Orientering om statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


image001.wmz


Brev fra børne- og undervisningsministeren.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/buu/bilag/81/2684544.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
29. marts 2023
Sagsnr.: 23/03210
Børne- og Undervisningsudvalget
Til Børne- og Undervisningsudvalget
Til jeres orientering har Børne- og Undervisningsministeriet udarbejdet
vedlagte årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret
2021/2022.
Statusredegørelsen samler op på folkeskolens udvikling på baggrund af
de tre nationale mål for folkeskolen:
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de
kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i for-
hold til faglige resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gen-
nem respekt for professionel viden og praksis.
Som de to seneste år indeholder statusredegørelsen desuden et afsnit om
ressourcer, som viser udviklingen i udgifter pr. elev, personaleressourcer,
undervisningsressourcer, klassekvotient og planlagte undervisningstimer i
folkeskolen. Afsnittet følger op på aftalen ”Folkets skole: Faglighed, dan-
nelse og frihed – justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel
skole” (januar 2019).
Statusredegørelsen er vedhæftet og vil blive offentliggjort på uvm.dk
sammen med vedlagte nyhed i morgen, d. 30. marts 2023. Statusredegø-
relse og nyhed er klausuleret indtil da.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 81
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)


Nyhed - Status på folkeskolereformens målsætninger i skoleåret 2021-2022.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/buu/bilag/81/2684545.pdf

Status på folkeskolereformens målsætninger i skoleåret 2021/2022
For ottende gang offentliggør Børne- og Undervisningsministeriet den årlige statusredegørelse for
folkeskolens udvikling. Statusredegørelsen for 2021/2022 viser, at de nationale mål, som blev introduceret
med folkeskolereformen, endnu ikke er indfriet.
Siden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014 har Børne- og Undervisningsministeriet hvert år udarbejdet
en statusredegørelse for folkeskolens udvikling. Formålet med statusredegørelserne er at følge udviklingen
i folkeskolen, herunder udviklingen i de nationale mål, som blev aftalt i folkeskolereformen.
Statusredegørelsen 2021/2022 viser, at de nationale mål endnu ikke er indfriet. Resultaterne i læsning og
matematik har for de fleste årgange været stabile eller haft svag tilbagegang siden hhv. 2014/2015 og
2017/2018. Den generelle trivsel har ligget stabilt på et relativt højt niveau siden reformstart. Dermed er
målet om stigende trivsel ikke opnået. Elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau har
fortsat stor betydning for deres resultater i de nationale test.
“Det er selvfølgelig dejligt, at eleverne generelt trives godt i folkeskolen. Men jeg er fortsat ikke tilfreds
med de faglige resultater - særligt ikke for børn fra familier uden tradition for uddannelse. Der er absolut
plads til forbedringer. Men Regeringen kommer ikke til at gennemføre en stor reform af folkeskolen med
detaljeret lovgivning om hverdagen i skolen. I stedet vil regeringen sætte folkeskolen mere fri og bygge på
det engagement der allerede er blandt lærere, pædagoger, skoleledere, lokalpolitikere og alle de andre der
arbejder med vores børns skole til dagligt.”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
De nationale mål for folkeskolen
Med folkeskolereformen fra 2014 blev der aftalt tre nationale mål for folkeskolens udvikling. De tre mål er
operationaliseret i fire resultatmål, som følges årligt
Tabel 1. Nationale mål og resultatmål for folkeskolens udvikling
Nationale mål Resultatmål
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de
bliver så dygtige, de kan.
1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være
gode til at læse og regne i de nationale test.
1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i læsning
og matematik skal stige år for år.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af
social baggrund i forhold til faglige resultater.
2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de
nationale test for læsning og matematik uanset
social baggrund skal reduceres år for år.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes
blandt andet gennem respekt for professionel
viden og praksis.
3.1 Elevernes trivsel skal øges.
FAKTABOKS: OM DE NATIONALE TEST
Tre ud af fire nationale resultatmål for folkeskolens udvikling er baseret på resultater fra de nationale test.
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 81
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
De nationale test i dansk, læsning og matematik er gennemført for sidste gang i skoleåret 2021/2022.
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling 2021/2022 er dermed den sidste, der baseres på resultater
fra de nationale test.
Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der foretaget en ændring af testsystemet
for at gøre resultaterne mere sikre på elevniveau. Ændringen i testsystemet bestod i, at der fra skoleåret
2020/2021 kun beregnes ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor der tidligere blev beregnet
elevdygtighed i hver af de tre faglige områder, en test består af. I forlængelse heraf blev elevdygtigheder i
februar 2021 genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er muligt at sammenligne med tidligere afholdte test.
I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret 2014/2015. I
matematik findes genberegnede resultater i 3. klasse fra skoleåret 2015/2016 og i 6. og 8. klasse fra
skoleåret 2017/2018.
I matematik 3. klasse blev profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og
sandsynlighed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse blev
profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra. Den nationale test i matematik i 8. klasse blev indført i 2017/2018.
I skoleårene 2022/2023 til 2025/2026 erstattes de nationale test af Folkeskolens Nationale Overgangstest,
og derefter af Folkeskolens Nationale Færdighedstest fra og med skoleåret 2026/2027.


Statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2021-2022.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/buu/bilag/81/2684546.pdf

Statusredegørelse for
folkeskolens udvikling
2021/2022
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 81
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Statusredegørelse for folkeskolens udvikling
2021/2022
Design: Center for Kommunikation og Presse
Denne publikation kan ikke bestilles.
ISBN nr. 87-603-3346-4 (web udgave)
Der henvises til webudgaven.
Publikationen kan hentes på:
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Indhold
Indhold..........................................................................................................................................................................3
1 Indledning....................................................................................................................................................5
2 Hovedresultater .........................................................................................................................................6
2.1 Forbehold for resultaterne i de tre seneste skoleår ..................................................................10
3 Udvikling i de fire resultatmål............................................................................................................13
3.1 Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent skal være gode til at læse og regne i de
nationale test............................................................................................................................................14
3.2 Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik
skal stige år for år ...................................................................................................................................15
3.3 Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for
læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år .........................16
3.4 Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges år for år ................................................................17
4 Resultater opdelt på baggrundsvariable .......................................................................................20
4.1 Resultater opdelt på køn......................................................................................................................20
4.2 Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau..................................................................21
4.3 Resultater opdelt på herkomst..........................................................................................................23
5 Ressourcer i folkeskolen.......................................................................................................................26
5.1 Udgifter til folkeskolen .........................................................................................................................26
5.2 Kommunernes udgifter til folkeskolen ...........................................................................................27
5.3 Personaleressourcer...............................................................................................................................27
5.4 Undervisningsressourcer......................................................................................................................29
5.5 Klassekvotient...........................................................................................................................................30
5.6 Planlagte undervisningstimetal .........................................................................................................31
6 Anmærkninger til figurer og tabeller..............................................................................................34
7 Bilag..............................................................................................................................................................42
7.1 Resultatmål over tid opdelt på køn .................................................................................................42
7.2 Resultatmål over tid opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelsesniveau ..........45
7.3 Resultatmål over tid opdelt på herkomst......................................................................................47
7.4 Udvalgte indikatorer..............................................................................................................................50
7.4.1 Indikator: Karaktergennemsnit for prøverne i 9. klasse...........................................................50
7.4.2 Indikator: 9. klasseelever med over 2 i gennemsnit i dansk og matematik.....................51
7.4.3 Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter
9. klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse) ............................52
7.4.4 Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9.
klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse) .................................53
7.4.5 Indikator: Elever der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse seks
år efter afsluttet 9. klasse.....................................................................................................................54
7.4.6 Indikator: Elevfravær..............................................................................................................................55
7.4.7 Indikator: Planlagte undervisningstimer........................................................................................56
7.4.8 Indikator: Lærernes planlagte tid med eleverne.........................................................................57
5
1 Indledning
Folkeskolen har en væsentlig opgave med at sikre, at børn og unge trives, udvikles og opnår almen
dannelse. Skolen er rammen om børn og unges fællesskaber, og den har til opgave at løfte alle elevers
faglige og sociale færdigheder uanset elevernes sociale baggrund, ligesom den kan understøtte elever-
nes praktiske interesse og evner. Derfor er folkeskolen en særdeles vigtig samfundsmæssig institution.
Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen af 7. juni 2013 blev det besluttet, at udviklingen i folkesko-
len efter ikrafttrædelsen af folkeskolereformen skal følges tæt.
Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder hvert år en statusredegørelse, som beskriver status i
forhold til tre nationale mål fra folkeskolereformen. Målene omhandler den faglige og trivselsmæssige
udvikling, jf. faktaboks 1 i det følgende. Der er indtil nu udarbejdet statusredegørelser fra skoleårene
2014/2015 til og med 2020/2021.
Statusredegørelsen for skoleåret 2021/2022 indeholder en opfølgning på de nationale mål, som består
af tre dele. Den første del opsummerer kort hovedresultaterne, hvorefter den anden del uddyber udvik-
lingen i resultaterne på landsplan. Den tredje del viser udviklingen i de nationale mål opdelt på bag-
grundsvariablene køn, forældres uddannelsesniveau og herkomst. Statusredegørelsen skitserer til sidst
udviklingen i folkeskolens ressourcer (udgifter pr. elev i folkeskolen, personaleressourcer, klassekvotient
mm.).
Det bemærkes, at sammenligninger mellem skoleåret 2019/2020, 2020/2021, 2021/2022 og andre sko-
leår skal læses med forbehold grundet COVID-19-epidemien og ændringer i gennemførelsen af de na-
tionale test og perioden for gennemførelse af den nationale trivselsmåling, jf. faktaboks 3.
Folkeskoleforligskredsen indgik den 29. oktober 2021 en aftale om det fremtidige evaluerings- og be-
dømmelsessystem i folkeskolen. Aftalen indebærer blandt andet, at de nationale test er erstattet af Fol-
keskolens Nationale Overgangstest i en overgangsperiode fra og med skoleåret 2022/2023 til og med
skoleåret 2025/2026. Fra og med skoleåret 2026/27 erstattes disse test af nyudviklede Folkeskolens Na-
tionale Færdighedstest.1
Aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem indebærer
bl.a. at testene fra 2022/2023 gennemføres tidligere på skoleåret som lineære test, hvor alle elever stil-
les de samme opgaver, og at der udelukkende er obligatoriske test i læsning og matematik.
1
Læs mere om Folkeskolens Nationale Overgangstest og Folkeskolens Nationale Færdighedstest her:
https://www.uvm.dk/folkeskolen/test-evaluering-og-skoleudvikling/test--og-evalueringsredskaber
6
2 Hovedresultater
I dette afsnit beskrives hovedresultater i folkeskolens udvikling i forhold til de nationale mål og resul-
tatmål på baggrund af beskrivelsen i afsnit 3 Udvikling i de fire resultatmål og afsnit 4 Resultater opdelt
på baggrundsvariable. Desuden sammenfattes hovedresultater af afsnit 5 Ressourcer i folkeskolen.
Opfølgningen på resultatmålene for folkeskolens udvikling er baseret på de nationale test og den obli-
gatoriske trivselsmåling i folkeskolen. Der skal som nævnt i indledningen tages en række forbehold, når
resultaterne fra skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 sammenlignes med tidligere skoleår og med sko-
leåret 2021/2022, da afvikling af test og trivselsmåling blev påvirket af COVID-19 omstændighederne.
Særligt er der tegn på, at resultaterne af de nationale test for 2020/2021 er mere positive end resulta-
terne for andre år på grund af senere afholdelse af de nationale test. Derfor skal sammenligninger med
dette år foretages med særlig forsigtighed. Forbeholdene er beskrevet i afsnit 2.1 og faktaboks 3.
Der blev med folkeskolereformen i 2013 aftalt tre nationale mål for folkeskolens udvikling i forhold til
faglighed, trivsel og betydningen af social baggrund. De tre mål er operationaliseret i fire resultatmål,
som følges årligt, jf. faktaboks 1.
Faktaboks 1: De nationale mål og resultatmål
Nationale mål Resultatmål
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver
så dygtige, de kan.
1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
at læse og regne i de nationale test.
1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og
matematik skal stige år for år.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social
baggrund i forhold til faglige resultater.
2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de
nationale test for læsning og matematik uanset so-
cial baggrund skal reduceres år for år.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes
blandt andet gennem respekt for professionel viden
og praksis.
3.1 Elevernes trivsel skal øges.
Udvikling i de fire resultatmål
I dette afsnit beskrives udviklingen i de fire resultatmål for folkeskolens udvikling. Udviklingen beskrives
med udgangspunkt i skoleåret 2014/2015, hvor reformen trådte i kraft. For udviklingen i faglige resulta-
ter i matematik fokuseres dog som hovedregel på udviklingen siden 2017/2018, da der først fra dette
skoleår findes resultater af nationale test fra både 3., 6. og 8. klassetrin, jf. faktaboks 4 i afsnit 3.
Folkeskolen har i skoleåret 2021/2022 ikke indfriet nogen af de fire resultatmål for folkeskolens udvik-
ling, som beskrevet i afsnit 3 Udvikling i de fire resultatmål.
Resultatmål 1.1 om at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne, er ikke opnået
i skoleåret 2021/2022 og har heller ikke været indfriet i tidligere år. Ser man på udviklingen over hele
perioden ses en tendens til et fald i andelen af elever med gode læseresultater frem til skoleåret
2019/2020 efterfulgt af en stigning til skoleåret 2021/2022 på alle klassetrin bortset fra 8. klasse. Ande-
len af gode læsere i 2021/2022 er lavere end den var i 2014/2015 på 4., 6. og 8. klassetrin, mens den er
7
uændret på 2. klassetrin. Andelen af elever, som opnår gode resultater i matematik, har været på no-
genlunde samme niveau på 3. klassetrin i perioden, mens den har været faldende siden 2017/2018 på
6. og 8. klassetrin.
