B 10 - svar på spm. 18, om ændringen af momsfritagelse af undervisning kan ske ved et lovforslag

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 28. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
31. marts 2023
J.nr. 2023 - 227
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 18
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om ændringen af momsfritagelse af undervisning kan ske ved
et lovforslag? Det skal understreges, at der ikke spørges om, hvorvidt regeringen ønsker
det, men om det ville være muligt.
Svar
Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat
fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndar-
bejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal
om momsfritagelsen for undervisning.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
Den danske momsfritagelse for skole- og universitetsundervisning i momslovens § 13,
stk. 1, nr. 3, er en implementering af de bagvedliggende bestemmelser i EU’s momsdirek-
tiv. Formuleringen af den danske momsfritagelse ligger tæt op ad direktivets formulerin-
ger, og hverken direktivet eller den danske momslov opregner konkrete eksempler på,
hvilke typer undervisningsydelser som er omfattet af momsfritagelsen. Den nærmere for-
tolkning er overladt til Skatteforvaltningen, og i sidste instans de nationale domstole og
EU-Domstolen.
I dette tilfælde er momslovens ordlyd så klart i overensstemmelse med momsdirektivets
fritagelsesbestemmelse, at der ikke er tvivl om, at den danske momsfritagelse skal fortol-
kes i overensstemmelse med de bagvedliggende bestemmelser i EU’s momsdirektiv og
EU-Domstolens praksis.
Forpligtelsen til at overholde EU-retten medfører derfor, at Skatteforvaltningen er retligt
forpligtet til at foretage den nødvendige praksisændring ved offentliggørelse af et styresig-
nal. Det skyldes, at arbejdsdelingen på skatteområdet er således, at det er Skatteforvaltnin-
gen, der lovfortolker og dermed udsteder styresignaler.
Der er principielt set ikke noget i vejen for at lovgive om praksisændringer. Grundlæg-
gende bør der dog kun gennemføres lovgivning, hvor lovgivningen tjener et reelt formål,
herunder ved at bringe den danske lovgivning tættere på formuleringen i de bagvedlig-
gende bestemmelser i EU’s momsdirektiv.
Side 3 af 3
I nærværende tilfælde ligger formuleringen af den danske momsfritagelse som sagt alle-
rede tæt op ad formuleringen i momsdirektivet. Såfremt en lovændring medfører, at den
danske momsfritagelse formuleres på en måde, hvor den ikke ligger lige så tæt op ad for-
muleringen af momsdirektivet, vil det blot øge risikoen for, at der opstår en konflikt mel-
lem national ret og direktivet, som kan skabe retsusikkerhed. En formulering af den dan-
ske fritagelsesbestemmelse, der afviger fra formuleringen af de bagvedliggende direktivbe-
stemmelser, vil desuden i sig selv kunne udgøre en overtrædelse af EU-retten.
Uanset at det abstrakte spørgsmål derfor kan besvares med, at det principielt er muligt at
gennemføre en praksisændring ved en lovændring, ændrer det med andre ord ikke på, at
den nuværende danske administrative praksis om momsfritagelsen for undervisning ikke
bør ændres via en lovændring.