Høringsskema og høringssvar fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og person-
skatteloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksi-
male fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af bundskatten som følge af
kommunale skattestigninger).
Lovforslaget er en genfremsættelse af den del af lovforslag nr. L 9 (2022-23, 1. samling),
der vedrører ændring af fradragsretten for private lønforsikringer og forhøjelse af det
maksimale fradrag for fagforeningskontingenter. Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober
2022, men bortfaldt ved valget til Folketinget.
Den del af lovforslaget, der vedrører ændring af fradragsretten for private lønforsikringer
og forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter, har således været i
en høring inden fremsættelsen. Den del af lovforslaget, der vedrører nedsættelse af bund-
skatten som følge af kommunale skattestigninger, har ikke været i ekstern høring, da der
er tale om et teknisk ændringsforslag.
Høringsskemaet er udarbejdet på baggrund af de modtagne høringssvar i forbindelse med
den eksterne høring af det tidligere fremsatte lovforslag nr. L 9. Høringssvar vedrørende
lovforslag nr. L 9, der ikke omhandler de foreslåede ændringer af fradragsretten for pri-
vate lønforsikringer og det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter, er ikke gengi-
vet.
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
10. marts 2023
J.nr. 2023 - 1000
Offentligt
L 76 - Bilag 1
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
3F Forhøjelse af det maksimale fradrag for
fagforeningskontingent
3F finder det positivt, at den mak-
simale grænse for fagforenings-
kontingent foreslås forhøjet fra
6.000 kr. til 7.000 kr. om året. 3F
bemærker, at det er glædeligt, at re-
geringen sætter fokus på ramme-
vilkår, der kan styrke den faglige
organisering og den danske model.
Det arbejde, som fagforeningerne
leverer til den danske arbejdsmar-
kedsmodel (overenskomstforhand-
linger, konfliktløsning, det fagret-
lige system, juridisk hjælp til med-
lemmerne, jobformidling, delta-
gelse i voksen- og efteruddannel-
sessystemet, trepartsforhandlinger
m.v.), er ressourcekrævende. Der-
for er det også helt på sin plads
med skattefradrag for kontingent
til de overenskomstbærende fag-
foreninger.
3F bemærker dog, at initiativet
ikke ændrer på, at fagforeningsfra-
draget systematisk er blevet udhu-
let over mange år. Ej heller den
ubalance, der ligger i, at arbejdsgi-
vere kan få fuldt skattefradrag for
hele deres kontingent til en ar-
bejdsgiverforening. FH-fagbevæ-
gelsen foreslår at øge skattefra-
dragsværdien for fagforeningskon-
tingenter fra de nuværende 25,6
pct. til 33 pct. Det vil mindske
ubalancen og øge tilskyndelsen til
organiseringen til gavn for den
danske model og samfundet gene-
relt.
Det kan bekræftes, at skattevær-
dien af fagforeningsfradraget er
blevet reduceret siden 1987 i lig-
hed med øvrige ligningsmæssige
fradrag, fx befordringsfradraget,
og fradraget for negativ kapitalind-
komst (rentefradraget). Formålet
har været at øge skattebaserne med
henblik på reduktion af de nomi-
nelle skattesatser og dermed mar-
ginalskatten.
Dertil kommer, at loftet over fra-
draget har været med til at be-
grænse fradragets skatteværdi. Det
rettes der op på med forslaget, idet
det vurderes, at langt størstedelen
af de personer, hvis
Side 3 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
fagforeningskontingent ligger over
den nuværende grænse på 6.000
kr., vil ligge under det nye højere
loft på 7.000 kr.
Med hensyn til ubalancen i forhold
til fradragsretten for arbejdsgivere
bemærkes, at for selvstændige er
der ligeledes tale om et lignings-
mæssigt fradrag. For selskaber er
der tale om fuldt fradrag, men det
skal ses i lyset af, at beskatningen
af personer hhv. selskaber er for-
skellig og ikke umiddelbart kan
sammenlignes.
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Derudover finder 3F det positivt,
at lovforslaget gør skattefradrags-
retten for private lønforsikringer
betinget af et a-kassemedlemskab,
hvor den forsikrede i løbet af ind-
komståret indbetaler et bidrag på
mindst 1.300 kr. til en a-kasse. 3F
havde dog gerne set en højere be-
løbsgrænse, der afspejler et mere
stabilt og længerevarende tilhørs-
forhold til a-kassesystemet.
Bidragets størrelse er fastsat ud fra
flere hensyn. Den betingede fra-
dragsret har til formål at øge inci-
tamentet til at bidrage til den dan-
ske model. Samtidig tages der hen-
syn til de tilfælde, hvor den forsik-
rede bliver medlem af en a-kasse i
løbet af indkomståret. Hæves stør-
relsen på bidraget, vil det betyde,
at personer, der fx melder sig ind i
en a-kasse midt i indkomståret, vil
risikere, at de ikke kan fradrage ud-
gifter til en supplerende lønforsik-
ring. Det er ikke hensigten med
forslaget.
