KOM (2022) 0583 - svar på spm. 2 om EU-indikatoren for medlemslandenes offentlige nettoudgifter, fra økonomiministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 3. april 2023
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Økonomiministeriets besvarelse af spørgsmål 2 ad KOM (2022) 0583 af
7. marts 2023 vedrørende reform af EU’s finanspolitiske regler.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2022) 0583 - endeligt svar på spørgsmål 2
Europaudvalget 2022


Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
31. marts 2023
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 2 vedr. KOM(2022)0583 (Alm. del)
af 7. marts 2023 stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF)
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om EU-indikatoren for medlemslandenes offentlige nettoudgifter
i Kommissionens meddelelse om EU’s reform af de finanspolitiske regler er et nyt begreb?
Medfører den en ny opgørelse af udgifterne, og hvilken betydning får det for udgiftslof-
terne?
Svar
Kommissionen offentliggjorde i november 2022 en meddelelse med et overordnet udspil til
en reform af EU’s finanspolitiske regler. Kommissionen foreslår bl.a., at de finanspolitiske
regler og samarbejdet om efterlevelse af reglerne forankres i nogle udgiftslofter på basis af
en indikator for de offentlige nettoudgifter, dvs. de faktiske offentlige udgifter fratrukket rente-
udgifter, konjunkturfølsomme ledighedsudgifter (fx arbejdsløshedsunderstøttelse) og udgif-
ter finansieret af EU-midler (fx strukturfondene) samt diskretionære indtægtsforøgende-
eller reducerende tiltag, fx skatte- og afgiftsændringer1
.
Kommissionen lægger i sit udspil op til, at overvågningen af udgiftslofterne på basis af de
offentlige nettoudgifter skal erstatte overvågningen under de eksisterende regler, der indebærer
en samlet vurdering af dels landenes mellemfristede mål for den strukturelle saldo og dels
en udgiftsregel. Denne eksisterende udgiftsregel indebærer, at væksten i landenes nettoud-
gifter ikke må overstige den potentielle vækst i BNP (dvs. den skønnede årlige BNP-vækst
over en 10-årig periode).
Nettoudgifterne i de eksisterende regler defineres som de faktiske offentlige udgifter fra-
trukket renteudgifter, konjunkturfølsomme ledighedsudgifter, udgifter finansieret af EU-
midler og ændringer i investeringsniveauet (forskellen mellem investeringerne i det pågæl-
dende år og gennemsnittet af investeringer i de seneste fire år) samt diskretionære indtægts-
forøgende- eller reducerende tiltag.
1 Kommissionen har i et notat af 27. marts 2023 specificeret, at udgifter finansieret af EU-midler også skal fratrækkes i
beregningen af de offentlige nettoudgifter under Kommissionens udspil. Det fremgik ikke eksplicit af Kommissionens
udspil fra november 2022.
Offentligt
KOM (2022) 0583 - endeligt svar på spørgsmål 2
Europaudvalget 2022
Forskellen på nettoudgifterne under udspillet til nye regler og eksisterende regler er således
umiddelbart, at man ikke fratrækker ændringer i investeringsniveauet ifølge udspillet til nye
regler. Der er dog ikke truffet endelig beslutning om udformningen af indikatoren.
Kommissionens udspil lægger op til, at landene skal udarbejde nationale mellemfristede
planer for finans- og strukturpolitik, hvor landene skal fastsætte årlige udgiftslofter baseret
på indikatoren for de offentlige nettoudgifter. Udgiftslofterne i landenes planer skal fastsættes i
lyset af en form for retningslinjer fra Kommissionen for lande med gældsudfordringer,
hvilket med de aktuelle økonomiske udsigter ikke omfatter Danmark. Udgiftslofterne skal
sikre efterlevelse af krav til en holdbar udvikling i den offentlige gæld samt understøtte, at
det faktiske underskud på de offentlige finanser ikke overstiger 3 pct. af BNP.
Det bemærkes, at Kommissionen i sit udspil lægger op til, at landene fortsat skal kunne an-
vende nationale budgetregler baseret på den strukturelle saldo, såsom underskudsgrænsen
for den strukturelle saldo i den danske budgetlov. Rådet (ECOFIN) har 14. marts 2023
vedtaget konklusioner angående en reform af EU’s finanspolitiske regler, der lægger op til
at fastholde Kommissions udspil på dette punkt.
Fsva. den konkrete vurdering af betydningen for udgiftslofterne i budgetloven er der ind-
hentet følgende svarbidrag fra Finansministeren:
”Budgetlovens underskudsgrænse implementerer bestemmelser i den såkaldte Finanspagt,
der indgår i en mellemstatslig aftale mellem en række EU-lande. Fsva. udgiftsstyringen med
udgiftslofter i den danske budgetlov er der tale om nationalt fastsatte rammer, der ikke er
forankret i EU’s finanspolitiske regler. Kommissionens udspil til en EU-indikator for de of-
fentlige nettoudgifter vurderes således ikke at få praktisk betydning for den danske udgiftssty-
ring og udgiftslofterne i budgetloven.”
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Fungerende økonomiminister