Talepapir fra åbent samråd den 21-03-2023 om 1-årige kandidatuddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren
Side 1/8
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i
Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 21. marts 2023 vedr. 1-årige
kandidatuddannelser.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
30. marts 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 69
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/8
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål C
Vil ministeren redegøre for, hvordan og hvorfor regeringen ønsker at omlægge
halvdelen af alle kandidatuddannelser til 1-årige kandidatuddannelser?
Samrådsspørgsmål D
Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt omlægningen af halvdelen af
kandidatuddannelserne til 1-årige kandidatuddannelser forventes at have for den
enkeltes jobperspektiver og for samfundsøkonomien?
Samrådsspørgsmål E
Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt omlægningen af halvdelen af
kandidatuddannelserne til 1-årige kandidatuddannelser forventes at have for de
studerendes trivsel og for udfordringerne med ensomhed?
Samrådsspørgsmål F
Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt omlægningen af halvdelen af
kandidatuddannelserne til 1-årige kandidatuddannelser forventes at have for de
studerendes samlede studietid (undervisningstimer, forberedelsestid m.v.) i løbet
af kandidatuddannelsen i forhold til i dag?
Indledning
- Det er jo sådan, at regeringen offentliggjorde den 2. marts udspillet
”Forberedt på fremtiden I”. I det ”et” ligger jo selvfølgelig, at det
annoncerer, at så kommer der jo sikkert også noget, der hedder to og tre
osv.
- Og det er jo fordi, at det er det første udspil i en stribe udspil, som alle
sammen tager hånd om at løse de uløste problemer, som er forskellige
steder i uddannelsessystemet.
- Det første konkret forslag i det nye reformprogram er vores udspil til at
skabe nye og mere fleksible universitetsveje.
- Og det er jo så det udspil, vi skal drøfte i dag.
[Svar på spørgsmål C – hvorfor ønsker regeringen at omlægge halvdelen af alle
kandidatuddannelser til 1-årige kandidatuddannelser?]
- Jeg vil gerne indlede med at svare på spørgsmål C, hvor der spørges til,
”hvordan og hvorfor regeringen ønsker at omlægge halvdelen af alle
kandidatuddannelser til 1-årige kandidatuddannelser”.
Side 3/8
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
- Her vil jeg gerne starte med at slå fast, at regeringens udspil langt fra kun
handler om at omlægge en række af kandidatuddannelserne til 1 ¼
studieår.
- Det hænger jo selvfølgelig sammen med det, der også blev sagt
indledningsvist. Nemlig, at da man stillede de her samrådsspørgsmål,
kendte man ikke regeringens samlede udspil, dvs. de elementer som
ligger udover det her med at forkorte nogle kandidatuddannelser.
- Vi foreslår et nyt og mere fleksibelt universitetslandskab, hvor de
studerende fremover vil kunne gå forskellige veje – både når det handler
om længde, specialisering og om tilrettelæggelse.
- Og hvor der vil være bedre mulighed for at vende tilbage og bygge videre
på sin kandidatuddannelse eller at skifte spor.
- Og det gør vi, fordi vi tror på, at det vil være til gavn for den enkelte
studerende, som i højere grad kan vælge den vej, der passer bedst til
vedkommendes egne konkrete ønsker og behov.
- Og vi gør også det her fordi, det vil være til gavn for samfundet, når
arbejdsgiverne fremover vil rekruttere kandidater med mere
forskelligartede profiler, som undervejs i arbejdslivet kan specialisere sig
dybere.
- Vi ved, at antallet af kandidater, der skal ud på det private arbejdsmarked,
ventes at blive mere end fordoblet frem mod 2030, og at kandidaterne i
fremtiden skal varetage en bredere vifte af jobs.
- Vi ved også, at mange kandidater i dag oplever overgangen fra
uddannelse til arbejdsmarkedet som svær og savner feedback undervejs
på uddannelsen.
- Det siger mig, at uddannelsens længde ikke i sig selv gør en god
uddannelse. Vi skal også se på indholdet, tilrettelæggelsen, og hvordan vi
kan få flere til at uddanne sig løbende gennem hele arbejdslivet.
- De nye kandidatuddannelser på 1 ¼ studieår vil få et tydeligere
arbejdsmarkedssigte og en høj kvalitet i form af flere ugentlige
undervisningstimer og mere vejledning. De får også en række nye og
bedre muligheder for at videreuddanne sig igennem arbejdslivet.
- Det tror jeg personligt, at mange studerende vil synes er attraktivt.
[Hvordan ønsker regeringen at omlægge halvdelen af alle kandidatuddannelser?]
Side 4/8
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
- Når det kommer til spørgsmålet om ’hvordan’, så er det vigtigt, at slå fast,
at der er mange detaljer i universitetsreformen, som vi ikke har mejslet i
granit på forhånd. Og det er der en meget bevidst, og synes jeg, god
grund til.
