Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Til: KM Styrelse (2.kt@km.dk)
Cc: Mette Buur (MEBU@bm.dk)
Fra: akl@bm.dk (akl@bm.dk)
Titel: Sv: Til høringsparterne vedr. høring over lov om ændring af lov af valg til menighedsråd
(Valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer) (BM Id nr.: 341071)
E-mailtitel: Sv: Til høringsparterne vedr. høring over lov om ændring af lov af valg til menighedsråd
(Valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer) (KM F2.: 275118) (BM Id nr.: 341071)
Sendt: 10-03-2023 11:24
Kære Anette
Beskæftigelsesministeriet har ikke bemærkninger til den fremsendte høring.
Venlig hilsen
Anders Levy
Chefkonsulent, Beskæftigelsesministeriets Center for Arbejdsret, Internationale forhold og Jura
Til: Landsforeningen af Menighedsråd (kontor@menighedsraad.dk), DANMARKS KIRKETJENERFORENING
(formand@kirketjener.dk), DANMARKS KORDEGNEFORENING (dk@kordegn.dk), Dansk kirkemusikerforening
(formand@kirkemusiker.dk), Dansk Organist og Kantor Samfund (doks@doks.dk), Forbundet af kirke- og
Kirkegårdsansatte (kontor@fakk.dk), FORENINGEN AF DANSKE KIRKEGÅRDSLEDERE KLUBKONTINGENT
(kontor@danskekirkegaarde.dk), Kirkekultur.nu (mail@kirkekultur.nu), Organistforeningen
(kontakt@organist.org), BM Postkasse (BM@bm.dk), Fyens Stift (KMFYN@KM.DK), kmhad@km.dk
(kmhad@km.dk), Helsingør Stiftsadministration (kmhel@km.dk), Københavns Stift (kmkbh@km.dk), Lolland-
Falsters Stift (LFSTIFT@KM.DK), Ribe Stift (KMRIB@KM.DK), kmros@km.dk (kmros@km.dk), Viborg Stift
(KMVIB@KM.DK), Aalborg Stift (KMAAL@KM.DK), Aarhus Stift (KMAAR@KM.DK), Faglig Fælles Forbund 3F
(3f@3f.dk), hkstat (hkstat@hk.dk)
Cc: Anders Levy (akl@bm.dk), Mette Buur (MEBU@bm.dk)
Fra: KM Styrelse (2.kt@km.dk)
Titel: Til høringsparterne vedr. høring over lov om ændring af lov af valg til menighedsråd (Valgbarhedskriterier for
kirkefunktionærer) (KM F2.: 275118)
Sendt: 27-02-2023 11:36
Til høringsparterne
Se vedhæftede høring med frist den 13. marts 2023 kl. 12.
Offentligt
L 78 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
H a d e r s l e v S t i f t · R i b e L a n d e v e j 3 5 - 3 7 · 6 1 0 0 H a d e r s l e v · + 4 5 7 4 5 2 2 0 2 5 · h a d e r s l e v s t i f t . d k · k mh a d @ k m. d k
Til Kirkeministeriet
Den 13/3-2023
Sagsnr. 2023 - 8348
Akt. nr. 2316885
Samlet høringssvar fra stifterne vedr. ændring af lov om valg til menighedsråd
(valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer)
Stifterne har modtaget høring over ændring af lov om valg til menighedsråd
(valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer).
På vegne af samtlige stifter afgives hermed høringssvar.
Stifterne finder det positivt, at der med ændringen sker en tydeliggørelse af, hvornår
en kirkefunktionær er valgbar til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de
har tjenestested.
Haderslev og Ribe stifter foreslår endvidere følgende ændring af valgloven:
Det tyske mindretal har rettet henvendelse til biskoppen over Haderslev Stift vedr.
stedfortrædere til menighedsrådet i de sogne i Sønderjylland, hvor der i henhold til
ansættelseslovens § 6 forefindes tyske præster for de tyske menigheder (Haderslev,
Aabenraa, Tønder og Sønderborg).
Det tyske mindretal finder det uhensigtsmæssigt, at det ikke længere er muligt at
vælge personlige stedfortrædere for medlemmer af menighedsrådet.
Det tyske mindretal frygter at miste væsentlig indflydelse, hvis de medlemmer, som
de har fået valgt ind i menighedsrådet udtræder, og der ikke er sikkerhed for, at en
evt. stedfortræder vil være fra det tyske mindretal.
Biskopperne i Haderslev og Ribe stifter er enige i dette synspunkt og tilføjer, at det af
hensyn til den tyske præst ligeledes er vigtigt for dennes arbejde med og for den
tyske menighed, at der sidder en repræsentant for den tyske del af menigheden i
menighedsrådet.
H a d e r s l e v S t i f t · R i b e L a n d e v e j 3 5 - 3 7 · 6 1 0 0 H a d e r s l e v · + 4 5 7 4 5 2 2 0 2 5 · h a d e r s l e v s t i f t . d k · k mh a d @ k m. d k
Haderslev og Ribe stifter foreslår derfor indføjet følgende bestemmelse til lov om valg
til menighedsråd.
