Kommenteret høringsoversigt

Side 1/15
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
Forslag til lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af le-
dende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste
I. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 6. februar 2023 til den 6.
marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Akademikerne (AC), Amnesty Internati-
onal, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsretten, Ase Lønmodtager,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Danmarks Frie Fagfor-
ening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Journalist-
forbund, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner, Datatilsy-
net, De Frie Funktionærer, Den Danske Dommerforening, Den Danske Hel-
sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Særlige Klageret, Den Uaf-
hængige Politiklagemyndighed, Det Faglige Hus, Det Juridiske Fakultet,
Københavns Universitet, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Djøf,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offent-
lige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvalt-
ningsjurister, FTF, Gadejuristen, HK Danmark, Oxfam IBIS, Institut for
Menneskerettigheder, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Uni-
versitet, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Institut for
Statskundskab, Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab, Aalborg
Universitet, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Internationale
Rehabilitation Center for Torture Victims, Juridisk Institut, Syddansk
Dato: 29. marts 2023
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2022-750-0910
Dok.: 2727326
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 85 - Bilag 1
Udvalget for Forretningsordenen 2022-23 (2. samling)
Side 2/15
Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus
Universitet, Justitia, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-
satte, Kraka, Kristelig Fagforening (Krifa), Københavns Retshjælp, Lands-
foreningen af Forsvarsadvokater, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
Lederne, Ligebehandlingsnævnet, Nordisk Ministerråd, Offentligt Ansattes
Organisationer, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Procesbevillings-
nævnet, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, samtlige byretter, samtlige
kommuner, samtlige regioner, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlings-
fællesskab, Familieretshuset, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten, Ve-
ron, Vestre Landsret og Østre Landsret.
II. Høringssvarene til lovforslaget
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Akademikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den
Danske Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Djøf,
Familieretshuset, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for Menne-
skerettigheder, KL, Ligebehandlingsnævnet, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening, Rigsrevisionen, Tinglysningsretten, Vestre Landsret og Østre
Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Regioner, Den Uaf-
hængige Politiklagemyndighed, Familieretshuset, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, KL og Politiforbundet har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
Dansk Arbejdsgiverforening, Ligebehandlingsnævnet, Rigsrevisionen
og Tinglysningsretten har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.
Side 3/15
2. Om bisiddernes rettigheder, vidneførsel mv.
Advokatrådet bemærker, at det kan give anledning til retssikkerhedsmæs-
sige betænkeligheder, at vidneførsel søges begrænset til det ”strengt nød-
vendige”.
Som det fremgår af pkt. 1 i bemærkningerne til lovforslaget, gør der sig efter
regeringens opfattelse helt særlige omstændigheder gældende i forbindelse
med nedsættelsen af en undersøgelseskommission vedrørende efterretnings-
tjenesternes forhold. Særligt hensynet til at beskytte de klassificerede oplys-
ninger, som vil kunne indgå i undersøgelsen, medfører behov for at etablere
en særlig undersøgelsesform, som på en række punkter afviger fra undersø-
gelseskommissioner nedsat efter lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner.
Det er således efter regeringens opfattelse nødvendigt bl.a., at der ved fast-
læggelsen af rammerne for undersøgelseskommissionen og dens opgaver
såvel som ved kommissionens gennemførelse og tilrettelæggelse af under-
søgelsen foretages en afvejning mellem på den ene side hensynet til ikke at
udbrede kendskabet til klassificerede oplysninger mere end strengt nødven-
digt og på den anden side hensynet til at skabe klarhed over centrale spørgs-
mål i det undersøgte forløb, herunder med henblik på at drage læring heraf
og skabe grundlag for at vurdere, om der foreligger forhold, der kan give
anledning til at søge et ansvar gjort gældende, eller om der ikke er anled-
ning hertil.
Rammerne for den foreslåede undersøgelseskommission vil på den bag-
grund tage afsæt i den undersøgelsesform, der blev benyttet ved lov nr. 1938
af 15. december 2020 om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsva-
rets Efterretningstjeneste. Undersøgelseskommissionen vil således på til-
svarende vis tage sit afsæt i den ordning, der gælder efter lov om undersø-
gelseskommissioner og granskningskommissioner, men på en række punk-
ter, hvor den nævnte hensynsafvejning tilsiger det, vil den afvige herfra.
Det fremgår på denne baggrund af den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 7, stk. 1, at undersøgelseskommissionen kan anmode en person om at
afgive forklaring for kommissionen som vidne, hvis det ikke har været muligt
at få belyst et spørgsmål på anden måde, og kommissionen vurderer, at det
er strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af sagen.
Side 4/15
Som anført i bemærkninger til bestemmelsen skal dette ses i lyset af lov-
forslagets § 4, stk. 1, 2. pkt., om, at undersøgelsen skal tilrettelægges og
gennemføres på en sådan måde, at forholdet til fremmede magter, hensynet
til statens sikkerhed, sagens opklaring eller til tredjemand ikke skades. Den
foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at sagsoplysningen i undersøgel-
seskommissionen i videst muligt omfang vil skulle ske på grundlag af det
foreliggende skriftlige materiale.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at undersøgelseskommissionen – for at få
et spørgsmål tilstrækkeligt belyst – finder det nødvendigt, at der afgives for-
klaring om spørgsmålet, og den foreslåede bestemmelse vil derfor give mu-
lighed for, at der kan gennemføres afhøringer, hvis det ikke har været muligt
at få belyst et givet spørgsmål på anden måde, og kommissionen vurderer,
at det er strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af sagen.
Den foreslåede bestemmelse er således udtryk for, at undersøgelseskommis-
sionen ved tilrettelæggelsen af sin undersøgelse skal foretage en afvejning
af på den ene side hensynet til en tilstrækkelig undersøgelse af de forhold,
der omfattes af undersøgelsen, og på den anden side det tungtvejende hen-
syn til at begrænse udbredelsen af kendskabet til det klassificerede materi-
ale, der vil kunne indgå i undersøgelsen.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere
lovforslaget på dette punkt.
Danske Advokater bemærker, at den ret, som bisidderen har efter lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner til at overvære
alle vidneforklaringer med deraf følgende mulighed for at gennemføre kon-
traafhøring, også bør gælde for denne undersøgelse.
Djøf bemærker, at bisidderrettigheder og adgangen til vidneførsel er ind-
skrænket mere, end hensynet til beskyttelsen af klassificerede oplysninger
kan begrunde, henset til, at kommissionsmedlemmer, udspørger, sekretari-
atsmedlemmer og bisiddere alle skal være sikkerhedsgodkendt til højeste
sikkerhedsniveau. Djøf mener ikke, at den justering, der blev vedtaget i for-
bindelse med Folketingets behandling af lovforslag nr. L 53 om undersø-
gelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste i forhold
til bisidderens mulighed for at overvære andre forklaringer end sin egen kli-
ents, etablerer den nødvendige balance i forhold til retssikkerheden for de
personer, der er omfattet af undersøgelsen.
