Lovforslag, høringsnotat og høringssvar

Side 1 | 5
Høringsnotat
Forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet
for tildækningsforbuddet).
1. Indledning
Forslagsstillerne har den 23. februar 2023 sendt udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven i høring til en række myndigheder og organisationer.
Høringsfristen udløb den 20. marts 2023.
Følgende myndigheder og organisationer har fremsat bemærkninger til lov-
forslaget:
Amnesty International,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier,
Danske Gymnasier,
Danske Universiteter,
Institut for Menneskerettigheder,
Retspolitisk Forening,
Skolelederforeningen,
Danske Skoleelever.
Følgende organisationer har tilkendegivet ikke at have bemærkninger til lov-
forslaget:
Danske Regioner.
Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.
29. marts 2023
Offentligt
L 105 - Bilag 1
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 | 5
2. Bemærkninger til høringssvarene
I det følgende gennemgås og kommenteres væsentlige punkter i høringssva-
rene. For mere detaljerede oplysninger henvises der til de fremsendte hø-
ringssvar.
Lovforslagets formål varetages allerede med de nuværende regler
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) anfører, at ungdomsuddannel-
sesinstitutioner, herunder erhvervsuddannelsesinstitutioner, betegnes som
offentlige steder og derfor er omfattet af bestemmelsen i forvejen. DEG fin-
der på den baggrund, at bestemmelsen i sin nuværende form allerede tilgo-
deser lovgivers hensigt. DEG bemærker desuden, at det i ordensreglerne for
skoler er indskrevet, at der skal sikres inklusion af alle elever, studerende og
medarbejdere, hvorfor DEG finder den ønskede ændring af straffelovens be-
stemmelse i § 134 c, stk. 1, overflødig.
Danske Gymnasier finder tilsvarende forslaget unødvendigt og henviser til,
at gymnasieskoler allerede har mulighed for at fastsætte lokale regler om
elevbeklædning, herunder hovedbeklædning, i det omfang det er pædago-
gisk eller sikkerhedsmæssigt begrundet, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, litra a, i bekendt-
gørelse nr. 1338 af 9. december 2019 om studie- og ordensregler m.v. i de
gymnasiale uddannelser.
Danske Universiteter har indhentet universiteternes bemærkninger til lov-
forslaget og modtaget svar fra Københavns Universitet (KU). Danske Univer-
siteter anfører på den baggrund, at de ikke har kendskab til, at studerendes
påklædning har givet anledning til problemer i forhold til indlæring eller del-
tagelse i undervisning. Danske Universiteter bemærker i øvrigt, at de ikke
ser nogen faglige bevæggrunde til at udvide den eksisterende lovgivning på
området.
Skolelederforeningen ser heller ikke nogen grund til at ændre straffeloven i
forhold til en udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbud og
henviser til, at folkeskolerne ikke oplever problemer i forhold til dette. Sko-
lelederforeningen oplyser desuden, at hvis en skole får meldinger om eller
oplever social kontrol af eleverne, eksempelvis i forbindelse med tildækning,
laves der en underretning til de sociale myndigheder.
Bemærkninger: Forslagsstillerne er opmærksomme på, at der i dag eksisterer
forskellige muligheder for at fastsætte lokale regler for elevers påklædning,
men forslagsstillerne mener fortsat, at der er et behov for at udvide tildæk-
ningsforbuddet ved en ændring af straffelovens bestemmelse, der gælder i
Side 3 | 5
hele landet, da de eksisterende adgange i lovgivningen ikke anvendes ligeligt
eller i tilstrækkeligt omfang. Bemærkningerne giver derfor ikke forslagsstil-
lerne anledning til at justere forslaget.
Indgreb i beskyttede menneskerettigheder
Amnesty International anbefaler, at lovforslaget ikke gennemføres, og hen-
viser til, at forslagets indgreb i beskyttede frihedsrettigheder ikke lever op til
proportionalitetsprincippet i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion, som er inkorporeret i dansk ret. Det bemærkes i den forbindelse, at
forslaget udgør et indgreb i religionsfriheden, retten til privatliv og ytringsfri-
heden, som alle er beskyttede frihedsrettigheder efter FN’s Verdenserklæ-
ring om Menneskerettigheder, artikel 18 og 19, og Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention, artikel 8, 9 og 10. Amnesty International henstiller
til, at enhver indskrænkning af frihedsrettigheder bør understøttes af evi-
densbaseret viden, der kan redegøre for, at et sådant indgreb er nødvendigt,
og bemærker, at dette ikke findes at være tilfældet for nærværende lov-
forslag.
Institut for Menneskerettigheder bemærker ligeledes, at en udvidelse af til-
dækningsforbuddet vil udgøre et indgreb i muslimske pigers og kvinders ret
til selvbestemmelse og privatliv såvel som deres ret til religionsudøvelse ef-
ter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og 9.
Det er endvidere Instituttets opfattelse, at tildækningsforbuddet vil kunne
være i strid med forbuddet mod diskrimination i artikel 14 i EMRK, fordi for-
buddet må antages at ramme muslimske piger og kvinder særligt hårdt. In-
stituttet bemærker i den forbindelse, at hvorvidt forbuddet kan anses for
diskriminerende, afhænger af, om det forfølger et anerkendelsesværdigt
formål, og om forbuddet er proportionalt.
