordningens præambel nr. 15, bør medlemsstater- nes forpligtelse til at underrette Kommissionen om deres nationale standardiseringsorganer ikke indebære krav om vedtagelse af særlig national lovgivning til anerkendelse af disse organer. Ifølge Forordningen er det muligt for en medlemsstat at udpege op til flere organisationer til at varetage rollen som nationalt standardiseringsorgan. Forordningen tilskriver ikke hvem, der kan varetage denne rolle, og fastsætter ikke et an- tal for hvor mange organisationer, der kan udpeges til natio- nale standardiseringsorganer. Det er op til hver medlemsstat at fastsætte rammerne for sine nationale standardiseringsor- ganer, og at definere relationen mellem medlemsstaten og det enkelte standardiseringsorgan. Det følger af det foreslåede § 16, stk. 1, at Erhvervsmini- steren udpeger det eller de organer, der skal udgøre det na- tionale standardiseringsorgan efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering Det nationale standardiseringsorgan får med udpegningen eneret på bl.a. at deltage som repræsentant for Danmark i det europæiske standardiseringssystem, specifikt CEN, CEN-ELEC og ETSI, herunder nedsætte nationale standar- diseringsudvalg og hjemtage formandskab for europæiske standardiseringsudvalg. Det nationale standardiseringsorgan har videre en særlig forpligtelse til at udbrede anvendelse af standarder, og er derudover ansvarlig for at udvikle nye standarder af samfundsmæssig interesse, hvorfor offentlige opgaver vedrørende standardisering tilfalder det nationale 9 standardiseringsorgan finansieret af en årlig bevilling på fi- nansloven. Det nationale standardiseringsorgan kan varetage andre opgaver foruden de opgaver, som er reguleret i Forordnin- gen. Det kan eksempelvis være opgaver på vegne af for- skellige offentlige myndigheder og andre aktører, der har opgaver indenfor standardisering, som kræver faglig indsigt i standardisering som område, men ikke forudsætter, at man som organ er udpeget til at være nationalt standardiserings- organ. Det følger af det foreslåede § 16, stk. 2, at Erhvervsmini- steren underretter Kommissionen om hvilken organisation eller hvilke organisationer, der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan i Danmark. Det følger af det foreslåede § 16, stk. 3, at øvrige juridiske organer, som ikke er udpeget som det nationale standardi- seringsorgan, men som afledes eller opnår aktiviteter eller ydelser efter Forordningen, omfattes af lovens §§ 18, 19 og 20. Med de i Forordningen definerede opgaver, opnår organi- sationen, som er udpeget som nationalt standardiseringsor- gan, en kapacitet, viden og adgang til information som ellers ikke vil være mulig. Det giver mulighed for at omsætte den- ne kapacitet, viden og evne til andre kommercielle aktivite- ter, som ikke kunne opnås i tilfælde af almindelige markeds- vilkår. Med forslaget til stk. 3, er hensigten derfor, at §§ 18, 19 og 20 skal gælde for det organ, der er udpeget til at være nationalt standardiseringsorgan og de juridiske organer, som ikke er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, men som afleder eller opnår aktiviteter, som opnås i kraft af det udpegede nationale standardiseringsorgan. Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at organisationen, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan i Dan- mark, ikke kan udskille opgaver fra det tilsyn, der følger af §§ 18, 19 og 20. Det følger af det foreslåede § 16, stk. 4, at det nationale standardiseringsorgans virksomhed ikke i kraft af denne lov omfattes af forvaltningsloven eller offentlighedsloven. Det indebærer, at den virksomhed, der udøves af det nati- onale standardiseringsorgan efter denne lov, ikke vil være omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedslo- ven eller anden tilsvarende offentlig regulering. I det omfang, at det nationale standardiseringsorgan ved lov eller i henhold til lov er eller får tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne, vil offentlighedsloven bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§ 15-17 dog finde anvendelse. (Til § 17) Der er ikke efter gældende ret krav til udpegning og sam- mensætning af ledelsen af det nationale standardiseringsor- gan hverken i Forordningen eller efter dansk ret. Det følger af det foreslåede § 17, stk. 1, at for det organ, der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, skal bestyrelsen bestå af 6 medlemmer, som udpeges af erhvervs- ministeren. Der kan udpeges op til 3 medarbejderrepræsen- tanter. Det bemærkes, at Fonden Dansk Standard, der udpeges som nationalt standardiseringsorgan, er en erhvervsdriven- de fond, og at reglerne i om medarbejderrepræsentation sel- skabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af 9. november 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 243 af 7. marts 2023 (herefter »selskabsloven«) finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fonde, jf. erhvervsfondslovens § 64. Det betyder, at der ud over bestyrelsens seks medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren, også kan udpeges op til 3 medarbejderrepræsentanter fra Fonden Dansk Standard, da antallet af disse kan udgøre op til halvdelen af de ved- tægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer, jf. selskabslovens § 140. Hvis medarbejderne efter lovens ikrafttrædelse vælger at gøre brug af retten til udpegning af medarbejdere til be- styrelsen i Fonden Dansk Standard, vil der således være mere end 6 medlemmer af bestyrelsen, for det nationale standardiseringsorgan Udpegede medlemmer sidder i bestyrelsen i deres person- lige egenskab og ikke som repræsentanter for deres respekti- ve organisation. I tilfælde af at en indstilling om genudpegning af et med- lem ikke imødekommes af erhvervsministeren, kan de ind- stillingsberettigede organisationer på ny indstille en anden person til erhvervsministeren efter reglerne i § 17. Det bemærkes endvidere, at Fonden Dansk Standard i medfør af Fondens vedtægter har givet Standardiseringspo- litisk Forum ret til at udpege 2 medlemmer til bestyrel- sen. For at Dansk Standard efter lovens ikrafttræden skal kunne leve op til lovens krav vil dette forudsætte, at Stan- dardiseringspolitisk Forum vælger at afgive denne udpeg- ningsret samt at Fonden Dansk Standard efterfølgende æn- drer Fondens vedtægter. Det følger videre af det foreslåede § 17, stk. 2, 1. pkt., at de i stk. 1 nævnte medlemmer udpeges ét medlem efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstilling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra Forbruger- rådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra Danmarks nationale standardiseringsorgan. Det nationale standardiseringsorgans direktion indstiller sit medlem til Erhvervsministeren. Det foreslås, at indstillingsretten gives til de valgte organi- sationer med forventning om, at de indstillingsberettigede bruger deres store kontaktflade med virksomheder og bruge- re af standarder til at indstille kandidater, der vil bidrage med et væsentligt erfaringsgrundlag og relevante kompeten- cer inden for ledelse. Udpegningerne vil give bestyrelsen en styrket legitimitet og interessenterne et større ejerskab ift. at styrke det nationale standardiseringsorgan. Det følger af det foreslåede § 17, stk. 2, 2. pkt., at med- lemmet, der indstilles af det nationale standardiseringsorgan, skal være uafhængigt af denne. For at sikre uafhængighed og habilitet, må medlemmet, der udpeges af det nationale standardiseringsorgan, ikke ha- 10 ve eller have haft tidligere ansættelse i den organisation, som er det nationale standardiseringsorgan. Det følger af det foreslåede § 17, stk. 3, at bestyrelsen skal sammensættes således, at den har et væsentligt og relevant erfaringsgrundlag og kendskab til bl.a. erhvervsforhold og standardisering. De udpegede medlemmer skal være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse. Ledelse indebærer direkte erfaring med drift og styring af en organisation eller ansvar for en gruppe af medarbej- dere i en organisation, virksomhed eller lignende. Besty- relsesarbejde som beskæftigelse eller hverv ved siden af andet arbejde, anses som væsentlig erfaring og kendskab til erhvervsforhold, men forudsætter dog at kandidaten i tidligere beskæftigelse har haft ledelsesansvar. De udpegede medlemmer bør have kendskab til erhvervslivets vilkår. Det er derudover en fordel, hvis de udpegede medlemmer også har kendskab til erhvervslivets og samfundets anvendelse af standarder. Det bemærkes, at bestyrelsen årligt bør evaluere, om be- styrelsen er i stand til at varetage opgaver af strategisk, ledelsesmæssig og kontrolmæssig art, samt om bestyrelsen samlet set har kompetencer, som afspejler de krav, organisa- tionens forhold stiller til at varetage organisationens interes- ser. Bestyrelsen for den organisation, der er anerkendt som nationalt standardiseringsorgan, kan orientere erhvervsmini- steren om den del af konklusionerne fra den årlige bestyrel- sesevaluering, der vedrører bestyrelsens kompetencer. Med det foreslåede stk. 3, skal det sikres, at erhvervslivets interesser i højere grad repræsenteres gennem erfaring og kompetencer i bestyrelsen, hvilket vil medføre, at bestyrel- sen kan træffe beslutninger, som styrker det nationale stan- dardiseringsorgan. Det følger af det foreslåede § 17, stk. 4, at bestyrelsesmed- lemmerne udpeges for en periode på op til 3 år. Erhvervsmi- nisteren kan genudpege et bestyrelsesmedlem op til 2 gange. Det forelås, at Erhvervsministeren løbende vil kunne ud- pege nye medlemmer, herunder kan medlemmer genudpeges to gange. Ved et medlems periodeudløb, forelås det, at det nationale standardiseringsorgan orienterer Erhvervsministe- ren om, at medlemmet ønsker genudpegning. Erhvervsmi- nisteren igangsætter en proces for udpegning afhængig af, om det er en genudpegning eller ny udpegning. Når de indstillingsberettigede har indstillet én gang i den af stk. 2 nævnte rækkefølge, indstiller de igen, når deres indstillede medlem af bestyrelsen udtræder. Det foreslås, at såfremt det er en af de indstillingsberettigede, der skal indstille, kan de kontaktes af Erhvervsministeriet med henblik på at indstille en kandidat til ministeren. (Til § 18) Det nationale standardiseringsorgan er ikke i dag i sin helhed underlagt et tilsyn, herunder vedr. sparsommelighed, produktivitet og effektivitet eller lignende. Fonden Dansk Standard, der aktuelt varetager opgaven som nationalt stan- dardiseringsorgan, er som erhvervsdrivende fond underlagt de generelle regler, der følger af lov om erhvervsdrivende fonde. Det følger af det foreslåede § 18, stk. 1, at Erhvervsstyrel- sen fører tilsyn med det nationale standardiseringsorgan. Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen fremover bliver tilsynsførende med det nationale standardiseringsorgan. Det følger af § 18, stk. 2, at såfremt det nationale standar- diseringsorgan er underlagt tilsyn efter anden lovgivning, finder reglerne herfor fortsat anvendelse. Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, vil medføre, at tilsynet efter stk. 1 ikke tilsidesætter andre offentlige til- syn, det nationale standardiseringsorgan måtte være under- lagt. Det kan eksempelvis være tilsynet med erhvervsdriven- de fonde, som Fonden Dansk Standard, der i dag varetager rollen som nationalt standardiseringsorgan, er underlagt som erhvervsdrivende fond, eller tilsynet med tilskudsmidler, re- sultatkontrakter og lignende som det nationale standardise- ringsorgan måtte modtage. Det følger af det foreslåede § 18, stk. 3, at det nationale standardiseringsorgan årligt skal rapportere til Erhvervssty- relsen om varetagelsen af sine opgaver og følgeindtægter heraf. Ved følgeindtægter forstås indtægter som følge af de ydel- ser og aktiviteter (fx indtægter fra varetagelse af internati- onale eller europæiske sekretariatsopgaver) og salg af euro- pæiske og internationale standarder, som kun et nationalt standardiseringsorgan har adgang til. Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 3, vil medføre, at det nationale standardiseringsorgan årligt skal indsende en rapport til Erhvervsstyrelsen, der redegør for standardi- seringsorganets varetagelse af sine opgaver som nationalt standardiseringsorgan samt de indtægter, som organisatio- nen genererer i den forbindelse, herunder følgeindtægter ved aktiviteter og salg af europæiske og internationale standar- der, som kun et nationalt standardiseringsorgan har adgang til. Rapporteringen vil for eksempel kunne ske i form af det nationale standardiseringsorgans samlede årsrapport. Såfremt øvrige juridiske personer, som ikke er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, har aktiviteter eller ydelser, som afledes eller opnås som følge af det udpegede standardiseringsorgan, inkluderes disse i rapporteringen. Erhvervsstyrelsen vil fastsætte nærmere regler om rappor- teringen i en bekendtgørelse, jf. stk. 4. Det følger af det foreslåede § 18, stk. 4, at Erhvervsstyrel- sen kan fastsætte nærmere regler om den årlige rapportering til Erhvervsstyrelsen efter stk. 3. Erhvervsstyrelsen vil med det foreslåede stk. 4 kunne fast- sætte regler om, hvornår den årlige rapportering skal være Erhvervsstyrelsen i hænde. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om krav til rapporteringen, herunder rapporteringens ind- hold. (Til § 19) 11 Det nationale standardiseringsorgan er i dag i sin helhed ikke underlagt særlige regler eller tilsyn vedr. sparsomme- lighed, vederlag, regnskab eller lignende. Det følger af det foreslåede § 19, stk. 1, at erhvervsmi- nisteren kan fastsætte nærmere regler om vederlag for di- rektionen i den organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, herunder regler om en maksimal stør- relse på det samlede vederlag til de enkelte medlemmer i direktionen. Ved direktion skal forstås det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan bestyrelsen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen i overensstemmelse med § 41, stk. 4, i lov om erhvervsdri- vende fonde og selskabslovens § 139 c, stk. 4. I forhold til muligheden for at fastlægge vederlaget for direktionen foreslås det, at der i en bekendtgørelse kan fast- sættes krav til vederlaget for direktionen i den organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan. Det forudsættes, at man i disse regler kan fastsætte rimelige lønniveauer set i forhold til de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde, under hensyn til den eneret på opgaver som følger af Forordningen, under de konkurrenceforhold som det nationale standardiseringsorgan måtte være under- lagt. Der kan i bekendtgørelsen også fastsættes en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktions- medlemmer. Det foreslås, at det samlede vederlag skal forstås således, at det omfatter fast og variabel løn, bonus og lignende ord- ninger samt eventuelle indbetalinger til pension, men også andre ydelser, som f.eks. fri bil, bolig, telefon, internet eller lignende. Det følger af det foreslåede § 19, stk. 2, at Erhvervssty- relsen kan fastsætte nærmere regler for tilsynet med det nationale standardiseringsorgan, herunder regler om tilsyn med regnskab og revision, sparsommelighed, samt regler om fællesomkostninger. Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at Er- hvervsstyrelsen i medfør af en bekendtgørelse kan fastsætte krav via en revisionsinstruks om, at det nationale standardi- seringsorgan skal underlægges forvaltningsrevision og jurid- isk-kritisk revision af organisationens samlede årsregnskab, herunder at revisor skal kontrollere, at lønniveauerne for di- rektionsmedlemmerne følger de af erhvervsministeren fast- satte regler, jf. det foreslåede stk. 1. Krav om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision har grundlag i rigsrevisorlovens § 3, som fastsætter, at revi- sion af offentlige midler blandt andet skal omfatte juridisk- kritisk revision, hvor det efterprøves, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstem- melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og forvalt- ningsrevision, hvor det undersøges, om der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen, dvs. om virksomheder- ne har taget hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, når de løser deres opgaver. Erhvervsstyrelsen kan i en bekendtgørelse endvidere fast- sætte øvrige krav til sparsommelighed mv., herunder at rejser skal gennemføres omkostningseffektivt, og at der i relevant omfang skal indhentes tilbud på underleverandører, samt at fællesomkostninger holdes på et rimeligt niveau, som fastlægges som en nærmere angivet procentandel af den totale omsætning. Fællesomkostninger omfatter de ud- gifter, der er beskrevet i Økonomistyrelsens vejledning Re- gelgrundlag for generelle fællesomkostninger. Dette omfat- ter f.eks. rejser relateret til generel ledelse og støttefunktio- ner, IT-systemer der anvendes administrativt m.v. Det følger af det foreslåede § 19, stk. 3, at Erhvervssty- relsen kan fastsætte nærmere regler om, at der skal ske årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen af de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2. Det er hensigten med det foreslåede stk. 3, at Erhvervs- styrelsen effektivt kan føre tilsyn med, at det nationale stan- dardiseringsorgan overholder de i stk. 1 fastsatte regler om samlet vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer. Det samlede vederlag for hvert enkelt direktionsmedlem skal forstås således, at det omfatter fast og variabel løn, bonus og lignende ordninger samt eventuelle indbetalinger til pension, men også andre ydelser, som f.eks. fri bil, bolig, telefon, internet eller lignende. Erhvervsstyrelsen vil med det foreslåede stk. 3, kunne fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse vedrørende den årlige rapportering til Erhvervsstyrelsen om opgaver og følgeindtægter heraf samt de nærmere regler for tilsyn, der er fastsat i en bekendtgørelse efter stk. 2. (Til § 20) Det nationale standardiseringsorgan er i dag ikke under- lagt særlige regler vedrørende granskning eller lignende. Er- hvervsstyrelsens tilsyn med tilskudsmidler vedrører tilskud- dets anvendelse, således at det revisorgodkendte regnskab sammenholdes med budgettet samt tilskudsvilkårene. Det følger af det foreslåede § 20, stk. 1, at Erhvervssty- relsen kan bestemme, at der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det organ, der vareta- ger opgaven som det nationale standardiseringsorgan, og organer, der løser opgaver, som udskilles fra det udpegede nationale standardiseringsorgan efter § 16, stk. 3, dets for- valtning eller årsrapporter. Ved iværksættelse af granskning skal det nationale standardiseringsorgan afgive de oplysnin- ger til styrelsen, som styrelsen efterspørger. Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, vil medføre, at tilsynet kan igangsætte en granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det nationale standardiseringsorgan, dets forvaltning eller årsrapporter. Bestemmelsen er tiltænkt som en foranstaltning i de tilfælde, hvor det nationale standardi- seringsorgan måtte undlade at efterkomme de regler, som følger af dette lovforslag. Det kan for eksempel være ved at pålægge det nationale standardiseringsorgan at gennemfø- re en ekstern revisionsundersøgelse af konkrete forhold i organisationens forvaltning eller regnskaber eller en ekstern budgetanalyse af organisationens økonomi. Det følger af det foreslåede § 20, stk. 2, at Erhvervsstyrel- 12 sen kan udpege en eller flere personer til at foretage gransk- ning efter stk. 1. Udgifterne til granskning godkendes og udredes foreløbigt af Erhvervsstyrelsen, men afholdes af det nationale standardiseringsorgan. Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2 er det ale- ne Erhvervsstyrelsen, der kan udpege en eller flere personer, der skal foretage granskningen. Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at Erhvervsstyrelsen godkender og foreløbigt udreder udgifter- ne til den iværksatte granskning. Det er imidlertid det na- tionale standardiseringsorgan, som afholder udgifterne til granskningen. Det nationale standardiseringsorgan afholder udgifterne til granskningen uanset resultatet af denne. Det er alene udgifter, der direkte kan henføres til gransk- ningen, som det nationale standardiseringsorgan skal afhol- de. Dog skal det nationale standardiseringsorgan ikke afhol- de udgifter til det offentliges tidsforbrug forbundet med granskningen. Det følger af det foreslåede § 20, stk. 3, at Erhvervsstyrel- sen kan fastsætte nærmere regler for granskningen, herunder om hel eller delvis offentliggørelse af granskningens resulta- ter. Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 3, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler for tilsynet. Det forudsættes af det foreslåede, at Erhvervsstyrelsen kan fast- sætte regler for at resultaterne af en granskning af det na- tionale standardiseringsorgan skal offentliggøres helt eller delvist. Det kan eksempel være i form af offentliggørelse af revisionsundersøgelse eller budgetanalyse på det nationale standardiseringsorgans hjemmeside. (Til § 21) Der eksisterer i dag et interessentforum, Standardiserings- politisk Forum, i Fonden Dansk Standard. Det følger af det foreslåede § 21, stk. 1, at Erhvervsmini- steren kan nedsætte et Advisory Board, som har til formål at rådgive det nationale standardiseringsorgan. Med denne foreslåede bestemmelse sikres, at der kan ned- sættes et rådgivende Advisory Board, uanset hvem der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan. Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1, vil medføre, at interessenter til standardisering på vegne af deres organisati- oner og medlemmer kan bidrage til at kvalificere standardi- seringspolitiske emner og rådgive det nationale standardise- ringsorgan om relevante strukturelle, politiske, økonomiske og lignende forhold indenfor standardisering nationalt såvel som internationalt. Det følger af det foreslåede § 21, stk. 2, at Erhvervsmi- nisteren kan fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af Advisory Boardet samt dettes funktion. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for inte- ressenters mulighed for inddragelse i det nationale standar- diseringsorgan. Det forudsættes, at der i de regler vil indgå regler om inddragelse ift. relevante standardiseringspolitiske emner og regler om god og åben inddragelse af interessenter i arbejdet med standardisering i Danmark. Det forudsættes at reglerne der kan fastsættes vil give interessenterne mulighed for udover rådgivning til det natio- nale standardiseringsorgan, at bidrage med viden og indsigt om standardisering til fælles gavn for medlemmerne af Ad- visory Boardet. Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, at Erhvervsministeren fastsætter de nærmere rammer efter dialog med det nationale standardiseringsorgan og dets interessenter, mhp. at få Advisory Boardet til at fungere bedst muligt efter hensigten. Til § 2 Til nr. 1 Det følger af § 4, stk. 1, i lov om dansk turisme, at formanden og medlemmerne i Det Nationale Turismeforum udpeges af erhvervsministeren for en periode på op til fire år, og at de pågældende kan genudpeges én gang. Det vil sige, at formanden og medlemmerne i Det Nationale Turis- meforum kan sidde for en periode på maksimalt otte år. Det foreslås i § 4, stk. 1, at »en gang« udgår. Det foreslåede medfører, at erhvervsministeren mindst hvert fjerde år skal udpege og genudpege medlemmer. Ud- pegningsperioden følger det enkelte medlem. Med det fore- slåede kan der ske genudpegning det antal gange, som det ønskes. Det sikrer, at der ikke opstår situationer, hvor de udpegede personer efter § 4 ikke kan indgå i Det Nationale Turismeforum, fordi der er en begrænsning i, hvor mange gange de pågældende kan genudpeges. Med det foreslåede sikres desuden, at de indstillingsberettigede organisationer og myndigheder kan indstille de mest egnede og velkvalifi- cerede personer til posterne. Det bemærkes, at det fortsat vil være erhvervsministerens politiske beslutning at udpege de af organisationerne indstil- lede medlemmer. Til nr. 2 Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 3, i lov om dansk turisme, at formanden og medlemmerne i Dansk Turismes Advisory Board udpeges af erhvervsmini- steren for en periode på op til fire år, og at de pågældende kan genudpeges én gang. Det foreslås i § 6, stk. 3, at »en gang« udgår. Det foreslåede vil medføre, at erhvervsministeren mindst hvert fjerde år skal udpege og genudpege medlemmer. Ud- pegningsperioden følger det enkelte medlem. Med det fore- slåede kan der ske genudpegning det antal gange, som det ønskes. Det foreslåede sikrer, at de indstillingsberettigede organisationer og myndigheder kan indstille de mest egnede og velkvalificerede personer til posterne. Det bemærkes, at det fortsat vil være erhvervsministerens politiske beslutning at udpege de af organisationerne indstil- lede medlemmer. 13 Til § 3 I stk. 1, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2024. Det er hensigten, at reglerne fastsat med hjemmel i den foreslåede § 19 vedr. tilsynet med det nationale standardise- ringsorgans regnskab og revision får virkning fra regnskabs- år, der begynder d. 1. januar 2024 eller senere. I stk. 2, foreslås det, at lovens § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Lovforslagets § 2 skal træde i kraft så hurtigt som muligt begrundet i behovet for at kunne udpege nye medlemmer til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Adviso- ry Board, således at foraene kan fortsætte deres virke og opretholde mødekadencen. Derfor er det hensigtsmæssigt, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtiden- de. I stk. 3, foreslås det, at den bestyrelse, der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan for tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan fortsætte indtil udløbet af deres udpegningsperiode, hvorefter de første 2 medlemmer udpe- ges af Erhvervsministeren, og de efterfølgende medlemmer udpeges efter indstilling i den rækkefølge de indstillingsbe- rettigede står efter i § 17, stk. 2, i lov om erhvervsfremme, som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Medlemmer, der ved lovens virkningstidspunkt sidder ef- ter de nuværende vedtægter i fonden Dansk Standard, kan ikke genudpeges af den siddende bestyrelse efter lovens ikrafttræden, hvor bestyrelsen således både kan have med- lemmer, der sidder efter Fonden Dansk Standards vedtægter og medlemmer, der er udpeget af Erhvervsministeren efter § 17 i lov om erhvervsfremme, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. For hver ledig plads i bestyrelsen, der opstår enten som følge af, at et medlem fratræder eller at medlemmets periode udløber, udpeges medlemmer i henhold til § 17 i lov om erhvervsfremme, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, i den rækkefølge der følger af § 17, stk. 2. Medlemmerne udpeges således, at de første 2 medlemmer udpeges af Erhvervsministeren, og de følgende 4 dernæst udpeges efter indstilling i følgende rækkefølge: ét medlem efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstil- ling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra For- brugerrådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra det nationale standardiseringsorgan. Medlemmet, der indstilles af det nationale standardiseringsorgan, skal være uafhængigt af denne. Ved uafhængighed af det nationale standardiseringsorgan skal forstås, at det indstillede medlem ikke har nuværende eller tidligere beskæftigelse i den organisation, som er udpe- get til at være det nationale standardiseringsorgan. Det er hensigten med overgangsreglen, at eksisterende aftaler vedrørende enkelte medarbejderes aflønning, der ikke er i overensstemmelse med kravet om rimelige lønniveauer, ikke medfører behov for afskedigelse eller lignende. I stedet er det hensigten, at det ved udløb af sådanne aftaler eller ved vakance i pågældende stillinger sikres, at den pågældende stillings lønniveau fremover holder sig inden for det fastsat- te niveau. Til § 4 Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn- land. Med hensyn til lov om erhvervsfremme har Grønland hjemtaget erhvervsfremmeområdet, og loven gælder derfor ikke, da sagsområdet er hjemtaget. Færøerne har ikke hjemtaget erhvervsfremmeområ- det. Den gældende erhvervsfremmelov, jf. lov nr. 1518 af 18. december 2018 (med senere ændringer), er ikke sat i kraft for Færøerne. Med dette lovforslag er det ikke tiltænkt, at de særlige regler om det nationale standardiseringsorgan skal sættes i kraft på Færøerne. Med hensyn til lov om dansk turisme, jf. lovbekendtgø- relse 242 af 15. marts 2019, gælder lovforslaget ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. 14 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 796 af 9. juni 2020, § 2 i lov nr. 782 af 4. maj 2021 og som senest ændret ved § 21 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer: 1. Efter kapitel 7 indsættes: »Kapitel 8 Det nationale standardiseringsorgan § 16. Erhvervsministeren udpeger det eller de organer, der skal udgøre det nationale standardiseringsorgan efter Euro- pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering. Stk. 2. Erhvervsministeren underretter Kommissionen om hvilken organisation eller hvilke organisationer, der er udpe- get som det nationale standardiseringsorgan i Danmark. Stk. 3. Øvrige juridiske organer, som ikke er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, men som afledes eller opnår aktiviteter eller ydelser efter Forordningen, omfattes af lovens §§ 18, 19 og 20. Stk. 4. Det nationale standardiseringsorgans virksomhed omfattes ikke i kraft af denne lov af forvaltningsloven eller lov om offentlighed i forvaltningen. § 17. For det organ, der er udpeget som det nationale stan- dardiseringsorgan, skal bestyrelsen bestå af 6 medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren. Der kan udpeges op til 3 medarbejderrepræsentanter. Stk. 2. Af de i stk. 1 nævnte medlemmer udpeges ét med- lem efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstilling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra det nationale standardiseringsorgan. Medlemmet, der indstilles af det nationale standardiseringsorgan, skal være uafhængigt af denne. Stk. 3. Bestyrelsen skal sammensættes således, at den har et væsentligt og relevant erfaringsgrundlag og kendskab til bl.a. erhvervsforhold og standardisering. De udpegede med- lemmer skal være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse. Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode på op til 3 år. Erhvervsministeren kan genudpege et bestyrel- sesmedlem op til 2 gange. § 18. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med det nationale standardiseringsorgan. Stk. 2. Såfremt det nationale standardiseringsorgan er un- derlagt tilsyn efter anden lovgivning, finder reglerne herfor fortsat anvendelse. 15 Stk. 3. Det nationale standardiseringsorgan skal årligt rap- portere til Erhvervsstyrelsen om varetagelsen af sine opga- ver og følgeindtægter heraf. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om den årlige rapportering til Erhvervsstyrelsen efter stk. 3. § 19. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlag for direktionen i den organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, herunder regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte medlemmer i direktionen. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for tilsyn med det nationale standardiseringsorgan, herunder regler om tilsyn med regnskab og revision, sparsommelig- hed, samt regler om fællesomkostninger. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at der skal ske årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen af de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2. § 20. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at der skal foreta- ges granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det organ, der varetager opgaven som det nationale standardise- ringsorgan, og organer, der løser opgaver, som udskilles fra det udpegede nationale standardiseringsorgan efter § 16, stk. 3, dets forvaltning eller årsrapporter. Ved iværksættelse af granskning skal det nationale standardiseringsorgan afgive de oplysninger til styrelsen, som styrelsen efterspørger. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan udpege en eller flere per- soner til at foretage granskning efter stk. 1. Udgifterne til granskning godkendes og udredes foreløbigt af Erhvervssty- relsen, men afholdes af det nationale standardiseringsorgan. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for granskningen, herunder om hel eller delvis offentliggørelse af granskningens resultater. § 21. Erhvervsministeren kan nedsætte et Advisory Board, som har til formål at rådgive det nationale standardiserings- organ. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af Advisory Boardet samt dettes funktion.« § 2 I lov om dansk turisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 15. marts 2019, foretages følgende ændringer: § 4. Det Nationale Turismeforum består af 1 formand og 9 andre medlemmer. Formanden og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren for en periode på op til 4 år. De pågæl- dende kan genudpeges en gang. Stk. 2. - - - 1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., udgår: »en gang«. § 6. - - - Stk. 2. - - - Stk. 3. Medlemmerne i Dansk Turismes Advisoryboard udpeges for en periode på op til 4 år. De pågældende kan genudpeges en gang. 2. I § 6, stk. 3, 2. pkt., udgår: »en gang«. 16 Stk. 4. - - - 17
L 106 - Høringsnotat.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l106/bilag/1/2688459.pdf
2. ordførernotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme (Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board) Indledning Lovforslaget har både til formål at regulere relationen mellem det nationale standardiseringsorgan og den ansvarlige myndighed, samt at foretage de nødvendige administrative ændringer for, at erhvervsministeren kan genudpege medlemmerne og forpersonerne i Det Nationale Turismeforum og i det hertil hørende Advisory Board. Regulering af det nationale standardiseringsorgan Lovforslagets del om regulering af det nationale standardiseringsorgan skal sikre, at det nationale standardiseringsorgan styres med fokus på erhvervslivet og det omgivende samfunds interesser, og derudover opererer omkostningseffektivt og til gavn for dansk erhvervsliv og det øvrige samfunds interesser. Det nationale standardiseringsorgan har med udpegningen som dansk medlem i det internationale og europæiske standardiseringssystem (ISO, IEC, CEN, CENELEC og ETSI) eneret i Danmark på bl.a. at sælge standarder og nedsætte udvalg for standardisering med brugerbetaling. Med gældende regulering, er der ikke mulighed for at føre tilsyn med, hvordan den organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, forvalter de indtægter, der følger af at have eneret på at udvikle og sælge europæiske og internationale