Fremsat den 30. marts 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Tilhører sager:
Aktører:
DA1105
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l100/20222_l100_som_fremsat.pdf
Fremsat den 30. marts 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer) § 1 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring: 1. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette in- ternationale linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i op til 50 procent af den samlede undervisningstid modtager under- visning på engelsk. Undervisning på engelsk må primært finde sted i de naturvidenskabelige fag.« Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6. § 2 Loven træder i kraft den 1. august 2023. Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2022-23 (2. samling) Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/15712 DA001105 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det har siden skoleåret 2014/15 været muligt som led i et rammeforsøg at etablere internationale udskolingslinjer, hvor en væsentlig del af undervisningen på 7.-9. klassetrin foregår på engelsk. Forsøget giver mulighed for i op til 50 procent af undervisningstiden at undervise på engelsk, primært i de naturvidenskabelige fag, og dermed fravige folkeskolelovens forudsætning om, at undervisningssproget er dansk. Formålet med forsøget er at afdække, om fokus på den internationale vinkel med undervisning på engelsk i et vist omfang bidrager til at fremme elevernes faglige kompeten- cer, herunder fremmedsprogskompetencer, lyst til at lære, trivsel, alsidige udvikling og uddannelsesparathed. Rammeforsøget med internationale udskolingslinjer i 7.-9. klasse blev indledt i 2014/2015. Eleverne på de deltagende skoler har modtaget undervisning i de naturvidenskabelige fag på både engelsk og dansk i va- rierende udstrækning. I de naturvidenskabelige fag, hvor un- dervisningen i udstrakt grad foregår på engelsk, har danske såvel som engelske undervisningsmidler været anvendt. Det var et vilkår i rammeforsøget, at undervisningen skulle vare- tages af lærere, der som minimum har undervisningskompe- tence (tidligere linjefag) i undervisningsfaget engelsk. Det var derudover et vilkår, at der skulle undervises på dansk i et omfang, så det blev sikret, at eleverne ville få tilstrække- lige forudsætninger for at aflægge de obligatoriske test og afgangsprøver på dansk. Der har ikke været givet tilladelse til at afholde test og prøver på engelsk. Undervisningen har skullet være tilrettelagt, så indholdet i alle fag følger folkeskoleloven, herunder Fælles Mål. En evaluering af forsøget fra maj 2021 viser, at de delta- gende skoler generelt er positive over for de muligheder, forsøget giver dem, og at de fortsat ønsker at kunne udby- de linjerne. Skolerne oplever bl.a., at en international ud- skolingslinje kan være med til at modvirke frafald og øge søgningen til skolen. Evalueringen sandsynliggør også, at elevernes engelskkundskaber og trivsel påvirkes i positiv retning af deltagelse i forsøget. Forsøget udløber med skoleåret 2022/2023. Med lovforslaget foreslås det at permanentgøre forsøget, så det fremover bliver muligt for alle folkeskoler at oprette in- ternationale udskolingslinjer, hvor undervisningen i primært de naturvidenskabelige fag i et vist omfang foregår på en- gelsk. 2. Internationale udskolingslinjer 2.1. Gældende ret 2.1.1. Undervisningssproget i folkeskolen Folkeskoleloven indeholder ikke en udtrykkelig bestemmel- se om, på hvilket sprog undervisningen i folkeskolen skal foregå. Efter en samlet vurdering af folkeskoleloven, herun- der formålsparagraffen, og forarbejderne hertil sammenholdt med bl.a. friskoleloven antages det dog at være forudsat, at undervisningssproget i den danske folkeskole er dansk. Dette understøttes bl.a. af dagtilbudslovens § 11, stk. 8, hvor det fremgår, at der skal tilbydes sprogstimulering til de tosprogede børn, der vurderes at have behov for sprog- understøttende aktiviteter. Sprogstimuleringstilbuddet sigter mod, at barnet tilegner sig de nødvendige dansksproglige kompetencer, som er en af de væsentligste forudsætninger for, at barnet kan klare sig godt i skolen og videre i ud- dannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Formålet med et sprogstimuleringstilbud er således, at barnet skal opnå de nødvendige dansksproglige kompetencer, senest når barnet skal begynde i børnehaveklasse. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at sprog- stimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen skal opretholdes, indtil formålet er opnået, dvs. indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn med dansk baggrund, så barnet kan få det samme ud af undervisningen som øvrige børn, når de begynder i skole, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 107 som fremsat, side 14. Det fremgår endvidere af en redegørelse af 9. april 2003 fra undervisningsministeren til Folketinget om kommuner- nes erfaring med sprogstimulering af tosprogede småbørn (redegørelse nr. R 9), at det at beherske dansk på et alders- svarende niveau er en forudsætning for at kunne klare sig i folkeskolen, hvor undervisningssproget er dansk. Dertil kommer, at det følger af § 2, stk. 3, i friskoleloven (lov om friskoler og private grundskoler), at undervisnings- sproget på friskoler og private grundskoler som udgangs- punkt er dansk. Dette taler for, at undervisningssproget i folkeskolen ligeledes er dansk. Det antages dog, at der i et vist omfang kan undervises på engelsk i folkeskolen, herunder f.eks. i forbindelse med tværgående samarbejde mellem fagene, forudsat at undervis- ningssproget som hovedregel er dansk. Derudover giver folkeskolelovens § 55, stk. 1, mulighed for at godkende, at der undervises på fremmedsprog i videre omfang for at fremme forsøgsvirksomhed eller pædagogisk udviklingsarbejde. 2.1.2. Klassedannelse Reglerne om klassedannelse findes i folkeskolelovens § 25. Hovedprincippet for organisering af undervisningen i folkeskolen er princippet om den udelte enhedsskole, hvor klassen er den grundlæggende enhed. Det følger således af 2 folkeskolelovens § 25, stk. 1, at skolen deles i klasser efter antallet af elever, og af § 25, stk. 2, fremgår det, at det ved fordelingen af kommunens børn skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin. Efter folkeskolelovens § 25, stk. 3, kan kommunalbestyrel- sen uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 3. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det fremgår af folkeskolelovens § 25, stk. 4, at kommunal- bestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af elever i disse klasser kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau. Undervisningen i de særlige eliteklasser i idræt kan f.eks. tilrettelægges således, at der generelt er et større fokus på idræt og således, at elevernes skoleskema tager højde for elevernes særlige behov for at træne på eliteniveau. Under- visningen skal leve op til de almindelige regler om mål og indhold. Skolerne kan ikke afvise en elev fra optagelse i en særlig eliteklasse i idræt på baggrund af andre vurderinger, f.eks. af elevens sociale kompetencer eller faglige niveau. En di- striktsskoleelev, som på baggrund af sit sportslige niveau afvises fra en særlig eliteklasse i idræt på sin distriktsskole, skal optages i en af distriktsskolens almindelige klasser. Derudover fremgår det af folkeskolelovens § 25, stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige talent- klasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Opta- gelse af elever i disse klasser kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger. Bestemmelsen er endnu en undtagelse fra princippet om den udelte enhedsskole, idet kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Optagelse af elever i disse klasser kan uanset bestemmelsen i stk. 2 ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger. Ligesom det er tilfæl- det med eliteidrætsklasserne, kan skolerne ikke afvise en elev fra optagelse i en talentklasse i musik på baggrund af andre subjektive vurderinger af f.eks. elevens sociale kom- petencer eller faglige niveau. En distriktsskoleelev, som på baggrund af sine musikalske forudsætninger afvises fra en talentklasse i musik på sin distriktsskole, skal optages i en af distriktsskolens almindelige klasser. 2.2. Børne- og Undervisningsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning Børne- og Undervisningsministeriet igangsatte i medfør af folkeskolelovens § 55, stk. 1, i skoleåret 2014/15 et ramme- forsøg, hvor de deltagende kommuner og skoler fik mulig- hed for at oprette internationale udskolingslinjer på 7.-9. klassetrin, hvor op til 50 procent af undervisningen – pri- mært i de naturvidenskabelige fag – kan foregå på engelsk. Formålet med forsøget er at afdække, om fokus på den internationale vinkel med undervisning på engelsk i et vist omfang bidrager til at fremme elevernes faglige kompeten- cer, herunder fremmedsprogskompetencer, lyst til at lære, trivsel, alsidige udvikling og uddannelsesparathed. Rammeforsøget indebærer en fravigelse af kravet om, at undervisningssproget er dansk. Folkeskolelovens øvrige reg- ler skal overholdes, herunder reglerne om at der ikke kan stilles krav om optagelsesprøve eller lignende for at blive indskrevet på de internationale udskolingslinjer. Hvis der er plads, skal eleven optages. Hvis der er flere ansøgere end le- dige pladser, skal pladserne tildeles efter på forhånd fastsatte objektive kriterier. Kriterierne fastsættes af kommunalbesty- relsen og kan f.eks. være afstands- og søskendekriterier. Op- tagelse kan således ikke nægtes på baggrund af en subjektiv vurdering foretaget af skolens leder. Flertallet af skolerne under rammeforsøget har organiseret den engelsksprogede undervisning i klasser, mens to skoler arbejder med en holdstruktur. Her går eleverne i en stam- klasse, men har holdundervisning på tværs af klasser med elever, der har valgt samme undervisningslinje. Der er frit optag på de internationale udskolingslinjer. Af en evaluering af forsøget fra maj 2021 foretaget af Epi- nion og DPU for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fremgår det bl.a., at der er indikationer på, at elever fra internationale udskolingslinjer ser ud til at klare sig markant bedre i engelsk ved folkeskolens afgangsprøver sammenlig- net med andre elever. Derudover fremgår det, at deltagelse i rammeforsøget ser ud til at påvirke elevernes samlede trivsel og sociale trivsel i positiv retning. Af de kvalitative analyser fremgår det bl.a., at skolerne ople- ver, at forskellige aktiviteter på udskolingslinjerne sammen med internationale perspektiver i undervisningen er med til at øge elevernes kulturindsigt og internationale udsyn. Dertil oplever skolerne, at linjerne kan være med til at modvirke frafald i udskolingsklasserne og øge søgningen fra andre skoler. Flere af skolernes motivation for deltagelse i ramme- forsøget var således også at modvirke tendenser som øget søgning til privatskoler, faldende elevtal og dårligt ry. Evalueringen viser også generelt, at de deltagende skoler er positive over for forsøget, og at de fortsat ønsker at kunne udbyde linjerne efter forsøgets afslutning. Forsøget udløber med skoleåret 2022/2023. I forlængelse heraf foreslås det, at forsøgsordningen gøres permanent. Permanentgørelsen skal dels sikre, at de skoler, der som led i rammeforsøget allerede har oprettet internatio- nale udskolingslinjer, kan fortsætte med linjerne. Derudover skal permanentgørelsen give alle folkeskoler mulighed for at oprette internationale udskolingslinjer og dermed via et øget internationalt fokus og med større mulighed for at undervise på engelsk styrke elevernes mulighed for at klare sig i en mere globaliseret verden. Det foreslås derfor, at der i folkeskolelovens § 25 indsættes 3 et nyt stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen får mulighed for at beslutte at oprette internationale linjer på 7.-9. klasse- trin, hvor eleverne i et vist omfang modtager undervisning på engelsk. Undervisning på engelsk må maksimalt udgøre 50 procent af den samlede undervisningstid på 7.-9. klasse- trin og primært finde sted i de naturvidenskabelige fag. Den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 4, vil medføre, at alle landets kommuner og folkeskoler får mulighed for at oprette internationale udskolingslinjer, hvor der kan undervises på engelsk i op til 50 procent af den samlede undervisningstid. Der lægges op til at fastholde de vilkår, der har været gæl- dende under rammeforsøget. Det betyder f.eks., at der fort- sat på en international udskolingslinje vil skulle undervises på dansk i et omfang, så det sikres, at eleverne har tilstræk- kelige forudsætninger for at aflægge test og prøver på dansk og dermed bestå folkeskolens afgangseksamen, der giver mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse. Undervis- ningen skal i øvrigt være tilrettelagt således, at indholdet i alle fag følger folkeskoleloven, herunder Fælles Mål. Det betyder også, at elever, der følger undervisningen i en inter- national udskolingslinje, vil skulle modtage undervisning i de naturvidenskabelige fag i varierende udstrækning på både engelsk og dansk. Undervisningen i de øvrige fag, herunder de kulturbærende fag som f.eks. historie, kristendomskund- skab og samfundsfag, vil – som det var tilfældet i rammefor- søget – hovedsageligt skulle finde sted på dansk. Der vil dog i perioder kunne være fagsamarbejde på engelsk på tværs af de naturvidenskabelige og de øvrige fag. Endelig betyder det, at undervisningen ligesom under forsøget som udgangs- punkt vil skulle varetages af lærere, der som minimum har undervisningskompetence i undervisningsfaget engelsk. De internationale linjer skal være et frivilligt tilbud for ele- verne. Det betyder, at der skal være mulighed for at følge et undervisningsforløb på den pågældende skole eller afde- ling, hvor der udelukkede undervises på dansk (bortset fra i sprogfagene). Tilbuddet skal eksistere på linje med skolens øvrige spor, således at ingen elev er tvunget til at flytte skole eller afdeling, hvis den pågældende ikke ønsker at gå på en international linje i udskolingen. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven- ser for det offentlige Med lovforslaget gives kommunalbestyrelserne nye mulig- heder, men pålægges ikke nye eller ændrede opgaver. På den baggrund vurderes lovforslaget ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det of- fentlige. Lovforslaget medfører ikke ændringer for regioner og stat. Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise- ringsklar lovgivning, bl.a. i form af klar og enkel lovgiv- ning. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs- livet m.v. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon- sekvenser for erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor- gerne. 6. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven- ser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september 2022 til den 5. oktober 2022 været sendt i høring. Den korte høringsfrist skyldes, at lovforslaget oprindeligt var planlagt til fremsættelse i november 2022 og forinden var blevet forsinket grundet drøftelser i folkeskoleforligskredsen. Ar- bejdet med lovforslaget blev efterfølgende sat i bero i for- bindelse med valgsudskrivelsen i oktober 2022. Lovudkastet har været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga- nisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Priva- te Skoler – grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgi- verforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Un- dervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervs- skoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervssko- ler og -Gymnasier – Lederne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske HF og VUC – Le- derne, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professions- højskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrel- sen, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervs- skolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen – Team Ef- fektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbevægelsens Hoved- 4 organisation, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, For- eningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Tekni- ske og Administrative Tjenestemænd (TAT), Foreningsfæl- lesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Friskoler- ne, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdoms- skoleledere (LU), Landssammenslutningen af Handelssko- leelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne, Ope- nDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Bar- net, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Et- niske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Vok- sen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Ud- dannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, VUC Bestyrelsesforeningen og Økonomistyrelsen. 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konse- kvenser for stat, kommuner og regio- ner Ingen Ingen Implementerings- konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske kon- sekvenser for er- hvervslivet Ingen Ingen Administrative kon- sekvenser for er- hvervslivet Ingen Ingen Administrative kon- sekvenser for bor- gerne Ingen Ingen Klimamæssige kon- sekvenser Ingen Ingen Miljø- og naturmæs- sige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-ret- ten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU- regulering/ Går vi- dere end minimums- krav i EU-regule- ring (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det er forudsat i folkeskoleloven, at undervisningssproget i folkeskolen er dansk. Der kan derfor ikke i en væsentlig del af undervisningstiden gennemføres undervisning på en- gelsk frem for på dansk. Der kan i et vist omfang undervises på engelsk, herunder f.eks. i forbindelse med tværgående samarbejder mellem fagene, forudsat at undervisningsspro- get som hovedregel er dansk. Folkeskolelovens § 25 indeholder regler om klassedannel- se og bygger på hovedprincippet om den udelte enhedssko- 5 le, hvor klassen er den grundlæggende enhed. Af § 25, stk. 2, fremgår det således, at det ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Fol- keskolelovens § 25 indeholder også regler om muligheden for at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin samt særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klassetrin. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det følger af den foreslåede § 25, stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette internationale linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i op til 50 procent af den samlede undervisningstid modtager undervisning på engelsk. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, 1. pkt., vil medføre, at det fremover vil være muligt at oprette udsko- lingslinjer, dvs. linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne un- dervises på engelsk i videre omfang, end hvad der i dag er muligt. Det foreslåede indebærer endvidere, at maksimalt 50 pro- cent af den samlede undervisning, herunder undervisning i faget engelsk, må foregå på engelsk. Der vil fortsat skulle undervises på dansk i et omfang, så det sikres, at eleverne har tilstrækkelige forudsætninger for at aflægge test og prøver på dansk og dermed bestå folkeskolens afgangseksamen. Undervisningen skal i øvrigt være tilrettelagt således, at indholdet i alle fag følger folke- skoleloven, herunder Fælles Mål. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at folkesko- lelovens øvrige bestemmelser skal overholdes. Det betyder bl.a., at der ikke vil kunne stilles krav om optagelsesprøve eller lignende for at blive indskrevet på de internationale ud- skolingslinjer. Hvis der er plads, skal eleven optages. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, skal pladserne til- deles efter på forhånd fastsatte objektive kriterier. Kriterier- ne fastsættes af kommunalbestyrelsen og kan f.eks. være afstands- og søskendekriterier. Optagelse kan således ikke nægtes på baggrund af en subjektiv vurdering foretaget af skolens leder. Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, 2. pkt., må undervisning på engelsk primært finde sted i de naturviden- skabelige fag. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at elever på inter- nationale udskolingslinjer kan modtage undervisning i de naturvidenskabelige fag i varierende udstrækning på både engelsk og dansk. Udgangspunktet er dermed, at undervis- ning på engelsk primært foregår i de naturvidenskabelige fag bortset fra undervisningen i faget engelsk, som natur- ligvis i forvejen må foregå på engelsk. Undervisningen i de øvrige fag, herunder de kulturbærende fag som f.eks. historie, kristendomskundskab og samfundsfag, skal hoved- sageligt finde sted på dansk – ligesom det var tilfældet under forsøget. Der vil dog i perioder kunne være fagsamarbejde på engelsk på tværs af de naturvidenskabelige fag og øvrige fag. Undervisningen vil i øvrigt ligesom under forsøget som udgangspunkt skulle varetages af lærere, der som minimum har undervisningskomptence i undervisningsfaget engelsk. Til § 2 Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2023. Det foreslåede indebærer, at samtlige folkeskoler fra og med skoleåret 2023/24 har mulighed for at oprette internati- onale udskolingslinjer, hvor der undervises på engelsk i et vist omfang. Det bemærkes, at folkeskoleloven, jf. dennes § 61, ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor dette lovforslag heller ikke gælder for Færøerne og Grønland. 6 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring: § 25. --- Stk. 1-2. --- Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra børne- haveklassen til og med 3. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at der er truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser varetages af personale som nævnt i § 29 a. Beslutning efter 1. pkt. træffes efter ind- hentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Stk. 4-5. --- 1. I § 25 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette inter- nationale linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i op til 50 procent af den samlede undervisningstid modtager undervis- ning på engelsk. Undervisning på engelsk må primært finde sted i de naturvidenskabelige fag.«. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6. 7