B 7 - svar på spm. 2 om udfaldet af EU-forhandlingerne om revision af energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet vil resultere i et højt ambitionsniveau

Side 1/2
Ministeren
Dato
29. marts 2023
J nr. 2022-4799
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. marts 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 2
Forventer ministeren, at udfaldet af EU-forhandlingerne om revision af energief-
fektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet vil resultere i et højt ambitionsniveau?
Svar
Direktivet om energieffektivitet blev fremsat som en del af ”Fit for 55”-pakken,
der blev fremlagt den 14. juli 2021. Pakken skal implementere EU’s klimamål for
2030 på mindst 55 pct. i EU's klima- og energiregulering. Revisionen af byg-
ningsdirektivet blev fremlagt som del af en energipakke i november 2021, der
supplerer Fit for 55-pakken. Fokus for bygningsdirektivet er bl.a. at bidrage til
opfyldelsen af EU’s klimamål for 2030, men særligt at bringe området på den
rette vej mod at opnå EU’s mål om klimaneutralitet senest i 2050.
Direktiv om energieffektivitet
Energieffektivitet er et vigtigt virkemiddel for at opnå EU’s klimamål, idet energi-
effektiviseringer i vid udstrækning er omkostningseffektive og samfundsøkono-
misk rentable. Derfor er det positivt, at den foreløbige aftale mellem Rådet og
Europa-Parlamentet om energieffektivitetsdirektivet lægger op til et nyt fælles
mål om, at EU skal mindske sit endelige energiforbrug med 11,7 pct. i 2030 i for-
hold til 2020. Fra dansk side har vi arbejdet for et endnu højere ambitionsni-
veau, men resultatet er markant over Kommissionens oprindelige forslag på 9
pct.
Der forventes også en markant forøgelse af den nationale energispareforplig-
telse fra 0,8 pct. om året til i gennemsnit 1,49 pct. om året i perioden 2024-2030.
Det vil indebære behov for væsentlige og målrettede tiltag for at leve op til dette
i Danmark – men i endnu højere grad i en række andre medlemslande.
Den forventede aftale vil desuden styrke den offentlige sektors førende rolle
med hensyn til energieffektivitet. For det første udvides definitionen af offentlige
organer fra alene at omhandle den statslige forvaltning til at omfatte hele staten,
kommuner og regioner, herunder offentligt ejede selskaber, som ikke har profit
Offentligt
B 7 - endeligt svar på spørgsmål 2
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
for øje. For det andet udvides forpligtelserne til den offentlige sektor. Kravene til
renovering af den offentlige bygningsmasse skærpes, så 3 pct. af det samlede
etageareal i offentlige bygninger på over 250 m2 skal renoveres til standarden
for næsten energineutrale bygninger. Derudover indføres en ny energisparefor-
pligtelse for den offentlige sektor på 1,9 pct. om året i det endelige energifor-
brug, med mulighed for at undtage transport, Forsvaret og små administrative
enheder (forventes at være f.eks. små kommuner).
Analysearbejdet i forhold til, hvordan kravene i den kommende regulering skal
indarbejdes i dansk lov, vil snarest muligt blive påbegyndt.
Bygningsdirektivet
Kommissionen vurderer, at der er behov for at reducere energirelaterede CO2-
udledninger i bygninger med 60 pct. for at kunne nå EU’s 2030-mål. Derudover
indeholder forslaget ambitionen om at have en klimaneutral bygningsmasse i
2050. Initiativerne i bygningsdirektivet står dermed for indfrielsen af en stor del
af energieffektiviseringsmålet i energieffektivitetsdirektivet samt de øvrige kli-
mamål. Hvis ikke bygningerne bidrager til at nå målene, vil andre sektorer skulle
realisere yderligere reduktioner.
Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet er ikke igangsat endnu,
og det vides derfor ikke, hvilket resultat forhandlingerne ender ud med. Fra
dansk side er der fokus på at sikre et ambitiøst direktiv, da der er behov for at
reducere de energirelaterede CO2-udledninger i bygninger. Selvom den danske
bygningsmasse er relativ sund, er der stadig plads til og behov for forbedringer.
Ud over opnåelsen af EU’s klimamål vil det også styrke forsyningssikkerheden,
danske virksomheders muligheder for eksport samt reducere borgere og virk-
somheders energiforbrug. Det gøres mest omkostningseffektivt ved, at der ta-
ges højde for de store forskelle, der er i bygningsmassen på tværs af Europa.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard