Fremsat den 29. marts 2023 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Tilhører sager:

Aktører:


    AK2091

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l96/20222_l96_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 29. marts 2023 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)
    Forslag
    til
    Lov om Kulturens Analyseinstitut
    Kapitel 1
    Formål og opgaver
    § 1. Kulturens Analyseinstitut er et uafhængigt institut,
    som har til formål at skabe overblik over og indsigt i kunst-
    og kulturområdet for kunstnere, organisationer, institutioner,
    øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet m.v.
    § 2. Kulturens Analyseinstitut har med afsæt i evidens- og
    faktabaserede undersøgelser til opgave at:
    1) Skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen
    mellem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt,
    nationalt og internationalt perspektiv.
    2) Bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og
    kulturens tilstand og udvikling ud fra et lokalt, natio-
    nalt og internationalt perspektiv.
    3) Skabe overblik over og perspektivere aktuel national
    og international forskning på området.
    4) Vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer.
    5) Gennemføre uafhængige udredninger, analyser, under-
    søgelser og evalueringer af betydning for kunstens og
    kulturens udvikling.
    6) Stille resultater, spørgeskemaer, data m.v. frit til rådig-
    hed for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang
    til viden om kultur, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt.
    7) Formidle indsigt og viden til offentligheden på en til-
    gængelig og relevant måde.
    8) Give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forske-
    re og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at
    arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomi-
    ske aspekter.
    9) Fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem
    kunstens og kulturlivets aktører.
    § 3. Kulturens Analyseinstitut skal årligt sikre involvering
    af og dialog med kunstens og kulturlivets aktører, f.eks. ved
    etablering af netværksforum eller afholdelse af dialogbase-
    rede arrangementer.
    Kapitel 2
    Rammer og økonomi
    § 4. Kulturens Analyseinstitut er en offentlig selvejende
    institution.
    Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet.
    § 5. Kulturens Analyseinstitut kan ud over sine opgaver
    efter § 2 modtage yderligere indtægter ved rekvirerede op-
    gaver, som falder inden for instituttets formål efter § 1 og er
    foreneligt med varetagelsen af instituttets øvrige opgaver. §
    2, nr. 6, finder ikke anvendelse ved rekvirerede opgaver
    efter 1. pkt.
    Stk. 2. Instituttet kan under hensyntagen til sin uafhængig-
    hed modtage yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde,
    indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer
    m.v. Indtægter efter 1. pkt. skal anvendes til opfyldelse af
    instituttets formål efter § 1.
    Stk. 3. Indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal
    være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets opgaver, jf. §
    2.
    Kapitel 3
    Bestyrelse, rådgivende panel og direktør
    § 6. Kulturens Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på
    ni medlemmer, som alle udpeges af kulturministeren. Kul-
    turministeren udpeger blandt disse en bestyrelsesleder.
    Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig
    periode. Bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvde-
    len af medlemmerne beskikkes hvert andet år. Et bestyrel-
    sesmedlem kan genbeskikkes for én periode. Udtræder et
    medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsespe-
    riode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den
    resterende del af perioden.
    Stk. 3. Ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal
    der lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer skal have
    en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal repræsente-
    re kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og inter-
    Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Kulturmin., j.nr. 2023-1656
    AK002091
    national kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om
    psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik.
    Stk. 4. Bestyrelsen skal udarbejde instituttets vedtægter,
    som skal godkendes af Kulturministeriet. Ændring af ved-
    tægterne skal godkendes af Kulturministeriet.
    § 7. Bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgi-
    vende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, her-
    under kunstnere, institutioner og organisationer. Instituttet
    inviterer løbende og mindst to gange årligt det rådgivende
    panel til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.
    § 8. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direk-
    tør, som varetager den daglige ledelse af Kulturens Analyse-
    institut.
    Stk. 2. Direktøren har ansvaret for den daglige drift i over-
    ensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens
    instruktioner.
    Stk. 3. Direktøren ansætter og afskediger instituttets øvri-
    ge personale i overensstemmelse med statens løn- og perso-
    naleregler.
    Kapitel 4
    Nedlæggelse af Kulturens Analyseinstitut
    § 9. I tilfælde af, at Kulturens Analyseinstitut nedlægges,
    overgår instituttets nettoformue til staten eller til et formål,
    der er godkendt af Kulturministeren.
