Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 29. marts 2023

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 29. marts 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
(Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og
Fødevareklagenævnet)
[af ministeren for landdistrikter (Louise Schack Elholm)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Ministe-
ren for landdistrikter har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2,
herunder om deling af lovforslaget. Socialistisk Folkepartis
medlemmer og Alternativets medlem af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 3-5.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) vil
stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Et flertal i udvalget (S, V, M, DD, LA, KF og DF) ind-
stiller lovforslag A og B til vedtagelse med det af ministe-
ren for landdistrikter stillede ændringsforslag. Flertallet vil
stemme imod ændringsforslag nr. 3-5 til det under B nævnte
lovforslag.
Et mindretal i udvalget (SF, EL, RV og ALT) indstiller
lovforslag A og B til vedtagelse med de stillede ændrings-
forslag.
Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til
de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener,
at klimaforureningen og klimaforandringerne er nogle af de
absolut største udfordringer, vi står over for, og at planloven
er et aktivt værktøj, der kan bidrage til at løse vores udfor-
dringer.
De valg, vi træffer de næste år, er afgørende. De valg, vi
træffer, skal flytte noget og løse opgaven. Byggesektoren er
ansvarlig for 35 pct. af Danmarks årlige affaldsproduktion
og en signifikant del af vores ressourceforbrug. De råstoffer,
byggesektoren bruger, er begrænsede. Nogle af dem har
en forsyningshorisont på blot 30-40 år, og andre er endnu
kortere med kun 10-20 år. Byggeriet står for en stor del af
klodens såvel som Danmarks samlede CO2-udledning. Hele
30 pct. af Danmarks årlige CO2-udledninger stammer fra
byggeriet af bygninger – 20 pct. fra drift og 10 pct. fra
bygge- og anlægsfasen og fra produktion af nye byggemate-
rialer.
SF bifalder derfor, at planlovens formålsparagraf udvides
til også at indeholde klimahensyn. For SF er det imidlertid
ikke nok at tilføje ordet klima til den overordnede formåls-
paragraf. Klimahensyn skal også indgå som et konkret for-
mål i kommuneplanlægningen og i lokalplanlægningen.
Vi skal huske, at klimatiltag i byggesektoren er langt
mere end energiforbrug og træbyggeri. Den indlejrede CO2
i de bygninger, som allerede er bygget, kan svare til helt op
til 20-40 års drift. Ved at bevare, renovere og transformere
vores bygninger kan vi altså spare op til 40 års CO2-ud-
ledning. Vi skal også genbruge og genanvende flere bygge-
Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028533
materialer, og CO2-aftrykket af de materialer, vi bruger i
byggeriet, skal mærkbart ned.
Der sker i det hele taget noget rigtig spændende i byg-
gesektoren i disse år. Forskere, ingeniører, arkitektfirmaer
og byggebranchen i sin helhed har arbejdet ambitiøst og
målrettet med at reducere klimapåvirkningerne af byggeriet
og har i partnerskab banet vejen for en virkelig spændende
udvikling og ikke mindst gentænkning af vores byggeri og
byggesektor med langt mindre affaldsproduktion og meget
mere cirkulær økonomi.
Det arbejde bør vi støtte op om med den lovgivning, vi
vedtager i Folketinget. Vi bør understøtte de grønne initiati-
ver i industrien, så de for alvor kan vækste og komme på
banen, så vi kan få et bæredygtigt byggeri i Danmark. Byg-
gesektoren vil gerne, men et flertal i Folketinget tøver i
vanetænkning.
Trods de ovennævnte bemærkninger kan SF støtte lovfor-
slaget i sin helhed, da lovforslaget tilsigter, at Danmark fører
en mere ambitiøs politik inden for energi, forsyning, klima
og miljø end hidtil.
SF betragter lovforslaget som et lille skridt i den rigtige
retning, men havde gerne set, at lovforslaget for alvor ville
være med til at fremtidssikre kloden og Danmark, og at
Folketinget ville være med til at give kommunerne og indu-
strien den hjælpende hånd, som de har brug for.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget bifalder, at vi udvider
planlovens formålsparagraf, således at den også omfatter
klima på linje med miljø, natur, vækst og udvikling, men
det kunne efter EL’s opfattelse være formuleret klarere. For
hvordan vægtes det, hvis de nævnte faktorer er i modstrid
med hinanden? Det betyder, at det burde indgå direkte i
planloven, at man kan tage initiativer, der mindsker CO2-ud-
ledningen. Det burde indebære, at man kunne stille binden-
de krav om det i kommunalplanlægningen. For EL er det
vigtigt, at indsættelse af klimahensyn i planlovens formåls-
paragraf handler om flere elementer og ikke udelukkende
om at reservere arealer til vedvarende energi. Det er f.eks.
vigtigt, at man i lokalplaner kan stille bindende krav til
byggematerialer og genbrug eller andre tiltag, der konkret
gavner klimaet ved at mindske udledningen af CO2. Det
vil således være nødvendigt med en ny vejledning til lokal-
planlægningen, der omfatter klimaudfordringerne og de nye
muligheder, der ligger i formålsparagraffen.
I forhold til klageområdet er det fint at effektivisere kla-
gebehandlingen, men det er for EL vigtigt med fokus på at
finde den rette demokratiske balance, så klageadgangen ikke
begrænses. EL mener, at der er behov for en konkretisering
af, hvem der kan træffe og på hvilket grundlag der kan
træffes beslutning om at afgrænse prøvelsen i klagesager, og
at der er fuld åbenhed om processen, hvis det sker.
Ministeren anfører i sit svar på spørgsmål nr. 9, at næv-
net er omfattet af officialprincippet. Det betyder, at nævnet
efter den foreslåede bestemmelse fortsat vil have pligt til at
oplyse om nævnets sager. Det vil dog nok være nødvendigt
at holde øje med, hvordan det fungerer i praksis, når loven
implementeres.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget bemærker, at lovforsla-
gets ændring nr. 1 i § 1 om, at klimahensyn indsættes som
en del af planlovens formål, i udgangspunktet er udtryk for
en positiv udvikling, hvor Danmark tilsigter at leve op til
sine forpligtelser i klimaloven og internationalt forpligtende
aftaler om CO2-reduktioner.
ALT bemærker dog også, at planlovens § 1, stk. 2, nr.
5, ændres, så det fremgår, at udledning af drivhusgasser og
forurening af luft, vand og jord skal forebygges, hvilket
ALT finder blot tilsigter, at status quo opretholdes, skønt
ALT tilslutter sig, at støjulemper forebygges.
ALT har derfor stillet spørgsmål nr. 5 til ministeren om
ændring af ordlyden, således at der frem for forebyggelse
tilsigtes reduktion af drivhusgasser og forurening af luft,
vand og jord, da ALT mener, at det ikke er tilstrækkeligt
at tilsigte at forebygge yderligere skade, men at Danmark
bør tilstræbe også at genoprette den skade, der allerede er
forårsaget på Danmarks natur, miljø og klima.
Ministerens svar lader dog forstå, at en reduktion vil fin-
de sted gennem omstilling væk fra fossile energikilder. ALT
havde gerne set, at formålsparagraffen havde været mere
eksplicit ambitiøs i denne henseende.
ALT bemærker endvidere, at det var ALT’s ønske, at
klimahensyn i lovforslagets § 1, nr. 1, antog en mere frem-
trædende plads for at indikere, at klimahensyn skulle være
ekstra tungtvejende.
ALT noterer sig, at ministeren og regeringen ikke mener,
at natur, klima og miljø skal veje tungere end hensyn til
vækst og udvikling, jf. svar på spørgsmål nr. 4. ALT finder
svaret dybt utilfredsstillende, da planlægning af omstillingen
af Danmarks energiforsyning i bredest mulig udstrækning
bør tage hensyn til netop klima og miljø frem for økonomisk
vækst og udvikling. ALT mener som udgangspunkt, at den
tid er forbi, hvor hensyn til økonomisk vækst betragtes som
mere tungtvejende end hensynet til grøn omstilling, og at
dette bør afspejles i lovgivningen. Det er nødvendigt, at
Danmarks lovgivning og førte politik afspejler klimakrisens
alvor, hvilket ALT ikke mener formålsparagraffen i dette
lovforslag i tilstrækkelig grad giver udtryk for.