Instituttet anfører endvidere, at Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol (EMD) i en række sager har taget stilling til staters mulighed for at ind-
føre forbud mod religiøs beklædning i skoler og på uddannelsessteder. EMD
har i disse sager fundet, at det kan være et anerkendelsesværdigt formål at
friholde skoler og uddannelsesinstitutioner for religiøse udtryk, når forbud-
det har været baseret på statens ønske om et sekulært samfund. Instituttet
bemærker dog i den forbindelse, at der i Danmark historisk har været en tra-
dition for at give plads til religiøse udtryk på uddannelsesinstitutioner, og at
mange uddannelsesinstitutioner markerer kristne højtider.
Danske Skoleelever forholder sig meget kritisk til forslaget om at udvide til-
dækningsforbuddet til at indbefatte uddannelsesinstitutioner. Det anføres,
Side 4 | 5
at en udvidelse af tildækningsforbuddet vil være i strid med elevernes ønske
om påklædningsfrihed og elevers mulighed for at udtrykke deres person-
lighed og religion gennem deres påklædning.
Bemærkninger: Forslagsstillerne har noteret sig de forskellige bemærkninger
om forslagets forenelighed med EMRK, herunder at et tørklædeforbud er for-
eneligt med EMRK, når det forfølger et anerkendelsesværdigt formål. Efter
forslagsstillernes opfattelse forfølger lovforslaget anerkendelsesværdige for-
mål, og bemærkningerne giver derfor ikke forslagsstillerne anledning til at
justere forslaget.
Manglende viden om problemets omfang og tiltagets effekt
Amnesty International anfører, at det er bekymrende, at lovforslaget frem-
står som baseret på subjektive holdninger og mangler evidensbaserede kil-
der og fakta. Amnesty International henviser til lovforslagets bemærkninger
og efterspørger fagligt funderet forskningsdata, der bl.a. kan redegøre for
nødvendigheden af et indgreb i frihedsrettigheder. Det bemærkes i den for-
bindelse, at der i bemærkningerne til forslaget mangler data, der dokumen-
terer omfanget af personer, der tildækker deres ansigt på uddannelsesinsti-
tutioner. Amnesty International henviser til en undersøgelse fra 2009, der
viser, at der er omkring 150 personer i Danmark, der bærer muslimsk hoved-
beklædning. På den baggrund mener Amnesty International ikke, at der er
tale om et samfundsproblem og henstiller til, at der laves en redegørelse for
omfanget, før der lovgives om det.
Amnesty International kritiserer endvidere grundlaget for, at det i bemærk-
ningerne til forslaget fremgår, at det eksisterende tildækningsforbud har
haft den tilsigtede virkning om bedre integration. Der henvises til undersø-
gelser, der peger på, at et forbud mod muslimsk hovedbeklædning er hæm-
mende for integrationen. Det er på den baggrund Amnesty Internationals
vurdering, at lovforslaget vil virke mod hensigten og medføre, at kvinder vil
trække sig fra det offentlige rum og samfundet.
Retspolitisk forening mener, at bekæmpelsen af undertrykkelse og negativ
social kontrol er en både agtværdig og nødvendig opgave i et demokratisk
samfund, men mener, at lovforslaget risikerer at medføre mere skade end
gavn på dette område. Foreningen bemærker, at der ikke er empiri, som un-
derstøtter, at der skulle være et problem med studerende eller elever i of-
fentlige uddannelsesinstitutioner, som møder tildækkede til undervisning.
Det anføres i den forbindelse, at såfremt der er problemer med elevers på-
klædning i de enkelte institutioner, løses disse bedst af skolerne selv og ikke
Side 5 | 5
fra centralt hold på Christiansborg. Retspolitisk forening anfører yderligere,
at forslaget risikerer at åbne for en fornyet debat om et egentligt tørklæde-
forbud i skolerne, som ifølge foreningens opfattelse vil være meget skadeligt
for praktiserende muslimske piger og unge kvinders adgang til at deltage i
undervisningen. Det anføres i den forbindelse, at forslaget modarbejder
hensigten om respekt for fællesskabet og danske værdier ved at udvise
manglende respekt for trosfriheden, tankefriheden og friheden til at klæde
sig, som man selv vil. Det er derfor foreningens vurdering, at forslaget vil
have en direkte negativ effekt på integrationen og i øvrigt have en betragte-
lig kønsmæssig slagside, idet det må antages alene at ville ramme praktise-
rende kvindelige muslimer.
Bemærkninger: Forslagsstillerne har noteret sig de forskellige bemærkninger
i forhold til evidens og forslagets effekt og bemærker i den forbindelse, at
der ifølge forslagsstillerne ligger fornøden evidens til grund for forslaget, og
at forslaget er egnet til at opnå den ønskede effekt. Bemærkningerne giver
derfor ikke forslagsstillerne anledning til at justere forslaget.


Fremsat den 30. marts 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20.
september 2021, som ændret senest ved lovbekendtgørelse
nr. 1360 af 28. september 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 134 c, stk. 1, indsættes efter »offentligt sted«: », i
grundskolen, på ungdomsuddannelser, på videregående ud-
dannelser og på voksenuddannelser«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
L 105 - Bilag 1
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslagsstillerne mener, at beklædningsgenstande som
burka og niqab er hæmmende for integrationen. Derfor
skal de ikke være en del af det offentlige rum. Det skal
gøres tydeligt for enhver, at enhver form for ekstremisme
er uacceptabel i Danmark. Det, som eksempelvis burkaen
og niqabben symboliserer, er uforeneligt med dansk kultur,
herunder dansk åbenhed og dansk tolerance over for med-
mennesker.
Det er afgørende for menneskers interaktion og samlivet i
Danmark, at man ikke skjuler sit ansigt eller sin identitet for
sine medborgere. Det er vigtigt for den sociale samhørighed,
at maskering og heldækkende ansigtsbeklædning som f.eks.
burka og niqab ikke tillades i det danske samfund.
Det var derfor utrolig værdifuldt, da Folketinget i 2018
med et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance vedtog lovforslag nr. L 219 om ændring af straffe-
loven (Tildækningsforbud), der indebar et forbud mod at
bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet på offentli-
ge steder, jf. straffelovens § 134 c, stk. 1. Loven trådte i
kraft den 1. august 2018.
Lovforslagets overordnede formål var at værne om re-
spekten for fællesskabet, værdierne og sammenhængskraf-
ten i det danske samfund. Tildækningsforbuddet har således
nærmere bestemt til formål at fremme og lette den sociale
interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund,
ved at bidrage til, at man i Danmark møder hinanden på en
ordentlig måde.
Det var derfor godt, at et ansvarligt flertal klart sagde fra
over for det samfundssyn, kvindesyn og menneskesyn, som
ligger bag burkaen og niqabben. Med tildækningsforbuddet
lagde det officielle Danmark markant afstand til politisk
islam.
Tildækningsforbuddet styrker også sikkerheden for alle
danskere. Det er indlysende, at terrorister og andre kriminel-
le kan drage fordel af en heldækkende beklædning til at
skjule deres identitet, når de udøver terror eller andre former
for kriminalitet.
Det muslimske tørklæde er et problem
Daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias
Tesfaye (S) havde den 22. januar 2021 en kronik i Jyllands-
Posten, hvori han har en god analyse af de mange proble-
mer, der er med integrationen, som er forårsaget af ekstrem
islamisme (»Ekstrem islamisme splitter samfundet og sabo-
terer integrationen«, Jyllands-Posten, den 22. januar 2021).
Ministeren giver mange gode og konkrete og dagligdags
eksempler på udfordringer med parallelsamfund og social
kontrol og skriver: »Jeg tror derfor først, at vi lykkes med
integrationen, når vi får bekæmpet den ekstreme islamis-
me.«
Herefter fremhæver ministeren mange af de tiltag, som
brede flertal i Folketinget allerede har gennemført, og kom-
mer også med forslag til en bedre støtte til kvinder i deres
frihedskamp: »For det tredje skal vi stoppe de ekstreme isla-
misters forsøg på at trænge demokratiet tilbage. Vi skal ikke
acceptere, at reaktionære kræfter hele tiden prøver at pålæg-
ge resten af samfundet deres egne normer. For eksempel at
en kvinde bør være tildækket. Sammen med et bredt flertal
i Folketinget har vi derfor allerede indført et tildækningsfor-
bud.«
Tesfaye har et godt blik for de problemer, som ekstrem
islamisme giver for integrationen, og det er næppe tilfældigt,
at han blandt mange udfordringer peger på problemet med,
at kvinder skal være tildækket.
I et interview med daværende Venstrepolitiker Marcus
Knuth i Berlingske den 28. februar 2019 under overskriften
»Venstre-profil: Jeg så helst, at Danmark kun tog kristne
flygtninge« problematiserede Knuth, at der er piger i folke-
skolen, der bærer tørklæde:
»»Hvis man kigger på integrationsdelen, føler jeg, at der
er en berøringsangst over for f.eks. muslimske tørklæder. Vi
har en folkeskole, som ifølge folkeskoleloven skal hvile på
åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og når man ser helt små,
somaliske piger, der er viklet ind i tørklæder og ikke må
være med til det ene eller det andet, strider det lodret mod
mit syn på den åndsfrihed, der skal være i folkeskolen.« Al-
lerhelst så Marcus Knuth, at skolerne selv valgte at regulere
spørgsmålet. Men personligt ville han også være parat til at
gribe ind. Dansk Folkeparti har jo bebudet, at de gerne vil
have et tørklædeforbud. Hvis vi nu var i en verden, hvor
Venstre blev fritstillet i det her spørgsmål, og DF stillede et
beslutningsforslag, ville du så stemme for det? »Det er jo et
hypotetisk spørgsmål, men ja, det ville jeg. Og der ligger jeg
jo ikke der, hvor mit parti er i dag. Men det ville jeg,« siger
Marcus Knuth.«
2. Lovforslagets baggrund og formål
Tildækningsforbud virker
Tildækningsforbuddet har haft sin effekt på offentlige ste-
der. 3½ år efter at tildækningsforbuddet trådte i kraft, er det
småt med sigtelser. I 2021 var det blot to sigtelser for over-
trædelse af tildækningsforbuddet, mens der i årene 2018,
2019 og 2020 var 20 eller flere sigtelser om året. Det frem-
gik af artiklen »Næsten ingen bliver sigtet«, Ekstra Bladet,
den 30. januar 2022.
Der findes ikke forskningsdata, der kan påvise en sam-
menhæng mellem det lave antal sigtelser og tildækningsfor-
buddet. Men hvor der forud for vedtagelsen af tildæknings-
forbuddet ofte var blæst i medierne, fordi mange gik med
burka og niqab, er debatten næsten helt forstummet efter
vedtagelse af loven, hvorfor det er nærliggende at antage, at
der er en sammenhæng. Med andre ord: Tildækningsforbud-
det virker.
2
Her gælder tildækningsforbuddet ikke
En række borgerhenvendelser til forslagsstillerne har
imidlertid gjort opmærksom på, at tildækningsforbuddet ik-
ke gælder for elever i folkeskolen eller for studerende på
uddannelsesinstitutioner, da disse steder ikke er offentligt
tilgængelige steder, hvilket falder flere lærere, medstuderen-
de og borgere for brystet.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 219,
folketingsåret 2017-18, at »offentligt sted« er det, som frem-
går af ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 1, lyder:
»Hvor ikke andet fremgår, finder denne bekendtgørelse
anvendelse på borgernes adfærd på veje eller på andre ste-
der, hvortil der er almindelig adgang. Bekendtgørelsen fin-
der således f.eks. anvendelse på borgernes adfærd i offent-
ligt tilgængelige parker, jernbane- og rutebilstationer, porte,
offentlige toiletter, offentlige befordringsmidler, herunder ta-
xier, forlystelsessteder samt i åbningstiden butikker, butiks-
centre og offentlige kontorer«.
3. Den forslåede ordning
Med den oprindelige lovændrings formål om respekt for
fællesskabet, den sociale interaktion og sameksistens in
mente burde det være indlysende, at tildækningsforbuddet
bør gælde der, hvor mange unge i den letpåvirkelige alder
befinder sig, og hvor man modtager undervisning for offent-
lige midler. Derfor bør tildækningsforbuddet også gælde i
grundskolen, på ungdomsuddannelser, på videregående ud-
dannelser og på voksenuddannelser.
Det er derfor nærværende lovforslags formål at udvide lo-
vens anvendelsesområde, så loven også kommer til at gælde
for disse skoler og uddannelsesinstitutioner.
Loven gælder naturligvis også for andre end eleverne eller
de studerende, der færdes på skolen eller uddannelsesinstitu-
tionen. Det vil sige, at ansatte og besøgende også er omfattet
af tildækningsforbuddet.
4. Økonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser
for det offentlige eller erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekven-
ser for erhvervslivet og skønnes at have minimale admini-
strative konsekvenser for det offentlige.
Det kan overvejes at vejlede folkeskoler og uddannel-
sesinstitutioner om, at beklædningsgenstande omfattet af
tildækningsforbuddet ikke er gangbare på skolen eller ud-
dannelsesinstitutionens område. Desuden kan lovændringen
medføre et behov for opdatering af Justitsministeriets skri-
velse af 26. juni 2018 »Orientering om tildækningsforbud-
det« og politiets »Vejledning om politiets håndhævelse af
tildækningsforbuddet« og »Actioncard om sager vedrørende
overtrædelse af tildækningsforbud på offentlige steder, jf.
straffelovens § 134 c«.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af det gældende § 134 c, stk. 1, i straffelo-
ven, at den, som på offentligt sted bærer en beklædnings-
genstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med
bøde. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L
219, at ved offentligt sted forstås de steder, som fremgår af
ordensbekendtgørelsens § 2. Grundskoler og uddannelsesin-
stitutioner er ikke omfattet af ordensbekendtgørelsens § 2,
og det foreslås derfor at ændre lovens § 134 c, stk. 1, så
tildækningsforbuddet også omfatter grundskoler og uddan-
nelsesinstitutioner nævnt i forslaget.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale
gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
3
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af
anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet)
(Lovforslag nr. L 105)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-
ling.
4
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. sep-
tember 2021, som ændret senest ved lov nr. 1360 af 28.
september 2022, foretages følgende ændring:
§ 134 c. Den, som på offentligt sted bærer en beklædnings-
genstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med
bøde.
¬Stk. 2. ---
1. § 134 c, stk. 1 affattes således:
Den, som på offentligt sted, i grundskolen, på ungdomsud-
dannelser, på videregående uddannelser og på voksenuddan-
nelser bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkom-
mendes ansigt, straffes med bøde.
5


København, 20. marts 2023,
Folketinget
AMNESTY
INTERNATIONAL
DANSK AFDELING
Gammeltorv 8, 5.sal
1457 København K.
T: 33456565
F: 33456566
Amnesty International Danmarks bemærkninger til høring over udkast til lovændring af
straffeloven om udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet
Folketinget har ved en e-mail den 23. februar 2023 anmodet Amnesty International Danmark (herefter
Amnesty) om en udtalelse angående vedlagte udkast til lovændring af straffeloven om udvidelse af
anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet. Amnesty takker for denne anmodning og har følgende
bemærkninger, der er uddybet under nedenstående overskrifter:
• Brud på menneskerettighederne og kvinders frihedskamp
• Mangel på evidensbaseret viden og bekymring for retstilstanden.
• Integration og sameksistens
• Styrkelse af sikkerheden
• Omfanget
• Effekten af tildækningsforbuddet
Brud på menneskerettighederne og kvinders frihedskamp
Lovudkastet lægger op til yderligere indskrænkelser af frihedsrettigheder, da der er tale om en udvidet
ændring af straffelovens § 134 c ansvarsområde om tildækningsforbud. Udvidelsen omfatter et
tildækningsforbud i grundskolen, på ungdomsuddannelser, på videregående uddannelser og på
voksenuddannelser, som alle ikke er offentlige steder. Amnesty opfordrer til, at enhver indskrænkning af
frihedsrettigheder bør understøttes af evidensbaseret viden, der kan redegøre for, at et sådan indgreb i
frihedsrettighederne er nødvendigt. Indskrænkelser bør leve op til proportionalitetsprincippet i den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er inkorporeret i dansk ret. En afvejning ses ikke at gøre
sig gældende i det fremsendte lovudkast, hvilke uddybes neden for.
Religionsfriheden, retten til privatliv og ytringsfriheden er alle frihedsrettigheder som er hjemlet i FN’s
Verdenserklæring om Menneskerettigheder, artikel 18 og 19, samt og i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 8, 9 og 10. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance,
herunder retten til at bestemme sin fysiske fremtræden (påklædning). Efter artikel 9, stk. 1, har enhver ret til
at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne bestemmelse omfatter også retten til at bære
religiøst begrundet beklædning m.v. Efter artikel 10, stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed. At bære bestemte
religiøst betingede klæder kan ses som en religiøs ytring.
Offentligt
L 105 - Bilag 1
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
I lovforslaget omtales tildækningsforbuddet som en frihedskamp for kvinder. Det er yderst vigtigt at kæmpe
for kvinders rettigheder og ligestillingen, men et tildækningsforbud, hvor bl.a. burka og niqab er forbudt,
bidrager ikke til kvinders ret til at bestemme over egen krop og frihed. .. Kvinder skal have ret til selv at
bestemme, hvilken påklædning, de ønsker at bære, og det bør staten ikke gøre indgreb i.
Generel mangel på vidensbaseret fakta og brug af kilder
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at Marcus Knuth udtalte; ”Hvis man kigger på
integrationsdelen, føler jeg, at der er en berøringsangst over for f.eks. muslimske tørklæder. Vi har en
folkeskole, som ifølge folkeskoleloven skal hvile på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og når man ser helt
små, somaliske piger, der er viklet ind i tørklæder og ikke må være med til det ene eller det andet, strider det
lodret mod mit syn på den åndsfrihed, der skal være i folkeskolen.” og yderligere ”Allerhelst så Marcus
Knuth, at skolerne selv valgte at regulere spørgsmålet. Men personligt ville han også være parat til at gribe
ind.” Amnesty efterspørger i bemærkningerne henvisninger, der ikke baserer sig på subjektive holdninger.
Der henvises til udtalelserne; ”(…) føler jeg (…)” og yderligere ”(…) personligt ville han (…)”. Udtalelsen
henviser også til tørklæde, som ikke vedrører lovudkastets indhold.
Det fremgår også af lovforslagets baggrund og formål, at. ”…hvor der forud for vedtagelsen af
tildækningsforbuddet ofte var blæst i medierne, fordi mange gik med burka og niqab, er debatten næsten helt
forstummet efter vedtagelse af loven, hvorfor det er nærliggende at antage, at der er en sammenhæng. Med
andre ord: Tildækningsforbud det virker.” Det er en stor misforståelse, at man kan drage konklusioner på
denne måde. Amnesty efterspørger derfor også her fagligt funderet forskningsdata, der kan redegøre for
nødvendigheden i indskrænkningen på ikke offentlige steder. Der henvises også til vurderinger såsom
”antage”. Mediers dækning af et emne kan ikke alene danne grundlag for en samlet vurdering af en
samfundstilstand og henvisningen må anses for uvidenskabelig.
Desuden fremgår det i lovforslaget at: ”Det skal gøres tydeligt for enhver, at enhver form for ekstremisme er
uacceptabel i Danmark. Det, som eksempelvis burkaen og niqabben symboliserer, er uforeneligt med dansk
kultur, herunder dansk åbenhed og dansk tolerance over for medmennesker.” Amnesty efterspørger fortsat et
grundlag for denne tolkning af burkaen og niqabben, da det fremstår yderst subjektiv, hvilket strider imod
lovgivningsmæssige principper om objektivitet. Desuden signalerer et forbud mod at bære burka eller niqab
netop det modsatte af åbenhed og tolerance over for mennesker.
Ud fra ovenstående gennemgang af lovudkastets grundlag, vil Amnesty gerne påtale den højst bekymrende
mangel på evidensbaserede kilder og fakta. Dette lovforslag fremstår som udelukkende baseret på holdninger
og synsniger. De danske love skulle gerne baseres på fakta og videnskabelige undersøgelser og ikke på
subjektive holdninger og meninger.
Integration og sameksistens
Af lovforslagsændringen fremgår det at: ”Forslagsstillerne mener, at beklædningsgenstande som burka og
niqab er hæmmende for integrationen”. Undersøgelser fra både Danmark og Frankrig viser dog, at et forbud
mod at bære burka og niqab er hæmmende for integrationen, da flere kvinder holder sig hjemme og dermed
ikke kan deltage aktivt i samfundet.1
I lovforslaget står der ligeledes, at: ”Tildækningsforbuddet har således nærmere bestemt til formål at fremme
og lette den sociale interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund, ved at bidrage til, at man i
Danmark møder hinanden på en ordentlig måde.” Desværre har forbuddet den modsatte effekt, eftersom det
hindrer mennesker i at gå klædt, som de ønsker, og dermed ikke respekterer det enkelte menneskes frihed.
1
https://www.justiceinitiative.org/uploads/86f41710-a2a5-4ae0-a3e7-37cd66f9001d/after-the-ban-experience-
full-face-veil-france-20140210.pdf & https://www.dr.dk/nyheder/indland/burkaforbud-jeg-har-ikke-taget-offentlig-
transport-i-aar
Forbuddet kan betyde, at især kvinder trækker sig fra det offentlig rum og fra samfundet. I Amnesty arbejder
vi for, at integration bygger på selvbestemmelse, religionsfrihed, samt friheden til at ytre og udtrykke sig.2
Det fremgår ydermere, at: ”Loven gælder naturligvis også for andre end eleverne eller de studerende, der
færdes på skolen eller uddannelsesinstitutionen. Det vil sige, at ansatte og besøgende også er omfattet af
tildækningsforbuddet.” At loven også kommer til at gælde for besøgende, er et bekymringspunkt for
Amnesty, da dettekan resultere i, at mødre bliver udelukket fra skolearrangementer.