    Kapitel 5
    Ikrafttræden
    § 10. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
    Stk. 2. Ved ikrafttræden ophæves tekstanmærkning nr. 240
    til § 21 i Finansloven for 2023.
    Kapitel 6
    Territorialbestemmelser
    § 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler om Kultur-
    ens Analyseinstitut. Med lovforslaget foreslås det, at der
    fastsættes bestemmelser om instituttets formål, instituttets
    opgaver, de økonomiske og administrative rammer, bestem-
    melser for bestyrelsen samt bestemmelser for etablering af
    et rådgivende panel og netværk. Desuden foreslås det, at
    der fastsættes bestemmelser for den daglige ledelse samt
    bestemmelse for en eventuel nedlæggelse af instituttet.
    Kulturens Analyseinstitut etableres som et uafhængigt insti-
    tut, der skal skabe overblik over og indsigt på kunst og kul-
    turområdet, herunder for skabende og udøvende kunstnere,
    organisationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst- og
    kulturområdet. Kulturens Analyseinstitut skal via analyser
    og formidling fremme og facilitere en dialog mellem kultur-
    områdets aktører.
    Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev
    kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende insti-
    tution ved navn Kulturens Analyseinstitut, hvorefter Kultur-
    ens Analyseinstitut blev oprettet.
    Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
    ge bevillingslov for finansåret 2023.
    Det fremgår af aktstykket, at Kulturministeriet har igangsat
    udarbejdelse af ny Lov om Kulturens Analyseinstitut, som
    skal erstatte tekstanmærkningen på finansloven.
    I flere år har der har blandt kulturlivets aktører, fonde, kom-
    muner mfl. været et ønske om oprettelse af et kulturens
    analyseinstitut, bl.a. med inspiration fra Idrættens Analyse-
    institut (IDAN), som blev oprettet i 2004.
    På finansloven for 2022 afsatte partierne bag finanslovsafta-
    len (den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale
    Venstre, Enhedslisten, SF, Alternativet og Kristendemokra-
    terne) 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. (2022-pl) årligt
    i perioden 2023-2025 til etablering og drift af Kulturens
    Analyseinstitut.
    Aftalepartierne fastsatte efterfølgende rammerne for Kultur-
    ens Analyseinstitut i "Grundlag for Kulturens Analyseinsti-
    tut", som blev offentliggjort den 11. maj 2022. Af grundla-
    get fremgår bl.a. mission, vision, værdier og opgaver for
    Kulturens Analyseinstitut.
    2. Baggrund
    Om vision (formål) for Kulturens Analyseinstitut fremgår
    det af ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, at Kultur-
    ens Analyseinstitut med afsæt i evidens- og faktabaserede
    undersøgelser har til formål at
    – skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen
    mellem kunst og kultur og samfund lokalt, nationalt og
    internationalt,
    – bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kul-
    turens tilstand og udvikling lokalt, nationalt og internati-
    onalt,
    – skabe overblik over og perspektivere aktuel forskning på
    området nationalt og internationalt og vurdere rækkevid-
    den af kulturpolitiske initiativer,
    – gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersø-
    gelser og evalueringer af betydning for kunstens og kul-
    turens udvikling,
    – stille resultater, spørgeskemaer, data mv. frit til rådighed
    for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til vi-
    den om kultur (kravet gælder ikke rekvirerede opgaver),
    – formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgæn-
    gelig og relevant måde,
    – give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere
    og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbej-
    de med kunstens og kulturens sociale og økonomiske
    aspekter, og
    – fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kun-
    stens og kulturlivets aktører.
    Om værdier for Kulturens Analyseinstitut fremgår det af
    ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, at instituttets ar-
    bejde vil være baseret på:
    – Uafhængighed: Instituttets arbejde må ikke være bundet
    af politiske hensyn eller særinteresser. Kun derved sikres
    uantastelighed og troværdighed.
    – Faglighed: Instituttets arbejde skal være baseret på en
    høj grad af faglighed kombineret med en evne til at
    formidle. Kun derved sikres den nødvendige saglighed.
    – Relevans: Instituttets arbejde skal have væsentlig betyd-
    ning for kunstens og kulturlivets aktører og kulturområ-
    dets udvikling. Kun derved sikres aktualitet og dynamik.