Resultatmål 1.2 om, at andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år, og
resultatmål 2.1 om, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og mate-
matik uanset social baggrund skal reduceres år for år, er ikke opfyldt. Dette skal dog ses i sammen-
hæng med, at en stor del af de nationale test i skoleåret 2020/2021 blev afviklet senere på skoleåret på
grund af COVID-19, mens test i skoleåret 2021/2022 blev afviklet i den normale testperiode. Jo senere
på skoleåret en test er afviklet, desto bedre er det gennemsnitlige testresultat. Det senere afviklings-
tidspunkt af test i 2020/2021 kan derfor have betydet, at resultater for 2020/2021 er mere positive end i
andre år, og dermed gjort det vanskeligt at opnå resultatmålet om en forbedring fra 2020/2021 til
2021/2022. Det bemærkes, at resultatmål 2.1 alene opgøres ved at se på de samlede andele af elever
med dårlige resultater i de nationale test.
Resultatmål 3.1 om at elevernes trivsel skal øges er ikke indfriet. Elevernes trivsel har ligget stabilt på et
relativt højt niveau siden målingerne startede i skoleåret 2014/2015.
Elevernes resultater opdelt på baggrundvariable
I afsnittet Udvikling i de fire resultatmål ses på elevernes resultater opdelt på køn, forældrenes højeste
fuldførte uddannelse og herkomst.
Der er i gennemsnit otte procentpoint flere piger end drenge, som opnår gode resultater i læsning i
skoleåret 2021/2022. Forskellen mellem drenge og piger i læsning er relativt uændret siden 2014/2015.
I matematik er forskellen mellem drenge og piger vokset siden 2017/2018, så andelen med gode resul-
tater nu er tre procentpoint højere blandt drenge i 3., 6. og 8. klasse, jf. afsnit 4.1 Resultater opdelt på
køn.
Elevernes resultater i de nationale test er bedre, jo højere forældrenes uddannelse er. I gennemsnit op-
når 34 procentpoint flere elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, et godt resultat i
de nationale test i læsning end elever, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.
Samme billede ses i matematik, hvor forskellen også er 34 procentpoint. Betydningen af forældrenes
uddannelsesniveau for resultater i læsning og matematik i 2021/2022 er relativt uændret i forhold til
tidligere, når man ser på andelen af elever med henholdsvis gode og dårlige resultater, mens forskellen
i andelen af de allerdygtigste blevet mindre, jf. afsnit 4.2 Resultater opdelt på forældres uddannelsesni-
veau.
Siden 2014/2015 har elever med dansk herkomst klaret sig bedre end elever med indvandrer- eller ef-
terkommerbaggrund i både læsning og matematik. Forskellen er størst i læsning, hvor 74 procent af
elever med dansk herkomst i 2021/2022 eksempelvis er gode læsere mod 42 procent blandt elever
med ikke-vestlig indvandrerbaggrund. De tilsvarende andele i matematik er 77 procent og 55 procent.
Forskellen er dog blevet mindre i perioden, særligt i matematik, hvor forskellen mellem elever med
dansk herkomst og elever med både efterkommer- og indvandrerbaggrund er blevet mindre siden
2017/2018. I læsning er forskellen siden 2014/2015 også blevet mindre mellem elever med dansk her-
komst og elever med efterkommerbaggrund, mens der ikke ses en entydig udvikling i forskellen mel-
lem elever med dansk herkomst og elever med indvandrerbaggrund. jf. afsnit 4.3 Resultater opdelt på
herkomst.
I forhold til den generelle skoletrivsel er der begrænsede forskelle på tværs af køn, forældres uddannel-
sesbaggrund og herkomst. Denne tendens har været relativ stabil siden skoleåret 2014/2015.
8
Udviklingen i ressourcer og udgifter til folkeskolen
Siden 2016 har der været en svag stigning i de gennemsnitlige udgifter pr. elev i folkeskolen. Det dæk-
ker over en stor variation i kommunernes udgifter fra knap 130.000 kr. pr. elev i den kommune med det
højeste udgiftsniveau til knap 75.000 kr. i kommunen med det laveste udgiftsniveau i 2021 (2023-pl).
Udviklingen i elever pr. personale- og lærerårsværk2
samt undervisningsressourcer pr. elev3
har ligget
relativt stabilt de seneste skoleår. Der er stor spredning mellem kommuner og mellem folkeskoler inden
for kommunen i forhold til elever pr. lærerårsværk og undervisningsressourcer pr. elev. Eksempelvis har
kommunen med flest elever pr. lærerårsværk i gennemsnit 14,6 elever pr. lærerårsværk, mens kommu-
nen med færrest elever pr. lærerårsværk i gennemsnit har 9,2 elever pr. lærerårsværk. Klassekvotien-
terne er generelt faldet i indskolingen, men har ligget stabilt eller er steget lidt på mellemtrinnet og i
udskolingen siden 2015/2016. Dette skal ses i lyset af, at elevtallet over tid er faldet i indskolingen. Si-
den 2015/2016 har der desuden været en stigende andel skoler, som konverterer understøttende un-
dervisningstimer til andre aktiviteter, der udløser tilsvarende personaleforbrug i undervisningen eller
yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved ekstra personale, jf. folkeskolelovens § 16 b,
d og e.
Oversigtstabel over resultater i læsning og matematik samt elevers trivsel
Tabel 1 nedenfor giver et overblik over resultater i elevernes resultater i dansk, læsning og i matematik
samt elevernes trivsel i udvalgte nedslagsår. Tabellen giver dermed et overordnet billede af status i sko-
leåret 2021/2022 samt udviklingen siden sidste skoleår og siden det første år, udviklingen følges fra
(baseline år). Vurderingen af, om de fire resultatmål for folkeskolens udvikling er nået, er baseret på re-
sultaterne i afsnit 3-4 og er beskrevet i sammenfatningen ovenfor.
Faktaboks 2: Hvilke elever indgår i statusredegørelsen?
De nationale resultatmål for folkeskolens udvikling er opgjort på baggrund af resultater fra de
nationale test og den nationale trivselsmåling i folkeskolen. Opgørelserne af resultatmålene om-
fatter resultater for elever på almene folkeskoler i normal- og specialklasser.
Opgørelser af resultatmål baseret på de nationale test omfatter elever, som har gennemført de
obligatoriske nationale test i dansk, læsning og i matematik. Elever, som ikke gennemfører de
nationale test i disse fag, indgår ikke i opgørelserne. Andelen af elever, der ikke gennemfører de
nationale test i de to fag, udgør i skoleåret 2021/2022 7,3 procent. Det omfatter elever, som er
fritaget fra test (2,5 procent), er tilmeldt til test men ikke har gennemført testen (2,7 procent),
samt elever, som af forskellige ukendte årsager hverken er tilmeldt til test eller registreret som
fritaget fra test (2,1 procent). Andelen, der ikke gennemfører nationale test på almene folkesko-
ler i de to fag, er steget fra 4,9 procent i 2017/2018 til 7,3 procent i 2021/2022. I 2019/2020, hvor
de nationale test blev gennemført som en stikprøve, var andelen 9,1 procent,
Udviklingen i folkeskolens ressourcer i afsnit 5 indeholder opgørelse af udviklingen i udgifter pr.
elev i folkeskolen inklusiv udgifter til specialundervisning. De øvrige opgørelser af folkeskolens
ressourcer beskriver udviklingen for folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstil-
bud.
2
Elever pr. personaleårsværk er defineret som antal elever pr. fuldtidsansat medarbejder. Tilsvarende er antal elever
pr. lærerårsværk defineret som antal elever pr. fuldtidslærer.
3
Undervisningsressourcer pr. elev dækker over det planlagte antal klokketimer, som hver elev i almene klasser i gen-
nemsnit har sammen med pædagogisk personale i folkeskolen på et skoleår.
9
Tabel 1. Oversigt over elevers trivsel og resultater i dansk, læsning for skoleårene 2014/2015,
2020/2021, 2021/2022 samt matematikresultater for 2017/2018, 2020/2021, 2021/2022
Nationale mål Resultatmål Test / indikator* Baseline år** 2020/2021 2021/2022
1. Folkeskolen skal
udfordre alle ele-
ver, så de bliver så
dygtige, de kan
1.1: Mindst 80
procent af ele-
verne skal være
gode til at læse
og regne i de
nationale test
Dansk, læsning 2014/2015 2020/2021 2021/2022
2. kl. 75 79 76
4. kl. 71 70 67
6. kl. 73 71 68
8. kl. 78 75 74
Matematik 2017/2018 2020/2021 2021/2022
3. kl. 75 78 74
6. kl. 78 76 75
8. kl. 80 77 75
1.2: Andelen
af de allerdyg-
tigste elever i
læsning og
matematik
skal stige år
for år
Dansk, læsning 2014/2015 2020/2021 2021/2022
2. kl. 9 10 10
4. kl. 10 7 7
6. kl. 6 3 3
8. kl. 13 13 11
Matematik 2017/2018 2020/2021 2021/2022
3. kl. 11 9 8
6. kl. 9 8 7
8. kl. 7 5 4
2. Folkeskolen
skal mindske be-
tydningen af so-
cial baggrund i
forhold til fag-
lige resultater
2.1: Andelen
af elever med
dårlige resul-
tater i de nati-
onale test for
læsning og
matematik
uanset social
baggrund skal
reduceres år
for år
Dansk, læsning 2014/2015 2020/2021 2021/2022
2. kl. 9 8 10
4. kl. 11 12 15
6. kl. 9 10 12
8. kl. 8 9 10
Matematik 2017/2018 2020/2021 2021/2022
3. kl. 11 9 12
6. kl. 9 10 10
8. kl. 6 6 7
3. Tilliden til og
trivslen i folke-
skolen skal styr-
kes blandt andet
gennem respekt
for professionel
viden og praksis
3.1: Elevernes
trivsel skal
øges
Trivsel 2014/2015 2020/2021 2021/2022
Generel skoletrivsel 3,7 3,7 3,7
Faglig 3,7 3,7 3,6
Social 4,1 4,0 4,0
Støtte og inspiration 3,3 3,2 3,2
Ro og orden 3,7 3,8 3,8
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: * Opfølgning på resultatmål om elevernes faglige resultater er baseret på de nationale test i læsning og
matematik, mens opfølgning på resultatmål om trivsel er baseret på trivselsindikatorer fra den nationale triv-
selsmåling. ** Baseline år (første år med resultater) for dansk, læsning og trivsel er 2014/2015. Baseline år for
resultater i matematik er 2017/2018. Se faktaboks 4 og anmærkning 1 nederst i redegørelsen.
10
2.1 Forbehold for resultaterne i de tre seneste skoleår
Skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 afviger fra tidligere skoleår på en række områder, hvil-
ket der bør tages forbehold for ved tolkning af resultater og sammenligninger mellem årene.
Generelt afviger de tre skoleår særligt på to punkter: 1) COVID-19-epidemien har præget gennemførel-
sen af de nationale test og den nationale trivselsmåling i 2019/2020 og 2020/2021 og 2) folkeskolens
prøver blev delvist aflyst og prøvekarakterer delvist eller helt erstattet med ophøjede standpunktska-
rakterer i alle tre skoleår, jf. faktaboks 3. Det bemærkes endvidere, at de nationale test i skoleåret
2019/2020 blev gennemført som en stikprøve, jf. aftale om nationale test af 21. februar 2020. Det er alle
faktorer, som gør, at resultaterne bør læses med forbehold. Det bemærkes dog, at indholdet af testene
ikke har ændret sig i de forskellige år. For så vidt angår den nationale trivselsmåling i folkeskolen for
skoleåret 2020/2021 blev perioden for gennemførsel forlænget til den 18. juni 2021. Resultatet af triv-
selsmålingen ser dog ikke umiddelbart ud til at være blevet påvirket af den ændrede periode for gen-
nemførsel grundet COVID-19 i 2020/2021.
11
Faktaboks 3: Forbehold for resultaterne i statusredegørelsen
2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022
COVID-19, nationale test
 Den obligatoriske testperiode løb, ifølge den daværende bekendtgørelse om obligatoriske
nationale test i folkeskolen, fra den 1. marts til og med den 30. april. Grundet omstændighe-
derne knyttet til COVID-19 blev perioden, hvor testene fortsat kunne afvikles i skoleåret
2020/2021, udvidet frem til den 18. juni 2021. I skoleåret 2019/2020 blev testafviklingsperio-
den ligeledes pga. COVID-19 udvidet frem til skoleårets afslutning. I skoleåret 2021/2022
blev de obligatoriske nationale test gennemført uden udvidelse af testperioden.
 Som følge af COVID-19 og den deraf følgende forlængede testafviklingsperiode blev 80 pro-
cent af de obligatoriske test gennemført i maj og juni 2021 (i 2020 var tallet 87 procent). I
samme periode i 2018/2019 blev der kun gennemført tre procent af testene. I 2021/2022 er
94 procent af de obligatoriske test gennemført i den obligatoriske testperiode i marts og
april og kun 6 procent i maj og juni.
 Der ses en sammenhæng mellem elevernes testresultater og tidspunktet for testafviklingen.
Jo senere på skoleåret en test er afviklet, desto bedre er det gennemsnitlige testresultat.
 Det kan have påvirke testresultaterne, at eleverne har været hjemmeundervist i længere peri-
oder grundet COVID-19.
 Gennemførelsesprocenten i de obligatoriske nationale test i almene folkeskoler er 91 pro-
cent i 2021/2022. I skoleåret 2020/2021 var gennemførelsesprocenten 93 procent, hvilket var
på niveau med gennemførelsesprocenten i 2018/2019.
