Udenrigsministeriets supplerende samlenotat for rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. juni 2014. Dop 6 og 9

UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Center for Europa og Nordamerika Den 11. juni 2014
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. juni 2014
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
6. Opfølgning på DER-beslutningen af december 2013 vedr. Albanien......................................... 2
9. Rådsafgørelse om gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen TEUF art. 222.......................... 5
Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14
UPN Alm.del Bilag 228
Offentligt
6. Opfølgning på DER-beslutningen af december 2013 vedr. Albanien
KOM (2014) 0331
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte spørgsmålet om tildeling af kandidatstatus til Albanien på basis af EU-Kommissionens
fremskridtsrapport fra den 4. juni d.å. Rådet ventes i den forbindelse at vedtage rådskonklusioner.
2. Baggrund
Albaniens SA-aftale blev underskrevet i 2006 og trådte efter ratifikation i kraft i 2009. EU-
Kommissionen anbefalede i oktober 2012 for første gang at tildele Albanien kandidatstatus
under forudsætning af en række tiltag, der tog sigte på at rodfæste demokratiet og fremme
retsstatens forankring. I december 2012 valgte Rådet imidlertid ikke at imødekomme denne
indstilling og pegede bl.a. på behovet for yderligere fremdrift og afholdelsen af et demokratisk
valg i sommeren 2013, førend kandidatstatus kunne komme på tale. På baggrund af
Kommissionens fremskridtsrapport fra oktober 2013, hvor Kommissionen igen anbefalede
tildeling af kandidatstatus, blev Albaniens fremskridt i EU-sporet på en række områder
anerkendt på Rådsmødet i december samme år. Dog besluttede Rådet, at spørgsmålet om
tildeling af kandidatstatus skulle udskydes til juni 2014, hvor man igen ville drøfte spørgsmålet
på grundlag af en ny fremskridtsrapport fra Kommissionen. Årsagen til at udskyde spørgsmålet
til juni 2014 var, at man fra EU’s side så et behov for at den nytiltrådte albanske regering satte
handling bag reformhensigterne via fremvisning af en solid track record i reformsporet. Specifikt
blev nævnt behovet for at intensivere indsatsen i forhold til reform af retsvæsnet, bekæmpelse
af korruption og bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
Kommissionen har den 4. juni d.å. udsendt den imødesete fremskridtsrapport, hvori man
genbekræfter sin anbefaling om at tildele Albanien kandidatstatus på grundlag af albanske
fremskridt inden for ovennævnte områder. Kommissionen konkluderer, at Albanien har
opretholdt momentum og at man fra regeringens side er fortsat med at gennemføre og
konsolidere reformtiltag i relation til kravene fra Rådet og de generelle kriterier for
kandidatstatus. Kommissionen vurderer endvidere, at der er udvist politisk vilje og handlekraft i
forhold til at forebygge og bekæmpe korruption, og strukturelle reformer vidner om en
altomfattende tilgang, der involverer en bred vifte af institutioner. Vigtige lovgivningsmæssige
reformer er blevet introduceret i kampen mod organiseret kriminalitet, og efterforskning har
givet positive resultater i kampen mod narkotikahandel og andre former for alvorlig og
organiseret kriminalitet. Albanien har demonstreret sin vilje til reform af retsvæsenet, særligt
ved at samarbejde med Venedigkommissionen om at forbedre uafhængigheden, ansvarligheden
og professionalismen af retsvæsenet.
Kommissionens rapport omtaler også fremskridt i forhold til implementering af den nye
tjenestemandslov, der trådte i kraft pr. 1. april 2014, og som skal professionalisere og
afpolitisere den offentlige sektor. Kommissionen nævner, at den albanske regering presser på
for at gennemføre økonomiske reformer med henblik på at forbedre investeringsklimaet, styrke
retsstatsprincipper og tackle problemer på arbejdsmarkedet. Kommissionen konstaterer
endvidere, at Albanien har tilsluttet sig alle EU’s udtalelser og holdninger i forhold til krisen i
Ukraine.