Omfanget
Lovforslaget læner sig bl.a. op ad tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) kronik i
Jyllands Posten, hvori han bl.a. skriver at ”Ekstrem islamisme splitter samfundet og saboterer
integrationen”. Mens denne udtalelse er rigtig, vil Amnesty gerne minde om omfanget af mennesker, der i
Danmark bæger burka og niqab. Der foreligger ikke præcise tal på dette, men en undersøgelse fra 2009 af
Margit Warburg, professor i religionssociologi ved Københavns Universitet, viser, at mindre end 0,2 % af de
muslimske kvinder i landet bærer niqab eller burka. Der er altså tale om ca. 150 kvinder ud af et land med
5,7 mio.3
Med dette omfang, mener Amnesty ikke at der er tale om et samfundsproblem, der splitter
samfundet eller saboterer integrationen.
Af lovforslaget fremgår det yderligere at: ”En række borgerhenvendelser til forslagsstillerne har imidlertid
gjort opmærksom på, at tildækningsforbuddet ikke gælder for elever i folkeskolen eller for studerende på
uddannelsesinstitutioner, da disse steder ikke er offentligt tilgængelige steder, hvilket falder flere lærere,
medstuderende og borgere for brystet.” Amnesty efterspørger igen med henvisning til første afsnit, en
redegørelse af omfanget af børn, der tildækker deres ansigter på skoler, uddannelser osv., før der lovgives
herom.
Effekten af tildækningsforbuddet
I lovforslaget påstås det at: ”Tildækningsforbuddet har haft sin effekt på offentlige steder. 3 ½ år efter at
tildækningsforbuddet trådte i kraft, er det småt med sigtelser.” At der har været få sigtelser, er ikke
ensbetydende med, at tildækningsforbuddet har haft en virkning efter hensigten. Som nævnt, er der for det
første utroligt få, som bæger niqab og burka, og dermed få at sigte for en overtrædelse af dette i første
omgang. For det andet, kan loven have forårsaget, at nogle af de meget få kvinder, der bæger niqab og burka,
har holdt sig mere hjemme end tidligere, og det altså dermed ikke har haft den ønskede virkning. Som der
rigtig nok står i lovforslaget, så: ”...findes [der] ikke forskningsdata, der kan påvise en sammenhæng mellem
det lave antal sigtelser og tildækningsforbuddet”. Derfor kan man jo netop ikke påstå, at det er bevist, at
tildækningsforbuddet har haft en effekt.
Amnesty International Danmark anbefaler:
• At lovudkastet ikke vedtages, og at der dermed ikke foretages en udvidelse af
anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet
• Samt at tildækningsforbuddet fjernes, da dette er i strid med FN’s Verdenserklæring om
Menneskerettigheder artikel 18 og 19. og den Europæiske Menneskerettighedskonvention
artikel 8, 9 og 10 4
• At der værnes om frihedsrettighederne, der er fundamentale i det demokratisk samfund.
2
https://www.justiceinitiative.org/uploads/86f41710-a2a5-4ae0-a3e7-37cd66f9001d/after-the-ban-experience-
full-face-veil-france-20140210.pdf & https://www.dr.dk/nyheder/indland/burkaforbud-jeg-har-ikke-taget-offentlig-
transport-i-aar
3
https://time.com/5356136/denmark-burqa-ban-protest/
4
https://amnesty.dk/wp-content/uploads/media/3968/amnesty-hoeringssvar-tildaekningsforbud.pdf
• At danske reguleringer i dansk lovgivning, herunder straffeloven, lever op til vores
internationale forpligtelser, og sikre en kvalitetsbaseret lovgivning med fagligt funderet
grundlag.
• At der skabes videnskabelig dokumentation, der viser de faktiske tal på omfanget af brugen af
burka og niqab i Danmark, såvel som blandt de danske elever og studerende.
• At der laves en vidensbaseret undersøgelse af, hvad effekten af gældende lov om
tildækningsforbuddet har været.
Venlig hilsen
Vibe Klarup, Generalsekretær
Amnesty International
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Den 17. 03 2023
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet
for tildækningsforbud)
Indledningsvis takker Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) for muligheden for at afgive høringssvar.
Som udgangspunkt mener DEG, at bestemmelsen fuldt ud i sin nuværende form tilgodeser lovgivers hensigt
med bestemmelsen.
Ungdomsuddannelsesinstitutioner, herunder erhvervsuddannelsesinstitutioner er i dag at betegne som et
offentligt sted. Der er tale om statslige selvejende institutioner i forskellige varianter, og derfor er vi
omfattet af bestemmelsen i forvejen.
Dertil kommer, at det er fastsat i vores standard ordensregler for skolerne, at vi skal sikre inklusion af alle
elever, studerende og medarbejdere, der er på vores institutioner, hvorfor DEG finder den ønskede
ændring af straffelovens bestemmelse i § 134 c, stk. 1 overflødig.
Endelig medfører ændringen af bestemmelsen et udvidet ansvar for institutionens ledelse. Når man
indsnævrer det offentlige rum specifikt, medfører det, at ledelsen nu kan blive direkte ansvarlige for, at alle
personer lokalt på institutionen efterkommer forbuddet hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Thomas Kurz Ankersen
Chefkonsulent - jura & organisation
udvstudenter@ft.dk
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
28-02-2023
EMN-2020-01679
1611439
Helene Burmeister Tejsner
Folketinget
Udvalgssekretariatet
Høring over udkast til lovforslag om ændring af straffeloven
(tildækningsforbud)
Danske Regioner har ingen bemærkninger hertil.
Venlig hilsen
Helene Tejsner
Teamleder, Team Jura, Center for Sundheds- og Socialpolitik, Danske Regioner
Side 1 af 1
2023-03-20
Høringssvar til lov om ændring af straffeloven
Danske Skoleelever vil gerne takke for muligheden, for at give høringssvar til det foreliggende
udkast.
Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet
Danske Skoleelever forholder sig meget kritisk til forslaget om at udvide tildækningsforbuddet
til at indbefatte uddannelsesinstitutioner.
Danske Skoleelever går ind for, at alle elever skal have mulighed for at udtrykke deres
personlighed og religion gennem deres påklædning. Det skal derfor stå enhver elev fra en
hvilken som helst skole i Danmark frit for at iklæde sig et tørklæde.
Ændring af straffeloven så anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet vil blive udvidet til
grundskoleområdet, vil være i strid med elevernes ønske om påklædningsfrihed. Derfor er
Danske Skoleelever grundlæggende imod denne ændring.
På vegne af Danske Skoleelever
Marie Holt Hermansen, formand.
Høring over udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (tildæk-
ningsforbud)
Danske Universiteter takker for ovennævnte udkast, som er modtaget i høring fra
Udvalgssekretariatet (Folketinget) den 23. februar 2023.
Udkastet har været sendt i høring hos universiteterne.
Danske Universiteter har modtaget svar fra Københavns Universitet (vedhæftet).
Danske Universiteter har ikke kendskab til, at studerendes påklædning har givet
anledningtil problemer i forhold til indlæring eller deltagelse i undervisning.
Danske Universiteter bemærker, i overensstemmelse med KU’s høringssvar, at der
ikke er nogen faglige bevæggrunde til at udvide den eksisterende lovgivning på om-
rådet.
Med venlig hilsen
Jesper Langergaard
Direktør
Danske Universiteter
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
Att. Rikke Abildgaard Ryberg
15. MARTS 2023
J.NR. 23/1002105
LL
SIDE 1/1
KU er ikke bekendt med, at studerendes påklædning har nogen større betydning for
indlæring eller mulighed for at deltage i undervisning.
Der kan være særlige krav til påklædning i forbindelse laboratorieforsøg mv. Heller ikke
her er det KUs vurdering, at det giver anledning til nævneværdige problemer.
KU ser dermed ikke nogen faglige bevæggrunde til at udvide den eksisterende lovgivning
på området.
Mvh Tine
Tine Klovborg Schou
Fuldmægtig
Cand.mag
Københavns Universitet
Uddannelsesstrategi & Analyse
Frue Plads 1
1168 København K
DIR 35 33 14 69
tine.schou@adm.ku.dk
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Sendt på email til udvstudenter@ft.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325656
TITH@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 23/00621-2
20. MARTS 2023
HØRINGSSVAR VEDR. UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF STRAFFELOVEN (UDVIDELSE AF
ANVENDELSESOMRÅDET FOR TILDÆKNINGSFORBUDDET)
Forslagsstillerne Alex Ahrendtsen, Pia Kjærsgaard, Peter Kofoed,
Morten Messerschmidt og Nick Zimmermann har ved e-mail af 23.
februar 2023 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven (udvidelse af anvendelsesområdet for
tildækningsforbuddet).
Med udkastet til lovforslag foreslås det, at forbuddet mod på offentligt
sted at bære en beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet, skal udvides
til at gælde i folkeskolen og på andre uddannelsesinstitutioner.
Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.
FORBUDDET RAMMER SÆRLIGT MUSLIMSKE PIGER OG KVINDER
Instituttet skal bemærke, at det må forventes, at den foreslåede
udvidelse af tildækningsforbuddet særligt vil ramme muslimske piger og
kvinder, der er under uddannelse og som af religiøse årsager tildækker
deres ansigt. Det fremgår således af det første afsnit i lovforslaget, at
beklædningsgenstande som burka og niqab er hæmmende for
integrationen, og at de derfor ikke skal være en del af det offentlige
rum, ligesom lovforslaget indeholder et længere afsnit om det
muslimske tørklæde.
En udvidelse af tildækningsforbuddet, vil udgøre et indgreb i disse piger
og kvinders ret til selvbestemmelse og privatliv såvel som deres ret til
religionsudøvelse efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og 9.
Tildækningsforbuddet vil endvidere kunne være i strid med forbuddet
mod diskrimination i artikel 14, fordi forbuddet må antages at ramme
2/2
muslimske piger og kvinder særligt hårdt. Om forbuddet kan anses for
diskriminerende, afhænger af, om det forfølger et
anerkendelsesværdigt formål fx hensynet til den offentlige orden eller
andres rettigheder og friheder, og om forbuddet er proportionalt.
MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOLENS PRAKSIS
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i en række
sager taget stilling til staternes mulighed for at indføre forbud mod
religiøse symboler og beklædning i skoler og på uddannelsessteder. I
disse sager har forbuddet været baseret på statens ønske om et
sekulært samfund. Ifølge EMD kan det være et anerkendelsesværdigt
formål at friholde skoler og uddannelsesinstitutioner for religiøse
udtryk med henvisning til princippet om sekularisering.
Der har dog i Danmark historisk været en tradition for at give plads til
religiøse udtryk, herunder også på uddannelsesinstitutioner. Således
har fx alle danske universiteter tilknyttet studenterpræster, ligesom
mange uddannelsesinstitutioner markerer kristne højtider ved fx
salmesang og gudstjeneste.
