UFU alm. del - svar på spm. 96 om at skære i den maksimale SU-periode
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UFU alm. del (Spørgsmål 96)
Aktører:
Svar på UFU alm. del spm. 96.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/96/svar/1945520/2685933.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg Christiansborg 31. marts 2023 Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 96 (Alm. del) af 3. marts 2023 stillet efter ønske fra Sofie Lippert (SF) Spørgsmål Vil ministeren med henvisning til ministerens besvarelsen af hhv. FIU alm. del – spørgsmål 118 (folketingsåret 2021-22) og FIU alm. del – spørgsmål 4 oplyse, hvorvidt de to forskellige estimater for øget arbejdsudbud på hhv. 5.500 og 4.200 ved at skære i den maksimale SU-periode, skyldes at besvarelsen af FIU alm. del – spørgsmål 118 (folketingsåret 2021-22) alene er baseret på lange videregående ud- dannelser, mens besvarelsen af FIU alm. del – spørgsmål 4 baseres på at fjerne muligheden for det ekstra SU-år på alle videregående uddannelser? Såfremt diffe- rencen skyldes andet, ønskes dette oplyst. Svar Det er i svar på FIU alm. del spørgsmål 118 (2021-2022) skønnet, at en reduktion i den globale/maksimale klipramme fra 70 til 58 SU-klip vil øge arbejdsudbuddet med ca. 4.200 fuldtidspersoner.1 Det er i svar til FIU alm. del spørgsmål 4 (2022-2023, 2. samling) skønnet, at en reduktion i den globale/maksimale klipramme fra 70 til 58 SU-klip og afskaffelse af muligheden for SU-klip ud over normeret studietid vil øge arbejdsudbuddet med ca. 5.500 fuldtidspersoner. Forskellen mellem de to skøn over arbejdsudbudseffekter er således, hvorvidt mu- ligheden for SU-klip ud over normeret studietid afskaffes. Derudover blev mål- gruppetal mv. opdateret i forbindelse med FIU 4. Der er således ikke tale om en sondring mellem de forskellige niveauer af videregående uddannelser. Den omtalte mulighed, hvor en reduktion i den maksimale klipramme fra 70 til 58 SU-klip, men hvor muligheden for SU-klip ud over normeret tid ikke afskaffes – kan blandt andet påvirke kandidatstuderende, da en fuld universitetsuddannelse (bachelor- + kandidatuddannelse) i dag som udgangspunkt er normeret til 58 må- neder (fem studieår). Kandidatstuderende, som har gennemført en treårig bache- 1Ligeledes indgår omlægning af SU på kandidatdelen til lån. Det er i svaret lagt til grund, at omlægning til lån på kandidatdelen ikke vil øge arbejdsudbudsvirkningen yderligere set i forhold til en isoleret afkortning af den globale/maksimale klipramme fra 70 til 58 SU-klip. Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 96 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 af 2 loruddannelse med SU-klip, og som er startet inden for to år efter den adgangsgi- vende uddannelse vil dermed ikke have mulighed for at bruge SU-klip ud over normeret tid på kandidatuddannelsen, idet det vil overskride deres maksimale klip- ramme på 58 SU-klip (fem studieår). Forslaget kan også påvirke studieskiftere, som har brugt SU-klip på en tidligere uddannelse. Det gælder også studieskiftere på erhvervsakademi- og professionsba- cheloruddannelser, hvis de har brugt mange klip på tidligere uddannelser. Mange studieskiftere på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne vil dog ikke blive berørt, da de, på trods af at have brugt klip på en tidligere uddannelse, ikke i dag bruger over 58 klip. Den i svar på FIU 4 omtalte mulighed kan påvirke studerende på erhvervsaka- demi- og professionsbacheloruddannelser i højere grad, da det ikke længere er muligt at modtage SU ud over normeret studietid, uanset hvor mange klip de stu- derende har tilbage i den maksimale klipramme. Regler om SU-klip uddybes nedenfor. Regler om SU-klip Studerende på videregående uddannelser får SU som klip i et SU-klippekort. En måneds SU tæller som et SU-klip. Studerende på videregående uddannelser har en maksimal samlet klipramme på 70 SU-klip svarende til seks studieår (5 år og 10 måneder).2 De studerende kan bruge SU-klip inden for den samlede SU-ramme på én eller flere videregående uddannelser. Når studerende begynder på en videregående uddannelse, får de tildelt det antal SU-klip, som uddannelsen er normeret til i måneder.3 Udgangspunktet er således, at studerende kan få SU til normeret tid til den pågældende videregående uddan- nelse. Såfremt den studerende er begyndt på sin første videregående uddannelse senest to år efter den første afsluttede adgangsgivende uddannelse, får den stude- rende dog adgang til en udvidet støttetid med 12 SU-klip ud over uddannelsens normerede studietid.4 Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister 2 Der er en række muligheder for at få udvidet den maksimale ramme. Fx hvis man læser medicin, hvor kandi- datuddannelsen er tre år. Et andet eksempel er studerende, der først tager en erhvervsakademiuddannelse og er fortsat på en top-up professionsbacheloruddannelse og afslutter med en kandidatuddannelse. 3 Hvis den studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af egen sygdom mv., kan der søges om og gives ekstra SU-tillægsklip, som lægges oven i både de SU-klip, SU-modtageren kan bruge til den enkelte ud- dannelse (støttetiden) og SU-modtagerens overordnede SU-klippekort på 70 måneder (rammen). 4 Den studerende har dog kun adgang til klippene, hvis vedkommende har klip tilbage i klippekortets maksi- male ramme på 70 klip.
Tidligere svar - FIU 4 (2022-23 2. samling).pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/96/svar/1945520/2685934.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Folketingets Finansudvalg Christiansborg 12. januar 2023 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Alm. del) af 19. december 2022 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Spørgsmål Det fremgår af regeringsgrundlaget, ”Ansvar for Danmark”, december 2022, at ”(…) der bliver truffet konkrete politiske beslutninger, der i 2030 øger den strukturelle beskæftigelse med ca. 31.500 fuldtidspersoner (…)”. Vil ministeren oplyse, hvor meget hvert af de konkrete tiltag, der omtales i regeringsgrundlaget, bidrager hertil, herunder at afskaffe en helligdag, at indføre 1-årige kandidatuddannelser, at sløjfe det ekstra SU-år, at fjerne seniorjobordningen og erstatte seniorpensionen med en ny gren af Arnepensionen? Endvidere ønskes oplyst, hvordan arbejdsudbuddet kan øges (med 4.000 fultidspersoner) ved at ”Etablere et nyt erhvervsstøttesystem (…)”, herunder redegøre for på hvilken måde og gennem hvilke kanaler erhvervsstøtten påvirker arbejdsudbuddet. Svar Som det fremgår af Ansvar for Danmark - Det politiske grundlag for Danmarks regering har regeringen et mål om at øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtids- personer i 2030, jf. tabel 1. Offentligt FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 4 Finansudvalget 2022-23 (2. samling) Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 96 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 af 3 Med afsæt i Velfærd 2.0 - et reformprogram, som udvikler Danmark vil regeringen træffe konkrete politiske beslutninger, der i 2030 øger den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen 31.500 fuldtidspersoner, heraf 4.000 fuldtidspersoner fra en ny prioritering i erhvervsstøtten. Ændringerne i erhvervsstøtten skal ske på baggrund af anbefalinger fra ”Ekspert- udvalget for fremtidens erhvervsstøtte” og med virkemidler, som giver bedre vil- kår for erhvervslivet bredt set. De eksisterende erhvervsstøtteordninger kan fx på- virke arbejdsudbuddet gennem særlige skatteregler. Ekspertgruppens kommende afrapportering vil give mere viden om, hvordan de forskellige ordningerne virker. Det vurderes, at en 50 pct. omlægning af kandidatuddannelser til 1-årige kandidat- uddannelser isoleret set vil øge arbejdsudbuddet med ca. 6.000 fuldtidspersoner i 2030, mens SU til normeret studietid med en maksimal SU-klipramme på 58 klip isoleret set vil øge arbejdsudbuddet med 5.500 fuldtidspersoner i 2030. Der vil være en negativ krydseffekt mellem de to forslag, hvorfor den samlede arbejdsud- budsvirkning af de to forslag skønnes at udgøre ca. 11.000 fuldtidspersoner i 2030. Tabel 1 Strukturel beskæftigelse Fuldtidspersoner i 2030 Samlet beskæftigelsesmål i regeringsgrundlag 45.000 - Heraf strukturelementer besluttet i regeringsgrundlag (A+B) 27.500 - Heraf måltal for erhvervsstøtte 4.000 - Heraf potentiale for at øge strukturel beskæftigelse 13.500 Reformprogram Velfærd 2.0 (A) 18.500 - Heraf uddannelse 11.000 - Heraf skat1) 4.000 - Heraf tilbagetrækning 2.500 - Heraf ydelser2) 1.000 Øvrige (B) 9.000 - Heraf afskaffelse af helligdag 8.500 - Heraf andet3) 500 1) Skattereform med forhøjelse af beskæftigelsesfradraget (4. mia. kr.), forhøjelse af det særlige beskæftigelsesfra- drag for enlige forsørgere (0,3 mia. kr.) og nedsættelse af topskattesatsen med 7,5 pct.-point (før arbejdsmar- kedsbidrag) op til 750.000 kr. og samtidig forhøjelse af topskattesatsen med 5 pct.-point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. 2) Kommende reform med afsæt i Ydelseskommissionens samlede anbefalinger (2025-effekt). 3) Udvidelse af IGU (3-part), 37-timers arbejdspligt, flyafgift mv. Strukturel beskæftigelse er afrundet til nærmeste 500 fuldtidspersoner på delinitiativer. Kilde: Egne beregninger Side 3 af 3 Det angivne skøn for arbejdsudbudsvirkningen af ændringer i tilbagetræknings- ordningerne på 2.500 fuldtidspersoner afspejler modsatrettede effekter, hvor for- bedringen af tidlig pension trækker i retning af lavere arbejdsudbud, mens ændrin- gerne for dem, der fremadrettet ikke skal på seniorpension, men i stedet bliver omfattet af den nye indgang for tidlig pension, trækker i retning af øget arbejdsud- bud. Derudover omfatter den opgjorte virkning en positiv arbejdsudbudsvirkning af afskaffelse af seniorjobordningen. Der er tale om et foreløbigt skøn, som vil blive konsolideret yderligere i forbindelse med den endelige udformning af de nye regler. Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister
Tidligere svar - FIU 118 (2021-22).pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/96/svar/1945520/2685935.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Folketingets Finansudvalg Christiansborg 28. februar 2022 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 118 (Alm. del) af 31. januar 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA) Spørgsmål Vil ministeren redegøre for de samlede effekter af at afskaffe det 6. SU-år samtidig med at SU på kandidatdelen omlægges til lån? Der bedes opgjort effekter i 2025, 2030 og 2035 på de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilba- geløb og provenu efter tilbageløb og adfærd) samt på arbejdsudbud og BNP. Svar Tabel 1 viser de skønnede virkninger ved afskaffelse af det 6. SU-år samtidig med at SU på kandidatdelen omlægges til lån. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at tiltagene fuldt indfaset i 2035 vil give et provenu efter skat, tilbageløb og adfærd på ca. 2,8 mia. kr., et øget arbejdsudbud gennem reduceret studietidsforsinkelse på ca. 4.200 fuldtidspersoner og en BNP-virkning på ca. 3,3 mia. kr. Det er lagt til grund, at ind- fasningen sker over en årrække for nye studerende fra sommeroptaget 2022, og det varige provenu skønnes efter skat, tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 2,7 mia. kr., mens den varige BNP-virkning skønnes at være ca. 3,2 mia. kr. Tabel 1 Skønnet provneu samt virkning på arbejdsbudbud og BNP ved afskaffelse af det 6. SU år og omlægning af SU til lån på kandidatuddannelser 2025 2030 2035 Varigt Mia. kr., 2022-pl Umiddelbar virkning (opgjort efter skat) 2,4 2,5 2,5 2,5 Virkning efter skat og tilbage- løb 1,8 1,9 1,9 1,9 Virkning efter skat, tilbageløb og adfærd 2,5 2,8 2,8 2,7 BNP-virkning 2,7 3,3 3,3 3,2 Arbejdsudbudsvirkning (1.000 fuldtidspersoner) 3,4 4,2 4,2 4,2 Anm.: Beløb afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Arbejdsudbud afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. Indfasning sker for nye studerende fra sommeroptaget 2022. Kilde: Egne beregninger Offentligt FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 118 Finansudvalget 2021-22 Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 96 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 af 2 Det skal bemærkes, at med det nuværende SU-system bortfalder alle tillægsydelser (fx SU-handicaptillæg), når studerende ikke modtager SU-stipendium eller slutlån. Disse er derfor medregnet i provenuet. Afskaffelse af det 6. SU-år Det antages, at en afskaffelse af det 6. SU-år svarer til en reduktion i den globale ramme fra 70 klip (5 år og 10 måneder) til 58 klip (4 år og 10 måneder). Ændrin- gen vil således primært være rettet mod studerende, der læser en kandidatuddan- nelse og ikke gennemfører på normeret tid eller studerende, der påbegynder flere videregående uddannelser. Omlægning fra SU til lån på kandidatuddannelser Det er lagt til grund for besvarelsen, at SU-stipendiet omlægges til lån på kandidat- uddannelserne, og at de nuværende muligheder for SU-lån fastholdes, således at SU-modtagere vil have samme potentielle forbrugsmuligheder som i dag. Dvs., at studerende med forslaget får mulighed for at tage et nyt SU-lån svarende til det nuværende stipendium, samtidig med at de også har mulighed for at tage det eksi- sterende SU-lån. Det er endvidere lagt til grund, at omlægningen ikke vil føre til væsentlige ændrin- ger i tilgangen til eller frafaldet på kandidatuddannelserne. Det kan indebære, at studerende i højere grad inddrager beskæftigelsesmulighed og fremtidig løn ved valg af kandidatuddannelse, hvilket i givet fald føre til en øget beskæftigelse blandt dimittender, som ikke er indregnet i de skønnede virkninger af forslaget. Der er ikke taget højde for evt. misligholdt gæld i beregningerne. Det er en vanlig antagelse for uddannelsesområdet overordnet set, at indtægter fra renter og udgif- ter til misligholdt gæld omtrent udligner hinanden. Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister