Fremsat den 30. marts 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 30. marts 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20.
september 2021, som ændret senest ved lovbekendtgørelse
nr. 1360 af 28. september 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 134 c, stk. 1, indsættes efter »offentligt sted«: », i
grundskolen, på ungdomsuddannelser, på videregående ud-
dannelser og på voksenuddannelser«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028523
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslagsstillerne mener, at beklædningsgenstande som
burka og niqab er hæmmende for integrationen. Derfor
skal de ikke være en del af det offentlige rum. Det skal
gøres tydeligt for enhver, at enhver form for ekstremisme
er uacceptabel i Danmark. Det, som eksempelvis burkaen
og niqabben symboliserer, er uforeneligt med dansk kultur,
herunder dansk åbenhed og dansk tolerance over for med-
mennesker.
Det er afgørende for menneskers interaktion og samlivet i
Danmark, at man ikke skjuler sit ansigt eller sin identitet for
sine medborgere. Det er vigtigt for den sociale samhørighed,
at maskering og heldækkende ansigtsbeklædning som f.eks.
burka og niqab ikke tillades i det danske samfund.
Det var derfor utrolig værdifuldt, da Folketinget i 2018
med et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance vedtog lovforslag nr. L 219 om ændring af straffe-
loven (Tildækningsforbud), der indebar et forbud mod at
bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet på offentli-
ge steder, jf. straffelovens § 134 c, stk. 1. Loven trådte i
kraft den 1. august 2018.
Lovforslagets overordnede formål var at værne om re-
spekten for fællesskabet, værdierne og sammenhængskraf-
ten i det danske samfund. Tildækningsforbuddet har således
nærmere bestemt til formål at fremme og lette den sociale
interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund,
ved at bidrage til, at man i Danmark møder hinanden på en
ordentlig måde.
Det var derfor godt, at et ansvarligt flertal klart sagde fra
over for det samfundssyn, kvindesyn og menneskesyn, som
ligger bag burkaen og niqabben. Med tildækningsforbuddet
lagde det officielle Danmark markant afstand til politisk
islam.
Tildækningsforbuddet styrker også sikkerheden for alle
danskere. Det er indlysende, at terrorister og andre kriminel-
le kan drage fordel af en heldækkende beklædning til at
skjule deres identitet, når de udøver terror eller andre former
for kriminalitet.
Det muslimske tørklæde er et problem
Daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias
Tesfaye (S) havde den 22. januar 2021 en kronik i Jyllands-
Posten, hvori han har en god analyse af de mange proble-
mer, der er med integrationen, som er forårsaget af ekstrem
islamisme (»Ekstrem islamisme splitter samfundet og sabo-
terer integrationen«, Jyllands-Posten, den 22. januar 2021).
Ministeren giver mange gode og konkrete og dagligdags
eksempler på udfordringer med parallelsamfund og social
kontrol og skriver: »Jeg tror derfor først, at vi lykkes med
integrationen, når vi får bekæmpet den ekstreme islamis-
me.«
Herefter fremhæver ministeren mange af de tiltag, som
brede flertal i Folketinget allerede har gennemført, og kom-
mer også med forslag til en bedre støtte til kvinder i deres
frihedskamp: »For det tredje skal vi stoppe de ekstreme isla-
misters forsøg på at trænge demokratiet tilbage. Vi skal ikke
acceptere, at reaktionære kræfter hele tiden prøver at pålæg-
ge resten af samfundet deres egne normer. For eksempel at
en kvinde bør være tildækket. Sammen med et bredt flertal
i Folketinget har vi derfor allerede indført et tildækningsfor-
bud.«
Tesfaye har et godt blik for de problemer, som ekstrem
islamisme giver for integrationen, og det er næppe tilfældigt,
at han blandt mange udfordringer peger på problemet med,
at kvinder skal være tildækket.
I et interview med daværende Venstrepolitiker Marcus
Knuth i Berlingske den 28. februar 2019 under overskriften
»Venstre-profil: Jeg så helst, at Danmark kun tog kristne
flygtninge« problematiserede Knuth, at der er piger i folke-
skolen, der bærer tørklæde:
»»Hvis man kigger på integrationsdelen, føler jeg, at der
er en berøringsangst over for f.eks. muslimske tørklæder. Vi
har en folkeskole, som ifølge folkeskoleloven skal hvile på
åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og når man ser helt små,
somaliske piger, der er viklet ind i tørklæder og ikke må
være med til det ene eller det andet, strider det lodret mod
mit syn på den åndsfrihed, der skal være i folkeskolen.« Al-
lerhelst så Marcus Knuth, at skolerne selv valgte at regulere
spørgsmålet. Men personligt ville han også være parat til at
gribe ind. Dansk Folkeparti har jo bebudet, at de gerne vil
have et tørklædeforbud. Hvis vi nu var i en verden, hvor
Venstre blev fritstillet i det her spørgsmål, og DF stillede et
beslutningsforslag, ville du så stemme for det? »Det er jo et
hypotetisk spørgsmål, men ja, det ville jeg. Og der ligger jeg
jo ikke der, hvor mit parti er i dag. Men det ville jeg,« siger
Marcus Knuth.«
2. Lovforslagets baggrund og formål
Tildækningsforbud virker
Tildækningsforbuddet har haft sin effekt på offentlige ste-
der. 3½ år efter at tildækningsforbuddet trådte i kraft, er det
småt med sigtelser. I 2021 var det blot to sigtelser for over-
trædelse af tildækningsforbuddet, mens der i årene 2018,
2019 og 2020 var 20 eller flere sigtelser om året. Det frem-
gik af artiklen »Næsten ingen bliver sigtet«, Ekstra Bladet,
den 30. januar 2022.