standarder i Danmark, ligesom der ikke kan føres tilsyn med lønniveauer, sparsommelighed m.v. i organisationen. Dansk Standard, som er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål, er i dag udpeget som nationalt standardiseringsorgan i Danmark. Siden 1992 har Dansk Standard årligt modtaget en bevilling på finansloven til at understøtte de opgaver, der følger af rollen som nationalt standardiseringsorgan. I marts 2022 afskedigede Fonden deres adm. direktør, efter henvendelse fra revisor til Erhvervsstyrelsens fondstilsyn vedr. en hemmeligholdt 16. marts 2023 Offentligt L 106 - Bilag 1 Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling) 2 kontrakt med uforholdsmæssige løn- og ansættelsesvilkår indgået mellem den daværende direktør og den daværende bestyrelsesformand. Sagen har givet anledning til overvejelser vedr. rammerne for styring af den organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, for at kunne undgå en lignende situation i fremtiden. I dag er relationen mellem det nationale standardiseringsorgan og myndigheden (Erhvervsministeriet) styret med ophæng i EU-forordning 1025/2012 om europæisk standardisering. Der indgås derudover årligt en mål- og resultatkontrakt mellem myndigheden (Erhvervsministeriet) og organisationen, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, hvor rammerne for udmøntningen af det årlige tilskud på Finanslovens konto 08.31.05 til det nationale standardiseringsorgan fastlægges. Lovforslaget retter sig mod den organisation, der er udpeget til at varetage rollen som nationalt standardiseringsorgan. Der indføres med lovforslaget krav til kompetencer og relevant erfaring for medlemmer af bestyrelsen for den organisation, der varetager rollen som nationalt standardiseringsorgan. Endelig vil lovforslaget bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler for tilsynet med den organisation, der varetager rolle som nationalt standardiseringsorgan vedrørende regnskab og revision, samt sparsommelighed og rimelige lønniveauer mv. Erhvervsministeren kan fastsætte krav om forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision af organisationens samlede årsregnskab, herunder lønniveauerne i direktionen. Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board Formålet med ændringsforslaget til lov om dansk turisme er at sikre, at den lovbestemte medlemssammensætning i Det Nationale Turismeforum kan overholdes, og at medlemmerne i forummet og i Dansk Turismes Advisory Board kan genudpeges, således at de respektive organisationer ikke er nødsaget til at udskifte organisationernes mest kvalificerede repræsentanter. Medlemmerne i både Det Nationale Turismeforum og i Dansk Turismes Advisory Board udpeges af erhvervsministeren bl.a. efter indstilling fra forskellige organisationer og myndigheder. De respektive medlemmer og forpersoner kan udpeges for en periode på fire år i de to fora, hvorefter de 3 pågældende kan genudpeges én gang. Det skaber flere udfordringer, at der kun kan ske genudpegning én gang. Det er bl.a. fastsat i lov om dansk turisme, at tre af de ti medlemmer i Det Nationale Turismeforum skal bestå af bestyrelsesforpersonerne i organisationerne Visitdenmark, Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Naturturisme. Da bestyrelsesforpersonerne kan sidde længere end otte år i de respektive organisationer, er der risiko for, at der opstår uoverensstemmelse mellem de lovbestemte medlemmer af Det Nationale Turismeforum og den lovmæssige tidsbegrænsning, der gælder i forhold til genudpegning af medlemmerne. Desuden er der risiko for, at udpegningsperioden på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettigede organisationer til at udpege mindre egnede kandidater til posterne i de to fora. Med lovforslaget foretages de nødvendige administrative ændringer for, at erhvervsministeren kan genudpege medlemmerne og forpersonerne i Det Nationale Turismeforum og i det hertil hørende Advisory Board. Lovforslaget blev sendt i offentlig høring den 6. februar med frist den 6. marts til 82 organisationer, foreninger m.v. Der er ikke foretaget ændringer i lovforslaget om udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board som følge af de indkomne høringssvar. Til lovforslagets del om regulering af det nationale standardiseringsorgan er der modtaget 10 høringssvar fra de hørte organisationer, foreninger m.v. Der er modtaget 9 høringssvar med generelle og konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslaget. Der er modtaget høringssvar fra CO-industri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Fonden Dansk Standard, Forbrugerrådet Tænk, GTS-foreningen, Ingeniørforeningen IDA og Tekniq Arbejdsgiverne. Rigsrevisionen har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget. Til lovforslagets del om udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board er der modtaget 6 høringssvar fra de hørte organisationer, foreninger m.v. Der er modtaget 3 høringssvar med generelle og konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslaget. Der er modtaget høringssvar fra DRC - Danmarks Restauranter og Caféer, 4 HORESTA og VisitAarhus. Arbejdsmarkedets Feriefond, Dansk Arbejdsgiverforening og Rigsrevisionen har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget. De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 2. Konkrete bemærkninger til de enkelte emner i lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 3. De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor. Generelle bemærkninger Kommenteringen af høringssvarene foretages med udgangspunkt i følgende opdeling: 2.1 Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark 2.1.1 Lovforslagets formål og model for styring af det nationale standardiseringsorgan 2.2 Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board 2.1 Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark 2.1.1 Lovforslagets formål og model for styring af det nationale standardiseringsorgan Lovforslagets formål Dansk Erhverv, DI, Forbrugerrådet Tænk, Ingeniørforeningen IDA og TEKNIQ Arbejdsgiverne udtrykker støtte til lovforslagets overordnede formål om at skabe klare rammer for styringen af det nationale standardiseringsorgan, og til at sikre en omkostningsbevidst og kvalificeret opgaveløsning i organets samlede organisation. Dansk Erhverv bemærker, at det er vigtigt for det danske standardiseringsorgans legitimitet, og for de danske virksomheder og forbrugere, at der skabes yderligere klarhed over rammerne for arbejdet med udviklingen og udbredelsen af standarder, og at det sker på en måde, der i videst muligt omfang afspejler brugernes interesser og dermed også mest effektivt understøtter brugernes arbejde med at leve op til gældende regulering. 5 DI bemærker, at det er vigtigt, at man kan have tillid til, at det nationale standardiseringsorgan drives professionelt og på økonomisk ansvarlig vis. Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og Ingeniørforeningen IDA bemærker, at det nationale standardiseringsorgan har monopol på udvikling af standarder i Danmark. Forbrugerrådet Tænk og Ingeniørforeningen IDA understreger i forlængelse heraf, at der derfor skal være ekstra fokus på, at organet styres kvalificeret, og at der stilles krav til den organisation, der er udpeget til at være nationalt standardiseringsorgan. Dansk Standard bemærker, at det er vigtigt, at det nationale standardiseringsorgan fortsat styres kvalificeret med erhvervslivets og samfundets interesser for øje, og opereres omkostningsbevidst og til gavn for dansk erhvervsliv. Lovforslagets model for skærpet tilsyn Dansk Erhverv, DI, Forbrugerrådet Tænk, og Ingeniørforeningen IDA bemærker i forlængelse af deres støtte til lovforslagets overordnede formål, at de støtter lovforslagets model for skærpet tilsyn med det nationale standardiseringsorgan. Dansk Erhverv udtrykker konkret støtte til lovforslagets bestemmelser om rammerne for økonomien ved det danske standardiseringsorgan og tilsynet med overholdelsen af rammerne, herunder de foreslåede bestemmelser og de forudsætninger, der er angivet i lovforslagets bemærkninger. DI udtrykker forståelse for ønsket om udvidede beføjelser til indhentning af information vedr. det nationale standardiseringsorgans økonomi samt kontrol med, hvordan det nationale standardiseringsorgan fungerer. Forbrugerrådet Tænk udtrykker konkret støtte til, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for tilsynet med det nationale standardiseringsorgan fx vedr. regnskab, revision, sparsommelighed og lønniveauer. Ingeniørforeningen IDA udtrykker forståelse for behovet for ændringerne, herunder ift. drift og økonomi. Dansk Standard bemærker, at det nye formandskab for bestyrelsen har implementeret en lang række tiltag for at sikre, at de uretmæssige forhold vedrørende den tidligere direktør og det tidligere formandskab for 6 bestyrelsen ikke vil kunne ske igen. Dansk Standard bemærker videre, at de stiller sig til rådighed i forbindelse med udformningen af de kommende regler for tilsynet med det nationale standardiseringsorgan. Lovforslagets krav til bestyrelsens kompetencer Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Ingeniørforeningen IDA og TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker i forlængelse af deres støtte til lovforslagets overordnede formål, at de støtter lovforslagets krav til bestyrelsens kompetencer. Dansk Erhverv udtrykker konkret støtte til den nye model for udpegning af bestyrelsen og finder umiddelbart, at de kriterier for udpegning, der fremgår af lovforslaget, er passende, idet det dog bliver interessant at se, hvordan de bliver anvendt i praksis. Forbrugerrådet Tænk udtrykker overordnet støtte til, at der lægges op til en ny bestyrelsessammensætning, og at der stilles krav om relevante kompetencer og relevant erfaring. Ingeniørforeningen IDA udtrykker overordnet støtte til kravet om, at den kommende bestyrelse skal have den fornødne viden, erfaring og kompetencer. TEKNIQ Arbejdsgiverne udtrykker overordnet støtte til en professionalisering af det nationale standardiseringsorgan uagtet at TEKNIQ Arbejdsgiverne mister deres nuværende ret til, via Standardiseringspolitisk Forum, at udpege medlemmer til bestyrelsen for den organisation, der på nuværende tidspunkt er udpeget til at varetage rollen som standardiseringsorgan, dvs. Dansk Standard. 2.2 Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board Til lovforslagets del om Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board er der modtaget tre høringssvar fra de hørte organisationer, foreninger m.v. De tre høringssvar er fra VisitAarhus, HORESTA og Danmarks Restauranter og Caféer. HORESTA udtrykker konkret støtte til lovforslaget med et enkelt forbehold for, at der fastsættes et loft for antallet af genudpegninger. 7 Konkrete bemærkninger Kommenteringen af høringssvarene foretages med udgangspunkt i følgende opdeling: 3.1 Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark 3.1.1 Det nationale standardiseringsorgans særlige forpligtigelse over for erhvervslivet og det omgivende samfund 3.1.2 Etablering af et interessentforum 3.1.3 Indstilling og udpegning til bestyrelsen 3.1.4 Bestyrelsens kompetencer 3.1.5 Overgang til ny bestyrelse og genudpegninger 3.1.6 Prismodel for deltagelse i standardiseringsarbejde og køb af standarder 3.2 Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board 3.2.1 Medlemmer samt indstilling og genudpegning til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advosory Board 3.1. Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark 3.1.2 Det nationale standardiseringsorgans særlige forpligtigelse over for erhvervslivet og det omgivende samfund Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og Ingeniørforeningen IDA har i deres høringssvar påpeget, at det nationale standardiseringsorgan har monopol på udvikling af standarder i Danmark. Dansk Erhverv bemærker yderligere, at det nationale standardiseringsorgan varetager en form for public service opgave og stiller i forlængelse heraf forslag om, at det nationale standardiseringsorgan i loven skal forpligtes til en række vederlagsfri ydelser, som modydelse til det privilegium, det er at have monopol på standardiseringsydelser i Danmark. Dansk Erhverv efterspørger konkret, at der i lovforslaget indsættes en nærmere beskrivelse af det nationale standardiseringsorgans public service opgaver, f.eks. oplysningsaktiviteter i relation til harmoniserede EU-standarder. Dansk Erhverv bemærker, at dette yderligere kan bidrage til at sikre, at det nationale standardiseringsorgan drives med fokus på erhvervslivets og det omgivende samfunds interesser. 8 Kommentarer Det fremgår af lovforslaget, at den organisation, der udpeges til at varetage rollen som nationalt standardiseringsorgan, har eneret i Danmark på at udføre en lang række standardiseringsopgaver. Det nationale standardiseringsorgan får med udpegningen således eneret på bl.a. at deltage som repræsentant for Danmark i det europæiske og internationale standardiseringssystem, specifikt CEN, CEN-ELEC og ETSI samt ISO og IEC, herunder nedsætte nationale standardiseringsudvalg og hjemtage formandskab for europæiske og internationale standardiseringsudvalg. Det fremgår også af lovforslaget, at det nationale standardiseringsorgan har en særlig forpligtelse til at udbrede anvendelse af standarder. Det vurderes, at lovforslaget med fordel kan præciseres, så det nationale standardiseringsorgans forpligtigelser ift. udbredelse af standarder beskrives nærmere. 3.1.3 Etablering af et interessentforum Dansk Erhverv, DI, Forbrugerrådet Tænk, Ingeniørforeningen IDA og TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår i deres høringssvar, at der etableres et nyt interessentforum, som kan rådgive den øverste ledelse i den organisation, der er udpeget til at varetage rollen som nationalt standardiseringsorgan. DI og Forbrugerrådet Tænk foreslår konkret, at der i lovforslaget indsættes en hjemmel til etablering af et interessentforum under det nationale standardiseringsorgan, mens Dansk Erhverv og TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår nedsættelse af et ’Advisory Board’, også med hjemmel i lovforslaget. DI og Forbrugerrådet Tænk foreslår, at et sådant forum kan rådgive både direktion og bestyrelse om emner af standardiseringspolitisk betydning, samt at der tages initiativ til at udarbejde en bekendtgørelse, der fastsætter rammerne herfor. DI og Dansk Erhverv ser gerne, at et sådant forum kan komme med input til bestyrelsens arbejde for at sikre, at bestyrelsen bliver i stand til at udføre sine opgaver tilfredsstillende, herunder på baggrund af praktisk kendskab til erhvervslivets anvendelse af standarder. 9 Dansk Erhverv bemærker, at i dette forum kan interessenter - både med og uden udpegningsret til bestyrelsen - indsætte repræsentanter, der arbejder mere konkret eller generelt med standarder eller som har tættere kontakt til brugerne af standarder. DI og Forbrugerrådet Tænk bemærker videre, at indsigt i synspunkter fra alle relevante interessenter, er nødvendige for et velfungerende nationalt standardiseringsorgan. DI bemærker, at det eksisterende Standardiseringspolitisk Forum kunne tjene som model for det nye interessentforum, mens Forbrugerrådet Tænk fremhæver at det eksisterende Standardiseringspolitisk Forum har haft en god dialog med det nationale standardiseringsorgan. CO-industri og Dansk Metal foreslår, at Standardiseringspolitisk Forum videreføres i dets nuværende form Ingeniørforeningen IDA anbefaler konkret, at Standardiseringspolitisk Forum eller et lignende forum fortsætter, for at sikre bred repræsentation omkring strategi og fokus for standarder, herunder med deltagelse af forskningsverdenen og myndigheder, da den teknologiske udvikling ofte har enorm indflydelse på samfundet og blinde vinkler bør undgås i udviklingen af standarder. Kommentarer Det bemærkes, at lovforslaget alene regulerer det nationale standardiseringsorgan. Standardiseringspolitisk Forum er nedsat i regi af Fonden Dansk Standard og skal jf. Fondens vedtægter sammensættes blandt Fondens væsentligste interessenter og rådgive bestyrelse og direktion om politiske og lovgivningsmæssige emner med direkte betydning for Fondens position, udvikling, indflydelse og anerkendelse som standardiseringsorganisation – nationalt som internationalt. Det bemærkes videre, at der med lovforslaget lægges op til at regulere indstilling og udpegning af medlemmer til bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan. Hvis Fonden Dansk Standard, som i dag er nationalt standardiseringsorgan, skal kunne fastholde denne udpegning, er det nødvendigt, at Standardiseringspolitisk Forum afgiver sin nuværende ret til at udpege medlemmer til bestyrelsen i Fonden Dansk Standard, samt at Fonden Dansk Standard herefter ændrer sine vedtægter, for at kunne leve op til kravene i lovforslaget. 10 Det kan derudover oplyses, at Standardiseringspolitisk Forum fik udpegningsret til bestyrelsen i 2009 i forbindelse med Fonden Dansk Standards overgang til erhvervsdrivende fond. Der kan indsættes hjemmel i lovforslaget til at etablere et interessentforum i form af et ‘Advisory Board’ i tilknytning til det nationale standardiseringsorgan. Hermed kan det sikres, at det nationale standardiseringsorgan modtager rådgivning fra interessenter for standardisering i Danmark, uanset hvem, der er udpeget til at varetage rollen som nationalt standardiseringsorgan. 