Høringsnotat, høringssvar og lovforslaget, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Oversendelsebrev til Kulturudvalget.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l96/bilag/1/2684319.pdf
Jour. nr. 92319 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 29. marts 2023 Til Kulturudvalget Til orientering fremsendes hermed kommenteret høringsnotat, udkast til lov om ændring af lov om Kulturens Analyseinstitut og de indkomne høringssvar. Lov- forslaget har været i høring fra 3. februar 2023 til 3. marts 2023. Det kommenterede høringsnotat og de indkomne høringssvar bliver offentliggjort på høringsportalen 29. marts. Med venlig hilsen Jakob Engel-Schmidt Offentligt L 96 - Bilag 1 Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Høringsnotat.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l96/bilag/1/2684320.pdf
Jour. nr. 90070 28. februar 2023 MEBU Høringsnotat om forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Indholdsfortegnelse 1. Høringen 1.1. Høringsperiode 1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v. 2. Høringssvarene 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 2.2.1 Instituttets formål og opgaver (§1 - §3) 2.2.2. Rammer og økonomi (§4 og §5) 2.2.3 Bestyrelse, rådgivende panel og daglig ledelse (§ 6 og §7) 2.2.4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet 1. Høringen 1.1. Høringsperiode Et udkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut har i perioden fra den 2. februar 2023 til den 2. marts 2023 været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. Udkastet til lovforslag blev den 3. februar 2023 endvidere sendt til Kulturudvalget til orientering. Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 3. fe- bruar 2023. 1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v. Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, organisationer m.v. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hørings- svar, og om høringsparten i givet fald havde bemærkninger til udkastet til lovforslag. Der er afgivet 35 høringssvar. Offentligt L 96 - Bilag 1 Kulturudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 Høringspart Hørings- svar mod- taget Bemærk- ninger Ingen be- mærknin- ger Ønsker ikke at af- give hø- ringssvar A.P. Møllerfonden Advokatrådet Akademiet for de Tek- niske Videnskaber Akademikerne Akademiraadet Amatørernes Kunst og Kultur Samråd x x Amatørmusik Dan- mark x x Applaus Arbejdstilsynet Arkitektforbundet Arkitektforeningen Arkivarforeningen Art Music Denmark (SNYK) ASSITEJ Denmark / Teatercentrum Augustinusfonden Autor (tidl. DJBFA – Komponister og Sang- skrivere) x x Bibliotekschefforenin- gen Bikubenfonden Billedkunstnernes For- bund Bog og litteraturpane- let Boghandlerforeningen Brancherådet for Sce- nedans i Danmark Børne- og Kulturchef- foreningen C.L. Davids Fond og Samling Cirkusdirektørforenin- gen Copydan Arkiv Copydan AVU-medier Copydan KulturPlus Copydan Tekst og Node Copydan Verdens TV Copydan Visda Danish Association of Zoos and Aquaria (DAZA) Side 3 Danmarks Biblioteks- forening x x Danmarks Billed- kunstlærere Danmarks Evalue- ringsinstitut Danmarks Kulturarvs- forening Danmarks Statistik Danmarks Teaterfor- eninger Dansk Amatørteater og Scenekunst - DATS Dansk Artist Forbund Dansk Bibliotekscenter Dansk Blindesamfund Dansk Design Center Dansk Erhverv x x Dansk Filmfotograf Forbund Dansk Folkeoplysnings Samråd - DFS x x Dansk Forfatterfor- ening x x Dansk Fotografisk For- ening Dansk Industri x x Dansk Journalistfor- bund Dansk Kapelmesterfor- ening Dansk Komponistfor- ening x x Dansk Kulturliv x x Dansk Kunstnerråd x x Dansk Live x x Dansk Magisterfor- ening Dansk Musiker For- bund Dansk Musikpædago- gisk Forening Dansk Organist og Kantorsamfund Dansk Skuespillerfor- bund x x Dansk Solistforbund Dansk Sprog- og Litte- raturselskab Dansk Sprognævn Dansk Teater x x Dansk Ungdoms Fæl- lesråd DUF Side 4 Danske Advokater Danske Agenters Sam- menslutning Danske A-Kasser Danske Arkitektvirk- somheder Danske Billedautorer Danske Billedkunstne- res Fagforening Danske Biografer Danske Bladtegnere Danske Dramatikeres forbund Danske Egnsarkiver Danske Ensembler, Or- kestre og Operainstitu- tioner - DEOO Danske Fag-, Forsk- nings- og Uddannelses- biblioteker Danske Filminstruktø- rer Danske Forlag Danske Galleriers Sammenslutning Danske Handicaporga- nisationer Danske Koncert- og Kulturhuse x x Danske Kulturbesty- relser Danske Kunsthånd- værkere & Designere Danske Mediedistribu- tører Danske Medier Danske Museumsfor- eninger (SAMMUS) Danske Musik- og Kul- turskoler x x Danske Populær Auto- rer Danske Regioner [kun modtaget høringssvar fra Region Hovedsta- den] x x Danske Skønlitterære Forfattere Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Danske Tegneserieska- bere Danske Universiteter Side 5 Datatilsynet DBC (Dansk Biblio- teksCenter) De Danske Dansesko- ler De Frie Koreografer x x De Frivillige Kulturelle Samråd Den Danske Filmskole Den Danske Scene- kunstskole Den Jyske Kunstfond – bestyrelse Den Obelske Familie- fond x x DEOO - Danske En- sembler, Orkestre og Operainstitutioner Departementet for Ud- dannelse, Kultur, Forskning og Kirke (Grønland) x x Designskolen Kolding Det Danske Akademi Det Danske Filminsti- tut DFI x x Det Danske Kulturin- stitut Det Digitale Folkebibli- otek Det Frivillige Kultu- relle Samråd Det Fynske Kunstaka- demi Det Informationsviden- skabelige Akademi [Nu: Institut for Kom- munikation] x x Det Jyske Kunstaka- demi Det Jyske Musikkon- servatorium Det Kgl. Bibliotek Det kgl. Teater x x Det Kongelige Aka- demi for de Skønne Kunster Det kongelige danske musikkonservatorium Det Københavnske Te- atersamarbejde Digitaliseringsstyrel- sen Side 6 DJBFA – Komponister og Sangskrivere Domstolsstyrelsen Egmont Fonden FAF (Film- og tv-arbej- derforeningen) Fagbevægelsens Ho- vedorganisation Filmfyn Folkehøjskolernes For- ening i Danmark Forbundet Arkitekter og Designere Forbundet Kultur og Information x x Foreningen af Daghøj- skoler i Danmark Foreningen af Danske Dramaturger Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter Foreningen af Danske Sceneinstruktører Foreningen af Filmud- lejere I Danmark Foreningen af Kunst- haller i Danmark Foreningen Digitalt Ansvar Forfatternes Forvalt- ningsselskab Forfatterskolen Forlæggerforeningen FSR – danske revisorer GRAKOM Gramex HI (Brancheorganisati- onen for ledende med- arbejdere inden for idræts-, kultur-, og fri- tidssekto-ren) ICOM Danmark (Inter- national Council of Mu- seums) Idrættens Analysein- stitut Institut for Menneske- rettigheder Jazz Danmark Knud Højgaards Fond Koda Kommunernes Lands- forening (KL) Side 7 Konkurrence- og for- brugerstyrelsen x x Kreativitet og Kommu- nikation Kulturelle Samråd i Danmark x x Kulturens Analysein- stitut x x Kulturhusene i Dan- mark Kulturværdiudvalget Kunstakademiets Bil- ledkunstskoler KUR – Kulturministe- riets rektorer KVINFO x x Landsforeningen for Bygnings- og Land- skabskultur Live Nation Manuskriptskolen for Børnefiktion Medierådet for Børn og Unge Museumsformidlere i Danmark (MiD) Museumstjenesten Music Export Den- mark Musikforlæggerne Musikselskabernes brancheorganisation (IFPI) Nationalmuseet Nordeafonden Nordisk Konservator- forbund – Danmark (NKF-dk) Nota Ny Carlsbergfondet Nye Medier Oplysningsforbunde- nes Fællesråd Organisationen af Danske Arkiver (ODA) Organisationen Dan- ske Museer (ODM) x x Producent Rettigheder Danmark Producentforeningen Realdania Side 8 Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kul- turelle Uddannelser (RKU) x x RettighedsAlliancen x x Rigsarkivet x x Rigsrevisionen x x ROSA Rytmisk Musikkonser- vatorium Rådet for Etniske Mi- noriteter Salling fondene Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer SAML Sammenslutningen af Danske Scenografer x x Sammenslutningen af Lokalarkiver Sammenslutningen af Medieforskere i Dan- mark (SMiD) x x Samrådet for Ophavs- ret Scenit Slots- og Kulturstyrel- sen SMVdanmark Solistforeningen af 1921 Speaker- og Indlæser- foreningen Statens Museum for Kunst Super 16 x x Syddansk Musikkon- servatorium Tegnerforbundet af 1919 Tempi The Animation Work- shop x x Tuborgfonden Tænketanken Fremti- dens Biblioteker Uafhængige Scene- kunstnere x x Udvalget for Kunstne- risk Udviklingsvirk- somhed Side 9 Udvalget Til Beskyt- telse Af Videnskabeligt Arbejde UNESCO National- kommissionen Videncenter for Folke- oplysning (VIFO) Videnscenter om han- dicap x x VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analy- secenter for Velfærd Værkstedsrådet - Sta- tens Værksteder for Kunst Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Aarhus Arkitektskole Aarhus Universitet, Center for Kultureva- luering 2. Høringssvarene Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastet til lovforslag. Kulturministeriets bemærkninger til høringssvarene er skrevet med kursiv. Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det udkast, som har været i høring. Det Danske Filminstitut, Rigsarkivet, Filmforeningsuddannelsen Super16, Det Kongelige Teater, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbundet Kultur og Infor- mation har ingen bemærkninger til lovforslaget. Kulturens Analyseinstitut ønsker ikke at afgive høringssvar. 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget I en række høringssvar støttes generelt op om oprettelsen af Kulturens Analysein- stitut, idet behovet for kvalificeret viden på forskellige fagområder inden for kunst- og kulturlivet understreges: Dansk Skuespillerforbund bifalder, at der oprettes et analyseinstitut på kultur- området. Dansk Industri anfører, at det er glædeligt, at kunst- og kulturlivet får yderli- gere adgang til evidens- og faktabaseret viden til grundlag for udvikling, dialog og den offentlige debat. Side 10 Dansk Erhverv hilser etableringen af Kulturens Analyseinstitut velkommen, så det samlede vidensgrundlag i sektoren kan styrkes og udvikles. Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser finder det vær- difuldt, at Kulturens Analyseinstitut skal analysere kunsten og kulturens be- tydning med et internationalt perspektiv. Rektorkollegiet ser frem til, at fagom- råderne design, arkitektur og konservering kan indgå i genstandsfeltet for Kul- turens Analyseinstitut. RettighedsAlliancen hæfter sig positivt ved Analyseinstituttets afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser samt muligheden for, at instituttet kan arbejde med kunstens og kulturens økonomiske og sociale aspekter. RettighedsAllian- cen finder det væsentligt at inddrage viden om det ulovlige, rettighedskræn- kende markeds betydning for kultures vilkår. De Frie Koreografer hilser lovforslaget om Kulturens Analyseinstitut velkom- ment og understreger især behovet for kvalitative data om scenekunsten. Dansk Forfatterforening hæfter sig ved Kulturens Analyseinstituts potentiale til at kunne pege på strukturelle problemer, oversete sammenhæge og nye ind- satsområder. Ambitionen om at give kulturlivets aktører værktøjer til at ar- bejde med kunstens sociale og kulturelle aspekter bifaldes. Autor er glade for, at Kulturens Analyseinstitut etableres og ser målet for insti- tuttets arbejde som at give kunstens verden et bredt funderet og empirisk grundlag. Sammenslutningen af Danske Medie- og Kommunikationsforskere ønsker ordet ”evidensbaseret” fjernet fra lovforslaget, idet man finder, at ”evidens” har en natur- og teknisk-videnskabelig konnotation, hvorimod mange forskere understreger, at kvalitativ forskning og dybdegående analyser også skal vægtes. Hertil bemærker Kulturministeriet, at det fremgår af indledningen til de alminde- lige lovbemærkninger samt af bemærkningerne til §2, at Kulturens Analyseinstitut har mulighed for at anvende en flerfaglig, tværvidenskabelig tilgang. Dette mulig- gør den metodemæssige mangfoldighed, der efterspørges i høringssvaret. Institut- tet kan således frit vælge at anvende for eksempel kvalitativ forskning og dybdegå- ende undersøgelser i sit arbejde. At instituttets arbejde tager afsæt i evidensbase- rede undersøgelser fremgår af både grundlaget og vedtægterne for Kulturens Ana- lyseinstitut. Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til ændrin- ger. Sammenslutningen af Danske Medie- og Kommunikationsforskere spørger endvi- dere, om medieområdet hører under ressortområdet for Kulturens Analyseinstitut. Hertil bemærker Kulturministeriet, at medieområdet ikke er en del af undersøgel- sesområdet for Kulturens Analyseinstitut, men at instituttets arbejde kan få rele- vans for medieområdet. Det fremgår for eksempel af §2, nr. 8, at medierne er én af de aktører, som Kulturens Analyseinstitut skal give inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomiske betydning. Side 11 Dansk Teater, Danske Koncert- og Kulturhuse, Dansk Live, Organisationen Dan- ske Museer og Danmarks Biblioteksforening anfører, at opbygningen af Kulturens Analyseinstitut bør ske i sammenhæng med kulturbranchen, herunder analysetil- tag i branchen og forskningsverdenen. Det ønskes, at der i etableringsfasen er stort fokus på at skabe samarbejdsrelationer og aftaler om for eksempel fælles analyser. Mere specifikt ønskes det, at brancheforeninger, fagforeninger og lignende også an- føres som vidensproducenter i indledningen til de almindelige lovbemærkninger for at sikre, at det forskningsbaserede suppleres af det praksisnære. Kulturministeriet bemærker, at Kulturens Analyseinstitut skal opdyrke et samar- bejde med kunstens og kulturlivets aktører, som det også fremgår i §2, nr. 8 og 9, samt i de almindelige lovbemærkninger og bemærkningerne til §2. Det er desuden centralt for Kulturens Analyseinstitut at opbygge et tæt samarbejde med øvrige vi- densproducenter for at kunne bearbejde og formidle aktuel forskning og viden. Så- danne vidensproducenter omfatter ikke kun universiteter, men også øvrige rele- vante analyse- og forskningsmiljøer. Kulturministeriet vurderer, at også relevante vidensproducerende miljøer i for eksempel branche- og fagforeninger kan omfattes af den nuværende formulering i indledningen til de almindelige lovbemærkninger. Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til ændringer. Region Hovedstaden anfører, at Kulturens Analyseinstitut bør inddrage et regio- nalt perspektiv, bl.a. fordi de danske regioner årligt bidrager til udviklingen af mange kulturprojekter på tværs af landet. Ligeledes er regionerne ofte indgangen til den internationale arena. Region Hovedstaden anbefaler derfor, at regionerne indskrives i lovforslaget om Kulturens Analyseinstitut. Hertil bemærker Kulturministeriet, at det i lovforslaget såvel som i grundlaget for Kulturens Analyseinstitut fremgår, at instituttets arbejde både har lokalt, natio- nalt og internationalt sigte. Således anføres det for eksempel i §2, nr. 1, at Kultu- rens Analyseinstitut blandt andet har til opgave at skabe indsigt i sammenhængen mellem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv, og i §2, nr. 2, at instituttet skal bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens tilstand og udvikling ud fra et lokalt, nationalt og internati- onalt perspektiv. Kulturens Analyseinstitut kan i disse og andre af deres opgaver inddrage blandt andet regionerne og kommunerne. Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til ændringer. Dansk Forfatterforening oplever en bias omkring Kulturens Analyseinstitut med hensyn til den intuitive opfattelse af, hvad kultur er. Som eksempel henvises til indledningen til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor det i indlednin- gen fremgår, at ”Kulturens Analyseinstitut eksisterer for at skabe overblik over og indsigt på kunst og kulturområdet ”på scenen, foran scenen og bag scenen”, herun- der for kunstnere, organisationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst- og kul- turområdet.” Dansk Forfatterforening understreger, at ikke al kultur har med op- træden og sociale oplevelser at gøre og anfører, at det er vigtigt at medtænke den kultur, der ligger i vores sprog og litteratur. Side 12 Kulturens Analyseinstituts arbejde omfatter hele kunst- og kulturområdet og skal medtænke den kultur, der ikke primært finder sted på en scene, herunder littera- turen. Formuleringen ”på scenen, foran scenen og bag scenen” skulle anskuelig- gøre, at Kulturens Analyseinstitut både skal skabe indsigt for kunstnere, organisa- tioner og øvrige ansatte på kulturområdet. For at undgå misforståelser fjernes denne formulering. For at sikre, at der ikke sker en utilsigtet nedprioritering af de skabende kunstnere, tilføjes ”skabende og udøvende” foran ”kunstnere” i samme sætning. KVINFO anfører, at Kulturens Analyseinstitut vil kunne bidrage til løsningen af diversitets- og ligestillingsudfordringer på kulturområdet ved at indhente yderli- gere viden om ligestillingsproblemer i kulturbranchen. KVINFO anbefaler, at der laves en ligestilllingsvurdering af lovforslaget. Kulturministeriet bemærker, at Kulturens Analyseinstitut kan vælge at udføre analyser, der belyser ligestillings- og diversitetsproblematikker på kulturområdet. Denne mulighed er indeholdt i lovforslagets §2, nr. 5, hvor det beskrives, at analy- seinstituttet skal ”gennemføre uafhængig udredninger, analyser, undersøgelser og evalueringer af betydning for kunstens of kulturens udvikling.” Kulturministeriet har vurderet, at nærværende lovforslag ikke har ligestillingsmæssige konsekven- ser. Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til ændringer. Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Amatørmusik Danmark foreslår, at Kul- turens Analyseinstitut evalueres eksternt med henblik på at korrigere den organi- satoriske model efter sin første 4-årige beskikkelsesperiode. Frie koreografer opfordrer til, at instituttets dataindsamling sker på en måde, så det ikke er for tidskrævende for miljøet, idet det ellers risikeres, at kun ressource- stærke institutioner med drift og flere faste medarbejdere kan afsætte tid til at svare. Dansk Erhverv giver udtryk for, at analyseinstituttets arbejde bør have et praksis- nært fokus i både analyser og kommunikation, samt at der særligt i forbindelse med instituttets opstart bør være fokus på at få afstemt forventningerne blandt de mange aktører på området, herunder såvel offentlige som private vidensproducen- ter. Kulturministeriet tager bemærkningerne til efterretning, som dog vurderes at falde uden for rammerne af nærværende lovforslag. 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 2.2.1 Instituttets formål og opgaver (lovforslagets §1 - §3) Amatørmusik Danmark finder, at der er en uklarhed i §1, hvor det fremgår, at Kul- turens Analyseinstitut skal skabe ”overblik over og indsigt på kunst- og kulturom- rådet, herunder for kunstnere, organisationer, institutioner og øvrige ansatte på Side 13 kunst- og kulturområdet.” Amatørmusik Danmark ønsker det i §1 eller tilhørende bemærkning præciseret, at ”organisationer” dækker såvel bredde- og amatørkultu- rens som kulturbranchens organisationer. Hertil bemærker Kulturministeriet, at lovforslaget tilgodeser, at Kulturens Analy- seinstitut kan bidrage til at skabe overblik og indsigt for såvel bredde- og amatør- kulturens som kulturbranchens organisationer. Det bemærkes videre, at analyse- instituttets arbejde skal ske under hensyntagen til andre vidensproducenter på området, herunder Videnscenter for Folkeoplysning, som også repræsenterer ama- tørkulturen. Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til ændrin- ger. En række høringssvar ønsker ændringer eller tilføjelser til §2, som beskriver Kulu- rens Analyseinstituts opgave: Uafhængige Scenekunstnere, Danske Scenografer, Dansk Skuespillerforbund og Dansk Kunstnerråd foreslår, at det tilføjes under analyseinstituttets arbejdsop- gaver i §2, at instituttet skal belyse løn-, arbejds- og rettighedsvilkår for kunst- nere, der engageres til offentligt støttede aktiviteter. Danske Scenografer foreslår, at Kulturens Analyseinstitut i deres dataindsam- ling og kommunikation, skal fremhæve og dokumentere de store bidrag, som kunstnere leverer til den samlede samfundsøkonomi. Dansk Forfatterforening ønsker, at kunstneres arbejds- og levevilkår direkte bliver nævnt blandt analyseinstituttets arbejdsområder, idet man finder det værdifuldt at få mere viden om den økonomiske og beskæftigelsesmæssige usik- kerhed, som præger kunstnernes og kunstens vilkår. Dansk Komponistforening foreslår at tilføje et ekstra punkt i §2 under analyse- instituttets arbejdsopgaver med ordlyden, ”belyse løn-, arbejds- og rettighedsvil- kår for skabende og udøvende kunstnere.” The Animation Workshop finder det hensigtmæssigt at udbygge §2, punkt 8, så- ledes at det her fremgår, at instituttet bør være opmærksom på kunst og kultur som forretning og erhverv samt hvordan man kan skabe vækst og eksport. Dansk Industri anfører, at der på tværs af brancher opleves et udtalt fokus på, at kulturinstitutioner inddrager data og viden i forretnings- og publikumsudvik- ling. Det foreslås, at det bør være en del af instituttets kerneopgave at bidrage til dette fokuspunkt og at denne opgave derfor bør stå tydeligere beskrevet. Videnscenter om handicap ønsker, at Kulturens Analyseinstitut får til opgave at frembringe viden om danskernes brug af kunst og kultur, så formålet i højere grad bliver at belyse samspillet mellem kunst, kultur og kulturforbrugere. Mere specifikt foreslås, at instituttet får til opgave at undersøge forskellige målgrup- pers adgang til kunst- og kulturområdet. Kulturministeriet bemærker, at det står Kulturens Analyseinstitut frit at udføre analyser, der belyser lønvilkår mv. for kunstnere, der engageres til offentligt støt- tede aktiviteter, samt at belyse kunstneres arbejds- og levevilkår mere generelt. På samme måde har instituttet mulighed for at vælge at belyse kulturens bidrag til samfundsøkonomien dens vækst- og eksportpotentiale, brugen af data i forretnings- Side 14 og publikumsudvikling eller forskellige målgruppers adgang til kulturområdet. Disse muligheder er indeholdt i lovforslagets §2, nr. 5, hvor det beskrives, at analy- seinstituttet skal ”gennemføre uafhængig udredninger, analyser, undersøgelser og evalueringer af betydning for kunstens of kulturens udvikling.” Kulturens Analyse- institut er uafhængigt og må således ikke være bundet af politiske hensyn eller sær- interesser. Derfor reguleres instituttets analyser ikke nærmere ved lov. Det bemær- kes dertil, at instituttets bestyrelse varetager den overordnede ledelse, jf. lovforsla- gets §5, og dermed fastlægger de overordnede retningslinjer for driften af instituttet. Bemærkningerne giver med den begrundelse ikke anledning til ændringer. Danske Musik- og Kulturskoler anfører, at Kulturens Analyseinstitut har en for- pligtelse til på baggrund af data og analyser at facilitere en omverdens-kobling. Der foreslås derfor en tilføjelse sidst i §2, punkt 9, således at det fremgår, at Kultu- rens analyseinstitut skal fremme og facilitere en kontinuerlig dialog ikke kun ”mel- lem kunsten og kulturlivets aktører” men ”mellem kunsten og kulturlivets aktører og de sektorer, erhverv og områder, som kunsten og kulturen bidrager til.” Hertil bemærker Kulturministeriet, at det fremgår i §2, nr. 8-9, at instituttet skal have et bredt samarbejde med både kunstens og kulturlivets aktører og medier, for- skere og beslutningstagere. Kulturministeriet vurderer, at relevant dialog med for- skellige sektorer mv., som kulturen bidrager til, kan omfattes af den nuværende for- mulering i §2, nr. 9. Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til ændringer. 2.2.2. Rammer og økonomi (lovforslagets §4 og §5) Rigsrevisionen vurderer, at Kulturens Analyseinstitut er omfattet af Rigsrevisorlo- ven, idet instituttets kerneaktiviteter dækkes ved statsligt tilskud, og eventuelle supplerende indtægter fra rekvirerede opgaver (jf. lovforslagets §5, stk. 2) må for- ventes at få et mindre omfang. Rigsrevisionen finder derfor, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at Kulturens Analyseinstitut er omfattet af Rigs- revisorloven. Rigsrevisionen finder videre, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at Kulturministeren og Rigsrevisionen i henhold til Rigsrevisorlovens §9 kan aftale, at instituttets regnskab skal revideres af en godkendt revisor. Kulturministeriet tilføjer i forlængelse af 5. afsnit i punkt 3.2.1., at ”Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. og 3 i Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.” Desuden tilføjes et nyt afsnit til be- mærkningerne til § 4, hvor det fremgår, at: ”Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2. og 3. Kulturministeren og rigsrevisor kan aftale, at Kulturens Analyseinstituts årsregnskab revideres af en godkendt re- visor, jf. rigsrevisorlovens § 9.” Rigsrevisionen anfører, at formuleringen i lovforslagets §5, stk. 3, ”indtægter fra rekvirerede opgaver jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets kerneaktiviteter”, kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der skal aflægges flere Side 15 forskellige årsrapporter/årsregnskaber. Det foreslås, at ministeriet i bemærknin- gerne præciserer, at den separate opgørelse over indtægter mv. fra rekvirerede op- gaver ikke skal fremgå af et særskilt regnskab, men kan fremgå af årsregnskabet for Kulturens Analyseinstitut. Kulturministeriet tilføjer en præcisering i bemærkningen til lovforslagets §5, stk. 3, for at understrege, at den separate opgørelse over indtægter mv. fra rekvirerede opgaver ikke nødvendigvis skal fremgå af et særskilt regnskab, men kan fremgå af årsregnskabet for Kulturens Analyseinstitut Dansk Teater, Danske Koncert- og Kulturhuse, Dansk Live, Organisationen Dan- ske Museer og Danmarks Biblioteksforening opfordrer til, at det understreges, at indtægtsdækket virksomhed ikke må overstige arbejdet med løsning af hovedopga- verne, og at ekstra eksterne opgaver som hovedregel ikke bør andrage mere end 20 % af instituttets opgaveportefølje. Kulturministeriet bemærker, at der kun kan rekvireres eksterne opgaver i det om- fang, at dette er foreneligt med kerneopgaverne (§5, stk. 1). Det understreges såle- des i bemærkningerne til lovforslagets §5, at de rekvirerede opgaver ikke må være i modstrid med eller forhindre udførelse af instituttets opgaver som defineret i §2. Kulturministeriet finder på den baggrund, at den nuværende bestemmelse imøde- kommer, at rekvirerede opgaver ikke må overstige arbejdet med løsning af hoved- opgaverne. Bemærkningen giver med den begrundelse ikke anledning til ændrin- ger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at støtteordninger, herunder driftstilskuddet til Kulturens Analyseinstitut, potentielt kan bevirke en skævvrid- ning af konkurrencen, såfremt tildeling ikke sker på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. Støtten ydes ifølge lovforslaget alene til Kulturens Analyseinstitut, og kan ikke tildeles hverken eventuelle potentielle eller aktuelle konkurrenter til Kulturens Analyseinstitut, hvilket potentielt kan medføre en skævvridning af konkurrencen mellem disse. Dansk Industri anbefaler, at instituttet ikke udfører rekvirerede opgaver inden for analyser, dataindsamlinger og evalueringer, da der eksisterer et velfungerende pri- vat marked, som det også vurderes at være en fordel for instituttet at bibeholde. Princippet om at undgå krydssubsidiering understreges, idet der ikke skal ske statslig støtte til ydelser, der konkurrerer med private udbydere af rådgivnings- ydelser. Uafhængige Scenekunstnere ønsker, at der indskrives en formulering i lovforsla- gets §5 om, at opgavestillere og økonomisk omfang ved rekvirerede opgaver skal være offentlige tilgængelige. Hertil bemærker Kulturministeriet, at det fremgår af grundlagt for Kulturens Analyseinstitut, at instituttet i forbindelse med rekvirerede opgaver skal iagttage de til enhver tid gældende konkurrence- og statsstøtteregler. Det bemærkes videre, Side 16 at indtægter fra rekvirerede opgaver skal være regnskabsmæssigt adskilt fra insti- tuttets kerneopgaver, jf. lovforslagets §5, stk. 3. Det understreges, at driftstilskud- det til Kulturens Analyseinstitut gives til almennyttige uafhængige forsknings- og formidlingsaktiviteter på kulturområdet, som stilles gratis til rådighed for kulturli- vets aktører, beslutningstagere og borgere, og som dermed ikke udgør økonomisk aktivitet. Lovmærkningen til §5, stk. 3, vil blive justeret, således at det fremgår ty- deligere, hvilket formål driftstilskuddet gives til. Det er overordnet Kulturministe- riets vurdering, at lovforslaget ikke medfører konkurrencebegrænsninger. Følgende høringssvar ønsker ændringer til den økonomiske ramme på finansloven: Det Obelske Familiefond opfordrer til, at der gives en ekstraordinær tillægsbe- villing, så omkostningerne til Kulturens Analyseinstitut ikke fragår det nuvæ- rende budget til Kulturministeriet på finansloven. Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Amatørmusik Danmark opfordrer til, at den økonomiske ramme for Kulturens Analyseinstitut øges med 2 mio. kr. år- ligt, så den kommer på niveau med rammen for idrættens Analyseinstitut (IDAN). Der udtrykkes især bekymring for, om der med den afsatte ramme er tilstrækkelige midler til også at håndtere internt igangsatte analyseopgaver samt opgaver der belyser amatørkulturen og det frivillige foreningsliv. De Frie Koreografer hæfter sig ved, at der i lovforslaget ikke er sat en økono- misk ramme længere frem end til 2025, men at Kulturens Analyseinstitut kun kan opløses ved lov. Det anføres, at det er vigtigt, at bestyrelsen kender deres økonomiske rammer flere år ud i fremtiden. Det fremgår af aktstykke 279 af 9.juni 2022, at der på Finansloven er afsat 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt i 2023-2025 til etablering og drift af Kulturens Analyseinstitut. Lovforslaget beskriver således den allerede eksisterende bevil- lingsmæssige ramme. Det fremgår af bemærkningen til lovforslagets §9, at ved manglende statslig bevillig vil en naturlig følge være nedlæggelse af instituttet. Be- mærkningerne giver med den begrundelse ikke anledning til ændringer. Dansk Teater, Danske Koncert- og Kulturhuse, Dansk Live, Organisationen Dan- ske Museer og Danmarks Biblioteksforening ønsker en ændring i lovbemærknin- gerne, hvor det fremgår, at ”Det må forventes, at instituttet i opbygningsfasen ind- drager eksisterende viden og kompetencer hos øvrige vidensproducenter på kultur- området.” Det ønskes, at instituttet i hele sin levetid trækker på denne eksiste- rende viden. Kulturministeriet bemærker, at instituttet i hele sin levetid skal inddrage den ek- sisterende viden hos øvrige vidensproducenter. Dette fremgår af §2, nr. 3, at insti- tuttets opgave blandt andet er at skabe overblik over og perspektivere aktuel forsk- ning på området. Bemærkningen til lovforslagets 3.2.1, som der henvises til i hø- ringssvaret, er målrettet opstartsfasen, idet sigtet her er, at instituttet i denne fase kan anvende driftsmidler til at inddrage eksisterende viden og kompetencer hos øvrige vidensproducenter på kulturområdet. Bemærkningen giver med den be- grundelse ikke anledning til ændringer. Side 17 2.2.3 Bestyrelse, rådgivende panel og daglig ledelse (§ 6 og §7) Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser tilslutter sig ændrin- gerne i §6 fra tidligere udkast af lovforslaget til det, der 3. februar 2023 udsendt i høring, om at udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 7 til 9, og at kulturmini- steren udpeger formanden for bestyrelsen samt de anførte præciseringer i lovbe- mærkningerne. Dansk Kulturliv støtter op om udvidelsen af bestyrelsen til 9 medlemmer. Der op- fordres til, at man ved nye udpegninger lægger vægt på at tilføre kompetencer med indsigt ikke blot i kulturlivet, men i kulturlivets institutioner og rammevilkårene omkring drift og udvikling af disse. Kulturministeriet tager bemærkningerne til efterretning. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. Dansk Komponistforening foreslår, at ordet ”bestyrelsesformand” i §6 ændres til ”bestyrelsesleder” med henblik på at at gøre ordlyden i loven tidssvarende gennem kønsneutralt sprogbrug ved politisk udpegede poster. Kulturministeriet følger forslaget fra Dansk Komponistforening og ændrer ”besty- relsesformand” i §6 og i lovbemærkningerne til ”bestyrelsesleder.” Denne ændring er i overensstemmelse med det kønsneutrale sprogbrug i nylige fremsatte lov- forslag, for eksempel udkast til Lov om ændring af lov om videregående kunstneri- ske uddannelsesinstitutioner. Samme sprogbrug anvendes desuden i vedtægterne for Kulturens Analyseinstitut. De Frie Koreografer og Uafhængige Scenekunstnere mener ikke, at det er hen- sigtsmæssigt, at hele bestyrelsen udpeges af kulturministeren, men anfører, at det er vigtigt, at dele af bestyrelsen udpeges af branchen for at sikre armslængde og uafhængighed. Uafhængige Scenekunstnere anfører videre, at et udpegningsorgan i højere grad ville sikre uafhængighed. Dansk Kunstnerråd, Danske Scenografer og Danske Kunstnere ser gerne, at de professionelle kunstnere og organisationer er repræsenteret i bestyrelsen og fore- slår, at der indstilles minimum to repræsentanter fra disse i bestyrelsen for Kultu- rens Analyseinstitut. Uafhængige Scenekunstnere ønsker to ekstra repræsentanter i bestyrelsen, som skal komme fra kunstnersiden i bestyrelsen. Kulturelle Samråd i Danmark mener, at det frivillige kulturelle område og amatør- kulturområdet burde have været taget i betragtning i forbindelse med udpegning af bestyrelse og ønsker, at der rettes op på dette ved en tilføjelse i lovteksten. Region Hovedstaden finder det ærgerligt, at hensigten om nordisk repræsentation i bestyrelsen i modsætning til tidligere udkast til lovforslaget ikke længere fremgår Side 18 af det lovudkast, der blev sendt i høring 3. februar 2023, idet man ser det nordiske samarbejde som en driver for internationalt samarbejde. Institut for Kommunikation foreslår for at sikre Kulturens Analyseinstituts forsk- nings- og vidensmæssige grundlag, at ”kultur- og kunstfaglighed” i §6, stk. 3, 2. pkt., erstattes af ”kunst- og kulturpolitisk forskning.” Sammenslutningen af Danske Medie- og Kommunikationsforskere foreslår en udvi- delse af kompetenceprofilen i §6, stk. 3, således at kompetencerne ”formidling” og ”kunst- og kulturforskning” tilføjes. Hertil bemærker Kulturministeriet, at det fremgår af aktstykke 279 af 9. juni 2022, og af grundlaget for Kulturens Analyseinstitut, at Kulturministeren udpeger alle bestyrelsesmedlemmer. Bredden i bestyrelsen sikres gennem den kompetenceprofil, der fastlægges i lovforslagets §6, stk. 3, hvor det fremgår, at der ved udpegning skal lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer har en særlig indsigt i kulturlivet, samt at bestyrelsen skal repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik. Kulturministeriet bemærker videre, at det blandt andet er vigtigt at sikre bestyrelsens forsknings- og vidensmæssige grundlag, hvilket vurderes indeholdt i den nuværende formulering af §6, stk. 3, hvor forskning er en af de kompetencer, der skal være repræsenteret i bestyrelsen. Bemærknin- gerne giver med den begrundelse ikke anledning til ændringer. En række høringssvar har ønsker til sammensætningen af det rådgivende panel: Dansk Teater, Danske Koncert- og Kulturhuse, Dansk Live, Organisationen Danske Museer og Danmarks Biblioteksforening foreslår i forhold til §6, at der udarbejdes retningslinjer for sammensætningen af det rådgivende panel. Dansk Erhverv og Dansk Kulturliv stiller sig til rådighed og bidrager gerne til etableringen af det rådgivende panel. Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Amatørmusik Danmark opfordrer til, at også bredde- og amatørkulturen samt kommunerne er repræsenteret i insti- tuttets rådgivende panel, blandt andet med henblik på at sikre prioriteringen af kortlægning af amatørkultur og det frivillige kulturelle foreningsliv. Institut for Kommunikation foreslår for at sikre forskningsmæssig kompetence i det rådgivende panel, at der tilføjes ”samt relevant forskningsmiljøer” til §7 stk. 1: ”Bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner, organisatio- ner mv., samt relevante forskningsmiljøer.” Dansk Komponistforening foreslår, at man tilføjer ”skabende og udøvende” foran ”kunstnere” i §7 med henblik på at sikre repræsentation fra både det ska- bende og udøvende felt af kunstnere på tværs af genrer. Sammenslutningen af Danske Medie- og Kommunikationsforskere foreslår, at man tilføjer ”kultur- og forsknings” foran ”institutioner” i §7 for at styrke det forsknings- og vidensmæssige grundlag. Side 19 Dansk Forfatterforening ønsker, at det sikres, at der udpeges repræsentanter for både skabende og udøvende kunstnere til panelet. Desuden opfordres til, at alle større kunstarter repræsenteres i panelet. De Frie Koreografer ønsker, at det frie felt repræsenteres i det rådgivende pa- nel, samt at der sikres ressourcer til deres engagement og tilstedeværelse. Kulturelle Samråd i Danmark anfører, at det frivillige kulturelle område og amatørkulturområdet specifikt bør nævnes som medlemmer af det rådgivende panel. Dansk Industri anfører, at der i sammensætningen af det rådgivende panel bør tages hensyn til, at kulturinstitutioners inddragelse af data og viden i forret- nings- og publikumsudvikling i stigende grad er et fokuspunkt på tværs af bran- cher. Autor ønsker, at det rådgivende panel skal mødes mindst fire gange årligt og at panelet får reel indsigt i bestyrelsen og instituttets bevæggrunde. Autor anfører endvidere i forhold til stk. 2, som er §3 i det fremsatte lovforslag, at der bør etables meget mere end en årlig involvering af kulturlivets aktører. En så- dan involvering bør ske løbende hen over året. Uafhængige Scenekunstnere udtrykker bekymring for, om feltet, der skal sikres di- alog med i stk. 2, som er §3 i det fremsatte lovforslag, er for stort og foreslår en eventuel indsnævring. Hertil bemærker Kulturministeriet, at det fremgår af aktstykke 279 af 9. juni 2022, at det er bestyrelsen for Kulturens Analyseinstitut, der udpeger det bredt sammensatte rådgivende panel af repræsentanter for kulturlivet inden for ram- merne af formålsparagraffen, §6, stk. 1. Kulturens Analyseinstitut er uafhængigt og må således ikke være bundet af politiske hensyn eller særinteresser. Det er såle- des op til Kulturens Analyseinstitut, om man finder det hensigtsmæssigt at udar- bejde mere detaljerede retningslinjer for sammensætningen af det rådgivende pa- nel og deres arbejdsområde. Det fremgår i lovforslaget, at det rådgivende panel skal mødes mindst to gange om året, men der er ikke noget til hinder for, at Kultu- rens Analyseinstitut og panelet kan vælge, at panelet mødes oftere. På samme måde er der heller ikke noget til hinder for, at instituttet kan vælge at involvere kulturlivets aktører hyppigere end årligt. Bemærkningerne giver med den begrun- delse ikke anledning til ændringer. 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer i lovbemærkningerne: I første sætning af afsnit 2 i Indledning til de almindelige lovbemærkninger fjernes formuleringen ”på scenen, foran scenen og bag scenen” og ”skabende og udøvende” tilføjes foran ”kunstnere.” Side 20 I forlængelse af 5. afsnit i punkt 3.2.1. i de almindelige lovbemærkninger tilfø- jes, at ”Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. og 3 i Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.” I bemærkningerne til §4 tilføjes et nyt afsnit: ”Kulturens Analyseinstitut er des- uden omfattet af rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2. og 3. Kulturministeren og rigsrevisor kan aftale, at Kulturens Analyseinstituts årsregnskab revideres af en godkendt revisor, jf. rigsrevisorlovens § 9.” I bemærkningerne til §5 tilføjes til et nyt afsnit: ”Det er ikke påkrævet, at den separate opgørelse over indtægter mv. fra rekvirerede opgaver fremgår af et særskilt regnskab. Den separate opgørelse kan således fremgå af ét samlet års- regnskab for Kulturens Analyseinstitut, hvis instituttets ledelse og bestyrelse foretrækker dette.” I bemærkningerne til §5 tilføjes et nyt afsnit: ”Det lægges til grund, at driftstil- skuddet til Kulturens Analyseinstitut gives til almennyttige uafhængige forsk- nings- og formidlingsaktiviteter på kulturområdet, som stilles gratis til rådig- hed for kulturlivets aktører, beslutningstagere og borgere, og som dermed ikke udgør økonomisk aktivitet.” I §6 og i lovbemærkningerne ændres alle forekomster af ” bestyrelsesformand” til ”bestyrelsesleder.” I bemærkningen til §11 tilføjes: ”idet Færøerne har hjemtaget og Grønland over- taget området.” Denne ændring er ikke foranlediget af et høringssvar. Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karak- ter.
Samlede høringssvar forslag om lov om Kulturens Analyseinstitut.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l96/bilag/1/2684321.pdf
30-09-2022 1/1 Vartov, Farvergade 27A, 3. sal DK-1463 København K. www.dmkskoler.dk info@dmkskoler.dk +45 42 92 31 16 Høringssvar fra DMK vedr. udkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut DMK anbefaler, at det i loven tydeliggøres, at Kulturens Analyseinstitut har en forpligtelse til på baggrund af data og analyser også at facilitere en omverdens-kobling. Konkret foreslår DMK, at §2 stk. 8 suppleres med teksten markeret med rød: §2, stk. 8 fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører og mellem kunstens og kulturlivets aktører og de sektorer, erhverv og områder, som kunsten og kulturen bidrager til. DMK har ikke yderligere kommentarer til udkast til ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med venlig hilsen DMK Thomas Winther, Formand Lotte Trangbæk, Generalsekretær Offentligt L 96 - Bilag 1 Kulturudvalget 2022-23 (2. samling) København, den 6. februar 2023 Kulturministeriet Att. Rose Levinsen RettighedsAlliancen Høringssvar: Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut RettighedsAlliancen (RA) finder, at etableringen af Kulturens Analyseinstitut vil bidrage positivt til at styrke kulturlivets rammevilkår. RettighedsAlliancen hæfter sig særligt ved, at Analyseinstituttets indsats skal have afsæt i evidens og faktabaserede undersøgelser og skal give mulighed for at arbejde med kunstens og kulturens økonomiske og sociale aspekter1 . Rettighedsalliancen ser derfor frem til at bidrage med sin omfattende faktabaserede ind- sigt i det ulovlige, rettighedskrænkende marked og den negative betydning det ulovlige marked har for udviklingen af selvbærende, økonomisk sund kunst- og kulturproduktion. At inddrage denne dimension er vigtigt for at give et retvisende billede af vilkårene for kunst og kultur. RettighedsAlliancen har ikke bemærkninger til de enkelte paragraffer eller bemærknin- gerne. Med venlig hilsen, Maria Fredenslund Direktør, RettighedsAlliancen T: +45 21647448 M: maria.fredenslund@rettighedsalliancen.dk 1 Kulturens Analyseinstitut har med afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser til opgave at ..give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomiske aspekter (opgave beskrivelsen 7) RettighedsAlliancen Vesterbrogade 15, 1. 1620 København V +45 60 56 63 64 mail@rettighedsalliancen.dk Center for Regional Udvikling Dato: 6. februar 2023 Kulturministeriet Att: Rose Sofie Levinsen Høringssvar til udkast til lov om Kul- turens Analyseinstitut De danske regioner spiller en vigtig rolle i udviklingen af nye synergier mellem kunst, kultur og samfundsvigtige områder, såsom sundhed, grøn omstilling og andre udviklingsområder som regionerne løfter. I dialogen med kulturaktører i Region Hovedstaden er det tydeligt, at der mellem det lokale/kommunale og nationale niveau er behov og efterspørgsel efter den rolle som regionerne har på det kulturelle udviklingsområde. Samtidig er regionerne ofte indgangen til den internationale/europæiske arena gennem EU-projekter, da EU insisterer på et regionalt samarbejdsfokus. Et Kulturens Analyseinstitut, der skal skabe overblik, indsigt og bidrage til den kulturpolitiske debat med fokus på forskning nationalt og internationalt, uden at have inddrage et regionalt perspektiv er svært at forestille sig. De danske regioner bidrager årligt til udviklingen af mange kulturprojekter på tværs af landet. Det er derfor vigtigt at et Kulturens Analyseinstitut også har fo- kus på den udvikling samt den potentielle udvikling som de danske regioner kan bidrage til. Derfor er det Region Hovedstadens anbefaling at regionerne indskrives i lovforslaget om Kulturens Analyseinstitut Region Hovedstaden ser det nordiske samarbejde som en driver for internatio- nalt samarbejde og givende for udvikling på tværs af grænser. Det er derfor ærgerligt at en hensigt om nordisk repræsentation i bestyrelsen ikke længere fremgår af det nye lovudkast. Til:Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Cc:Service (kum@kum.dk) Fra:Palle Dam Leegaard DFI (pallel@dfi.dk Titel:SV: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Sendt:08-02-2023 11:26 Kære Rose Det Danske Filminstitut har modtaget høring vedr. Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Filminstituttet har ingen bemærkninger til forslaget. Mvh. Palle ___________________________________ Palle Dam Leegaard Sekretariatsleder / Head of Management Secretariat Direkte telefon / Phone (+45) 3374 3551 Det Danske Filminstitut / Danish Film Institute Gothersgade 55 DK-1123 København K www.dfi.dk Fra: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Sendt: 3. februar 2023 10:38 Til: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Emne: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Hermed fremsendes høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 3. marts 2023. Høringssvar bedes sendt til undertegnede med kopi til kum@kum.dk. Se i øvrigt vedhæftede. Med venlig hilsen Rose Sofie Levinsen Fuldmægtig Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K 24257550 | rsl@kum.dk | www.kum.dk RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU . Philip de Langes Allé 10 . DK-1435 København K . e: rku@kglakademi.dk . Tlf. +45 4170 1781 Kulturministeriet Nybrogade 2 København K. 2023-02-06 RKU: Høringssvar - forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut RKU henviser til høring af 3. februar 2023 af Lovforslag om Kulturens Analyseinstitut som udmøntning af politisk aftale af maj 2022. RKU bekræfter hermed sit høringssvar af 30. september 2022 om RKUs tilslutning til lovforslag om Kulturens Analyseinstitut. RKU tilslutter sig herunder ændringerne i § 5 om at udvide antallet af bestyrelsesmed- lemmer fra 7 til 9 og at kulturministeren udpeger formanden for bestyrelsen samt de anførte præciseringer i lovbemærkningerne. RKU finder det særdeles værdifuldt, at Kulturens Analyseinstitut – på basis af evidens- og forskningsbaserede undersøgelser – skal analysere og evaluere kunsten og kulturens betydning. Det er herunder afgørende, at Kulturens Analyseinstitut skal gøre dette med et internationalt perspektiv. RKU deler ønsket i kulturlivet og andre kulturelle og kunstneriske institutioner om, at kunsten og kulturens betydning for det danske samfund indgår med større vægt i den offentlige debat. RKU ser frem til, at fagområderne design, arkitektur og konservering kan indgå i gen- standsfeltet for Kulturens Analyseinstitut. RKU ser endvidere frem til, at bestyrelsen etablerer et rådgivende panel som dialog- partner for bestyrelsen om instituttets virksomhed. Med venlig hilsen Torben S. Holm Sekretariatschef Til:Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Cc:Service (kum@kum.dk) Fra:Team Jura Postkasse (jura@sa.dk Titel:Høringssvar – forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Sendt:07-02-2023 10:58 Kære Rose Rigsarkivet kan oplyse, at vi ikke har bemærkninger til det fremsendte lovforslag. Med venlig hilsen Pernille Hedin Jurist HR & Jura Rigsarkivet Kalvebod Brygge 34 1560 København V Telefon: 33 92 33 10 Direkte: 21 71 19 32 peh@sa.dk www.rigsarkivet.dk Rigsarkivet behandler og beskytter dine personoplysninger Rigsarkivet er dataansvarlig for data og personoplysninger, du afgiver til os i mails og på Rigsarkivets hjemmesider og blanketter. I Rigsarkivets privatlivspolitik kan du læse om, hvordan vi indsamler og bruger personoplysninger, om formål og behandlingsgrundlag og om samtykke, sikkerhed og dine rettigheder. Det er også i privatlivspolitikken, du finder kontaktoplysninger til Rigsarkivets databeskyttelsesrådgiver. Læs også om digital kommunikation med Rigsarkivet. . Fra: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Sendt: 3. februar 2023 10:38 Til: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Emne: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Hermed fremsendes høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 3. marts 2023. Høringssvar bedes sendt til undertegnede med kopi til kum@kum.dk. Se i øvrigt vedhæftede. Med venlig hilsen Rose Sofie Levinsen Fuldmægtig Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K 24257550 | rsl@kum.dk | www.kum.dk Til:Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Fra:Super16 INFO (super16info@gmail.com Titel:Re: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Sendt:08-02-2023 16:13 Kære Rose, Tak for fremsendte. Filmforeningsuddannelsen, Super16, har ingen umiddelbare indvendinger. De bedste hilsner | With kind regards Kristoffer Bjerg | Forperson / Chairperson | Super16 #12 M: +45 60 45 51 62 Den fre. 3. feb. 2023 kl. 10.38 skrev Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk>: Hermed fremsendes høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 3. marts 2023. Høringssvar bedes sendt til undertegnede med kopi til kum@kum.dk. Se i øvrigt vedhæftede. Med venlig hilsen Rose Sofie Levinsen Fuldmægtig Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K 24257550 | rsl@kum.dk | www.kum.dk Autor / Komponister og sangskrivere Lautrupsgade 9 2100 København Ø. autor@autor.dk Til: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Fremsendt pr. e-mail til pbj@kum.dk og kum@kum.dk med henvisning til ”Høringssvar – forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut” Høringssvar – forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Det her høringssvar ligner måske det, man plejer at se på svar på lovhøringer. Grundlæggende er Autor meget glade for, at Kulturens analyseinstitut nu bliver til virkelighed. Noget vi i musikbranchen har efterspurgt i flere årtier. Målet er, at vi i kunstens verden skal få et anderledes bredt funderet og empirisk grundlag at stå på. Vi er mestendels glade for de elementer, der er indskrevet i loven, men der er dog primært et element, som vi ønsker at problematisere, hvilket er §6. Vi er helt enige i, at der skal nedsættes et rådgivende panel, som skal høres, men det er uambitiøst og tenderende en skinproces, at de kun mødes to gange årligt. Det skal som minimum være fire gange årligt og der bør understreges, at bestyrelsen skal have en reel dialog med panelet. Bestyrelsen skal være klar over, at de sidder med magten og at panelet skal udfordre denne og kigge bestyrelsen efter i kortene. Panelet bør få reelt indsigt i bestyrelsen og instituttets bevæggrunde for deres adfærd og bestyrelsen skal lytte til panels indspil. Og redegøre for, hvorfor de sidder nogle af deres indsigelser overhørig. Til §6 stk. 2. Der bør etableres meget mere end en årlig involvering af kulturlivets aktører. Ambitionen udtryk i paragraffen her er igen alt for uambitiøs. Det bør ske løbende hen over året og der er masser af gode arrangementer allerede, hvori analyseinstituttet kan udbrede deres resultater. Forhåbentlig bliver det ikke en udfordring, da en forventning til instituttet er, at de løbende søger dialogen med det omgivende kunstneriske miljø. Hvem er Autor? Autor er den største forening for komponister, sangskrivere, tekstforfattere og producere. Fra elektronisk musik til jazz, fra filmmusik til dødsmetal, fra rock til folkemusikkens rødder. Autors hovedformål er at sikre de bedste betingelser for, at der skabes ny og spændende musik. Foreningen støtter en lang række initiativer og kulturprojekter, der medvirker til at synliggøre og fremme musikkens betydning. Autor er repræsenteret i kulturens mange organer og er i løbende dialog med politikere og branche både i Danmark, Norden, EU og på verdensplan. Foreningen ledes af en bestyrelse valgt blandt foreningens medlemmer og blev stiftet i 1973. Med venlig hilsen Andreas Hemmeth -------------------------- Chef for Autor, København den 6.10 Til:Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Fra:Nina Lindsnæs Rindorf (nlri@kglteater.dk Titel:SV: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Sendt:15-02-2023 16:29 Kære Rose Sofie Levinsen Tak for det fremsendte. Det Kongelige Teater har ingen bemærkninger til høring over Forslag til Kulturens Analyseinstitut. Med venlig hilsen / Kind regards Nina Lindsnæs Rindorf Juridisk specialkonsulent Mail nlri@kglteater.dk Mobil +45 25 51 76 97 Det Kongelige Teater The Royal Danish Theatre August Bournonvilles Passage 8 Postboks 2185 DK-1017 København K #kglteater Facebook/kglteater kglteater.dk Fra: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Sendt: 3. februar 2023 10:38 Til: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Emne: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Hermed fremsendes høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 3. marts 2023. Høringssvar bedes sendt til undertegnede med kopi til kum@kum.dk. Se i øvrigt vedhæftede. Med venlig hilsen Rose Sofie Levinsen Fuldmægtig Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K 24257550 | rsl@kum.dk | www.kum.dk Side 1 | 2 Kulturministeriet har den 3. februar 2023 sendt ovennævnte lovudkast i hø- ring. Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt i rigsrevisorlo- vens §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisi- ons- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver. Vi har gennemgået lovudkastet og har følgende bemærkninger: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Kulturens Analyseinstitut er oprettet ved akt 279 af den 9. juni 2022. Det fremgår yderligere af lovforslaget, at aktiviteterne i Kulturens Analysein- stitut dækkes ved et statsligt tilskud. Vi har lagt til grund, at statstilskuddet vil udgøre hovedfinansieringen af kerneaktiviteterne og at de supplerende ind- tægter, der er gives mulighed for i § 4, stk. 2, forventes at få et mindre om- fang. Kulturens Analyseinstitut vil derfor være omfattet af rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, der fastsætter, at Rigsrevisionen reviderer: Nr. 2. regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter el- ler regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bi- drag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, og Nr. 3. regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs til- trædelse af en bevillingsansøgning. Fuldmægtig Rose Sofie Levinsen Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Høring over forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut 23. februar 2023 Direktionen Rigsrevisionen Landgreven 4 1301 København K 33 92 84 00 rr@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk Side 2 | 2 Vi finder på den baggrund, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforsla- get - punkt 2.2.1. i forlængelse af 3. afsnit, at ”Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. og 3 i Lovbekendt- gørelse nr. 101 af 19. januar 2012.” Indgåelsen af en § 9-aftale Af bemærkningerne til § 3 i lovudkastet fremgår det, at kulturministeren har hjemmel til at fastsætte nærmere regler for tilskudsmodtagers budget, regn- skabsaflæggelse og revision samt nærmere regler om tilsyn. Ønsker kulturministeren, at årsregnskabet for Kulturens Analyseinstitut på- tegnes af en godkendt revisor, vil dette kunne opnås gennem en aftale i hen- hold til rigsrevisorloven, § 9. Rigsrevisionen finder, at oplysninger herom ligeledes bør fremgå af bemærk- ningerne til § 3 i et nyt afsnit 8 med følgende tekst: ”Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2. og 3. Kulturministe- ren og rigsrevisor kan aftale, at Kulturens Analyseinstituts årsregnskab revi- deres af en godkendt revisor, jf. rigsrevisorlovens § 9.” Rigsrevisionen fremsender gerne et udkast til en sådan aftale, hvis ministe- ren ønsker det. Andre bemærkninger Af § 4, stk. 3 fremgår det, at ”indtægter fra rekvirerede opgaver jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets kerneaktiviteter.” Det kan eventuelt give anledning til tvivl om, hvorvidt dette indebærer, at fon- den skal aflægge flere forskellige årsrapporter/årsregnskaber. Rigsrevisionen vil gerne i den forbindelse foreslå, at ministeriet i bemærkningerne præcise- rer, at den separate opgørelse over indtægter mv. fra rekvirerede opgaver kan fremgå af årsregnskabet for Kulturens Analyseinstitut. Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte chefkonsulent Kristoffer Blegvad pr. e-mail: kb@rigsrevisionen.dk eller tlf.: 33 92 85 04. Med venlig hilsen Yvan Pedersen Afdelingschef Til:Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Cc:Service (kum@kum.dk) Fra:Pia Lynge (PILY@nanoq.gl Titel:Sv: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 (Nanoq - ID nr.: 22622619) Sendt:22-02-2023 19:32 Hej Rose Sofie Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke har modtaget høring af forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, og departementet har ingen bemærkninger til lovforslaget. Inussiarnersumik Med venlig hilsen Best regards Pia Lynge Specialkonsulenti Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Timersornermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Ministry of Education, Culture, Sports and Church P.O. Box 1029 3900 Nuuk Oq./Tel.: +299 34 57 06 PILY@nanoq.gl www.naalakkersuisut.gl Til: Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Fra: Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Titel: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Sendt: 03-02-2023 06:38 Hermed fremsendes høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 3. marts 2023. Høringssvar bedes sendt til undertegnede med kopi til kum@kum.dk. Se i øvrigt vedhæftede. Med venlig hilsen Rose Sofie Levinsen Fuldmægtig Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K 24257550 | rsl@kum.dk | www.kum.dk Dansk Forfatterforening Strandgade 6, st. 1401 København K. Tlf.: 32 95 51 00 Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15 Fredag lukket www.danskforfatterforening.dk df@danskforfatterforening.dk CVR-nr.: 6076 1418 Bankkontonr.: 3001 3015122471 23. februar 2022 Kulturministeriet Att. Rose Sofie Levinsen Høringssvar – forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Dansk Forfatterforening takker for muligheden for på ny at komme med høringssvar i forbindelse lovforslaget om Kulturens Analyseinstitut. Som udgangspunkt mener vi fortsat, at Kulturens Analyseinstitut rummer et stort potentiale, fordi det vil kunne sætte stærkere fokus på kulturens betydning for samfundet, og fordi det på et objektivt grundlag vil kunne pege på strukturelle problemer, oversete sammenhænge og nye indsatsområder. Vi kan kun bifalde ambitionen om at give kunstens og kulturlivets aktører m.fl. inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomiske aspekter. I den sammenhæng har vi dog et ønske om, at kunstneres arbejds- og levevilkår direkte bliver nævnt blandt analyseinstituttets arbejdsområder. Mange kunstnere arbejder som freelancere eller selvbeskæftigede på et komplet afreguleret marked, hvilket medfører en økonomisk og beskæftigelsesmæssig usikkerhed, som præger ikke bare kunstnernes, men også kunstens vilkår på en måde, som det vil være værdifuldt at få mere viden om. Vi vil desuden gerne udtrykke vores tilfredshed med forslaget om nedsættelse af et rådgivende panel med inddragelse af repræsentanter for kulturlivet, herunder kunstnere og andre kulturelle freelancere. Her mener vi dog, det bør sikres, at der udpeges repræsentanter for både skabende og udøvende kunstnere til panelet. Vilkårene er for begge grupper er præget af omskiftelighed, men for forfattere og andre skabende kunstnere gælder desuden det særlige forhold, at de ikke indgår i nogen af de strukturer og institutioner, som selv midlertidige ansættelsesforhold fører med sig. For dem er kunsten et spørgsmål om at prøve skabe noget helt ekstraordinært alene og uden økonomisk sikkerhed. Et kunst- og kulturliv i trivsel handler også om balanceforhold i skaberleddet, og disse forhold er nemmest at aflæse, hvis man aktivt inddrager skaberne. Dansk Forfatterforening Strandgade 6, st. 1401 København K. Tlf.: 32 95 51 00 Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15 Fredag lukket www.danskforfatterforening.dk df@danskforfatterforening.dk CVR-nr.: 6076 1418 Bankkontonr.: 3001 3015122471 Endelig mener vi, at det er vigtigt for analyseinstituttets forankring i virkelighedens mangfoldighed, at alle de større kunstarter (musik, teater, billedkunst, litteratur, film etc.) er repræsenteret i det rådgivende panel. I forfatterforeningen oplever vi en meget klar bias omkring analyseinstituttet, når det gælder den intuitive opfattelse af, hvad kultur er. Et godt eksempel er formuleringen i de nærværende lovbemærkninger, hvor man kan læse, at "Kulturens Analyseinstitut eksisterer for at skabe overblik over og indsigt på kunst og kulturområdet 'på scenen, foran scenen og bag scenen.'" Med scenebilledet sigtes tydeligvis til at anslå, hvor bredt og inklusivt kulturområdet er tænkt. Nu er der blot det ved det, at det ikke er al kunst og kultur, der foregår på, foran eller bag en scene. Det er nemlig ikke al kultur, der har noget med optræden og sociale oplevelser at gøre. I et samfund som det danske er også sproget og læsningen en helt central del af kulturlivet. Hvis analyseinstituttet skal understøtte viden om kulturbranchens forhold og kulturens betydning for borgernes trivsel, er det vigtigt at medtænke den kultur, der ligger i vores sprog og vores litteratur. Kulturen udspiller sig også i stilhed og personlige rum, når vi læser og stifter bekendtskab med andre verdener og andre stemmer, når vores sprog bliver gjort større og stærkere, når vi bliver klogere på vores egen historie gennem andres historier. Alt det er også kultur, og alt det er også helt centralt for borgernes kulturelle trivsel. Men intet af dette foregår omkring en scene. Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående. På vegne af Dansk Forfatterforening Morten Visby, fmd. 1 Høringssvar over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Dansk Folkeoplysnings Samråd, DFS, takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har ingen bemærkninger til det ændrede antal bestyrelsesmedlemmer, ej heller den omprioriterede nordiske repræsentation. Med venlig hilsen Natacha Holst Hansen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup post@handivid.dk www.handivid.dk Telefon 4634 0000 CVR nr. 18 71 50 90 Rose Sofie Levinsen Fuldmægtig Kulturministeriet 24. februar 2023 Høringssvar vedr. forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Videnscenter om handicap vil gerne takke muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslaget om op- rettelsen af Kulturens Analyseinstitut. Det er et forslag, som vi bifalder og ser mange potentialer i, da kulturen på mange måder er et underbelyst samfundsområde. I forbindelse med det vedlagte lovforslag har vi en række anbefalinger, som vi mener kan bidrage til in- stituttets samfundsrelevans: Først og fremmest foreslår Videnscenter om handicap, at Kulturens Analyseinstitut får til opgave at frembringe viden om danskernes brug af kunst og kultur, så formålet i højere grad bliver at belyse det samspil, der sker imellem kunst, kultur og kulturforbrugere. Yderligere foreslår vi i den forbindelse, at instituttet specifikt får til opgave at undersøge forskellige mål- gruppers adgang til kunst- og kulturområdet. Man kan med fordel lade sig inspirere af Idrættens Analy- seinstitut og deres forskning vedr. forskellige målgruppers deltagelse i idrætsaktiviteter på baggrund af forskellige socioøkonomiske faktorer. Deres undersøgelser og kortlægning har bl.a. kortlagt stor ulighed i idrætsdeltagelse på baggrund af økonomi, uddannelse, handicap m.fl. Dette var også en del af Idrættens Analyseinstituts oprindelige opdrag. Disse resultater har været af stor relevans for en lang række aktører på området, og flere indsatser for inklusion og øget deltagelse blandt en lang række specifikke målgrupper udspringer af de undersøgelser og forskningsgrundlag, som Idrættens Analyseinstitut har tilvejebragt. Det er vores forhåbning, at Kul- turens Analyseinstitut kan spille samme vigtige og markante rolle. Hvis der opstår spørgsmål, er I meget velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen Dorte Nørregaard Centerchef 1 København 27. februar 2023 Høringssvar vedr. forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Dansk Kulturliv takker for henvendelsen af 3. februar 2023 vedr. høring om forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Vi henviser – udover nedenstående supplerende bemærkninger - til vores tidligere fremsendte bemærkninger til det oprindelige lovforslag i vores brev af 12. oktober 2022. Disse genfremsendes også her. Bemærkninger For så vidt angår de seneste ændringer i lovforslaget, har vi fra Dansk Kulturlivs side følgende bemærkninger: Lovforslagets § 5, stk. 1 foreslås i det fremsendte ændret således, at bestyrelsen består af 9 medlemmer frem for 7. Det støtter Dansk Kulturliv, da vi oplever at bestyrelsen i dag er for smalt sammensat uden tilstrækkelig kompetence og viden om det brede syn på kulturlivet, og formidlingen af mødet mellem kunst og publikum, herunder kulturinstitutionernes virke, som danner rammerne for publikum og brugere. Dansk Kulturliv vil derfor påpege vigtigheden af, at der ved nye udpegninger lægges vægt på at tilføre kompetencer med særligt indblik, ikke blot i kulturlivet, men i kulturlivets institutioner og rammevilkårene omkring drift og udvikling af disse (institutioner forstået som kommunale, statslige og selvejende institutioner, foreninger, virksomheder, erhvervsdrivende fonde mv.). De særlige politiske forhold og budgetmæssige betingelser omkring et kulturliv, som er finansieret ved en kombination af statslige og kommunale tilskud, entre- og billetindtægter, fondsmidler og sponsorater mv. adskiller sig grundlæggende fra alle andre hel- og halv-offentlige sektorer, såvel som private virksomheder. Det bør Kulturens Analyseinstituts bestyrelse afspejle ved at tilføre kompetencer med særlig indsigt i kulturlivets institutioners rammevilkår. Dansk Kulturliv ser meget frem til det videre samarbejde om Kulturens Analyseinstitut Med venlig hilsen Peter Mark Lundberg Bestyrelsesleder i Dansk Kulturliv AKKS Amatørernes Kunst & Kultur Samråd Farvergade 27 A, 2. 1463 København K akks@akks.dk Tlf. 24624624 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Att.: Pernille Bjerrum pbj@kum.dk kum@kum.dk 13. oktober 2022 Høringssvar vedr. forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut AKKS – Amatørernes Kunst & Kultur Samråd takker for muligheden for at blive hørt i forbindelse med lovforslaget til Kulturens Analyseinstitut: AKKS ser helt overvejende positivt på oprettelsen af Kulturens Analyseinstitut, men har dog en række bemærkninger til lovforslaget: For det første er vi betænkelige ved den økonomiske ramme for Kulturens Analyseinstitut. I bemærkningerne under afsnit 2.2.2. Rammer og økonomi hedder det: ”Det fremgår af forslaget til lov om Kulturens Analyseinstitut, at staten yder et årligt driftstilskud til dækning af instituttets virke. Af aftalegrundlaget UDKAST 8 fremgår, at tilskuddet skal finansiere de grundlæggende analyser og udredninger i henhold til instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillingen skal også sikre den løbende drift af instituttets grundlæggende funktioner, dvs. husleje, administration, evt. bibliotek, opdatering og bearbejdning af national og international forskning, formidling, kommunikation mv.” Til dette formål er der afsat 8 mio. kr. årligt i perioden 2023-2025. Det synes vi ikke umiddelbart er en stor sum i forhold til de mange ovenfor definerede opgaver og vi frygter at det vil medføre, at der ikke bliver plads til at udføre særligt mange internt iværksatte analyser og udredninger og at Kulturens Analyseinstitut vil blive meget afhængig af ekstra indtægter fra rekvirerede opgaver. Vi foreslår derfor at den økonomiske ramme forøges med 2 mio. kr. årligt i perioden og kommer på niveau med den økonomiske ramme for IDAN – Idrættens Analyseinstitut i erkendelse af at Kulturens Analyseinstitut skal varetage et meget stort og uudforsket område med mange aktører. I forlængelse af ovenstående frygter vi naturligvis også, at det vil blive endog meget svært for amatørkulturen og det frivillige kulturelle foreningsliv at få gennemført kortlægninger og undersøgelser af dette store, men også oversete kulturområde i regi af Kulturens Analyseinstitut. Derfor er det afgørende for os, at hele kulturlivet, herunder bredde- og amatørkulturen, er repræsenteret med stemmer i det rådgivende panel, der skal nedsættes og dermed får mulighed AKKS Amatørernes Kunst & Kultur Samråd Farvergade 27 A, 2. 1463 København K akks@akks.dk Tlf. 24624624 for at være i dialog med instituttets bestyrelse og direktør. Ligesom vi gerne ser at kommunerne, der står for en stor del af kulturlivet i Danmark, også er repræsenteret i panelet. På baggrund af disse bemærkninger forekommer det os endvidere hensigtsmæssigt, at Kulturens Analyseinstitut evalueres eksternt med henblik på at korrigere den organisatoriske model efter sin første 4-årige beskikkelsesperiode. Med venlig hilsen Toke Halskov Kristensen, formand for AKKS Til:Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Cc:Service (kum@kum.dk), Benjamin Boe Rasmussen (bb@skuespillerforbundet.dk) Fra:Kim Hansen (kha@skuespillerforbundet.dk Titel:Høringssvar – forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Sendt:01-03-2023 15:51 Høringssvar fra Dansk Skuespillerforbund vedr. forslag til Lov om Kulturens Analyseinstitut Dansk Skuespillerforbund takker for muligheden for at kommentere på høringen vedrørende lovforslaget om Kulturens Analyseinstitut. Dansk Skuespillerforbund bifalder, at der oprettes et analyseinstitut på kulturområdet. Det er vigtigt for forbundet, at der bliver fokus på den måde, kunst- og kulturlivet støttes. Vi oplever at kunst- og kulturstøtten i mange tilfælde ikke er økonomisk bæredygtig for dem, som har kunsten som et arbejde. I nogle tilfælde støttes der på en måde, hvor det ikke er muligt for støttemodtagerne, at engagere kunstnere på løn-, arbejds- og rettighedsvilkår, der er i overensstemmelse med de overenskomstmæssige mindstekrav, der gælder på området. Kulturinstitutionerne er gode til at skabe opmærksomhed omkring deres tilbud, men det er vigtigt, at der også fokuseres på dem, der leverer indholdet. Konkret foreslår vi derfor, at der under analyseinstituttets arbejdsopgaver (§2) tilføjes, at løn-, arbejds- og rettighedsvilkår for kunstnere, der engageres til offentlig støttede aktiviteter, belyses. Med venlig hilsen signature_385575762 Kim Hansen Direktør, advokat Tagensvej 85 DK-2200 København N www.skuespillerforbundet.dk +45 33 24 22 00 / +45 31 76 18 99 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Att.: Rose Sofie Levinsen rsl@kum.dk København, d. 28. februar 2023 Høringssvar vedr. forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Amatørmusik Danmark takker for muligheden for at blive hørt i forbindelse med lovforslaget til Kulturens Analyseinstitut: Amatørmusik Danmark ser helt overvejende positivt på oprettelsen af Kulturens Analyseinstitut, men har dog en række bemærkninger til lovforslaget: For det første mener vi, at lovtekstens §1 er uhensigtsmæssigt uklar på et enkelt punkt. Det fremgår heraf, at der skal skabes ”overblik over og indsigt på kunst- og kulturområdet, herunder for kunstnere, organisationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet.” Her mener vi, at det bør præciseres, enten direkte i lovteksten eller i bemærkningerne dertil, at ”organisationer” dækker såvel bredde- og amatørkulturens som kulturbranchens organisationer. Dernæst er vi betænkelige ved den økonomiske ramme for Kulturens Analyseinstitut. I bemærkningerne under afsnit 2.2.2. Rammer og økonomi hedder det: ”Det fremgår af forslaget til lov om Kulturens Analyseinstitut, at staten yder et årligt driftstilskud til dækning af instituttets virke. Af aftalegrundlaget fremgår, at tilskuddet skal finansiere de grundlæggende analyser og udredninger i henhold til instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillingen skal også sikre den løbende drift af instituttets grundlæggende funktioner, dvs. husleje, administration, evt. bibliotek, opdatering og bearbejdning af national og international forskning, formidling, kommunikation mv.” Til dette formål er der afsat 8 mio. kr. årligt i perioden 2023-2025. Det synes vi ikke umiddelbart er en stor sum i forhold til de mange ovenfor definerede opgaver og vi frygter at det vil medføre, at der ikke bliver plads til at udføre særligt mange internt iværksatte analyser og udredninger og at Kulturens Analyseinstitut vil blive meget afhængig af ekstra indtægter fra rekvirerede opgaver. Vi foreslår derfor at den økonomiske ramme forøges med 2 mio. kr. årligt i perioden og kommer på niveau med den økonomiske ramme for IDAN – Idrættens Analyseinstitut i erkendelse af at Kulturens Analyseinstitut skal varetage et meget stort og uudforsket område med mange aktører. I forlængelse af ovenstående frygter vi naturligvis også, at det vil blive endog meget svært for amatørkulturen og det frivillige kulturelle foreningsliv at få gennemført kortlægninger og undersøgelser af dette store, men også oversete kulturområde i regi af Kulturens Analyseinstitut. Derfor er det afgørende for os, at hele kulturlivet, herunder bredde- og amatørkulturen, er repræsenteret med stemmer i det rådgivende panel, der skal nedsættes og dermed får mulighed for at være i dialog med instituttets bestyrelse og direktør. Ligesom vi gerne ser at kommunerne, der står for en stor del af kulturlivet og folkeoplysningen i Danmark, også er repræsenteret i panelet. På baggrund af disse bemærkninger forekommer det os endvidere hensigtsmæssigt, at Kulturens Analyseinstitut evalueres eksternt med henblik på at korrigere den organisatoriske model efter sin første 4-årige beskikkelsesperiode. Mange hilsner Jonas Viggo Pedersen formand for Amatørmusik Danmark jonas@amatormusik.dk +45 21725687 Til:Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Fra:c@rosendahlfilm.com (c@rosendahlfilm.com Titel:Re: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Sendt:01-03-2023 14:48 Kære Rose. Vi afgiver ikke høringssvar over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, men ønsker jer rigtig god vind med processen. Bedste hilsner fra Christina Rosendahl Bestyrelsesleder i Kulturens Analyseinstitut Den 3. feb. 2023 kl. 10.38 skrev Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk>: Hermed fremsendes høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 3. marts 2023. Høringssvar bedes sendt til undertegnede med kopi til kum@kum.dk. Se i øvrigt vedhæftede. Med venlig hilsen Rose Sofie Levinsen Fuldmægtig Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K 24257550 | rsl@kum.dk | www.kum.dk <image001.png> <Udkast til Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut.pdf><Høringsbrev.pdf> <Høringsliste.pdf> Til:Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Fra:Gitte Holm (gh@kulturoginformation.dk Titel:SV: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Sendt:02-03-2023 09:20 Kære Rose Sofie Levinsen Forbundet Kultur og Information har ingen bemærkninger til høringen. Med venlig hilsen Gitte Holm _______________________________ Gitte Holm Chefsekretær Forbundet Kultur og Information Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg E gh@kulturoginformation.dk T 38 38 06 20 M 41 33 69 91 W www.kulturoginformation.dk Fra: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Sendt: 3. februar 2023 10:48 Til: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Emne: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Hermed fremsendes høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 3. marts 2023. Høringssvar bedes sendt til undertegnede med kopi til kum@kum.dk. Se i øvrigt vedhæftede. Med venlig hilsen Rose Sofie Levinsen Fuldmægtig Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K 24257550 | rsl@kum.dk | www.kum.dk København d. 1.marts. 2023 Høringssvar over forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut De Frie Koreografer hilser lovforslaget om Kulturens Analyseinstitut velkomment. Det har længe været efterspurgt i branchen, og vi mener at det er meget vigtigt med kvali fi ceret viden om scenekunsten. Vi har følgende kommentarer til forslaget: Vi mener ikke at det er hensigtsmæssigt, at hele bestyrelsen udpeges af kulturministeren, men synes at det er vigtigt, at dele af bestyrelsen udpeges af branchen for at sikre bred repræsentation og armslængde. De Frie Koreografer hæfter sig ved, at der i lovforslaget ikke er sat en økonomisk ramme længere frem end til 2025, men at Kulturens Analyseinstitut kun kan opløses ved lov. Vi mener, at det er vigtigt, at bestyrelsen kender deres økonomiske rammer fl ere år ud i fremtiden, så de kan arbejde strategisk og så de ikke risikerer en drastisk nedskæring. De Frie Koreografer vil gerne understrege nødvendigheden af at have det frie felt repræsenteret i det rådgivende panel, samt at der sikres ressourcer til deres engagement og tilstedeværelse. En stor del af den kunstneriske udvikling og produktion fi nder sted i det frie felt, og det er meget vigtigt at denne del af feltet høres i instituttets arbejde. I arbejdet med indsamlingen af feedback fra miljøet vil vi desuden gerne opfordre instituttet til at sikre sig, at dataindsamlingen sker på en måde, så det ikke er for tidskrævende for miljøet (medmindre rimelig kompensation gives). Der er en risiko for, at man ved ressourcekrævende undersøgelser får et skævt indtryk, da det så kun bliver ressourcestærke institutioner med drift og fl ere faste medarbejdere, der har mulighed for at afsætte den tid, det kræver at svare, hvormed den mest udsatte del af feltet ikke høres. Vi vil slutteligt gerne opfordre til, at man i høj grad vægter at indsamlingen af kvalitative data fra scenekunsten, da vi mener at særligt denne del er underrepræsenteret i hidtige undersøgelser og statistikker. Kontakt os gerne for uddybninger eller spørgsmål til ovenstående. Med venlig hilsen De Frie Koreografer De Frie Koreografer, Rubinsteinsvej 47, 2450 København SV de.frie.koreografer@gmail.com www.defriekoreografer.dk Til:Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Cc:Service (kum@kum.dk) Fra:Dekan (dekan@hum.ku.dk Titel:HUM høringssvar, Kulturens Analyseinstitut Sendt:01-03-2023 09:52 Bilag:Høringsliste.pdf Et par kollegaer fra det tidligere Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) er blevet opmærksomme på, at Det Informationsvidenskabelige Akademi optræder på høringslisten (vedhæftet) i forbindelse med 'Lov om Kulturens Analyseinstitut’. IVA blev i 2013 et institut på Det Humanistiske Fakultet og i 2019 fusioneret med Institut for Medier, Erkendelse og Formidling under navnet Institut for Kommunikation. Jeg har indsat deres kommentarer nedenfor; det handler om at sikre den rette forskningskompentence i bestyrelsen for Kulturens Analyseinstitut. --- Heldigvis sidder der i den nuværende bestyrelse for Kulturens Analyseinstitut en anerkendt repræsentant fra det nordiske kulturpolitiske forskningsmiljø, men det fremgår ikke specifikt af lovforslagets beskrivelse af kompetencer hos bestyrelsesmedlemmerne og i det kommende rådgivende panel, at sådanne relevante forskningskompetencer skal være til stede. Derfor følgende ændringsforslag med henblik på at styrke ikke blot tilstedeværelsen af kulturpolitiske forskningskompetencer, men også kompetencer med hensyn til kunstforskning, som mangler i den nuværende bestyrelse. Det skal sikre og styrke Analyseinstituttets forsknings- og vidensmæssige grundlag med henblik på at opfylde opgaverne som anført i §2: §5, stk. 3. ”kultur- og kunstfaglighed” erstattes af ”kunst- og kulturpolitisk forskning”: Ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal der lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer har en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kunst- og kulturpolitisk forskning, viden om psykologi, sociologi og lignende, samt statistik. § 6. ”samt relevante forskningsmiljøer”, der således refererer til §5, stk. 3, indsættes: Bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner, organisationer mv., samt relevante forskningsmiljøer. Det rådgivende panel inviteres løbende og mindst to gange årligt til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed. --- Mange hilsener Lis Schrøder Lis Schrøder Kontorfuldmægtig Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Karen Blixens Plads 4 2300 København S DIR 35328062 lsc@hum.ku.dk Sådan beskytter vi persondata Til Kulturministeriet Vedr. Høring over forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Dansk Komponistforening takker for muligheden for at komme med høringssvar ift. lovforslaget om Kulturens Analyseinstitut. Vi er meget glade for, at instituttet er blevet en realitet og bakker op om lovforslaget med følgende bemærkninger: Det er vigtigt for Dansk Komponistforening, at Kulturens Analyseinstitut også er med til at sætte fokus på den måde, hvorpå der investeres i kunst og kultur via offentlig, kommunal og privat støtte. Vi oplever, at kunst- og kulturstøtte i mange tilfælde ikke er økonomisk bæredygtig for dem, som skaber kunsten. I nogle tilfælde støttes der på en måde, hvor det ikke er muligt for støttemodtagerne at engagere kunstnere på rimelige løn-, arbejds- og rettighedsvilkår. Derfor foreslår vi konkret: 1. at tilføje et punkt 9 i §2 under analyseinstituttets arbejdsopgaver med ordlyden, belyse løn-, arbejds- og rettighedsvilkår for skabende og udøvende kunstnere Derudover foreslår vi konkret følgende ændring og tilføjelse til Kapitel 3: 2. at bestyrelsesformand i §5 ændres til bestyrelsesleder mhp at gøre ordlyden i loven tidssvarende gennem kønsneutral sprogbrug ved politisk udpegede poster 3. at tilføje skabende og udøvende foran kunstnere i §6 mhp at sikre repræsentation fra både det skabende og udøvende felt af kunstnere på tværs af genrer Venlig hilsen Juliana Hodkinson, forkvinde Dansk Komponistforening Høringssvar vedr. Forslag til Lov om Kulturens Analyseinstitut Kære Kulturministeriet Mange tak for det fremsendte. Vi har drøftet lovforslaget internt og dialogen endte med 2 anbefalinger og et spørgsmål: Anbefalinger: 1. Både i høringsbrevet og i lovforslag m/ bemærkninger siges det, at KA skal virke gennem "evidens- og forskningsbaserede undersøgelser... osv." (se Lovforslaget s. 1, 4, 5). Vi anbefaler at fjerne 'evidens', så der kun står 'forskningsbaserede'. Ligesom i Kulturministeriets pressemeddelelse om KU, hvor formålet er formuleret mere åbent: "Kulturens Analyseinstitut har til formål at levere en mere struktureret og empirisk funderet viden om kulturområdet og dets dynamikker" https://kum.dk/aktuelt/nyheder/bestyrelsen-for-kulturens-analyseinstitut-er-udpeget Begrundelse: Det er vigtigt, at instituttet er transparent omkring de aktører, som former præmisserne for den enkelte analyse, og hvordan aktørernes interesser påvirker valg af metode og empiri. Instituttet kan endvidere opnå legitimitet som statslig instans ved at repræsentere og stimulere mangfoldighed i opfattelser af kulturområdet. Metoder er potentielt et redskab til inklusion og legitimitet. Ordet ‘evidens’ har en natur- og teknisk videnskabelig konnotation, og tendensen er forstærket med digitale metoder, der hurtigt kan generere og behandle store mængder data. Mange forskere såvel i kultur- og det tekniske område er kritiske over for den udvikling og understreger at kvalitativ forskning og dybegående analyser bidrager og informerer på samme grundlag. 2. Vi anbefaler at udvide §5, stk. 3: viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt – med viden om psykologi, sociologi, formidling og lignende, kultur- og kunstforskning og i §6: kunstnere, institutioner – med: kunstnere, kultur- og forskningsinstitutioner Begrundelse: Begrundelsen er den samme som nævnt ovenfor. For at styrke det forsknings- og vidensmæssige grundlag for Kulturens Analyseinstitut, således at instituttet kan opfylde sine opgaver som anført i §2, punkt 3,4,5 og 7 skal vidensgrundlag være ‘forksningsbaseret’, dvs. omfatte alle former for forskning indenfor de kvalitative og kvantitative metoder. Spørgsmål: 3. Derudover er det uklart for os, hvor medieområdet placerer sig i forhold til et sådant Kulturens Analyseinstitut – herunder om medieområdet overhovedet hører under resortområdet? Med venlig hilsen, Sammenslutningen af Danske Medie- og Kommunikationsforskere (SMiD) v/formand Martina Skrubbeltrang Mahnke Til:Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Cc:DEP Høringer (hoeringer@em.dk), Martin Molter West (MMW@kfst.dk), Service (kum@kum.dk) Fra:Peter Helbo Vogh (phv@kfst.dk Titel:SV: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Sendt:03-03-2023 09:29 Til Kulturministeriet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet udgør en samlet uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende bemærkninger afgives udelukkende som uafhængig konkurrencemyndighed. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at støtteordninger, herunder driftstilskuddet til Kulturens Analyseinstitut, potentielt kan bevirke en skævvridning af konkurrencen, såfremt tildeling ikke sker på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. Det bemærkes hertil, at støtten ifølge lovforslaget alene ydes til Kulturens Analyseinstitut, og ikke kan opnås af hverken eventuelle potentielle eller aktuelle konkurrenter til Kulturens Analyseinstitut, hvilket potentielt kan medføre en skævvridning af konkurrencen mellem Kulturens Analyseinstitut og henholdsvis eventuelle aktuelle og potentielle konkurrenter. Med venlig hilsen Peter Helbo Vogh Student Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/ Danish Competition and Consumer Authority Direkte +45 4171 5247 E-mail phv@kfst.dk Følg os: LinkedIn, Twitter, Facebook Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 4171 5000 Vi arbejder for velfungerende markeder. Se vores privatlivspolitik på kfst.dk. Fra: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Sendt: 3. februar 2023 10:38 Til: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Emne: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Hermed fremsendes høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 3. marts 2023. Høringssvar bedes sendt til undertegnede med kopi til kum@kum.dk. Se i øvrigt vedhæftede. Med venlig hilsen Rose Sofie Levinsen Fuldmægtig Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K 24257550 | rsl@kum.dk | www.kum.dk København, den 3. marts 2023 Danske Scenografers høringssvar vedr. Forslag Lov om Kulturens Analyseinstitut Fra Danske Scenografer er der opbakning til oprettelsen af Kulturens Analyseinstitut. Data og viden er afgørende for kunst og kulturbranchen, men det er lige så væsentligt, at der kommer fokus på den måde, kunst- og kulturlivet støttes i, og at data på dette område prioriteres. Vi oplever at kunst- og kulturstøtten i mange tilfælde ikke er økonomisk bæredygtig for dem, som har kunsten som et arbejde. I nogle tilfælde støttes der på en måde, hvor det ikke er muligt for støttemodtagerne at engagere kunstnere på løn-, arbejds- og rettighedsvilkår, der er i overensstemmelse med de overenskomstmæssige mindstekrav, der gælder på området. Det er altså vigtigt, at kunstnergrupperne sikres bedre økonomisk bæredygtigt i faget. I forlængelse heraf foreslår Danske Scenografer ligeledes, at Analyseinstituttet i både dataindsamling og i den eksterne kommunikation, fremhæver og dokumenterer, de store bidrag, som kunstnere leverer til den samlede samfundsøkonomi. Vi ser meget gerne, at de professionelle kunstnere og organisationer er repræsenteret i bestyrelsen. Vi foreslår derfor, at der indstilles min. 2 repræsentanter fra disse i bestyrelsen for Kulturens Analyseinstitut. Kulturinstitutionerne er gode til at skabe opmærksomhed omkring deres tilbud, men det er vigtigt, at der også fokuseres på dem, der leverer indholdet. Vi foreslår, at der under analyseinstituttets arbejdsopgaver (§2) tilføjes, at løn-, arbejds- og rettighedsvilkår for kunstnere, der engageres til offentlig støttede aktiviteter, belyses. På vegne af Danske Scenografer, Pernille Rask Jensen Sekretariatschef, Danske Scenografer 1 Att. Rose Sofie Levinsen Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Svar på høring om Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut – j-nr. 82978. Kulturministeriet har den 3. februar 2023 anmodet om KVINFOs eventuelle bemærkninger vedrørende Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Baggrunden for lovforslaget er, at kulturministeren den 9. juni 2022 blev bemyndiget til at stifte en selvejende institution ved navn Kulturens Analyseinstitut, hvorefter Kulturens Analyseinstitut blev oprettet. Lovforslaget har til formål at fastsætte regler om Kulturens Analyseinstitut herunder instituttets formål og opgaver, økonomiske og administrative rammer samt bestemmelser for bestyrelsen og for etablering af et rådgivende panel og netværk. Generelle bemærkninger i forhold til kulturområdet og ligestilling KVINFO finder det positivt, at regeringen ønsker at oprette Kulturens Analyseinstitut, der blandt andet har som formål at understøtte mere viden om kulturbranchens forhold og kulturens betydning. KVINFO har noteret, at det af lovforslaget fremgår, at Kulturens Analyseinstitut er at betragte som en offentlig myndighed i ligestillingslovens forstand. Dette indebærer blandt andet, at Kulturens Analyseinstitut er forpligtet til at arbejde med et ligestillingsperspektiv inden for dets eget område. Og der er god grund til at arbejde med ligestilling på kulturområdet. Det nævner kulturminister Jakob Engel-Schmidt selv i Berlingske den 22. februar 2023, hvor han påskønner diskussionen om manglen på diversitet i kulturbranchen og dens strukturelle udfordringer1 . KVINFO har belyst nogle af de ligestillingsudfordringer, som kulturbranchen rummer. Det gælder eksempelvis udfordringer i musikbranchen, hvor kvinder og transkønnede oplever, at deres køn har direkte negative konsekvenser for deres karrieremuligheder2 . For eksempel oplever de flere barrierer i forhold til at indgå i adgangsgivende netværk end mænd, manglende juridiske rettigheder i forbindelse med barsel og familieliv samt kønsspecifikke fordomme og forventninger. 1 Berlingske (1. Sektion, s. 22), 22/2 2023. 2 Hvorfor er der så få kvinder i musikken, KVINFO Marts 2022.pdf 3. marts 2023 2 Inden for kommunikations- og mediebranchen er der ligeledes et stort problem, hvad angår seksuel chikane og krænkelser, hvor praktikanter, studerende og personer med løs tilknytning er mest udsatte3 . Derudover er der et vedvarende problem med diversitet i de danske medier. DM Akademikerbladets seneste liste over danske mediers mest citerede eksperter viser, at kvindelige eksperter kun udgjorde tre ud af de 50 mest citerede kilder i 20224 . Ligestillingsminister Marie Bjerre slog selv fast i Berlingske den 2. marts 2023, at der bør være et større fokus på bedre repræsentation af kvindelige eksperter5 . Kulturens Analyseinstitut kan bidrage til løsningen af disse udfordringer ved at indhente yderligere viden om ligestillingsproblemer i kulturbranchen. Som Danmarks videnscenter for køn og ligestilling er KVINFO en oplagt samarbejdspartner. Ligestillingsvurdering af lovforslaget Danmark er internationalt forpligtet til at integrere et ligestillingsaspekt i alle sine politikker og aktiviteter ifølge EU-traktatens artikel 2 og 3. Dette fremgår også af ligestillingslovens § 4, hvor der står, at offentlige myndigheder skal ”indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning”. På denne baggrund er ministerierne forpligtet til at foretage såkaldte relevanstests af alle lovforslag, for at vurdere, hvorvidt lovforslagene kan have ligestillingsmæssige konsekvenser. Hvis det vurderes, at et lovforslag forventeligt har væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser, skal der ydermere foretages en såkaldt ligestillingsvurdering af disse positive såvel som negative konsekvenser samt en vurdering af, om lovforslaget skal ændres som følge af det. Hvis det konkluderes, at lovforslaget ikke har væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser, kan der med fordel udarbejdes et notat om, hvad ministeriet er kommet frem til, som kan vedlægges, når lovforslaget sendes i høring samt fremsættes i Folketinget. KVINFO er ikke bekendt med, om der er foretaget en ligestillingsvurdering af Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, men der er i hvert fald ikke fundet anledning til at beskrive ligestillingsmæssige konsekvenser i lovforslaget, hvilket skal gøres, hvis der er væsentlige konsekvenser. KVINFO forventer, at lovforslaget kan have positive ligestillingsmæssige konsekvenser jf. ovenstående afsnit. 3 Omfanget og karakteren af seksuel chikane og krænkelser begået mod praktikanter i medie- og kommunikationsbranchen, KVINFO Oktober 2020.pdf 4 Akademikerbladet.dk, 6/2 2023, Se listen: Her er Danmarks 50 mest citerede eksperter i 2022 5 Berlingske.dk, 2/3 2023, Onsdag kom et medie med en opsigtsvækkende melding – nu reagerer ministeren: »Det kan ikke være rigtigt« 3 Hvis Kulturministeriet ikke har lavet en ligestillingsvurdering af lovforslaget, anbefaler KVINFO, at der laves en og at dens konklusioner beskrives i et notat, som vedlægges lovforslaget, eller i selve lovforslaget. Hvis Kulturministeriet har lavet en ligestillingsvurdering af lovforslaget, anbefaler KVINFO, at denne vedlægges eller fremgår som en del af lovforslaget. Ligestillingsvurdering af andre lovforslag på Kulturministeriets område I forlængelse heraf vil vi gerne gøre opmærksom på, at der er et stort potentiale for at styrke arbejdet med ligestillingsvurdering af lovforslag i Kulturministeriet. KVINFO har for nyligt udgivet analysenotatet Ligestillingsvurdering af lovforslag6 , der indeholder en analyse af de danske ministeriers arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag. Kulturministeriet har siden folketingsåret 2016/2017 relevanstestet 92 procent af ministeriets lovforslag, mens kun 4 procent af lovforslagene er blevet ligestillingsvurderet. Notatet giver anbefalinger til blandt andet Kulturministeriet på side 9. Venlig hilsen Alexander Andersson Politisk seniorkonsulent 6 Ligestillingsvurdering af lovforslag, KVINFO Februar 2023.pdf Til:Rose Sofie Levinsen (rsl@kum.dk) Fra:Det Obelske Familiefond (Dof@obel.com Titel:SV: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Sendt:03-03-2023 10:40 Kære Rose Sofie Levinsen Hermed fremsender Det Obelske Familiefond tidligere bemærkninger til Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut igen: I Det Obelske Familiefond opfordrer vi til, at de finansielle midler til oprettelse og drift af Kulturens Analyseinstitut ikke tages fra kunsten selv. Kulturministeriets område udgør i 2022 ca. 1,5% på Finansloven (12 mia. DKK), hvoraf kun 23% (2,8 mia. DKK) anvendes til ’skabende og udøvende virksomhed’ (Film, Kunstneriske formål, Scenekunst og Musik). Vores opfattelse er, at langt størstedelen af disse offentlige midler går til basisomkostninger for at holde kunst- og kulturinstitutionerne kørende. Det betyder, at der for sjældent er råd til at leve op til forventningerne om tilstrækkeligt kvalitetsindhold eller til større udviklingstiltag – og derfor træder vi som privat fond til med et økonomisk supplement. Ved oprettelse af Kulturens Analyseinstitut opfordrer vi derfor til en ekstraordinær tillægsbevilling til formålet, så omkostningerne til Kulturens Analyseinstitut (4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt i 2023-2025 til etablering og drift) ikke fragår det nuværende budget i Kulturministeriet eller de i øvrigt tiltrængte stigninger på området. Omkostningerne til Kulturens Analyseinstitut bør ikke betyde en forringelse af de nuværende eller fremtidige vilkår for kunsten. På vegne af Det Obelske Familiefond John Amund Tønnes Direktør Med venlig hilsen Lise Benthin Præstgaard Fondsmedarbejder Det Obelske Familiefond www.obel.com Fra: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Sendt: 3. februar 2023 10:42 Til: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Emne: VS: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Da I har bidraget til høringen af en tidligere version af vedhæftede lovforslag, skal jeg gøre opmærksom på, at hvis I ønsker at jeres tidligere fremsendte bemærkninger fortsat skal indgå i høringen, skal de fremsendes igen. Med venlig hilsen Rose Sofie Levinsen Fuldmægtig Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K 24257550 | rsl@kum.dk | www.kum.dk Fra: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Sendt: 3. februar 2023 10:38 Til: Rose Sofie Levinsen <rsl@kum.dk> Emne: Høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut. Frist 3. marts 2023 Hermed fremsendes høring over Forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 3. marts 2023. Høringssvar bedes sendt til undertegnede med kopi til kum@kum.dk. Se i øvrigt vedhæftede. Med venlig hilsen Rose Sofie Levinsen Fuldmægtig Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K 24257550 | rsl@kum.dk | www.kum.dk Høringssvar – forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut DI ønsker at kvittere for muligheden for at bidrage til indeværende høring vedr. lovforslaget Kulturens Analyseinstitut. Det er først og fremmest glædelig, at kunst- og kulturlivet får yderligere adgang til evidens- og faktabaseret viden til grundlag for udvikling, dialog og den offentlige debat. Instituttets opgaver forstås jf. lovforslaget grundlæggende som almennyttig oplysende og formidlende om kunst og kultur, med både den brede offentlighed og kulturens aktører som modtagere. Fælles for en stor del af kulturinstitutioner på tværs af brancher er et udtalt, og voksende, fokus på at inddrage data og viden i forretnings- og publikumsudvikling. At bidrage til dette, bør være en integreret del af instituttet kerneopgaver. Det er derfor vigtigt, at instituttet producerer viden der er brugbar for udvikling hos kulturens institutioner. Det er foreneligt med instituttets formål, der også skal skabe overblik og indsigt ”bag scenen” eller ”på scenen”, såvel som foran. Denne opgave kan med fordel stå tydeligere beskrevet, såvel som det stiller krav til sammensætning af det rådgivende panel der skal vejlede instituttet. Instituttet vil jf. §4 kunne opretholde indtægter ved rekvirerede opgaver ved siden af kernedriften. I bemærkninger til forslaget nævnes forskning, analyser, udredninger og evalueringer blandt andet som eksempler på rekvirerede ydelser instituttet vil få mulighed for at tilbyde mod betaling. DI anbefaler, at instituttet ikke udfører rekvirerede opgaver indenfor analyser, dataindsamlinger og evalueringer, da der eksisterer et velfungerende privat marked, som det også vurderes at være en fordel for instituttet at bibeholde. Det er i den forbindelse afgørende, at princippet om at undgå krydssubsidiering opretholdes, så der ikke sker statslig støtte til ydelser der konkurrerer med private udbydere af rådgivningsydelser. DI står naturligvis til rådighed, hvis der ønskes uddybning af de herved fremlagte synspunkter. Venlig hilsen Henrik Langgaard Lystbæk Chefkonsulent Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Att.: Rose Sofie Levinsen 3. marts 2023 Kasper Kruse Head of The Animation Workshop The Animation Workshop VIA University College Storytelling, Design og Business Campus Viborg Kasernevej 5 E: KKRU@VIA.DK T: +4587554902 Dato: 3. marts 2023 1/1 Kulturministeriet Nybrogade 2 DK-1203 København K Bemærkning til høring over forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Tak for muligheden for at komme med input til lov om Kulturens Analyse- institut. Det er et godt og næsten fyldestgørende forslag, dog kunne det overve- jes, om ikke det ville være hensigtsmæssigt at styrke eller udbygge Kapi- tel 1 §2 pkt 7: At Instituttet bør være opmærksom på kunst og kultur som forretning og erhverv. Hvordan man kan skabe vækst og eksport. Det erhvervsmæssige og økonomiske aspekt burde efter min mening fremgå meget klart og tydeligt, da der ofte er en forståelsesbarriere eller manglende interesse blandt mange kulturudøvere i retning af det forret- ningsmæssige, da hovedinteressen ofte går på det indholdsmæssige i kunst- og kultur. Pfh. tak for at tage ovenstående input med i betragtning. Med venlig hilsen Kasper Kruse Head of TAW The Animation Workshop Storytelling, Design & Business VIA University College Kasernevej 5 DK-8800 Viborg T: +45 87 55 49 02 E: kkru@via.dk W: https://animationworkshop.via.dk/ Dansk Kunstnerråd, Hillerødgade 30 a 2200 København mail: dkr@dansk-kunstnerraad.dk, www.dansk-kunstnerraad.dk 1 Dansk Kunstnerråds høringssvar til Lov om Kulturens Analyseinstitut I Dansk Kunstnerråd er der opbakning til oprettelsen af Kulturens Analyseinstitut. Data og viden er afgørende for kunst og kulturbranchen. Det er dog også afgørende for Dansk Kunstnerråd at der bliver fokus på den måde, kunst- og kulturlivet støttes og at data på dette område prioriteres. Vi oplever at kunst- og kulturstøtten i mange tilfælde ikke er økonomisk bæredygtig for dem, som har kunsten som et arbejde. I nogle tilfælde støttes der på en måde, hvor det ikke er muligt for støttemodtagerne, at engagere kunstnere på løn-, arbejds- og rettighedsvilkår, der er i overensstemmelse med de overenskomstmæssige mindstekrav, der gælder på området. Vi ser derfor meget gerne, at de professionelle kunstnere og organisationer er repræsenteret i bestyrelsen i Kulturens Analyseinstitut. Som paraplyorganisation for de professionelle kunstnere foreslår vi derfor, at der indstilles min. 2 repræsentanter fra disse i bestyrelsen for Kulturens Analyseinstitut. Kulturinstitutionerne er gode til at skabe opmærksomhed omkring deres tilbud, men det er vigtigt, at der også fokuseres på dem, der leverer indholdet. Konkret foreslår Dansk Kunstnerråd derfor, at der under analyseinstituttets arbejdsopgaver (§2) tilføjes, at løn-, arbejds- og rettighedsvilkår for kunstnere, der engageres til offentlig støttede aktiviteter, belyses. Dansk Kunstnerråd er en kunst og kulturpolitisk paraplyorganisation med i alt 27 professionelle kunst og kulturorganisationer bag. Læs om os her: www.dansk-kunstnerraad.dk DANSK ERHVERV Børsen 1217 København K www.danskerhverv.dk info@danskerhverv.dk T. + 45 3374 6000 Vores ref.: Michael Folmer Wessman miwe@danskerhverv.dk miwe/miwe Side 1/1 Kulturministeriet Att.: pbj@kum.dk; kum@kum.dk Nybrogade 2 1203 København K Den 13. oktober 2022 Svar til høring over forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Dansk Erhverv takker for høringsmuligheden og fremsender her bemærkninger til lovforslaget. Dansk Erhverv hilser generelt etableringen af et Kulturens Analyseinstitut velkommen, så det samlede vidensgrundlag i sektoren kan styrkes og udvikles. Det vil for Dansk Erhverv være helt naturligt, at udvikling af analyseinstituttet sker i tæt samar- bejde med kulturlivets aktører og organisationer og her byder Dansk Erhverv også meget gerne ind med viden, erfaringer og indspil. Generelt er det Dansk Erhvervs ønske, at analyseinstituttets arbejde får et praksisnært fokus, både i analyser og kommunikation, så det bliver aktuelt og relevant for kulturlivets mange aktører at bruge og engagere sig i resultaterne. Særligt ved opstart og etableringen af analyseinstituttet, bør der være et stort fokus på at få skabt gode samarbejdsrelationer med branchen og afstemme den fælles forståelse, roller og forventnin- ger mellem de mange aktører – også de øvrige betydelige vidensproducenter på området, såvel offentlige som private, herunder brancheorganisationer og rettighedsorganisationer på området. Relationen til kulturlivets aktører og de øvrige vidensproducenter på kulturområdet bør desuden fastholdes og udvikles igennem instituttets levetid. Endelig bidrager Dansk Erhverv gerne til etableringen af det bredt sammensatte rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet. Dansk Erhverv repræsenterer et bredt felt af kultur- virksomheder fra de største danske museer, koncertsteder, zoologiske anlæg og attraktioner til en række selvstændige og toneangivende brancheorganisationer på området. Med venlig hilsen, Michael Folmer Wessman Chefkonsulent København den 3. marts 2023 Høring over forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut Att.: Fuldmægtig Rose Sofie Levinsen Kulturelle Samråd i Danmark har flg. bemærkninger til lovforslaget: Kulturelle Samråd i Danmark vil gerne henvise til og støtte anbefalingerne i professor Trine Billes artikel i Kulturmonitor den 21, februar 2022, hvor hun bl.a. gør opmærksom på flg.: ”Hvor det på den ene side er vigtigt at sikre analyseinstituttets uafhængighed, er det omvendt helt afgørende at sikre at analyserne og forskningen bliver brugt og er relevante. Dem, der skal bruge forskningen, er eksempelvis: 1. Det statslige niveau (Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen) 2. Kommunernes Landsforening 3. Brancheorganisationerne 4. Kulturinstitutionerne 5. De frivillige kulturelle områder” I den forbindelse vil Kulturelle Samråd i Danmark understrege, at det må være en forglemmelse, at det frivillige kulturelle område og amatørkulturområdet, som til sammen udgør de største kulturleverandører i landet, og vel at mærke er til stede i hele landet, ikke er kommet i betragtning ved udpegning af bestyrelse og ikke specifikt er nævnt som medlemmer af det rådgivende panel. Det er en forglemmelse. som vi mener, der bør rettes op på ved en tilføjelse i lovteksten. Venlig hilsen Bente von Schindel, Sekretariatsleder, cand. mag. General Secretary, M.A. Vartov Farvergade 27A, 2. DK - 1463 København K T: +45 51757640 kulturellesamraad@kulturellesamraad.dk https://kulturellesamraad.dk/ www.facebook.com/kultursamraad Til Kulturministeriet Att: Pernille Bjerrum København d. 3. marts 2023 Høringssvar vedr. lov om Kulturens Analyseinstitut Uafhængige Scenekunstnere (US) er glade for at der oprettes et analyseinstitut på kulturområdet. Vedr. §2 Det er vigtigt for US, at der bliver fokus på indholdsproducenterne, på de kunstnere der leverer de værker, der sendes videre, sælges og turnerer i kunstens økosystem. Dog er kunst- og kulturstøtten er i mange tilfælde ikke er økonomisk bæredygtig for dem, som leverer kunsten. I nogle tilfælde støttes der på en måde, hvor det ikke er muligt for professionelle, selvproducerende scenekunstnere at engagere udøvende eller andre skabende kunstnere på løn-, arbejds- og rettighedsvilkår, der er i overensstemmelse med de overenskomstmæssige mindstekrav, der gælder på området. I US vil vi gerne bakke op om, at indholdsproducenter kan honorere på forsvarlig vis. Men US er en interesseorganisation, ikke en fagforening. US bakker derfor op om, at der under analyseinstituttets arbejdsopgaver (§2) tilføjes, at løn-, arbejds- og rettighedsvilkår for kunstnere, der engageres til offentlig støttede aktiviteter, belyses. Vedr. §5, følgende tekststykke: ”Kulturens Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, som alle udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger blandt disse en bestyrelsesformand.” Vi mener, at en direkte udpegning af alle bestyrelsesmedlemmer er problematisk. Kulturens Analyseinstitut skal - jf. formuleringen i §1 - etableres som et ”uafhængigt institut”. Ved den ovenfor beskrevne udpegning, kan den blive afhængig af embedsværkets og kulturministerens preferencer. At sikre den bredde, som bestyrelsen nødvendigvis må have – jf. §5, stk. 3 - for at kunne løfte så omfattende en opgave, vil desuden kræve at kulturministeren har et ualmindeligt godt kendskab til hele kultur- og kunstområdet. Der vil formodentlig altid være områder indenfor kunst- og kulturliv, som ikke er stærkt repræsenteret i hverken embedsværkets eller kulturministerens bevidsthed. Efter opfordring fra Dansk Kunstnerråd bakker vi i US op om en indstilling af to ekstra repræsentanter fra kunstnersiden i bestyrelsen i Analysesinstituttet (altså en udvidelse af den nuværende bestyrelse). Da Kulturens Analyseinstitut vil blive et vidensproducerende institut, kan kulturministeren måske med fordel skele til, hvordan universiteternes bestyrelser udpeges af et udpegningsorgan – som beskrevet i Universitetsloven §12, stk. 5. Et udpegningsorgan, der er bredt sammensat, vil sikre en højere grad af uafhængighed. Udfordringen bliver dog i nogen grad afhjulpet af følgende formulering i § 6: ”Bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner, organisationer mv. Det rådgivende panel inviteres løbende og mindst to gange årligt til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed. Stk. 2. Instituttet skal årligt sikre involvering af og dialog med kunstens og kulturlivets aktører, fx ved etablering af netværksforum eller afholdelse af dialogbaserede arrangementer.” Involvering af og facilitering af dialog mellem instituttet og kunstens og kulturlivets aktører er væsentlig. Men det er en kæmpe opgave, idet kunst og kultur som samlet område er en stor mundfuld. Måske en indsnævring eller definition af feltet ville være på sin plads? Endelig synes vi, at det er fint, at Kulturens Analyseinstitut jf. §4 kan rekvireres til opgaver, der giver yderligere indtægter. Som det formuleres i §4, stk 2. skal disse ”være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets kerneaktiviteter”. Alligevel mener vi, at det er vigtigt at der er fuldstændig gennemsigtighed ifht. bias/potentielle særinteresser mv. Derfor vil vi opfordre til, at der i bestemmelsen indskrives en formulering om, at opgavestillere og økonomisk omfang ved opgaverne skal være offentligt tilgængelige. Med venlig hilsen Pva. Bestyrelsen for Uafhængige Scenekunstnere Anette Asp Christensen og Rasmus Malling Lykke Skov
Lovforslag om Kulturens Analyseinstitut.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l96/bilag/1/2684322.pdf
Fremsat den 29. marts 2023 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt) Forslag til Lov om Kulturens Analyseinstitut Kapitel 1 Formål og opgaver § 1. Kulturens Analyseinstitut er et uafhængigt institut, som har til formål at skabe overblik over og indsigt i kunst- og kulturområdet for kunstnere, organisationer, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet m.v. § 2. Kulturens Analyseinstitut har med afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser til opgave at: 1) Skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mellem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv. 2) Bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens tilstand og udvikling ud fra et lokalt, natio- nalt og internationalt perspektiv. 3) Skabe overblik over og perspektivere aktuel national og international forskning på området. 4) Vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer. 5) Gennemføre uafhængige udredninger, analyser, under- søgelser og evalueringer af betydning for kunstens og kulturens udvikling. 6) Stille resultater, spørgeskemaer, data m.v. frit til rådig- hed for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til viden om kultur, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt. 7) Formidle indsigt og viden til offentligheden på en til- gængelig og relevant måde. 8) Give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forske- re og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomi- ske aspekter. 9) Fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører. § 3. Kulturens Analyseinstitut skal årligt sikre involvering af og dialog med kunstens og kulturlivets aktører, f.eks. ved etablering af netværksforum eller afholdelse af dialogbase- rede arrangementer. Kapitel 2 Rammer og økonomi § 4. Kulturens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institution. Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet. § 5. Kulturens Analyseinstitut kan ud over sine opgaver efter § 2 modtage yderligere indtægter ved rekvirerede op- gaver, som falder inden for instituttets formål efter § 1 og er foreneligt med varetagelsen af instituttets øvrige opgaver. § 2, nr. 6, finder ikke anvendelse ved rekvirerede opgaver efter 1. pkt. Stk. 2. Instituttet kan under hensyntagen til sin uafhængig- hed modtage yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Indtægter efter 1. pkt. skal anvendes til opfyldelse af instituttets formål efter § 1. Stk. 3. Indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets opgaver, jf. § 2. Kapitel 3 Bestyrelse, rådgivende panel og direktør § 6. Kulturens Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, som alle udpeges af kulturministeren. Kul- turministeren udpeger blandt disse en bestyrelsesleder. Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvde- len af medlemmerne beskikkes hvert andet år. Et bestyrel- sesmedlem kan genbeskikkes for én periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsespe- riode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden. Stk. 3. Ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal der lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer skal have en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal repræsente- re kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og inter- Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2022-23 (2. samling) Journalnummer DokumentId Offentligt L 96 - Bilag 1 Kulturudvalget 2022-23 (2. samling) national kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik. Stk. 4. Bestyrelsen skal udarbejde instituttets vedtægter, som skal godkendes af Kulturministeriet. Ændring af ved- tægterne skal godkendes af Kulturministeriet. § 7. Bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgi- vende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, her- under kunstnere, institutioner og organisationer. Instituttet inviterer løbende og mindst to gange årligt det rådgivende panel til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed. § 8. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direk- tør, som varetager den daglige ledelse af Kulturens Analyse- institut. Stk. 2. Direktøren har ansvaret for den daglige drift i over- ensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner. Stk. 3. Direktøren ansætter og afskediger instituttets øvri- ge personale i overensstemmelse med statens løn- og perso- naleregler. Kapitel 4 Nedlæggelse af Kulturens Analyseinstitut § 9. I tilfælde af, at Kulturens Analyseinstitut nedlægges, overgår instituttets nettoformue til staten eller til et formål, der er godkendt af Kulturministeren. Kapitel 5 Ikrafttræden § 10. Loven træder i kraft den 1. juli 2023. Stk. 2. Ved ikrafttræden ophæves tekstanmærkning nr. 240 til § 21 i Finansloven for 2023. Kapitel 6 Territorialbestemmelser § 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler om Kultur- ens Analyseinstitut. Med lovforslaget foreslås det, at der fastsættes bestemmelser om instituttets formål, instituttets opgaver, de økonomiske og administrative rammer, bestem- melser for bestyrelsen samt bestemmelser for etablering af et rådgivende panel og netværk. Desuden foreslås det, at der fastsættes bestemmelser for den daglige ledelse samt bestemmelse for en eventuel nedlæggelse af instituttet. Kulturens Analyseinstitut etableres som et uafhængigt insti- tut, der skal skabe overblik over og indsigt på kunst og kul- turområdet, herunder for skabende og udøvende kunstnere, organisationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet. Kulturens Analyseinstitut skal via analyser og formidling fremme og facilitere en dialog mellem kultur- områdets aktører. Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende insti- tution ved navn Kulturens Analyseinstitut, hvorefter Kultur- ens Analyseinstitut blev oprettet. Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi- ge bevillingslov for finansåret 2023. Det fremgår af aktstykket, at Kulturministeriet har igangsat udarbejdelse af ny Lov om Kulturens Analyseinstitut, som skal erstatte tekstanmærkningen på finansloven. I flere år har der har blandt kulturlivets aktører, fonde, kom- muner mfl. været et ønske om oprettelse af et kulturens analyseinstitut, bl.a. med inspiration fra Idrættens Analyse- institut (IDAN), som blev oprettet i 2004. På finansloven for 2022 afsatte partierne bag finanslovsafta- len (den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Alternativet og Kristendemokra- terne) 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. (2022-pl) årligt i perioden 2023-2025 til etablering og drift af Kulturens Analyseinstitut. Aftalepartierne fastsatte efterfølgende rammerne for Kultur- ens Analyseinstitut i "Grundlag for Kulturens Analyseinsti- tut", som blev offentliggjort den 11. maj 2022. Af grundla- get fremgår bl.a. mission, vision, værdier og opgaver for Kulturens Analyseinstitut. 