Fremsat den 30. marts 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 30. marts 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5.
oktober 2022, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og senest
ved § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændring:
1. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette in-
ternationale linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i op til
50 procent af den samlede undervisningstid modtager under-
visning på engelsk. Undervisning på engelsk må primært
finde sted i de naturvidenskabelige fag.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2023.
Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/15712
DA001105
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det har siden skoleåret 2014/15 været muligt som led i
et rammeforsøg at etablere internationale udskolingslinjer,
hvor en væsentlig del af undervisningen på 7.-9. klassetrin
foregår på engelsk. Forsøget giver mulighed for i op til
50 procent af undervisningstiden at undervise på engelsk,
primært i de naturvidenskabelige fag, og dermed fravige
folkeskolelovens forudsætning om, at undervisningssproget
er dansk.
Formålet med forsøget er at afdække, om fokus på den
internationale vinkel med undervisning på engelsk i et vist
omfang bidrager til at fremme elevernes faglige kompeten-
cer, herunder fremmedsprogskompetencer, lyst til at lære,
trivsel, alsidige udvikling og uddannelsesparathed.
Rammeforsøget med internationale udskolingslinjer i 7.-9.
klasse blev indledt i 2014/2015.
Eleverne på de deltagende skoler har modtaget undervisning
i de naturvidenskabelige fag på både engelsk og dansk i va-
rierende udstrækning. I de naturvidenskabelige fag, hvor un-
dervisningen i udstrakt grad foregår på engelsk, har danske
såvel som engelske undervisningsmidler været anvendt. Det
var et vilkår i rammeforsøget, at undervisningen skulle vare-
tages af lærere, der som minimum har undervisningskompe-
tence (tidligere linjefag) i undervisningsfaget engelsk. Det
var derudover et vilkår, at der skulle undervises på dansk i
et omfang, så det blev sikret, at eleverne ville få tilstrække-
lige forudsætninger for at aflægge de obligatoriske test og
afgangsprøver på dansk. Der har ikke været givet tilladelse
til at afholde test og prøver på engelsk. Undervisningen
har skullet være tilrettelagt, så indholdet i alle fag følger
folkeskoleloven, herunder Fælles Mål.
En evaluering af forsøget fra maj 2021 viser, at de delta-
gende skoler generelt er positive over for de muligheder,
forsøget giver dem, og at de fortsat ønsker at kunne udby-
de linjerne. Skolerne oplever bl.a., at en international ud-
skolingslinje kan være med til at modvirke frafald og øge
søgningen til skolen. Evalueringen sandsynliggør også, at
elevernes engelskkundskaber og trivsel påvirkes i positiv
retning af deltagelse i forsøget.
Forsøget udløber med skoleåret 2022/2023.
Med lovforslaget foreslås det at permanentgøre forsøget, så
det fremover bliver muligt for alle folkeskoler at oprette in-
ternationale udskolingslinjer, hvor undervisningen i primært
de naturvidenskabelige fag i et vist omfang foregår på en-
gelsk.
2. Internationale udskolingslinjer
2.1. Gældende ret
2.1.1. Undervisningssproget i folkeskolen
Folkeskoleloven indeholder ikke en udtrykkelig bestemmel-
se om, på hvilket sprog undervisningen i folkeskolen skal
foregå. Efter en samlet vurdering af folkeskoleloven, herun-
der formålsparagraffen, og forarbejderne hertil sammenholdt
med bl.a. friskoleloven antages det dog at være forudsat, at
undervisningssproget i den danske folkeskole er dansk.
Dette understøttes bl.a. af dagtilbudslovens § 11, stk. 8,
hvor det fremgår, at der skal tilbydes sprogstimulering til
de tosprogede børn, der vurderes at have behov for sprog-
understøttende aktiviteter. Sprogstimuleringstilbuddet sigter
mod, at barnet tilegner sig de nødvendige dansksproglige
kompetencer, som er en af de væsentligste forudsætninger
for, at barnet kan klare sig godt i skolen og videre i ud-
dannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Formålet med et
sprogstimuleringstilbud er således, at barnet skal opnå de
nødvendige dansksproglige kompetencer, senest når barnet
skal begynde i børnehaveklasse.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at sprog-
stimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om
ugen skal opretholdes, indtil formålet er opnået, dvs. indtil
barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn
med dansk baggrund, så barnet kan få det samme ud af
undervisningen som øvrige børn, når de begynder i skole, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 107 som fremsat, side 14.