Der findes ikke forskningsdata, der kan påvise en sam-
menhæng mellem det lave antal sigtelser og tildækningsfor-
buddet. Men hvor der forud for vedtagelsen af tildæknings-
forbuddet ofte var blæst i medierne, fordi mange gik med
burka og niqab, er debatten næsten helt forstummet efter
vedtagelse af loven, hvorfor det er nærliggende at antage, at
der er en sammenhæng. Med andre ord: Tildækningsforbud-
det virker.
2
Her gælder tildækningsforbuddet ikke
En række borgerhenvendelser til forslagsstillerne har
imidlertid gjort opmærksom på, at tildækningsforbuddet ik-
ke gælder for elever i folkeskolen eller for studerende på
uddannelsesinstitutioner, da disse steder ikke er offentligt
tilgængelige steder, hvilket falder flere lærere, medstuderen-
de og borgere for brystet.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 219,
folketingsåret 2017-18, at »offentligt sted« er det, som frem-
går af ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 1, lyder:
»Hvor ikke andet fremgår, finder denne bekendtgørelse
anvendelse på borgernes adfærd på veje eller på andre ste-
der, hvortil der er almindelig adgang. Bekendtgørelsen fin-
der således f.eks. anvendelse på borgernes adfærd i offent-
ligt tilgængelige parker, jernbane- og rutebilstationer, porte,
offentlige toiletter, offentlige befordringsmidler, herunder ta-
xier, forlystelsessteder samt i åbningstiden butikker, butiks-
centre og offentlige kontorer«.
3. Den forslåede ordning
Med den oprindelige lovændrings formål om respekt for
fællesskabet, den sociale interaktion og sameksistens in
mente burde det være indlysende, at tildækningsforbuddet
bør gælde der, hvor mange unge i den letpåvirkelige alder
befinder sig, og hvor man modtager undervisning for offent-
lige midler. Derfor bør tildækningsforbuddet også gælde i
grundskolen, på ungdomsuddannelser, på videregående ud-
dannelser og på voksenuddannelser.
Det er derfor nærværende lovforslags formål at udvide lo-
vens anvendelsesområde, så loven også kommer til at gælde
for disse skoler og uddannelsesinstitutioner.
Loven gælder naturligvis også for andre end eleverne eller
de studerende, der færdes på skolen eller uddannelsesinstitu-
tionen. Det vil sige, at ansatte og besøgende også er omfattet
af tildækningsforbuddet.
4. Økonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser
for det offentlige eller erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekven-
ser for erhvervslivet og skønnes at have minimale admini-
strative konsekvenser for det offentlige.
Det kan overvejes at vejlede folkeskoler og uddannel-
sesinstitutioner om, at beklædningsgenstande omfattet af
tildækningsforbuddet ikke er gangbare på skolen eller ud-
dannelsesinstitutionens område. Desuden kan lovændringen
medføre et behov for opdatering af Justitsministeriets skri-
velse af 26. juni 2018 »Orientering om tildækningsforbud-
det« og politiets »Vejledning om politiets håndhævelse af
tildækningsforbuddet« og »Actioncard om sager vedrørende
overtrædelse af tildækningsforbud på offentlige steder, jf.
straffelovens § 134 c«.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af det gældende § 134 c, stk. 1, i straffelo-
ven, at den, som på offentligt sted bærer en beklædnings-
genstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med
bøde. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L
219, at ved offentligt sted forstås de steder, som fremgår af
ordensbekendtgørelsens § 2. Grundskoler og uddannelsesin-
stitutioner er ikke omfattet af ordensbekendtgørelsens § 2,
og det foreslås derfor at ændre lovens § 134 c, stk. 1, så
tildækningsforbuddet også omfatter grundskoler og uddan-
nelsesinstitutioner nævnt i forslaget.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale
gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
3
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af
anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet)
(Lovforslag nr. L 105)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-
ling.
4
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. sep-
tember 2021, som ændret senest ved lov nr. 1360 af 28.
september 2022, foretages følgende ændring:
§ 134 c. Den, som på offentligt sted bærer en beklædnings-
genstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med
bøde.
¬Stk. 2. ---
1. § 134 c, stk. 1 affattes således:
Den, som på offentligt sted, i grundskolen, på ungdomsud-
dannelser, på videregående uddannelser og på voksenuddan-
nelser bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkom-
mendes ansigt, straffes med bøde.
5