Brev om tavshedspligt ved fortrolige oplysninger, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/3
30. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 5392
Akt-id 2269779
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
1. Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet bekendt med, at fortrolige op-
lysninger om ansøgere om dansk indfødsret, som ministeriet har oversendt til Ind-
fødsretsudvalget, efterfølgende er blevet delt med repræsentanter for medierne.
De pågældende oplysninger blev oversendt til Indfødsretsudvalget i fortrolig form,
og videregivelse af oplysningerne kan således indebære en overtrædelse af tavs-
hedspligten.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på denne baggrund anledning til at
opridse rammerne for denne tavshedspligt.
2. Efter straffelovens § 152 kan den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste
eller hverv, herunder hvervet som folketingsmedlem, og som uberettiget videregi-
ver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse
har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er beteg-
net som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at
varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, jf. straffelovens §
152, stk. 3. Hvis en oplysning ikke ved lov eller anden gyldig bestemmelse er beteg-
net som fortrolig, afhænger spørgsmålet om oplysningens eventuelle fortrolighed
således af en konkret vurdering af, om de nævnte væsentlige hensyn foreligger. Det
kan f.eks. være hensynet til at beskytte enkeltpersoners private forhold.
Den endelige afgørelse af, om en oplysning er fortrolig henhører under domstolene.
Når Udlændinge- og Integrationsministeriet oversender materiale til Indfødsrets-
udvalget med angivelse af, at der er tale om fortrolige oplysninger, har det derfor
karakter af en vejledning af udvalgets medlemmer, der herved gøres opmærk-
somme på, at materialet efter ministeriets opfattelse indeholder oplysninger af for-
trolig karakter.
At en oplysning er fortrolig – og således omfattet af straffelovens almindelige regler
om tavshedspligt – indebærer, at en uberettiget videregivelse (eller udnyttelse) kan
straffes efter reglerne i straffelovens § 152. Det følger af straffelovens § 152 e, at
§ 152 ikke omfatter tilfælde, hvor den pågældende er forpligtet til at videregive
Offentligt
IFU Alm.del - Bilag 78
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
oplysningen eller handler i berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse eller
af eget eller andres tarv.
Det vil således afhænge af en konkret vurdering – herunder af oplysningens karak-
ter, til hvem oplysningen er videregivet og under hvilke omstændigheder – om en
videregivelse af en fortrolig oplysning udgør et brud på straffelovens almindelige
regler om tavshedspligt. Denne konkrete vurdering henhører i sidste ende også un-
der domstolene.
3. Ved besvarelsen af spørgsmål nr. 1 af 27. oktober 1988 fra Folketingets Indføds-
retsudvalg om behandling af oplysninger af fortrolig karakter i folketingssalen i for-
bindelse med behandling af indfødsretslovforslag udtalte Justitsministeriet efter en
gennemgang af en række forhold, herunder bestemmelsen i grundlovens § 44, at
det må anses for tvivlsomt, om et medlem af Folketinget begår en strafbar kræn-
kelse af de almindelige regler om tavshedspligt, hvis fremdragelsen af de pågæl-
dende oplysninger sker som led i den pågældendes redegørelse for sin opfattelse
af et lovforslag eller dele heraf eller med henblik på at orientere de øvrige medlem-
mer af Folketinget om lovforslagets konsekvenser i bestemte situationer.
Justitsministeriet tilkendegav endvidere, at strafansvar i alt fald næppe kan antages
at foreligge, hvis fremdragelsen af oplysningerne sker som led i begrundelse for, at
der foreslås konkrete ændringer i det pågældende lovforslag. Ministeriet gav også
udtryk for, at der må være en meget bred margin for, hvornår udtalelser, der frem-
sættes i Folketinget ikke kan siges at være fremsat i berettiget varetagelse af ”åben-
bar almen interesse”.
Justitsministeriet henviste i den forbindelse også til den beskyttelse af folketings-
medlemmers ytringsfrihed, der har fundet udtryk i grundlovens
§ 57, 2. pkt. Det følger af denne bestemmelse, at intet folketingsmedlem kan drages
retligt til ansvar for sine ytringer i Folketinget uden samtykke fra dette.
Justitsministeriet udtalte, at det på den baggrund var ministeriets opfattelse, at
personsager, hvori der indgår oplysninger af fortrolig karakter, og som har været
behandlet i Indfødsretsudvalget, vil kunne tages op til drøftelse i folketingssalen,
uden at dette vil indebære en strafbar tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt.
Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 27. oktober 1988 fra Folketingets
Indfødsretsudvalg vedlægges.
4. Som anført ovenfor afhænger det af en konkret vurdering – som i sidste ende
henhører under domstolene – om en videregivelse af en fortrolig oplysning udgør
et brud på straffelovens almindelige regler om tavshedspligt. I denne vurdering ind-
går – som ligeledes nævnt – bl.a. oplysningens karakter, til hvem oplysningen er
videregivet og under hvilke omstændigheder.
Det henstilles på denne baggrund, at medlemmerne af Indfødsretsudvalget er op-
mærksomme på rammerne for deres tavshedspligt.
Side 3/3
Nærværende brev er ligeledes sendt til Folketingets Præsidium.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen