B 10 - svar på spm. 15 om, hvad provenutabet for staten vil være ved at indføre et personligt fradrag på 1.200, 2.400 eller 3.600 kr. pr. dansker for udgifter til motion

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 10 - Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på un-
dervisning (borgerforslag).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 24. februar 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
30. marts 2023
J.nr. 2023 - 2112
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 15
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Hvad vil provenutabet for staten være ved at indføre et personligt fradrag på 1.200, 2.400
eller 3.600 kr. pr. dansker for udgifter til motion, f.eks. fitness eller dans?
Svar
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
Mindreprovenuet forbundet med et fradrag for motionsudgifter må forventes at afhænge
af den konkrete udformning og afgrænsning af, hvilke og hvor store udgifter der vil
kunne omfattes af fradraget, samt i hvilket omfang en højere fradragsgrænse kan forven-
tes at øge forbrugernes efterspørgsel efter de omfattede aktiviteter.
Ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, udgjorde husholdningernes udgifter til
deltagelse i fritids- og sportstjenester ca. 1.437 kr. pr. husstand i 2021 (årets priser). For-
bruget er ikke fordelt på det enkelte medlem af husstanden, og det er således ikke muligt
at opgøre, hvor stor en del af husstandens samlede udgift til deltagelse i fritids- og sports-
tjenester, der kan henføres til det enkelte medlem eller til henholdsvis børn og voksne i
husstanden. Med godt 2,8 mio. husstande i Danmark i 2021, svarer det opgjorte forbrug
til en samlet udgift til deltagelse i fritids- og sportstjenester på ca. 4,1 mia. kr. i alt i 2021
(årets priser) og ca. 4,5 mia. kr. i 2023-niveau. Det svarer til en udgift på ca. 780 kr. pr.
person (2023-niveau).
Hvis det antages, at et fradrag for motionsudgifter afgrænses svarende til afgrænsningen
af fritids- og sportstjenester (deltagelse) i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse og
samtidig omfatter motionsudgifter for alle i husstanden, udgør værdien af det samlede
fradrag således 4,5 mia. kr. (2023-niveau). Hvis fradraget gives som et ligningsmæssigt fra-
drag med en gennemsnitlig skatteværdi på ca. 25 pct. (gennemsnitskommune ekskl. kirke-
skat), kan det umiddelbare mindreprovenu, svarende til skatteværdien af fradraget, skøn-
nes til ca. 1,1 mia. kr., og ca. 0,9 mia. kr. efter tilbageløb, jf. tabel 1.
Side 3 af 3
Tabel 1. Maksimale mindreprovenu i forbindelse med forskellige fradragsgrænser for motionsudgif-
ter
Fradrag, kr. pr. person (2023-niveau) 780 1.200 2.400 3.600
Maksimalt fradrag i alt, mia. kr. 4,5 7,0 13,9 20,9
Umiddelbart mindreprovenu, mia. kr. 1,1 1,7 3,5 5,2
Mindreprovenu efter tilbageløb, mia. kr. 0,9 1,3 2,7 4,0
Kilde: Skatteministeriet.
De fradragsgrænser, som der spørges til, ligger ud over det aktuelle gennemsnitlige for-
brug pr. person, og der er umiddelbart ikke grundlag for at vurdere, i hvilket omfang ind-
førslen af et fradrag på op til 3.600 kr. pr. person vil påvirke efterspørgslen efter de om-
fattede aktiviteter. Ved en maksimal udnyttelse af et personfradrag på 3.600 kr., vil min-
dreprovenuet efter tilbageløb udgøre ca. 4,0 mia. kr., jf. tabel 1.