Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 22. marts 2023

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28522

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l47/20222_l47_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 22. marts 2023
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
    m.v.
    (Reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold)
    [af miljøministeren (Magnus Heunicke)]
    1. Indstillinger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Alternativet
    Alternativets medlem af udvalget bakker fuldt ud op om
    tiltag, der er med til at reducere udledningen af CO2. Derfor
    er det afgørende, at landbrugssektoren også bidrager til en
    reduktion af drivhusgasudledningerne.
    Den grønne omstilling må og skal have et teknologisk
    spor. På den baggrund bakker Alternativet op om dette for-
    slag.
    Når det er sagt, løser vi ikke den grønne omstilling med
    teknologi – langtfra. Opgaven er simpelt hen for stor. Vi har
    brug for reelle reduktioner nu og her.
    Grundlæggende ønsker vi i Alternativet, at vægtningen
    mellem teknologiske forbedringer og grundlæggende foran-
    dringer forskydes. Vi kan ikke fortsætte den nuværende pro-
    duktion, ikke i landbruget, ikke i industrien – ingen steder.
    3. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2023 og var til
    1. behandling den 21. februar 2023. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud-
    valget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeri sendte den 26. juni 2022 dette udkast til udvalget, jf.
    MOF alm. del – bilag 612 (folketingsåret 2021-22). Den 9.
    februar 2023 sendte ministeren for fødevarer, landbrug og
    fiskeri høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til
    miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Til lovforslag nr. L 47 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    AX028522
    Anne Paulin (S) Annette Lind (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S)
    Ida Auken (S) Kasper Roug (S) Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V) nfmd.
    Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Peter Have (M)
    Hans Kristian Skibby (DD) fmd. Kristian Bøgsted (DD) Ole Birk Olesen (LA) Carsten Bach (LA) Mette Abildgaard (KF)
    Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Peter Kofod (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF)
    Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Zenia Stampe (RV) Franciska Rosenkilde (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Moderaterne (M) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
    Liberal Alliance (LA) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 6
    Nye Borgerlige (NB) 3
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2