Danmarks Vejlederfor-
ening
Ingen bemærkninger.
Dansk Metal Forhøjelse af det maksimale fradrag for
fagforeningskontingent
Dansk Metal er meget positive
overfor, at det maksimale fradrag
Side 4 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
for fagforeningskontingent hæves
fra 6.000 kr. til 7.000 kr. Det er en
klar styrkelse af den danske model.
Dansk Metal mener ikke, at forhø-
jelsen af det maksimale fradrag ret-
ter op på, at skatteværdien af fra-
draget historisk er blevet markant
mindre. Op gennem nullerne og
frem til 2011 var skatteværdien af
fradraget fx på ca. 33 pct. Dansk
Metal bemærker, at de samtidig
med reduktionen af fradraget, har
de set et fald i antallet af lønmod-
tagere, som er organiseret i en fag-
forening. Det har sat den danske
model under pres. Dansk Metal
mener, at skatteværdien af fradra-
get bør forøges fra de nuværende
25,6 pct. til 33 pct. Det vil give
lønmodtagerne en øget tilskyn-
delse til at blive organiseret i en
fagforening. En stærk organise-
ringsgrad er en vigtig forudsætning
for den danske model, som har
tjent dansk økonomi godt. Den
danske model bærer en stor del af
æren for, at dansk økonomi er
kommet relativt uskadt igennem
coronakrisen.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra 3F.
Dansk Metal bemærker, at et andet
problem er, at lønmodtagere og ar-
bejdsgivere fortsat ikke er sidestil-
let i forhold til fradragsretten for
udgifter til kontingent til hhv. fag-
forening og arbejdsgiverorganisa-
tion. Arbejdsgivere har fuld fra-
dragsret for udgifter til kontingent
til en arbejdsgiverorganisation,
men lønmodtagere har ikke fuld
fradragsret for kontingent til
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra 3F.
Side 5 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
fagforening. Dansk Metal mener,
at arbejdsgivere og lønmodtagere
bør være sidestillede.
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Dansk Metal mener, at det er posi-
tivt, at fradraget for private lønfor-
sikringer nu betinges af, at man i
en periode har været medlem af en
a-kasse.
Dansk Metal bemærker, at hvis
man udelukkende har tegnet en
privat lønforsikring, og ikke er
medlem af en a-kasse, er man ikke
omfattet af rådighedsforpligtelsen,
hvis man bliver ledig. Det er a-kas-
semedlemmer derimod, hvis de
bliver ledige. Udgifterne til de pri-
vate lønforsikringer kan derfor
ikke sidestilles med udgifterne til a-
kassen.
Dansk Metal mener, at man ikke
bør kunne trække sine udgifter til
rent private lønforsikring fra i skat,
hvis man ikke samtidig er medlem
af en a-kasse – ligesom man heller
ikke kan trække udgifter til bilfor-
sikringen, husforsikringen eller rej-
seforsikringen fra i skat. Derfor er
det et skridt i den rigtige retning at
fradraget nu betinges af, at man i
en periode har indbetalt til en a-
kasse.
Grænsen burde dog have været sat
højere, så fradraget var betinget af
et længere a-kassemedlemskab.
Det er et generelt symmetriprincip
i skatteretten, hvorefter der er fra-
drag på indbetalingstidspunktet,
hvis der sker beskatning på udbe-
talingstidspunktet. Derfor kan bil-,
hus- og rejseforsikring, hvor der
ikke sker beskatning ved en forsik-
ringsudbetaling, ikke sammenlig-
nes med private lønforsikringer.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra 3F.
Side 6 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FH – Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Forhøjelse af det maksimale fradrag for
fagforeningskontingent
FH finder det meget positivt, at
den maksimale grænse for fagfor-
eningsfradrag hæves. FH mener
dog ikke, at lovforslaget retter op
på det problem, at fagforeningsfra-
draget er blevet udhulet i årtier,
samtidig med, at det ikke ligestiller
lønmodtagere og arbejdsgivere, da
arbejdsgivere kan få fuldt skatte-
fradrag for hele deres kontingent
til en arbejdsgiverforening eller er-
hvervsorganisationer. Denne
asymmetri styrker ikke den danske
aftalemodel, fordi arbejdsgiverne
ikke nødvendigvis behøver at lade
sig organisere i overenskomstbæ-
rende organisationer. De kan en-
ten vælge de såkaldte erhvervs-
medlemskaber (i fx Dansk Er-
hverv eller DI).
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra 3F.
FH bemærker, at fagforeningerne i
høj grad bidrager til den danske ar-
bejdsmarkedsmodel. Det er res-
sourcekrævende, når fagforenin-
gerne skal forberede og gennem-
føre overenskomstforhandlinger,
levere juridisk hjælp til medlem-
merne under fagretslige tvister,
deltage i trepartsforhandlinger om
fx efteruddannelse og meget andet.
Derfor er det også helt på sin
plads, at de medlemmer, der bidra-
ger hertil, får et skattefradrag for
deres udgifter til kontingent.
FH foreslår, at regeringen går vi-
dere og øger fradragsværdien fra
de nuværende 25,6 til 33 pct. FH
Side 7 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
mener, at med en højere skatte-
værdi øges tilskyndelsen til organi-
sering, hvilket styrker den danske
model til gavn for hele samfundet.
Det vil ikke blot være til gavn for
lønmodtagerne, men også for dan-
ske virksomheder, da den danske
model bl.a. bidrager til et fleksibelt
arbejdsmarked. Derfor må målet
være at ligestille arbejdsgivere og
lønmodtagere, hvilket det nuvæ-
rende lovforslag ikke når i mål
med.
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
FH finder det meget positivt, at
man nu betinger fradragsretten for
private lønforsikringer af a-kasse-
medlemskab i en vis periode. FH
havde dog gerne set en højere be-
løbsgrænse, der afspejler et mere
stabilt og længerevarende tilhørs-
forhold til arbejdsløshedsforsikrin-
gen.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra 3F.
Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening
Ingen bemærkninger
Finanstilsynet Ingen bemærkninger.
Foreningen Danske Re-
visorer
Foreningen Danske Revisorer an-
befaler, at lovforslaget ikke frem-
sættes.
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Foreningen Danske Revisorer me-
ner, at det er ganske urimeligt, at
Regeringen ønsker at understøtte
et stærkt og robust arbejdsmarked
Side 8 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
personer skal tvinges til at betale til
en a-kasse for at få fradrag for pri-
vate lønforsikringer. Mange vil
gerne sikre deres løn gennem en
frivillig forsikring, men ønsker på
ingen måde at være medlem af en
a-kasse. Det ligger ikke til den dan-
ske mentalitet/samfundsmodel, at
man skal tvinges til noget – herun-
der indirekte a-kassebidrag for at
opnå fradragsret for lønsikring ved
arbejdsløshed.
og den danske model. Det sker
bl.a. ved gennemførelse af delen i
Aftale om en ny reformpakke for dansk
økonomi, hvorefter fradragsretten
for private lønforsikringer gøres
betinget af, at der indbetales
mindst 1.300 kr. i bidrag til et a-
kassemedlemskab. Dette styrker
incitamentet til at forsikre sig gen-
nem dagpengesystemet, der er en
vigtig faktor i den danske model.
Det bemærkes, at det med forsla-
get fortsat er muligt at tegne en
lønforsikring uden at være medlem
af en a-kasse.
Forsikring & Pension Ingen bemærkninger.
Kristelig Fagforening Forhøjelse af det maksimale fradrag for
fagforeningskontingent
Krifa støtter ikke forslaget om at
forhøje det maksimale fradrag for
fagforeningskontingenter. En om-
kostning på 80 mio. kr. synes ikke
proportionalt, og vil hæmme inci-
tamentet for dyre fagforeninger til
at se på deres driftsomkostninger.
Krifa tror ikke på, at effekten på
organiseringen vil være nævnevær-
dig. Langt de fleste fagforeninger
klarer at holde deres drift indenfor
en kontingentsats på 6.000 kr. pr.
år. Krifa bemærker, at forslaget
ikke vil have nævneværdig betyd-
ning for Krifas medlemmer, der
kun vil få skattelettelsen, hvis de er
medlem af flere fagforeninger.
Loftet over fradraget for fagfore-
ningskontingenter er ikke justeret
siden 2015. Det vurderes, at en be-
tydelig del af fagforeningskontin-
genterne i dag overstiger den nu-
værende grænse på 6.000 kr.
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Side 9 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Krifa vurderer, at ændringen i reg-
lerne vedr. privat lønforsikring næ-
sten ingen betydning får for Kri-
stelig Fagbevægelse. Den ændrer
ikke noget for personer med en til-
lægsforsikring til deres a-kasse-
medlemskab.
Krifa bemærker, at der findes for-
sikringsselskaber, der tilbyder en
lønforsikring som alternativ til a-
kassesystemet. Med forslaget fjer-
nes fradragsretten for disse forsik-
ringer. Det betyder dermed, at for-
sikringstagere indbetaler til forsik-
ringsordning med beskattede kro-
ner. Man burde derfor forvente, at
udbetalingen af forsikringen var
skattefri, som er det sædvanlige
ved andre forsikringer. Ellers sker
der dobbeltbeskatning. Krifa har
spurgt Skatteministeriet om dette,
der oplyser, at hensigten er, at der
skal ske dobbeltbeskatning. Dette
forekommer ikke rimelig og er helt
anderledes, end reglerne fra pensi-
onsområdet.
Der gælder et generelt symmetri-
princip i skatteretten, hvorefter der
er fradrag på indbetalingstidspunk-
tet, hvis der sker beskatning på ud-
betalingstidspunktet. Der er dog
ikke formelle hindringer for ikke at
følge symmetriprincippet, jf. for-
slaget om at gøre fradragsretten
for privat lønforsikring betinget.
Formålet med den foreslåede æn-
dring er at styrke incitamentet til at
forsikre sig gennem dagpengesy-
stemet, der er en vigtig faktor i den
danske model. En skattefritagelse
af udbetalinger fra private lønfor-
sikringer ville svække dette formål.
Desuden ville reglerne for bereg-
ningen af indkomstafhængige soci-
ale ydelser skulle justeres. Bereg-
ningen tager således typisk ud-
gangspunkt i skattepligtig brutto-
indkomst, ikke skattefri nettoind-
komst. Skattefri udbetalinger fra
private lønforsikringer skulle i gi-
vet fald ”bruttoficeres”.
Landbrug og Fødevarer Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Landbrug og Fødevarer finder det
uhensigtsmæssigt, at fradragsretten
for private lønforsikringer med
lovforslaget betinges af, at man i
indkomståret har betalt mindst
1.300 kr. i medlemskab hos en a-
Regeringen ønsker at understøtte
et stærkt og robust arbejdsmarked
og den danske model. Det sker
bl.a. ved gennemførelse af delen i
Aftale om en ny reformpakke for dansk
økonomi, hvorefter fradragsretten
Side 10 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kasse. Det vil alt andet lige mind-
ske incitamentet til at tegne private
lønforsikringer. Landbrug og Fø-
devarer mener, at det samfunds-
mæssigt må være en fordel, at ar-
bejdstagere sikrer sig økonomisk
via lønforsikringer, og lovforslaget
kan medføre, at visse lønmodta-
gere nu fravælger sådanne ordnin-
ger. Det bør være op til den en-
kelte, hvorvidt en a-kasse, en pri-
vat lønforsikring eller en kombina-
tion er det mest optimale for den
enkelte.
for private lønforsikringer gøres
betinget af, at der indbetales
mindst 1.300 kr. i bidrag til et a-
kassemedlemskab. Dette styrker
incitamentet til at forsikre sig gen-
nem dagpengesystemet, der er en
vigtig faktor i den danske model.
Det bemærkes, at med forslaget er
det fortsat muligt at tegne en løn-
forsikring uden at være medlem af
en a-kasse. Det vil således fortsat
være op til den enkelte, hvorvidt
en a-kasse, en privat lønforsikring
eller en kombination er det mest
optimale.
Landbrug og Fødevarer spørger,
hvorvidt den foreslåede betingede
fradragsret betyder, at hvis en løn-
modtager, fx med virkning fra 1.
november 2024, melder sig ind i
en a-kasse og tegner en privat løn-
forsikring fra samme tidspunkt, og
der i 2024 indbetales mindre end
1.300 kr. på den private lønforsik-
ring, så har lønmodtageren ikke
fradrag for indbetalingen til den
private lønforsikring i 2024. Hertil
bemærkes, at det også kan være en
udfordring ifm. ophør af indbeta-
ling.
Det kan bekræftes, at indbetales
der i indkomståret mindre end
1.300 kr. i a-kassebidrag, vil det
medføre, at udgifterne til en privat
lønforsikring ikke vil være fra-
dragsberettiget for det pågældende
indkomstår.
Det bemærkes, at udgifterne til
den private lønforsikring ikke
medregnes i kravet på indbetaling
af mindst 1.300 kr. til medlemskab
af en a-kasse.
Landbrug og Fødevarer finder for-
slaget uhensigtsmæssigt, og forslår,
at det overvejes, at reglen om ind-
betaling på mindst 1.300 kr. i ind-
komståret suppleres med en regel
om, at der er fradragsret, hvis der
er indbetalt mindst 1.300 kr. i
Landbrug og Fødevarers forslag vil
betyde, at det vil være tilstrækkeligt
at indbetale 1.300 kr. til en a-kasse
hvert andet eller tredje år. Desu-
den vil forslaget være meget tungt
at administrere. Bl.a. vil der skulle
ske genoptagelse af skatteansættel-
sen i de tilfælde, hvor der i ind-
komståret er betalt mindre end
Side 11 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
indkomståret eller i det forudgå-
ende eller følgende indkomstår.
1.300 kr. til en a-kasse, mens der i
det følgende år indbetales mere
end 1.300 kr.
Ledernes Hovedorganisa-
tion
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Ledernes Hovedorganisation be-
mærker, at lovforslaget bl.a. inde-
bærer, at fradragsretten for udgif-
ter til private arbejdsløshedsforsik-
ringer betinges af, at man i ind-
komståret har indbetalt mindst
1.300 kr. til et medlemskab af en a-
kasse. Det betyder, at melder man
sig ind i en a-kasse så sent på året,
at mindstekravet på 1.300 kr. ikke
er opfyldt, og samtidig tegner en
privat arbejdsløshedsforsikring,
har man ikke fradragsret for udgif-
terne til den private arbejdsløs-
hedsforsikring i det pågældende
indkomstår. Ledernes Hovedorga-
nisation mener ikke at det er rime-
ligt, at man ikke har fradragsret i
disse situationer.
Regeringen ønsker at understøtte
et stærkt og robust arbejdsmarked
og den danske model. Det sker
bl.a. ved gennemførelse af delen i
Aftale om en ny reformpakke for dansk
økonomi, hvorefter fradragsretten
for private lønforsikringer gøres
betinget af, at der indbetales
mindst 1.300 kr. i bidrag til et a-
kassemedlemskab. Dette styrker
incitamentet til at forsikre sig gen-
nem dagpengesystemet, der er en
vigtig faktor i den danske model.
Bidragets størrelse er fastsat ud fra
flere hensyn. Den betingede fra-
dragsret har til formål at øge inci-
tamentet til at bidrage til den dan-
ske model. Samtidig tages der hen-
syn netop til de tilfælde, hvor den
forsikrede bliver medlem af en a-
kasse i løbet af indkomståret, da
opfyldelse af betingelsen kun kræ-
ver ganske få måneders medlem-
skab af en a-kasse.
Rigsrevisionen Ingen bemærkninger.
SRF Skattefaglig for-
ening
Ingen bemærkninger.
Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering
Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer
Side 12 af 12
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering bemærker til lov-
forslagets § 1, at det samlede bi-
drag til staten for medlemskab i en
a-kasse for de 3 måneder i 2022 vil
være 1.104 kr. (3*357 kr. i bidrag
+ 3*11 kr. i ATP-bidrag).
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering vurderer, at admini-
strationsbidraget derfor må være
på ca. 200 kr. for 3 måneder. Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering oplyser, at den billigste
a-kasse i 2022 er Din Sundheds-
faglige A-kasse med et årligt admi-
nistrationsbidrag på 996 kr. sva-
rende til 83 kr. pr. måned eller 249
kr. for den nævnte 3 måneders pe-
riode.
Statsbidraget for et deltidsforsikret
medlem i 3 måneder er på 735 kr.
inkl. ATP-bidrag. Det vil således
teknisk set være muligt at være for-
sikret til en lavere omkostning end
de 1.300 kr. i en 3 måneders peri-
ode.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra 3F.
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering foreslår, at det i de al-
mindelige bemærkninger præcise-
res, at der henvises til et fuldtids-
forsikret medlem.
Det er præciseret i lovforslaget, at
der er tale om et fuldtidsforsikret
medlem i en a-kasse.


Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
J.nr.: FP/gb 8. august 2022
forslag til lov om ændring
af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og
afskrivningsloven (SKM: 822792)
3F finder det positivt, at det i lovudkastet foreslås, at den maksimale grænse
for fagforeningsfradrag forhøjes fra 6.000 kr. til 7.000 kr. om året. Det er
glædeligt, at regeringen sætter fokus på rammevilkår, der kan styrke den
faglige organisering og den danske model. Det arbejde, som fagforeningerne
leverer til den danske arbejdsmarkedsmodel (overenskomstforhandlinger,
konfliktløsning, det fagretlige system, juridisk hjælp til medlemmerne,
jobformidling, deltagelse i voksen- og efteruddannelsessystemet,
trepartsforhandlinger mv.), er ressourcekrævende. Derfor er det også helt på
sin plads med skattefradrag for kontingent til de overenskomstbærende
fagforeninger.
Initiativet ændrer dog ikke på, at fagforeningsfradraget systematisk er blevet
udhulet over mange år. Ej heller den ubalance, der ligger i, at arbejdsgivere
kan få fuldt skattefradrag for hele deres kontingent til en
arbejdsgiverforening. Derfor har vi i FH-fagbevægelsen foreslået at øge
skattefradragsværdien for fagforeningskontingenter fra de nuværende 25,6 til
33 pct. Det vil mindske ubalancen og øge tilskyndelsen til organiseringen til
gavn for den danske model og samfundet generelt.
3F finder det ligeledes positivt, at lovforslaget gør skattefradragsretten for
private lønforsikringer betinget af et a-kassemedlemskab, hvor den
forsikrede i løbet af indkomståret indbetaler et bidrag på mindst 1.300 kr. til
en a-kasse. Vi havde dog gerne set en højere beløbsgrænse, der afspejler et
mere stabilt og længerevarende tilhørsforhold til a-kassesystemet.
3F har ingen bemærkninger til lovudkastets forslag om at nedsætte
afskrivningssatsen for nyerhvervede bygninger mv. fra 4 pct. til 3 pct.
Venlig hilsen
Henning Overgaard
Forbundsformand
Offentligt
L 76 - Bilag 1
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 København K
København den 25. juli 2022
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og
afskrivningsloven
Danmarks Vejlederforening takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget.
DVF har ingen kommentarer til lovforslaget.
Med venlig hilsen
på Bestyrelsens vegne
Karina Meinecke
Formand
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
Kopi
mhl@skm.dk
asj@skm.dk
Sagsnr. 22-2125
Vores ref. TWE
Deres ref. 2022 - 921
Den 8. juli 2022
forslag til lov om ændring af
pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven
FH takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring om udkast til forslag til lov om
ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven.
Med lovudkastet foreslås den maksimale grænse for fagforeningsfradrag forhøjet fra 6.000 kr.
til 7.000 kr. om året fra og med indkomståret 2024.
FH finder det meget positivt, at regeringen og aftaleparterne bag Aftale om en ny reformpakke
for dansk økonomi er enige om at hæve den maksimale grænse for fagforeningsfradrag.
Regeringen har dermed sat opbakning til faglig organisering på dagsordenen og taget skridt,
der vil styrke den danske model.
Lovforslaget retter dog ikke op på det problem, at fagforeningsfradraget systematisk er blevet
udhulet i årtier, samtidig med at det ikke ligestiller lønmodtagere og arbejdsgivere, da
arbejdsgivere kan få fuldt skattefradrag for hele deres kontingent til en arbejdsgiverforening
eller erhvervsorganisationer. Denne asymmetri styrker ikke den danske aftalemodel, fordi
arbejdsgiverne ikke nødvendigvis behøver at lade sig organisere i overenskomstbærende
organisationer. De kan enten vælge de såkaldte erhvervsmedlemskaber (i fx Dansk Erhverv
eller DI) uden overenskomstforpligtelse.
Fagforeningerne bidrager i høj grad til den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er
ressourcekrævende, når fagforeningerne skal forberede og gennemføre
overenskomstforhandlinger, levere juridisk hjælp til medlemmerne under fagretslige tvister,
deltage i trepartsforhandlinger om fx efteruddannelse og meget andet. Derfor er det også helt
på sin plads, at de medlemmer, der bidrager hertil, får et skattefradrag for deres udgifter til
kontingent.
Derfor foreslår FH, at regeringen går videre og øger fradragsværdien fra de nuværende 25,6
til 33 pct. Med en højere skatteværdi øges tilskyndelsen til organisering, hvilket styrker den
danske model til gavn for hele samfundet. Det vil ikke blot være til gavn for lønmodtagerne,
men også for danske virksomheder, da den danske model bl.a. bidrager til et fleksibelt
arbejdsmarked. Derfor må målet være at ligestille arbejdsgivere og lønmodtagere, hvilket
nuværende lovforslag ikke når i mål med.
Side 2 af 2
Med lovudkastet foreslås det, at fradragsretten for private lønforsikringer fra og med
indkomståret 2024 gøres betinget af, at den forsikrede i løbet af indkomståret indbetaler et
bidrag på mindst 1.300 kr. til en a-kasse.
FH finder det meget positivt, at man nu betinger fradragsretten for private lønforsikringer af a-
kassemedlemsskab i en vis periode. FH havde dog gerne set en højere beløbsgrænse, der
afspejler et mere stabilt og længerevarende tilhørsforhold til arbejdsløshedsforsikringen.
Med lovudkastet foreslås det at nedsætte afskrivningssatsen for nyerhvervede bygninger m.v.
fra 4 pct. til 3 pct. fra og med den 1. januar 2023. FH har ingen bemærkninger til denne del af
lovforslaget.
Ejner K. Holst
Næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
Bygnaf 15, DK - 6100 Haderslev
Telefon 65 93 25 00
www.fdr.dk formand@fdr.dk
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
mhl@skm.dk
asj@skm.dk
Høringssvar vedr. ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven
Foreningen Danske Revisorer anbefaler, at dette lovforslag tages af bordet af følgende årsager:
1. Det er ganske urimeligt, at personer skal tvinges til at betale til en a-kasse for at får fradrag for
private lønforsikringer.
Mange vil gerne sikre deres løn gennem en frivillig forsikring, men ønsker på ingen måde at være
medlem af en a-kasse.
Det ligger ikke til den danske mentalitet/samfundsmodel, at man skal tvinges til noget herunder
indirekte A-kasse bidrag for at opnå fradragsret for lønsikring ved arbejdsløshed.
2. Det er ikke rimeligt, at afskrivningsprocenten for ejendomme skal nedsættes fra 4 % til 3 % for at
finansiere at fradraget for fagforeningskontingenter sættes op. Det anføres, at det er for at det
danske arbejdsmarked skal organiseres stærkere skal erhvervslivet betale for dette?
Det virker som en meget politisk motiveret lov, som begunstiger meget skævt.
Afskrivningsprocenten er tidligere nedsat fra 5 % til 4 % og nu vil man så nedsætte igen til 3 %.
Bygninger, der kan afskrives bliver slidte og skal med mellemrum renoveres. Dette koster ofte
mange penge og dette finansieres bl.a. ved at man kan foretage afskrivninger.
Ved denne ændring af afskrivningsprocenten risikerer man at ejendommene ikke bliver renoveret i
den takt, som de burde. Ingen kan være tjent med nedslidte ejendomme hverken ejere, lejere
eller medarbejdere i virksomhederne.
På baggrund af dette, er det Foreningens forslag, at forslaget tages af bordet.
På FDR
Per Kristensen Thorbjørn Helmo Madsen
Bestyrelsesformand formand for skatteudvalget
formand@fdr.dk / Telefon 74532299 thm@taxmaster.dk / Telefon 38320633
Dato 18. august 2022
Side 1 af 2
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Mareike Høgh Larsen
Høringssvaret er sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med kopi til mhl@skm.dk og
asj@skm.dk
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven
og afskrivningsloven, j.nr. 2022-921
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af
fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for
fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.), som er sendt i
høring den 17. juni 2022.
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget udmønter en del af aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi fra januar 2022.
Landbrug & Fødevarer mener, at aftalen indeholder gode elementer, men kan ikke bakke op om
det lovforslag, som er sendt i høring, hvilket primært skyldes nedsættelse af afskrivningssatsen for
bygninger mv.
Specifikke bemærkninger
Fradrag for private lønforsikringer
Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at fradragsretten for private lønforsikringer
med lovforslaget betinges af, at man i indkomståret har betalt mindst 1.300 kr. i medlemskab hos
en a-kasse. Det vil alt andet lige mindske incitamentet til at tegne private lønforsikringer. Det må
herved samfundsmæssigt være en fordel, at arbejdstagere sikrer sig økonomisk via
lønforsikringsordninger, og lovforslaget kan medføre, at visse lønmodtagere nu fravælger sådanne
ordninger. Det bør være op til den enkelte, hvorvidt en a-kasse, en privat lønforsikring eller en
kombination er det mest optimale for den enkelte.
Fradragsretten foreslås gjort betinget af, at der er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kr. i løbet
af indkomståret. Betyder dette, at hvis en lønmodtager, eksempelvis med virkning fra 1. november
2024, melder sig ind i en a-kasse og tegner en privat lønforsikring fra samme tidspunkt, og der i
2024 indbetales mindre end 1.300 kr. på den private lønforsikring, så har lønmodtageren ikke
fradrag for indbetalingen til den private lønforsikring i 2024? På samme måde kan der være en
udfordring i forbindelse med ophør af indbetaling.
Vi finder dette uhensigtsmæssigt. Det kunne overvejes, at reglen om indbetaling på mindst 1.300
kr. i indkomståret suppleres med en regel om, at der er fradragsret, hvis der er indbetalt mindst
1.300 kr. i indkomståret eller i det forudgående eller følgende indkomstår.
Side 2 af 2
Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger mv.
For landbrugs- og gartnerierhvervet er bygninger en essentiel del af driften, og en forringelse af
afskrivningsmulighederne mindsker derfor incitamentet til at foretage disse investeringer, selvom
der blandt andet af klimahensyn er brug for at investere i nye stalde mv. Landbrug & Fødevarer kan
derfor ikke bakke op om lovforslagets del om nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger mv.
Det fremgår af lovforslaget, at nedsættelse af afskrivningsprocenterne vil betyde, at de
skattemæssige afskrivninger bringes i bedre overensstemmelse med bygningernes og
installationernes forventede økonomiske levetid. Det er vores opfattelse, at den økonomiske
afskrivning på en bygning ofte er størst i de første ejerår. Dette taler for differencerede procenter
med mulighed for højere afskrivningsprocent i de første ejerår. Eksempelvis afskrivningsmulighed
med indtil 6 pct., indtil der er afskrevet 60 pct., og herefter afskrivningsmulighed med indtil 2 pct.
Den samlede årrække for afskrivning vil herved være 30 år. Hvis de nugældende regler skal
ændres, bør en sådan model derfor, efter vores opfattelse, overvejes.
Ændringen i afskrivningssatsen for bygninger med en særlig kort levetid (bygninger som, trods
normal vedligeholdelse, vil have mistet sin værdi senest 33 år efter opførelsen) kan fremover
afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid, hvilket er en markant forringelse i
forhold til gældende regler.
Med den nuværende lovgivning er det muligt at afskrive med lige store årlige beløb over den
antagelige levetid + 3 pct.point. Der er dermed tale om forringelse i afskrivningsprocenten på 3
pct.point, som ikke begrundes yderligere i lovforslaget.
Forringelsen for bygninger med kort levetid kan illustreres således:
Bygningens levetid Gældende regler Forslag
10 år 8 år (13 pct.) 10 år (10 pct.)
20 år 13 år (8 pct.) 20 år (5 pct.)
25 år 15 år (7 pct.) 25 år (4 pct.)
Ændringen vil have betydning for blandt andet væksthuse samt husdyrstalde og er en forringelse af
erhvervslivets rammevilkår, og dette er efter vores opfattelse heller ikke i samfundets interesse.
Ønskes ovenstående uddybet, er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Trine Rex Christensen Anna Boel
Chefkonsulent Forretningschef
Erhverv Skat
M +45 4024 9064 M +45 2326 3280
E trch@lf.dk E anbo@lf.dk
Skatteministeriet
att.: lovgivningogoekonomi@skm.dk
cc: mhl@skm.dk, asj@skm.dk
Ledernes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om
ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivnings-
loven (Ændring af fradragsretten for private lønsikringer, forhøjelse af det
maksimal fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af
afskrivningssatsen for bygninger m.v.) j.nr. 2022-921
Lederne har den 17. juni 2022 modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i
høring.
Lederne har noteret sig, at lovforslaget er en udmøntning af tre elementer af
aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi.
Lovforslaget indebærer blandt andet, at fradragsretten for udgifter til private
arbejdsløshedsforsikringer betinges af, at man i indkomståret har indbetalt
mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Det betyder, at man hvis man melder sig ind i en arbejdsløshedskasse så
sent på året, at mindstekravet på 1.300 kr. ikke er opfyldt, og samtidig tegner
en privat arbejdsløshedsforsikring, har man ikke fradragsret for udgifterne til
den private arbejdsløshedsforsikring i det pågældende indkomstår. Det er
ikke rimeligt, at man ikke har fradragsret i disse situationer.
Med venlig hilsen
Kim Møller Laursen
Lederne
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
København
den 19. august 2022
NO T A T
Besvarelse af høring vedrørende udkast til
forslag til lov om ændring af pensionsbeskat-
ningsloven, ligningsloven og afskrivningslo-
ven (Ændring af fradragsretten for private
lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale
fradrag for fagforeningskontingenter og ned-
sættelse af afskrivningssatsen for bygninger
m.v.)
19. august 2022
J.nr. 22/11597
Ydelsespolitisk Center
SFTL
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har følgende bemærkninger til Skat-
teministeriets udkast til forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven,
ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønfor-
sikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og ned-
sættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.).
Generelle bemærkninger
Styrelsen forudsætter i forhold til forslagets § 1, at når det er anført i de alminde-
måneders indbetaling
af bidrag til det billigste medlemskab af en a-
ling af medlemsbidrag (statsbidrag) i 3 måneder for et fuldforsikret medlem inkl.
bidrag til ATP og det billigste månedlige administrationsbidrag blandt alle a-kas-
ser.
Det samlede bidrag til staten vil for de 3 måneder i 2022 være (3 x 357 kr. i bidrag)
+ (3 x 11 kr. i ATP-bidrag) = 1.104 kr.
Administrationsbidraget må derfor være på ca. 200 kr. for 3 måneder. Den billigste
a-kasse er i år Din Sundhedsfaglige A-kasse med et årligt administrationsbidrag på
996 kr. svarende til 83 kr. pr. måned eller 249 kr. for den nævnte 3 måneders perio-
den.
Det bemærkes, at statsbidraget for et deltidsforsikret medlem i 3 måneder er på 735
kr. inkl. ATP-bidrag, så teknisk vil det være muligt at være forsikret til en lavere
omkostning end de 1.300 kr. i en 3 måneders periode.
Det foreslås derfor, at det i de almindelige bemærkninger, jf. ovenfor, præciseres,
at der er tale om et fuldtidsforsikret medlem, som der henvises til.
2
Efter styrelsens opfattelse, har lovforslaget ikke i øvrigt betydning for ydelsesom-
rådet.
Til de enkelte paragraffer
Styrelsen har ikke bemærkninger til de enkelte paragraffer.