Fremsat den 30. marts 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 30. marts 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser
(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)
§ 1
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 957 af 22. juni 2022, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og § 4 i lov nr. 880
af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende
og ansvarligt til deres omverden, herunder medmennesker,
natur, miljø, klima og samfund, samt til deres udvikling.«
2. I § 29 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Seksualundervisning skal, hvor det er relevant,
indgå som en del af undervisningen. Undervisningen skal
tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i sek-
sualområdet og får mulighed for at reflektere herover.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2023.
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på gymnasiale
uddannelser påbegyndt før lovens ikrafttræden. For sådanne
uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 23/00425
DA001103
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Miljø- og klimaudfordringerne er to af vor tids største glo-
bale udfordringer. Den daværende regering (Socialdemokra-
tiet) og gymnasieforligskredsen (Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Ra-
dikale Venstre og Dansk Folkeparti) indgik derfor den 4.
oktober 2022 aftale om, at miljø og klima skal tilføjes som
dannelsesperspektiver i formålet med de gymnasiale uddan-
nelser.
Gymnasieforligskredsen indgik samtidig den 4. oktober
2022 aftale om obligatorisk seksualundervisning på de gym-
nasiale uddannelser. Baggrunden herfor er, at eleverne på
de gymnasiale uddannelser efterspørger obligatorisk seksu-
alundervisning bl.a. med afsæt i, at den seksuelle debutalder
harmonerer med tidspunktet for, at mange unge begynder
på en ungdomsuddannelse. Den årlige elevtrivselsmåling fra
2021 viser endvidere, at 14 pct. af eleverne på de gymna-
siale uddannelser i varierende grad oplever at blive udsat
for uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller
ansatte.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tilføjelse af miljø og klima som dannelsesperspektiver i
formålet med de gymnasiale uddannelser
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannel-
ser, at uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med
vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleve-
rne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvar-
ligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund
samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle
elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen,
jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat,
side 57, at uddannelsernes dannelsesmæssige perspektiv be-
toner, at uddannelserne bidrager til den enkeltes livslange
projekt, hvor personlig udvikling og deltagelse i samfunds-
livet smelter sammen. Uddannelserne skal understøtte eleve-
rnes udvikling af personlig myndighed, dvs. evne og vilje til
at foretage selvstændige vurderinger.
Elever, lærere og ledelserne på de gymnasiale uddannelser
er engagerede i miljø- og klimaudfordringerne, og begge
emner er derfor allerede en naturlig del af hverdagen i un-
dervisningen og i konkrete lokale tiltag.
Miljø og klima indgår også som kernestof i flere lærepla-
ner. Miljø indgår således som kernestof i læreplaner for
biologi, bioteknologi, teknikfag, teknologi, og klima indgår
som kernestof i læreplaner for geovidenskab og naturgeo-
grafi.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Verden står i dag over for en række globale miljø- og kli-
maudfordringer. På denne baggrund er gymnasieforligskred-
sen ved aftale af 4. oktober 2022 blevet enig om at tilføje
miljø og klima som en del af dannelsesperspektivet i de
gymnasiale uddannelser.
At tilføje emnerne miljø og klima som særskilte dannelses-
perspektiver i formålsbestemmelsen i lov om de gymnasia-
le uddannelser vil tydeliggøre, at det er en naturlig del af
de gymnasiale uddannelsers dannelsesmæssige perspektiv,
at eleverne forstår den miljø- og klimavirkelighed, de er
en del af, og hvordan de kan være med til at forandre
den. Samtidig vil det sende et signal om, at disse perspek-
tiver skal prioriteres ligeværdigt med de dannelsesperspekti-
ver, der allerede fremgår af lovens formålsbestemmelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at når eleverne som
led i dannelsesperspektivet skal lære at forholde sig reflekte-
rende og ansvarligt til deres omverden, omfatter det også
emnerne miljø og klima.