Princippet kendes fra bekendtgørelse nr. 47 af 15/1-2019 af lov om kommuners
styrelse (Kommunestyrelsesloven (retsinformation.dk)) § 5, stk. 3 og stk. 4, vedr. de
sønderjyske kommuner, samt bekendtgørelse nr. 869 af 16/9-2005 om fremme af det
tyske mindretal i Sønderjyllands repræsentation m.v. i Haderslev, Sønderborg,
Tønder og Aabenraa kommuner (Bekendtgørelse om fremme af det tyske mindretal i
Sønderjyllands repræsentation m.v. i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa
Kommuner (retsinformation.dk)):
Forslag til ny § 5 a i lov om valg til menighedsråd:
§ 5 a. Ved valg til menighedsråd i sogne beliggende i Haderslev, Aabenraa,
Sønderborg og Tønder provsti vælger det tyske mindretal en tilforordnet, som
deltager i menighedsrådets møder uden stemmeret.
Stk. 2. Valget af den tilforordnede gælder for den samme periode, som de øvrige
menighedsrådsmedlemmer.
Stk. 3. Den tilforordnede indtræder i menighedsrådet hvis
- Der ved valget ikke vælges en repræsentant for det tyske mindretal
- Hvis repræsentanten for det tyske mindretal udtræder i løbet af
funktionsperioden.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Kjærgaard
Stiftskontorchef
Haderslev Stift
10. marts 2023
Landsforeningen af Menighedsråd
Damvej 17-19
8471 Sabro
Tlf.: 8732 2133
CVR: 1393 7516
www.menighedsraad.dk
kontor@menighedsraad.dk
Kirkeministeriet
km@km.dk
Høring over ændring af lov om valg til menighedsråd
(Valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer)
Landsforeningen af Menighedsråd støtter, at de kriterier og den timetalsgrænse, der i dag gælder for,
hvornår kirkefunktionærer er valgbar til menighedsrådet, fastholdes.
Vi har ingen bemærkninger til forslagets udformning.
Når det er sagt, ser vi fortsat frem til en egentlig ajourføring af reglerne for den nye valgform, som for
første gang blev anvendt ved valget af de ca. 1650 menighedsråd i 2020.
Landsforeningen af Menighedsråds evaluering af valget er meget positiv. Valget blev – trods betyde-
lige udfordringer på grund af coronarestriktioner – en stor succes, hvor det nu er tydeligt lokalt og for
den generelle offentlighed, hvornår valget finder sted, og hvordan man som folkekirkemedlem opnår
indflydelse.
Et så markant skifte fra listevalg til personvalg kan imidlertid ikke forventes at ske uden enkelte uhen-
sigtsmæssigheder. Det var der, og de bør udbedres inden det næste valg i 2024. Valget afvikles i ef-
teråret 2024, men den lokale optakt sker i foråret 2024.
Vi støtter fuldt ud hovedindholdet i det gældende regelsæt, men vi ser frem til en ajourføring af lov om
valg til menighedsråd med virkning inden valget næste år.
Vi opfordrer stærkt til, at de følgende justeringer af valgformen enten indarbejdes i nærværende lov-
forslag eller at kirkeministeren fremsætter et nyt lovforslag, som kan træde i kraft, inden de lokale for-
beredelser af valget sker i foråret 2024.
Behov for ajourføring af valgreglerne inden valget i 2024:
• Undgå dobbeltafstemninger
Valget afgøres på en valgforsamling, men der er mulighed for at fremtvinge et traditionelt liste-
valg ved at indlevere en kandidatliste. Det skete i 21 sogne i 2020. Enkelte steder er det kendt
på forhånd, at det vil ske.
2/2
Vi ønsker overvejet, om der kan findes en model for, at afstemningen på valgforsamlingen
disse steder kan udgå, da den opleves som et uhensigtsmæssigt ’forvalg’ som kan præge det
egentlige valg uhensigtsmæssigt.
• Undgå unødvendig afstemning
Efter reglerne skal der gennemføres skriftlig afstemning på valgforsamlingen, selvom der
alene er det antal kandidater, som skal vælges. Det opleves både unødvendigt og uhensigts-
mæssigt.
Vi foreslår, at afstemningen på valgforsamlingen bortfalder, hvis der kun er det antal kandida-
ter opstillet, der skal vælges.
• Mulighed for at opstille personlige stedfortrædere
Den nye valgform med valgforsamlinger er baseret på personvalg frem for listevalg. I nogle
sogne findes stadig grupperinger baseret på fx de gamle kirkelige retninger uden, at der af
den grund udløses listevalg. Men man ved, hvilken gruppe de enkelte kandidater tilhører. I
disse situationer er det uhensigtsmæssigt, at den næste stedfortræder i rækkefølgen kan
være fra en anden gruppe, end den hvor behovet er opstået.
Vi foreslår, at der gives mulighed for at opstille personlige stedfortrædere.
• ”Listevalg” frem for ”afstemningsvalg”.
Muligheden for at fremtvinge et listevalg (svarende til kommunalvalg), hvor alle folkekirkemed-
lemmer får tilsendt et valgkort, bliver i loven betegnet afstemningsvalg. Valget bliver nu i 99 %
af tilfældene afgjort på valgforsamlinger, hvor der også sker skriftlige afstemninger. Derfor op-
leves det diskvalificerende, at det efterfølgende valg betegnes afstemningsvalg.
Vi foreslår, at afstemningsvalg fremover betegnes ”listevalg” som en anerkendelse af, at der
også sker afstemning ved valgforsamlingerne.
• Sognebånd skal løses tidligere for at give stemmeret
Den nye valgform betyder, at det er meget tydeligt, hvornår valget finder sted. Ved valget i
2020 sås eksempler på en uhensigtsmæssig mobilisering af sognebåndsløsere umiddelbart
op til valget. I 2020 kunne sognebånd løses frem til 15 dage før valget, for at opnå stemmeret i
det sogn, hvor den søgte præst var medlem af menighedsrådet. Valget bør afgøres, at de fol-
kekirkemedlemmer, som reelt er bosiddende eller tilknyttet det pågældende sogn.
Vi foreslår, at sognebåndsløsning skal ske længere tid før valgforsamlingen.
Landsforeningen af Menighedsråd har tidligere indgivet en liste til Kirkeministeriet med yderligere for-
slag til forbedringer, som forventes at kunne ske ved ændringer af cirkulærer.
Med venlig hilsen
Søren Abildgaard
Formand
Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk)
Fra: Ministeren (MIN@KM.DK)
Titel: VS: Kommentar til ændring af lov om valg til menighedsråd
Sendt: 06-03-2023 23:12
_____________________________________________
Fra: Laura Cæcilie Engell Jessen <LCJ@km.dk>
Sendt: 3. marts 2023 12:32
Til: Ministeren <MIN@KM.DK>
Emne: Kommentar til ændring af lov om valg til menighedsråd
Kære kirkeminister Louise Schack Elholm
Forud for arbejdet med ændring af lov om valg til menighedsråd ønsker jeg at gøre opmærksom på en problematik i
forhold til menighedsråd i flersognspastorater med én præst og flere menighedsråd.
Det er nemlig ikke muligt inden for den nuværende lovgivning at løse sognebånd til det andet sogn, hvis man bor i et
flersognspastorat med én præst, fordi sognebåndet følger præsten. Dermed er det altså ikke muligt at stille op til
menighedsrådsvalg i det andet sogn, som præsten i flersognspastoratet betjener, selv om man måtte føle sig mere
knyttet til den anden kirke/menighed/sogn, fx på grund af geografisk nærhed og tradition.
En mulig løsning på det kunne være, at det blev muligt at flytte tilknytning fra én kirke til en anden inden for
flersognspastoratet. For nuværende er det kun muligt inden for en kort periode efter tilflytning til sognet – hvor
menighedsrådsvalg måske ikke er det første, man har i tankerne. Jf. Bekendtgørelse af lov om valg til menighedsråd
§5, stk. 6-7.
I flersognspastorater, som det jeg selv er præst i, risikerer vi at miste potentielle menighedsrådsmedlemmer på den
bekostning – og de er i forvejen ikke nemme at finde.
En anden løsning kunne være at kigge på, hvordan sognebåndsløsning fungerer. Det er min påstand, at
sognebåndsløsere meget ofte løser sognebånd, fordi de føler sig knyttet til en kirke eller et geografisk sted, snarere
end en præst. Ofte fungerer sognebåndsløsning som en sikring af retten til kirkelig betjening ved en ønsket kirke,
særligt med henblik på begravelse. Det er i hvert fald tilfældet her på landet.
Jeg håber, du vil se nærmere på problemet og tage det med i arbejdet med ændring af loven om valg til
menighedsråd.
Venlig hilsen
Laura Cæcilie Jessen
Sognepræst, Vestermarie-Nylarsker Pastorat
Bornholms Provsti / Københavns Stift
lcj@km.dk / 56 99 90 03
Vedhæftet er læserbrev bragt i Kristeligt Dagblad februar 2020.
Der er hul i menighedsrådsvalgloven
Cæcilie Jessen, sognepræst, Vestermarie-Nylarsker Pastorat
Hvis man er menighedsråd i et landligt, knap så tæt befolket flersognspastorat, hvor én præst betjener flere sogne, er
man måske bekendt med vanskelighederne med at få nok folk til pladserne i menighedsrådet. Problemet melder sig
nu igen, når der er menighedsrådsvalg i efteråret.
Skulle det ske, at man finder en villig kandidat til menighedsrådet inden for flersognspastoratet, men i det andet sogn,
skal man dog ikke glæde sig for tidligt, for vedkommende kan slet ikke få lov at stille op – valgretten kan ikke flyttes til
det andet sogn inden for flersognspastoratet, for der kan ikke løses sognebånd, så længe præsten er den samme.
Der er kun én mulighed for at flytte sin valgret fra ét sogn til et andet inden for et flersognspastorat med én præst: Når
man flytter til sognet, kan man ifølge loven indtil fire uger efter flytningen meddele sognepræsten, at man ønsker at
udøve sin valgret i nabosognet – hvilket mildest talt kræver rettidig omhu, hvis man flytter til sognet som 30-årig, og
så som 50-årig bliver opfordret til at stille op til menighedsrådet.
Eller man kan selvfølgelig bare flytte – om det så blot er 500 meter hen over sognegrænsen. Så er menighedsrådet
også sikker på at få et medlem, der vil det med hud og hår.
Det er et problem, og det må betegnes som et hul i loven – et hul, der er opstået mellem bekendtgørelsen om
sognebåndsløsning, menighedsrådsloven og bevægelsen mod dannelse af flere og flere flersognspastorater.
For sognebåndsløsning er historisk set muligheden for at knytte sognebånd til en anden præst end den, der er kaldet
til det sogn, man bor i. Men sognebåndsløsning knytter sig samtidig historisk til en tid, hvor der var én præst (eller
flere) per sogn – ikke ét sogn (eller flere) per præst. Det er en tavs præmis for ordningen med sognebåndsløsning, at
nabosognet har en anden præst – det er derfor, det kaldes ”sognebånd” og ikke ”præstebånd” – for det sagde jo sig
selv.
Inden for flersognspastorater med én præst er det gængs praksis, at folkekirkemedlemmer kan få betjening i den
kirke, de har tilknytning til, uanset bopæl – fordi præsten er den samme. Man kan altså opleve at blive døbt,
konfirmeret, viet og få sine slægtninge begravet i den samme sognekirke uden problemer – men blive afvist ved døren,
hvis man også ønsker at bidrage til kirkelivet i det pågældende sogn ved at tage menighedsrådsansvaret på sig.
Her kunne man indvende, at den hypotetiske vedkommende blot kunne stille op til menighedsrådsvalget i
bopælssognet for derved dog at få nogen indflydelse på det lokale kirkeliv. Men mennesker fungerer ikke lige så
firkantet som love, og ligesom vi knytter os til steder og hjem, knytter vi os også til kirker – ja, kirkebygninger – selv
om præsten er den samme fra sted til sted.
Der er behov for en ændring et sted, allerhelst inden det forestående menighedsrådsvalg – en ændring enten af loven
om valg til menighedsrådslov eller ordningen om sognebåndsløsning – for løbet er nok kørt med hensyn til dannelsen
af flersognspastorater. Der er behov for, at vi genindfører den frihed, som var intentionen bag ordningen om
sognebåndsløsning: At ethvert folkekirkemedlem frit kan vælge, hvilken menighed de vil høre til i. Den frihed er noget
hullet for tiden.
Cæcilie Jessen
sognepræst, Vestermarie-Nylarsker Pastorat
lcj@km.dk
tlf. 56 99 90 03
Vestermarie Kirkekontor
Vestermarievej 41
3700 Rønne


Hermed fremsendes høringsnotat og høringssvarene vedrørende forslag til Lov
om ændring af lov om valg til menighedsråd (Videreførelse af valgbarhedskri-
terier for kirkefunktionærer).
Lovforslaget fremsættes den 29. marts 2023.
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 27. februar 2023 til den 13.
marts 2023.
Med venlig hilsen
Louise Schack Elholm
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 279235
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 29. marts 2023
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
Offentligt
L 78 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)


Fremsat den 29. marts 2023 af kirkeministeren (Louise Schack Elholm)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd
(Videreførelse af valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer)
§ 1
I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr.
12 af 8. januar 2020, foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en
varighed på mere end en måned, og hvis gennemsnitlige
ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, er ikke valgbare til
menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tje-
nestested.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Kirkemin., j.nr. 2022-4684
CD000249
Offentligt
L 78 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Af lov om valg til menighedsråd § 3, stk. 3, fremgår
det, at kirkefunktionærer, der er omfattet af § 1, stk. 1,
i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtage-
ren om vilkårene for ansættelsesforholdet, ikke er valgbare
til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har
tjenestested. Bestemmelsen indebærer, at kirkefunktionærer,
hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 må-
ned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger
8 timer, ikke er valgbare i den menighedsrådskreds, hvor de
har tjenestested.
Den 20. juni 2019 blev Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige
arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (Arbejdsdirektivet)
vedtaget.
På baggrund af Beskæftigelsesministeriets implemente-
ring af arbejdsdirektivet med lov om ansættelsesbeviser og
visse arbejdsvilkår er der behov for at ændre lov om valg
til menighedsråd således, at der ikke i lov om valg til me-
nighedsråd henvises til lov om arbejdsgiverens pligt til at
underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesfor-
holdet, da denne ophæves i forbindelse med implementerin-
gen. Der er endvidere behov for at ændre bestemmelsen,
således at valgbarhedskriterierne for kirkefunktionærer i for-
hold til den gennemsnitlige maksimale arbejdstid forbliver
uændret.