Side 5/15
Danske Advokater og Akademikerne har tilsluttet sig Djøfs bemærknin-
ger.
Som anført ovenfor gør der sig efter regeringens opfattelse helt særlige om-
stændigheder gældende i forbindelse med nedsættelsen af en undersøgelses-
kommission vedrørende efterretningstjenesternes forhold. Særligt hensynet
til at beskytte de klassificerede oplysninger, som vil kunne indgå i undersø-
gelsen, medfører behov for at etablere en særlig undersøgelsesform, som på
en række punkter afviger fra undersøgelseskommissioner nedsat efter lov
om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Som det fremgår af pkt. 2.2.6 i bemærkningerne til lovforslaget, bygger ud-
formningen af bisidderordningen i lovforslaget på en afbalancering af hen-
synet til at sikre, at kendskab til de ofte meget fortrolige oplysninger ikke
udbredes mere end absolut nødvendigt, over for hensynet til, at bisidderne
skal have mulighed for på en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde at va-
retage deres klienters interesser i forbindelse med undersøgelsen.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 1, 1.
pkt., at bisidderen har ret til at overvære afhøringer af sin klient i undersø-
gelseskommissionen. Efter forslaget vil en bisidder som udgangspunkt alene
have adgang til at overvære afhøringer af sin egen klient. Denne ret vil være
ubetinget.
Det fremgår derudover af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12,
stk. 1, 2. pkt., at undersøgelseskommissionen kan give bisidderen adgang til
at overvære afhøringer af andre, hvis væsentlige hensyn til bisidderens mu-
lighed for at varetage sin klients interesser taler for det. Der sigtes herved
til tilfælde, hvor der efter kommissionens opfattelse i lyset af det, der hidtil
er fremkommet i undersøgelsen, kan blive spørgsmål om at afgive bela-
stende ansvarsvurderinger af en persons forhold.
Der skal ved beslutningen om, hvorvidt væsentlige hensyn til bisidderens
mulighed for at varetage sin klients interesser taler for, at bisidderen kan
gives adgang til at overvære afhøringer af andre, desuden ske en afvejning
over for hensynet til at sikre, at kendskab til de klassificerede oplysninger
spredes mindst muligt.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere
lovforslaget på dette punkt.
Side 6/15
Advokatrådet bemærker, at bisidderens adgang til materiale begrænses til
”det materiale, der er af betydning for den pågældendes klient”. Advokatrå-
det foreslår, at det i bemærkningerne præciseres, at alt materiale, som klien-
ten historisk har eller kan have haft adgang til, er omfattet, ligesom adgan-
gen naturligvis må omfatte alt materiale, som udspørgeren kan overveje at
anvende, og at bisidderen bør gives en videre adgang til udskrifter, end hvad
der lægges op til i lovforslagets § 12, stk. 2.
Som anført ovenfor gør der sig efter regeringens opfattelse helt særlige om-
stændigheder gældende i forbindelse med nedsættelsen af en undersøgelses-
kommission vedrørende efterretningstjenesternes forhold. Særligt hensynet
til at beskytte de klassificerede oplysninger, som vil kunne indgå i undersø-
gelsen, medfører behov for at etablere en særlig undersøgelsesform, som på
en række punkter afviger fra undersøgelseskommissioner nedsat efter lov
om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Om bisidderes adgang til materiale fremgår det af den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 12, stk. 2, 1. pkt., at undersøgelseskommissionen skal
give bisidderen adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, der er af
betydning for den pågældendes klient.
Det er forudsat, at det relevante materiale i praksis stilles til rådighed i sik-
rede lokaler hos Forsvarsministeriet eller myndigheder på Forsvarsmini-
steriets område. På den baggrund er bisidderens ret til at gøre sig bekendt
med materialet ikke formuleret som en ret til at få det udleveret. Bisidderen
vil i stedet skulle gøre sig bekendt med det relevante materiale ved at gen-
nemgå materialet i de sikrede lokaler hos Forsvarsministeriet eller myndig-
heder på Forsvarsministeriets område, som forudsættes stillet til rådighed
for undersøgelseskommissionen.
Det fremgår derudover af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12,
stk. 2, 2. pkt., at bisidderen har ret til at gøre sig bekendt med udskrift af
forklaringer afgivet af klienten og af forklaringer afgivet af andre i det om-
fang, bisidderen har haft adgang til at overvære disse efter stk. 1, 2. pkt.
Bisidderen vil således som udgangspunkt alene have adgang til at gøre sig
bekendt med udskrifter af forklaringer afgivet af bisidderens egen klient. I
det omfang, bisidderen efter den foreslåede § 12, stk. 1, 2. pkt., har haft
adgang til at overvære andre forklaringer, fordi væsentlige hensyn til bisid-
derens mulighed for at varetage sin klients interesser taler for det, vil
Side 7/15
bisidderen endvidere efter forslaget have adgang til at gøre sig bekendt med
udskrifter af sådanne forklaringer.
Der henvises også for så vidt angår bisidderens adgang til at gøre sig be-
kendt med udskrifter af forklaringer til bemærkningerne til lovforslagets §
5, hvorefter det er forudsat, at det relevante materiale stilles til rådighed i
sikrede lokaler hos Forsvarsministeriet eller myndigheder på Forsvarsmi-
nisteriets område, som undersøgelseskommissionen råder over. Dette vil så-
ledes også i relevant omfang gælde udskrifter af forklaringer fra møder i
undersøgelseskommissionen. Der henvises endvidere til den generelle for-
udsætning i forslagets § 4, stk. 1, 2. pkt., om, at undersøgelsen skal tilrette-
lægges og gennemføres på en sådan måde, at forholdet til fremmede magter,
hensynet til statens sikkerhed, sagens opklaring eller til tredjemand ikke
skades.
Justitsministeriet mener på denne baggrund, at de foreslåede regler om bi-
sidderes adgang til materiale på en passende måde balancerer hensynet til
at sikre, at kendskab til de ofte meget fortrolige oplysninger ikke udbredes
mere end absolut nødvendigt, og hensynet til, at bisidderne skal have mu-
lighed for på en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde at varetage deres
klienters interesser i forbindelse med undersøgelsen. Justitsministeriet har
på den baggrund ikke fundet anledning til at justere lovforslaget på dette
punkt.
3. Om afgrænsningen af kommissionens opgaver
Retspolitisk Forening anbefaler, at kommissionens arbejdsopgaver udvi-
des, således at kommissionen får mandat til også at fremkomme med forslag
til styrkelse af beføjelserne for de respektive kontrolorganer, herunder især
Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).
Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1,
vil undersøgelseskommissionen have til opgave at undersøge forløbet ved-
rørende tjenestefritagelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterret-
ningstjeneste, der fandt sted i august 2020. Kommissionen skal i den forbin-
delse undersøge, om der i forbindelse med tjenestefritagelsen blev varetaget
usaglige hensyn.
