Henvendelse af 11/4-23 fra Solar Lightning Consultants ApS

1
4. april 2023
Forslag til ændringer i L37:
1. Tilføjelse af bestemmelse om virtuelt målepunkt
I lovens §5 pkt.1 tilføjes en definition af virtuelt målepunkt, s¨å bestemmelsen i sin helhed bliver:
Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af
netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4, eller
er knyttet til et virtuelt målepunkt, som er beregnet ud fra en summering af andre målepunkter.
1.1 Gældende ret
Der findes ingen definition af målepunkter, som ikke direkte referer til en fysisk måling, hvilket kan
forhindre etableringen af nye energifællesskaber, der sikrer deling af el over det kollektive elnet og
agerer med et samlet ansvar for køb og salg af el til elnettet på vegne af energifællesskabets
medlemmer.
1.2. Forslagsstillerens overvejelser
Bestemmelse er nødvendig for at sikre en eksplicit hjemmel i loven så borgerenergi- og/eller VE-
fællesskaber kan få opgjort deres samlede, fælles udveksling af el med elnettet ud over deres interne
deling af egenproduceret el og dermed afregningen for købt eller solgt el til markedspriser hhv. tarif
for den fælles indkøbte el. Denne opgørelse kan foretages ud fra de deltagende elkunders individuelle
(fysiske) målepunkter. Det er ikke afgørende, om beregningen af den virtuelle måling i den første
periode efter etableringen er tilgængelig som en service i datahub’en. Det involverede netselskab kan
foretage denne beregning ud fra summeringen over de individuelle målere, som indgår og hvor
netselskabet har dataadgang.
1.3. Den foreslåede ordning
Betegnelsen ’virtuelt målepunkt’ er valgt fordi medlemsskab af denne type energifællesskaber er
både er frivilligt og typisk vil kunne operere ved udnyttelsen af elnettet på både 0,4 kV og 10 kV
niveau, hvorfor en fysisk måling er vanskelig at etablere, mens en summering og evt. også en
subtraktion af relevante fysiske målepunkter, der er afgrænset ved den registrering af medlemsskab,
som energifællesskabet som virksomheden er ansvarlig for. Det er også en del af energifællesskabets
ansvar, at kunne redegøre for den fordeling af egenproduceret el hhv. køb og salg i fællesskab til
elnettet, som det enkelte medlem skal afregne. For at sikre det juridiske ansvar ikke blot for det
enkelte medlems afregning ud fra eget målepunkt evt. egne målepunkter, men også for korrekt
afregning for tarif og elafgift, er det afgørende, at det registrerede energifællesskab er ansvarlig for
opgørelsen af fordelingen ud fra den samlede afregning.
2. Energifællesskaber anføres som elkunder i relation til kostægte tarifering
I Elforsyningslovens §73 indsættes et nyt stk. 2 med følgende ordlyd (det nuværende stk. 2 ændres til
stk. 3):
Offentligt
L 37 - Bilag 15
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Stk.2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal sikre, at der etableres kostægte tarifering for hver
kategori af elkunder, herunder for borgerenergi- og VE-fællesskaber og deres medlemmers deling af
egenproduceret el
2.1. Gældende ret
I den nuværende §73 fastslås, at priserne for netselskabernes ydelser skal ske efter rimelige,
objektive og ikkediskriminerende kriterier for, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver
anledning til. Det fremgår dog ikke eksplicit af denne bestemmelse, at energifællesskaber både
optræder som fællesskab og gennem udvekslingen af egenproduceret el mellem de enkelte
medlemmer.
2.2 Forslagsstillerens overvejelser
Det er afgørende, at der ikke er nogen uklarhed omkring forholdet mellem de enkelte medlemmer og
deres fællesskab i forbindelse med afregning for netbrug, betaling for el og afregning af elafgift,
hvorfor det er vigtigt, at det er tydeligt, at energifællesskaber har både ansvar og pligter som elkunde.
Det fremgår af EU retten, at borgerenergi- og VE-fællesskaber har ret til at etablere og dele
egenproduceret el mellem deres medlemmer og derudover at lagre, konvertere og købe hhv. sælge
egenproduceret el til det kollektive elnet.
Det fremgår af ”Aftale om Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer” mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet af 15.marts 2022 at der
forventes etableret en tarif-model, der modsvarer ’lokal kollektiv tarifering’ for at fremme lokal
samordning af forbrug og produktion. Kravet om kostægthed sikrer, at denne nye tarif ikke vælter
omkostninger over på andre kategorier af netbrugere (elkunder), som det er fremhævet i aftalen. Der
er allerede i den vedtagne og af Forsyningstilsynet godkendte Tarifmodel 3.0 indarbejdet de
nødvendige værktøjer (tarif-elementer), som kan benyttes ved etablering af ’lokal kollektiv
tarifering’. Med dette forslag sikres også det juridiske grundlag.
2.3. Den foreslåede ordning
Denne præcisering vil, sammen med etableringen af energifællesskaber som elkunde ved afregning
for fællesskabets køb/salg til elnettet og definitionen af virtuelle målepunkter, sikre rammer for, at
der er grundlag for at netvirksomhederne kan etablere en tarif-model svarende til ’lokal kollektiv
tarifering’ for energifællesskaber. Det sker uden at der i loven foreskrives nogen bestemt tarif eller
en specifik tarif-model, men der angives generelle rammer for, at disse udarbejdes i relation til hver
kategori af elkunder.
3. Ændring af bestemmelsen om forbrugssted
I Elforsyningslovens §5 pkt.16 ændres definitionen af forbrugssted til:
Forbrugssted: Det sammenhængende areal hhv. område, som en elkunde råder over hhv. er ejer af.
3.1. Gældende ret
Den nuværende bestemmelse opererer en afgrænsning af forbrugssted ved matrikler og/eller
sammenhængende bygninger på tværs af matrikler. Bestemmelsen stammer tilbage fra før de nye
rettigheder om energifællesskaber og som elkunde til at etablere, udnytte og dele egenproduceret el.
3
Den nuværende bestemmelse har således sin oprindelse i en tid, hvor elkunder typisk ikke selv
producerede el, men aftog denne fra producenter, der lige som de selv var tilsluttet det kollektive
elnet. Det har gjort, at der hidtil ikke har været behov for at præcisere afgrænsningen af
forbrugsstedet, da kundetyperne overvejende har være husholdninger eller virksomheder. I de senere
år har bestemmelsen givet anledning til en meget forskellig fortolkningspraksis fra de forskellige
netselskabers side, hvor nogle har lagt vægten på bygninger, andre på afgræsningen til en enkelt
matrikel og igen andre har betragtet fx en boligorganisations ejendom over flere sammenhængende
matrikler som et forbrugssted.
3.2. Forslagsstillerens overvejelser
Netop denne meget forskellige praksis har i sammenhæng med de eksisterende
tilslutningsbestemmelser hos netselskaberne i kombination med deres eneretsbevilling ført til, at
boligorganisationer er blevet påført store meromkostninger i form af krav om opdeling af fx
solcelleanlæg til flere mindre og ikke sammenhængende anlæg. Begrundelserne har været det enkelte
netselskabs egen praksis og de aktuelt gældende tilslutningsbestemmelser, som grundet
eneretsbevillingen ikke har kunnet påklages. Denne omkostningsskabende praksis har gentagne
gange været dokumenteret over for Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Denne bestemmelse er afgørende for afgrænsningen mellem det område, en elkunde råder over i
forhold til anvendelsen af el og herunder egenproduceret el og distributionsnettet, som er defineret
ved at distribuere el til elkunder. Det grundlæggende spørgsmål omkring fastlæggelsen af
distributionsnettets og dermed eneretsbevillingen grænse er, om det er en fordel eller ulempe for
sikringen af det kollektive elnet og samfundsøkonomisk at afgrænsningen af elkundens forbrugssted
ændres og tydeliggøres.
Da det ikke har været muligt, at påvise nogen samfundsmæssig fordel ved at denne grænse er
defineret ved bygninger, hvoraf det kan være flere på en elkundes område, fremfor ved elkundens
rådighedsareal peger det på, at bestemmelsen bør ændres. Da der samtidig er påvist store
samfundsøkonomiske tab med en suboptimering i stedet for en optimal udbygning med fx
solcelleanlæg på tagflader, er der endog en god grund til at ændre bestemmelsen. Det vil sikre
elkundens ejendomsret og ansvar. Samtidig vil bestemmelsen ikke begrænse den samfundsmæssige
nytteværdi af og udbredelsen af distributionsnettet.
Det har været fremført, at netop denne bestemmelse har sikret grundlaget for, at der kan opkræves
elafgift fra egenproduceret el fra især leje- og andelsboliger til forskel fra individuelle boligejere
(parcelhuse) og virksomheder. På den ene side vil denne ændring åbne for en ligestilling mellem
lejere og ejere i forhold til betaling af elafgiften. På den anden side vil den medføre et potentielt
provenutab for statskassen, hvis mange boligorganisationer vælger at bidrage til den grønne
omstilling ved at supplere deres køb af el fra elnettet gennem etablering af egenproduktion. Såfremt
der er politisk ønske om at opkræve elafgift fx fra den el, som boligorganisationer i fællesskab
egenproducerer, vil dette ikke være forhindret af den ændrede formulering af forbrugsstedet og heller
ikke kræve andre ændringer i loven, da det nødvendige datagrundlag allerede er tilgængeligt i
datahub’en eller - i installationer, hvor det ikke er tilfældet - kan gøres tilgængeligt med supplerende
bimålere.
3.3. Den foreslåede ordning
Med formuleringerne ’sammenhængende areal hhv. område’ sigtes mod at få dækket de arealer, som
elkunden benytter til aktiviteter, som give anledning til at bruge el og evt. egenproducere el.
Arealerne kan enten være ejet af elkunden eller være lejet, men afgørende er den aktuelle råderet.
4
Arealerne skal være sammenhængende ved at støde op til hinanden eller være i umiddelbar nærhed
af hinanden, hvilket bl.a. kan indebære, at de er afskilt ved en transportvej.
Ordningen vil fjerne en række af de barrierer af administrativ og økonomisk art, som en videreførelse
af den nuværende bestemmelse indebærer.
4. Elkunders mulighed for interne elektricitetsforbindelser inden for egen ejendom
I ændringsforslag L37 skal litra a og b i §5 pkt.21 i Elforsyningsloven, som de er foreslået i §1 stk.4,
ændres til (litra c bevares uændret):
a) Tilslutning af en elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted,
samt fordeling af elektricitet derfra til elkundens forbrugsinstallationer og lagring bag
forbrugsstedet samt fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til en
elkundes forbrugsanlæg.
b) Fordeling af elektricitet fra egne produktionsanlæg og fra det kollektive elforsyningsnet til
fællesskaber af lejere, andelshavere og ejere i boligorganisationer afgrænset ved elkundens
forbrugssted.
4.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke nogen bestemmelse om interne net og elkunders ret til at etablere disse net,
selvom de har været en nødvendig bestanddel af alle elkunders og ikke mindst virksomheders
elinstallationer. Der er i den foreslåede ændring i L37 tale om en skærpelse af den nugældende
praksis og de muligheder, som indirekte fremgår af bestemmelsen om forbrugssted jf. det foregående
ændringsforslag. Det vil betyde, at en række eksisterende og godkendte boligfællesskabers anlæg
ikke længere vil kunne godkendes, hvis der opstår behov for ændringer i deres tilslutning. Den
nuværende retstilstand har været præget af forskelligartede fortolkning hos netselskaberne af
bestemmelsen om forbrugssted.
4.2. Forslagsstillerens overvejelser
Med den ændrede formulering af forbrugssted, som anført i det foregående ændringsforslag er der
også behov for at præcisere elkunders ret til at etablere interne elektricitetsforbindelse. Samtidig er
det meget problematisk, at der med den foreslåede ændring skabes nye barrierer, som begrænser den
danske implementering af EU-direktivet på et område, hvor de allerede eksisterende barrierer er
dokumenteret over for Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. De øvrige
overvejelser kan ses under det foregående ændringsforslag til bestemmelsen om forbrugssted.