- Fordi selvfølgelig skal vi ikke fra politisk hold beslutte, hvilke nye
uddannelser, der skal udvikles, hvordan de skal indrettes, og hvordan de
eksisterende kandidatuddannelser skal tilpasses.
- Det mener jeg simpelthen ikke, at man politisk har kompetencer til.
- De beslutninger skal i høj grad træffes af dem, som kender uddannelserne
bedst: Nemlig universiteterne. Og så skal de studerende selvfølgelig
inddrages og erhvervslivet skal også inddrages.
- Derfor lægger vi op til at nedsætte et kandidatudvalg, som får til opgave at
udarbejde et konkret oplæg til, hvordan det nye kandidatlandskab så skal
se ud.
- Med andre ord: Vi sætter rammerne og sikrer betydelige investeringer i
universitetsuddannelserne, mens dem, som kender uddannelserne bedst,
skal udvikle selve de nye kandidatuddannelser indholdsmæssigt.
- Jeg er også meget bevidst om, at udvikling og implementering er vigtig for
reformens succes.
- Derfor foreslår vi at afsætte midler til at få reformen godt fra start. Blandt
andet til udvikling af de nye uddannelser, et nyt koordineret
optagelsessystem til de nye kandidatuddannelser og en styrket
vejledningsindsats for de studerende.
[Svar på samrådsspørgsmål D – effekt af omlægningen for den enkeltes
jobperspektiver]
- I forhold til samrådsspørgsmål D om jobperspektiverne for dem, som tager
en ny kandidatuddannelse på 1¼ studieår, så er det netop vores ambition
med reformen, at der skal være et tydeligere jobperspektiv for flere.
- Når mange flere unge i dag tager en kandidatuddannelse og en stor del af
dem skal finde job på det private arbejdsmarked, så vil der være
forskellige krav til, hvad man skal kunne som universitetsuddannet.
- Med nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår, er det ambitionen, at flere
studerende får en god forståelse for og kontakt til arbejdsmarkedet
undervejs i uddannelsen. Altså, at man får en vekselvirkning. Det kan
bidrage til at lette overgangen til arbejdsmarkedet.
Side 5/8
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
- Vi ønsker også, at langt flere skal tage deres kandidatuddannelse
samtidig med, at de er i beskæftigelse på den såkaldte
erhvervskandidatordning.
- Det giver samlet set de studerende mulighed for at knytte et arbejdsliv tæt
sammen med studierne. Og det kan samtidig give virksomhederne et
indgående kendskab til nyeste viden inden for et givent område.
- For at sikre udbredelsen af ordningen vil vi sammen med universiteter og
erhvervsliv etablere et nyt kandidatpartnerskab.
- Partnerskabet skal understøtte ambitionen om, at mange flere skal tage
en fleksibel erhvervskandidatuddannelse blandt andet på de områder,
hvor der er behov for flere engelsksprogede uddannelser.
[Effekt af omlægningen for samfundsøkonomien]
- Og hvad angår reformens betydning for samfundsøkonomien, så vil jeg
gerne starte med at slå fast, at regeringen tror på, at reformen – som
Reformkommissionen jo også har peget på – har potentialet til at gøre
Danmark til et stærkere og rigere samfund.
- Både fordi vi skaber nye og mere fleksible universitetsveje med gode
muligheder for at vende tilbage og bygge på. Men også fordi vi foreslår at
investere betydeligt i kvaliteten af uddannelserne.
- Vi foreslår også, at dem, der kender uddannelserne, og dem, der skal
gøre brug af dem i fremtiden, involveres tæt i udviklingen af dem. Og det
hænger jo sammen med, at vi ved, at det er afgørende for en vellykket
implementering og dermed reformens potentiale for at løfte velstanden.
- Så pågår der en fagøkonomisk diskussion om udspillets effekter på
produktivitet og velstand.
- Jeg har også noteret mig, at det er svært at regne på reformens samlede
langsigtede effekter, og at det hænger sammen med, at det er en stor
reform med mange tiltag, som man ikke har prøvet før i Danmark.
- Jeg er ikke tilhænger af til gengæld, at vi kun kan lave større forandringer i
samfundet, hvis vi på forhånd kan regne os frem til, hvad det betyder
præcis ned i allermindste detalje.
- På den måde begrænser vi os til kun at lave justeringer, som vi kender,
eller som vi har lavet før. Og på den måde får vi potentielt ikke taget hånd
om nogle af de store uløste samfundsproblemer.
Side 6/8
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
[Svar på samrådsspørgsmål E –effekt af omlægningen for de studerendes trivsel
og ensomhed]
- I forhold til spørgsmål D spørges der ind til reformens betydning for de
studerendes trivsel og ensomhed. Og det vil jeg selvfølgelig også gerne
knytte nogle ord til.
- For vi ser i de her år desværre en tendens til, at flere unge i perioder er
pressede på deres trivsel. Det gælder både i Danmark, og det gælder
internationalt.
- Og derfor er det også min holdning, at der er behov for et bredere
perspektiv, når vi taler børn og unges trivsel.
- Det handler ikke bare om uddannelsessystemet – altså også om
uddannelsessystemet – men det er en kompleks problemstilling, som der
skal ses i sammenhæng med mange forskellige dimensioner af det
moderne liv og de rammer, vi har for at leve i dag.
- Når det er sagt, så kan vi se, at hver sjette kandidatstuderende føler sig
ensom og fire ud af ti savner feedback fra deres underviser.
- Det, synes jeg, harmonerer dårligt med, at så mange har op til 30 timers
selvstudie hver uge.
- Derfor foreslår vi som led i reformen at investere i flere timer, mere
undervisning på mindre hold og mere vejledning og mere feedback.
- Kortere kandidatuddannelser vil ikke i sig selv mindske ensomheden.
- Men jeg mener, at det er rimeligt at antage, at når regeringen – som en
del af reformen – investerer i flere timer og mere undervisning på mindre
hold, og dermed begrænser mængden af selvstudie, så kan det potentielt
have en positiv betydning for de studerendes ensomhed.
- Det større arbejdsmarkedsfokus på de nye kandidatuddannelser på 1¼
studieår kan også være med til at give de studerende mere vished
omkring, hvad de kan bruge deres uddannelse til.
- I dag er det sådan, at 42 procent af de nyuddannede kandidater oplever,
at overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked er svær.
- Og der vil jeg gerne tilføje, at det jo ikke er et unikt fænomen på
universiteterne. Det ser vi også på andre uddannelser, men det, mener jeg
Side 7/8
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
ikke, er et argument for, at man ikke også skal tage hånd om det på
universiteterne.
- Vi ved, at uddannelsesglæde, motivation og trivsel er større, hvis man kan
se meningen med det, man lærer.
- Derfor mener jeg også, at det kan være med til at styrke de studerendes
overgang til arbejdsmarkedet og deres trivsel, at de nye
kandidatuddannelser får et klart arbejdsmarkedssigte og en tydeligere
kobling til erhvervslivet.
[Svar på samrådsspørgsmål F – effekt af omlægningen for de studerendes
samlede studietid]
- Afslutningsvis vil jeg gerne adressere spørgsmål F om effekterne af
reformen på de studerendes samlede studietid.
- Det er for tidligt at sige noget om, præcis hvor mange ugentlige
undervisningstimer studerende vil få på de nye kandidatuddannelser.
- Hvilke uddannelser, der skal omlægges, og den konkrete tilrettelæggelse
af uddannelser, er noget, der skal besluttes i tæt samarbejde med det
kandidatudvalg, som jeg var inde på tidligere, og selvfølgelig også i
forhold til arbejdsmarkedets behov.
- Vi kan dog sige, at det med reformen er regeringens ambition, at
kvaliteten af uddannelserne skal løftes, fordi vi lægger op til at investere i
blandt andet flere timer og mere vejledning.
- Konkret har regeringen en ambition om, at de studerende på de nye
kandidatuddannelser på 1¼ studieår skal have 15 timers planlagt
undervisning og vejledning om ugen.
- Tanken er, at studerende, der har meget få undervisningstimer, i mindre
grad skal selvstudere og i højere skal have tæt kontakt med undervisere
og medstuderende.
- Det er vigtigt at understrege, at tanken ikke er, at den samlede tid brugt på
studiet skal stige, hvis man som studerende allerede bruger den
forventede tid på studiet.
- Derfor bør der også fortsat være den samme tid til studiejob på et
semester, sådan som der er i dag.
Side 8/8
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
[Afrunding]
- Afslutningsvist så vil jeg gerne understrege, at vi med udspillet her jo bare
tager det allerførste spadestik. Det sagde jeg også indledningsvist.
- Det er en stor ændring af universiteterne, vi lægger op til. Det vil skabe
ringe i vandet. Og det vil have konsekvenser i mange led i resten af
uddannelsessektoren.
- Det er jeg meget bevidst om. Og det er også en af grundene til, at vi jo
fremlægger et samlet reformprogram, som skal forberede vores
videregående uddannelser på fremtiden.
- Vi starter med universiteterne, men vi vil også se på, hvordan vi kan styrke
de professions -og erhvervsrettede uddannelser. Og hvordan vi kan styrke
rekrutteringen til professionsuddannelserne på velfærdsområdet.
- Det ved jeg også ligger spørgeren på sinde – i hvert fald det sidste.
- Vi har også et reformspor, der handler om, hvordan uddannelsessystemet
i højere grad kan nedbryde barrierer og skabe sammenhæng for den
enkelte.
- Og vi vil tage initiativ til, at der udarbejdes en samlet, langsigtet plan for
det videregående uddannelses- og institutionslandskab.
- Jeg håber, at vi kan få en konstruktiv dialog om reformforslaget og
hjælpes ad med at få belyst de elementer, der er.
- Og det er det her samråd jo et godt eksempel på, at der i hvert fald er
villighed til. Og det gælder jo sådan set både i dag men også i de
forhandlinger, som vi så småt har taget hul på.
- Og med det: Tak for ordet.