Undersøgelseskommissionen vil skulle undersøge forløbet vedrørende tje-
nestefritagelsen af de fem medarbejdere, der blev tjenestefritaget på
Side 8/15
baggrund af den kritik, der blev rejst af Tilsynet med Efterretningstjene-
sterne i august 2020.
Justitsministeriet offentliggjorde den 8. juni 2022 en rapport om erfarin-
gerne med PET-loven. Det fremgår bl.a. af rapporten, at der er anledning
til at overveje, om der på visse områder bør foretages ændringer af de ram-
mer, PET-loven sætter. Det gælder bl.a. i forhold til rammerne for tilsyn og
kontrol med PET. Forsvarsministeriet arbejder desuden på en revision af
FE-loven, hvor der vil blive set på rammerne for tilsyn og kontrol med For-
svarets Efterretningstjeneste. Regeringen ser frem til at drøfte bl.a. de ram-
mer, der skal gælde for tilsyn og kontrol med efterretningstjenesterne, med
Folketingets partier.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere
lovforslaget på dette punkt.
4. Om kommissionens adgang til materiale
Advokatrådet anbefaler, at det tilføjes til bemærkningerne, at relevante
myndigheder på eget initiativ bør forsyne undersøgelseskommissionen med
sådant materiale, som efter myndighedens egen opfattelse er eller kan være
relevant, at kommissionen kan anmode vidner om at udlevere materiale,
som ikke tilhører myndighederne, og at den enkelte myndighed skal oplyse
over for kommissionen, hvilket materiale myndigheden har adgang til.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 1, 1. pkt.,
at enhver har pligt til at stille dokumenter og andet foreliggende materiale
til rådighed for undersøgelseskommissionen, når kommissionen anmoder
om det.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, har
den til formål at sikre, at undersøgelseskommissionen kan få alle relevante
oplysninger frem. Det forudsættes, at kommissionen alene fremsætter an-
modning om udlevering af materiale, hvis kommissionen finder, at det er
relevant for undersøgelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at man i de myndigheder, der bliver an-
modet om at udlevere materiale, foretager en forholdsvis bred afgrænsning
af det materiale, der skønnes relevant for undersøgelsen, således at der også
medtages materiale, hvor det kan give anledning til tvivl, hvorvidt
Side 9/15
materialet er af betydning for undersøgelsen. Det forudsættes endvidere, at
medarbejdere i de berørte myndigheder, der er anmodet om materiale, her-
efter bistår kommissionen med at gennemgå og sortere materialet med hen-
blik på mere præcist at fastlægge, hvilket materiale der er relevant for un-
dersøgelsen.
Hvis kommissionen bliver bekendt med, at der eksisterer relevant materiale,
som ikke indgår i det materiale, der allerede er stillet til rådighed, vil kom-
missionen specifikt kunne fremsætte en anmodning vedrørende sådant ma-
teriale.
Udtrykket materiale skal, i overensstemmelse med, hvad der gælder efter
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, forstås i
meget vid betydning. Det omfatter ikke blot dokumenter i traditionel for-
stand, herunder i elektronisk form, men også f.eks. lyd- og videooptagelser
og lignende.
Som det videre fremgår af bemærkningerne, omfatter den foreslåede be-
stemmelse alt foreliggende materiale, herunder interne dokumenter, hånd-
skrevne notater mv. Den foreslåede bestemmelse omfatter også personlige
eller private papirer som f.eks. dagbøger eller lignende, i det omfang sådant
materiale er relevant for undersøgelsen.
I lyset af det klassificerede materiale, som vil kunne indgå i den foreslåede
undersøgelse, forudsættes det – af hensyn til at undgå risiko for utilsigtet
spredning af materialet – at sådant materiale i praksis vil skulle stilles til
rådighed i sikrede lokaler hos Forsvarsministeriet eller myndigheder på
Forsvarsministeriets område, som undersøgelseskommissionen råder over.
Lokalerne vil skulle sikres i overensstemmelse med relevante forskrifter her-
for, herunder cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbe-
skyttelse af informationer (sikkerhedscirkulæret).
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse taget nærmere stilling til, hvor-
dan sådant materiale i praksis skal stilles til rådighed. Det må således over-
lades til kommissionen efter drøftelse med de berørte myndigheder, der an-
modes om at stille materiale til rådighed, at træffe nærmere beslutning
herom.
Justitsministeriet kan i tilknytning hertil oplyse, at det fremgår af bemærk-
ningerne til lovforslagets § 5, stk. 1, 2. pkt., at det materiale, der er relevant
Side 10/15
for undersøgelsen, som det helt klare udgangspunkt vil være myndigheds-
materiale, dvs. materiale, der er indgået til eller udarbejdet af en myndighed
eller af ministre og embedsmænd i embeds medfør. Såfremt private opteg-
nelser mv. måtte have betydning for undersøgelsen, gælder pligten til at
stille materiale til rådighed også for sådant privat materiale.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af lovforslagets § 6,
stk. 1, at undersøgelseskommissionen kan give pålæg om, at materialet stil-
les til rådighed for kommissionen, hvis den pligt, der er nævnt i § 5, stk. 1,
ikke opfyldes.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere
lovforslaget på dette punkt.
5. Om kommissionens ansvarsvurderinger
Advokatrådet bemærker, at der er helt særlige grunde til forsigtighed i den
eventuelle vurdering af enkeltpersoner, jf. § 3, stk. 2, i en undersøgelsesform
som den foreliggende sammenlignet med undersøgelseskommissioner i al-
mindelighed, blandt andet ud fra den fysiske gennemførelse af undersøgel-
sen, at vidneførelse begrænses til, hvad det er ”strengt nødvendigt”, og at
bisidderens adgang til materiale er begrænset.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets 3, stk. 2, at under-
søgelseskommissionen på grundlag af kommissionens undersøgelse skal ud-
tale sig om, hvorvidt der foreligger grundlag for, at det offentlige søger no-
gen draget til ansvar.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, at den i stk. 2 nævnte
udtalelse alene skal afgives i det omfang, ingen af undersøgelseskommissi-
onens medlemmer finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Dette gælder tilsvarende efter lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner.
Beslutningen om, hvorvidt det er forsvarligt at foretage retlige vurderinger,
skal træffes på grundlag af en vurdering af de eventuelle problemer vedrø-
rende de involverede personers retssikkerhed. F.eks. kan den inkvisitoriske
procesform føre til, at medlemmerne efter en konkret vurdering mener, at
det vil være uforsvarligt at udtale sig – selv i forsigtige vendinger – om
Side 11/15
retlige spørgsmål, fordi medlemmerne finder, at der er risiko for, at proces-
formen har haft indflydelse på bevisvurderingen eller på fremlæggelsen af
de retlige spørgsmål, og at denne indflydelse kan gøre det retssikkerheds-
mæssigt betænkeligt, at medlemmerne, der har stået for undersøgelsen, også
skal foretage den retlige vurdering.
