Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Værd at vide om
Pædagogers løn
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 68
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Pædagogernes løn / 2023
Forord
Pædagoger har et dokumenteret lønefterslæb, der betyder,
at pædagogers disponible livsindkomst er tre millioner
kroner lavere end gennemsnittet for andre faggrupper med
samme eller lavere uddannelsesniveau. Det går ud over den
enkelte pædagog, men også muligheden for at rekruttere
og fastholde pædagoger i faget og dermed også ønsket om
høj faglighed, der kan sikre professionel omsorg, trivsel og
udvikling for vores børn og unge. Dette lønnotat beskriver
BUPL’s lønpositioner og veje til at gøre op med det historisk
betingede lønefterslæb.
Elisa Rimpler, formand for BUPL
Disponibel livsindkomst for udvalgte uddannelser, 18-80 år, 2023-priser
Indkomst i mio.kr.
0 5 10 15 20 25 30
Lange videregående udd.
Pædagog (MVU)
Mellemlange videregående udd.
Korte videregående udd.
Erhvervsudd.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og AE’s livsindkomstmodel.
3
Pædagogernes løn / 2023
Historisk betinget lønefterslæb
er politisk skabt
Sammenhæng mellem lønplacering og uddannelse
Trendlinjen er den gennemsnitlige, lineære sammenhæng mellem gruppernes nettoløn
og deres uddannelse. 2019.
Samlet uddannelseslængde (inkl. ungdoms udd.)
Placering i
lønhierarkiet
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Læge
Socialrådgiver
Jordemoder
Sygeplejerske
Postbud
SOSU
Fængselsbetjent
Folkeskolelærer
Gymnasielærer
Lokomotivfører
Bibliotekar
Politibetjent
Pædagog
1) Kvindefag i historisk skruetvinge (IMR, 2020)
2) Er kvindefag stadig lavtlønsfag (VIVE, 2019).
Pædagogernes lønefterslæb er historisk betinget og
går tilbage til det lønhierarki blandt offentligt an-
satte, som blev skabt, da Folketinget vedtog Tje-
nestemandsreformen i 1969.
Her blev pædagoger placeret på et af de nederste
løntrin side om side med ufaglærte og sammen
med andre kvindedominerede faggrupper, fordi
vores job blev sammenlignet med husmorarbejde,
og lønnen blev anset for at være et supplement til
mandens.
Selv om det nu er over 50 år siden, er lønhierarki-
et stort set identisk med det lønhierarki, der blev
etableret med tjenestemandsreformen1
.
Det forklarer også en stor del af nutidens lønfor-
skel mellem mænd og kvinder. Forskning viser
således, at det har markant større betydning for
offentligt ansattes løn, om de er ansat i et traditi-
onelt kvinde- eller mandefag, end om de er mand
eller kvinde2
.
Kvinder med en mellemlang videregående uddan-
nelse tjener i gennemsnit 17 procent mindre end
deres mandlige ditto.
Lønefterslæbet for pædagoger og andre kvinde-
dominerede faggrupper er politisk skabt, og derfor
mener BUPL også, at det kræver en politisk løsning
at rette op på det igen.
Kilde: Kvindefag i historisk skruetvinge (IMR, 2020)
4
Pædagogernes løn / 2023
Løn inkl. særydelser, pension og særlig feriegodtgørelse
Det er BUPL’s holdning, at det skal være attraktivt
at uddanne sig. Heraf følger, at uddannelse også
skal kunne betale sig lønmæssigt, og at uddannel-
sesniveau bør være et centralt kriterie i en retfær-
dig løndannelse.
Det er veldokumenteret, at pædagoger tjener
mindst af alle kommunale faggrupper med en
mellemlang videregående uddannelse. Og pæda-
gogers bruttoløn er også lavere end flere faggrup-
per med kortere uddannelse, fx faglærte grupper3
.
Med andre ord får pædagoger lønmæssigt ikke
lige så meget ud af deres uddannelse som andre
faggrupper. Pædagoger tjener i gennemsnit 4000
kroner mindre om måneden end andre kommu-
Erhvervsfaglig udd.
Løn ekskl. særydelser
24.000
Særydelser
Pension og SFG
Løn ekskl. særydelser
Særydelser
Pension og SFG
Mellemlang
videregående udd.
38.700
39.500
40.400 40.500 41.000 41.200
41.800
43.100
47.400
Pædagoger
Sosu-ass.
Socialpæd.
Fysioterapeuter
Ergoterapeuter
Håndværkere
Sygeplejersker
Lærere
Socialrådgivere
Kilde: KRL, okt. 2022, gennemsnitsløn for kommunale og regionale stillingskategorier
Kilde: KRL, okt. 2022, gennemsnitsløn for kommunale og regionale stillingskategorier
Det skal betale sig at tage en
uddannelse
nale faggrupper med samme uddannelsesniveau
(MVU). Over et helt liv betyder det, at pædagogers
disponible indkomst er 3 millioner kroner lavere
end hos andre faggrupper med samme eller lavere
uddannelsesniveau4
.
Pædagogers uddannelsesniveau er steget støt si-
den indplaceringen i det offentlige lønhierarki i
1969. I dag kræver det typisk 6,5 års uddannelse
(inklusiv ungdomsuddannelse) at blive pædagog.
Det er imidlertid ikke afspejlet i lønniveauet. Pæ-
dagoger ligger stadig i bunden af lønhierarkiet.
Mismatchet mellem udviklingen i løn og uddan-
nelsesniveau er den største enkeltstående årsag til
pædagogers lønefterslæb.
3) Lønkommissionen (2010)
4) AE, 2023
5
Pædagogernes løn / 2023
Høj faglighed er afgørende for
kvaliteten i vores velfærd
5) Daginstitutioners betydning for børns udvikling (VIVE, 2014)
6) A Meta-Analysis of After-School Programs That Seek to Promote Personal and Social Skills in
Children and Adolescents (Durlak, Weissberg, Pachan, 2010)
7) Udfordringer i understøttelse af børn i udsatte positioner (EVA, 2022)
Udbud og efterspørgsel for velfærdsprofessioner i 2030
Kilde: DAMVAD Analytics pba. Danmarks Statistik, Finansministeriet og DREAM’s uddannelsesmodel.
Note: Tallene i figuren er afrundet til nærmeste hundrede.
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
Lærer Pædagog Sygeplejerske Socialrådgiver I alt
Udbud
Efterspørgelse Manglen
13.100
13.700
8.200
600
35.600
Pædagogers faglighed har afgørende betydning
for både børn og unges levede liv, chancelighed og
sociale mobilitet. Og dermed også for vores sam-
fund.
Det er dokumenteret, at højt uddannelsesniveau
hos det pædagogiske personale er en helt central
forudsætning for kvaliteten i vores daginstitutio-
ner og fritidsinstitutioner 5
.
Kvaliteten af det pædagogiske arbejde har betyd-
ning på kort og lang sigt. Høj pædagogfaglighed
giver børn og unge de bedste forudsætninger for
at være i trivsel og god udvikling – personligt, fø-
lelsesmæssigt, kognitivt og socialt.
Og børn fra daginstitutioner og fritidsinstitutio-
ner med høj kvalitet har bedre forudsætninger for
at klare sig godt i uddannelsessystemet, på job-
markedet, og når det kommer til personlig trivsel,
selvværd og adfærdsenere i livet.6
Det er ydermere dokumenteret, at manglen på
pædagoger og pædagogfaglige ledere går ud over
indsatsen for det stigende antal børn med diagno-
ser og i udsatte positioner7
.
Danmark skal være verdens bedste land at være
barn i. Det kræver daginstitutioner, SFO’er, klub-
ber og skoler, hvor børnene bliver mødt af fagpro-
fessionelle, der har uddannelse, viden og indsigt i,
hvad der skal til for at skabe de bedste betingelser
for børns udvikling, dannelse og trivsel.
Hvis vi skal udvikle og styrke kvaliteten af den
offentlige velfærd og tilliden til den, skal vi også
have en offentlig løndannelse, der belønner høj
faglighed og gør det muligt at rekruttere og fast-
holde pædagoger i fremtiden.
6
Pædagogernes løn / 2023
Løn har betydning for
rekruttering
08)Behovet for velfærdsuddannede i 2030 (DAMVAD, 2021).
09)Pædagogisk personale i daginstitutioner og deres uddannelse (EVA, 2021).
10) Valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver (EVA 2023)
11) Hvordan skaffer vi flere pædagoger (AE, 2020)
12) Hvorfor forlader pædagoger deres fag (Discus, 2019)
Udvikling i kvalificerede 1. prioritetsansøgere, optag og dimensionering,
antal 2016-2022
Optag er opgjort i studieår og er inkl. efteroptag.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus og Uddannelses- og Forskningsministeriets udmelding om dimensionering.
Optag
Kvalificerede 1. prioritetsansøgere
4.000
5.000
6.000
7.000
8.000
2022
2021
2020
2019
2018
2017
2016
Løn er et afgørende parameter, når det gælder re-
krutteringen til de store velfærdsprofessioner.
Analyser viser, at der er brug for yderligere 14.000
pædagoger bare for at følge med efterspørgslen
fra det stigende børnetal (45.000 flere børn i 0-6
års-alderen i 2030, DST) og den politiske beslut-
ning om at indføre minimumsnormeringer i lan-
dets vuggestuer og børnehaver med virkning fra
2024.
Pædagogmanglen er allerede udbredt i mange
kommuner, hvor tusindvis af rekrutteringsforsøg
efter pædagoger ender forgæves (STAR). Og det er
i dag under halvdelen af de pædagogiske medar-
bejdere, der har en pædagoguddannelse9
.
Samtidig er søgningen til pædagoguddannelsen
i voldsomt fald. Tal fra Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet viser, at antallet af første prio-
ritetsansøgninger faldt med 36 procent fra 2016-
2022. I samme periode faldt optaget med 22
procent.
Det sætter fagligheden under pres og har betyd-
ning for, om daginstitutionerne kan leve op til de
krav til børnenes udvikling, trivsel og dannelse,
som dagtilbudsloven foreskriver.
Flere faktorer har betydning for rekrutteringen til
pædagogfaget. Størrelsen på ungdomsårgangene,
kendskabet til faget, selve uddannelsen og studie-
miljøet, vilkår og muligheder som færdiguddan-
net, etc. Men det er uomtvisteligt, at lønnen også
er helt central i forhold til rekrutteringen og unges
valg af uddannelse.
Flere undersøgelser dokumenterer, at det lave
lønniveau afholder unge fra at vælge en uddan-
nelse og karriere som pædagog10
.
Lønnen er også vigtig for fastholdelsen. 11.000
pædagoger arbejder i dag uden for pædagogfa-
get11
. En undersøgelse blandt dem viser, at højere
løn sammen med mere tid til faglighed er afgøren-
de for deres lyst til at vende tilbage til et job som
pædagog12
.
Lønefterslæb kan ikke løses ved
overenskomstbordet alene
13) Kraka (2023)
BUPL står bag den danske forhandlingsmodel, hvor
arbejdsmarkedets parter selv indgår aftaler om løn
og vilkår.
Men det offentlige overenskomstsystem er ikke
gearet til at løse en strukturel lønskævhed, men
bidrager tværtimod til at fastlåse og videreføre pæ-
dagogernes nuværende placering i lønhierarkiet13
.
Det skyldes, at fordelingen af lønstigninger ved
overenskomstforhandlinger på det offentlige om-
råde er et nulsumsspil: Hvis nogle faggrupper skal
have en højere lønstigning, skal andre have mindre
eller stå stille. Dermed adskiller det offentlige afta-
lesystem sig afgørende fra det private område.
BUPL mener ikke, at pædagogernes lønefterslæb
kan og skal løses ved, at andre offentlige faggrup-
per skal have mindre i løn. Det er pædagogerne, der
tjener for lidt, og ikke de andre offentlige faggrup-
per, der tjener for meget.
BUPL har sammen med de øvrige fagforbund i vo-
res forhandlingsfællesskab taget initiativer med li-
gelønspuljer, der er målrettet pædagoger og andre
kvindedominerede faggrupper, der halter bagefter
lønmæssigt. Det skete både ved overenskomstafta-
lerne i 2018 og 2021.
Puljerne udgør imidlertid så lille en del af den sam-
lede overenskomstpulje, at det vil tage over 700 år
at indhente pædagogernes lønefterslæb ad den vej
med det nuværende tempo.
Begrænsningerne i forhold til at gøre op med lønef-
terslæbet indenfor rammerne af det nuværende
overenskomstsystem cementeres også af regule-
ringsordningen, som sikrer, at lønudviklingen på
det private og offentlige område følges ad.
Hvis pædagoger eller andre faggrupper begunsti-
ges med et særligt lønløft ved en overenskomst-
fornyelse, vil det blive modregnet i den samlede
lønsum for de øvrige faggrupper på grund af regu-
leringsordningen.
Det offentlige
overenskomstsystem
er ikke gearet til at
løse en strukturel
lønskævhed
7/12
BUPL’s Lønpossition / 2022
8
Pædagogernes løn / 2023
Lokal løn og procentvis lønstigning
Pædagogers lønefterslæb kan ikke løses ved at af-
sætte flere penge til lokal løn. Lokal løndannelse
er helt grundlæggende beregnet og designet til at
løfte lønnen individuelt og kan dermed ikke an-
vendes til at sikre et generelt lønløft for pædago-
ger, der halter bagefter lønmæssigt som en samlet
gruppe.
Undersøgelser viser i øvrigt, at lokal løn bidrager til
at øge løngabet mellem mænd og kvinder.14
De overenskomstaftalte lønstigninger på det of-
fentlige område udmøntes i dag i procenter. Og
det vil ikke løse pædagogernes lønefterslæb at
overgå til udmøntning i kroner og øre.
Tværtimod vil det betyde, at cirka halvdelen af
BUPL’s medlemmer – dem med den højeste an-
ciennitet – vil miste penge.
Desuden vil en kroneudmøntning over tid for-
ringe værdien af uddannelse og udviske lønfor-
skellen mellem pædagoger og faggrupper med
en væsentligt kortere uddannelse eller slet ingen
uddannelse, som allerede i dag ligger tæt på løn-
niveauet for pædagoger.
Dermed forsvinder det lønmæssige incitament for
fx pædagoger, sygeplejersker og skolelærere til at
uddanne sig til den specialiserede faglighed, som
samfundet efterspørger og har brug for til at sikre
en høj kvalitet i velfærdsydelserne til borgerne.
Mere lokal løn
løser ikke
pædagogers
lønefterslæb
14) Lokale tillæg er mandetillæg, Cevea 2023
9
Pædagogernes løn / 2023
Lønbegreber
Det er BUPL’s udgangspunkt, at analyser og sam-
menligninger af forskellige faggruppers løn bør
tage udgangspunkt i den standardberegnede ti-
mefortjeneste, som også er anvendt af Lønkom-
missionen.
Det betyder, at lønnen opgøres som den samle-
de månedlige fortjeneste, som medarbejderen
modtager fra arbejdsgiveren for at udføre sit ar-
bejde. Den fortjeneste inkluderer helt naturligt
også pension, særlig feriegodtgørelse og sær-
ydelser for fx arbejde på skæve tidspunkter.
Kun betaling for overarbejde er undtaget fra
denne opgørelse.
Der florerer mange lønbegreber i den ver-
serende debat om offentlige ansattes løn.
Det er BUPL’s holdning, at alle løndele
skal indgå i vurderingen.
Det giver ikke mening kun at sammen-
ligne på enkelte løndele, da størrelsen
af dem også kan være et produkt af de
enkelte fagforbunds prioriteringer af
lønmidler i forbindelse med overens-
komstforhandlingerne.
Hvis et fagforbund for eksempel har prioriteret
særydelser, anciennitetsbestemte tillæg for ud-
valgte grupper eller pension i stedet for et løft på
grundlønnen for alle, vil det ikke være retvisende
efterfølgende alene at bruge grundlønnen (start-
lønnen) som sammenligningsgrundlag.
Det er BUPL’s
holdning, at alle
løndele skal indgå
i vurderingen
10
Pædagogernes løn / 2023
En konkret og fremtidssikret løsning
Det er afgørende for BUPL, at vi får en konkret og
fremtidssikret løsning på pædagogernes lønefter-
slæb. Pædagogerne skal opleve et markant lønløft
senest ved overenskomstfornyelsen i 2024, og der
skal udmøntes en plan for indhentning af det ful-
de lønefterslæb i årene efter.
Det er BUPL’s klare forventning, at Lønstrukturko-
mitéens arbejde følges op med politisk handling
og løsninger i samarbejde med arbejdsmarkedets
parter. Løsningerne skal inkludere ekstraordinære
lønpuljer fra Christiansborg til pædagoger og an-
dre offentlige faggrupper med et dokumenteret
lønefterslæb.
Det er hverken realistisk eller acceptabelt, at pen-
gene til at rette op på den strukturelle lønskævhed
findes via omfordeling af lønsummen blandt de
offentlige faggrupper.
Og det vil heller ikke være en holdbar løsning at
afsætte et éngangsbeløb eller puljer til ligelig for-
deling mellem alle faggrupper ved overenskomst-
bordet, da det blot vil fastholde det nuværende
lønhierarki. Der skal findes en fordelingsnøgle,
som tilgodeser faggrupper med det største lønef-
terslæb.
BUPL forudsætter desuden, at lønpuljer, der skal
udligne lønefterslæbet for pædagoger, holdes
uden for reguleringsordningen, så lønløftet ikke
betales med modregning og lønnedgang for øvri-
ge offentligt ansatte.
11
Pædagogernes løn / 2023
Pædagogerne skal
opleve et markant
lønløft senest ved
overenskomst-
fornyelsen i 2024
12
Pædagogernes løn / 2023
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
Sundkrogskaj 20, 2100 København Ø
bupl.dk
Værd at vide om
Pædagogers løn


Reach your purpose with public integrity and credibility
Analyse|
23. marts 2023
Ingen løngevinst af stigende
uddannelsesniveau for pædagoger
Analysen undersøger, hvordan udvalgte uddannelser placerer sig i indkomstfordelingen
samt hvilke dynamikker, der er i det offentlige lønhierarki. Analysen fokuserer på lønud-
viklingen for pædagoger i forhold til udvalgte uddannelsesgrupper, som udgør en stor an-
del af det offentlige arbejdsmarked.
Analysens hovedresultater:
• Siden 1985 har pædagogerne ligget lavt i den offentlige indkomstfordeling. Det er
på trods af, at der er sket betydelige ændringer i pædagogernes uddannelsesni-
veau og -længde i løbet af perioden. Pædagoguddannelsen er således ændret fra
2 års seminaruddannelse i 1970 til 3,5 års professionsbacheloruddannelse i dag.
• De fleste udvalgte uddannelsesgrupper ligger nogenlunde stabilt i den offentlige
indkomstfordeling i løbet af perioden. Det indikerer, at det offentlige lønhierarki
ikke i stor grad påvirkes af ændringer i uddannelsesniveau, som fx ses hos pæda-
gogerne.
• Løngabet i kroner og ører mellem pædagoger og henholdsvis lærere og læger er
steget siden 1985, mens løngabet mellem pædagogerne og de resterende udvalgte
uddannelsesgrupper generelt har ligget relativt stabilt i løbet af perioden. Fx tjente
pædagogerne i 1996 ca. 70.000 kr. mindre om året og i 2019 ca. 120.000 kr. mindre
sammenlignet med lærerne.
Kontakt
Partner
Bo Hammer
Tlf. 21 26 77 54
E-mail boh@kraka-advisory.com
Klik her for at angive tekst.
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 68
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
1. Indledning
Den tidligere regering nedsatte i 2021 lønstrukturkomitéen, som fik til opgave at analysere
lønstrukturerne og lønudviklingen i den offentlige sektor på baggrund af fx uddannelsesni-
veau. En del af komitéens opgave, som formuleres i kommissoriet, er at analysere udviklin-
gen i lønstrukturer og kollektive aftaler for tjenestemænd og overenskomstansatte i den
offentlige sektor siden tjenestemandsreformen fra 1969. Fx blev de offentligt ansatte pæ-
dagoger og sygeplejersker dengang indplaceret lavere end lærerne. Pædagogerne blev pla-
ceret på løntrin 6, mens lærere blev placeret på løntrin 15. Der er i dag meget få tjeneste-
mænd tilbage, men reformen har været med til at bestemme lønniveauet på tværs af den
offentlige sektor. Tjenestemandsreformen har haft stor betydning for løndannelsen i den
offentlige sektor, og fastsatte dengang et lønhierarki, som der siden 1969 er forhandlet vi-
dere på.1
Udviklingen i indkomstfordelingen for offentlige faggrupper over tid kan vise, hvordan det
offentlige lønhierarki har udviklet sig. Vi anvender erhvervsindkomsten som omfatter løn-
modtageres løn, selvstændiges overskud af egen virksomhed samt honorarer for konsulent-
arbejde som mål for lønindkomsten. I denne analyse dykker vi ned i lønudviklingen på tværs
af udvalgte uddannelsesgrupper tilbage til 1985. Vi sammenligner udviklingen på tværs af
forskellige faggrupper for at se, om der er indikationer på divergerende udvikling af fag-
gruppernes placering i lønhierarkiet. Analysen tager udgangspunkt i pædagogernes lønud-
vikling og sammenholder deres lønudvikling med lønudviklingen for udvalgte uddannelses-
grupper. Analysens resultater tyder på, at pædagogerne ligger lavt i indkomstfordelingen,
men også, at der er en nogenlunde ensartet udvikling i lønniveauet for hver udvalgt uddan-
nelsesgruppe.
I afsnit 2 undersøger vi de udvalgte uddannelsers placering i indkomstfordelingen, og i afsnit
3 undersøger vi løngabet mellem pædagoger og de udvalgte uddannelser. Analysen er fo-
retaget for BUPL. Vi takker Nikolaj Arpe Harmon for værdifuld faglig sparring. Kraka Advisory
har ansvaret for eventuelle fejl og udeladelser i analyserne.
2. Udvalgte uddannelsers placering i indkomstfordelingen
Vi undersøger i dette afsnit den relative lønudvikling ekskl. pension på det offentlige ar-
bejdsmarked i perioden fra 1985-2019. Vi fokuserer på lønudviklingen for 35-44-årige for at
undgå, at forskelle i alderssammensætningen på tværs af uddannelser influerer på lønud-
viklingen. En uddybning af metoden fremgår af boks 1. Vi har udvalgt en række uddannelser,
som udgør en stor andel af det offentlige arbejdsmarked.2
Uddannelserne anvendes som
en proxy for forskellige faggrupper og fremgår af boks B1 i bilag.
Medianindkomsten for pædagoger ligger generelt lavt i den offentlige indkomstfordeling i
forhold til de øvrige udvalgte uddannelser, jf. figur 1. Den eneste gruppe, der ligger under
pædagogerne, er SOSU’erne, som udgøres af både SOSU-assistenter og SOSU-medhjæl-
pere, der har en erhvervsfaglig uddannelse. SOSU’ernes placering i indkomstfordelingen sti-
ger dog i den første del af perioden frem mod 2008, hvorimod pædagogerne ligger relativt
stabilt. Medianindkomsten for pædagoger ligger gennem hele perioden omkring median-
indkomsten for offentligt ansatte. Figur B1 i bilag viser de forskellige uddannelsers placering
i indkomstfordelingen for både offentligt- og privatansatte.
1 Tjenestemandsreformen kan findes via følgende link: L 169 - 1968-69 (oversigt): Lov om tjenestemandslønninger m.m. og klassi-
ficering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen' og folkekirken. / Folketingstidende.
2 Vi betragter kun offentligt ansatte i kommuner, regioner (samt tidligere amter) og staten. Vi betragter således ikke ansatte i
selvejende institutioner.
Pædagoger ligger
lavt i indkomst-
fordelingen
Analysens
resultater
Lønstrukturkomité
undersøger tjene-
stemandsreformen
Analysens indhold
Sådan har vi gjort
3
Generelt ligger de fleste uddannelsesgrupper relativt stabilt i indkomstfordelingen i perio-
den fra 1985-2019. Der er dog enkelte undtagelser, som fx jordemødrene der har en fal-
dende tendens gennem perioden. Omvendt har SOSU’erne en stigende tendens frem mod
2008. Lægerne, økonomerne og juristerne ligger gennem hele perioden helt i top i den of-
fentlige indkomstfordeling. Derudover er der en mellemgruppe bestående af politi og for-
svar, bygningskonstruktører og lærere, der ligger nogenlunde stabilt placeret i indkomstfor-
delingen gennem perioden. Der er ikke stærke indikationer på, at nogle uddannelsesgrup-
per oplever lønfremgang i forhold til de andre grupper, bortset fra SOSU’erne, der stiger
markant frem mod 2008. Det skal dog bemærkes, at figuren hverken viser de absolutte eller
relative lønforskelle mellem uddannelsesgrupperne. En stagnerende udvikling i figur 1 kan
således være forenelig med stigende lønulighed over tid, hvis der fx er sket en større spred-
ning i indkomstfordelingen i analyseperioden.
Figur 1 Udvalgte uddannelsers placering i indkomstfordelingen over tid for 35-44-årige
offentligt ansatte uden ledelsesansvar
Anm.: Målgruppen er 35-44-årige. Hver gruppe er afgrænset på baggrund af uddannelse. For pædagoger afgrænses endvidere
på medlemskab i BUPL a-kasse. Udviklingen for pædagogerne er markeret med fed. SOSU-uddannelsen indføres først i
1992, hvorfor der ikke findes data tidligere. SOSU’er omfatter både assistenter og medhjælpere. Der fremgår kun of-
fentligt fuldtidsansatte uden ledelsesansvar for at tage højde for, at ændringer i ledelses- og fuldtidsandele på tværs af
faggrupper kan have betydning for lønudviklingen. Fuldtidsansatte er defineret som over 27 timer, og der kan således
stadig være tale om forskelle i arbejdstid på tværs af faggrupperne.
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.