Parallelt med gennemgangen af de albanske fremskridt inden for korruptionsbekæmpelse,
bekæmpelse af organiseret kriminalitet og reform af retsvæsenet fremhæver Kommissionen en
række de udfordringer, som Albanien skal håndtere for at gøre fortsatte fremskridt i EU-
integrationssporet. Fsva. korruptionsbekæmpelse skal Albanien fortsat fokusere på at håndhæve
lovgivning vedr. interessekonflikter og styrke proaktiv og effektiv efterforskning af
korruptionssager for at opnå en solid track record vedrørende efterforskning, sagsanlæg og
domfældelse. Den planlagte reform af retsvæsenet vil også være væsentlig for
korruptionsbekæmpelse. vedrørende bekæmpelse af organiseret kriminalitet skal Albanien
styrke sin track record ved forbedret tværinstitutionelt samarbejde, systematisk brug af
økonomisk efterforskning samt styrket internationalt og regionalt samarbejde bl.a. med
Europol. I forhold til reform af retsvæsenet skal Albanien forfølge reformsporet gennem
fortsat samarbejde med Venedigkommissionen og sikre vedtagelse af yderligere lovgivning for
at sikre retsvæsenets uafhængighed og ansvarlighed på linje med det albanske road map for
reform af retsvæsnet.
Kommissionen understreger endelig, at reformprocessen bør ledsages af en fornyet og
konsolideret politisk dialog mellem regeringen og oppositionen. Etablering af et Nationalt Råd
for EU-integration, der kan samle alle interessenter, fremhæves som helt centralt for at opnå
konsensus i det albanske samfund. Et forslag til etablering af et sådant råd under formandskab
af den albanske premierminister er efter offentliggørelse af Kommissionens rapport modtaget
fra herværende albanske ambassade.
Rapporten befatter sig ikke med spørgsmålet om fastsættelse af en dato for indledning af
optagelsesforhandlinger. Dette spørgsmål vil være genstand for en separat og enstemmig Råds-
beslutning på et senere tidspunkt i Albaniens EU-integrationsproces.
3. Formål og indhold
Rådet (almindelige anliggender) ventes at drøfte spørgsmålet om tildeling af kandidatstatus til
Albanien på grundlag af Kommissionens fremskridtsrapport fra den 4. juni d.å. Der ventes
vedtaget rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusioner om tildeling af kandidatstatus til Albanien indebærer ikke i sig
selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil dog på sigt blive tale om konsekvenser for EU’s
budget og dermed også statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med, at evt. nye EU-
medlemmer vil tage del i EU’s politikker på lige fod med de andre medlemslande.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Lidt over halvdelen af EU-landene har allerede meldt ud, at de støtter tildeling af kandidatstatus
til Albanien. En mindre gruppe lande har meldt ud, at de ser på Kommissionens
fremskridtsrapport i et positivt lys. Endelig har et par lande oplyst, at de er i færd med at
gennemgå rapporten, mens et andet par lande fortsat er skeptiske over for tildeling af
kandidatstatus.
10. Regeringens generelle holdning
EU’s udvidelse udgør et instrument, der gennem EU’s tiltrækningskraft aktivt har skabt
vidtrækkende politiske, sociale og økonomiske reformer i kandidatlande såvel som i potentielle
kandidatlande. EU’s udvidelse har følgelig været til gevinst for freden og velstanden på hele det
europæiske kontinent og der er derfor tale om en politik, man fra dansk side støtter aktivt op
om. Samtidig lægger den danske tilgang, belært af erfaring, vægt på en stram, forsvarlig og
meritbaseret forhandlingsproces.
På den baggrund bakker regeringen overordnet op om EU-medlemskabsperspektivet for
landene på det vestlige Balkan og er generelt enig i Kommissionens vurdering af Albaniens
fremskridt og anbefalingen om at tildele Albanien kandidatstatus. Såfremt der på Rådsmødet
kan opnås enighed om at tildele Albanien kandidatstatus, vil regeringen støtte beslutningen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Spørgsmålet om tildeling af kandidatstatus til Albanien er tidligere forelagt for Folketingets
Europaudvalg den 7. december 2012 med henblik på forhandlingsoplæg. Senest blev
spørgsmålet forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2013.
9. Rådsafgørelse om gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen TEUF art. 222
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Sagen er hverken omfattet af det retlige forbehold eller forsvarsforbeholdet. På rådsmødet (Generelle anliggender)
den 24. juni 2014 forventes Rådet at vedtage en rådsafgørelse om gennemførelse af den såkaldte
solidaritetsbestemmelse i TEUF art. 222, der blev indført med Lissabontraktaten. Det overordnede formål er at
skabe en samlet paraplystruktur for katastrofekoordineringsordningerne på EU-plan i situationer med en
ekstraordinær trussel eller skader, der overstiger den berørte medlemsstats – eller de berørte medlemsstaters - egen
kapacitet. Formålet er således at forbedre effektivitet og at styrke den interne koordination mellem Rådet,
Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste, relevante EU-agenturer og medlemsstaterne
2. Baggrund
Rådet forventes at vedtage en rådsafgørelse om implementering af den såkaldte
”solidaritetsbestemmelse” i TEUF artikel 222, der blev indføjet med Lissabon-traktaten.
Herefter skal Unionen og dens medlemsstater handle i fællesskab på et solidarisk grundlag, hvis
en medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en natur- eller menneskeskabt
katastrofe.
Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og
sikkerhedspolitik (Udenrigsrepræsentanten) fremsendte den 21. december 2012 et fælles forslag
til Rådets afgørelse om Unionens gennemførelse af Solidaritetsbestemmelsen. Forslaget har
hjemmel i TEUF artikel 222, hvortil er knyttet erklæring 37 og erklæring 48. Ifølge artikel 222,
stk. 3, skal Kommissionen og Udenrigsrepræsentanten fremlægge et forslag til de nærmere
regler for Unionens gennemførelse af Solidaritetsbestemmelsen. Rådsafgørelsen om
Solidaritetsbestemmelsen er blevet forhandlet i Rådet i en særligt nedsat arbejdsgruppe.
Retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet er ikke relevante. Såfremt en krise nødvendiggør
handlinger inden for den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, som rækker ud over de
eksisterende rammer for brug af militære kapaciteter til håndtering af civilbeskyttelsesopgaver,
vil der skulle træffes en særskilt beslutning herom.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med Solidaritetsbestemmelsen er at skabe en samlet paraplystruktur
for katastrofekoordineringsordningerne på EU-plan i situationer med en ekstraordinær trussel
eller skader. Der søges således forbedret effektivitet, styrket intern koordination mellem
relevante EU-aktører samt undgå overlap.
Ifølge forslaget kan berørte medlemsstater i tilfælde af en ekstraordinær trussel eller skader -
efter at have udnyttet alle eksisterende ressourcer og værktøjer på nationalt eller unionsniveau -
anmode om aktivering af Solidaritetsbestemmelsen. Herefter skal Kommissionen og
Udenrigsrepræsentanten vurdere om eksisterende ressourcer er tilstrækkelige og eventuelt
foreslå Rådet styrkelse af eksisterende instrumenter. Formandskabet sikrer den overordnede
EU-koordination på politisk niveau og kan beslutte at aktivere EU's krisekoordineringsordning
(IPCR). Herudover lægges op til udarbejdelse af både situationsrapporter og trussels- og
risikovurdering. EU's Krisekoordineringsmekanisme IPCR (Integrated Political Crisis
Response Arrangements), vil understøtte beslutningstagningen under Solidaritetsbestemmelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Således lægges
op til, at EU kun skal handle under ekstraordinære omstændigheder og på konkret anmodning
af et berørt medlemsland.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Regeringen vurderer ligeledes, at rådsafgørelsen ikke umiddelbart
indebærer nye administrative, statsfinansielle eller økonomiske konsekvenser. Rådets afgørelse
kan dog indirekte sætte fokus på medlemsstaternes forpligtelse til at yde bistand til de øvrige
medlemsstater (hvor medlemsstaterne dog har ret til at til at vælge de mest passende midler til
at opfylde deres egen solidaritetsforpligtelse).
8. Høring
EU-specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet er blevet hørt den 19. marts 2013.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter et effektivt europæisk samarbejde, hvor der ydes gensidig assistance, når
stater rammes af katastrofer, som overstiger deres egen kapacitet. Regeringen finder det her
hensigtsmæssigt, at der bygges på eksisterende strukturer og funktioner med så
omkostningseffektive og enkle løsninger som muligt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Journalnummer Kontor
1 400.C.2-0 EUK 12. juni 2014
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. juni 2014
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 20. juni 2014 -
dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. juni 2014 -
vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende dagsordenspunk-
terne 6 og 9.
Martin Lidegaard
Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14
UPN Alm.del Bilag 228
Offentligt