Det vil selvsagt også være muligt for en bisidder at rejse dette spørgsmål,
hvis bisidderen mener, at der er anledning til det. Medlemmernes beslutning
kan også gå ud på, at der foretages en retlig vurdering, men at den er be-
grænset i forhold til, hvad kommissionen er blevet anmodet om. Man kan
også forestille sig, at medlemmerne finder, at der i forhold til nogle af de
berørte personer kan foretages retlige vurderinger i videre omfang end i
forhold til andre personer.
Det forudsættes, at alle medlemmerne er enige om, at der bør foretages ret-
lige vurderinger. Finder blot ét af medlemmerne, at sådanne vurderinger
ikke bør foretages, skal de øvrige medlemmer rette sig efter det.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere
lovforslaget på dette punkt.
6. Om kommissionens afgivelse af beretning mv.
Advokatrådet bifalder, at der tilsigtes en større grad af offentlighed om be-
retningen, end det var tilfældet med lov nr. 1938 af 15. december 2020. Ad-
vokatrådet foreslår, at det i bemærkningerne tilføjes, at den offentliggjorte
beretning inden for det muliges rammer skal indeholde en beskrivelse af
sagsoplysning.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 22, stk. 1, 1.
pkt., at undersøgelseskommissionen afgiver en beretning om resultatet af
sin undersøgelse.
Beretningen skal indeholde en tilstrækkelig redegørelse for de spørgsmål,
som undersøgelseskommissionen efter forslagets § 3, stk. 1, skal undersøge.
Det er imidlertid samtidig vigtigt, at efterretningstjenestens aktuelle og
fremtidige virkemuligheder, herunder i forhold til udenlandske samarbejds-
partnere, ikke skades.
Side 12/15
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere
lovforslaget på dette punkt.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovforslaget ændres, såle-
des at Tilsynet med Efterretningstjenesterne sikres en ret til indsigt i en
eventuel klassificeret beretning, såfremt undersøgelseskommissionen udar-
bejder en sådan.
Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1,
vil undersøgelseskommissionen have til opgave at undersøge forløbet ved-
rørende tjenestefritagelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterret-
ningstjeneste, der fandt sted i august 2020. Kommissionen skal i den forbin-
delse undersøge, om der i forbindelse med tjenestefritagelsen blev varetaget
usaglige hensyn.
Undersøgelseskommissionen vil skulle undersøge forløbet vedrørende tje-
nestefritagelsen af de fem medarbejdere, der blev tjenestefritaget på bag-
grund af den kritik, der blev rejst af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i
august 2020.
Som anført ovenfor gør der sig efter regeringens opfattelse helt særlige om-
stændigheder gældende i forbindelse med nedsættelsen af en undersøgelses-
kommission vedrørende efterretningstjenesternes forhold. Særligt hensynet
til at beskytte de klassificerede oplysninger, som vil kunne indgå i undersø-
gelsen, medfører behov for at etablere en særlig undersøgelsesform, som på
en række punkter afviger fra undersøgelseskommissioner nedsat efter lov
om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Bl.a. har det givet anledning til særlige overvejelser i relation til undersø-
gelseskommissionens beretning og offentliggørelse heraf. Det er vigtigt, at
beretningen indeholder en fyldestgørende redegørelse for de spørgsmål,
som undersøgelseskommissionen efter forslagets § 3, stk. 1, skal undersøge.
Det er imidlertid samtidig vigtigt, at efterretningstjenestens aktuelle og
fremtidige virkemuligheder, herunder i forhold til udenlandske samarbejds-
partnere, ikke skades.
Af hensyn til at skabe mulighed for offentlighed om resultaterne af undersø-
gelseskommissionens undersøgelse følger det af den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 22, stk. 1, at undersøgelseskommissionens beretning
vil skulle udarbejdes og offentliggøres i en form, som ikke indeholder
Side 13/15
informationer, der vil kunne skade forholdet til fremmede magter, statens
sikkerhed eller tredjemand.
Såfremt kommissionen vurderer, at en sådan beretning ikke indeholder en
tilstrækkelig redegørelse for de spørgsmål, som undersøgelseskommission
skal undersøge, vil kommissionen kunne udarbejde en yderligere beretning,
som vil skulle afgives til justitsministeren.
Kommissionen bør dog bestræbe sig på at give en tilstrækkelig redegørelse
i den beretning, som vil skulle udarbejdes og offentliggøres i en form, som
ikke indeholder informationer, der vil kunne skade forholdet til fremmede
magter, statens sikkerhed eller tredjemand.
Der bør derfor alene udarbejdes en yderligere beretning til justitsministe-
ren, hvis kommissionen vurderer, at det er nødvendigt at beskrive informa-
tioner, der vil kunne skade forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed
eller tredjemand, for at give en tilstrækkelig redegørelse for de spørgsmål,
som undersøgelseskommission skal undersøge.
Hvad angår spørgsmålet om Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang
til kommissionens eventuelle yderligere beretning, bemærkes det, at der ikke
med lovforslaget er taget stilling til, om Tilsynet skal have adgang til beret-
ningen. Hvis Tilsynet, når kommissionsundersøgelsen er afsluttet, ønsker at
få adgang til beretningen, vil der som udgangspunkt blive set positivt på et
sådant ønske.
7. Om udpegningen af kommissionens medlemmer mv.
Vestre Landsret bemærker, at undersøgelseskommissionen skal bestå af tre
landsdommere fra Vestre Landsret, og at tre landsdommere som udgangs-
punkt svarer til en landsretsafdeling. Vestre Landsret har i den forbindelse
anført, at landsretten – ligesom domstolene i øvrigt – har for lange sagsbe-
handlingstider, og at landsretten derfor forudsætter, at der kan findes en ord-
ning for kompensation af landsretten som følge af, at der på ny afgives tre
dommere til en undersøgelseskommission. Vestre Landsret ønsker i øvrigt
ikke at udtale sig om udkastet.
Østre Landsret har tilsluttet sig Vestre Landsrets bemærkninger, og ønsker
i øvrigt ikke at udtale sig om udkastet.
Side 14/15
Den Danske Dommerforening har tilsluttet sig Vestre Landsrets bemærk-
ninger, og ønsker i øvrigt ikke at udtale sig nærmere om udkastet. Den Dan-
ske Dommerforening bemærker dog, at dommeres og andre domstolsansat-
tes deltagelse i kommissionsundersøgelser udgør en naturlig og – som de
senere år har vist – regelmæssig del af domstolenes samlede virke. Den Dan-
ske Dommerforening har videre anført, at selv om der i sagens natur er tale
om midlertidige opgaver, og selv om der typisk også afsættes midler til at
dække de involverede dommeres fravær fra deres hovedstillinger, indebærer
kommissioner ikke desto mindre et ikke ubetydeligt ressourcetræk såvel for
de embeder, som stiller medarbejdere til rådighed, som for domstolene som
sådan. Den Danske Dommerforening har i den forbindelse bemærket, at de
dommere, der udpeges til undersøgelseskommissioner sædvanligvis er er-
farne landsdommere. Endelig anfører Den Danske Dommerforening, at det
er vigtigt, at der tages højde for dette – både i det konkrete tilfælde og på
mere overordnet plan.
Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne og har stor forståelse for
situationen ved Vestre Landsret. Justitsministeriet har noteret sig behovet
for at finde en passende ordning til imødekommelse af de nævnte behov.
III. Lovforslaget
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til at foretage ændringer
i lovforslaget.
Som det fremgår af justitsministerens brev af 23. februar 2023, som samme
dag blev oversendt til Udvalget for Forretningsordenen (Alm. del, bilag 47),
fremgik det af det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring, at
undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde, således at den så
vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest
seks måneder, efter at kommissionen er nedsat.
Som det videre fremgår af brevet, vil der i lyset af den debat, der har været
om den kommende undersøgelse, blive lagt op til at fastsætte en længere
frist for kommissionens arbejde i det lovforslag, som vil blive fremsat for
Folketinget.
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, er der
derfor foretaget en ændring i bl.a. bemærkningerne til lovforslagets § 22,
således at det nu fremgår, at undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge
Side 15/15
sit arbejde, således at den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet
af sin undersøgelse senest et år efter, at kommissionen er nedsat.
Der er herudover foretaget visse ændringer af sproglig, lovteknisk og redak-
tionel karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.


Den 2. marts 2023
Sagsnr. S-2023-198
Dok.nr. D-2023-9287
jjm/bef
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK – 1358
København K.
T +45 3369 4040
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Svar på høring over udkast til forslag til lov om nedsættel-
se af en undersøgelseskommission til undersøgelse af be-
slutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i
Forsvarets Efterretningstjeneste
Som svar på Justitsministeriets anmodning om en udtalelse vedr. udkast
til forslag til lov om nedsættelse af en undersøgelseskommission til un-
dersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i
Forsvarets Efterretningstjeneste skal Akademikerne hermed henvise til
Djøf’s udtalelse vedr. det ovenfor nævnte udkast. Akademikerne tilslut-
ter sig Djøf’s udtalelse i sin helhed.
Med venlig hilsen
Jesper Johansen Meisner
D: 23627080
E: jjm@ac.dk
Offentligt
L 85 - Bilag 1
Udvalget for Forretningsordenen 2022-23 (2. samling)
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
Justitsministeriet
pr. mail:
statsogmenneskeretskontoret@jm.dk og kera@jm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 6. marts 2023
SAGSNR.: 2023 - 714
ID NR.: 897471
Høring over udkast til forslag til lov om nedsættelse af en
undersøgelseskommission til undersøgelse af beslutningen om
hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste
(Jm. j.nr. 2022-750-0910).
Ved mail af 6. februar 2023 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om
bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag om nedsættelse af en
undersøgelseskommission.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Advokatrådet har forståelse for, at en undersøgelse af forhold vedrørende
Forsvarets Efterretningstjeneste vil indebære behandling af særligt sensitive
oplysninger, og at undersøgelseskommissionens opgaver derfor vil være underlagt
særlige hensyn.
Samtidig er det netop i situationer som denne, at retssikkerhedsgarantier efter
Advokatrådets opfattelse skal stå deres prøve, og hvor retssikkerhedshensyn
generelt må prioriteres.
Det foreliggende udkast søger i nogen grad at leve op hertil, men efter
Advokatrådets opfattelse – og ud fra de foreliggende oplysninger – ikke i
tilstrækkelig grad.
Udkastet lægger op til at genbruge den undersøgelsesform, som blev benyttet ved
lov nr. 1938 af 15. december 2020 om undersøgelse af visse forhold vedrørende
Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionen, som blev nedsat i medfør af den
lov, afgav sin beretning den 13. december 2021.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
Der er ikke i det foreliggende udkast nogen oplysninger om erfaringerne med
undersøgelsesformen.
På den baggrund kan Advokatrådet i første række henvise til brev af 20. oktober
2020, hvormed Advokatrådet fremkom med bemærkninger til det udkast til
lovforslag, der førte til lov nr. 1938 af 15. december 2020.
I det foreliggende udkast til lovforslag omhandler § 5 skriftligt materiale. Det er
efter Advokatrådets opfattelse relevant at tilføje i bemærkningerne, at
involverede myndigheder på eget initiativ bør forsyne
undersøgelseskommissionen med sådant materiale, som efter myndighedens egen
opfattelse er eller kan være relevant. Det er også relevant at tilføje, at
kommissionen kan anmode vidner om at udlevere materiale, som ikke tilhører
myndighederne. I begge tilfælde kan materiale indbefatte e-mails, SMS-beskeder,
chat-beskeder og anden elektronisk kommunikation såvel som
kalenderoplysninger, ligesom der efter omstændighederne kan være tale om
andre e-mailkonti m.v. end myndighedernes egne. Det kan efter Advokatrådets
opfattelse med fordel tilføjes, at den enkelte myndighed oplyser over for
kommissionen, hvilke dokumenter og andet foreliggende materiale myndigheden
har adgang til, således at kommissionen får et bedre grundlag for at rette
anmodninger om materiale til andre.
Udkastet anordner ikke en undersøgelse på skriftligt grundlag, men søger dog i §
7 at begrænse vidner i særdeleshed derved, at det enkelte vidne skal være ”strengt
nødvendigt” for en tilstrækkelig oplysning af sagen. Det kan efter Advokatrådets
opfattelse give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Såfremt der
eksempelvis føres ét vidne for ”at få belyst et spørgsmål”, kan det være
betænkeligt ikke også at afhøre andre vidner om samme spørgsmål, uanset at
afhøring af andre vidner ikke isoleret set findes ”strengt nødvendigt” for en
tilstrækkelig oplysning af sagen.
Advokatrådet bifalder, at udkastet indeholder ret til en bisidder i samme omfang
som lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, og at
bisidderen skal være advokat. Til gengæld er der elementer i bisidderordningen,
som Advokatrådet ikke kan anerkende.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 3
Bisidderens adgang til materiale begrænses i § 12, stk. 2, til ”det materiale, der er
af betydning for den pågældendes klient”. Advokatrådet foreslår, at det i
bemærkningerne præciseres, at alt materiale, som klienten historisk har eller kan
have haft adgang til, er omfattet, ligesom adgangen naturligvis må omfatte alt
materiale, som udspørgeren kan overveje at anvende.
Det er klart, at det kan være en stor opgave for kommissionen at afgrænse, hvilket
materiale der skal gives adgang til efter § 12, stk. 2, ligesom det er klart, at der kan
være tvivlstilfælde. Reel tvivl bør efter Advokatrådets opfattelse betyde, at der
gives adgang.