Arbejdsdirektivet fastsætter bl.a. minimumskrav til oplys-
ninger om de væsentlige punkter i ansættelsesforholdet for
at sikre alle arbejdstagere i Den Europæiske Union passende
grad af gennemsigtighed og at tilvejebringe større forudsige-
lighed, for så vidt angår deres arbejdsvilkår.
I den gældende ansættelsesbevislov er det bl.a. fastsat, at
loven gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold
har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnit-
lige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Med implemen-
teringen af arbejdsdirektivet fastsættes det bl.a., at lov om
ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår finder anvendelse
på alle lønmodtagere med et ansættelsesforhold, hvor den
forudbestemte eller faktiske arbejdstid udgør mere end gen-
nemsnitligt tre timer pr. uge i en referenceperiode på fire
på hinanden følgende uger. Der er derfor behov for at tage
stilling til, om kirkefunktionærer, der i dag har en gennem-
snitlig ugentlig arbejdstid på mellem 3-8 timer, fremover
skal være udelukket fra muligheden for at blive valgt til
menighedsrådet i det sogn, hvor de er ansat.
Fratagelse af valgbarheden er et væsentligt indgreb i det
pågældende folkekirkemedlems adgang til medindflydelse
på det kirkelige liv i sognet. Det vurderes derfor, at den på-
gældende kirkefunktionærs ansættelsesmæssige tilknytning
til sognet bør være af en vis længde, før valgbarheden
påvirkes. Med lovforslaget foreslås det derfor at fasthol-
de kriterierne om, at kirkefunktionærer, hvis ansættelses-
forhold har en varighed på mere end en måned, og hvis
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 8 timer,
er valgbar til menighedsrådet i den menighedsrådskreds,
hvor vedkommende har tjenestested. Er den gennemsnitlige
ugentlige arbejdstid på mere end 8 timer, er det pågældende
folkekirkemedlem således ikke valgbar til menighedsrådet i
det sogn, hvor vedkommende har tjenestested.
2. Valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer
2.1. Gældende ret
Valgrets- og valgbarhedsbetingelserne for valg til menig-
hedsråd er reguleret i lov om valg til menighedsråd §§ 2 og
3.
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd,
at enhver, som opfylder betingelserne i § 2 for valgret, er
valgbar.
I § 3, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd fremgår
det, at kirkefunktionærer, der er omfattet af § 1, stk. 1, i
lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren
om vilkårene for ansættelsesforholdet, ikke er valgbare til
menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tje-
nestested.
Begrebet kirkefunktionærer omfatter bl.a. kordegne, orga-
nister, gravere, kirketjenere og kirkekorsangere, og fælles
for disse er, at de er ansat af menighedsrådet.
§ 3, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd henviser til
§ 1, stk. 1, i lov om arbejdsgivers pligt til at underrette
lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, hvor-
af det fremgår, at loven gælder for alle lønmodtagere, hvis
ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned,
og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 ti-
mer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af
sømandsloven.
Bestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov om valg til menigheds-
råd blev indført ved en lovændring i 2007. Det følger af
bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om fol-
kekirkens økonomi, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A,
side 23, at kirkefunktionærers valgbarhed med indførelsen
af bestemmelsen blev indskrænket, således at kirkefunktio-
nærer, der er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om arbejdsgiveres
pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansæt-
telsesforholdet, ikke længere, ville være valgbare til menig-
hedsrådet ved den kirke, hvor de har deres tjenestested.
§ 3, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd omfatter således
kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en varighed
på 1 måned eller mere, og hvis gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid overstiger 8 timer.
Ifølge bemærkningerne til lov om ændring af lov om
2
menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om
folkekirkens økonomi, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg
A, side 24, er baggrunden for § 3, stk. 3, i lov om valg til
menighedsråd bl.a., at en kirkefunktionær, der har tjeneste
i sognet, vil være inhabil i forhold til en meget stor del
af de sager, der behandles i menighedsrådet, herunder i
forbindelse med tilsynet med egne eller andre ved kirken
ansatte funktionærers tjenstlige forhold. De samme hensyn
ligger til grund for bestemmelsen i lov om menighedsråd §
9, stk. 1, 2. pkt., om, at kirkefunktionærer ikke kan vælges
til kirkeværge.
Det følger endvidere af bemærkningerne, at kirkefunktio-
nærer, særligt i forbindelse med spørgsmål om sammenlæg-
ning af sogne, ud fra ønsket om at sikre egen stilling, kan
have en egeninteresse, som kan stride mod, hvad der tjener
det lokale kirkelige liv bedst.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at bestemmelsen
ikke ville indebære en forringelse af kirkefunktionærernes
mulighed for at følge med i rådets arbejde og være orien-
terede om menighedsrådets drøftelser af forhold, der har
betydning for deres ansættelses- og arbejdsforhold, idet der
ikke med bestemmelsen ændres ved, at en repræsentant for
sognets kirkefunktionærer har ret til uden stemmeret at del-
tage i rådets møder.