    – Gennemslagskraft: Instituttet skal være i stand til at for-
    midle resultaterne af dets arbejde til offentligheden på
    en tilgængelig og interessevækkende måde. Kun derved
    kan instituttet præge den kulturpolitiske dagsorden.
    Om Kulturens Analyseinstituts opgaver fremgår det af
    ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, at instituttet skal
    være i stand til at sammenfatte, bearbejde og formidle aktu-
    el og relevant forskning og viden fra ind- og udland, og
    samtidig skal instituttet have kapacitet til selv at gennemfø-
    re analyser, udredninger og undersøgelser. Det forudsættes,
    at instituttet opbygger et tæt samarbejde med øvrige viden-
    sproducenter på kulturområdet, herunder universiteterne og
    øvrige relevante analyse- og forskningsmiljøer. Instituttet
    skal fremme og facilitere en dialog og et samarbejde med
    kunstens og kulturlivets aktører, relevante offentlige institu-
    3
    tioner, uddannelserne ved universiteterne og andre relevante
    forskningsmiljøer. Endvidere fremgår det af grundlaget, at
    instituttet har mulighed for at anvende en tværvidenskabelig
    og flerfaglig tilgang.
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Instituttets formål og opgaver
    3.1.1. Gældende ret
    Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev
    kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende insti-
    tution ved navn Kulturens Analyseinstitut.
    Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
    ge bevillingslov for finansåret 2023. Tekstanmærkningen in-
    deholder ikke materielle bestemmelser om instituttets formål
    og opgaver. Der eksisterer således ikke i dag lovgivning, der
    beskriver Kulturens Analyseinstituts formål og opgaver.
    3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
    ning
    ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, som blev tiltrådt
    af aftalepartierne bag finansloven (den daværende regering
    (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-
    re, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne) i maj
    2022 beskriver instituttets formål og opgaver. Det fremgår
    af grundlaget, at Kulturens Analyseinstitut etableres som
    et uafhængigt institut, som skal understøtte mere viden om
    kulturbranchens forhold og kulturens betydning for borger-
    nes trivsel, bl.a. med afsæt i evidens- og forskningsbaserede
    undersøgelser.
    Med lovforslaget foreslås det, at der fastsættes bestemmel-
    ser, som beskriver formålet med instituttets arbejde. Det er
    hensigten med formålsbestemmelsen at tydeliggøre, hvad
    instituttets formål skal være, nemlig at skabe overblik over
    og indsigt i kunst- og kulturområdet, og at instituttet i sit
    formål skal favne både kunstnere, organisationer, institutio-
    ner, øvrige ansatte på området m.v.
    Med lovforslaget foreslås det også, at der fastsættes bestem-
    melser om, hvilke opgaver instituttet skal løfte. Den fore-
    slåede bestemmelse om instituttets opgaver er detaljeret
    beskrevet for at tydeliggøre, hvilke opgaver som vil være
    centrale for instituttet at løse med henblik på at opfylde de
    forventninger til instituttet, der er givet udtryk for fra såvel
    politisk som fra kulturaktørernes side.
    Med lovforslaget foreslås det, at instituttet skal sikre årlig
    involvering af og dialog med kunstens og kulturens aktører.
    Dertil forudsættes det med lovforslaget, at bestyrelsen og
    direktøren vil skulle udarbejde en handleplan for instituttet,
    der udpeger relevante satsningsområder for instituttets akti-
    viteter, som det følger af ”Grundlag for Kulturens Analyse-
    institut”.
    3.2. Rammer og økonomi
    3.2.1. Gældende ret
    Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev
    kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende insti-
    tution ved navn Kulturens Analyseinstitut. Det følger også
    af tekstanmærkningen, at institutionen omfattes af forvalt-
    ningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
    Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
    ge bevillingslov for finansåret 2023.
    På finansloven for 2022 er er afsat 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0
    mio. kr. årligt i perioden 2023-2025 (2022-pl) til etablering
    og drift af Kulturens Analyseinstitut. Denne bevilling skal
    finansiere de grundlæggende analyser og udredninger i hen-
    hold til instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillin-
    gen skal også sikre den løbende drift af instituttets grund-
    læggende funktioner, dvs. husleje, administration, evt. bibli-
    otek, opdatering og bearbejdning af national og international
    forskning, formidling, kommunikation m.v.