Sammenlignet med faggrupper med tilsvarende uddannelsesniveau, dvs. fx sygeplejersker
og lærere, ligger pædagogerne lavt i indkomstfordelingen i løbet af hele perioden. Median-
indkomsten for lærere ligger mellem den 68. og 80. percentil, og medianindkomsten for
sygeplejersker ligger mellem den 55. og 65. percentil. En forklaring på den lavere placering
for pædagogerne sammenlignet med lærerne kan dog være, at pædagogerne i gennemsnit
arbejder lidt færre timer end lærerne, jf. boks 1. Når pædagogernes medianindkomst ligger
på den 48. percentil i 2019, betyder det, at 52 pct. af de offentligt ansatte tjener over pæ-
dagogernes medianløn, mens 48 pct. tjener under. For lærere, der fx også har en mellem-
lang videregående uddannelse, er disse tal hhv. 26 pct. og 74 pct. i 2019.
Stabil indkomst-
fordeling over tid
Pædagogerne ligger
lavere end lærerne
og sygeplejerskerne
4
Der har i løbet af analyseperioden været tre markante ændringer i pædagoguddannelsen, i
hhv. 1992, 1997 og 2001, jf. figur 2. I 1992 blev uddannelsen forlænget fra 3 år til 3 år og 5
måneder. I 1997 blev pensum markant udvidet og efterfølgende blev uddannelsen bache-
lorakkrediteret, og uddannelsen lever således i dag op til de lovfastsatte krav til professi-
onsbacheloruddannelser, som er defineret af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Sammenholdes ændringer i uddannelsesopbygning med placeringen i figur 1, er der ikke
umiddelbart indikationer på, at de markante ændringer i uddannelsens længde og niveau
har haft betydning for lønudviklingen for pædagogerne i forhold til andre offentlige fag-
grupper. Intuitivt kunne man forestille sig, at en øget uddannelseslængde ville føre til en
højere indkomst for at bevare samme livstidsindkomst. Det skyldes, at længere uddannel-
sestid alt andet lige giver kortere tid på arbejdsmarkedet, hvilket vil skulle modsvares af
højere lønninger for at opretholde samme livstidsindkomst. Dog skal det pointeres, at øget
uddannelseslængde, som følge af fx lønnet praktik, ikke burde have samme betydning for
livstidsindkomsten. Til sammenligning har der ikke været ændringer i varigheden for fx læ-
rer- eller sygeplejerskeuddannelsen gennem perioden.
Figur 2 Ændringer i pædagoguddannelsen over tid
Anm.: Figuren inkluderer kun større ændringer i pædagoguddannelsen.
Kilde: Egen illustration.
I bilag fremgår lønudviklingen for pædagoger fordelt på pædagoger med og uden ledelses-
ansvar og fordelt på forskellige aldersgrupper. Desuden fremgår udviklingen i andelen med
ledelsesansvar og andelen af fuldtidsansatte, som er faktorer, der kan påvirke lønudviklin-
gen. I figur B2.a og B2.b i bilag fremgår forskellige robusthedstjek, der viser samme resulta-
ter som beskrevet ovenfor. Når vi ser på uddannelsernes placering i indkomstfordelingen
baseret på gennemsnitsindkomst eller 75. percentil i stedet for medianindkomsten er resul-
taterne de samme som i figur 1.3
Derudover har vi undersøgt lønudviklingen for pædagoger
samt uddannelsernes placering i indkomstfordelingen uden at betinge på, at pædagogerne
skal være medlem af BUPL. Her finder vi, at lønudviklingen har været lidt større for pæda-
gogerne uden denne afgrænsning, jf. bilag B6.a. Det er dog ikke nok til at ændre markant
på pædagogernes placering i indkomstfordelingen, jf. figur B6.b i bilag.
3 Ved at se på den 75. percentil kontrolleres der delvist for forskelle i arbejdstid, da det må forventes at personer omkring denne
percentil arbejder fuldtid, jf. boks 1.
Pædaoguddannel-
sen er forlænget og
steget i niveau
Robusthedstjek
rykker ikke ved
konklusionerne
Lønudviklingen er
uafhængig af ud-
dannelseslængden
5
Boks 1 Sådan har vi gjort
Da analysen omfatter tidsperioden tilbage til 1985, er der flere databrud undervejs, der kan have betydning
for analysen. Denne boks beskriver forskellige forhold, som kan påvirke lønudviklingen over tid.
Fuldtid/deltid: Det er ikke muligt at identificere om man arbejder fuldtid gennem hele perioden. Derfor
approksimeres fuldtidsansatte i stedet ud fra det indbetalte ATP-beløb, da alle, der arbejder mindst 27 timer
om ugen, indbetaler fuldt ATP-bidrag. ATP-beløbet opgøres årligt, hvorfor vi ikke kan skelne mellem perso-
ner, der arbejder fuldtid noget af året, og personer der arbejder deltid hele året. Det er ikke muligt at iden-
tificere, om der sker systematiske ændringer i arbejdstiden over 27 timer om ugen, og det kan derfor ikke
afgøres, om der er systematiske forskelle i arbejdstiden mellem uddannelsesgrupper. Af Kommunerne og
Regionernes Løndatakontor (KRL) fremgår det, at pædagogernes arbejdstid siden 2007 kun varierer mellem
33,6 og 34 timer om ugen, hvilket indikerer, at der for pædagoger ikke er tale om systematiske forskelle i
arbejdstiden over tid, se også bilagsfigur B3. Et tilsvarende tjek for lærere, SOSU’er og sygeplejersker viser
heller ikke tegn på systematiske forskelle i arbejdstid over tid. Lærerne arbejder dog systematisk lidt mere
end pædagogerne, og lærerne har siden 2007 i gennemsnit arbejdet mellem 35 og 37 timer om ugen. Som
en yderligere kontrol for om ændringer i lønindkomsten kan skyldes systematiske forskydninger i arbejdsti-
den over tid mellem de forskellige faggrupper, undersøger vi 75 pct.-percentilens indplacering, jf. bilag. Dette
gøres som et kontroltjek for fuldtid, da det forventes, at personer med de højeste lønninger arbejder fuldtid.
