UFU alm. del - svar på spm. 43 om ministeren kan bekræfte, at Finansministeriets generelle regneprincipper tilsiger, at ”investeringer i et højere uddannelsesniveau først og fremmest styrker den økonomiske velstand (målt ved BNP), mens virkningen på de offentlige finanser på længere sigt er omtrent neutral”

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
29. marts 2023
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 43
(Alm. del) af 26. januar 2023 stillet efter ønske fra Katrine Robsøe
(RV)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at Finansministeriets generelle regneprincipper tilsiger,
at ”investeringer i et højere uddannelsesniveau først og fremmest styrker den øko-
nomiske velstand (målt ved BNP), mens virkningen på de offentlige finanser på
længere sigt er omtrent neutral”? Der henvises til Finansministeriets analyse fra
2018 ”Effekt på velstand, arbejdsudbud og holdbarhed af kandidatstudie for inge-
niører og cand.merc.”
Svar
Finansministeriets regneprincipper for generelle skift mellem uddannelsesniveauer
tilsiger, at et højere uddannelsesniveau generelt er forbundet med en højere pro-
duktivitet og velstand jf. Finansredegørelse 2014 samt Regneprincipper og modelanvendelse
– dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer (2018).
Under Finansministeriets sædvanlige forudsætninger påvirker produktivitetsæn-
dringer i udgangspunktet ikke den offentlige saldo. En højere produktivitet – som
resulterer i højere lønninger – øger på den ene side det offentliges skatteindtægter,
men vil i udgangspunktet ikke påregnes at styrke de offentlige finanser. Det skyl-
des grundlæggende, at der på den anden side mekanisk vil være en tilsvarende
modsatrettet effekt på de offentlige udgifter. Lønudgiften til offentlige ansatte vil
alt andet lige stige, da den må følge lønudviklingen i den private sektor, og idet
overførelsesindkomsterne bliver reguleret på baggrund af lønudviklingen, vil de
også stige tilsvarende.
Det bemærkes, at regneprincipperne er gennemsnitsbetragtninger, som omhandler
skift mellem uddannelsesniveauer og ikke uden videre kan overføres til virkninger
af større strukturelle ændringer eller skift mellem uddannelser inden for samme
uddannelsesniveau.
Et højere uddannelsesniveau vil være forbundet med højere offentlige udgifter til
uddannelsestaxameter og SU og et lavere arbejdsudbud fra de personer, der er un-
der uddannelse. På længere sigt kan et højere uddannelsesniveau føre til en højere
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 43
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
erhvervsdeltagelse, hvilket vil øge skatteindtægterne og reducere udgifter til over-
førselsindkomster.
Den samlede virkning på de offentlige finanser vil afhænge af, hvor de konkrete
skift i uddannelsesniveauerne sker. Der forventes således fx en større langsigtet
beskæftigelsesvirkning, og derigennem større positiv virkning på den offentlige
saldo, ved at flere ufaglærte bliver faglærte end ved at flere med en kort videregå-
ende uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse tager en lang videregå-
ende uddannelse. Sidstnævnte er også afspejlet i, at der i Effekt på velstand, arbejdsud-
bud og holdbarhed af kandidatstudie for ingeniører og cand.merc blev opgjort et positivt
holdbarhedsbidrag i det hypotetiske tilfælde, at flere personer vælger diplominge-
niør/HA frem for hhv. civilingeniør/cand.merc.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister