ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN [ ] Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af mobile ikkevejgående maskiner, der kører på offentlig vej, og om ændring af forordning (EU) 2019/1020

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_resume_impact_assessment_part1_v3.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0178/forslag/1945080/2684963.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 30.3.2023
    SWD(2023) 66 final
    ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
    RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN
    […]
    Ledsagedokument til
    forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    om godkendelse og markedsovervågning af mobile ikkevejgående maskiner, der kører
    på offentlig vej, og om ændring af forordning (EU) 2019/1020
    {COM(2023) 178 final} - {SEC(2023) 145 final} - {SWD(2023) 64 final} -
    {SWD(2023) 65 final}
    Offentligt
    KOM (2023) 0178 - SWD-dokument
    Europaudvalget 2023
    1
    Resumé
    Konsekvensanalyse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse af mobile
    ikkevejgående maskiners kørsel på vej.
    A. Behov for handling
    Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
    Ved mobil ikkevejgående maskine forstås en selvkørende eller trukket maskine, der er konstrueret og fremstillet
    specielt til at udføre arbejde, og som på grund af sin konstruktion ikke er egnet til personbefordring eller til
    transport af gods. De vigtigste typer hører bruges i sektorerne landbrug og skovbrug, bygge- og
    anlægsvirksomhed, gartnervirksomhed, materialehåndtering og kommunalt udstyr. Disse maskiner kan fra tid til
    anden være nødt til at køre på vej for at komme fra et arbejdssted til et andet. Selv om mange af deres aspekter
    er blevet harmoniseret på EU-plan (maskinsikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet, udstødningsemissioner
    osv.), er kravene til færdsel på vej fortsat et aspekt, hvor reglerne i øjeblikket ikke er harmoniseret på EU-plan.
    På nuværende tidspunkt fastlægges de tekniske krav og godkendelsesprocedurerne for brug af mobile
    ikkevejgående maskiner på medlemsstatsniveau. Sådan lovgivning er ofte forskellig fra medlemsstat til
    medlemsstat, hvilket betyder, at fabrikanter, der sælger på flere markeder, er forpligtet til at skræddersy deres
    produktion, så de overholder reglerne på de nationale målmarkeder, og de skal også lade deres køretøjer blevet
    prøvet i alle medlemsstater. Dette medfører forsinkelser og betydelige omkostninger. At der finde flere forskellige
    nationale regler undergraver det indre markeds funktion. Desuden kan slutbrugere som f.eks. maskinstationer
    eller byggefirmaer, der leverer tjenesteydelser i flere EU-lande, muligvis ikke anvende deres mobile
    ikkevejgående maskiner på tværs af grænserne. Endelig er manglen på harmoniserede krav til brug af mobile
    ikkevejgående maskiner ikke optimal med hensyn til trafiksikkerhed.
    Hvilke resultater forventes der af initiativet?
    Ved at fastsætte ensartede krav på EU-plan kan sektoren spare op til 0,85 mia. EUR over ti år. Det er også
    sandsynligt, at indførelsen af et harmoniseret sæt tekniske krav vil styrke og øge trafiksikkerhedsstandarderne
    for mobile ikkevejgående maskiner i hele EU.
    Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
    Et sæt tekniske krav, der er vedtaget af alle EU-lande, kan bedst opfyldes på EU-plan. Dette initiativ vil bidrage
    til at fuldføre det indre marked for mobile ikkevejgående maskiner og opnå et højt og ensartet
    trafiksikkerhedsniveau i hele EU. Det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet i artikel 5 i TEU.
    B. Løsninger
    Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
    bestemt løsning frem for andre, og i bekræftende fald hvorfor?
    De løsninger, der er blevet set nærmere, er beskrevet nedenfor.
     Løsning 0 — Basisscenario: Ingen foranstaltninger.
     Løsning 1 — EU-godkendelse af hele den mobile maskine udstedt af medlemsstaternes
    myndigheder (den gamle tilgang). Denne løsning følger principperne i EU-lovgivningen om køretøjer,
    hvor de tekniske specifikationer, der skal opfylde de generelle krav, er integreret i lovgivningen.
    — 1.a) Typegodkendelse: For de fleste komponenter, systemer og separate tekniske enheder
    vil godkendelsen til kørsel på vej inddrage en tredjepart (et uafhængigt bemyndiget organ).
    — 1.b) Forenklet typegodkendelse: For komponenter, systemer og separate tekniske
    enheder, der er mere kritiske for trafiksikkerheden, vil overensstemmelsesvurderingen inddrage
    en tredjepart (uafhængigt bemyndiget organ). For komponenter, systemer og separate tekniske
    enheder, der er mindre kritiske for trafiksikkerheden, vil overensstemmelsesvurderingen være
    baseret på en rapporter eller egencertificeringer fra fabrikanten.
     Løsning 2 — CE-mærkning af hele den mobile maskine udstedt af fabrikanten (den nye tilgang).
    Denne løsning følger principperne i den nye EU-lovgivning om ikkevejgående anvendelse af mobile
    maskiner (f.eks. maskindirektivet), hvor kun de væsentlige sikkerhedskrav er indarbejdet i lovgivningen
    og ikke i de detaljerede tekniske specifikationer.
    Alle løsninger kan i princippet gennemføres ved hjælp af enten et direktiv eller en forordning.
    Følgende aspekter af lovgivningen blev også vurderet:
    (i) at gøre den obligatorisk (som erstatning for de nuværende 27 nationale regler) eller valgfri (et
    alternativ til de nuværende 27 nationale regler)
    2
    (ii) at medtage (eller ikke) trukket udstyr i anvendelsesområdet og
    (iii) begrænsning (eller ej) af anvendelsesområdet til mobile ikkevejgående maskiner med en
    konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 40 km/h.
    Den foretrukne løsning er 1.b (forenklet typegodkendelse), der kun omfatter selvkørende maskiner (ikke
    trukket) med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på 40 km/h, i form af en forordning.
    Forordningen bliver obligatorisk efter en overgangsperiode.
    Det typegodkendelsessystem, der beskriver de tekniske specifikationer i lovgivningen, er den almindeligt
    accepterede og pålidelige ramme for trafiksikkerheden i Europa. Den bør forenkles for at være forholdsmæssig
    og tage hensyn til egenskaberne ved mobile ikkevejgående maskiner (lav cirkulationshyppighed). En politik
    baseret på frivillighed synes at være mere hensigtsmæssig i første omgang, nemlig at det bliver obligatorisk efter
    en overgangsperiode, hvor fabrikanterne kan vælge, om de vil ansøge om EU-typegodkendelse (og drage fordel
    af den frie bevægelighed) eller national lovgivning (gælder kun for det pågældende land).
    Det vil kun omfatte selvkørende maskiner, da størstedelen af det trukne udstyr allerede kan typegodkendes
    under andre køretøjsklasser. De maskiner, der er omfattet af anvendelsesområdet, vil have en konstruktivt
    bestemt maksimalhastighed på 40 km/h for at forhindre forkert anvendelse af den nye ramme for hurtigere
    køretøjer på bekostning af færdselssikkerheden, og heraf kan de fleste typegodkendes under de nuværende
    køretøjsklasser. Endelig foretrækkes en forordning, eftersom de tekniske krav er meget detaljerede og praktisk
    taget ikke giver nogen skønsmargen i forbindelse med gennemførelsen af dem.
    Hvem støtter hvilken løsning?
    Løsning 1b — valgfri — fik bred opbakning fra medlemsstaternes myndigheder, erhvervslivet og
    brugersammenslutninger. Kun de tekniske tjenester foretrak løsningsmodel 1a og obligatoriske regler. De fleste
    medlemsstaters myndigheder gik ind for at begrænse anvendelsesområdet til kun at omfatte selvkørende
    maskiner med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på 40 km/h, mens fabrikanterne foretrak at medtage
    trukket udstyr og ikke fastsætte en hastighedsgrænse. Alle interessenter foretrak en forordning.
    C. Den foretrukne løsnings virkninger
    Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers de
    vigtigste fordele)?
    Samlede fordele for de erhvervsdrivende: anslået nettobesparelse på 846 mio. EUR over 10 år, heraf 502 mio.
    EUR for fabrikanter og distributører og 344 mio. EUR for udlejningsfirmaer og slutbrugere. Da de administrative
    omkostninger anslås til 4 % af det samlede beløb, beregnes den samlede administrative besparelse til 3,38 mio.
    EUR om året.
    De tekniske tjenester vil opleve en øget omsætning, som delvis opvejes af et fald i antallet af godkendelser.
    Trafikanter: vil drage fordel af harmoniserede regler, der sikrer en høj trafiksikkerhed i hele EU.
    Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
    ellers de vigtigste omkostninger)?
    De anslåede omkostninger for fabrikanter, distributører, udlejningsfirmaer og slutbrugere opvejes langt af de
    anslåede besparelser. Nettobesparelserne er anslået ovenfor.
    Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
    virksomheder og mikrovirksomhederne?
    I sektoren for fremstilling af mobile ikkevejgående maskiner er 98 % af virksomhederne SMV'er, som tegner sig
    for 18 % af indtægterne og 29 % af beskæftigelsen. Mange SMV'er eksporterer meget og vil drage stor fordel af
    forenklede EU-regler. Nettobesparelserne for SMV'er i fabrikant- og distributionsgruppen anslås til 90 mio. EUR
    over 10 år. Nettobesparelserne for SMV'er i udlejningsfirma- og slutbrugergruppen anslås til 62 mio. EUR over
    10 år. Derfor beløber den samlede fordel for SMV'er sig til 152 mio. EUR over 10 år.
    Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
    Medlemsstaterne vil få visse tilpasningsomkostninger for at tilpasse sig den nye forordning. Da de imidlertid
    allerede håndterer flere typegodkendelsesrammer for andre køretøjer, har de den struktur og de tekniske
    tjenester, der er nødvendige for at håndtere denne supplerende forordning, uden at den udgør en betydelig
    byrde.
    Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
    Der forventes ingen andre væsentlige virkninger.
    D. Opfølgning
    Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
    3
    Den nye forordning bør evalueres senest 5 år efter dens ikrafttrædelse.