2.2. Indførelse af obligatorisk seksualundervisning
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om de gymnasiale ud-
dannelser, at uddannelsesforløbene og undervisningen skal
tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden,
kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i
flerfaglige forløb.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at undervisningen,
hvor det er relevant, skal indeholde forløb og faglige akti-
viteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og
overgange i uddannelsessystemet. Endvidere fremgår det,
at eleverne gennem undervisningen skal opnå viden om og
erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres evne
til at reflektere over egne muligheder og at træffe valg om
egen fremtid i et studie-/karriereperspektiv og et personligt
perspektiv.
Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at eleverne skal opnå
skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der
sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig
fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed
og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at undervisningen skal
indeholde forløb og faglige aktiviteter, hvor der arbejdes
målrettet med at udvikle elevernes evne til at arbejde krea-
tivt og innovativt i fagene. Det skal udvikle elevernes evne
til at forholde sig til og finde løsninger på faglige problem-
2
stillinger, de ikke har mødt før. Evnen til at være problem-
løsende skal prioriteres i både fag og faglige samspil, hvor
eleverne reflekteret og analyserende skal anvende faglig vi-
den og faglige metoder til at undersøge og løse konkrete
problemer.
Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at undervisningen skal
tilrettelægges, så eleverne opnår kundskaber og kompeten-
cer gennem målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse
i undervisningen. Det skal gøre eleverne dygtigere til at an-
vende sprog og give dem indsigt i globale problemstillinger.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 6, at eleverne skal opnå
digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik
på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. I
fagene skal eleverne lære at søge information og forholde
sig kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier,
og gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaring med
digitale fællesskaber og arbejde med skabelsen af digitale
produkter.
Det fremgår af bemærkningerne til § 29, jf. Folketingstiden-
de 2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 79, at under-
visningen i de treårige gymnasiale uddannelser overordnet
skal tilrettelægges sådan, at der er fokus på fagligheden i de
enkelte fag, og at der samtidig indgår tværfaglige elementer
og forløb i det omfang, det er fagligt relevant. Det indebærer
endvidere, at klassens lærere gennem studieplanen koordi-
nerer de enkeltfaglige og flerfaglige aktiviteter, så det sikres,
at eleverne både opnår mål for det enkelte fag og samspillet
mellem fag.
Det fremgår af § 36, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddan-
nelser, at § 29 tilsvarende gælder for den 2-årige uddannelse
til hf-eksamen.
Seksualundervisning er ikke obligatorisk på de gymnasiale
uddannelser i dag.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Eleverne på de gymnasiale uddannelser efterspørger obliga-
torisk seksualundervisning, blandt andet fordi den seksuelle
debutalder harmonerer med tidspunktet for, at mange unge
begynder på en ungdomsuddannelse.
Samtidig viser den årlige elevtrivselsundersøgelse fra 2021,
at 14 pct. af eleverne på de gymnasiale uddannelser inden
for det seneste år er blevet udsat for uønsket seksuel op-
mærksomhed fra andre elever eller ansatte på skolen. På
tilsvarende vis viste elevtrivselsundersøgelsen i 2020, at ca.
10 pct. af eleverne inden for det seneste år var blevet udsat
for uønsket seksuel opmærksomhed af andre elever eller
ansatte på skolen.
Kun i undervisningen i grundskolen indgår sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab som obligatoriske
emner, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om folkeskolen.
På denne baggrund er gymnasieforligskredsen ved aftale af
4. oktober 2022 blevet enige om, at eleverne på de gymnasi-
ale uddannelser skal have obligatorisk seksualundervisning
fra skoleåret 2023/24.
Den foreslåede ordning vil medføre, at seksualundervisning,
hvor det er relevant, vil skulle indgå som en del af den al-
mindelige undervisning som et led i de tværgående aktivite-
ter på uddannelsen. Undervisningen vil skulle tilrettelægges,
så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og
får mulighed for at reflektere herover.
Med forslaget gøres seksualundervisning obligatorisk på de
gymnasiale uddannelser. Samtidig vil seksualundervisning i
lighed med rækken af kompetencer nævnt i § 29, stk. 2-6, i
lov om de gymnasiale uddannelser få en central plads i de
tværgående aktiviteter på uddannelserne.
