Svar på spm. nr. S 440: Mener ministeren ikke, at den nye §RØG-undersøgelse »Brug af røgfrie nikotinprodukter blandt unge«, hvoraf det fremgår, at detailhandlen er det primære sted, de 15-17-årige køber nikotinprodukter, tydeliggør, at problemet med unges nikotinforbrug skal håndteres ved bedre håndhævelse af aldersgrænsen for køb af nikotinprodukter, inden der tages yderligere regulatoriske tiltag i brug, som alt andet lige også vil ramme almindelige myndige borgere?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 440 (D2633437).docx

https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s440/svar/1945990/2686849.pdf

Medlem af Folketinget Peter Skaarup (DD) har den 27. marts 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. S 440 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 440:
”Mener ministeren ikke, at den nye §RØG-undersøgelse »Brug af røgfrie nikotinpro-
dukter blandt unge«, hvoraf det fremgår, at detailhandlen er det primære sted, de
15-17-årige køber nikotinprodukter, tydeliggør, at problemet med unges nikotinfor-
brug skal håndteres ved bedre håndhævelse af aldersgrænsen for køb af nikotinpro-
dukter, inden der tages yderligere regulatoriske tiltag i brug, som alt andet lige også
vil ramme almindelige myndige borgere?”
Svar:
Det ligger mig meget på sinde, at vi får bremset den alarmerende udvikling i børn og
unges forbrug af nikotinprodukter og bliver bedre til at forebygge, at børn og unge
bliver afhængige af nikotin.
Det er ulovligt at sælge alle former for tobak og nikotin til unge under 18 år. Alligevel
sker det. Grundlaget for aldersgrænser er, at de rent faktisk bliver håndhævet og
overholdt. Og det bliver de ikke i tilstrækkelig grad i dag. Det er et stort problem, som
vi naturligvis skal tage hånd om. Det skal bl.a. være lettere at sanktionere butikker,
tankstationer og kiosker, der overtræder loven om forbud mod salg af tobak og alko-
hol til personer under 18 år, hvis de sælger til mindreårige. Jeg ser derfor gerne, at
myndighederne bl.a. får nye værktøjer i forhold til kontrol med detailhandlen.
Når det er sagt, så kan det selvfølgelig ikke stå alene. Hvis vi skal lykkes med at fore-
bygge, at børn og unge bliver nikotinafhængige, så skal vi sætte ind på flere fronter.
Vi vil i regeringen løfte sundheden og trivslen blandt børn og unge, og her er børn og
unges forbrug af tobak og nikotin noget af det første, jeg vil tage fat på.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 03-04-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPMARP
Sagsnr.: 2304456
Dok. nr.: 2633437
Offentligt
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)