Indkomst og pension: Som indkomstmål bruges medianen af den samlede erhvervsindkomst fra indkomst-
registeret. Der skelnes ikke mellem om personerne har ét eller flere jobs, og der tages derfor ikke højde for
om nogle uddannelsesgrupper systematisk har flere jobs. Pension er først opgjort administrativt fra 1995. Vi
inkluderer dog først pension fra 1996, da der er et databrud i afgrænsningen af ledere fra 1995 til 1996.
Lønudviklingen inden 1996 afspejler derfor ikke den fulde løn, da den er opgjort uden pension. Både løn og
pension er reguleret med prisudviklingen til 2020-niveau.
Lederansvar: Lederansvar er identificeret på baggrund af IDA-databasen og arbejdsstyrkestatistikken. Inden
1996 inkluderes også overordnede funktionærer og funktionærer med ledelsesansvar, hvilket medfører for-
skelle på tværs af uddannelsesgrupper, da der kan være betydelig forskel på indplacering. Direktører eksklu-
deres inden 1996 og topledere fra 1996 til 2008. Fra 2008 ekskluderes lønmodtagere med ledelsesarbejde.
Identifikation af faggrupper: Faggrupperne afgrænses på baggrund af uddannelse frem for fx arbejdsstilling
eller branche for at muliggøre en konsistent analyse i perioden 1985-2020. Der er ikke noget, der indikerer,
at resultaterne vil være påvirket af at tage højde for den relevante jobfunktion.4
A-kassemedlemsskab: For pædagoger er analysen afgrænset til personer, der er medlem af BUPL’s a-kasse.
Det er gjort for at sandsynliggøre, at der er tale om pædagoger, der også arbejder med pædagogisk arbejde.
Der er et databrud i 1991 da BUPL-A før 1991 var en del af Forebyggende Børneforsorgs a-kasse der også
indeholdt socialpædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Det forventes dog, at det er
et lille databrud, da der afgrænses til pædagoguddannede. Der anvendes ikke en tilsvarende kontrol for de
resterende uddannelsesgrupper, da det ikke på samme måde entydigt er muligt at identificere en fagrele-
vant a-kasse for alle grupper. Som robusthedstest er lønudviklingen for pædagoger undersøgt uden krav om
a-kassemedlemskab, jf. bilagsfigur B6. Lønudviklingen ligger lidt højere igennem perioden, men der ændres
ikke markant på pædagogernes placering i indkomstfordelingen.
Identifikation af privatansatte: Privatansatte identificeres før 2008 på baggrund af variablen ejerko og fra
2008 og frem på baggrund af variablen arb_sektorkode. Til førstnævnte defineres alle andre koder end 07
og 08 som værende privatansatte. Fra 2008 og frem identificeres privatansatte som personer med en af
følgende koder: 18, 19, 28, 32, 33, 37, 38, 39, 42, 43, 48, 49, 52, 53, 58, 59, 62, 63, 81, 83, 89 og 91.
6
3. Løngab mellem pædagoger og udvalgte uddannelsesgrupper
Løngabet er beregnet som medianlønnen for pædagogerne fratrukket medianlønnen for de
udvalgte uddannelsesgrupper for hvert år i perioden fra 1996-2019 og fremgår af figur 35
.
Opgørelsen går kun tilbage til 1996, da det ikke er muligt at opgøre lønnen inkl. pension før.
Kun SOSU-uddannede tjener mindre end pædagogerne målt på medianindkomst. I 2019
tjente pædagogerne 33.000 kr. mere end SOSU’erne om året målt på medianindkomsten.
Lægerne er gennem hele perioden den gruppe, som har den højeste indkomst. Forskellen
mellem pædagogerne og lægerne var størst i 2010, hvor medianlægen tjente 574.000 kr.
mere om året end medianpædagogen. Der er ingen markante forskelle hvis man beregner
løngabet baseret på gennemsnitslønnen i stedet for medianlønnen.
Pædagogerne tjente i 1996 ca. 70.000 kr. mindre om året sammenlignet med lærerne.
Denne forskel er steget i løbet af perioden, og i 2019 tjente pædagogerne 120.000 kr. min-
dre om året end lærerne. Løngabet til sygeplejerskerne er relativt stabilt, og pædagogerne
tjente således ca. 38.000-60.000 kr. mindre om året igennem hele analyseperioden.
Figur 3 Løngab inkl. pension mellem pædagoger og udvalgte uddannelser. Kun offentligt
ansatte ekskl. ledere
Anm.: Løngabet er beregnet som medianlønnen for pædagoger fratrukket medianlønnen for udvalgte uddannelsesgrupper.
Det bemærkes, at der i 2007 er et databrud for lægerne, hvorfor dette er gjort stiplet. Hver gruppe er afgrænset på bag-
grund af uddannelse. For pædagoger afgrænses desuden på medlemskab i BUPL’s a-kasse. Indkomsten er reguleret til
2020-niveau.
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.
For de fleste uddannelsesgrupper har løngabet til pædagogerne været relativt stabilt igen-
nem hele perioden. Det gælder fx sygeplejersker, økonomer, kontorarbejde og fysiotera-
peuter. Der er altså ikke umiddelbare indikationer på, at der sker store forskydninger mel-
lem uddannelsesgruppernes placering ift. løngabet over tid. Det er til trods for, at uddan-
nelsesniveauet for pædagoger har ændret sig gennem perioden, hvilket ikke er tilfældet for
bl.a. lærere og sygeplejersker. Hvis uddannelsesniveauet skulle have en effekt, ville man
forvente, at løngabet imellem pædagoger og fx lærere ville falde over tid. Det skal dog be-
mærkes, at stigningerne i uddannelseskravene har fundet sted gradvist.
4 Jørgensen, A. L. og Terreni, E. (2022a). Lønudvikling blandt varme hænder over tid. Analysenotat. Kraka-Deloitte.
5 I modsætning til figur 1, viser figuren de absolutte lønforskelle mellem grupperne, og en stagnerende udvikling underbygger
således resultaterne i figur 1.
Løngabet til lærerne
har været stigende
Pædagoger tjener
mere end SOSU’er,
men mindre end
alle andre grupper
Stabilt løngab til de
fleste uddannelser
7
Bilag
Boks B1 Identifikation af uddannelsesgrupper
I analysen sammenligner vi lønudviklingen på tværs af uddannelser. Uddannelsen identificeres i uddannel-
sesregisteret og er baseret på højest fuldførte uddannelse. Der er benyttet følgende uddannelseskoder:
Uddannelsesgruppe Uddannelseskoder
Sygeplejersker 5166, 8634
SOSU-uddannede 4780, 4781, 5147, 5152
Lærere 5440, 5441
Jordemødre 5175
Pædagoger 5444, 5445, 5447
Læger 7170
Økonomer 7065, 7045
Kontoruddannede 4194, 4201, 4977, 4978, 4979, 4981, 4982, 4983, 4984, 4985, 4989, 4991,
4992, 4996, 4997
Bygningskonstruktører 4061
Socialrådgivere 5127, 5128
Fysioterapeuter 5151, 7148, 7183
Jurister 7085
Politi og forsvar 0495, 0595, 0695, 4999, 5021, 5196, 5197, 5198, 5199, 5246, 5750, 5755,
5761, 5762, 5763, 5764, 5766, 5767, 5768, 5770, 5771, 5772, 5773, 5776,
5777, 5778, 5860, 5865, 5866, 5867, 5868, 5869, 5870, 5871, 5872, 5873,
5875, 5877, 5880, 5885, 5886, 5889, 5890, 8030, 9686, 9687, 9688
8
Figur B1 Udvalgte uddannelsers placering i indkomstfordelingen over tid for 35-44-årige, både
offentligt- og privatansatte
Anm.: Målgruppen er 35-44-årige. Hver gruppe er afgrænset på baggrund af uddannelse. For pædagoger afgrænses desuden
på medlemskab i BUPL a-kasse. Udviklingen for pædagogerne er markeret med fed.
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.
Figur B2 Udvalgte uddannelsers placering i indkomstfordelingen over tid for offentligt ansatte 35-44-årige
Figur B2.a Gennemsnitsindkomst Figur B2.b 75. percentil
Anm.: Målgruppen er 35-44-årige. Hver gruppe er afgrænset på baggrund af uddannelse. For pædagoger afgrænses desuden på medlemskab i BUPL a-kasse.
Udviklingen for pædagogerne er markeret med fed.
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.
9
Figur B3 Udviklingen i leder- og fuldtidsandele for pædagoger
Figur B3.a Udviklingen i andelen med lederansvar Figur B3.b Udviklingen i andelen af fuldtidsansatte
Anm.: Pædagoger er opgjort som uddannede pædagoger, der er medlem af BUPLs a-kasse.
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.
Figur B4 Lønudvikling for offentligt ansatte pædagoger
Figur B4.a Pædagoger uden ledelsesansvar Figur B4.b Pædagoger med ledelsesansvar
Anm.: Der er databrud i opgørelsen af ledere mellem 1995 og 1996 samt mellem 2007 og 2008. Indkomsten er reguleret til 2020-niveau. Stiplet linje indikerer
databrud. Indeks 1985 = 100 ekskl. pension og 1996 = 100 inkl. pension.
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.
10
Figur B5 Lønudvikling inkl. pension for offentligt ansatte pædagoger uden ledelsesansvar
Figur B5.a Fordelt på aldersgrupper Figur B5.b Fordelt på uddannelsesanciennitet
Anm.: Uddannelsesanciennitet er opgjort som år siden fuldførelsen af sin erhvervskompetencegivende uddannelse. Indkomsten er reguleret til 2020-niveau.
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.
Figur B6 Resultater uden krav om at pædagogerne skal være medlem af BUPL
Figur B6.a Lønudvikling for offentligt ansatte pædagoger
uden ledelsesansvar
Figur B6.b Udvalgte uddannelsers placering i
indkomstfordelingen for offentligt ansatte 35-44-
årige.
Anm.: Pædagoger er i disse figurer opgjort som personer, der har gennemført pædagoguddannelsen. Der stilles ikke noget krav om at være medlem af BUPL.
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.