B 10 - svar på spm. 16 om at tilbageføre det provenu, staten vil få ved øget momsbelægning på motionsaktiviteter til de danskere, der er fysisk aktive

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 10 - Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på un-
dervisning (borgerforslag).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 16 af 24. februar 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
30. marts 2023
J.nr. 2023 - 2112
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 16
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Er ministeren indstillet på at tilbageføre det provenu, staten vil få ved øget momsbelæg-
ning på motionsaktiviteter til de danskere, der er fysisk aktive, f.eks. ved at indføre et
skattemæssigt fradrag for motionsaktiviteter?
Svar
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
Det er almindelig kutyme, at der ikke anvises eller disponeres finansiering i forbindelse
med praksisændringer. Praksisændringer, som udmeldes i styresignaler som følge af fx
EU-domme, kan dog have konsekvenser for indtægterne på finansloven, og disse vil alt
andet lige komme til at indgå i det økonomiske råderum på linje med ændringer i andre
forhold, som påvirker råderummet. Med andre ord vil gælde, at i de tilfælde, hvor en
praksisændring indebærer merprovenu, kan dette ikke diskretionært disponeres til nye til-
tag, og tilsvarende skal der i de tilfælde, hvor en praksisændring indebærer mindrepro-
venu, ikke gennemføres diskretionære finansieringstiltag. Jeg skal således gøre opmærk-
som på, at eventuelle kompenserende tiltag vil kræve tilvejebringelse af finansiering, jf. svar
på SAU B 10 – spm. 5 af 13. januar 2023.
Hvis der således er et ønske om at indføre et skattemæssigt fradrag for motionsaktiviteter,
skal der derfor anvises alternativ finansiering, som afhængig af den konkrete udformning
og afgrænsning kan være betydelig, jf. svar på SAU B 10 – spm. 15 af 24. februar 2023.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 10 – Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på un-
dervisning (borgerforslag).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 13. januar 2023.
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
10. februar 2023
J.nr. 2023 - 227
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 5
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 16
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil der kunne indføres kompenserende tiltag, hvis det viser sig, at det ikke er muligt at
fastholde momsfritagelsen for undervisning, og i givet fald hvilke?
Svar
Med beslutningsforslaget foreslås det, at undervisning fortsat fritages for moms. Med un-
dervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndarbejde, madlavning m.m. For-
slaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal om momsfritagelsen for undervis-
ning.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
Det er almindelig kutyme, at der ikke anvises eller disponeres finansiering i forbindelse
med praksisændringer. Praksisændringer, som udmeldes i styresignaler som følge af fx
EU-domme, kan dog have konsekvenser for indtægterne på finansloven, og disse vil alt
andet lige komme til at indgå i det økonomiske råderum på linje med ændringer i andre
forhold, som påvirker råderummet. Med andre ord vil gælde, at i de tilfælde, hvor en
praksisændring indebærer merprovenu, kan dette ikke diskretionært disponeres til nye til-
tag, og tilsvarende skal der i de tilfælde, hvor en praksisændring indebærer mindrepro-
venu, ikke gennemføres diskretionære finansieringstiltag. Jeg skal således gøre opmærk-
som på, at eventuelle kompenserende tiltag vil kræve tilvejebringelse af finansiering.
Uden for skattesystemet gives der som regel tilskud, som er målrettede og direkte møntet
på at støtte specifikke formål fx foreningsidræt, udsatte børn og unge, lavindkomstgrup-
per mv., mens der inden for skattesystemet gives generel indirekte støtte. Nogle af de
støttepuljer, der findes uden for skattesystemet, gives til diverse foreninger og dermed til
ikke-kommerciel virksomhed, og det vurderes umiddelbart vanskeligt at etablere en pulje
med det formål, at fitness-undervisning, danseskoler, musikskoler o.lign. bliver billigere.
Derudover bemærkes, at børn og unge ofte dyrker sport i foreningsregi, fx den lokale
fodboldklub, som med det udkast til styresignal, der er i proces p.t., fortsat vil være
momsfritaget efter momsfritagelsen for sport.
Indenfor skattesystemet kan der umiddelbart ikke peges på tiltag, som vil indebære lem-
pelser, der vil være målrettede til de områder, hvor momspligten for undervisning udvi-
des, jf. min besvarelse af SAU B 10 spørgsmål 1 (2022/23, 2. samling) om de undervis-
ningsaktiviteter, der berøres af EU-Domstolens domme.