Det fremgår endelig af bemærkningerne, at kirkefunktio-
nærer fortsat vil kunne indvælges i menighedsrådet dér, hvor
vedkommende bor, hvis det er et andet sogn end tjeneste-
stedet. Kirkefunktionærer, der ikke er omfattet af § 1, stk.
1, i lov om arbejdsgiveres pligt til at underrette lønmodtage-
ren om vilkårene for ansættelsesforholdet, vil fortsat være
valgbare også til menighedsrådet i den menighedsrådskreds,
hvor de har deres tjenestested. F.eks. vil en kirkekorsan-
ger, som kun synger ved gudstjenester og enkelte kirkelige
handlinger nogle få timer om ugen, fortsat være valgbar til
menighedsrådet i det sogn, hvor vedkommende virker som
kirkekorsanger.
I forbindelse med valg til menighedsråd er det valgbesty-
relsen, der påser, at valgbarhedsbetingelserne er opfyldt.
Får et valgt medlem af menighedsrådet senere en ansæt-
telse hos menighedsrådet, der vil medføre fortabelse af valg-
barheden, vil medlemmet skulle udtræde efter reglerne her-
om i lov om menighedsråd.
Lov om valg til menighedsråd indeholder i § 15 bestem-
melser, som gør det muligt for medlemmer af menighedsråd
i en række situationer at opretholde medlemskabet af menig-
hedsrådet i resten af funktionsperioden, uanset at de formelt
har mistet valgbarheden. Ingen af disse bestemmelser giver
dog mulighed for, at kirkefunktionærer, der allerede er valgt
og indtrådt som medlem af menighedsrådet efter de nugæl-
dende regler, kan bevare valgbarheden i resten af funktions-
perioden, hvis de mister valgbarheden pga. den nye timetals-
grænse for, hvornår der skal udstedes ansættelsesbevis.
2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Medlemmer til et menighedsråd vælges som udgangs-
punkt for en 4-årig funktionsperiode, medmindre den loka-
le biskop på baggrund af en begrundet ansøgning har god-
kendt, at et menighedsråd vælges med en funktionsperiode
på 2 år.
De nuværende menighedsråd er valgt for en 4-årig periode
i 2020, og deres mandat udløber således ved de ordinære
valg i efteråret 2024. Herudover har der i september 2022
været gennemført et mindre antal menighedsrådsvalg til de
menighedsråd som har fået godkendt en 2-årig funktionspe-
riode. Disse menighedsråd trådte i funktion ved kirkeårets
start, den 27. november 2022.
Med det kommende lovforslag vedrørende ansættelsesbe-
viser og visse arbejdsvilkår som medfører ændrede krav til,
hvornår der skal udstedes ansættelsesbevis, får dette betyd-
ning for en række kirkefunktionærer, som vil miste deres
valgbarhed, fordi valgbarheden er knyttet til kravet om an-
sættelsesbevis, hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
ændres fra 8 timer til 3 timer.
De pågældende kirkefunktionærer vil derfor skulle udtræ-
de af menighedsrådet, når lov om ansættelsesbeviser og vis-
se arbejdsvilkår træder i kraft og lov om arbejdsgiverens
pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansæt-
telsesforholdene ophæves. Kirkeministeriet vurderer, at der
er behov for en tilpasning af bestemmelsen i § 3, stk. 3, i
lov om valg til menighedsråd vedrørende kirkefunktioneres
valgbarhed til et menighedsråd således, at valgbarhedskrite-
rierne for disse forbliver uændret.
Det er således Kirkeministeriets vurdering, at de hidtidi-
ge kriterier bør fastholdes således, at kirkefunktionærer,
der er valgt i indeværende funktionsperiode, ikke mister
deres valgbarhed og således skulle udtræde af menighedsrå-
det, samt at valgbarhedskriterierne fastholdes for fremtidige
menighedsrådsvalg. Med den foreslåede ordning forbliver
kredsen af kirkefunktionærer, som er valgbare, den samme.
Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at et krav
om, at en arbejdstid på gennemsnitligt 3 timer om ugen
fremadrettet skulle udelukke kirkefunktionærer, som ønsker
at være en del af et menighedsråd ved siden af deres hverv
som kirkefunktionær, vil være en unødvendig skærpelse af
valgbarhedskriterierne i forhold til den gældende regel i § 3,
stk. 3, i lov om valg til menighedsråd.
Kirkeministeriet foreslår derfor at ændre bestemmelsen
i § 3, stk. 3, i lov om valg til menighedsråd, således at
kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en varighed
på mere end en måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid overstiger 8 timer, ikke er valgbare til menigheds-
rådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tjenestested.