Det anføres i bemærksningerne til den nye definition af interne elektricitetsforbindelser, at de
forslåede formuleringer afspejler en intern praksis i Energstyrelsen. En sådan fandtes for interne net i
produktionsleddet og i forbindelse med nogen byggerier i forhold til opavefordelingen mellem
netselskaber og bygherre, men herudover har dette forhold alene været berørt i forbindelse med
overvejelser om opkrævning af elafgift. De omtalte principper afspejler derfor ikke en reelt
manifesteret praksis, men derimod nyere overvejelser omkring sikring af distributionsnettets
udbredelse. Hensynet til de rettigheder, der knytter sig til etablering og deling af egenproduceret el i
de nye former for fællesskaber står derfor over for ønsket om at lade distributionsnettet være
uafgrænset. Det forhold, at der ikke foreligger en samfundsmæssig begrundelse for at lade
eneretsbevillingen begrænse fællesskabers muligheder for omstilling til VE gør, at elkunder både i
5
form af virksomheder og boligorganisationer bør gives ret til at etablere interne
elektricitetsforbindelser inden for deres forbrugssted.
Retten for en elforbruger i form af en husholdning eller en lejer af lokaler eller en butik til frit at
vælge elhandler kan sikres i en bekendtgørelse ved at forpligte boligorganisationer og virksomheder
til at stille det relevante målerpunkt og den interne elektricitetsforbindelse til rådighed for
registrering i datahub’en hhv. til benyttelse til transport af elektricitet fra det kollektive
elforsyningsnet.
4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der ikke gennemføres en skærpelse af den eksisterende praksis, men åbning som gør
det muligt at fjerne de barrierer, der har været foranlediget af modstridende bestemmelser i
Elforsyningsloven. Disse har i betydelig grad vanskeliggjort etableringen af VE-anlæg i byerne og i
fællesskaber. Taget i betragtning hvor vigtigt netop udbygningen med solceller på tagene er for
realiseringen af den danske energiomstilling jf. de politiske aftaler, der er indgået herom, er det
vigtigt, at undgå den foreslåede skærpelse.
5. Energifællesskabers deling af egenproduceret el og medlemskreds
I lovens §9 tilføjes stk. 1 og 2 med følgende ordlyd:
Stk. 1. Borgerenergi- og VE-fællesskaber kan beskæftige sig med produktion, deling, levering,
forbrug, aggregering, energilagring, energieffektivitetsydelser eller ydelser til opladning af
elektriske køretøjer eller yde andre energiydelser til sine deltagere eller kapitalejere.
Stk. 2. Som medlemmer af borgerenergi- og VE-fællesskaber kan indgå fysiske personer, kommunale
og private institutioner, lokale myndigheder, boligorganisationer samt små og mellemstore
virksomheder.
5.1. Gældende ret
I loven findes der hverken en præcisering af, hvad der gør etableringen af borgerenergi- og VE-
fællesskaber meningsfuld, og heller ikke nogen præcisering af, hvem der kan indgå som medlemmer
i energifællesskaber, hvilket gør, at det aktuelle retsgrundlag alene findes i EU's direktiver og i den
bekendtgørelse, som ministeren har udstedt med hjemmel i §9 i loven. Da der ikke eksplicit er nævnt
boligorganisationer i form af almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og ejerforeninger som
medlemmer, blive de regnet som SMV’er, hvilket gør at enkelte af dem udelukkes, da de overskrider
de økonomiske grænser, der gælder for små virksomheder hhv. SMV’er, hvilket udgør en uheldig
diskrimination.
5.2. Forslagsstillerens overvejelser
Det er uhensigtsmæssigt, at den helt centrale funktion, som borgerenergi- og VE-fællesskaber kan
varetage, ikke findes beskrevet i loven, hvorfor den bør tilføjes. Det giver heller ikke nogen mening,
at boligorganisationer kan udelukkes af sådanne tilfældige og ikke-tilsigtede årsager. Derfor bør
boligorganisationer eksplicit være medtaget. Ministeren har i svar anført, at boligorganisationer må
anses for at være berettigede medlemmer, men har også erkendt, at de i nogle tilfælde ikke opfylder
SMV-kravet, hvilket må anses for at være et problem.
5.3 Den foreslåede ordning
6
De to anførte mangler fjernes ved at indsætte de to supplerende stykker i loven, så den afspejler EU-
direktivernes bestemmelser og disse ikke er henvist til en bekendtgørelse, da de ikke udgør en
præcisering, men præciserer grundlæggende rettigheder, som også har betydning for andre dele af
loven.


Offentligt
L 37 - Bilag 15
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)


Solar Lightning Consultants ApS • Frederiksholms Kanal 26 C st.tv • 1220 København K.• Tlf. 61 31 26 81 • CVR NR 33376596
www.solarlightning.dk • md@solarlightning.dk • Merkur Bank Reg. Nr. 8401 Kontonr. 1198300
Klima, Energi- og Forsyningsudvalget København K. 11. april 2023
Folketinget - Christiansborg
Vi har opnået en bevilling fra Energistyrelse til udvikling af PULS - en model for et VE fællesskab, i
interaktion med det centrale EL net i 2022. Vi tillader os derfor at fremsende flg. vurdering udfra erfaring.
L 37 med Lokal kollektiv Tarifering med fælles målepunkt og direkte linier, vil ikke sikre økonomisk
sammenhæng med lokale VE energifællesskabs investeringer og en fornuftig tilbagebetalingstid.
VE 2 loven / lov 889 er ikke blevet konsekvensrettet i EL forsyningslov, så den fremmer energifællesskaber!
Baggrund
EU har vedtaget:
- et EL forsyningsdirektiv, der åbner for Borgerenergifællesskaber
- Et Vedvarende Energidirektiv, der åbner for Vedvarende Energifællesskaber
EU ser EL og Varme kunder som lokale producenter og forbrugere af Vedvarende Energi. (EL monopoler i
Danmark ser dem primært som EL kunder, der betaler via en individuel EL forbrugshovedmåler.)
Disse to EU Direktiver er implementeret nationalt i Danmark i EL forsyningsloven 31.12.2021 og VE 2 loven/
Lov 889 i maj 2022. Fælles bekendtgørelse 30. juni 2022.
VE 2 loven/lov 889 kan opfattes som minimumsimplementering af EU`s VE Direktiv – ikke en fuld
implementering, hvor energifællesskaber kan eje, leje eller lease lokalt EL net (i Tyskland, Sverige & Irland
er der godt gang i denne VE udvikling)
Vi ønsker derfor flg. ændringer / præciseringer i L 37 (jf. vedhæftede notat)
• Definition af virtuelt målepunkt
• Kostægte tarifering for hver kategori af el – kunder herunder for borgerenergi- og VE fællesskaber til
deling af egenproduceret EL
• Forbrugsstedsdefinition: Det sammenhængende areal hhv. det område , som en EL kunde råder over
• Mulighed for intern elektricitetsforbindelse
• Borgerenergi- og VE fællessskaber kan beskæftige sig med produktion, deling, levering, forbrug,
aggregering, energilagring, energifteffektivitetsydelsen og ydelser til opladning af elektriske køretøjer eller
yde andre energiydelser til sine deltager og / eller kapitalejere
• Som medlemmer af Borgerenergi- og VE fællesskaber, kan indgå fysiske personer, kommunale og private
institutioner, lokale myndigheder, boligorganisationer samt små og mellemstore virksomheder.
• Fortsat ret til at etablere og drive Energifællesskaber bag EL Hovedmåler jf. solcellelovgivningen /
nettomålerordningen (Solceller invertere, bimålere, batteri og el bil ladere)
7. Hovedargumenter - Hvorfor
1.Ved at engagere borgerne i samfundets grønne omstilling, kan de blive reelle medspillere, fremfor
modspillere (NOT IN MY BACKYARD) Modspillere, der som vælgere straffer politikere og partier på
valgdagen som kun satser på en centralistisk ” oppe fra og ned ” politik og løsninger – lokale
energifællesskaber kan bidrage med ” Nedefra og op ” løsninger og et frugtbart med- og samspil og
energipolitisk & dynamisk spændingsfelt for VE udvikling i Danmark.
2. Energifællesskaber kan bidrage til udjævning af energiforbruget ved intelligent styring af døgnforbrug
mellem lokal VE produktion, lagring og forbrug (via tidsforskydning) reducere netbelastning ” kogespidsen
” i husholdninger typisk mellem kl. 17- 21/ 22, hvor ca. 2/3 af EL i boliger forbruges på hverdage/
arbejdsdage. Energifællesskaber kan købe EL når den er billig og der er rigeligt i det kollektive EL net
oplagre den via batterier og EL Bil batterier og fordele den / forbruge den når efterspørgslen er høj og EL
typisk er dyrere.
Offentligt
L 37 - Bilag 15
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Solar Lightning Consultants ApS • Frederiksholms Kanal 26 C st.tv • 1220 København K.• Tlf. 61 31 26 81 • CVR NR 33376596
www.solarlightning.dk • md@solarlightning.dk • Merkur Bank Reg. Nr. 8401 Kontonr. 1198300
3. Kendt og afprøvet VE teknologi kan udbygges lynhurtigt, med mærkbar energi- og CO 2 effekt, på vej
mod CO2 neutralitet. Der er potentiale for 200 MW vindmøller på land og ca. 3000 MW solceller på tage,
solcellepotentialet kan forøges, hvor det tillige tillades at overdække P – pladser med solceller. Hertil
potentialet ved at Solceller lægges i støjskærme langs motorvejs og jernbanelinier og på visse
lavbundsjorde på pontoner.
4. I Finanslov 2022-2025 er der afsat en pulje på 4 x 5 mio. kr. til udvikling af lokale energifællesskaber og
klima.11 Projekter har modtaget økonomisk støtte fra Energistyrelsen til hhv. informations- og større
udviklingsprojekter i 2022.
5. Ejes eget EL net (og varme ledninger) lokalt på privat matrikel må den grundlovssikrede ejendomsret
respekteres og ret til at drive et ”mini” VE fælleskab bag EL hovedmåleren tilsikres ! (med solceller,
bimålere, batteri og el bil ladere)
6. Behov for Central EL netudbygning reduceres, en udgift som i sidste ende væltes over på EL kunderne via
EL selskaberne og det tager alt for lang tid at rulle ud over Danmark, ift. den truende klimakrise og CO2
7. Solcellelovgivningen og opkrævning af EL afgift, sker ikke udfra princip om ligestilling mellem ejer og lejer
Parcelhusejere opkræves ikke EL afgift for solceller.
Supplerende Hvorfor argumenter A - F:
A.Der er behov for øget turbo på CO 2 reduktion og modvirken af temperaturstigninger jf. Parisaftalen og Klimalovens
mål om 50-54 % CO2 reduktion i 2025, 70 % i 2030 og 100 % i 2045, hvor også Vedvarende Energi skal være fuldt
implementeret og fossile brændstoffer udfaset fuldtud.
B.Lokal Energifællesskaber kan udnytte borgernes individuelle faglige kompetencer sammen med kommuner og små
og mellemstore virksomheder (SME`s) jobskabelse & synergieffekt mellem VE boligproduktion & virksomhedsforbrug.
C.Lokale Energifællesskaber kan tiltrække lokal finansiering og økonomi til anlæg og drift, hvorved den grønne
omstilling fremmes og CO 2 reduktion øges.
D.Der er tradition i Danmark for at forsyning er central, mens stikledning trækkes lige udenfor eller lige indenfor
matrikelgrænsen. Hvorfor skal det ikke også gælde EL og varmemålere?
E.Energifællesskaber vil støtte deling af vedvarende energi indenfor en ejendom eller matrikel, hvor f.eks. en
boligforening vil dele el fra solceller mellem beboere, til elladestandere og mellem bygninger, hvor der er
elforbrugende fællesanlæg. Det er vigtigt at der bliver gode muligheder for deling af el indenfor for afdelinger af
boligselskaber og andelsboligforeninger, så de mange kommende tagudskiftninger, hvor solceller kan integreres,
faktisk får solceller; men med den aktuelle praksis fra Radius og Cerius, bliver mange anlæg krævet opdelt i mindre
dele, hvilket gør dem uøkonomiske og den mulige, lokale VE-udbygning sker derfor næsten ikke eller forhindres.
Også organiseret via almene boligforeninger, andelsboligforeninger, private ejerforeninger, og haveforeninger &
løsning for private udlejere / beboerrepræsentationer
F. I Danmark har vi tradition for særlige organisationsformer mellem rent private og rent offentlige (kommunal,
regionale og statslige) organisering, såsom andelsselskaber, almene boliger, andelsforeninger, I/S og AMBA`er
– Lokale Energifællesskaber kan blive en ny version og videreudvikling af disse.
Venlig hilsen Martin Dietz Direktør.
Arkitekt, certificeret Byggeøkonom, DGNB konsulent & Molio bygherrerådgiver
Solar Lightning Consultants ApS