Undersøgelseskommissionen vil selv tilvejebringe yderligere materiale, i første
række udskrifter af forklaringer, og her kan Advokatrådet ikke se andet, end at
bisidderen må have adgang hertil ud fra samme kriterium, altså i det omfang en
udskrift er af betydning for den pågældendes klient. Efter Advokatrådets
opfattelse må en bisidder således gives en videre adgang til udskrifter (eventuelt i
ekstraheret form), end hvad der lægges op til i § 12, stk. 2.
I særdeleshed kan bisidderens adgang til udskrifter ikke (som sket i § 12, stk. 1 og
2) begrænses til de afhøringer, som bisidderen har haft adgang til at overvære, al
den stund relevansen af en afhøring meget vel først kan vise sig efter afhøringens
gennemførelse.
Udkastet medtager på side 19 følgende formulering:
”Det foreslås på den baggrund bl.a., at der som udgangspunkt ikke vil skulle
foretages afhøringer af vidner, hvis afhøringen nødvendiggør, at højt
klassificerede oplysninger deles med personer, som ikke hidtil har haft adgang
hertil.”
Antagelig afhøres et vidne ikke om oplysninger, som vidnet ”ikke hidtil har haft
adgang” til. Men hvis det lægges til grund, er betydningen af formuleringen ikke
klar. Advokatrådet tager for givet, at formuleringen ikke knytter sig til eventuel
bisidder.
Udkastet beskriver den forsigtighed, som undersøgelseskommissionen må udvise,
også at retssikkerhedsmæssige grunde, jf. udkastet på side 31-32.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 4
Der er efter Advokatrådets opfattelse helt særlige grunde til forsigtighed i den
eventuelle vurdering af enkeltpersoner, jf. § 3, stk. 2, i en undersøgelsesform som
den foreliggende sammenlignet med undersøgelseskommissioner i
almindelighed, blandt andet ud fra følgende betragtninger:
• Den fysiske gennemførelse af undersøgelsen og arbejde i forbindelse
hermed for vidner og bisiddere eksklusivt på Forsvarsministeriets område
(og i hvert fald i nogen grad ved anvendelse af særligt udstyr) er således en
begrænsning, som i nogen grad kan risikere i praksis at svække
forberedelse og kontradiktion
• Begrænsning af vidneførelse til, hvad det er ”strengt nødvendigt”, jf. § 7,
betyder, at undersøgelseskommissionen meget muligt ikke forsynes med
oplysninger, der kan tale til fordel for enkeltpersoner
• Begrænsning af bisidderens adgang til materiale m.v., jf. § 12, er ligeledes
et forhold, som væsentligt kan svække forberedelse og kontradiktion
Advokatrådet bifalder, at der tilsigtes en større grad af offentlighed om
beretningen, jf. § 22 og uddybningen i udkastet på side 22, end det var tilfældet
med lov nr. 1938 af 15. december 2020. Advokatrådet foreslår, at det i
bemærkningerne tilføjes, at den offentliggjorte beretning inden for det muliges
rammer skal indeholde en beskrivelse af sagsoplysning, herunder
undersøgelseskommissionens brug af bestemmelser, der i udkastet er §§ 5, 7 og
12.
Advokatrådet har ikke bemærkninger til, at undersøgelsen søges afsluttet inden
for seks måneder, ud over at Advokatrådet generelt kan tiltræde hurtighed i
undersøgelser, så længe det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Advokatrådet finder konkret anledning til at tilføje, at kommissionens arbejde bør
tage nødvendigt hensyn til andre igangværende processer i anledning af de
forhold, som undersøgelsen omfatter.
Ifølge udkastet forestår udspørgeren, som ikke skal være dommer, ledelsen af
sekretariatet, mens det i øvrigt er formand for kommissionen, der skal være
landsdommer, der tilrettelægger undersøgelsen efter samråd, jf. §§ 1, stk. 2, og 4.
Efter Advokatrådets opfattelse kan denne ordning forekomme mindre
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 5
hensigtsmæssig, i særdeleshed i tiden efter eventuelle afhøringer, hvor
beretningen skal udarbejdes sammen med eventuelle vurderinger efter § 3, stk. 2.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
Justitsministeriet
Sendt til: statsogmenneskeretskontoret@jm.dk og kera@jm.dk
Vedr. sags.nr. 2022-750-0910
Dato 6. marts 2023
Høringssvar over udkast til forslag til lov om nedsættelse af en
undersøgelseskommission til undersøgelse af beslutningen om
hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets
Efterretningstjeneste
Justitsministeriet her den 6. februar 2023 sendt ovenstående lovforslag i høring.
Forslaget giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger:
Den ret, som bisidderen har efter lov om undersøgelseskommissioner til at overvære
alle vidneforklaringer med deraf følgende mulighed for at gennemføre
kontraafhøring, bør også gælde for FE-undersøgelsen.
Danske Advokater er bekendt med indholdet af Djøfs høringssvar, og vi kan tilslutte
os de bemærkninger, der understreger vigtigheden af, at bisidders rettigheder ikke
svækkes i FE-undersøgelsen.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid
gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
cho@danskeadvokater.dk
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2023-008957
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Stats- og Menneskeretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
6. marts 2023
J.nr.: 23/10006-2
Sendt pr. mail til statsogmenneskeretskontoret@jm.dk og
kera@jm.dk
Sagsbehandler: Lars B. Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 6. februar 2023 (sagsnr. 2022-750-0910) anmodet om en udtalelse
om udkast til forslag til lov om nedsættelse af en undersøgelseskommission til undersøgelse af
beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Det fremgår af lovudkastets § 1, at undersøgelseskommissionen består af tre medlemmer, der udpeges
blandt dommerne i Vestre Landsret efter indstilling fra præsidenten for denne ret. Landsretten
forudsætter i den forbindelse, at indstillingen af dommere sker under iagttagelse af de generelle
habilitetskrav i lovudkastets § 2, idet landsretspræsidenten i øvrigt er stillet frit ved sin indstilling.
Vestre Landsret består aktuelt – ud over af præsidenten – af 38 udnævnte dommere, og tre
landsdommere svarer som udgangspunkt til en landsretsafdeling. Landsretten har – ligesom
domstolene i øvrigt – som bekendt for lange sagsbehandlingstider. Landsretten går derfor ud fra, at der
findes en ordning for kompensation af landsretten som følge af, at der på ny afgives tre dommere til en
undersøgelseskommission.
Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: statsogmenneskeretskontoret@jm.dk og kera@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
THBI@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 23/00471-3
6. MARTS 2023
H Ø R I N G S S V A R T I L L O V U D K A S T O M U N D E R S Ø G E L S E
A F B E S L U T N I N G O M H J E M S E N D E L S E A F L E D E N D E
M E D A R B E J D E R E I F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S -
T J E N E S T E
Justitsministeriet har den 6. februar 2023 anmodet om Institut for
Menneskerettigheders bemærkninger til ovennævnte lovudkast.
Instituttet har bemærkninger til den del af udkastet, der vedrører
indsigt i en eventuel klassificeret version af beretningen fra
undersøgelseskommissionen.