Stikprøve for de nationale test 2019/2020
 I skoleåret 2019/2020 udvalgte Børne- og Undervisningsministeriet et repræsentativt udsnit
af landets klasser, som fortsat skulle gennemføre de nationale test, jf. aftale om nationale test
af 21. februar 2020. Sammenligning med resultaterne for de nationale test i 2019/2020 i
denne rapport vedrører udelukkende den repræsentative udvalgte stikprøve med cirka 4.500
elever pr. klassetrin for skoleåret 2019/2020. Elevfordelingen i det repræsentative udsnit sva-
rer dog på flere parametre til elevfordelingen i skoleåret 2018/2019. Dette styrker formod-
ningen om, at de gennemførte test er repræsentative for udviklingen i resultaterne på lands-
plan.4
COVID-19, trivsel
 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen for skoleåret 2020/2021 blev gennemført i perio-
den fra den 20. januar 2021 til 18. juni 2021. Målingsperioden blev forlænget, da mange ele-
ver endnu ikke havde besvaret målingen op til den vanlige frist den 20. marts. Skolerne blev
endvidere opfordret til at vente med at gennemføre målingen, indtil eleverne var vendt fy-
sisk tilbage. Det kan ikke afvises, at nogle elever kan have gennemført målingen hjemmefra,
hvilket kan have betydning for resultatet. Det kan heller ikke afvises, at det har haft en be-
tydning for elevernes besvarelse, hvis de fx har foretaget besvarelsen, umiddelbart efter de
var vendt fysisk tilbage til skolen. I data foreligger ikke oplysninger om, hvorfra eleverne har
besvaret målingen. Resultaterne af trivselsmålingen 2020/2021 viste overordnet, at eleverne
trivedes på samme niveau som tidligere år, og resultatet af trivselsmålingen ser dermed ikke
ud til at være blevet påvirket af den ændrede periode for gennemførsel grundet COVID-19 i
2020/2021. I skoleåret 2021/2022 blev den nationale trivselsmåling gennemført fra den 20.
januar til den 20. marts som vanligt.
Fortsættes på næste side
4
De forskellige forhold for de nationale test 2020 er belyst og undersøgt i notatet ”Resultaterne fra de obligatoriske nationale test
2020” samt ”BILAG: Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2020”. Se: https://www.uvm.dk/aktuelt/ny-
heder/uvm/2020/nov/201104-resultater-fra-de-nationale-test-i-skoleaaret-2019-2020
12
Fortsættelse af faktaboks 3: Forbehold for resultaterne i
statusredegørelsen 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022
Ændring i folkeskolens prøver
 I bilagene til denne statusredegørelse er der oplysninger om resultaterne af folkeskolens
prøver. Det bemærkes, at indberettede prøvekarakterer fra skoleåret 2019/2020, 2020/2021
og 2021/2022 er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflys-
ninger af folkeskolens prøver, som følge af COVID-19. Dette forhold gør, at eventuelle sam-
menligninger med prøvekarakterer fra tidligere år skal foretages med ekstra varsomhed og
ikke kan tolkes direkte som et udtryk for en udvikling i elevernes faglige niveau.
 I skoleåret 2019/2020 blev alle prøver aflyst, og eleverne fik i stedet ophøjet deres afslut-
tende standpunktskarakterer til prøvekarakterer.
 I skoleåret 2020/2021 og 2021/2022 blev prøverne delvist aflyst. Der blev således kun af-
holdt prøver i de bundne prøver i matematik, dansk og engelsk i 9. klasse samt i dansk og
matematik for elever i 10. klasse. For de aflyste prøver fik eleverne, ligesom i skoleåret
2019/2020, ophøjet deres afsluttende standpunktskarakterer til prøvekarakterer. For de af-
holdte prøver blev det endvidere besluttet af regeringen og et bredt flertal i Folketinget, at
eleverne fik ophøjet deres afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter, hvis stand-
punktskarakteren var højere end prøvekarakteren. Derudover var der ved de ikke-aflyste prø-
ver mulighed for at undlade at formulere spørgsmål til dele af pensum, som alene var gen-
nemgået under nødundervisning uden fysisk fremmøde.
Ovenstående forhold medfører en væsentlig ændring af datagrundlaget sammenlignet med tid-
ligere år. Analyser af prøvekarakter og adgangsgivende gennemsnit fra skoleåret 2019/20,
2020/21 og 2021/22 bør derfor tolkes med varsomhed. Eventuelle udviklinger i karakterniveauet
for skoleåret 2019/20, 2020/21 og 2021/22 kan derfor ikke nødvendigvis tolkes som et udtryk
for en udvikling i elevernes faglige niveau.
13
3 Udvikling i de fire resultatmål
I det følgende beskrives udviklingen i de fire resultatmål for folkeskolens udvikling med udgangspunkt i
resultaterne fra de nationale test og trivselsmålingen i folkeskolen. Baseline for at måle udviklingen er
skoleåret 2014/2015, hvor reformen trådte i kraft. For matematik fokuseres dog på udviklingen siden
2017/2018, da der først fra dette skoleår findes resultater af nationale test fra både 3., 6. og 8. klasse-
trin, jf. faktaboks 4.
Folkeskolen har i skoleåret 2021/2022 ikke indfriet nogen af de fire resultatmål for folkeskolens udvik-
ling. Det senere afviklingstidspunkt for de nationale test i skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 kan som
beskrevet i afsnit 2.1 og faktaboks 3 have betydning for disse resultater, idet der er en sammenhæng
mellem elevernes testresultater og tidspunktet for testafviklingen. Jo senere på skoleåret en test er af-
viklet, desto bedre er det gennemsnitlige testresultat. Særligt er der tegn på, at resultaterne af de natio-
nale test for 2020/2021 er mere positive end resultaterne for andre år. Derfor skal sammenligninger
med dette år foretages med særlig forsigtighed.
Beskrivelse af forskelle mellem grupper og udvikling over tid i teksten kan på grund af afrunding afvige
+/- et procentpoint fra det, der umiddelbart aflæses af figurer. I disse tilfælde er det teksten, der er kor-
rekt.
14
Faktaboks 4: Resultater fra de nationale test
De nationale resultatmål for folkeskolens udvikling i forhold til andel af elever med gode resul-
tater, andel af de allerdygtigste elever samt andel af elever med dårlige resultater, er baseret på
den kriteriebaserede skala for resultater fra de nationale test.
 Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test:
"God præstation", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".
 Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de natio-
nale test: "Fremragende præstation".
 Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende
resultater: "Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".
Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der foretaget en ændring af
testsystemet fra skoleåret 2020/2021 for at gøre resultaterne mere sikre på elevniveau. Ændrin-
gen i testsystemet bestod i, at der kun beregnes ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor
der tidligere blev beregnet elevdygtighed i hver af de tre faglige områder, en test består af. I
forlængelse heraf blev elevdygtigheder i februar 2021 genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er
muligt at sammenligne resultater med afholdte test i perioden fra skoleåret 2014/2015 til skole-
året 2019/2020.
I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret
2014/2015. På grund af store ændringer i opgavebanken i 2014, hvor mange opgaver blev ud-
skiftet, har det ikke været muligt at genberegne resultaterne i perioden før 2014/2015.
I matematik findes genberegnede resultater i 3. klasse fra skoleåret 2015/2016 og i 6. og 8.
klasse fra skoleåret 2017/2018.
I matematik 3. klasse blev profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og
sandsynlighed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6.
klasse blev profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed"
fra og med 2017/2018, hvorfor der først er genberegnet herfra. Den nationale test i matematik i
8. klasse blev indført i 2017/2018.
3.1 Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent skal være gode til at læse og
regne i de nationale test
Resultatmål 1.1 er ikke indfriet i skoleåret 2021/2022 på nogen klassetrin i hverken læsning eller mate-
matik, jf. tabel 2.
15
Tabel 2. Andel elever som er gode til at læse og regne i de nationale test (2014/2015 – 2021/2022)
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
2020/2021
2021/2022
Resultat-
mål ind-
friet?
Dansk, læsning
2. kl. 75 75 75 76 73 72 79 76 Nej
4. kl. 71 68 67 66 64 63 70 67 Nej
6. kl. 73 71 71 68 66 62 71 68 Nej
8. kl. 78 78 78 79 78 74 75 74 Nej
Matematik
3. kl. - 73 76 75 75 76 78 74 Nej
6. kl. - - - 78 77 75 76 75 Nej
8. kl. - - - 80 79 77 77 75 Nej
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 2 nederst i redegørelsen.
Andelen af elever, som opnår gode resultater i læsning, er faldet på alle klassetrin sammenlignet med
skoleåret 2020/2021, jf. tabel 2. Dette kan hænge sammen med, at de nationale test i skoleåret 2019/20
og 2020/2021 blev afviklet senere end i de foregående år, som følge af omstændighederne knyttet til
COVID-19, og at resultaterne særligt i skoleåret 2020/2021 kan være positivt påvirket heraf, jf. faktaboks
3. Ser man på udviklingen over hele perioden, ses en tendens til et fald i andelen af elever med gode
læseresultater frem til skoleåret 2019/2020 efterfulgt af en stigning til skoleåret 2021/2022 på alle klas-
setrin bortset fra 8. klasse. Andelen af gode læsere i 2021/2022 er lavere end den var i 2014/2015 på 4.,
6. og 8. klassetrin, mens den er uændret på 2. klassetrin.
Andelen af elever, som opnår gode resultater i matematik på 3. klassetrin, har været på nogenlunde
samme niveau i perioden siden skoleåret 2015/2016. Andelen af elever med gode matematikresultater
på 6. og 8. klassetrin har været faldende i perioden 2017/2018 til 2021/2022.
Andelen af elever med gode resultater i læsning er størst i ind- og udskolingen, jf. tabel 2. Andelen af
elever med gode resultater i læsning har i perioden 2014/2015-2019/2020 været højest på 8. klassetrin
og næsthøjest på 2. klassetrin. I skoleårene 2020/2021 og 2021/2022 har 2. klassetrin den højeste andel
af elever med gode læseresultater, mens det er næsthøjest på 8. klassetrin. Der har i de seneste tre sko-
leår været relativt små forskelle mellem andelen af elever med gode resultater i matematik på forskel-
lige klassetrin.
3.2 Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og
matematik skal stige år for år
Resultatmål 1.2 er ikke indfriet i skoleåret 2021/2022 for nogen klassetrin i hverken læsning eller mate-
matik, jf. tabel 3. Generelt ligger andelene af de allerdygtigste elever på et nogenlunde stabilt niveau i
både læsning og matematik fra 2020/2021 til 2021/2022.
16
Tabel 3. Andel elever, som er blandt de allerdygtigste i de nationale test i læsning og matematik
(2014/2015 – 2021/2022)
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
2020/2021
2021/2022
Resultat-
mål ind-
friet?
Dansk, læsning
2. kl. 9 8 8 9 9 10 10 10 Nej
4. kl. 10 10 9 8 8 8 7 7 Nej
6. kl. 6 6 5 5 5 5 3 3 Nej
8. kl. 13 14 15 14 14 14 13 11 Nej
Matematik
3. kl. - 9 11 11 11 11 9 8 Nej
6. kl. - - - 9 9 9 8 7 Nej
8. kl. - - - 7 7 6 5 4 Nej
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 3 nederst i redegørelsen.
Ser man på hele perioden fra 2014/2015 til 2021/2022, er andelen af de allerdygtigste elever i læsning
faldet i 4. og 6. klasse (hhv. fra 10 til syv procent og fra seks til tre procent). I samme periode er andelen
af de allerdygtigste elever i læsning relativt stabil på 2. og 8. klassetrin, dog med et fald på 8. klassetrin
i 2021/2022.
Andelen af de allerdygtigste elever i matematik har ligget stabilt eller er faldet lidt på alle klassetrin si-
den 2015/2016 og 2017/2018.5
Andelen af de allerdygtigste læsere har siden 2017/2018 været højest i ind- og udskolingen. Andelen
har i hele perioden været højest på 8. klassetrin, mens 6. klassetrin har ligget lavest, jf. tabel 3.
Andelen af de allerdygtigste elever i matematik har været højest på 3. og dernæst 6. klassetrin siden
2017/2018.
3.3 Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de
nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund
skal reduceres år for år
Resultatmål 2.1 er ikke indfriet på nogen klassetrin i hverken læsning eller matematik fra skoleåret
2020/2021 til 2021/2022, idet andelen af elever med dårlige resultater er blevet større, jf. tabel 4. Der
tages forbehold for, at den senere afvikling af test i skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 kan have på-
virket disse resultater.
I tråd med tidligere år bemærkes, at resultatmålet alene opgøres ved at se på den samlede andel af ele-
ver med dårlige resultater i de nationale test, og der tages således ikke højde for elevernes sociale bag-
grund. Elevernes resultater i de nationale test afspejler fortsat forældrenes uddannelsesbaggrund. For-
skelle mellem elevgrupper baseret på forældrenes uddannelsesbaggrund er beskrevet i afsnit 4.2 om
Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau. For yderligere oplysninger om social baggrund for
alle resultatmål, se afsnit 4 om Resultater opdelt på baggrundsvariable.
5
Faldet i andel gode i matematik i 8. klasse er to procentpoint beregnet på ikke afrundede tal.
17
Tabel 4. Andel elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik (2014/2015 –
2021/2022)
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
2020/2021
2021/2022
Resultat-
mål ind-
friet?
Dansk, læsning
2. kl. 9 9 9 8 9 10 8 10 Nej
4. kl 11 13 14 14 15 15 12 15 Nej
6. kl 9 10 10 11 12 15 10 12 Nej
8. kl 8 9 9 8 9 11 9 10 Nej
Matematik
3. kl - 12 11 11 11 11 9 12 Nej
6. kl - - - 9 10 12 10 11 Nej
8. kl. - - - 6 6 7 6 7 Nej
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 4 nederst i redegørelsen.
Ser man på hele perioden, er andelen af elever med dårlige resultater i læsning nogenlunde stabil på 2.
og 8. klassetrin, mens andelen er steget på 4. og 6. klassetrin. I matematik er andelen med dårlige resul-
tater nogenlunde stabil set over perioden.
Siden 2014/2015 har andelen af elever med dårlige læseresultater været lavest i ind- og udskolingen
og højest på mellemtrinnet.
Andelen af elever med dårlige resultater i matematik har været lavest på 8. klassetrin siden skoleåret
2017/2018.
3.4 Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges år for år
Resultatmål 3.1 er ikke indfriet, jf. tabel 5. Elevernes trivsel har ligget stabilt på et relativt højt niveau si-
den målingerne startede i skoleåret 2014/2015.
Der er gennemført trivselsmålinger på hvert klassetrin fra 0. til 9. klasse. For 4. til 9. klassetrin afrappor-
teres elevernes trivsel på fire indikatorer samt en indikator for den generelle trivsel. Eleverne på 0. til 3.
klassetrin får færre og mere enkle spørgsmål i trivselsmålingen, og der udregnes ikke indikatorer for
disse klassetrin.
Elevernes trivsel vurderes ud fra de fire trivselsindikatorer og den generelle skoletrivsel, jf. faktaboks 5.
18
Faktaboks 5: Oversigt over de fire trivselsindikatorer samt
indikator for generel skoletrivsel i trivselsmålingen
Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.
Faglig trivsel
Omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsnings-
evne.
Social trivsel
Omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt
tryghed og mobning.
Støtte og inspiration
Omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og
støtte.
Ro og orden
Omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.
Generel skoletrivsel
Er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indika-
torer.
Elevernes trivsel opgjort på alle fem trivselsindikatorer er stort set uændret fra 2020/2021 til 2021/2022.
Trivslen har ligget stabilt på et relativt højt niveau i hele perioden efter folkeskolereformen.
Tabel 5. Elevernes gennemsnitlige trivsel (2014/2015-2021/2022), 4.-9. klasse
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020
2020/2021
2021/2022
Resultat-
mål ind-
friet?
Generel skoletrivsel 3,7 3,8 3,8 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 Nej
Faglig trivsel 3,7 3,8 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,6 Nej
Social trivsel 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,0 4,0 Nej
Støtte og inspiration 3,3 3,3 3,3 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 Nej
Ro og orden 3,7 3,8 3,8 3,8 3,7 3,8 3,8 3,8 Nej
Kilde: Styrelsen for It og Læring (trivselsmålingen for folkeskolen).
Anm.: Se anmærkning 5 nederst i redegørelsen.
I skoleåret 2021/2022 er trivslen højest for indikatoren social trivsel med en score på 4,0 på en skala fra
1-5, mens den er lavest for støtte og inspiration med en score på 3,2. Tendensen har været den samme,
siden reformen trådte i kraft.
Tabel 6 neden for viser elevernes gennemsnitlige trivsel på hvert klassetrin fra 4. til 9. klasse. Trivslen
varierer overordnet set ikke på tværs af klassetrin med undtagelse af indikatoren for støtte og inspira-
tion, som er højest blandt eleverne i 4. klasse og lavest i udskolingen. Denne tendens var den samme
sidste skoleår.
19
Tabel 6. Elevernes gennemsnitlige trivsel opdelt på indikator og klassetrin (2021/2022)
Faglig trivsel Social trivsel
Støtte og in-
spiration
Ro og orden
Generel skole-
trivsel
4. kl. 3,7 4,0 3,4 3,7 3,7
5. kl. 3,7 4,0 3,3 3,7 3,7
6. kl. 3,7 4,0 3,1 3,8 3,7
7. kl. 3,6 4,0 3,0 3,7 3,6
8. kl. 3,6 4,0 3,0 3,8 3,6
9. kl. 3,7 4,0 3,1 3,8 3,7
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 6 nederst i redegørelsen.
20
4 Resultater opdelt på baggrundsvariable
I det følgende er udviklingen for de tre resultatmål, der omhandler nationale test, opgjort med ud-
gangspunkt i baggrundsvariablene køn, forældres uddannelsesniveau og herkomst.
For det fjerde resultatmål om den generelle skoletrivsel er der begrænsede forskelle på tværs af bag-
grundsvariablene, jf. tabel 7-9. Denne tendens har været relativ stabil siden skoleåret 2014/2015, hvor-
for der ikke afrapporteres herpå i nedenstående afsnit.
Udviklingen er beskrevet på baggrund af figurer og tabeller i afsnittet samt figurer i bilag 7.1 til 7.3. I
vurderingen af udviklingen over tid er desuden inddraget udviklingen for alle år i perioden.
4.1 Resultater opdelt på køn
Der er en større andel piger end drenge, der opnår gode resultater i læsning i skoleåret 2021/2022, jf.
tabel 7. I gennemsnit opnår 75 procent af pigerne og 67 procent af drengene gode resultater i læsning.
I matematik opnår drengene bedre resultater end pigerne, idet 76 procent af drengene og 73 procent
af pigerne opnår gode resultater (resultatmål 1.1).
Der er kun små forskelle mellem andelen af drenge og piger, der er blandt de allerdygtigste elever i
læsning og matematik. Der er således otte procent af pigerne, som er blandt de allerdygtigste elever i
læsning i skoleåret 2021/2022, hvor det blandt drengene er syv procent. I matematik er syv procent af
drengene blandt de allerdygtigste, hvor det samme gælder for seks procent af pigerne (resultatmål
1.2).
Andelen af drenge med dårlige resultater i læsning i skoleåret 2021/2022 er 14 procent mod ni procent
af pigerne. I matematik opnår ni procent af drengene og 10 procent af pigerne dårlige resultater (resul-
tatmål 2.1).
Tabel 7. Status på resultatmål opdelt på køn (2021/2022)
Resultatmål 1.1
(Andel elever med
gode resultater i læs-
ning og matematik)
Resultatmål 1.2
(Andel af de allerdyg-
tigste elever i læsning
og matematik)
Resultatmål 2.1
(Andel elever med dår-
lige resultater i læsning
og matematik)
Resultat-
mål 3.1
(Generel
skoletriv-
sel)
Læsning Matematik Læsning Matematik Læsning Matematik
Drenge 67 76 7 7 14 9 3,7
Piger 75 73 8 6 9 10 3,6
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 7 nederst i redegørelsen.
Forskellen mellem andelen af drenge og piger med gode læseresultater har været nogenlunde kon-
stant på 4. og 8. klassetrin siden 2014/2015, jf. figur 1. På 2. klassetrin er forskellen blevet mindre, idet
flere drenge er blevet gode læsere, så der kun er seks procentpoint flere piger end drenge, der har
gode resultater i læsning i 2021/2022, hvor forskellen var ni procentpoint i 2014/2015. der kun er seks
21
procentpoint flere piger end drenge, der har gode resultater i læsning i 2021/2022, hvor forskellen var
ni procentpoint i 2014/2015. Omvendt ses for 6. klasse, at forskellen mellem kønnene i andelen med
gode læseresultater er steget – fra en forskel på syv procentpoint i 2014/2015 til en forskel på 11 pro-
centpoint i 2021/2022.
Ser man på udviklingen for henholdsvis drenge og piger, ses et fald i andelen af elever med gode resul-
tater i læsning fra 2014/2015 til 2021/2022 for både piger og drenge i 4., 6. og 8. klasse. I 2. klasse er
andelene af elever med gode resultater i læsning relativt stabile.
Figur 1. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning opdelt på køn (2014/2015 og
2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 8 nederst i redegørelsen.
Udviklingen i de andre resultatmål opdelt på køn fremgår i figur 1-5 i bilagene. Figur 1 i bilagene viser,
at mens andelen med gode matematikresultater i 2017/2018 var nogenlunde ens for piger og drenge i
såvel 3., 6. og 8. klasse, så klarer drengene sig bedre i skoleåret 2021/2022 end pigerne. Således har tre
procentpoint flere drenge end piger på tværs af de tre klassetrin dette år gode matematikresultater.
Udviklingen skyldes primært, at pigerne klarer sig dårligere i 2021/2022 end tidligere, jf. figur 1 i bila-
gene.
Forskellen mellem andelen af drenge og piger, som er allerdygtigst i læsning og matematik, er stort set
uændret i perioden, jf. figur 2 og 3 i bilagene. I 8. klasse i læsning er andelen af de allerdygtigste piger
dog faldet fra 15 til 11 procent, mens andelen af drenge er nogenlunde uændret, hvorfor forskellen er
mindsket i perioden, jf. figur 2 i bilagene.
Andelen af både drenge og piger med dårlige læseresultater er steget siden 2014/2015 på både 4., 6.
og 8. klassetrin, mens forskellen mellem drenge og piger er stort set uændret, jf. figur 4 i bilagene.
Andelen af drenge og piger med dårlige matematikresultater er stort set uændret fra 2017/2018 til
2021/2022 på både 3., 6. og 8. klassetrin. Forskellen mellem andelen af drenge og piger med dårlige
matematikresultater er også relativt konstant over perioden, jf. figur 5 i bilagene.
4.2 Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau
Tabel 8 nedenfor giver en status på resultatmålene opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelse
for skoleåret 2021/2022. Tabellen viser, at elevernes resultater i de nationale test er bedre, jo højere for-
ældrenes uddannelse er. I gennemsnit opnår 80 procent af de elever, hvis forældre har en videregå-
ende uddannelse, et godt resultat i de nationale test i læsning. Den tilsvarende andel blandt elever, hvis
forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, er 46 procent.
79
75 77
82
79
71 74
78
71 68 70
75
73
63 63
70
0
20
40
60
80
100
2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse
Pige 2014/2015 Pige 2021/2022 Dreng 2014/2015 Dreng 2021/2022
22
Samme billede ses i matematik. I gennemsnit opnår 83 procent af de elever, hvis forældre har en lang
videregående uddannelse, et godt resultat i de nationale test i matematik. Den tilsvarende andel er 49
procent for elever med forældre, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse.
Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik er også højest for de elever, hvis forældre
har en videregående uddannelse (henholdsvis 10 procent i læsning og ni procent i matematik). Andelen
er lavest for elever med forældre, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse (to procent i
både læsning og matematik). Tilsvarende er andelen af elever med dårlige resultater i læsning og mate-
matik højest blandt elever, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse (28 procent
i læsning og 26 procent i matematik). Det gælder kun for syv procent i læsning og fem procent i mate-
matik for de elever, hvis forældre har en videregående uddannelse.
For resultatmål 1.1-2.1 gælder desuden, at elever, hvis forældre har en ungdomsuddannelse som høje-
ste gennemførte uddannelse, har resultater, der ligger mellem de to andre grupper.
Tabel 8. Status på resultatmål opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelse (2021/2022)
Resultatmål 1.1
(Andel elever med
gode resultater i læs-
ning og matematik)
Resultatmål 1.2
(Andel af de allerdyg-
tigste elever i læsning
og matematik)
Resultatmål 2.1
(Andel elever med
dårlige resultater i
læsning og matema-
tik)
Resultat-
mål 3.1
(Generel
skoletriv-
sel)
Forældres høje-
ste fuldførte ud-
dannelse
Læsning
Matema-
tik
Læsning
Matema-
tik
Læsning
Matema-
tik
Trivsel
Grundskoleud-
dannelse
46 49 2 2 28 26 3,6
Ungdomsud-
dannelse
62 66 4 3 16 14 3,6
Videregående
uddannelse
80 83 10 9 7 5 3,7
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 9 nederst i redegørelsen.
Forskellen mellem andel elever med gode læseresultater, blandt elever med forældre med grundskole
som højeste fuldførte uddannelse og elever med forældre med videregående uddannelse som højeste
fuldførte uddannelse, er fra 2014/2015 til 2021/2022 stort set den samme for 2., 4., 6. og 8. klassetrin, jf.
figur 2. Den tilsvarende forskel i andelen med gode matematikresultater er nogenlunde uændret på 3.
og 6. klassetrin fra 2017/2018 til 2021/2022, mens den er steget med fire procentpoint for 8. klassetrin,
jf. figur 6 i bilagene.
23
Figur 2. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning opdelt på forældres højeste
fuldførte uddannelse (2014/2015 og 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 10 nederst i redegørelsen.
Forskellen i andelen af de allerdygtigste er blevet mindre i både læsning og matematik på alle klasse-
trin, når man sammenligner elever, der har henholdsvis forældre med grundskole som højeste fuldførte
uddannelse og forældre med videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Det eneste
sted man ikke ser et fald, er i læsning i 2. klasse, hvor forskellen er steget en smule. Den mindskede for-
skel mellem elevgrupperne er primært drevet af en faldende andel af de allerdygtigste elever blandt
gruppen hvis forældre har videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, jf. figur 7-8 i
bilagene.
Andelen med dårlige resultater i læsning er steget over perioden for alle elevgrupper på 4., 6. og 8.
klassetrin, mens den er relativt uændret på 2. klassetrin. Der er ikke entydige ændringer i forskellen
mellem elevgrupperne over perioden fra 2014/2015 til 2021/2022, jf. bilagsfigur 9. Ser man på forskel-
len mellem grupperne i andelen med dårlige resultater i matematik, er disse også stort set uændret fra
2014/2015 til 2021/2022. Blandt elever i 8. klasse er forskellen mellem elever med forældre med grund-
skole som højeste fuldførte uddannelse og elever med forældre med videregående uddannelse som
højeste fuldførte uddannelse dog steget med tre procentpoint i perioden, jf. figur 10 i bilagene.
4.3 Resultater opdelt på herkomst
Elever med dansk herkomst opnår bedre resultater i de nationale test i skoleåret 2021/2022 end elever
med indvandrer- og efterkommerbaggrund – især bedre resultater end elever med ikke-vestlig bag-
grund, jf. tabel 9. Forskellen er større i læsning end i matematik, både hvad angår andelen af gode, an-
delen af de allerdygtigste og andelen af elever med dårlige resultater. Eksempelvis opnår 42 procent af
elever, der er ikke-vestlige indvandrere, gode resultater i læsning, mens 55 procent opnår gode resulta-
ter i matematik. Til sammenligning gælder det for hhv. 74 og 77 procent af elever med dansk herkomst.
52
45 48
55
55
39 41
49
68
62 65
72
68
56 58
65
82 80 84
88
83
76 78
82
0
20
40
60
80
100
2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse
Grundskolen 2014/2015 Grundskolen 2021/2022 Ungdomsudd. 2014/2015
Ungdomsudd. 2021/2022 Videreg.udd 2014/2015 Videreg.udd 2021/2022
24
Tabel 9. Status på resultatmål opdelt på herkomst (2021/2022)
Resultatmål 1.1
(Andel elever med
gode resultater i
læsning og matema-
tik)
Resultatmål 1.2
(Andel af de aller-
dygtigste elever i
læsning og matema-
tik)
Resultatmål 2.1
(Andel elever med
dårlige resultater i
læsning og matema-
tik)
Resultat-
mål 3.1
(Generel
skole-
trivsel)
Herkomst Læsning
Matema-
tik
Læsning
Matema-
tik
Læsning
Matema-
tik
Indvandrer
Ikke-
vestlig
42 55 2 3 31 22 3,7
Vestlig 54 68 4 5 22 13 3,7
Efterkom-
mer
Ikke-
vestlig
57 59 4 3 20 18 3,7
Vestlig 65 73 6 6 14 11 3,7
Dansk herkomst 74 77 8 7 10 8 3,7
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 11 nederst i redegørelsen.