2. Baggrund Om vision (formål) for Kulturens Analyseinstitut fremgår det af ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, at Kultur- ens Analyseinstitut med afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser har til formål at – skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mellem kunst og kultur og samfund lokalt, nationalt og internationalt, – bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kul- turens tilstand og udvikling lokalt, nationalt og internati- onalt, – skabe overblik over og perspektivere aktuel forskning på området nationalt og internationalt og vurdere rækkevid- den af kulturpolitiske initiativer, – gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersø- gelser og evalueringer af betydning for kunstens og kul- turens udvikling, – stille resultater, spørgeskemaer, data mv. frit til rådighed for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til vi- den om kultur (kravet gælder ikke rekvirerede opgaver), – formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgæn- gelig og relevant måde, – give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbej- de med kunstens og kulturens sociale og økonomiske aspekter, og – fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kun- stens og kulturlivets aktører. Om værdier for Kulturens Analyseinstitut fremgår det af ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, at instituttets ar- bejde vil være baseret på: – Uafhængighed: Instituttets arbejde må ikke være bundet af politiske hensyn eller særinteresser. Kun derved sikres uantastelighed og troværdighed. – Faglighed: Instituttets arbejde skal være baseret på en høj grad af faglighed kombineret med en evne til at formidle. Kun derved sikres den nødvendige saglighed. – Relevans: Instituttets arbejde skal have væsentlig betyd- ning for kunstens og kulturlivets aktører og kulturområ- dets udvikling. Kun derved sikres aktualitet og dynamik. – Gennemslagskraft: Instituttet skal være i stand til at for- midle resultaterne af dets arbejde til offentligheden på en tilgængelig og interessevækkende måde. Kun derved kan instituttet præge den kulturpolitiske dagsorden. Om Kulturens Analyseinstituts opgaver fremgår det af ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, at instituttet skal være i stand til at sammenfatte, bearbejde og formidle aktu- el og relevant forskning og viden fra ind- og udland, og samtidig skal instituttet have kapacitet til selv at gennemfø- re analyser, udredninger og undersøgelser. Det forudsættes, at instituttet opbygger et tæt samarbejde med øvrige viden- sproducenter på kulturområdet, herunder universiteterne og øvrige relevante analyse- og forskningsmiljøer. Instituttet skal fremme og facilitere en dialog og et samarbejde med kunstens og kulturlivets aktører, relevante offentlige institu- 3 tioner, uddannelserne ved universiteterne og andre relevante forskningsmiljøer. Endvidere fremgår det af grundlaget, at instituttet har mulighed for at anvende en tværvidenskabelig og flerfaglig tilgang. 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Instituttets formål og opgaver 3.1.1. Gældende ret Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende insti- tution ved navn Kulturens Analyseinstitut. Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi- ge bevillingslov for finansåret 2023. Tekstanmærkningen in- deholder ikke materielle bestemmelser om instituttets formål og opgaver. Der eksisterer således ikke i dag lovgivning, der beskriver Kulturens Analyseinstituts formål og opgaver. 3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord- ning ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, som blev tiltrådt af aftalepartierne bag finansloven (den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst- re, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne) i maj 2022 beskriver instituttets formål og opgaver. Det fremgår af grundlaget, at Kulturens Analyseinstitut etableres som et uafhængigt institut, som skal understøtte mere viden om kulturbranchens forhold og kulturens betydning for borger- nes trivsel, bl.a. med afsæt i evidens- og forskningsbaserede undersøgelser. Med lovforslaget foreslås det, at der fastsættes bestemmel- ser, som beskriver formålet med instituttets arbejde. Det er hensigten med formålsbestemmelsen at tydeliggøre, hvad instituttets formål skal være, nemlig at skabe overblik over og indsigt i kunst- og kulturområdet, og at instituttet i sit formål skal favne både kunstnere, organisationer, institutio- ner, øvrige ansatte på området m.v. Med lovforslaget foreslås det også, at der fastsættes bestem- melser om, hvilke opgaver instituttet skal løfte. Den fore- slåede bestemmelse om instituttets opgaver er detaljeret beskrevet for at tydeliggøre, hvilke opgaver som vil være centrale for instituttet at løse med henblik på at opfylde de forventninger til instituttet, der er givet udtryk for fra såvel politisk som fra kulturaktørernes side. Med lovforslaget foreslås det, at instituttet skal sikre årlig involvering af og dialog med kunstens og kulturens aktører. Dertil forudsættes det med lovforslaget, at bestyrelsen og direktøren vil skulle udarbejde en handleplan for instituttet, der udpeger relevante satsningsområder for instituttets akti- viteter, som det følger af ”Grundlag for Kulturens Analyse- institut”. 3.2. Rammer og økonomi 3.2.1. Gældende ret Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende insti- tution ved navn Kulturens Analyseinstitut. Det følger også af tekstanmærkningen, at institutionen omfattes af forvalt- ningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi- ge bevillingslov for finansåret 2023. På finansloven for 2022 er er afsat 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt i perioden 2023-2025 (2022-pl) til etablering og drift af Kulturens Analyseinstitut. Denne bevilling skal finansiere de grundlæggende analyser og udredninger i hen- hold til instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillin- gen skal også sikre den løbende drift af instituttets grund- læggende funktioner, dvs. husleje, administration, evt. bibli- otek, opdatering og bearbejdning af national og international forskning, formidling, kommunikation m.v. Det må forventes, at instituttet i opbygningsfasen inddra- ger eksisterende viden og kompetencer hos øvrige viden- sproducenter på kulturområdet. I de første 2-3 år vil det således være forventeligt, at instituttet trækker på ekstern bistand. Der kan anvendes driftsmidler til denne videns- og kompetenceopbygning. Kulturens Analyseinstitut er som modtager af driftstilskud fra Kulturministeriet omfattet af lov om økonomiske og ad- ministrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kul- turministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for mod- tagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudslo- ven). Driftstilskudsloven fastsætter bl.a. krav til selvejende insti- tutioners vedtægter, og det følger af loven, at der kan ind- gås aftale om opfyldelse af formålet med tilskudsmodtagers virke. Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisor- loven, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. og 3, i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012. Det findes i dag ikke regler om, at instituttets bestyrelse og ledelse skal sikre regnskabsmæssig adskillelse. 3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord- ning Med lovforslaget foreslås det, at Kulturens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institution. Det indebærer, at Kul- turens Analyseinstitut anses for at være en del af den offent- 4 lige forvaltning, og at forvaltningsloven og offentlighedslo- ven vil gælde for den virksomhed, som udøves af instituttet. Det foreslås med forslaget til lov om Kulturens Analysein- stitut, at staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet. Af aftalegrundlaget fremgår, at tilskuddet skal finansiere de grundlæggende analyser og udredninger i henhold til instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillingen skal også sikre den løbende drift af instituttets grundlæggende funktioner, dvs. husleje, administration, evt. bibliotek, op- datering og bearbejdning af national og international forsk- ning, formidling, kommunikation m.v. Det fremgår ligeledes af aftalegrundlaget, at instituttet kan anvende driftsmidler til videns- og kompetenceopbygning ved at trække på ekstern bistand ifm. etableringen af instituttet. Desuden foreslås det i lovforslaget, at instituttet ud over sine opgaver, som beskrevet i lovforslagets § 2, vil kunne modtage yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, der falder inden for instituttets formål, eksempelvis forskning, analyser, udredninger, evalueringer m.v. Desuden foreslås det i lovforslaget, at instituttet kan modtage yderligere ind- tægter, herunder gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering end de til enhver tid ydede tilskud fra Kulturministeriet bliver der givet mulighed for en bredere udnyttelse af insti- tuttets kompetencer og viden. At instituttet gives mulighed for yderligere finansiering, der kan understøtte instituttets formål, vil desuden være i overensstemmelse med ”Grund- lag for Kulturens Analyseinstitut”. For at sikre, at der ikke sker krydssubsidiering, vil institut- tets bestyrelse og ledelse skulle sikre klar adskillelse, regn- skabsmæssigt og i praksis, af eventuelle rekvirerede opga- ver, der ydes mod betaling, fra de almennyttige oplysende og formidlende samfundsopgaver, som er instituttets kerne- opgaver, der er beskrevet i lovforslagets § 2. 3.3. Bestyrelse, rådgivende panel og daglig ledelse 3.3.1. Gældende ret Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev det i forhold til bestyrelse og daglig ledelse fastsat, at kulturmi- nisteren udpeger en bestyrelse på syv medlemmer (inklusiv formand), der har det overordnede ansvar for instituttet og dets virke. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbeskik- kelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foreta- ges en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden. Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi- ge bevillingslov for finansåret 2023. Det er yderligere fastsat i tekstanmærkningen, at bestyrel- sen udarbejder instituttets vedtægter, som godkendes af kul- turministeren. Instituttets daglige ledelse varetages af en direktør. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets di- rektør. Direktøren har ansvaret for den daglige drift i over- ensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner. Direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale i overensstemmelse med statens løn- og personaleregler. Derudover fremgår det af de materielle bestemmelser i tekstanmærkningen, at bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder både kunstnere, institutioner, orga- nisationer m.v. Det rådgivende panel inviteres løbende og mindst to gange årligt til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed. Bestemmelser for bestyrelsen og den daglige ledelse i øvrigt er fastsat i driftstilskudsloven. Herunder bemærkes det, at det også følger af driftstilskudslovens § 3, hvilke bestem- melser der som minimum skal være indeholdt i instituttets vedtægter. Det følger af driftstilskudslovens § 3, stk. 2, at hvis ved- tægterne for en selvejende institution ikke er godkendt i henhold til anden lovgivning, skal den offentlige hovedtil- skudsyder godkende vedtægterne. 3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord- ning Det foreslås med lovforslaget at videreføre de materielle be- stemmelser fra tekstanmærkningen, dog med den ændring, at bestyrelsen udvides fra syv til ni medlemmer. Ændringen fra syv til ni medlemmer er begrundet i et ønske om at styrke bestyrelsen og konsolidere den kompetenceprofil, der fastlægges med loven. Desuden foreslås formuleringen af den forskudte beskikkelse af bestyrelsen ændret, således at det fremgår, at halvdelen af medlemmerne skal beskikkes hvert andet år. Endelig bliver det i lovforslaget præciseret, at kulturministeren udpeger bestyrelseslederen blandt bestyrel- sens medlemmer. Der er i lovforslaget bestemmelser om, at der vil blive stillet krav til, at bestyrelsen skal have en særlig indsigt i kulturli- vet, og det er præciseret, hvilke kompetencer bestyrelsen vil skulle repræsentere. Bestyrelsens kompetencer er beskrevet i "Grundlag for Kul- turens Analyseinstitut", og foreslås fremhævet i loven, da de vurderes centrale for opfyldelse af de forventninger, der er til instituttet fra både kulturaktørernes side og fra politisk hold. 5 For så vidt angår stk. 5 i tekstanmærkningen foreslås det i lovforslaget at ændre formuleringen til, at det er Kulturmini- steriet frem for kulturministeren, der godkender instituttets vedtægter. Dette er i tråd med aftalegrundlagets formulering, ligesom det følger af driftstilskudslovens § 3, stk. 2, at hvis vedtægterne for en selvejende institution ikke er godkendt i henhold til anden lovgivning, skal den offentlige hovedtil- skudsyder godkende vedtægterne. Hvilke bestemmelser der som minimum skal være indeholdt i vedtægterne følger af § 3 i driftstilskudsloven. Af tekstanmærkningens materielle bestemmelse fremgår også, at bestyrelsen skal sammensætte et rådgivende pa- nel. Denne bestemmelse videreføres med lovforslaget. 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse- kvenser for det offentlige Der er på finansloven for 2022 fastsat et statsligt tilskud til Kulturens Analyseinstitut på 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt 2023-25 (2022-pl) på § 21.11.23.18 Kulturens Analyseinstitut. Lovforslaget forventes ikke at have nogle økonomiske kon- sekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten, kommuner eller regioner. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele- vante for dette lovforslag. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet m.v. Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse- kvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor- gerne. 7. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven- ser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra 3. februar 2023 til 3. marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndighe- der og organisationer m.v.: A. P. Møllerfonden, Advokatrådet, Akademiet for de Tekni- ske Videnskaber, Akademikerne, Akademiraadet, Amatører- nes Kunst og Kultur Samråd, Amatørmusik Danmark, Ap- plaus, Arbejdstilsynet, Arkitektforbundet, Arkitektforenin- gen, Arkivarforeningen, Art Music Denmark (SNYK), AS- SITEJ Denmark / Teatercentrum, Augustinusfonden, Autor (tidl. DJBFA – Komponister og Sangskrivere), Biblioteks- chefforeningen, Bikubenfonden, Billedkunstnernes Forbund, Bog og litteraturpanelet, Boghandlerforeningen, Brancherå- det for Scenedans i Danmark, Børne- og Kulturcheffor- eningen, C. L. Davids Fond og Samling, Cirkusdirektør- foreningen, Copydan Arkiv, Copydan AVU-medier, Copy- dan KulturPlus, Copydan Tekst og Node, Copydan Ver- dens TV, Copydan Visda, Danish Association of Zoos and Aquaria (DAZA), Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Billedkunstlærere, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Kulturarvsforening, Danmarks Statistik, Danmarks Teater- foreninger, Dansk Amatørteater og Scenekunst – DATS, Dansk Artist Forbund, Dansk Bibliotekscenter, Dansk Blin- desamfund, Dansk Design Center, Dansk Erhverv, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd – DFS, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelme- sterforening, Dansk Komponistforening, Dansk Kulturliv, Dansk Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Magisterforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikpædagogisk Fore- ning, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Skuespil- lerforbund, Dansk Solistforbund, Dansk Sprog- og Littera- turselskab, Dansk Sprognævn, Dansk Teater, Dansk Ung- doms Fællesråd DUF, Danske Advokater, Danske Agenters Sammenslutning, Danske A-Kasser, Danske Arkitektvirk- somheder, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Biografer, Danske Bladtegnere, Dan- ske Dramatikeres forbund, Danske Egnsarkiver, Danske En- sembler, Orkestre og Operainstitutioner – DEOO,Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Danske Film- instruktører,Danske Forlag, Danske Galleriers Sammenslut- ning, Danske Handicaporganisationer, Danske Koncert- og Kulturhuse, Danske Kulturbestyrelser, Danske Kunsthånd- værkere & Designere, Danske Mediedistributører, Danske Medier, Danske Museumsforeninger (SAMMUS), Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Populær Autorer, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Stude- rendes Fællesråd (DSF), Danske Tegneserieskabere, Danske Universiteter, Datatilsynet, DBC (Dansk BiblioteksCenter), De Danske Danseskoler, De Frie Koreografer, De Frivil- lige Kulturelle Samråd, Den Danske Filmskole, Den Dan- ske Scenekunstskole, Den Jyske Kunstfond – bestyrelse, Den Obelske Familiefond, DEOO - Danske Ensembler, Or- kestre og Operainstitutioner, Departementet for Uddannel- se, Kultur, Forskning og Kirke (Grønland), Designskolen Kolding, Det Danske Akademi, Det Danske Filminstitut DFI, Det Danske Kulturinstitut, Det Digitale Folkebibliotek, Det Frivillige Kulturelle Samråd, Det Fynske Kunstakade- mi, Det Informationsvidenskabelige Akademi [Nu: Institut for Kommunikation], Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Det konge- lige danske musikkonservatorium, Det Københavnske Tea- 6 tersamarbejde, Digitaliseringsstyrelsen, DJBFA – Komponi- ster og Sangskrivere, Domstolsstyrelsen, Egmont Fonden, Erhvervsstyrelsen, FAF (Film- og tv-arbejderforeningen), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Filmfyn, Folkehøjsko- lernes Forening i Danmark, Forbundet Arkitekter og De- signere, Forbundet Kultur og Information, Foreningen af Daghøjskoler i Danmark, Foreningen af Danske Dramatur- ger, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Forenin- gen Digitalt Ansvar, Forfatternes Forvaltningsselskab, For- fatterskolen, Forlæggerforeningen, FSR – danske revisorer, GRAKOM, Gramex, HI (Brancheorganisationen for leden- de medarbejdere inden for idræts-, kultur-, og fritidssekto- ren), ICOM Danmark (International Council of Museums), Idrættens Analyseinstitut, Institut for Menneskerettigheder, Jazz Danmark, Knud Højgaards Fond, Koda, Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kreativitet og Kommunikation, Kulturelle Samråd i Dan- mark, Kulturens Analyseinstitut, Kulturhusene i Danmark, Kulturværdiudvalget, Kunstakademiets Billedkunstskoler, KUR – Kulturministeriets rektorer, KVINFO, Landsforenin- gen for Bygnings- og Landskabskultur, Live Nation, Manu- skriptskolen for Børnefiktion, Medierådet for Børn og Unge, Museumsformidlere i Danmark (MiD), Museumstjenesten, Music Export Denmark, Musikforlæggerne, Musikselska- bernes brancheorganisation (IFPI), Nationalmuseet, Nordea- fonden, Nordisk Konservatorforbund – Danmark (NKF-dk), Nota, Ny Carlsbergfondet, Nye Medier, Oplysningsforbun- denes Fællesråd, Organisationen af Danske Arkiver (ODA), Organisationen Danske Museer (ODM), Producent Rettig- heder Danmark, Producentforeningen, Realdania, Rektor- kollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, ROSA, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for Etniske Minoriteter, Salling fondene, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, SAML, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark (SMiD), Samrådet for Ophavsret, Scenit, Slots- og Kulturstyrelsen, SMVdanmark, Solistforeningen af 1921, Speaker- og Ind- læserforeningen, Statens Museum for Kunst, Super 16, Syddansk Musikkonservatorium, Tegnerforbundet af 1919, Tempi, The Animation Workshop, Tuborgfonden, Tænke- tanken Fremtidens Biblioteker, Uafhængige Scenekunstnere, Udvalget for Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed, Udvalget Til Beskyttelse Af Videnskabeligt Arbejde, UNESCO Natio- nalkommissionen, Videncenter for Folkeoplysning (VIFO), Videnscenter om handicap, VIVE - Det Nationale Forsk- nings- og Analysecenter for Velfærd, Værkstedsrådet - Sta- tens Værksteder for Kunst, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Aarhus Arkitektskole, Aarhus Universitet, Center for Kulturevaluering. 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Der er på finansloven for 2022 fastsat et statsligt tilskud til Kulturens Analyseinstitut på 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt 2023-25 (2022-pl) Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen Miljø- og naturmæssige konse- kvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter Er i strid med de fem princip- per for implementering af er- hvervsrettet EU-regulering/Over- JA NEJ 7 implementering af EU-retlige mi- nimumsforpligtelser x Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Det foreslås i § 1, at Kulturens Analyseinstitut er et uafhæn- gigt institut, som har til formål at skabe overblik over og indsigt i kunst- og kulturområdet for kunstnere, organisatio- ner, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet m.v. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Ana- lyseinstituts formål defineres som at understøtte mere vi- den om kulturbranchens forhold og kulturens betydning, som også beskrevet i "Grundlag for Kulturens Analysein- stitut". Instituttet skal i sit formål favne både kunstnere, organisationer, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kul- turområdet m.v. Til § 2 Det foreslås i § 2, hvad Kulturens Analyseinstitut med afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser har til opgave at gøre. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Ana- lyseinstitut for at leve op til sit formål skal tage afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser i opgavevaretagel- sen. Det lægges til grund, at instituttet samtidig har mu- lighed for at anvende en tværvidenskabelig og flerfaglig tilgang, som beskrevet i ”Grundlag for Kulturens Analysein- stitut”. Det foreslås i § 2, nr. 1, at Kulturens Analyseinstitut skal skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mel- lem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv. Det foreslås i § 2, nr. 2, at Kulturens Analyseinstitut skal bi- drage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens tilstand og udvikling ud fra et lokalt, nationalt og internatio- nalt perspektiv. Det foreslås i § 2, nr. 3, at Kulturens Analyseinstitut skal skabe overblik over og perspektivere aktuel national og in- ternational forskning på området. Det foreslås i § 2, nr. 4, at Kulturens Analyseinstitut skal vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer. De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er forpligtet til at skabe synlighed og indsigt i sammenhængen mellem kunst og kultur og samfund, og derved bidrage til den kulturpolitiske debat, samt sikre, at der skabes et overblik over eksisterende forskning og opfølgning på kul- turpolitiske initiativer. Det lægges til grund, at instituttet skal være i stand til at sammenfatte, bearbejde og formidle aktuel og relevant forskning og viden fra ind- og udland, som beskrevet i ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”. Det foreslås i § 2, nr. 5, at Kulturens Analyseinstitut skal gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersøgel- ser og evalueringer af betydning for kunstens og kulturens udvikling. Det foreslås i § 2, nr. 6, at Kulturens Analyseinstitut skal stille resultater, spørgeskemaer, data m.v. frit til rådighed for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til viden om kultur, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt. Det foreslås i § 2, nr. 7, at Kulturens Analyseinstitut skal formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgænge- lig og relevant måde. De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er forpligtet til selv at gennemføre analyser, udredninger og undersøgelser, samt til at sikre en god formidling af insti- tuttets egen produktion af viden og indsigter. Instituttet skal gratis stille viden og data til rådighed for offentlighe- den. Dog gælder dette ikke ved rekvirerede opgaver, jf. lov- forslagets § 5, stk. 1, 2. pkt. Det foreslås i § 2, nr. 8, at Kulturens Analyseinstitut skal give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomiske aspekter. Det foreslås i § 2, nr. 9, at Kulturens Analyseinstitut skal fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører. De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er forpligtet stille inspiration og værktøjer til rådighed for kul- turlivets aktører, forskere og beslutningstagere samt fremme og facilitere dialog med og mellem aktørerne. Det er således nødvendigt, at instituttet opbygger et bredt samarbejde med kunstens og kulturlivets aktører, medier, forskere og beslut- ningstagere. Samlet set vil instituttet skulle levere almennyttige, uafhæn- gige analyser og data i tæt tilknytning til kultur og kulturelle aktiviteter, som vil blive stillet gratis til rådighed for kultur- livets aktører, beslutningstagere og borgere. Til § 3 Det foreslås i § 3, at Kulturens Analyseinstitut årligt skal 8 sikre involvering af og dialog med kunstens og kulturlivets aktører, f.eks. ved etablering af netværksforum eller afhol- delse af dialogbaserede arrangementer. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet år- ligt vil skulle involvere og indgå i dialog med kunstens og kulturlivets aktører. Dette kan f.eks. gøres ved etablering af netværksforum eller gennem arrangementer, der sikrer mulighed for direkte dialog, såsom konferencer, seminarer eller møder. Den foreslåede bestemmelse vil understøtte in- stituttets opgave med at fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører, jf. lovforsla- gets § 2, nr. 9. Til § 4 Det foreslås i § 4, stk. 1, at Kulturens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institution. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Ana- lyseinstitut vil anses som en del af den offentlige forvalt- ning, og at den virksomhed, der udøves af instituttet, vil være omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlig- hedsloven med undtagelse af denne lovs §§ 11-12 og §§ 15-17, jf. forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr. 1, og offentlig- hedslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes, at Kulturens Analyseinstitut ligeledes vil omfattes af reglerne i bl.a. arkivloven, idet arkivloven har samme anvendelsesområde som forvaltningsloven og offent- lighedsloven, jf. § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1201 af 28. september 2016 med senere ændringer. Endvidere vil Kulturens Analyseinstitut være omfattet af reglerne for offentlige myndigheder i lov om ligestilling mellem kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 19. december 2022. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet. Instituttet er omfattet af. driftstilskudsloven, jf. lovens § 1, stk. 1. Driftstilskudsloven fastsætter bl.a., hvilke bestemmel- ser der som minimum skal være i vedtægterne, og hvilke an- svar og opgaver hhv. bestyrelsen og den daglige ledelse har, og at der kan indgås aftale om opfyldelse af formålet med tilskudsmodtagers virke. Driftstilskudsloven giver endvidere Kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for tilskudsmodtagers budget, regnskabsaflæggelse og revision samt nærmere regler om tilsyn. Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisor- lovens § 2, stk. 1, nr. 2. og 3. Kulturministeren og rigsre- visor kan aftale, at Kulturens Analyseinstituts årsregnskab revideres af en godkendt revisor, jf. rigsrevisorlovens § 9. Til § 5 Det foreslås i § 5, stk. 1, at Kulturens Analyseinstitut ud over sine opgaver efter § 2 kan modtage yderligere indtæg- ter ved rekvirerede opgaver, som falder inden for instituttets formål efter § 1 og er foreneligt med varetagelsen af insti- tuttets øvrige opgaver. Lovforslagets § 2, nr. 6, finder ikke anvendelse ved rekvirerede opgaver efter 1. pkt. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil kunne opretholde yderligere indtægter ved rekvirerede opga- ver, som falder inden for instituttets formål. Rekvirerede opgaver kan eksempelvis være rekvireret forskning, analy- ser, udredninger, evalueringer og udgivelser. Opgaverne vil skulle ligge inden for instituttets formål, jf. lovforslagets § 1, og må ikke være i modstrid med eller forhindre udførelse af instituttets opgaver, som fremgår af lovforslagets § 2. Dertil vil den foreslåede bestemmelse indebære, at lovfor- slagets § 2, nr. 6, ikke finder anvendelse ved rekvirerede opgaver efter 1. pkt. Efter det foreslåede stk. 2 vil Kulturens Analyseinstitut under hensyntagen til sin uafhængighed kunne modtage yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Ind- tægter efter 1. pkt. skal anvendes til opfyldelse af instituttets formål efter § 1. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil kunne modtage indtægter såsom gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Det forudsættes, at der kun vil være tale om begrænset deltager- betaling. Indtægter efter stk. 2 skal bruges til opfyldelse af instituttets formål, som det fremgår af § 1. Samtidig kan indtægter efter stk. 2 kun modtages under hensyntagen til instituttets uafhængighed af politiske hensyn eller særinte- resser. Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering end de til enhver tid ydede tilskud fra Kulturministeriet, gives der mulighed for en bredere udnyttelse af instituttets kompetencer og viden. At instituttet gives mulighed for yderligere finansiering, der kan understøtte instituttets for- mål, er desuden i overensstemmelse med ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”. Efter det foreslåede stk. 3 fremgår det, at indtægter fra re- kvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets kerneopgaver, jf. § 2. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er institut- tets bestyrelses og ledelses ansvar at sikre klar adskillelse af indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, fra instituttets opgaver, som er beskrevet i lovforslagets § 2. Hvis indtægter efter stk. 2 anvendes til rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal der også ske regnskabsmæssig adskillelse af disse fra insti- tuttets kerneopgaver i § 2. Den klare adskillelse af indtægter fra eventuelle rekvirerede opgaver, der ydes mod betaling, fra de almennyttige oplysende og formidlende samfundsop- gaver, som er kerneopgaverne, som beskrevet i lovforslagets § 2, skal sikre, at der ikke sker krydssubsidiering af økono- misk aktiviteter. Det er ikke påkrævet, at den separate opgørelse over ind- 9 tægter m.v. fra rekvirerede opgaver fremgår af et særskilt regnskab. Den separate opgørelse kan således fremgå af ét samlet årsregnskab for Kulturens Analyseinstitut, hvis insti- tuttets ledelse og bestyrelse foretrækker dette. Baggrunden for kravet om regnskabsmæssig adskillelse er, at driftstilskuddet til Kulturens Analyseinstitut gives til al- mennyttige uafhængige forsknings- og formidlingsaktivite- ter på kulturområdet, som stilles gratis til rådighed for kul- turlivets aktører, beslutningstagere og borgere. Driftstilskud- det udgør dermed ikke økonomisk aktivitet i modsætning til indtægt fra eventuelle rekvirerede opgaver. Til § 6 Det følger af stk. 3 i tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022, at kulturministeren udpeger en bestyrelse på 7 medlemmer (inklusiv formand), der har det overordnede ansvar for instituttet og dets virke. Af stk. 4 følger det, at bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode, samt at ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbeskik- kelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foreta- ges en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden. Og af stk. 5 i tekstanmærkningen følger det, at bestyrelsen udarbejder instituttets vedtægter, som godkendes af kulturministeren. Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi- ge bevillingslov for finansåret 2023. Det følger det af driftstilskudslovens § 4, stk. 3, at bestyrel- sen er ansvarlig for institutionens samlede virksomhed. Med lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås det, at Kulturens Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, som alle udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger blandt disse en bestyrelsesleder. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en bestyrelse på ni medlemmer vil lede Kulturens Analyseinstitut, og at Kulturministeren vil udpege alle bestyrelsesmedlemmer, og blandt disse vil kulturministeren udpege en bestyrelses- leder. Bestemmelsen er en justering i forhold til stk. 3 i tekstanmærkningen, således at antallet af medlemmer i be- styrelsen forhøjes med to. Med stk. 2 foreslås det, at bestyrelsesmedlemmerne beskik- kes for en 4-årig periode. Bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvdelen af medlemmerne beskikkes hvert andet år. Det foreslås videre, at et bestyrelsesmedlem kan gen- beskikkes for én periode. Endelig foreslås det, at hvis et medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik- kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden. Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil indebære, at bestyrelsen beskikkes for en 4-årig periode. Det foreslås, at bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvdelen af medlemmerne i princippet beskikkes hvert andet år (op til fem medlemmer hvert andet år). Hensigten er at sikre konti- nuitet i bestyrelsen. Der er her sket en justering i forhold til den materielle bestemmelse i tekstanmærkningen, hvor det fremgik, at ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Den foreslåede bestemmelse vil videre indebære, at hvert bestyrelsesmedlem kan genbeskikkes for én periode, og at der foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den re- sterende del af perioden, hvis et medlem skulle udtræde af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode. Det bemærkes, at den første bestyrelse for instituttet, der er beskikket i august 2022, kun er beskikket frem til 31. december 2025, da finansloven for 2022 kun har fastsat finansiering frem til og med 2025. Såfremt der fastsættes finansiering på finansloven ud over 2025 forlænges de re- levante fire bestyrelsesmedlemmers beskikkelse for den re- sterende del af den samlede periode på 4 år (dvs. til august 2026), hvorefter de fire pladser genbesættes, som det følger af den foreslåede bestemmelse. Det bemærkes desuden, at da den første bestyrelse blev beskikket i august 2022, skete det efter stk. 3 i tekstanmærk- ning på akt 279 af den 9. juni 2022, hvorfor bestyrelsen blev nedsat med syv medlemmer. Ved lovens ikrafttræden vil der blive beskikket yderligere to medlemmer af bestyrel- sen, således at bestyrelsen består af ni medlemmer. Disse to medlemmer vil beskikkes for fire år, dog således at de kun er beskikket frem til 31. december 2025, da finansloven for 2022 kun har fastsat finansiering frem til og med 2025. Så- fremt der fastsættes finansiering på finansloven ud over 2025, forlænges de pågældende to bestyrelsesmedlemmers beskikkelse for den resterende del af den samlede periode på 4 år (dvs. potentielt op til medio 2027), hvorefter de to pladser genbesættes, som det følger af den foreslåede bestemmelse. Med stk. 3 foreslås det, at der ved udpegningen af bestyrel- sesmedlemmerne skal lægges vægt på, at bestyrelsens med- lemmer har en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, vi- den om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ved udpeg- ningen vil skulle lægges vægt på særlig indsigt i kulturlivet blandt alle bestyrelsesmedlemmerne. Desuden skal bestyrel- sen samlet set repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik. Bestyrelsens kompetenceprofil skal blandt andet understøtte instituttets formål. Med stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen udarbejder instituttets vedtægter, som skal godkendes af Kulturministeriet. Æn- dring af vedtægterne skal godkendes af Kulturministeriet. 10 Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen udarbejder vedtægter for instituttet, der, ligesom eventuel- le vedtægtsændringer, skal godkendes af Kulturministeri- et. Hvilke bestemmelser vedtægterne som minimum skal indeholde følger af driftstilskudslovens § 3. Det bemærkes, at det i stk. 5 i tekstanmærkningen er anført, at kulturministeren skal godkende vedtægterne, men dette foreslås ændret med lovforslaget til, at Kulturministeriet godkender vedtægterne, hvilket er i overensstemmelse med aftalegrundlaget i ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”. Til § 7 Det følger af stk. 7 i tekstanmærkningen på akt 279 af den 9. juni 2022, at bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder både kunstnere, institutioner, organisationer m.v. Det rådgivende panel inviteres løbende og mindst to gange årligt til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed. Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi- ge bevillingslov for finansåret 2023. Det foreslås i § 7, stk. 1, at bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner og organisatio- ner. Instituttet inviterer løbende og mindst to gange om året det rådgivende panel til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet for- pligtes til etablere et bredt sammensat rådgivende panel be- stående af repræsentanter for kulturlivet. Hvordan det rådgi- vende panel sammensættes, besluttes af bestyrelsen. Institut- tet forpligtes videre til at indgå i dialog med det rådgivende panel mindst to gange årligt. Herigennem understøttes insti- tuttets opgave med at fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører, som følger af lovforslagets § 2, nr. 9. Til § 8 Det følger af stk. 6 i tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022, at instituttets daglige ledelse varetages af en direktør, at bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direktør, og at direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrel- sens instruktioner. Det følger også af stk. 6, at direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale i over- ensstemmelse med statens løn- og personaleregler. Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi- ge bevillingslov for finansåret 2023. Dette videreføres med lovforslagets § 8. Det bemærkes, at driftstilskudsloven indeholder yderligere bestemmelser om den daglige ledelses ansvar og rammer. Det foreslås med lovforslagets § 8, stk. 1, at bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direktør, som varetager den daglige ledelse af Kulturens Analyseinstitut. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren for Kulturens Analysein- stitut, samt at det fastlægges, at det er direktørens opgave at varetage instituttets daglige ledelse. Med stk. 2 foreslås det, at direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstemmelse med institutionens vedtæg- ter og bestyrelsens instruktioner. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være direktøren, som skal varetage den daglige drift af instituttet, samt at dette skal ske i overensstemmelse med vedtægterne og bestyrelsens instruktioner. Med stk. 3 foreslås det, at det er direktøren, der ansætter og afskediger instituttets øvrige personale efter statens løn- og personaleregler. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er direktø- rens opgave at ansætte og afskedige instituttets øvrige perso- nale på instituttet. Det bemærkes, at det er et skærpet krav ift. Kulturministeriets budgetvejledning, at medarbejdere og personale ansættes og afskediges i overensstemmelse med statens løn- og personalevilkår. Til § 9 Det foreslås i § 9, at i tilfælde af, at Kulturens Analyseinsti- tut nedlægges, overgår instituttets nettoformue til staten eller til et formål, der er godkendt af Kulturministeren. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttets net- toformue ved eventuel nedlæggelse af instituttet vil skulle overgå til staten eller til et af Kulturministeren godkendt for- mål. Der vil i forbindelse med overdragelsen af nettoformu- en skulle tages højde for eventuelle særskilte økonomiske forpligtelser, der måtte påhvile instituttet, og som kan have en sådan karakter, at forpligtelsen ikke kan overdrages. Kulturens Analyseinstitut kan kun nedlægges ved lov, da det er oprettet ved lov. Ved manglende statslig bevilling vil en naturlig følge være nedlæggelse af instituttet. Til § 10 Det foreslås i § 10, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023. Med stk. 2 foreslås det, at ved ikrafttræden ophæves tekstan- mærkning nr. 240 til § 21 i Finansloven for 2023. Ophævelsen af det anførte sker som led i, at den heri anførte regulering flyttes fra finansloven og over i dette lovforslag. Til § 11 Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn- land, idet Færøerne og Grønland har overtaget området. 11 12