Kravet om obligatorisk seksualundervisning vil gælde for
de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen stu-
dentereksamen, den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf
med eller uden overbygning) og den 2-årige uddannelse til
almen studentereksamen, jf. § 2, stk. 1 og 3, i lov om de
gymnasiale uddannelser.
Kravet om obligatorisk seksualundervisning vil ikke gælde
for gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) og er-
hvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervs-
uddannelse (eux), jf. § 2, stk. 4 og 5, i lov om de gymnasiale
uddannelser.
Det forudsættes, at eleverne i seksualundervisningen vil
skulle stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke,
grænser, prævention samt seksuelt overførte sygdomme og
forebyggelse heraf. Den digitale dimension såsom samtyk-
ke og grænser på sociale medier m.v. kan indgå som en
integreret del af de tematikker, som undervisningen skal
dække. Den enkelte institution vil med forslaget have frihed
til selv at tilrettelægge indsatsen, så den passer til de lokale
forhold. Institutionens leder vil dog være forpligtet til at
sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til
indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere herover.
Institutionsledere og undervisere opfordres til at udvise
åbenhed i forhold til det undervisningsmateriale, der anven-
des ved seksualundervisning, f.eks. ved forespørgsel fra for-
ældre.
Det er hensigten, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
med ekstern bistand vil stå i spidsen for udarbejdelsen af
vejledende inspirationsmateriale herom i en række fag, som
institutionerne kan anvende til at planlægge seksualunder-
visning i de enkelte fag. Der forventes at blive produceret
inspirationsmateriale i omtrent 10 gymnasiale fag, således at
der både er inspirationsmateriale i fag på htx, hhx, stx og hf.
Den nærmere udmøntning foretages af Styrelsen for Under-
visning og Kvalitet.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
3
Lovforslagets indførelse af obligatorisk seksualundervisning
på de gymnasiale uddannelser har til formål at give eleverne
viden om og indsigt i seksualområdet og give dem mulighed
for at reflektere herover.
Det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets triv-
selsmåling på tværs af ungdomsuddannelser fra 2021, at
15 pct. af kvinder på første klassetrin har oplevet uønsket
seksuel opmærksomhed fra andre elever eller lærere. Det
samme gælder 10 pct. af mænd. Ifølge Danmark Statistik
var 82,5 pct. af ofre for anmeldte voldtægter i aldersgruppen
15-19 år kvinder og 17,5 pct. mænd.
På den baggrund vurderes det, at lovforslaget kan have po-
sitive ligestillingsmæssige konsekvenser for kvinder, da det
forventes, at elever på de gymnasiale uddannelser bliver
mere bevidste om bl.a. samtykke og grænser.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s verdensmål
Lovforslagets tilføjelse af emnerne miljø og klima som sær-
skilte dannelsesperspektiver i formålsbestemmelsen i lov om
de gymnasiale uddannelser vurderes at understøtte delmål
4.7, hvorefter alle elever inden 2030 skal have tilegnet
sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for
at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem un-
dervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil,
menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme
af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab
samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens
bidrag til bæredygtig udvikling samt delmål 13.3, hvorefter
undervisning, oplysning og den menneskelige og institutio-
nelle kapacitet skal forbedres ift. modvirkning, tilpasning,
skadesbegrænsning og tidlig varsling af klimaændringer, da
tilføjelsen vil tydeliggøre, at det er en naturlig del af de
gymnasiale uddannelsers dannelsesmæssige perspektiv, at
eleverne forstår den miljø- og klimavirkelighed, de er en del
af, og hvordan de kan være med til at forandre den.
Lovforslagets implementering af obligatorisk seksualunder-
visning i de gymnasiale uddannelser vurderes at understøtte
delmål 3.7, hvorefter der inden 2030 skal sikres universel
adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, her-
under familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og in-
tegration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og
programmer, da eleverne i seksualundervisningen vil få mu-
lighed for stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtyk-
ke, grænser, prævention og seksuelt overførte sygdomme, og
delmål 5.2, hvorefter alle former for vold mod alle kvinder
og piger i de offentlige og private rum, herunder mennes-
kehandel og seksuel og andre former for udnyttelse, skal
elimineres.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vil i 2023 medføre negative økonomiske kon-
sekvenser i form af udgifter for staten til udarbejdelse af
inspirationsmateriale til brug for obligatorisk seksualunder-
visning på de gymnasiale uddannelser.
Det vurderes, at udgiften til udarbejdelse af inspirationsma-
terialet vil være på 0,3 mio. kr. Udgiften finansieres inden
for Børne- og Undervisningsministeriets ramme ved en re-
servationsbevilling på finanslovens § 20.89.01. Forsøgs- og
udviklingsarbejde m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for kommuner eller regioner.
Inden for de rammer, der i øvrigt gælder for de gymnasiale
uddannelser, vil det være institutionernes opgave at få ind-
passet obligatorisk seksualundervisning i de samlede under-
visningsforløb.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige
konsekvenser for kommuner eller regioner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets tilføjelse af emnet klima som særskilt dannel-
sesperspektiv i formålsbestemmelsen i lov om de gymnasia-
le uddannelser forventes at have en positiv konsekvens i det
eleverne skal lære at forstå den klimavirkelighed, de er en
del af, og hvordan de kan være med til at forandre den.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslagets tilføjelse af emnet miljø som særskilt dannel-
sesperspektiv i formålsbestemmelsen i lov om de gymnasia-
le uddannelser forventes at have en positiv konsekvens i det
eleverne skal lære at forstå den miljøvirkelighed, de er en
del af, og hvordan de kan være med til at forandre den.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar
2023 til den 24. februar 2023 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Amnesty International Danmark, Børnenes Bureau, Børne-
og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fælles-
råd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), CEPOS, Cevea, Danmarks Lærerforening, Dan-
marks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Cen-
ter for Undervisningsmiljø, Dansk Folkeoplysnings Sam-
råd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Ungdoms Fællesråd,
4
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske
Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF
& VUC (lederne), Danske HF og VUC – Bestyrelserne,
Danske Underviserorganisationers Samråd, DEA, Den uvil-
dige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det
Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, EVA
- Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu),
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet,
Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Gymnasiernes Be-
styrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Hvor-
ErDerEnVoksen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
KL, Kraka, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske om-
råde, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssam-
råd for PPR-chefer, LGBT+ Danmark, LOF, Lærernes Cen-
tralorganisation, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen,
Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rådet
for Børns Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Unge Med Handicap,
Sex & Samfund og UU Danmark.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen 0,3 mio. kr. til udarbejdelse af in-
spirationsmateriale.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 3, 2. pkt., i lov om de gymnasiale
uddannelser, at eleverne skal lære at forholde sig reflekte-
rende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, na-
tur og samfund samt til deres udvikling.
Det foreslås, at § 1, stk. 3, 2. pkt., affattes således: »Eleverne
skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt
til deres omverden, herunder medmennesker, natur, miljø,
klima og samfund, samt til deres udvikling.«
Den foreslåede ændring vil indebære, at miljø og klima
kommer til at indgå som særskilte dannelsesperspektiver i
formålet med de gymnasiale uddannelser. Dermed betones
det, at når eleverne som led i dannelsesperspektivet vil skul-
le lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres
omverden, så omfatter det også emnerne miljø og klima.
Tilføjelsen af emnerne miljø og klima vil sætte rammen for,
at disse emner indgår som naturlige dannelsesperspektiver i
uddannelserne og vil understrege ønsket om et øget fokus på
disse emner som en del af både dannelsen og fagligheden
i de gymnasiale uddannelser. I forlængelse heraf vil emner
som klimaudfordringer, bæredygtighed og grøn omstilling
være oplagte emner at bringe ind i undervisningen.
De øvrige dele af bestemmelsen vedrørende medmennesker,
natur, samfund og elevernes udvikling er en videreførelse
af gældende ret. At bestemmelsen lovteknisk nyaffattes,
skyldes et ønske om at gøre bestemmelsen sprogligt mere
forståelig, sådan at det er tydeligt, at eleverne skal forholde
sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden samt til
deres udvikling.
5
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om de gymnasiale ud-
dannelser, at uddannelsesforløbene og undervisningen skal
tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden,
kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i
flerfaglige forløb.
Det indebærer, at undervisningen i de gymnasiale uddannel-
ser overordnet skal tilrettelægges sådan, at der er fokus
på fagligheden i de enkelte fag, og at der samtidig indgår
tværfaglige elementer og forløb i det omfang, det er fagligt
relevant. Det indebærer endvidere, at klassens lærere gen-
nem studieplanen koordinerer de enkeltfaglige og flerfaglige
aktiviteter, så det sikres, at eleverne både opnår mål for det
enkelte fag og samspillet mellem fag.
Der findes ikke i dag regler om obligatorisk seksualunder-
visning på de gymnasiale uddannelser.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 7 i § 29, hvorefter
seksualundervisning, hvor det er relevant, vil skulle indgå
som en del af den almindelige undervisning. Undervisnin-
gen vil skulle tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og
indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere
herover.
Med forslaget vil seksualundervisning blive gjort obligato-
risk på de gymnasiale uddannelser. Samtidig vil seksualun-
dervisning i lighed med de øvrige tværgående kompetencer
omfattet af § 29 få en central plads i de tværgående aktivite-
ter på uddannelserne.
Den enkelte institution vil med forslaget have frihed til
selv at tilrettelægge indsatsen, så den passer til de loka-
le forhold. Der vil således ikke være krav om en særlig
tilrettelæggelsesform. Seksualundervisningen vil dermed ek-
sempelvis kunne tilrettelægges via fællesarrangementer, i
bestemte fag eller som led i flerfaglige aktiviteter, ligesom
seksualundervisningen vil kunne forestås af såvel interne
som eksterne undervisere.
Det forudsættes, at eleverne i seksualundervisningen vil
skulle stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke,
grænser, prævention samt seksuelt overførte sygdomme og
forebyggelse heraf. Den digitale dimension såsom samtyk-
ke og grænser på sociale medier m.v. kan indgå som en
integreret del af de tematikker, som undervisningen skal
dække. Det vil imidlertid være den enkelte uddannelsesin-
stitution, der bestemmer den konkrete tilrettelæggelse af
undervisningen. Institutionen vil dog blive forpligtet til at
sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til
indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere herover. Bør-
ne- og undervisningsministeren har det overordnede ansvar
for og fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i
henhold til lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovens §
70, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. august
2023.
Forslaget vil medføre, at loven får virkning fra den 1. august
2023. For så vidt angår § 1, nr. 1, vil forslaget indebære, at
emnerne miljø og klima med virkning fra og med skoleåret
2023/24 vil skulle indgå som dannelsesperspektiver i de
gymnasiale uddannelser.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 2, ikke finder ikke anvendelse
på gymnasiale uddannelser påbegyndt før lovens ikrafttræ-
den. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende reg-
ler anvendelse.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og
Grønland, da lov om de gymnasiale uddannelser ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 957 af 22. juni 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 2532
af 22. december 2021 og § 4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv
med vægt på elevernes udvikling af personlig myndig-
hed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende
og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og
samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige
udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske
sans.
Stk. 4. ---
1. § 1, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende
og ansvarligt til deres omverden, herunder medmennesker,
natur, miljø, klima og samfund, samt til deres udvikling.«
§ 29. ---
Stk. 2-6. ---
2. I § 29 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Seksualundervisning skal, hvor det er relevant,
indgå som en del af undervisningen. Undervisningen skal
tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i sek-
sualområdet og får mulighed for at reflektere herover.«
7