3.1.4 Indstilling og udpegning til bestyrelsen samt antal bestyrelsesmedlemmer CO-industri, Dansk Metal, GTS-foreningen og Ingeniørforeningen IDA ønsker at få indstillingsret til bestyrelsen på linje med Dansk Erhverv, DI og Forbrugerrådet Tænk. Dansk Metal bemærker, at der med lovforslaget ikke gives indstillingsret til en organisation, der repræsenterer danske lønmodtagere. Dansk Metal og CO-industri foreslår på den baggrund, at fagbevægelsen ved CO- industri sikres mulighed for at indstille ét medlem til bestyrelsen, så bestyrelsen også i fremtiden vil have blik for lønmodtagerne. Dansk Metal og CO-industri foreslår i forlængelse heraf, at bestyrelsen udvides med ét medlem. GTS-foreningen anbefaler, at foreningen får mulighed for at indstille ét medlem til bestyrelsen på lige fod med de øvrige indstillingsberettigede organisationer, da GTS-institutterne har betydelig indsigt i den teknologiske udvikling, erhvervslivets behov, test, certificering og standardiseringsprocesser, som kan sikre et stærkt standardiseringsorgan i Danmark til gavn for samfund og erhvervsliv. GTS-foreningen bemærker videre, at GTS-institutterne er uvildige, uafhængige og ikke repræsenterer specifikke virksomhedsinteresser og derfor bør sidestilles og inddrages på lige fod med de i lovforslaget indstillingsberettigede erhvervs- organisationer, som deltager for at varetage målrettede erhvervs- eller virksomhedsinteresser. Ingeniørforeningen IDA bemærker, at foreningen tidligere, gennem Dansk Ingeniørforenings Normorganisation, har været en hovedbidragsyder til dansk standardisering og uden problemer kan indstille en eller flere 11 kandidater med både ledelsesansvar og erfaring, kendskab til erhvervslivets vilkår og med et grundigt kendskab til standarder. Ingeniørforeningen IDA henstiller på den baggrund til, at foreningen får mulighed for at indstille ét af de medlemmer, som skal udpeges af erhvervsministeren. DI stiller spørgsmål til i hvilken udstrækning det er nødvendigt, at ministeren får udpegningsret på baggrund af indstilling fra interessenter og foreslår, at interessenterne i stedet får ret til at udpege medlemmer direkte til bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan. DI henviser til, at dette er modellen for DANAK, som er Danmarks nationale akkrediteringsorgan, hvor udpegning fra interessenter sker direkte til bestyrelsen. Kommentarer Der bør skelnes imellem varetagelse af de respektive interessenters interesser og udpegning af medlemmer til bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan. Det er med lovforslaget forsøgt vægtet, at bestyrelsen er beslutningsdygtig og sammensættes med fokus på de enkelte medlemmers egne kompetencer og erfaring med ledelse og erhvervslivets brug af standarder. En indstillingsret medfører derfor ikke varetagelse af de indstillende organisationers interesser, men er i stedet en sikring af kompetencer, som er nødvendige i en professionel bestyrelse. Med udpegningsretten til alle bestyrelsens medlemmer kan erhvervsministeren sikre, at lovens krav til kompetencer i bestyrelsen overholdes samt at bestyrelsen samlet set har den fornødne bredde af kompetencer og profiler, herunder tage højde for den årlige evaluering af bestyrelsens kompetencebehov, som skal udarbejdes af bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan jf. anbefalinger om god fondsledelse. Med lovforslaget kan DI, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk samt det nationale standardiseringsorgan indstille medlemmer til bestyrelsen til udpegning af erhvervsministeren. Herudover udpeger erhvervsministeren selv to medlemmer, som kan have profiler med den viden, som Ingeniørforeningen IDA, GTS-foreningen og CO-industri samt Dansk Metal efterlyser. Det kan bemærkes, at Forbrugerrådet Tænk påpeger, at standarder også har betydning for forbrugere og arbejdstagere. Det vurderes, at Forbrugerrådet Tænk med deres ret til indstilling, bidrager til at sikre den nødvendige viden om disse forhold. 12 3.1.5 Bestyrelsens kompetencer DI bemærker, at eventuel deltagelse i standardisering ikke bør udgøre et problem, men anses som positivt ved en evt. indstilling. DI bemærker uddybende, at det er vigtigt, at bestyrelsen i det nationale standardiseringsorgan har forståelse for, hvordan den nye geopolitiske situation og EU’s standardiseringsstrategi sætter det eksisterende standardiseringssystem under pres, samt fokus på, at standardisering fortsat skal være en markedsdrevet proces. DI bemærker videre, at virksomhederne betaler langt størsteparten af omkostningerne forbundet ved udvikling af standarder, og at dette udgør en væsentlig investering for dansk erhvervsliv, og at det derfor er bydende nødvendigt, at medlemmerne af bestyrelsen har god indsigt i erhvervslivets behov og udvikling. DI bemærker herudover, at uafhængigheden for det bestyrelsesmedlem, der er indstillet af det nationale standardiseringsorgan, ikke kun bør gælde tidligere ansatte, men også nuværende ansatte. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det er vigtigt, at medlemmer af bestyrelsen ikke alene har kendskab til erhvervslivets vilkår, men også kendskab til samfundets brug af standarder, da standarder ikke kun har betydning for erhvervslivet, men også for civilsamfundet fx forbrugere og arbejdstagere. Dansk Standard bemærker, at det er vigtigt, at der i forbindelse med erhvervsministerens løbende udpegning af bestyrelsesmedlemmer fortsat er fokus på, at bestyrelsen som en samlet enhed har de nødvendige kompetencer. Dansk Standard foreslår konkret, at der forud for udpegningerne udarbejdes kompetenceprofiler, der kan anvendes som grundlag for såvel indstillinger som udpegninger. Kommentarer Med lovforslaget lægges vægt på, at medlemmerne for bestyrelsen i det nationale standardiseringsorgan har kendskab til erhvervslivets vilkår, og at det derudover er en fordel, hvis de udpegede medlemmer også har kendskab til erhvervslivets anvendelse af standarder. 13 Det vurderes dermed, at lovforslaget i sin nuværende form tager højde for de bemærkninger, der er fremsat ifm. høringen ift. bestyrelsens forståelse for standardisering samt erhvervslivets behov. For så vidt angår bestyrelsens yderligere indsigt i konkrete standardiseringspoliske forhold såsom EU’s kommende standardiseringsstrategi vurderes det, at sådanne emner med fordel kan tages op af for eksempel et interessentforum for standardisering, der rådgiver bestyrelsen i det nationale standardiseringsorgan. Det bemærkes, at der med lovforslaget er lagt op til, at bestyrelsen for den organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, kan orientere erhvervsministeren om den del af konklusionerne fra den årlige bestyrelsesevaluering, der vedrører bestyrelsens kompetencer, og som bestyrelsen skal udarbejde jf. anbefalinger om god fondsledelse. Det vurderes, at det med fordel kan præciseres i lovforslaget, at det også er en fordel, hvis medlemmer af bestyrelsen har kendskab til samfundets brug af standarder. Det vurderes videre, at en præcisering af, at nuværende ansatte i den organisation, der er udpeget til at varetage rollen som nationalt standardiseringsorgan, ikke kan indstilles af det nationale standardiseringsorgan til bestyrelsen, vil sikre en større grad af uafhængighed mellem bestyrelsen og ledelsen i det nationale standardiseringsorgan. 3.1.6 Overgang til ny bestyrelse og genudpegninger Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk påpeger, at der ikke bør være en for lang overgangsperiode til, at der sidder en samlet bestyrelse for det nationale standardiseringsorgan, som lever op til lovforslagets krav til kompetencer. DI bemærker, at der er stor opbakning i DI’s medlemskreds til, at Dansk Standard også fremadrettet skal være det nationale standardiseringsorgan og at såfremt Dansk Standard fortsætter som nationalt standardiseringsorgan må der forventes et behov for at finde den rette balance mellem kontinuitet i bestyrelsens sammensætning og den nødvendige sammensætning, som de nye forhold tilskriver. 14 Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk foreslår, at overgangsperioden til ny bestyrelse ikke varer mere end ét år. Dansk Erhverv foreslår konkret, at hvis der i høringen findes opbakning til den nye udpegningsmodel for bestyrelsen, bør man afsøge mulighederne for at skifte den nuværende bestyrelse hurtigere ud, end der er lagt op til i lovforslaget, så der allerede i 2024 etableres en ny bestyrelse, hvor alle medlemmer er udpeget efter den nye model. Forbrugerrådet Tænk opfordrer konkret til, at 2024 vil være overgangsperioden, og at der 1. januar 2025 vil sidde en komplet bestyrelse efter de nye krav i lovgivningen, både af hensyn til bestyrelsens virke og sammensætning samt sikring af, at bestyrelsen besidder de rette kompetencer. Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk bemærker i den forbindelse, at nogle af de nuværende medlemmer af bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan netop er udpeget, og at de derfor kan sidde i op til to år efter at loven er trådt i kraft. Dansk Erhverv påpeger videre, at det kan blive svært at operere for en bestyrelse, hvis nogle medlemmer er udpeget på andre forudsætninger, herunder hvis der i længere tid vil være medlemmer af bestyrelsen, som ikke opfylder lovforslagets kriterier for at være udpeget til bestyrelsen. Dansk Erhverv, Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk påpeger derudover, at, som de læser lovforslaget, skal de indstillingsberettigede organisationer konsulteres i forbindelse med genudpegning, hvilket organisationerne finder vigtigt og støtter. Kommentarer Fonden Dansk Standard er udpeget til at varetage rollen som nationalt standardiseringsorgan. Hvis Dansk Standard ønsker at fortsætte i denne rolle, når lovforslaget træder i kraft, skal Fonden Dansk Standard leve op til kravene i lovforslaget. Dansk Standard er i sin juridiske konstruktion en erhvervsdrivende fond og dermed underlagt lov om erhvervsdrivende fonde. I følge denne lov er det alene Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed, der har kompetence til i helt særlige situationer at afsætte et bestyrelsesmedlem. Det er således op til det enkelte medlem af den nuværende bestyrelse at træffe beslutning om eventuel fratrædelse som følge af den kommende lovgivning. Det kan bekræftes, at de indstillingsberettigede organisationer skal konsulteres i forbindelse med genudpegning af de medlemmer til bestyrelsen, de har indstillet til erhvervsministeren. 15 3.1.1 Prismodel for deltagelse i standardiseringsarbejde og køb af standarder Dansk Erhverv, TEKNIQ Arbejdsgiverne og GTS-foreningen påpeger en række problemstillinger ift. den nuværende prismodel for udvikling og salg af standarder i Danmark. TEKNIQ Arbejdsgiverne efterspørger, at der med lovforslaget gøres op med den nuværende forretningsmodel, som Dansk Standard i sin rolle som nationalt standardiseringsorgan anvender ift. udvikling af standarder og betaling for standarder, hvor erhvervslivet bidrager gratis med viden og erfaring i standardiseringsudvalgene og samtidig både skal betale for at få adgang til disse udvalg samt efterfølgende betale for at få adgang til de standarder, de har været med til at udvikle. TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår i forlængelse heraf, at standarder frisættes på lige fod med andre former for offentlige data. Dansk Erhverv og TEKNIQ Arbejdsgiverne påpeger også, at lovforslaget bør afspejle det forhold, at standarder anvendes på stadigt flere lovgivningsområder, og ofte udfylder lovgivningen på en måde, der reelt gør det umuligt for virksomheder at overholde lovgivningen uden også at kende til og overholde standarder. Dansk Erhverv og TEKNIQ Arbejdsgiverne fremhæver i forlængelse heraf, at der er øgede økonomiske byrder for virksomhederne i forbindelse med denne udvikling. Dansk Erhverv påpeger konkret, at det er uforholdsmæssigt dyrt for danske virksomheder at deltage i arbejdet med udvikling af standarder og tillige meget omkostningstungt at indkøbe de standarder, som er nødvendige og en forudsætning for at kunne overholde europæisk lovgivning. GTS-foreningen ser behov for en tilpasset prismodel for GTS-institutternes deltagelse i standardiseringsarbejdet, da GTS-institutterne arbejder for at fremme udbredelse af ny viden og teknologi, der i høj grad beror på udvikling og formidling af standarder, og de dermed ikke kan udføre deres almennyttige opgave, medmindre de engagerer sig i både nationalt og internationalt standardiseringsarbejde. GTS-foreningen oplyser videre, at GTS-institutterne bidrager med viden om teknologier, virksomheders 16 behov, processer for compliance inden for test og certificering, netværk til internationale eksperter og indsigt i standardisering i regi af 250 standardiseringsudvalg i det nationale standardiseringsorgan, og at de herudover også varetager formandsroller i arbejdsgrupper og tekniske komitéer. GTS-foreningen påpeger i forlængelse heraf, at både universiteter og NGO’er har en anden og mere fordelagtig prismodel end GTS-institutterne og efterspørger, at der etableres en prissætning, der afspejler GTS-institutternes rolle som almennyttige videns institutioner samt særlige rolle og bidrag til standardiseringsarbejdet. Kommentarer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering stiller krav om, at det nationale standardiseringsorgan arbejder aktivt for at gøre bl.a. særligt SMV’ers adgang til standardisering lettere, samt at organet arbejder for at øge anvendelsen og udbrede kendskabet til standarder. Gennemsigtighed og åbenhed omkring prismodeller, struktur og metode til at udvikle og udbrede standarder, er afgørende for at skabe tillid og forståelse hos det nationale standardiseringsorgans interessenter og det omgivende samfund. Med lovforslagets krav til medlemmerne af det nationale standardiseringsorgans bestyrelse, er det forventningen, at bestyrelsen vil arbejde for, at det nationale standardiseringsorgan, varetager de opgaver, der følger med at være nationalt standardiseringsorgan, omkostningseffektivt og rimeligt til gavn for de mange interessenter, der bidrager til udviklingen af internationale standarder. I forlængelse af de udtrykte forhold vedr. strukturen omkring prissætning mv. kan den ansvarlige myndighed på området følge op uden for rammerne af lovforslaget mhp. at kortlægge og skabe klarhed omkring de nævnte forhold. 3.2 Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board VisitAarhus stiller sig undrende over for argumentationen om, at begrænsningen på otte år for genudpegninger ophæves grundet risikoen for erfaringstab. Derudover foreslår VisitAarhus, at de fem nationale turismeorganisationer sammen skal indstille tre af de faste medlemmer frem for at de tre nationale turismeorganisationer, VisitDenmark, 17 Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Naturturisme, hver indstiller et medlem. Danmarks Restauranter og Caféer opfordrer til, at Danmarks Restauranter og Caféer bliver skrevet ind i loven med et medlem til Dansk Turismes Advisory Board. Kommentarer Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board skal styre og koordinere den offentlige turismefremmeindsats i Danmark. Med forslaget sikres fastholdelse af kompetencer, da forslaget giver de enkelte organisationer større frihed til at indstille medlemmer, som organisationen selv finder mest egnede og kvalificerede. Det vurderes desuden, at den nuværende sammensætning samt udpegningskompetence er hensigtsmæssig ift. at sikre bred repræsentation blandt centrale turismeaktører. Oversigt over hørte organisationer, foreninger m.v.: 3F – Fagligt Fælles Forbund, Aarhusregionen, Alexandra Instituttet, Arbejdsmarkedets Feriefond, Bioneer, CenSec, Center for Regional Turismeforskning, Clean, CO-industri, Copenhagen Fintech, Danish Life Science Cluster, Danish Sound Cluster, Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme, Dansk Turismefremme, Dansk Persontransport, Danske Destinationer, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Destination Bornholm, Destination Fyn, Destination Himmerland, Destination Kystlandet, Destination Limfjorden, Destination Nord, Destination Nordvestkysten, Destination Sjælland, Destination SydkystDanmark, Destination Sønderjylland, Destination Trekantsområdet, Destination Vadehavskysten, Destination Vesterhavet, DHI, Digital Lead, Energy Cluster Denmark, Feriehusudlejernes Brancheforening, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fonden Dansk Standard, Food & Bio Cluster Denmark, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Friluftsrådet, God Adgang, HK – Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HORESTA, Ingeniørforeningen IDA, Kommunernes Landsforening, Københavns Lufthavne, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Lifestyle & Design Cluster, MADE, MeetDenmark, Odense Robotics, Organisationen Danske Museer, 18 Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer, SAS, SMV Danmark, SportEventDenmark, Standardiseringspolitisk Forum, State of Green, Sund & Bælt, Tekniq, Teknologisk Institut, Turisterhvervets Samarbejdsforum, Vision Denmark, VisitDenmark, VisitFjordlandet, VisitHerning, VisitLolland-Falster, VisitNordsjælland, We Build Denmark, Wonderful Copenhagen. Følgende organisationer har afgivet høringssvar til lovforslaget Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme CO-industri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Standard, Forbrugerrådet Tænk, GTS-foreningen, IDA, Tekniq Arbejdsgiverne. Forslag til lov om ændring af lov om dansk turisme DRC - Danmarks Restauranter og Caféer, HORESTA, VisitAarhus