Side 3 af 3
Det kan i den sammenhæng bemærkes, at det er muligt i forbindelse med indkomstskat-
ten at give et fradrag for udgifter til motion. Det er dog et grundlæggende skatteretligt
princip, at udgifter skal være forbundet med indkomsterhvervelsen for at være fradrags-
berettigede. Samtidig vil et fradrag for motion ikke omfatte fx undervisning på musiksko-
ler. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af SAU alm. del – spm. 771 (2021/22).
Desuden kan også bemærkes, at selvom en nedsat moms i relation til sportsarrangemen-
ter, brug af sportsfaciliteter og levering af undervisningstimer i sport mv. juridisk set er
muligt i henhold til EU’s momsdirektiv, ville en sådan nedsat moms ikke omfatte fx un-
dervisning på musikskoler, mens den omvendt ville omfatte fx udlejning af bowlingbaner
og pay-and-play golf. Samtidig skal understreges, at en indførelse af differentieret moms
ville være en markant ændring af det danske momssystem, og der vil således være en
række generelle og væsentlige overvejelser forbundet hermed, jf. eksempelvis min besva-
relse af SAU alm. del – samrådsspørgsmål V (2021/22). Det danske momssystem er i dag
– og har i lang tid under skiftende regeringer været – kendetegnet ved, at alle varer og
ydelser som udgangspunkt er pålagt én momssats på 25 pct.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 10 - Forslag til folketingsbeslutning om ikke at indføre momspligt på un-
dervisning (borgerforslag).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 24. februar 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
30. marts 2023
J.nr. 2023 - 2112
Offentligt
B 10 - endeligt svar på spørgsmål 16
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Hvad vil provenutabet for staten være ved at indføre et personligt fradrag på 1.200, 2.400
eller 3.600 kr. pr. dansker for udgifter til motion, f.eks. fitness eller dans?
Svar
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
Mindreprovenuet forbundet med et fradrag for motionsudgifter må forventes at afhænge
af den konkrete udformning og afgrænsning af, hvilke og hvor store udgifter der vil
kunne omfattes af fradraget, samt i hvilket omfang en højere fradragsgrænse kan forven-
tes at øge forbrugernes efterspørgsel efter de omfattede aktiviteter.
Ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, udgjorde husholdningernes udgifter til
deltagelse i fritids- og sportstjenester ca. 1.437 kr. pr. husstand i 2021 (årets priser). For-
bruget er ikke fordelt på det enkelte medlem af husstanden, og det er således ikke muligt
at opgøre, hvor stor en del af husstandens samlede udgift til deltagelse i fritids- og sports-
tjenester, der kan henføres til det enkelte medlem eller til henholdsvis børn og voksne i
husstanden. Med godt 2,8 mio. husstande i Danmark i 2021, svarer det opgjorte forbrug
til en samlet udgift til deltagelse i fritids- og sportstjenester på ca. 4,1 mia. kr. i alt i 2021
(årets priser) og ca. 4,5 mia. kr. i 2023-niveau. Det svarer til en udgift på ca. 780 kr. pr.
person (2023-niveau).
Hvis det antages, at et fradrag for motionsudgifter afgrænses svarende til afgrænsningen
af fritids- og sportstjenester (deltagelse) i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse og
samtidig omfatter motionsudgifter for alle i husstanden, udgør værdien af det samlede
fradrag således 4,5 mia. kr. (2023-niveau). Hvis fradraget gives som et ligningsmæssigt fra-
drag med en gennemsnitlig skatteværdi på ca. 25 pct. (gennemsnitskommune ekskl. kirke-
skat), kan det umiddelbare mindreprovenu, svarende til skatteværdien af fradraget, skøn-
nes til ca. 1,1 mia. kr., og ca. 0,9 mia. kr. efter tilbageløb, jf. tabel 1.
Side 3 af 3
Tabel 1. Maksimale mindreprovenu i forbindelse med forskellige fradragsgrænser for motionsudgif-
ter
Fradrag, kr. pr. person (2023-niveau) 780 1.200 2.400 3.600
Maksimalt fradrag i alt, mia. kr. 4,5 7,0 13,9 20,9
Umiddelbart mindreprovenu, mia. kr. 1,1 1,7 3,5 5,2
Mindreprovenu efter tilbageløb, mia. kr. 0,9 1,3 2,7 4,0
Kilde: Skatteministeriet.
De fradragsgrænser, som der spørges til, ligger ud over det aktuelle gennemsnitlige for-
brug pr. person, og der er umiddelbart ikke grundlag for at vurdere, i hvilket omfang ind-
førslen af et fradrag på op til 3.600 kr. pr. person vil påvirke efterspørgslen efter de om-
fattede aktiviteter. Ved en maksimal udnyttelse af et personfradrag på 3.600 kr., vil min-
dreprovenuet efter tilbageløb udgøre ca. 4,0 mia. kr., jf. tabel 1.