Trods ovennævnte bemærkninger kan ALT støtte lovfor-
slaget i sin helhed, da lovforslaget tilsigter, at Danmark fører
en mere ambitiøs politik inden for energi, forsyning, klima
og miljø end hidtil, og at det, jf. ministerens svar på spørgs-
mål nr. 3, tilsigtes, at kommunerne i høj grad inddrages
som aktive medspillere i indfrielsen af Danmarks nationale
klimamål. ALT betragter lovforslaget som et skridt i den rig-
tige retning, men havde gerne set et højere ambitionsniveau.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af ministeren for landdistrikter, tiltrådt af et flertal (udval-
get med undtagelse af NB):
2
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om planlægning,
lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevare-
klagenævnet (Fremme af vedvarende energi i den fysiske
planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Plankla-
genævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet)« omfattende
§ 1, nr. 1, 2 og 4, og §§ 2, 3 og 4.
B. »Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Op-
stilling af vindmøller og solceller i herregårds- og godsland-
skaber)« omfattende § 1, nr. 3, og § 4.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 2
2) I den under nr. 1 foreslåede § 3 a udgår stk. 3, 2. pkt.
[Forslag om, at ved stemmelighed er formandens stemme i
den enkelte sag udslagsgivende, udgår]
Af et mindretal (SF og ALT), tiltrådt af et mindretal (EL):
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 1
3) Før nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. § 11 b, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for
andre forhold end nævnt i stk. 1 og § 11 a, stk. 1, der
kan være af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen,
herunder om varetagelse af klimahensyn ved at regulere ma-
terialers CO2-aftryk ved anvendelse af livscyklusvurdering
og kortlægning af anvendte ressourcer og materialer med
henblik på senere genbrug og at bevare, renovere og trans-
formere eksisterende bebyggelse, bevare kulturarv og beva-
re CO2 indlejret i bygninger og om beliggenheden af arealer
til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg
inden for de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder,
jf. § 11 a, stk. 1, nr. 10.««
[Udvidelse med klimahensyn i de emner, som kommunalbe-
styrelsen kan fastsætte retningslinjer om i kommuneplaner]
4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»02. § 15, stk. 2, nr. 7, affattes således:
»7) bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regu-
lering af boligtætheden, til regulering af materialers
CO2-aftryk ved anvendelse af livscyklusvurdering og
kortlægning af anvendte ressourcer og materialer med
henblik på senere genbrug og til varetagelse af klima-
hensyn ved at bevare, renovere og transformere eksi-
sterende bebyggelse, bevare kulturarv og bevare CO2
indlejret i bygninger,«.«
[Udvidelse med klimahensyn i de emner, som kommunalbe-
styrelsen kan fastsætte bestemmelser om i lokalplaner]
5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»03. § 15, stk. 2, nr. 18, affattes således:
»18) bevaring af eksisterende bebyggelse ud fra en vur-
dering af materialers CO2-aftryk ved anvendelse af
livscyklusvurdering og kortlægning af anvendte res-
sourcer og materialer med henblik på senere genbrug,
således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommu-
nalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden
måde ændres under varetagelse af klimahensyn ved
så vidt muligt at bevare, renovere og transformere
eksisterende bebyggelse, bevare kulturarv og bevare
CO2 indlejret i bygninger,«.«
[Udvidelse med klimahensyn i de emner, som kommunalbe-
styrelsen kan fastsætte bestemmelser om i lokalplaner]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås, at lovforslaget deles i to separate lovforslag,
således at der kan stemmes om de ændringer, der følger af
henholdsvis »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om: Opfølgning på evaluering af planloven m.v. 15. juni
2022« og af »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Et
grønnere og sikrere Danmark. Danmark kan mere II. 25.
juni 2022. Stemmeaftale mellem Regeringen (Socialdemo-
kratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkepar-
ti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne«
for sig.
Lovforslagets § 1, nr. 3, om muligheden for opstilling
af vindmøller og solceller i herregårds- og godslandskaber
følger af sidstnævnte aftale.
Til nr. 2
Det følger af den i lovforslaget foreslåede affattelse af
§ 3 a, stk. 3, i lov om Planklagenævnet, at nævnets afgø-
relse træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er for-
mandens stemme i den enkelte sag udslagsgivende. Ved
ændringsforslaget foreslås det, at bestemmelsens 2. pkt. om,
at ved stemmelighed er formandens stemme i den enkelte
sag udslagsgivende, udgår. Der vil, når Planklagenævnet er
fuldtalligt og foretager afstemning med 11 medlemmer, ik-
ke i praksis opstå situationer, hvor stemmekonstellationerne
falder i tre grupperinger. Den foreslåede bestemmelse om
formandens stemme vurderes derfor ikke at være relevant.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget til nyaffattelse af planlovens §
11 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen vælge at fastsætte
retningslinjer i kommuneplanen på baggrund af et ønske
3
om at varetage klimahensyn ved planlægning af arealanven-
delse og bebyggelse, da klimahensyn ud fra en ressource-
betragtning omfatter at bevare, renovere og transformere
bygninger, bevare kulturarv og bevare CO2, der er indlejret i
eksisterende bygninger. Med ændringsforslaget kan kommu-
nerne endvidere, hvis de ønsker det, og under iagttagelse af
EU-retten, herunder byggevareforordningen, optage bestem-
melser i lokalplaner med krav til materialers CO2-aftryk ved
anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) og kortlægning af
anvendte ressourcer og materialer med henblik på senere
genbrug af disse elementer i forbindelse med nedrivning
m.v. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagstillerne til
tredjebehandlingen stille konsekvensændringsforslag.
Til nr. 4 og 5
Med ændringsforslagene til nyaffattelse af henholdsvis
planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, og planlovens § 15, stk.
2, nr. 18, kan kommunerne, hvis de ønsker det, og under
iagttagelse af EU-retten, herunder byggevareforordningen,
optage bestemmelser i lokalplaner med krav til materialers
CO2-aftryk ved anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) og
kortlægning af anvendte ressourcer og materialer med hen-
blik på senere genbrug af disse elementer i forbindelse med
nedrivning m.v. Ændringsforslagene indebærer endvidere, at
kommunalbestyrelsen kan vælge at optage bestemmelser i
lokalplaner om bebyggelsers omfang og udformning med
henblik på at varetage klimahensyn, da klimahensyn ud
fra en ressourcebetragtning omfatter at bevare, renovere og
transformere bygninger, bevare kulturarv og bevare CO2,
der er indlejret i eksisterende bygninger. Hvis ændringsfor-
slagene vedtages, vil forslagstillerne til tredjebehandlingen
stille konsekvensændringsforslag.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2023 og var til
1. behandling den 23. februar 2023. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Landdi-
strikter og Øer.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Teknisk gennemgang
Udvalget afholdt den 1. marts 2023 en teknisk gennem-
gang ved ministeren for landdistrikter og embedsmænd fra
Kirkeministeriet. Der henvises til bilag 7.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for landdistrikter sendte den
25. januar 2023 dette udkast til udvalget, jf. ULØ alm. del
– bilag 19. Den 8. februar 2023 sendte ministeren for landdi-
strikter høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa-
tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 23 spørgsmål
til ministeren for landdistrikter til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Birgitte Vind (S) Anders Kronborg (S) Kim Aas (S) Kasper Roug (S) Kris Jensen Skriver (S) nfmd. Per Husted (S)
Sara Emil Baaring (S) Simon Kollerup (S) Lea Wermelin (S) Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V)
Peter Juel-Jensen (V) Anni Matthiesen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Peter Have (M) Susie Jessen (DD) fmd.
Inger Støjberg (DD) Jens Meilvang (LA) Carsten Bach (LA) Niels Flemming Hansen (KF) Lise Bertelsen (KF)
Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF)
Marianne Bigum (SF) Jette Gottlieb (EL) Zenia Stampe (RV) Sascha Faxe (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Moderaterne (M) 16
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 6
Nye Borgerlige (NB) 3
4
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD) 14
Liberal Alliance (LA) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
5