Samtidig foreslår Kirkeministeriet, at bestemmelsen i § 3,
stk. 3, i lov om valg til menighedsråd ikke indeholder en
henvisning til § 1, stk. 1, i lov om arbejdsgivers pligt til at
underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesfor-
holdet. Med ændringen foreslås det, at der fremadrettet ale-
ne henvises til, at kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold
har en varighed på mere end en måned, og hvis gennemsnit-
lige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, ikke er valgbare
3
til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har
tjenestested.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. febru-
ar 2023 til den 13. marts 2023 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.: Alle biskop-
per, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks, Kirketje-
nerforening, Danmarks Kordegnetjenerforening, Dansk Kir-
kemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund,
Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af
Danske Kirkegårdsledere, Kirkekultur.nu, Organistforenin-
gen, 3F Fagligt Fælles Forbund og HK.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd,
at valgret har ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt 18
år og har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget
uafbrudt i et år forud for valgdagen.
Det følger videre af § 2, stk. 2, i lov om valg til menig-
hedsråd, at valgmenighedsmedlemmer ikke har valgret til
menighedsråd.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd,
at enhver er valgbar, som opfylder betingelserne i § 2 for
valgret.
4
Det følger videre af § 3, stk. 2, at præster ansat i folkekir-
ken ikke er valgbare.
Videre følger det af § 3, stk. 3, at kirkefunktionærer, der
er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om arbejdsgiverens pligt til at
underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesfor-
holdet, ikke er valgbare til menighedsrådet i den menigheds-
rådskreds, hvor de har tjenestested.
Det foreslås at nyaffatte § 3, stk. 3, i lov om valg til
menighedsråd således, at kirkefunktionærer, hvis ansættel-
sesforhold har en varighed på mere end en måned, og hvis
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, ikke
er valgbare til menighedsrådet i den menighedsrådskreds,
hvor de har tjenestested.
Lovforslaget vil medføre, at valgbarhedskriterierne for
kirkefunktionærer videreføres således, at kriterierne tilføjes
i bestemmelsen, hvor disse hidtil blot har fulgt af en henvis-
ning til § 1, stk. 1, i lov om arbejdsgiverens pligt til at
underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesfor-
holdet.
Med lovforslaget fastholdes kriterierne om, at kirkefunkti-
onærer, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end
en måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid over-
stiger 8 timer, ikke er valgbar til menighedsrådet i den me-
nighedsrådskreds, hvor vedkommende har tjenestested. Er
den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på mindre end 8 ti-
mer, er det pågældende folkekirkemedlem valgbar til menig-
hedsrådet i det sogn, hvor vedkommende har tjenestested.
Med forslaget er det vigtigt, at valgbestyrelsen fortsat i
forbindelse med valg til menighedsråd kontrollerer, at den
faktiske arbejdstid lever op til kravene fastsat i den foreslåe-
de § 3, stk. 3.
Baggrunden for bestemmelsen er bl.a., at en kirkefunktio-
nær, der har tjeneste i sognet, vil være inhabil i forhold til en
meget stor del af de sager, der behandles i menighedsrådet,
herunder i forbindelse med tilsynet med egne eller andre ved
kirken ansatte funktionærers tjenstlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære en forrin-
gelse af kirkefunktionærernes mulighed for at følge med
i rådets arbejde og være orienterede om menighedsrådets
drøftelser af forhold, der har betydning for deres ansættel-
ses- og arbejdsforhold, idet der ikke med bestemmelsen æn-
dres ved, at en repræsentant for sognets kirkefunktionærer
har ret til uden stemmeret at deltage i rådets møder.
Kirkefunktionærer kan fortsat vælges til menighedsrådet
dér, hvor vedkommende bor, hvis det er et andet sogn end
tjenestestedet.
Den foreslåede ændring, skal fastholde de krav, der har
været gældende siden 2007, således at kirkefunktionærer
med et ansættelsesforhold med en varighed på mere end en
måned og gennemsnitlig arbejdstid på mere end 8 timer,
ikke er valgbar i det sogn, hvor vedkommende har tjeneste-
sted. Dermed vil kirkefunktionærers mulighed for at stille
op og blive valgt til menighedsråd være uændret, uanset
at kravene for, hvornår man skal have et ansættelsesbevis,
ændres.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2023.
Loven gælder ikke for Grønland, fordi den lov, der fore-
slås ændret, ikke gælder for Grønland og ikke indeholder en
hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland.
Færøerne har i 2007 overtaget samtlige opgaver vedrøren-
de sagsområdet »Folkekirken« og har dermed også overta-
get kompetencen til at fastsætte regler for menighedsråd.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr.
12 af 8. januar 2020, foretages følgende ændring:
§ 3. --- 1. § 3, stk. 3 affattes således:
Stk. 3. Kirkefunktionærer, der er omfattet af § 1, stk. 1,
i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtage-
ren om vilkårene for ansættelsesforholdet, er ikke valgbare
til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har
tjenestested.
»Stk. 3. Kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en
varighed på mere end en måned, og hvis gennemsnitlige
ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, er ikke valgbare til
menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tje-
nestested.«
6


Notat
Høringsnotat med Kirkeministeriets bemærkninger til høringssvarene
vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd
(Valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer)
I perioden fra den 27. februar 2023 til den 13. marts 2023 har et udkast til for-
slag til Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd været i høring hos:
Alle biskopper, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Kirketjenerfor-
ening, Danmarks Kordegnetjenerforening, Dansk Kirkemusiker Forening,
Dansk Organist og Kantor Samfund, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte,
Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Kirkekultur.nu, Organistforeningen, 3
F Fagligt Fælles Forbund, HK og Beskæftigelsesministeriet.
Kirkeministeriet har modtaget 3 høringssvar fra i alt 22 høringsparter.
De indkomne høringssvar er fordelt således:
- Et svar fra Haderslev Stift på vegne af alle biskopper
- Landsforeningen af Menighedsråd
- Beskæftigelsesministeriet
Herudover er der modtaget bemærkninger fra sognepræst Laura Cæcilie Engell
Jessen, Vestermarie-Nylarsker Pastorat.
Fuld opbakning til lovforslaget
De tre høringssvar fra høringsparterne støtter lovforslaget.
Kirkeministeriets bemærkninger
Ministeriet konstaterer, at der er opbakning til, at kriterierne for kirkefunktio-
nærers valgbarhed videreføres i uændret form. På baggrund af de indkomne
høringssvar foretages der ingen justeringer til høringsudkastet.
Andre bemærkninger der ligger uden for lovforslaget
Biskopperne over Haderslev Stift og Ribe Stift bemærker, at der er et ønske fra
det tyske mindretal om, at der indføres mulighed for valg af personlige stedfor-
trædere til menighedsrådsvalget. Begge biskopper er enige i dette.
Landsforeningen af Menighedsråd bemærker i deres høringssvar, at de fuldt og
helt støtter hovedindholdet i den nye valgform, som blev indført med virkning
fra menighedsrådsvalgene i 2020. Landsforeningen peger på, at der er behov
for enkelte justeringer af reglerne i lov om valg til menighedsråd forud for næ-
ste menighedsrådsvalg i 2024. Landsforeningen anfører bl.a., at afstemningen
på valgforsamlingen skal kunne aflyses de steder, hvor man ved, at der vil blive
udløst et afstemningsvalg.
Dato:
Akt nr. 278658
Sagsbehandler
Anette Mia Rasmussen
Dato: 16. marts 2023
Akt nr. 127653
Sagsbehandler
Anette Mia Rasmussen
Offentligt
L 78 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
Notat
Side 2
Akt nr. 278658
Herudover anfører Landsforeningen af Menighedsråd, at foreningen har et øn-
ske om, at afstemningen på valgforsamlingen bortfalder de steder, hvor der
kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges det pågældende sted.
Videre anfører Landsforeningen af Menighedsråd, at der bør indføres mulighed
for at opstille personlige stedfortrædere. Landsforeningen af Menighedsråd pe-
ger desuden på, at betegnelsen afstemningsvalg bør ændres til listevalg.
Endeligt har Landsforeningen af Menighedsråd et ønske om, at løsningen af
sognebånd forud for et valg skal ske tidligere, end dette er tilfældet nu.
Høringssvaret fra sognepræst Laura Cæcilie Engell Jessen kommenterer ikke
på det konkrete lovforslag, men opfordrer til at ændre på reglerne for løsning
af sognebånd inden for flersognspastorater.
Kirkeministeriets bemærkninger
Kirkeministeriet har noteret sig, at de indkomne høringssvar også indeholder
forslag til andre ændringer af lov om valg til menighedsråd, end det er tilsigtet
med dette lovforslag.
Forslagene vedrører selve valgprocessen, som ikke reguleres i dette tekniske
lovforslag, der skal sikre løsningen af en specifik problemstilling således, at
valgbarhedskriterierne for kirkefunktionærer opretholdes uanset, at en ny lov-
givning vedrørende ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår er ved at blive
implementeret på Beskæftigelsesministeriets område.
Forslagene har efter Kirkeministeriets vurdering en sådan karakter, at de bør
drøftes i en bredere kreds af kirkelige interessenter – herunder med menig-
hedsrådsrådene og Præsteforeningen - og ikke blot indarbejdes i det aktuelle
lovforslag. Det bemærkes i den forbindelse, at forslagene bygger på erfaringer
med et enkelt ordinært valg til menighedsråd i 2020, hvor der for første gang
blev gennemført valg efter en gennemgribende reform af valgordningen. For-
slagene vil blive inddraget i ministeriets arbejde med planlægningen af menig-
hedsrådsvalget i 2024, og Kirkeministeriet vil i den forbindelse tage stilling til,
om der vil være behov for eventuelle andre ændringer af lov om valg til menig-
hedsråd.