Med venlig hilsen
Tine Birkelund Thomsen
CHEFKONSULENT
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
HØRINGSSVAR
Til Udvalgssekretariatet, Christiansborg
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for
tildækningsforbud)
Modtaget ved høringsbrev den 23. februar 2023 med svarfrist 20. marts 2023.
Svar fremsendt pr. mail til udvstudenter@ft.dk
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Som svar på høringsanmodningen af den 23. februar 2023 vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbud) skal Retspolitisk Forening hermed
oplyse, at vi ikke kan anbefale vedtagelse af lovforslaget.
Lovforslaget søger en udvidelse af anvendelsesområdet for det gældende tildækningsforbud i straffelovens §
134c til også at omfatte tildækning på diverse uddannelsesinstitutioner, herunder uddannelsesinstitutioner for
voksne.
Retspolitisk Forening bemærker i den forbindelse:
Der er tale om rent symbolsk lovgivning, da der er ingen empiri, som understøtter, at der skulle være et
problem med studerende eller elever i offentlige uddannelsesinstitutioner, som møder tildækkede til
undervisning. Skulle der være problemer med elevers påklædning i de enkelte institutioner, løses disse i øvrigt
bedst af skolerne selv og ikke fra centralt hold fra Christiansborg.
Derudover bidrager forslaget på trods af dets symbolske karakter til en negativ diskurs omkring islam i
samfundet, der risikerer yderligere at stigmatisere muslimske medborgere. Ligesom forslaget i lighed med
det oprindelige tildækningsforbud er endnu et eksempel på lovgivning, der formuleres i et tilsyneladende
neutralt sprog, for ikke at komme i konflikt med bestemmelser om ikke-diskrimination og religionsfrihed i
grundlovens § 70 og § 67 og i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 og 14, der jo er
inkorporeret i dansk ret ved lov. Men de-facto er de, hvad der klart fremgår af forslagets bemærkninger, alene
rettet mod muslimsk trosudøvelse.
Derudover risikerer forslaget at åbne for en fornyet debat om et egentligt tørklædeforbud i skolerne, sådan
som det blandt andet har været foreslået af den såkaldte ”Kommission for den glemte kvindekamp”. Et sådant
forslag vil efter foreningens opfattelse være meget skadeligt, for praktiserende muslimske piger og unge
kvinders adgang til at deltage i undervisningen - og vil uden tvivl at have en direkte negativ effekt på
integrationen. Det bemærkes i øvrigt, at det at bære tørklæde ikke på nogen tænkelig måde forhindrer en elev
eller studerende i deltage aktivt i undervisningen, hvorfor et tørklædeforbud ville være ren chikane af
muslimske studerende og i øvrigt have en betragtelig kønsmæssig slagside, idet det må antages alene at ville
ramme praktiserende kvindelige muslimer.
At imødegå undertrykkelse og negativ social kontrol er en både agtværdig og nødvendig opgave i et
demokratisk samfund, men det her foreslåede middel risikerer at medføre mere skade end gavn. Foreningen
har hæftet sig ved følgende passage i forslagets bemærkninger:
”Det skal gøres tydeligt for enhver, at enhver form for ekstremisme er uacceptabel i Danmark.”
Efter vores vurdering, er forslaget imidlertid selv et klart udtryk for en form for anti-islamisk ekstremisme.
I en anden passage hedder det:
”… lovforslagets overordnede formål er at værne om respekten for fællesskabet, værdierne og
sammenhængskraften i det danske samfund.”
Realiteten er, at forslaget i sig selv modarbejder dette erklærede formål ved at vise total mangel på respekt
for en række for fællesskabet helt basale rettigheder: friheden til at klæde sig, som man selv vil, trosfriheden
og tankefriheden, der ellers er sikret alle mennesker i vores samfund.
Forslaget giver i øvrigt en lejlighed til igen at pege på, at der mangler og derfor snarest bør vedtages en
handleplan mod racisme i Danmark. En sådan vil formentlig også gavne integrationen langt mere end et
endnu et symbolpolitisk straffebud som det foreslåede.
København, den 19. marts 2023
Bjørn Elmquist Søren Verdoner Marianne Olsen
Formand Bestyrelsesmedlem
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade 10 A · 1205 København K · Tlf. 7025 1008 · CVR 25062825 · skolelederne@skolelederne.org
Til forslagsstillerne
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
(Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbud)
Skolelederforeningen vil indledningsvist takke for muligheden for at afgive høringssvar
vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet
for tildækningsforbud).
Vi ser ikke grund til at ændre straffeloven ift. en udvidelse af anvendelsesområdet for
tildækningsforbud, da folkeskolerne ikke oplever problemer ift. dette.
Hvis skolen får meldinger om eller oplever social kontrol af eleverne, eksempelvis i
forbindelse med tildækning, så laves der en underretning til de sociale myndigheder.
Med venlig hilsen
Claus Hjortdal
Formand
20. marts 2023
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Folketinget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
27. februar 2023
Sendt pr. mail til udvstudenter@ft.dk
J.nr.: 23/11536-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Folketinget har ved brev af 23. februar 2023 anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over
udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for
tildækningsforbud).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Folketinget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
28. februar 2023
J.nr.: 23/11384-1
Sendt på mail til udvstudenter@ft.dk Sagsbehandler: Rikke Søndergaard
Larsen
Folketinget har ved brev af 23. februar 2023 anmodet om eventuelle bemærkninger til lovudkast om
ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbud).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo