UFU alm. del - svar på spm. 47 om regeringen er enig med de økonomiske vismænds vurdering fra efteråret 2022 af den tidligere regerings udspil om at afkorte kandidatuddannelserne

Tilhører sager:

Aktører:


UFU alm del spm 47.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/47/svar/1944583/2683753.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
29. marts 2023
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 47
(Alm. del) af 26. januar 2023 stillet efter ønske fra Katrine Robsøe
(RV)
Spørgsmål
Er regeringen enig med de økonomiske vismænds vurdering fra efteråret 2022 af
den tidligere regerings udspil om at afkorte kandidatuddannelserne, jf. reformud-
spillet ”Danmark kan mere III”, herunder at ”(d)en samlede effekt på produktivi-
teten er usikker, blandt andet fordi erfaringerne med lignende forkortelser af kan-
didatuddannelser er begrænsede (…) .Regeringens forslag påvirker en stor andel af
en ungdomsårgang, hvorfor der er risiko for, at konsekvenserne for produktivite-
ten og velstanden kan være betydelige.”, jf. Vismandsrapporten ”Dansk økonomi,
efteråret 2022”?
Svar
Ved en større omlægning af kandidatuddannelseslandskabet, som det blev fore-
slået i Danmark kan mere III og efterfølgende også med udspillet Forberedt på fremti-
den I, er der i sagens natur flere usikkerheder. Det skal ses i lyset af, at der ikke tid-
ligere er foretaget lignende reformer af de danske universitetsuddannelser, og at
der er få holdepunkter for at vurdere den langsigtede velstandsvirkning, som de
økonomiske vismænd også fremhæver.
Det er ikke muligt for Finansministeriet at vurdere de samlede produktivitets- og
velstandsvirkninger af den foreslåede omlægning af kandidatuddannelseslandska-
bet. For en uddybning af Finansministeriets vurderingen af Forberedt på fremtiden I
henvises til faktaarket Velstandsvirkninger af Forberedt på fremtiden I offentliggjort på
Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside i forbindelse med regerings-
udspillet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 47
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)