Det fremgår endvidere af en redegørelse af 9. april 2003
fra undervisningsministeren til Folketinget om kommuner-
nes erfaring med sprogstimulering af tosprogede småbørn
(redegørelse nr. R 9), at det at beherske dansk på et alders-
svarende niveau er en forudsætning for at kunne klare sig i
folkeskolen, hvor undervisningssproget er dansk.
Dertil kommer, at det følger af § 2, stk. 3, i friskoleloven
(lov om friskoler og private grundskoler), at undervisnings-
sproget på friskoler og private grundskoler som udgangs-
punkt er dansk. Dette taler for, at undervisningssproget i
folkeskolen ligeledes er dansk.
Det antages dog, at der i et vist omfang kan undervises
på engelsk i folkeskolen, herunder f.eks. i forbindelse med
tværgående samarbejde mellem fagene, forudsat at undervis-
ningssproget som hovedregel er dansk.
Derudover giver folkeskolelovens § 55, stk. 1, mulighed for
at godkende, at der undervises på fremmedsprog i videre
omfang for at fremme forsøgsvirksomhed eller pædagogisk
udviklingsarbejde.
2.1.2. Klassedannelse
Reglerne om klassedannelse findes i folkeskolelovens §
25. Hovedprincippet for organisering af undervisningen i
folkeskolen er princippet om den udelte enhedsskole, hvor
klassen er den grundlæggende enhed. Det følger således af
2
folkeskolelovens § 25, stk. 1, at skolen deles i klasser efter
antallet af elever, og af § 25, stk. 2, fremgår det, at det
ved fordelingen af kommunens børn skal tilstræbes, at den
enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin.
Efter folkeskolelovens § 25, stk. 3, kan kommunalbestyrel-
sen uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde
beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med
3. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med
forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser).
Det fremgår af folkeskolelovens § 25, stk. 4, at kommunal-
bestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser
på 7.-10. klassetrin. Optagelse af elever i disse klasser kan
ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige
niveau.
Undervisningen i de særlige eliteklasser i idræt kan f.eks.
tilrettelægges således, at der generelt er et større fokus på
idræt og således, at elevernes skoleskema tager højde for
elevernes særlige behov for at træne på eliteniveau. Under-
visningen skal leve op til de almindelige regler om mål og
indhold.
Skolerne kan ikke afvise en elev fra optagelse i en særlig
eliteklasse i idræt på baggrund af andre vurderinger, f.eks.
af elevens sociale kompetencer eller faglige niveau. En di-
striktsskoleelev, som på baggrund af sit sportslige niveau
afvises fra en særlig eliteklasse i idræt på sin distriktsskole,
skal optages i en af distriktsskolens almindelige klasser.
Derudover fremgår det af folkeskolelovens § 25, stk. 5, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige talent-
klasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Opta-
gelse af elever i disse klasser kan ske på baggrund af en
vurdering af elevernes musikalske forudsætninger.
Bestemmelsen er endnu en undtagelse fra princippet om den
udelte enhedsskole, idet kommunalbestyrelsen kan beslutte
at oprette særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen
til 10. klasse. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset
bestemmelsen i stk. 2 ske på baggrund af en vurdering af
elevernes musikalske forudsætninger. Ligesom det er tilfæl-
det med eliteidrætsklasserne, kan skolerne ikke afvise en
elev fra optagelse i en talentklasse i musik på baggrund af
andre subjektive vurderinger af f.eks. elevens sociale kom-
petencer eller faglige niveau. En distriktsskoleelev, som på
baggrund af sine musikalske forudsætninger afvises fra en
talentklasse i musik på sin distriktsskole, skal optages i en af
distriktsskolens almindelige klasser.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriet overvejelser og den
foreslåede ordning
Børne- og Undervisningsministeriet igangsatte i medfør af
folkeskolelovens § 55, stk. 1, i skoleåret 2014/15 et ramme-
forsøg, hvor de deltagende kommuner og skoler fik mulig-
hed for at oprette internationale udskolingslinjer på 7.-9.
klassetrin, hvor op til 50 procent af undervisningen – pri-
mært i de naturvidenskabelige fag – kan foregå på engelsk.
Formålet med forsøget er at afdække, om fokus på den
internationale vinkel med undervisning på engelsk i et vist
omfang bidrager til at fremme elevernes faglige kompeten-
cer, herunder fremmedsprogskompetencer, lyst til at lære,
trivsel, alsidige udvikling og uddannelsesparathed.
Rammeforsøget indebærer en fravigelse af kravet om, at
undervisningssproget er dansk. Folkeskolelovens øvrige reg-
ler skal overholdes, herunder reglerne om at der ikke kan
stilles krav om optagelsesprøve eller lignende for at blive
indskrevet på de internationale udskolingslinjer. Hvis der er
plads, skal eleven optages. Hvis der er flere ansøgere end le-
dige pladser, skal pladserne tildeles efter på forhånd fastsatte
objektive kriterier. Kriterierne fastsættes af kommunalbesty-
relsen og kan f.eks. være afstands- og søskendekriterier. Op-
tagelse kan således ikke nægtes på baggrund af en subjektiv
vurdering foretaget af skolens leder.
Flertallet af skolerne under rammeforsøget har organiseret
den engelsksprogede undervisning i klasser, mens to skoler
arbejder med en holdstruktur. Her går eleverne i en stam-
klasse, men har holdundervisning på tværs af klasser med
elever, der har valgt samme undervisningslinje. Der er frit
optag på de internationale udskolingslinjer.
Af en evaluering af forsøget fra maj 2021 foretaget af Epi-
nion og DPU for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
fremgår det bl.a., at der er indikationer på, at elever fra
internationale udskolingslinjer ser ud til at klare sig markant
bedre i engelsk ved folkeskolens afgangsprøver sammenlig-
net med andre elever. Derudover fremgår det, at deltagelse i
rammeforsøget ser ud til at påvirke elevernes samlede trivsel
og sociale trivsel i positiv retning.
Af de kvalitative analyser fremgår det bl.a., at skolerne ople-
ver, at forskellige aktiviteter på udskolingslinjerne sammen
med internationale perspektiver i undervisningen er med til
at øge elevernes kulturindsigt og internationale udsyn. Dertil
oplever skolerne, at linjerne kan være med til at modvirke
frafald i udskolingsklasserne og øge søgningen fra andre
skoler. Flere af skolernes motivation for deltagelse i ramme-
forsøget var således også at modvirke tendenser som øget
søgning til privatskoler, faldende elevtal og dårligt ry.
Evalueringen viser også generelt, at de deltagende skoler er
positive over for forsøget, og at de fortsat ønsker at kunne
udbyde linjerne efter forsøgets afslutning. Forsøget udløber
med skoleåret 2022/2023.
I forlængelse heraf foreslås det, at forsøgsordningen gøres
permanent. Permanentgørelsen skal dels sikre, at de skoler,
der som led i rammeforsøget allerede har oprettet internatio-
nale udskolingslinjer, kan fortsætte med linjerne. Derudover
skal permanentgørelsen give alle folkeskoler mulighed for at
oprette internationale udskolingslinjer og dermed via et øget
internationalt fokus og med større mulighed for at undervise
på engelsk styrke elevernes mulighed for at klare sig i en
mere globaliseret verden.
Det foreslås derfor, at der i folkeskolelovens § 25 indsættes
3
et nyt stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen får mulighed
for at beslutte at oprette internationale linjer på 7.-9. klasse-
trin, hvor eleverne i et vist omfang modtager undervisning
på engelsk. Undervisning på engelsk må maksimalt udgøre
50 procent af den samlede undervisningstid på 7.-9. klasse-
trin og primært finde sted i de naturvidenskabelige fag.
Den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk.
4, vil medføre, at alle landets kommuner og folkeskoler får
mulighed for at oprette internationale udskolingslinjer, hvor
der kan undervises på engelsk i op til 50 procent af den
samlede undervisningstid.
Der lægges op til at fastholde de vilkår, der har været gæl-
dende under rammeforsøget. Det betyder f.eks., at der fort-
sat på en international udskolingslinje vil skulle undervises
på dansk i et omfang, så det sikres, at eleverne har tilstræk-
kelige forudsætninger for at aflægge test og prøver på dansk
og dermed bestå folkeskolens afgangseksamen, der giver
mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse. Undervis-
ningen skal i øvrigt være tilrettelagt således, at indholdet i
alle fag følger folkeskoleloven, herunder Fælles Mål. Det
betyder også, at elever, der følger undervisningen i en inter-
national udskolingslinje, vil skulle modtage undervisning i
de naturvidenskabelige fag i varierende udstrækning på både
engelsk og dansk. Undervisningen i de øvrige fag, herunder
de kulturbærende fag som f.eks. historie, kristendomskund-
skab og samfundsfag, vil – som det var tilfældet i rammefor-
søget – hovedsageligt skulle finde sted på dansk. Der vil dog
i perioder kunne være fagsamarbejde på engelsk på tværs
af de naturvidenskabelige og de øvrige fag. Endelig betyder
det, at undervisningen ligesom under forsøget som udgangs-
punkt vil skulle varetages af lærere, der som minimum har
undervisningskompetence i undervisningsfaget engelsk.
De internationale linjer skal være et frivilligt tilbud for ele-
verne. Det betyder, at der skal være mulighed for at følge
et undervisningsforløb på den pågældende skole eller afde-
ling, hvor der udelukkede undervises på dansk (bortset fra i
sprogfagene). Tilbuddet skal eksistere på linje med skolens
øvrige spor, således at ingen elev er tvunget til at flytte skole
eller afdeling, hvis den pågældende ikke ønsker at gå på en
international linje i udskolingen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Med lovforslaget gives kommunalbestyrelserne nye mulig-
heder, men pålægges ikke nye eller ændrede opgaver. På den
baggrund vurderes lovforslaget ikke at have økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige.
Lovforslaget medfører ikke ændringer for regioner og stat.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning, bl.a. i form af klar og enkel lovgiv-
ning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september
2022 til den 5. oktober 2022 været sendt i høring. Den korte
høringsfrist skyldes, at lovforslaget oprindeligt var planlagt
til fremsættelse i november 2022 og forinden var blevet
forsinket grundet drøftelser i folkeskoleforligskredsen. Ar-
bejdet med lovforslaget blev efterfølgende sat i bero i for-
bindelse med valgsudskrivelsen i oktober 2022. Lovudkastet
har været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-
nisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Børne-
og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Priva-
te Skoler – grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Un-
dervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervs-
skoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervssko-
ler og -Gymnasier – Lederne, Danske Gymnasier, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske
HF og VUC – Bestyrelserne, Danske HF og VUC – Le-
derne, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professions-
højskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske
SOSU-skoler – Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske
Undervisningsorganisationers Samråd, De Private Sociale
Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul-
und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrel-
sen, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervs-
skolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen – Team Ef-
fektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbevægelsens Hoved-
4
organisation, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, For-
eningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler,
Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Tekni-
ske og Administrative Tjenestemænd (TAT), Foreningsfæl-
lesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Friskoler-
ne, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet
for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landsforeningen af
10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdoms-
skoleledere (LU), Landssammenslutningen af Handelssko-
leelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne, Ope-
nDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Bar-
net, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Et-
niske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Vok-
sen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen
af Steinerskoler i Danmark, Skolelederforeningen, Skole
og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Ud-
dannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen,
Ungdomsskoleforeningen, VUC Bestyrelsesforeningen og
Økonomistyrelsen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/ Går vi-
dere end minimums-
krav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det er forudsat i folkeskoleloven, at undervisningssproget
i folkeskolen er dansk. Der kan derfor ikke i en væsentlig
del af undervisningstiden gennemføres undervisning på en-
gelsk frem for på dansk. Der kan i et vist omfang undervises
på engelsk, herunder f.eks. i forbindelse med tværgående
samarbejder mellem fagene, forudsat at undervisningsspro-
get som hovedregel er dansk.
Folkeskolelovens § 25 indeholder regler om klassedannel-
se og bygger på hovedprincippet om den udelte enhedssko-
5
le, hvor klassen er den grundlæggende enhed. Af § 25, stk.
2, fremgår det således, at det ved fordelingen af børn i
kommunens skoler skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan
bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Fol-
keskolelovens § 25 indeholder også regler om muligheden
for at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin
samt særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen til
10. klassetrin.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede § 25, stk. 4, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette internationale
linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i op til 50 procent
af den samlede undervisningstid modtager undervisning på
engelsk.
Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, 1. pkt., vil
medføre, at det fremover vil være muligt at oprette udsko-
lingslinjer, dvs. linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne un-
dervises på engelsk i videre omfang, end hvad der i dag er
muligt.
Det foreslåede indebærer endvidere, at maksimalt 50 pro-
cent af den samlede undervisning, herunder undervisning i
faget engelsk, må foregå på engelsk.
Der vil fortsat skulle undervises på dansk i et omfang,
så det sikres, at eleverne har tilstrækkelige forudsætninger
for at aflægge test og prøver på dansk og dermed bestå
folkeskolens afgangseksamen. Undervisningen skal i øvrigt
være tilrettelagt således, at indholdet i alle fag følger folke-
skoleloven, herunder Fælles Mål.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at folkesko-
lelovens øvrige bestemmelser skal overholdes. Det betyder
bl.a., at der ikke vil kunne stilles krav om optagelsesprøve
eller lignende for at blive indskrevet på de internationale ud-
skolingslinjer. Hvis der er plads, skal eleven optages. Hvis
der er flere ansøgere end ledige pladser, skal pladserne til-
deles efter på forhånd fastsatte objektive kriterier. Kriterier-
ne fastsættes af kommunalbestyrelsen og kan f.eks. være
afstands- og søskendekriterier. Optagelse kan således ikke
nægtes på baggrund af en subjektiv vurdering foretaget af
skolens leder.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, 2. pkt., må
undervisning på engelsk primært finde sted i de naturviden-
skabelige fag.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at elever på inter-
nationale udskolingslinjer kan modtage undervisning i de
naturvidenskabelige fag i varierende udstrækning på både
engelsk og dansk. Udgangspunktet er dermed, at undervis-
ning på engelsk primært foregår i de naturvidenskabelige
fag bortset fra undervisningen i faget engelsk, som natur-
ligvis i forvejen må foregå på engelsk. Undervisningen i
de øvrige fag, herunder de kulturbærende fag som f.eks.
historie, kristendomskundskab og samfundsfag, skal hoved-
sageligt finde sted på dansk – ligesom det var tilfældet under
forsøget. Der vil dog i perioder kunne være fagsamarbejde
på engelsk på tværs af de naturvidenskabelige fag og øvrige
fag. Undervisningen vil i øvrigt ligesom under forsøget som
udgangspunkt skulle varetages af lærere, der som minimum
har undervisningskomptence i undervisningsfaget engelsk.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august
2023.
Det foreslåede indebærer, at samtlige folkeskoler fra og
med skoleåret 2023/24 har mulighed for at oprette internati-
onale udskolingslinjer, hvor der undervises på engelsk i et
vist omfang.
Det bemærkes, at folkeskoleloven, jf. dennes § 61, ikke
gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor dette lovforslag
heller ikke gælder for Færøerne og Grønland.
6
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1.
oktober 2021, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og senest
ved § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændring:
§ 25. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk.
2 af pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra børne-
haveklassen til og med 3. klassetrin organiseres i klasser, der
omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede
klasser). Det er en betingelse, at der er truffet beslutning om,
at undervisningen af sådanne klasser varetages af personale
som nævnt i § 29 a. Beslutning efter 1. pkt. træffes efter ind-
hentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
Stk. 4-5. ---
1. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette inter-
nationale linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i op til 50
procent af den samlede undervisningstid modtager undervis-
ning på engelsk. Undervisning på engelsk må primært finde
sted i de naturvidenskabelige fag.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
7