1. SAMMENFATNING
Lovudkastet vedrører nedsættelsen af en undersøgelseskommission,
som skal undersøge forløbet vedrørende beslutningen om hjemsend-
elsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste i
august 2020.
Undersøgelseskommissionen skal offentliggøre resultaterne af sit
arbejde i en beretning. Efter omstændighederne kan der også ud-
arbejdes en klassificeret beretning.
Hvis undersøgelseskommissionen udarbejder en klassificeret beretning,
får Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenester adgang til
den klassificerede beretning. Lovudkastet giver imidlertid ikke Tilsynet
med Efterretningstjenesterne adgang til at orientere sig i den
klassificerede beretning.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
ændrer lovudkastet, således at Tilsynet med Efterretnings-
tjenesterne sikres en ret til indsigt i undersøgelses-
kommissionens klassificerede beretning, såfremt den
udarbejdes.
2/4
2. KORT OM LOVUDKASTETS INDHOLD
I forlængelse af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” af 14.
december 2022 foreslår regeringen med nærværende lovudkast at
nedsætte en undersøgelseskommission, som skal undersøge forløbet
vedrørende beslutningen om hjemsendelsen af ledende medarbejdere i
Forsvarets Efterretningstjeneste i august 2020. Kommissionen skal i den
forbindelse undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved
hjemsendelsen.
Det fremgår af udkastet, at der efter regeringens opfattelse gør sig helt
særlige omstændigheder gældende i forbindelse med nedsættelsen af
en undersøgelseskommission vedrørende efterretningstjenesternes
forhold. Særligt hensynet til at beskytte klassificerede oplysninger, der
vil kunne indgå i undersøgelsen, medfører behov for at etablere en
undersøgelsesform, som på en række punkter afviger fra kommissioner
nedsat efter lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-
kommissioner.
Regeringen lægger derfor op til, at rammerne for undersøgelses-
kommissionen tager afsæt i den undersøgelsesform, der blev benyttet
ved Undersøgelseskommissionen om FE.1 Dette indebærer, at under-
søgelseskommissionens arbejde tilrettelægges og gennemføres på en
måde som sikrer, at kendskabet til klassificerede oplysninger ikke ud-
bredes mere end strengt nødvendigt samtidig med, at der skabes klar-
hed over de centrale forhold i det undersøgte forløb.
Det fremgår af lovudkastet, at resultaterne af undersøgelses-
kommissionens arbejde vil skulle offentliggøres i en beretning, som ikke
indeholder informationer, der vil kunne skade forholdet til fremmede
magter, statens sikkerhed eller tredjemand.
Hvis kommission vurderer, at det er nødvendigt for en tilstrækkelig
redegørelse af forløbet at inddrage oplysninger, der vil kunne skade
forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed eller tredjemand, kan
kommissionen udarbejde yderligere en beretning. Denne beretning
offentliggøres ikke, men afgives til justitsministeren, som giver
Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne adgang til
beretningen.
3. INSTITUTTES BEMÆRKNINGER
Forsvarets Efterretningstjeneste er Danmarks udenrigsefterretnings-
tjeneste og militære efterretningstjeneste og varetager i den forbind-
1 Lov nr. 1938 af 15. december 2020 om undersøgelse af visse forhold
vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste.
3/4
else en vigtig opgave med at sikre Danmark og danske interesser over
for forhold i udlandet. Opgavens omfang og de arbejdsmetoder, som
efterretningstjenesten kan gøre brug af, skal holdes inden for
rammerne af menneskerettighederne og de centrale retssikkerheds-
garantier.
Efterretningstjenesten kan foretage meget intensive indgreb i rettig-
hederne, og det er derfor nødvendigt, at der er en effektiv kontrol med
efterretningstjenestens arbejde, så der er sikkerhed for og tillid til, at
arbejdet foregår inden for de retlige rammer. Dette indebærer, at
instanser, der fører kontrol og tilsyn med tjenesten, har den nød-
vendige viden om tjenestens arbejde.
Undersøgelseskommissionens arbejde vedrører forhold, som det efter
instituttets vurdering er særligt nødvendigt, at såvel den
parlamentariske kontrolinstans (Folketingets Udvalg vedrørende Efter-
retningstjenester) som tilsynsinstansen (Tilsynet med Efterretnings-
tjenesterne) har kendskab til. Disse to instanser varetager begge hver
især vigtige funktioner, da offentligheden sjældent kan få et indgående
indblik i forholdene hos Forsvarets Efterretningstjeneste.
Institut for Menneskerettigheder anser det for positivt, at regeringen
lægger op til, at undersøgelseskommissionens beretning skal offentlig-
gøres, idet der er en væsentlig samfundsmæssig interesse i at kende til
undersøgelsens konklusioner.
Instituttet anerkender endvidere, at hensynet til statens sikkerhed kan
berettige til begrænsninger i offentlighedens adgang til informationer,
som kan gøre det nødvendigt at udarbejde en klassificeret version af
beretningen.
Imidlertid gør dette hensyn sig ikke gældende for Tilsynet med Efter-
retningstjenesterne, da alle tilsynets medlemmer er sikkerheds-
godkendt og er underlagt skærpet tavshedspligt. Der er dermed ingen
risiko for skadevirkninger for efterretningstjenestens arbejde forbundet
med at give tilsynet adgang til den klassificerede beretning.
Efter instituttets vurdering bør Tilsynet med Efterretningstjenesterne
ligesom Folketingets udvalg få indsigt i den klassificerede beretning, da
dette vil understøtte en effektiv kontrol med efterretningstjenestens
arbejde. Instituttet finder, at der bør være en udtrykkelig hjemmel i
lovudkastet, der sikrer tilsynets adgang til den klassificerede beretning.
4/4
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
ændrer lovudkastet, således at Tilsynet med Efterretnings-
tjenesterne sikres en ret til indsigt i undersøgelses-
kommissionens klassificerede beretning, såfremt den
udarbejdes.
Med venlig hilsen
Louise Holck
DIREKTØR
06.03.2023
Ref. BKL
bkl@djoef.dk
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
33 95 97 00
djoef@djoef.dk
djoef.dk
Justitsministeriet
Stats- og Menneskeretskontorer
Sendt pr. mail til statsogmenneskeretskontoret@jm.dk
og kera@jm.dk
Sagsnr. 2022-750-0910
Høring over udkast til lov om nedsættelse af en undersøgelseskommission til
undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i
Forsvarets Efterretningstjeneste
Djøf bemærker, at ovennævnte udkast til lovforslag er skåret over samme læst
som lov nr. 1938 af 15. december 2020 om undersøgelse af visse forhold
vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste. De retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder som Djøf pegede på i relation til denne lov jf. Djøf’s høringssvar
af 19. oktober 2020, gør sig således også gældende i forhold til udkast til
lovforslag vedrørende nedsættelse af en undersøgelseskommission til under-
søgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i FE.
Da det grundlæggende princip om offentlighed må fraviges af hensyn til beskyt-
telsen af klassificerede oplysninger, må hensynet til retssikkerheden for de
personer, hvis forhold er omfattet af undersøgelsen, indgå med betydelig styrke
i afvejningen af, om øvrige retssikkerhedsgarantier bør fraviges. Udgangs-
punktet må være, at retssikkerhedsgarantierne i lov om undersøgelseskommis-
sioner og granskningskommissioner skal opretholdes i videst mulige omfang. Det
skete ikke med lov nr. 1938 af 15. december 2020, og det er der heller ikke lagt
op til i det foreliggende udkast til lovforslag. Den justering, der blev vedtaget i
forhold til bisidderens mulighed for at overvære andre forklaringer end sin egen
klients, etablerer ikke den nødvendige balance ift. retssikkerheden for de
personer, der er omfattet af undersøgelsen.
Djøf finder særligt, at bisidderrettigheder og adgangen til vidneførsel er
indskrænket mere end hensynet til beskyttelsen af klassificerede oplysninger
kan begrunde henset til, at kommissionsmedlemmer, udspørger, sekretariats-
medlemmer og bisiddere alle skal være sikkerhedsgodkendt til højeste sikker-
hedsniveau.
Af hensyn til de berørtes retssikkerhed finder Djøf det helt afgørende, at
undersøgelseskommissionen sammensættes af tre landsretsdommere, sådan
som der også lægges op.
Side 2/2
I Djøf har vi noteret os, at kommissoriet for undersøgelsen er afgrænset til alene
at angå hjemsendelsen af ledende medarbejdere i FE, og at regeringen ifølge
regeringsgrundlaget i respekt for den verserende straffesag vil tage stilling til og
drøfte behovet for en yderligere kommissionsundersøgelse med Folketinget, når
straffesagerne er afsluttet.
Med venlig hilsen
Tomas Therkildsen Sara Vergo
Adm. dir. Formand for Djøf
Bilag:
Djøfs høringssvar af 19. oktober 2020
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
7. marts 2023
J.nr.: 23/09622-4
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 6. februar 2023 (sagsnr. 2022-750-0910) anmodet om en udtalelse
om udkast til forslag til lov om nedsættelse af en undersøgelseskommission til undersøgelse af
beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Landsretten er bekendt med Vestre Landsrets høringssvar af 6. marts 2023 og kan tilslutte sig dette.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om lovudkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
1
Kenneth Schmidt Rasmussen
Emne: VS: HØRINGSSVAR VEDR. NY FET-KOMMISSION
Fra: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
Sendt: 15. marts 2023 09:19
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Emne: HØRINGSSVAR VEDR. NY FET-KOMMISSION
Justitsministeriet
Ved mail af 6. februar 2023 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til
forslag til lov om nedsættelse af en undersøgelseskommission til undersøgelse af
beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Udkastet har været behandlet i et møde i Dommerforeningens bestyrelse.
Spørgsmålet om nedsættelse af en undersøgelseskommission og tilrettelæggelsen af dennes
opgaver er af udpræget retspolitisk karakter, og Dommerforeningen skal af den grund ikke
udtale sig nærmere om dette.
Dommerforeningen er bekendt med præsidenten for Vestre Landsrets høringssvar, som man
ganske kan tilslutte sig og finder derfor alene anledning til at knytte bemærkninger til den
ressourcemæssige del af forslaget.
Dommeres og andre domstolsansattes deltagelse i kommissionsundersøgelser udgør en
naturlig og – som de senere år har vist – regelmæssig del af domstolenes samlede virke. Selv
om der i sagens natur er tale om midlertidige opgaver, og selv om der typisk også afsættes
midler til at dække de involverede dommeres fravær fra deres hovedstillinger, indebærer
kommissioner ikke desto mindre et ikke ubetydeligt ressourcetræk såvel for de embeder,
som stiller medarbejdere til rådighed, som for domstolene som sådan. Det bemærkes i den
forbindelse, at de dommere, der udpeges til undersøgelseskommissioner sædvanligvis er
erfarne landsdommere. Det er vigtigt, at der tages højde for dette – både i det konkrete
tilfælde og på mere overordnet plan.
Der henvises til ministeriets j.nr. 2022-750-0910.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49


Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om undersøgelse af beslutningen
om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste
vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne hø-
ringssvar.
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K Dato: 29. marts 2023
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2022-750-0910
Dok.: 2728135
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 85 - Bilag 1
Udvalget for Forretningsordenen 2022-23 (2. samling)


Offentligt
L 85 - Bilag 1
Udvalget for Forretningsordenen 2022-23 (2. samling)
6. februar 2023
J.nr. 23-10288
Ankestyrelsen
Sekretariatet for
Ligebehandlingsnævnet
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Justitsministeriet,
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Svar på høring over udkast til forslag til lov om nedsættelse af en
undersøgelseskommission til undersøgelse af beslutningen om
hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets
Efterretningstjeneste Justitsministeriets j.nr. 2022-750-0910
Ligebehandlingsnævnet finder ikke grundlag for at komme med
bemærkninger i anledning af høringen.
Venlig hilsen
Sidsel Bomholdt Jacobsen
2019 - 37584
Svar på høring over udkast til forslag til lov om nedsættelse af en undersø-
gelseskommission til undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af le-
dende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste - j.nr. 2022-750-0910
Da ovenstående høring vedrører et lovforslag, som falder uden for Familieretshu-
sets ressortområde, har Familieretshuset ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Helene Mørkeberg Nielsen
Juridisk chef (kst.)
Justitsministeriet
Stats- og Menneskeretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Dato:
08-02-2023
Direktion
Sagsnr.:
2023-13135
Sagsbehandler:
Lisbeth Graugaard
Familieretshuset
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 7256 7000
Skriv til os via borger.dk
www.familieretshuset.dk
EAN-Nr. 5798000362222
Tinglysningsretten • Majsmarken 5, 9500 Hobro • +45 99 68 58 00 • • https://www.domstol.dk/tinglysningsretten
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000162105
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
23. februar 2023
J.nr.: 23/09619-2
Høringssvar
Tinglysningsretten har modtaget høringsbrev vedrørende udkast til forslag til lov om nedsættelse af
en undersøgelseskommission til undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende
medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste – j.nr. 2022-750-0910.
I den anledning skal jeg meddele, at Tinglysningsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Rikke Holler
Retspræsident
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
28-02-2023
EMN-2020-01679
1611428
Helene Burmeister Tejsner
Justitsministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om nedsættelse af en
undersøgelseskommission til undersøgelse af beslutningen om
hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets
Efterretningstjeneste - j.nr. 2022-750-0910
Danske Regioner har ingen bemærkninger hertil.
Venlig hilsen
Helene Tejsner
Teamleder, Team Jura, Center for Sundheds- og Socialpolitik, Danske Regioner