Andelen af elever med gode resultater er større blandt elever med dansk herkomst end blandt elever
med indvandrer- og efterkommerbaggrund i alle år i både læsning, jf. figur 3, og matematik, jf. figur 11
i bilagene. Forskellen mellem elever med efterkommerbaggrund og elever med dansk herkomst er
mindsket i perioden i både læsning og matematik. Forskellen i andelen med gode resultater mellem
elever med indvandrerbaggrund og elever med dansk herkomst er mindsket over tid i matematik og
relativt uændret i læsning, hvor der dog ses en stigning på 8. klassetrin.
Andelen af elever med gode læseresultater på 2. klassetrin er stabil eller stigende fra 2014/2015 til
2021/2022 for alle herkomstgrupper. Det er primært blandt elever med efterkommerbaggrund, at der
ses en stigning i andel gode læsere. På 4., 6. og 8. klassetrin er andelen med gode læseresultater stabil
eller faldende. Andel gode læsere er særligt blevet lavere blandt elever med indvandrerbaggrund og i
lidt mindre udstrækning elever med dansk herkomst, jf. figur 3.
25
Figur 3. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning opdelt på elevens herkomst
(2014/2015 og 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 12 nederst i redegørelsen.
Forskellen i andel af de allerdygtigste elever i læsning mellem elever med dansk herkomst og elever
med både efterkommer- og indvandrerbaggrund er reduceret på 4., 6. og 8. klassetrin. Denne udvikling
er primært drevet af et fald i andelen af de allerdygtigste læsere blandt elever med dansk herkomst, jf.
figur 12 i bilagene. På 2. klassetrin er forskellen mellem elever med dansk herkomst og elever med både
indvandrer- og efterkommerbaggrund forholdsvis stabil fra 2014/2015 til 2021/2022.
Forskellen i andelen, der er blandt de allerdygtigste til matematik, er også reduceret mellem elever
dansk herkomst og elever med både med indvandrer- og efterkommerbaggrund for både 3., 6. og 8.
klassetrin, jf. figur 13 i bilagene. Det skyldes også primært et fald i andelen af de allerdygtigste elever
blandt elever med dansk herkomst siden 2017/2018.
Ser man på andelen af elever med dårlige resultater i læsning, har forskellen over tid mellem elever
med indvandrerbaggrund og de øvrige herkomstgrupper været ret svingende på 4., 6. og 8. klassetrin.
Forskellen er dog generelt større i 2021/2022 end i 2014/2015. I 2. klasse er forskellen mellem elever
med indvandrerbaggrund og elever med dansk herkomst relativt uændret. Forskellen mellem efter-
kommere og elever med dansk herkomst er relativt uændret på 2., 4. og 6. klassetrin, mens forskellen er
reduceret i 8. klasse. Indenfor herkomstgrupper ses især en stigning i andel med dårlige resultater
blandt elever med indvandrerbaggrund på 4., 6. og 8. klassetrin, jf. figur 14 i bilagene.
Forskellen mellem grupperne i andelen af elever med dårlige resultater i matematik har været ret svin-
gende i perioden, dog er forskellen mellem elever med dansk herkomst og elever med indvandrerbag-
grund faldet for 6. og 8. klasse, primært på grund af et fald i andelen med dårlige resultater blandt ele-
ver med indvandrerbaggrund. Blandt elever med efterkommerbaggrund er andelen af elever med dår-
lige resultater i matematik og forskellen i forhold til elever med dansk herkomst næsten uændret siden
2017/2018 på tværs af klassetrin, jf. figur 15 i bilagene.
61
53 53
63
66
49
54
63
58
44 44
57
59
38 38
48
76 74 76
80
78
70 71
76
0
20
40
60
80
100
2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse
Efterkommer 2014/2015 Efterkommer 2021/2022 Indvandrer 2014/2015
Indvandrer 2021/2022 Dansk 2014/2015 Dansk 2021/2022
26
5 Ressourcer i folkeskolen
I det følgende beskrives udviklingen i udgifter pr. elev i folkeskolen inklusiv udgifter til specialundervis-
ning. Derudover fremgår udviklingen i ressourcer for folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervis-
ningstilbud for hhv. personaleressourcer, opgørelse i klassekvotient og undervisningstimer for skoler,
der anvender § 16 b, d og/eller e.
5.1 Udgifter til folkeskolen
De samlede udgifter til folkeskolen var på 46,2 mia. kr. i 2021, jf. tabel 10. Heraf blev 6,2 mia. kr. an-
vendt til specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbe-
handlingstilbud og på anbringelsessteder.
Siden 2015 er der sket et mindre fald i de samlede udgifter til folkeskolen sideløbende med, at der har
været et faldende elevtal. Samlet set er de gennemsnitlige udgifter pr. elev i folkeskolen steget svagt
siden 2016.
Tabel 10. Udviklingen i elevtal og udgifter pr. elev i folkeskolen m.fl. (2011-2021), milliarder kroner
2023-pl, 0.-10. klasse
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Samlede udgifter
(mia. kr., 2023-pl)*
46,5 46,3 45,0 47,2 47,9 46,8 46,7 46,5 46,0 45,6 46,2
- Heraf udgifter til
specialundervisning
i regionale tilbud
0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
- Heraf udgifter til
kommunale special-
skoler og interne
skoler i dagbehand-
lingstilbud og på
anbringelsessteder
6,5 7,1 6,9 6,8 6,5 5,8 5,8 5,8 5,9 6,0 6,0
Antal elever** 587.727 582.267 577.426 572.376 568.755 565.326 561.541 556.028 548.488 539.544 531.229
Samlede udgifter pr.
elev (kr., 2023-pl)
79.181 79.582 77.919 82.398 84.170 82.817 83.109 83.638 83.920 84.456 86.944
Kilde: Danmarks Statistik (REGK100), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne be-
regninger.
Anm.: *De samlede kommunale udgifter omfatter folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale
specialskoler, interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse i
folkeskolen. **Det samlede elevtal omfatter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for
børn, interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt på erhvervsrettede 10. klasseforløb. Se
også anmærkning 13 nederst i redegørelsen.
27
5.2 Kommunernes udgifter til folkeskolen
Der var i 2021 stor variation i kommunernes udgifter pr. elev til folkeskolen. Figur 4 viser de gennem-
snitlige udgifter pr. elev i folkeskolen på tværs af kommunerne. De gennemsnitlige udgifter varierer fra
129.773 kr. i kommunen med det højeste niveau til 74.066 kr. i kommunen med det laveste niveau
(2023-pl).
Udgifterne pr. elev er opgjort på tværs af den samlede folkeskole og er således inklusiv elever i special-
undervisningstilbud.
Figur 4. Udgifter pr. elev (2021) opgjort på kommuneniveau (kr., 2023-pl)
Kilde: Danmarks Statistik (REGK31), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne be-
regninger.
Anm.: Se anmærkning 14 nederst i redegørelsen.
5.3 Personaleressourcer
I skoleåret 2021/2022 var der 12,5 elever pr. lærerårsværk (lærere og ledere) i folkeskolen, hvilket er et
fald på 0,2 i forhold til året før og det laveste siden 2010/2011 jf. figur 5. Fra 2014/2015 har antallet af
elever pr. lærerårsværk i folkeskolen dog været relativt stabilt.
Siden 2014/2015 er antal elever pr. personaleårsværk (alle personalekategorier) faldet fra 10,4 til 9,8
elever pr. personaleårsværk i skoleåret 2021/2022. Niveauet i 2021/2022 er det laveste niveau i perio-
den. Fra 2008/2009 til 2021/2022 ses samlet et fald på 1 elev pr. årsværk.
0
20.000
40.000
60.000
80.000
100.000
120.000
140.000
Kommuner Landsgennemsnit
28
Figur 5. Elever pr. lærerårsværk og elever pr. personaleårsværk i folkeskolen ekskl. segregerede
specialundervisningstilbud (2008/2009 – 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 15 nederst i redegørelsen.
Antallet af elever pr. lærer- og personaleårsværk varierer mellem kommuner og folkeskoler. Kommunen
med flest elever pr. lærerårsværk har i gennemsnit 14,6 elever pr. lærerårsværk, mens kommunen med
færrest elever pr. lærerårsværk i gennemsnit har 9,2 elever pr. lærerårsværk, jf. figur 6. Det er en forskel
på 5,4 elever mellem kommunen med flest og færrest elever pr. lærerårsværk. Ser man bort fra kom-
muner med de højeste og laveste antal elever pr. lærerårsværk, har 90 procent af kommunerne mellem
10,4 og 13,8 elever pr. lærerårsværk, en forskel på 3,4 elever pr. lærerårsværk. Forskellen er 6,6 elever
pr. personaleårsværk mellem kommunen med det hhv. højeste og laveste antal elever pr. personaleårs-
værk. Her har 90 procent af kommunerne mellem 7,9 og 11,0 elever pr. personaleårsværk, en forskel på
3,1 elever pr. personaleårsværk.
Figur 6 viser også, hvordan antallet af elever pr. lærerårsværk varierer mellem skoler i den enkelte kom-
mune. I nogle kommuner er der stor variationen mellem skoler i antallet af elever pr. lærerårsværk. I
kommunen med den største spredning i lærerressourcer har skolen med færrest elever pr. lærerårsværk
8,8 elever pr. lærerårsværk, mens skolen med flest har 24,3 elever pr. lærerårsværk. Variationer i elever
pr. lærerårsværk inden for den enkelte kommune kan blandt andet skyldes forskelle i skolestørrelse, an-
vendelse af socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordeling af specialklassespor mv.
11,8
12,5
13,1 12,7 12,7 12,7 12,7 12,5
10,8
11,3 11,7
10,4 10,2 10,1 10,0 9,8
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Elever pr lærerårsværk Elever pr årsværk
29
Figur 6. Variation i antal elever pr. lærerårsværk mellem kommuner og skoler i kommunen,
eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 16 nederst i redegørelsen.
5.4 Undervisningsressourcer
Undervisningsressourcer pr. elev i folkeskolen voksede betydeligt fra skoleåret 2013/2014, hvor det var
55,2 timer per elev til 68,0 timer pr. elev i 2014/2015. Undervisningsressourcerne er herefter steget
svagt fra 68 timer pr. elev i skoleåret 2014/2015 til 70,3 timer i 2021/2022, jf. figur 7.
Undervisningsressourcer pr. elev dækker over det planlagte antal klokketimer, som hver elev i almene
klasser i gennemsnit har sammen med pædagogisk personale i folkeskolen på et skoleår. Børnehave-
klasseledere, pædagoger, ledere med undervisningstid og lærere indgår som undervisningsressourcer i
opgørelsen med udgangspunkt i det antal klokketimer, som denne gruppe underviser i almene klasser.
Figur 7. Undervisningsressourcer pr. elev i folkeskolen (eksklusiv segregerede
specialundervisningstilbud) opgjort i klokketimer pr. skoleår (2008/2009 – 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 17 nederst i redegørelsen.
Figur 8 viser, hvordan undervisningsressourcerne pr. elev varierer mellem kommuner og mellem skoler i
den samme kommune. I gennemsnit havde kommunen med flest undervisningsressourcer i 2021/2022
5
7
9
11
13
15
17
19
21
23
25
Kommunegennemsnit
58,9 56,1 54,1 52,1 53,3 55,2
68,0 67,2 67,8 67,3 67,9 67,2 68,6 70,3
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Folkeskoler
30
97,5 timer pr. elev, mens kommunen med færrest undervisningsressourcer i gennemsnit havde 58,3 ti-
mer pr. elev. Der er stor spredning i undervisningsressourcer mellem skolerne i nogle kommuner.
Spredningen i den enkelte kommune kan blandt andet skyldes forskelle i skolestørrelse, anvendelse af
socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordeling af specialklassespor mv.
Figur 8. Variation i undervisningsressourcer pr. elev (opgjort i timer) mellem kommuner og
mellem skoler i kommunen, eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Se anmærkning 18 nederst i redegørelsen.
5.5 Klassekvotient
Klassekvotienterne er generelt faldet i indskolingen fra skoleåret 2015/2016 til 2021/2022, men har lig-
get stabilt eller er steget en smule på mellemtrinnet og i udskolingen. Det hænger formentlig sammen
med, at elevtallet over tid er faldet i indskolingen. Siden sidste skoleår ses et uændret eller et svagt fald
i klassekvotienten for alle klassetrin, jf. tabel 11.
0
50
100
150
200
250
300
Kommunegennemsnit
31
Tabel 11. Klassekvotienter fordelt på klassetrin fra skoleårene eksklusiv segregerede
specialundervisningstilbud (2014/2015 – 2021/2022)
Klasse-
trin
2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20 2020/21 2021/22
0.kl. 21,9 21,7 21,8 21,4 21,4 21,2 20,9 20,9
1.kl. 21,7 21,6 21,7 21,6 21,2 21,2 20,9 20,8
2.kl. 21,8 21,6 21,6 21,9 21,6 21,2 21,2 20,9
3.kl. 21,5 21,7 21,7 21,7 21,8 21,6 21,3 21,1
4.kl. 21,7 21,5 21,8 21,8 21,8 21,8 21,6 21,3
5.kl. 21,5 21,6 21,7 21,9 21,8 21,8 21,8 21,5
6.kl. 21,3 21,6 21,7 21,8 21,8 21,7 21,8 21,6
7.kl. 22,2 21,9 22,3 22,4 22,4 22,5 22,3 22,1
8.kl. 21,9 21,7 21,9 22,1 22,4 22,2 22,1 21,9
9.kl. 20,6 20,5 20,7 20,8 20,8 21,2 20,9 20,9
Samlet 21,6 21,6 21,7 21,7 21,7 21,6 21,5 21,3
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm.: Samlede klassekvotienter er opgjort for alle elever uanset klassetrin. Se anmærkning 19 nederst i rede-
gørelsen.
5.6 Planlagte undervisningstimetal
Skolerne har mulighed for at afkorte skoledagens længde, jf. folkeskoleloven § 16 b, d og e, ved at kon-
vertere understøttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsvarende personaleforbrug
for skolen i undervisningen.
Antallet af klokketimer pr. uge er faldet fra skoleåret 2014/2015 til 2021/2022 for alle klassetrin i de fol-
keskoler, der har godkendelse til at afkorte undervisningstiden for understøttende undervisning. I sko-
leåret 2021/2022 var det gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal pr. uge på niveau med skole-
året før på tværs af klassetrin for klasser, der gjorde brug af § 16 b, d og/eller e, jf. figur 9.
Figur 9. Gennemsnitlig planlagt undervisningstimetal (klokketimer pr. uge) inklusiv pauser fordelt
på klassetrin for klasser med § 16 b, d og/eller e, eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud
(2014/2015 – 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: §16 e er indført fra skoleåret 2021/2022. Se desuden anmærkning 20 nederst i redegørelsen.
27 27 28
31 32 32
33 33 33
0
5
10
15
20
25
30
35
40
1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl.
2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20 2020/21 2021/2022
32
Det planlagte undervisningstimetal for klasser, der ikke har gjort brug af § 16 b, d eller e, fremgår af fi-
gur 22 i bilag. For disse klasser uden godkendelse til §16 b, d eller e er den planlagte skoleuge en klok-
ketime længere for 1., 2., 4., og 7.-9. klassetrin ift. klasser, der gør brug af bestemmelserne. Desuden er
den planlagte skoleuge i 2021/2022 blevet en time kortere fra 33 til 32 klokketimer for 5. og 6. klasse-
trin i forhold til skoleåret før.
Faktaboks 6: Planlagt undervisningstimetal og afkortning af
skoledagen
Folkeskoleelevernes skoledag består af fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og
pauser. I folkeskoleloven er det bestemt, hvor mange timers undervisning eleverne skal have i
den fagopdelte undervisning, og hvor mange timer eleverne skal være i skole. Skolerne har mu-
lighed for at afkorte skoledagens længde, jf. folkeskoleloven §§ 16 b, 16 d og 16 e ved at konver-
tere understøttende undervisning til andre aktiviteter i undervisningen.
Folkeskolelovens § 16 b giver kommunerne mulighed for at afkorte skoledagen i børnehaveklas-
sen og på 1.-3. klassetrin ved at konvertere den understøttende undervisning til yderligere faglig
støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstra personale i klassen. § 16 b kan for
specialklasser eller specialskoler også anvendes på 4.-9. klassetrin.
Folkeskolelovens § 16 d giver mulighed for at forkorte skoledagens længde på 4.-9. klassetrin
ved at konvertere den understøttende undervisning til andre aktiviteter, der udløser et tilsva-
rende personaleforbrug i undervisningen (dog højst to ugentlige undervisningstimer), eller på 7.
eller 8. klassetrin til at give plads til konfirmationsforberedelse (yderligere op til 60 undervis-
ningstimer årligt).
Folkeskolelovens § 16 e giver mulighed for at afkorte skoleugens længde ved at konvertere op
til al understøttende undervisning på alle klassetrin til andre aktiviteter, der udløser et tilsva-
rende personaleforbrug i undervisningen. Bestemmelsen er en forlængelse af en række udvi-
dede COVID-19-frihedsgrader.
Folkeskolelovens §16 b blev indført i forbindelse med folkeskolereformen fra skoleåret
2014/2015, men bestemmelsen blev revideret med virkning fra 2019/2020. § 16 d har ligeledes
været gældende fra 2019/2020. Folkeskolelovens § 16 e er gældende i skoleårene 2021/2022 og
2022/23. Mulighed for at afkorte skoledagens længde som beskrevet i § 16 e fulgte for skoleåret
2020/2021 af reglerne i den nødlov, der bl.a. gav mulighed for nødundervisning i forbindelse
med COVID-19.
Skolerne indberetter hvert efterår oplysninger om planlagte undervisningstimetal for skoleåret
til Børne- og Undervisningsministeriet. Der indberettes ikke oplysninger om de faktisk afholdte
undervisningstimetal.
Antallet af skoler, der anvender bestemmelserne, som giver mulighed for at afkorte skoledagens
længde, er steget markant på alle klassetrin i perioden 2015/2016-2021/2022, jf. tabel 12. Her ses det
også, at der er sket en markant stigning i anvendelsen for 1.-3. klassetrin det seneste år.
Årsagen til den markante stigning i brugen af §§ 16 b og 16 d fra 2018/2019 til 2020/2021 kan bl.a.
være, at der med ændringen af folkeskoleloven (august 2019) er blevet ændret i anvendelsesområdet
for § 16 b og tilføjet § 16 d. Desuden har det i skoleårene 2020/2021 til 2022/2023 været muligt at af-
korte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende undervisning på alle klassetrin som følge
af reglerne om nødunderisning m.v. i forbindelse med COVID-19 og efterfølgende § 16 e.
33
Tabel 12. Antal skoler, der anvender § 16 b, d og/eller e, eksklusiv segregerede special-
undervisningstilbud (2014/2015 – 2021/2022)
Klassetrin 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20 2020/21 2021/22
1.kl. 66 39 165 225 272 440 490 654
2.kl. 66 38 164 222 270 439 490 648
3.kl. 64 37 157 225 272 443 497 651
4.kl. 61 37 229 395 478 870 972 979
5.kl. 58 35 224 384 475 866 957 974
6.kl. 59 32 220 380 465 859 955 969
7.kl. 45 30 213 349 399 665 730 748
8.kl. 45 29 205 338 390 656 716 738
9.kl. 46 28 205 325 369 639 694 724
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: §16 e er indført fra skoleåret 2021/2022. Se desuden anmærkning 21 nederst i redegørelsen.
34
6 Anmærkninger til figurer og tabeller
1
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test:
"God præstation", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de natio-
nale test: "Fremragende præstation".
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende re-
sultater: "Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".
Anm.: Trivselsmålingen består af fire differentierede indikatorer og en generel trivselsindikator. Der ud-
regnes ikke indikatorer for 0.-3. klasse, derfor indgår de ikke i tabellen.
Anm.: Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.
Anm.: Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der foretaget en ændring af
testsystemet fra skoleåret 2020/2021 for at gøre resultaterne mere sikre på elevniveau. Ændringen i
testsystemet bestod i, at der kun beregnes ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor der tidligere
blev beregnet elevdygtighed i hver af de tre faglige områder en test består af. I forlængelse heraf blev
elevdygtigheder i februar 2021 genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er muligt at sammenligne resul-
tater med afholdte test i perioden fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2019/2020.
Anm.: I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret 2014/2015.
På grund af store ændringer i opgavebanken i 2014, hvor mange opgaver blev udskiftet, har det ikke
været muligt at genberegne resultaterne i perioden før 2014/2015.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sand-
synlighed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er pro-
filområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.
klassetrin.
2
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test:
"God præstation", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".
Anm.: Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der foretaget en ændring af
testsystemet fra skoleåret 2020/2021 for at gøre resultaterne mere sikre på elevniveau. Ændringen i
35
testsystemet bestod i, at der kun beregnes ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor der tidligere
blev beregnet elevdygtighed i hver af de tre faglige områder en test består af. I forlængelse heraf blev
elevdygtigheder i februar 2021 genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er muligt at sammenligne resul-
tater med afholdte test i perioden fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2019/2020.
Anm.: I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret 2014/2015.
På grund af store ændringer i opgavebanken i 2014, hvor mange opgaver blev udskiftet, har det ikke
været muligt at genberegne resultaterne i perioden før 2014/2015.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sand-
synlighed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er pro-
filområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.
klassetrin.
3
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste i de nationale test i dansk og matematik, hvis de får følgende
resultat i de nationale test: "Fremragende præstation"
Anm.: Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der foretaget en ændring af
testsystemet fra skoleåret 2020/2021 for at gøre resultaterne mere sikre på elevniveau. Ændringen i
testsystemet bestod i, at der kun beregnes ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor der tidligere
blev beregnet elevdygtighed i hver af de tre faglige områder en test består af. I forlængelse heraf blev
elevdygtigheder i februar 2021 genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er muligt at sammenligne resul-
tater med afholdte test i perioden fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2019/2020.
Anm.: I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret 2014/2015.
På grund af store ændringer i opgavebanken i 2014, hvor mange opgaver blev udskiftet, har det ikke
været muligt at genberegne resultaterne i perioden før 2014/2015.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sand-
synlighed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er pro-
filområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.
klassetrin.
4
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende re-
sultater: "Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".
Anm.: Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der foretaget en ændring af
testsystemet fra skoleåret 2020/2021 for at gøre resultaterne mere sikre på elevniveau. Ændringen i
testsystemet bestod i, at der kun beregnes ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor der tidligere
blev beregnet elevdygtighed i hver af de tre faglige områder en test består af. I forlængelse heraf blev
36
elevdygtigheder i februar 2021 genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er muligt at sammenligne resul-
tater med afholdte test i perioden fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2019/2020.
Anm.: I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret 2014/2015.
På grund af store ændringer i opgavebanken i 2014, hvor mange opgaver blev udskiftet, har det ikke
været muligt at genberegne resultaterne i perioden før 2014/2015.
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sand-
synlighed" fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er pro-
filområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/2018,
hvorfor der først er genberegnet herfra.
Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.
klassetrin.
5
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Resultaterne af trivselsmålingen blandt elever i 4.-9. klasse opgøres i form af fire differentierede
indikatorer og en generel trivselsindikator.
Anm.: Trivselsmålingen blandt elever i 0.-3. klasse er baseret på færre spørgsmål og der opgøres ikke
trivselsindikatorer for disse klassetrin. Derfor indgår 0.-3. klasse ikke i tabellen.
Anm.: Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.
6
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Resultaterne af trivselsmålingen blandt elever i 4.-9. klasse opgøres i form af fire differentierede
indikatorer og en generel trivselsindikator.
Anm.: Trivselsmålingen blandt elever i 0.-3. klasse er baseret på færre spørgsmål og der opgøres ikke
trivselsindikatorer for disse klassetrin. Derfor indgår 0.-3. klasse ikke i tabellen.
Anm.: Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.
7
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Resultaterne for nationale test er et gennemsnit af resultaterne af samtlige obligatoriske test i
læsning (2., 4., 6. og 8. klasse) og i matematik (3., 6. og 8. klasse).
8
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der foretaget en ændring af
testsystemet fra skoleåret 2020/2021 for at gøre resultaterne mere sikre på elevniveau. Ændringen i
testsystemet bestod i, at der kun beregnes ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor der tidligere
37
blev beregnet elevdygtighed i hver af de tre faglige områder en test består af. I forlængelse heraf blev
elevdygtigheder i februar 2021 genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er muligt at sammenligne resul-
tater med afholdte test i perioden fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2019/2020.
Anm.: I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret 2014/2015.
På grund af store ændringer i opgavebanken i 2014, hvor mange opgaver blev udskiftet, har det ikke
været muligt at genberegne resultaterne i perioden før 2014/2015.
Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.
klassetrin.
9
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm: Resultaterne for nationale test er et gennemsnit af resultaterne af samtlige obligatoriske test i
læsning (2., 4., 6. og 8. klasse) og i matematik (3., 6. og 8. klasse).
Anm. Tabel 8 er opgjort med udgangspunkt i den højeste fuldførte uddannelse for elevernes forældre i
det år, hvor eleverne fylder 13 år. Er oplysningerne ikke tilgængelige det valgte år, tages oplysningerne
det seneste år, som ligger før og alternativt det nærmeste år efter. Det er kun oplysningen fra forælde-
ren med den højeste uddannelse, der er medtaget.
10
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der foretaget en ændring af
testsystemet fra skoleåret 2020/2021 for at gøre resultaterne mere sikre på elevniveau. Ændringen i
testsystemet bestod i, at der kun beregnes ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor der tidligere
blev beregnet elevdygtighed i hver af de tre faglige områder en test består af. I forlængelse heraf blev
elevdygtigheder i februar 2021 genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er muligt at sammenligne resul-
tater med afholdte test i perioden fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2019/2020.
Anm.: I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret 2014/2015.
På grund af store ændringer i opgavebanken i 2014, hvor mange opgaver blev udskiftet, har det ikke
været muligt at genberegne resultaterne i perioden før 2014/2015.
Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.
klassetrin.
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse).
Videregående uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.
11
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Resultaterne for nationale test er et gennemsnit af resultaterne af samtlige obligatoriske test i
læsning (2., 4., 6. og 8. klasse) og i matematik (3., 6. og 8. klasse).
38
12
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der foretaget en ændring af
testsystemet fra skoleåret 2020/2021 for at gøre resultaterne mere sikre på elevniveau. Ændringen i
testsystemet bestod i, at der kun beregnes ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor der tidligere
blev beregnet elevdygtighed i hver af de tre faglige områder en test består af. I forlængelse heraf blev
elevdygtigheder i februar 2021 genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er muligt at sammenligne resul-
tater med afholdte test i perioden fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2019/2020.
Anm.: I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret 2014/2015.
På grund af store ændringer i opgavebanken i 2014, hvor mange opgaver blev udskiftet, har det ikke
været muligt at genberegne resultaterne i perioden før 2014/2015.
Anm.: Bemærk, at de nationale test i 2019/2020 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr.
klassetrin.
Anm.: Gruppen "Indvandrere" består af elever med både vestlig- og ikke-vestlig indvandrerbaggrund.
Tilsvarende består gruppen "Efterkommere” af elever med både vestlig- og ikke-vestlig herkomst.
13
Anm.: De samlede kommunale udgifter omfatter folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud,
kommunale specialskoler, interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter-
og videreuddannelse i folkeskolen. Tal er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr. Det samlede elevtal omfat-
ter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, interne skoler på dagbe-
handlingstilbud og anbringelsessteder samt på erhvervsrettede 10. klasseforløb. Elevtallet er hentet fra
uddannelsesstatistik.dk, hvor det er opgjort pr. skoleår (2020/2021, 2021/2022 osv.). Da opgørelsen af
elevtal følger skoleår frem for kalenderår, omregnes elevtallene til kalenderår. For at omregne elevtallet
til kalenderår ganges det første skoleår med 7/12 og det sidste skoleår med 5/12.
14
Anm.: De gennemsnitlige udgifter pr. elev er baseret på de samlede udgifter til folkeskolen, specialun-
dervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler, interne skoler i dagbehandlingstilbud og an-
bringelsessteder samt efter- og videreuddannelse i folkeskolen. Disse udgifter er fordelt på det samlede
elevantal. Det samlede elevtal omfatter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler
for børn, interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt på erhvervsrettede 10.
klasseforløb. Elevtallet er hentet fra uddannelsesstatistik.dk, hvor det er opgjort pr. skoleår (2020/2021,
2021/2022 osv.). Da opgørelsen af elevtal følger skoleår frem for kalenderår, omregnes elevtallene til
kalenderår. For at omregne elevtallet til kalenderår ganges det første skoleår med 7/12 og det sidste
skoleår med 5/12.
15
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: I beregningen af årsværk indgår oplysninger om skolens planlagte ressourceforbrug i form af un-
dervisningspersonalets arbejdstid. Det planlagte ressourceforbrug opgøres i timer og omregnes til års-
værk ved at dividere med 1.924 timer svarende til et standard årsværk. Opgørelsesdatoen er den 5.
september hvert skoleår. Der indgår kun personale med undervisningsrelateret arbejde, skoleleder og
eventuelt viceskoleleder. Der er kun personale med, som er planlagt ved skoleårets start. Vikardækning,
der ikke er planlagt, er derfor ikke med i opgørelsen.
39
Anm: Elever pr. lærerårsværk angiver, hvor mange elever, der er pr. fuldtidslærer. I beregningen indgår
kun personalekategorierne "lærer" og "leder". For skoleledere indgår kun den del af skolelederens ar-
bejdstid, som er planlagt brugt på undervisning. Børnehaveklasse indgår ikke. Elever pr. personaleårs-
værk angiver, hvor mange elever, der er pr. fuldtidsansat medarbejder med undervisningsrelateret ar-
bejde. Alle elever uanset klassetrin indgår i beregningen. Alle personalekategorier indgår. Beregnes på
samme måde som "Elever pr. lærerårsværk".
Anm: Elever pr. lærerårsværk og elever pr. personaleårsværk bliver kun beregnet for skoler, der både
har indberettet oplysninger om personaleressourcer og elevtal. Det er kun personale med undervis-
ningsrelaterede opgaver, der indberettes oplysninger om.
16
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: I beregningen af årsværk indgår oplysninger om skolens planlagte ressourceforbrug i form af
personalets arbejdstid. Opgørelsesdatoen er den 5. september hvert skoleår. Der indgår kun personale
med undervisningsrelateret arbejde samt skoleleder og eventuelt viceskoleleder. Det er kun personale,
der er planlagt ved skoleårets start, der er med. Vikardækning, der ikke er planlagt, er derfor ikke med i
opgørelsen.
Anm: Elever pr. lærerårsværk angiver, hvor mange elever, der er pr. fuldtidslærer. I beregningen indgår
kun personalekategorierne "lærer" og "leder". For skoleledere indgår kun den del af skolelederens ar-
bejdstid, som er planlagt brugt på undervisning. Børnehaveklasse indgår ikke.
Anm: Elever pr. lærerårsværk bliver kun beregnet for skoler, der både har indberettet oplysninger om
læringsressourcer og elevtal.
17
Anm.: Tallene dækker folkeskoler ekskl. segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Kun almene klasser indgår. Angiver det planlagte antal undervisningstimer hver elev i gennem-
snit har sammen med pædagogisk personale på et skoleår. Børnehaveklasseledere, pædagoger, ledere
med undervisningstid og lærere indgår som undervisningsressource i opgørelsen med udgangspunkt i
det antal klokketimer, denne gruppe underviser i normalklasser.
18
Anm.: Tallene dækker folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.
Anm.: Kun almene klasser indgår. Angiver det planlagte antal undervisningstimer hver elev i gennem-
snit har sammen med pædagogisk personale på et skoleår. Børnehaveklasseledere, pædagoger, ledere
med undervisningstid og lærere indgår som undervisningsressource i opgørelsen med udgangspunkt i
det antal klokketimer, denne gruppe underviser i normalklasser.
Anm.: Der sorteres kun groft for ekstreme værdier, da det er svært at skelne mellem korrekte og for-
kerte indberetninger.
40
19
Anm.: Tabellen dækker over antal elever i 0.-9. klasse i folkeskoler eksklusiv segregerede specialunder-
visningstilbud. Institutioner og kommuner, der har fået dispensation til at fravige reglerne om klasse-
loft, indgår i opgørelsen. Opgørelsen er baseret på skolernes elevadministrative systemer og afspejler
skolernes registrering af elever pr. klasse. Det bemærkes, at klasser med færre end 10 elever og mere
end 35 elever efter sædvanlig praksis er frasorteret før optælling.
20
Anm.: Opgørelsen inkluderer folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud med kom-
munal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden for understøttende
undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser tilsvarende personale-
forbrug i undervisningen eller yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af eks-
tra personale i klassen, jf. folkeskolelovens § 16 b, d og e. Skolerne indberetter et planlagt undervis-
ningstimetal på årsbasis. Dette er omregnet til timer pr. skoleuge under antagelse af, at et skoleår ud-
gør 40 skoleuger. Børnehaveklassen er undtaget på grund af dårlig datakvalitet i skoleåret 2014/2015.
Tallene for 2020/21 er ikke valideret hos skolerne efter afsluttet dataindsamling grundet omstændighe-
derne med COVID-19, hvilket STIL gør under normale omstændigheder. Fra og med skoleåret
2020/2021 kan skolerne også få tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisnings-
tiden for understøttede undervisning med §16 e.
21
Anm.: Opgørelsen inkluderer folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud med kom-
munal tilladelse til at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden for understøttende
undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser tilsvarende personale-
forbrug i undervisningen eller yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af eks-
tra personale i klassen, jf. folkeskolelovens § 16 b, d og e. Skolerne er kun talt med én gang, selvom de
måtte have godkendelse til at anvende flere paragraffer.
41
42
7 Bilag
I bilaget indgår i afsnit 7.1 til 7.3 supplerende figurer for udviklingen i resultatmål baseret på de natio-
nale test opdelt på baggrundsvariablene køn, forældres uddannelsesniveau og herkomst. Der er tale
om de figurer, der beskrives i afsnit 4, men ikke findes i afsnittet.
Desuden beskrives i afsnit 7.4 udviklingen i en række indikatorer for folkeskolens udvikling. Det drejer
sig i om udviklingen i karaktergennemsnit og andel med over 2 i dansk og matematik i 9. klasse, udvik-
lingen i andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse og andel, der forventes at fuldføre
mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter afsluttet 9. klasse, udviklingen i elevfravær samt
planlagte undervisningstimer og lærernes planlagte tid med eleverne.
7.1 Resultatmål over tid opdelt på køn
I dette og de to næste afsnit fremgår de figurer for udviklingen i resultatmål over tid opdelt på bag-
grundsvariablene køn, forældres uddannelsesniveau og herkomst, der ikke findes i afsnit 4. Udviklingen
er beskrevet i afsnit 4 Resultater opdelt på baggrundsvariable.
Figur 1. Andelen af elever med gode resultater i matematik opdelt på køn (2017/2018 og 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test: "God præ-
station", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-
hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet
”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er
genberegnet herfra.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
75 78 79
73 74 74
75 77 80
76 77 77
0
20
40
60
80
100
3. klasse 6. klasse 8. klasse
Pige 2017/2018 Pige 2021/2022 Dreng 2017/2018 Dreng 2021/2022
43
Figur 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning opdelt på køn (2014/2015 og
2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test:
"Fremragende præstation".
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
Figur 3. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik opdelt på køn (2017/2018 og 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test:
"Fremragende præstation".
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-
hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet
”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er
genberegnet herfra.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
10 11
7
15
11
7
3
11
7
9
6
12
9
6
2
11
0
10
20
30
40
50
2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse
Pige 2014/2015 Pige 2021/2022 Dreng 2014/2015 Dreng 2021/2022
11
8
6
7 6
3
11 10
7
10
8
5
0
10
20
30
40
50
3. klasse 6. klasse 8. klasse
Pige 2017/2018 Pige 2021/2022 Dreng 2017/2018 Dreng 2021/2022
44
Figur 4. Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning opdelt på køn (2014/2015 og
2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater:
"Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
Figur 5. Andel elever med dårlige resultater i matematik opdelt på køn (2017/2018 og 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater:
"Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-
hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet
”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er
genberegnet herfra.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
7
9 7 6
8
12
9 7
12 13
11 10
12
17
14
12
0
10
20
30
40
50
2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse
Pige 2014/2015 Pige 2021/2022 Dreng 2014/2015 Dreng 2021/2022
11
9
6
12 11
7
11 10
6
11 10
6
0
10
20
30
40
50
3. klasse 6. klasse 8. klasse
Pige 2017/2018 Pige 2021/2022 Dreng 2017/2018 Dreng 2021/2022
45
7.2 Resultatmål over tid opdelt på forældres højeste fuldførte
uddannelsesniveau
Figur 6. Andelen af elever med gode resultater i matematik opdelt på forældres højeste fuldførte
uddannelse (2017/2018 og 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videre-
gående uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.
Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test: "God præ-
station", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
Figur 7. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning opdelt på forældres højeste fuldførte
uddannelse (2014/2015 og 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videre-
gående uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test:
"Fremragende præstation".
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
50 50
55
51 49 46
67 70 73
65 66 65
83 86 89
82 83 85
0
20
40
60
80
100
3. klasse 6. klasse 8. klasse
Grundskolen 2017/2018 Grundskolen 2021/2022 Ungdomsudd. 2017/2018
Ungdomsudd. 2021/2022 Videreg.udd 2017/2018 Videreg.udd 2021/2022
2 2 1
4
2 1 1
6
4 4 3
8
5
3 1
7
12
15
9
19
14
9
4
15
0
10
20
30
40
50
2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse
Grundskolen 2014/2015 Grundskolen 2021/2022 Ungdomsudd. 2014/2015
Ungdomsudd. 2021/2022 Videreg.udd 2014/2015 Videreg.udd 2021/2022
46
Figur 8. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik opdelt på forældres højeste fuldførte
uddannelse (2017/2018 og 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videre-
gående uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test:
"Fremragende præstation".
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-
hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet
”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er
genberegnet herfra.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
Figur 9. Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning opdelt på forældres højeste fuldførte
uddannelse (2014/2015 og 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videre-
gående uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater:
"Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
3 2 1
2 2 1
6 4 3
5 3 1
15
13
10
11 10
6
0
10
20
30
40
50
3. klasse 6. klasse 8. klasse
Grundskolen 2017/2018 Grundskolen 2021/2022 Ungdomsudd. 2017/2018
Ungdomsudd. 2021/2022 Videreg.udd 2017/2018 Videreg.udd 2021/2022
23
28
26
22
22
34
30
25
12
15
12 11
14
21
16
14
6 7
4 4
7
9
7 5
0
10
20
30
40
50
2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse
Grundskolen 2014/2015 Grundskolen 2021/2022 Ungdomsudd. 2014/2015
Ungdomsudd. 2021/2022 Videreg.udd 2014/2015 Videreg.udd 2021/2022
47
Figur 10. Andel elever med dårlige resultater i matematik opdelt på forældres højeste fuldførte
uddannelse (2017/2018 og 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Ungdomsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videre-
gående uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU, LVU og PhD.
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater:
"Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-
hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet
”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er
genberegnet herfra.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
7.3 Resultatmål over tid opdelt på herkomst
Figur 11. Andelen af elever med gode resultater i matematik opdelt på herkomst (2017/2018 og
2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består af elever med både vestlig og ikke-vestlig herkomst.
Anm.: Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater i de nationale test: "God præ-
station", "Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-
hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet
”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er
genberegnet herfra.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
28 27
18
28 28
21
15
13
8
16 15
10
7 5
2
7 6
3
0
10
20
30
40
50
3. klasse 6. klasse 8. klasse
Grundskolen 2017/2018 Grundskolen 2021/2022 Ungdomsudd. 2017/2018
Ungdomsudd. 2021/2022 Videreg.udd 2017/2018 Videreg.udd 2021/2022
58 60
65
61 62 62
57 58 58
59 59 57
78 80 82
76 77 78
0
20
40
60
80
100
3. klasse 6. klasse 8. klasse
Efterkommer 2017/2018 Efterkommer 2021/2022 Indvandrer 2017/2018
Indvandrer 2021/2022 Dansk 2017/2018 Dansk 2021/2022
48
Figur 12. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning opdelt på herkomst (2014/2015 og
2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består af elever med både vestlig og ikke-vestlig herkomst.
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test:
"Fremragende præstation".
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
Figur 13. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik opdelt på herkomst (2017/2018 og
2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består af elever med både vestlig og ikke-vestlig herkomst.
Anm.: Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat i de nationale test:
"Fremragende præstation".
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-
hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet
”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er
genberegnet herfra.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
3 3 2
7
3 2 1
10
3 3 3
6
3 2 1
6
9 11
7
14
11
7
3
12
0
10
20
30
40
50
2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse
Efterkommer 2014/2015 Efterkommer 2021/2022 Indvandrer 2014/2015
Indvandrer 2021/2022 Dansk 2014/2015 Dansk 2021/2022
4 3 3
4 4 2
5 3 2
5 4
2
12
10
7
9 7
4
0
10
20
30
40
50
3. klasse 6. klasse 8. klasse
Efterkommer 2017/2018 Efterkommer 2021/2022 Indvandrer 2017/2018
Indvandrer 2021/2022 Dansk 2017/2018 Dansk 2021/2022
49
Figur 14. Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning opdelt på herkomst (2014/2015 og
2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består af elever med både vestlig og ikke-vestlig herkomst.
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater:
"Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
Figur 15. Andel elever med dårlige resultater i matematik opdelt på herkomst (2017/2018 og
2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm.: Grupperne ”Indvandrere” og ”Efterkommere” består af elever med både vestlig og ikke-vestlig herkomst.
Anm.: Elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik opnår et af følgende resultater:
"Ikke-tilstrækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".
Anm.: I matematik 3. klasse er profilområdet ”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlig-
hed” fra og med 2015/2016, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik 6. klasse er profilområdet
”Matematik i anvendelse” erstattet med ”Statistik og sandsynlighed” fra og med 2017/2018, hvorfor der først er
genberegnet herfra.
Anm.: Resultaterne er genberegnet tilbage i tid efter genberegning af elevdygtigheder. Se anmærkning 1.
16
21 20
17
15
24
20
15
19
28 29
24
18
34 33
29
8 10
8 7
9
12
10 8
0
10
20
30
40
50
2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse
Efterkommer 2014/2015 Efterkommer 2021/2022 Indvandrer 2014/2015
Indvandrer 2021/2022 Dansk 2014/2015 Dansk 2021/2022
20 20
12
20 19
13
23 24
19
22 21
17
10
8
5
10 9
6
0
10
20
30
40
50
3. klasse 6. klasse 8. klasse
Efterkommer 2017/2018 Efterkommer 2021/2022 Indvandrer 2017/2018
Indvandrer 2021/2022 Dansk 2017/2018 Dansk 2021/2022
50
7.4 Udvalgte indikatorer
I følgende afsnit præsenteres en række udvalgte indikatorer, som yderligere kan belyse udviklingen i
folkeskolen. Der fremgår indikatorer for 9. klasseselevers karaktergennemsnit, andelen af elever, der er
påbegyndt ungdomsuddannelse eller 10. klasse efter afsluttet 9. klasse, andel elever, der forventes at
fuldføre mindst én ungdomsuddannelse efter 9. klasse, elevfravær, planlagte undervisningstimer og læ-
rernes planlagte tid med eleverne.
7.4.1 Indikator: Karaktergennemsnit for prøverne i 9. klasse
I 2021/2022 opnåede eleverne i 9. klasse et karaktergennemsnit på 7,8 i de bundne prøver. Karakter-
gennemsnittet er 0,1 karakterpoint lavere end i skoleåret 2020/2021, men 0,4 karakterpoint højere end
skoleåret 2018/2019, hvor karaktergennemsnittet var på 7,4, jf. figur 16. Da prøvekaraktererne for
2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer
skal sammenligninger med prøvekarakterer fra tidligere år foretages med ekstra varsomhed og kan ikke
tolkes direkte som et udtryk for en udvikling i elevernes faglige niveau, jf. faktaboks 3.
Figur 16. Karaktergennemsnit i bundne 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik
(begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt (2014/2015 – 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm: *Bemærk, ændring af datagrundlaget i 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 grundet hhv. fuld eller del-
vis aflysning af folkeskolens prøver. Det vil sige, at samtlige prøvekarakterer fra sommerterminen 2020 er ophø-
jede standpunktskarakterer og prøvekarakterer fra sommerterminen 2021 og 2022 er den højest opnåede ka-
rakter af elevens standpunktskarakter eller prøvekarakteren. En elev indgår i beregningen af karaktergennem-
snittet i dansk og matematik, hvis vedkommende har aflagt alle bundne prøver i faget. I beregningen af karak-
tergennemsnittet i dansk indgår en vægtning af de skriftlige delprøver, så de samlet vægter 1. En elev indgår
kun i beregningen af karaktergennemsnit i bundne prøver samlet, hvis eleven har aflagt alle bundne prøver. I
beregningen indgår vægtningen af de skriftlige delprøver i dansk og matematik. Følgende skoletyper indgår:
folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og specialskoler for børn. Opgørelsen indeholder ikke privatister.
6,0
6,2
6,4
6,6
6,8
7,0
7,2
7,4
7,6
7,8
8,0
8,2
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020*
2020/2021*
2021/2022*
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020*
2020/2021*
2021/2022*
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
2019/2020*
2020/2021*
2021/2022*
Bundne prøver Dansk Matematik
51
7.4.2 Indikator: 9. klasseelever med over 2 i gennemsnit i dansk og matematik
I perioden 2014/2015 til 2018/2019 var andelen af 9. klasseelever med et gennemsnit på 2 eller derover
i både dansk og matematik først faldende og derefter stigende, jf. figur 17. I de tre seneste skoleår frem
til 2021/2022 har andelen været højere og nogenlunde stabil omkring 93-94 procent. Det kan hænge
sammen med, at prøvekarakterer for disse tre år er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunkts-
karakterer, hvorfor sammenligninger med tidligere års prøvekarakterer skal foretages med varsomhed,
jf. beskrivelsen af resultater i figur 16, samt faktaboks 3. En række elever får ikke indberettet prøvekarak-
terer, og indgår derfor ikke i opgørelsen. Det gælder fx elever, der er fritaget for prøver eller af andre
årsager ikke deltager i prøver. Det gælder desuden elever på karakter- eller prøvefri skoler. Derfor må
det forventes, at den reelle andel af elever, som på landsplan opfylder kriteriet om et gennemsnit på
mindst 2 i dansk og matematik, er lavere end det viste.
Figur 17. Andelen af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik (2014/2015 –
2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm: Bemærk ændring af datagrundlaget i 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 grundet hhv. fuld eller del-
vis aflysning af folkeskolens prøver. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergen-
nemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til det samlede antal elever, der kendes fra karakter-
indberetningen og har modtaget enten en karakter eller anden status i prøver. For hver elev beregnes et væg-
tet karaktergennemsnit af de bundne prøver i dansk og et karaktergennemsnit af de bundne prøver i matema-
tik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som har opnået et karaktergennemsnit på
mindst 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik, opfylder
ikke kriteriet. Følgende skoletyper indgår: folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og specialskoler for børn.
Opgørelsen indeholder ikke privatister.
89 89 87 90 91 93 94 93
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
2014/2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021 2021/2022
52
7.4.3 Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse tre måneder efter
9. klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse)
For elever, der afsluttede 9. klasse i skoleåret 2020/2021, er andelen, der er i gang med en ungdomsud-
dannelse tre måneder efter afsluttet 9. klasse på nogenlunde samme niveau som året før. 34 procent er
påbegyndt en gymnasial uddannelse, hvilket er et fald på to procentpoint fra 2019/2020. Til gengæld er
andelen, der har påbegyndt en 10. klasse, steget med to procentpoint fra 49 procent til 51 procent fra
2019/2020 til 2020/2021. Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse er uændret 9 pro-
cent. Denne andel har været svagt stigende siden skoleåret 2014/2015.
Figur 18. Andel elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en
ungdomsuddannelse eller 10. klasse (2014/2015 – 2020/2021)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm: Skoleåret angiver det år, eleverne afslutter 9. klasse. Beregningerne tager udgangspunkt i elever, der af-
slutter 9. klasse på en kommunal grundskole (folkeskoler, specialskoler for børn, kommunale ungdomsskoler og
dagbehandlingstilbud og behandlingshjem).
50
46 48 48 48 49 51
36
39 39 38 36 36 34
7 7 7 8 9 9 9
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
2014/2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021
10. kl Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse
53
7.4.4 Indikator: Elever der er påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter
9. klasse (samt fordeling på ungdomsuddannelsestype og 10. klasse)
Andelene, der er i gang med 10. klasse, en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse 15 måne-
der efter afsluttet 9. klasse, har været nogenlunde stabile siden i perioden fra 2015/2016 til 2020/2021.
Andelen, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse har været svagt faldende, mens andelen, der har
påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, er svagt stigende.
Figur 19. Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse
eller 10. klasse (2014/2015 – 2020/2021)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm: Skoleåret angiver det år, eleverne afslutter 9. klasse. Beregningerne tager udgangspunkt i elever, der af-
slutter 9. klasse på en kommunal grundskole (folkeskoler, specialskoler for børn, kommunale ungdomsskoler og
dagbehandlingstilbud og behandlingshjem).
5 5 5 4 4 4 5
71 72 71 70 71 70 70
18 18 18 19 19 19 19
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
2014/2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021
10. klasse mv Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse
54
7.4.5 Indikator: Elever der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse
seks år efter afsluttet 9. klasse
Andelen af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse senest seks år
efter afsluttet 9. klasse, er steget med lidt under fire procentpoint siden årgang 2013 til nu at være 81,5
procent for årgang 2021.
Figur 20. Andel af en ungdomsårgang, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse
inden for seks år efter afsluttet 9. klasse
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm: Opgørelsen inkluderer alle elever i grundskolen. Det vil sige elever i folkeskolen, frie grundskoler, efter-
skoler, dagbehandlingstilbud, kommunale ungdomsskoler og specialskoler for børn. Årgangen angiver årstallet
for elevernes afslutning af 9. klasse.
77,8 77,7 76,6 78,0 80,1 80,6 80,1 80,5 81,5
0
20
40
60
80
100
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
55
7.4.6 Indikator: Elevfravær
Der er samlet set sket en væsentligt stigning i elevfraværet i skoleåret 2021/2022 sammenlignet med
tidligere år. Det samlede elevfravær var 8,0 procent i 2021/2022 mod 5,0 procent det foregående år.
Det øgede samlede fravær er især drevet af en stor stigning i sygefravær, som er næsten fordoblet til
5,2 procent og en stigning i fravær med skolelederens tilladelse til 2,0 procent. Det høje sygefravær skal
ses i lyset af, at første kvartal af 2022 var præget af et højt Covid-19-smittetryk i kombination med åbne
skoler samt opfordring om to ugentlige screening-test, hvorfor sygefraværet for januar-marts 2022 er
væsentligt højere end for første kvartal i skoleårene før Covid-19. Andelen af ulovligt fravær er stabil ift.
tidligere år.
Resultater af det registrerede elevfravær i skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 bør tolkes
med forbehold, da COVID-19 kan have haft betydning for såvel registrering af elevfraværet i perioder af
2020 og 2021 såvel som for det faktiske elevfravær grundet hjemsendelse fra landets skoler og opfor-
dring om jævnlige screenings-test.
Figur 21. Elevfravær (procent) fordelt på fraværstyper (2014/2015 – 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm: Opgørelsen inkluderer elever i folkeskolen og specialskoler for børn.
1,4 1,5 1,6
1,8 1,8 1,8
1,3
2,0
3,0 3,1 3,0 3,1 3,0
2,7
2,9
5,2
0,9 1,0 1,0 1,0 1,0
0,7 0,8 0,8
0
1
2
3
4
5
6
2014/2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021 2021/2022
Fravær med skolelederens tilladelse Fravær pga. sygdom Ulovligt fravær
56
7.4.7 Indikator: Planlagte undervisningstimer
Skolerne har siden 2015/2016 haft mulighed for at afkorte skoledagens længde, jf. folkeskoleloven § 16
b, d og e ved at konvertere understøttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsva-
rende personaleforbrug for skolen i undervisningen. Mulighederne for afkortning af skoledagen er be-
skrevet i faktaboks 6 i afsnit 5, hvor skoledagens længde for klasser, der har gjort brug af § 16 b, d
og/eller e, er beskrevet.
Det planlagte undervisningstimetal for klasser, der ikke har gjort brug af § 16 b, d eller e, fremgår af fi-
gur 22 nedenfor. Skoleugens længde inklusiv pauser er for disse klasser uændret fra 2014/2015 til
2018/2019. I skoleåret 2019/2020 er skoledagens længde for 1., 2. og 3. klassetrin faldet fra 30 klokketi-
mer til 28 klokketimer, jf. aftalen om Folkets Skole: Faglighed, dannelse og frihed – justeringer af folke-
skolen til en mere åben og fleksibel skole. I 2021/2022 er skoledagen ligeledes én time kortere i 5. og 6.
klasse sammenlignet med skoleårene før. I opgørelsen af skoleugens længde indgår den fagopdelte
undervisning og den understøttende undervisning inklusiv alle pauser.
Figur 22. Gennemsnitligt planlagt undervisningstimetal (klokketimer pr. uge) inklusiv pauser
fordelt på klassetrin (2014/2015 – 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm: Opgørelsen inkluderer almene klasser i folkeskolen uden kommunal tilladelse til at fravige reglerne om
mindste varighed af undervisningstiden, jf. folkeskolelovens paragraf § 16b, §16 d og §16 e. Skolerne indberet-
ter deres planlagte undervisningstimetal på årsbasis. Dette er omregnet til timer pr. skoleuge under antagelse
af, at et skoleår udgør 40 skoleuger. Børnehaveklassen er undtaget på grund af dårlig datakvalitet i skoleåret
2014/2015. Tallene for 2020/21 er ikke valideret hos skolerne efter afsluttet dataindsamling grundet omstæn-
dighederne med COVID-19, hvilket STIL gør under normale omstændigheder.
28 28 28
32 32 32
34 34 34
0
5
10
15
20
25
30
35
40
1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl.
2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20 2020/21 2021/2022
57
7.4.8 Indikator: Lærernes planlagte tid med eleverne
I 2021/2022 bruger folkeskolelærerne i gennemsnit 40 procent af deres arbejdstid på undervisning og
øvrig tid med eleverne. Andelen af den planlagte tid, der bruges på undervisning og øvrig tid med ele-
verne, er relativt stabil gennem hele perioden. Tallene er forbundet med nogen usikkerhed, da de angi-
ver den planlagte arbejdstid, som den så ud ved skoleårets start.
Figur 23. Folkeskolelærerens andel af planlagt tid på undervisning og øvrig tid med eleverne
(2014/2015 – 2021/2022)
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Anm: Opgørelsen inkluderer alene lærere, der underviser i den almindelige folkeskole. ’Tid med eleverne’ dæk-
ker både over fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og øvrig tid med eleverne inklusiv ferie og
søndage/helligdage.
41 40 40 40 40 40 40 40
0
10
20
30
40
50
2014/2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021 2021/2022
58