    Det må forventes, at instituttet i opbygningsfasen inddra-
    ger eksisterende viden og kompetencer hos øvrige viden-
    sproducenter på kulturområdet. I de første 2-3 år vil det
    således være forventeligt, at instituttet trækker på ekstern
    bistand. Der kan anvendes driftsmidler til denne videns- og
    kompetenceopbygning.
    Kulturens Analyseinstitut er som modtager af driftstilskud
    fra Kulturministeriet omfattet af lov om økonomiske og ad-
    ministrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kul-
    turministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov nr. 1531 af 21. december
    2010 om økonomiske og administrative forhold for mod-
    tagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudslo-
    ven).
    Driftstilskudsloven fastsætter bl.a. krav til selvejende insti-
    tutioners vedtægter, og det følger af loven, at der kan ind-
    gås aftale om opfyldelse af formålet med tilskudsmodtagers
    virke.
    Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisor-
    loven, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. og 3, i lovbekendtgørelse nr. 101
    af 19. januar 2012.
    Det findes i dag ikke regler om, at instituttets bestyrelse og
    ledelse skal sikre regnskabsmæssig adskillelse.
    3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
    ning
    Med lovforslaget foreslås det, at Kulturens Analyseinstitut
    er en offentlig selvejende institution. Det indebærer, at Kul-
    turens Analyseinstitut anses for at være en del af den offent-
    4
    lige forvaltning, og at forvaltningsloven og offentlighedslo-
    ven vil gælde for den virksomhed, som udøves af instituttet.
    Det foreslås med forslaget til lov om Kulturens Analysein-
    stitut, at staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet.
    Af aftalegrundlaget fremgår, at tilskuddet skal finansiere
    de grundlæggende analyser og udredninger i henhold til
    instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillingen skal
    også sikre den løbende drift af instituttets grundlæggende
    funktioner, dvs. husleje, administration, evt. bibliotek, op-
    datering og bearbejdning af national og international forsk-
    ning, formidling, kommunikation m.v. Det fremgår ligeledes
    af aftalegrundlaget, at instituttet kan anvende driftsmidler til
    videns- og kompetenceopbygning ved at trække på ekstern
    bistand ifm. etableringen af instituttet.
    Desuden foreslås det i lovforslaget, at instituttet ud over
    sine opgaver, som beskrevet i lovforslagets § 2, vil kunne
    modtage yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, der
    falder inden for instituttets formål, eksempelvis forskning,
    analyser, udredninger, evalueringer m.v. Desuden foreslås
    det i lovforslaget, at instituttet kan modtage yderligere ind-
    tægter, herunder gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser,
    deltagerbetaling ved konferencer m.v.
    Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering
    end de til enhver tid ydede tilskud fra Kulturministeriet
    bliver der givet mulighed for en bredere udnyttelse af insti-
    tuttets kompetencer og viden. At instituttet gives mulighed
    for yderligere finansiering, der kan understøtte instituttets
    formål, vil desuden være i overensstemmelse med ”Grund-
    lag for Kulturens Analyseinstitut”.
    For at sikre, at der ikke sker krydssubsidiering, vil institut-
    tets bestyrelse og ledelse skulle sikre klar adskillelse, regn-
    skabsmæssigt og i praksis, af eventuelle rekvirerede opga-
    ver, der ydes mod betaling, fra de almennyttige oplysende
    og formidlende samfundsopgaver, som er instituttets kerne-
    opgaver, der er beskrevet i lovforslagets § 2.
    3.3. Bestyrelse, rådgivende panel og daglig ledelse
    3.3.1. Gældende ret
    Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev det
    i forhold til bestyrelse og daglig ledelse fastsat, at kulturmi-
    nisteren udpeger en bestyrelse på syv medlemmer (inklusiv
    formand), der har det overordnede ansvar for instituttet og
    dets virke. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig
    periode. Ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør
    perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbeskik-
    kelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af
    bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foreta-
    ges en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del
    af perioden.
    Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
    ge bevillingslov for finansåret 2023.
    Det er yderligere fastsat i tekstanmærkningen, at bestyrel-
    sen udarbejder instituttets vedtægter, som godkendes af kul-
    turministeren. Instituttets daglige ledelse varetages af en
    direktør. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets di-
    rektør. Direktøren har ansvaret for den daglige drift i over-
    ensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens
    instruktioner. Direktøren ansætter og afskediger instituttets
    øvrige personale i overensstemmelse med statens løn- og
    personaleregler.
    Derudover fremgår det af de materielle bestemmelser i
    tekstanmærkningen, at bestyrelsen skal etablere et bredt
    sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter
    for kulturlivet, herunder både kunstnere, institutioner, orga-
    nisationer m.v. Det rådgivende panel inviteres løbende og
    mindst to gange årligt til at indgå i en dialog om instituttets
    virksomhed.
    Bestemmelser for bestyrelsen og den daglige ledelse i øvrigt
    er fastsat i driftstilskudsloven. Herunder bemærkes det, at
    det også følger af driftstilskudslovens § 3, hvilke bestem-
    melser der som minimum skal være indeholdt i instituttets
    vedtægter.
    Det følger af driftstilskudslovens § 3, stk. 2, at hvis ved-
    tægterne for en selvejende institution ikke er godkendt i
    henhold til anden lovgivning, skal den offentlige hovedtil-
    skudsyder godkende vedtægterne.
    3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
    ning
    Det foreslås med lovforslaget at videreføre de materielle be-
    stemmelser fra tekstanmærkningen, dog med den ændring,
    at bestyrelsen udvides fra syv til ni medlemmer. Ændringen
    fra syv til ni medlemmer er begrundet i et ønske om at
    styrke bestyrelsen og konsolidere den kompetenceprofil, der
    fastlægges med loven. Desuden foreslås formuleringen af
    den forskudte beskikkelse af bestyrelsen ændret, således at
    det fremgår, at halvdelen af medlemmerne skal beskikkes
    hvert andet år. Endelig bliver det i lovforslaget præciseret, at
    kulturministeren udpeger bestyrelseslederen blandt bestyrel-
    sens medlemmer.
    Der er i lovforslaget bestemmelser om, at der vil blive stillet
    krav til, at bestyrelsen skal have en særlig indsigt i kulturli-
    vet, og det er præciseret, hvilke kompetencer bestyrelsen vil
    skulle repræsentere.
    Bestyrelsens kompetencer er beskrevet i "Grundlag for Kul-
    turens Analyseinstitut", og foreslås fremhævet i loven, da de
    vurderes centrale for opfyldelse af de forventninger, der er
    til instituttet fra både kulturaktørernes side og fra politisk
    hold.
    5
    For så vidt angår stk. 5 i tekstanmærkningen foreslås det i
    lovforslaget at ændre formuleringen til, at det er Kulturmini-
    steriet frem for kulturministeren, der godkender instituttets
    vedtægter. Dette er i tråd med aftalegrundlagets formulering,
    ligesom det følger af driftstilskudslovens § 3, stk. 2, at hvis
    vedtægterne for en selvejende institution ikke er godkendt
    i henhold til anden lovgivning, skal den offentlige hovedtil-
    skudsyder godkende vedtægterne.
    Hvilke bestemmelser der som minimum skal være indeholdt
    i vedtægterne følger af § 3 i driftstilskudsloven.
    Af tekstanmærkningens materielle bestemmelse fremgår
    også, at bestyrelsen skal sammensætte et rådgivende pa-
    nel. Denne bestemmelse videreføres med lovforslaget.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Der er på finansloven for 2022 fastsat et statsligt tilskud
    til Kulturens Analyseinstitut på 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0
    mio. kr. årligt 2023-25 (2022-pl) på § 21.11.23.18 Kulturens
    Analyseinstitut.
    Lovforslaget forventes ikke at have nogle økonomiske kon-
    sekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten,
    kommuner eller regioner.
    Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-
    vante for dette lovforslag.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
    kvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra 3. februar 2023 til
    3. marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndighe-
    der og organisationer m.v.:
    A. P. Møllerfonden, Advokatrådet, Akademiet for de Tekni-
    ske Videnskaber, Akademikerne, Akademiraadet, Amatører-
    nes Kunst og Kultur Samråd, Amatørmusik Danmark, Ap-
    plaus, Arbejdstilsynet, Arkitektforbundet, Arkitektforenin-
    gen, Arkivarforeningen, Art Music Denmark (SNYK), AS-
    SITEJ Denmark / Teatercentrum, Augustinusfonden, Autor
    (tidl. DJBFA – Komponister og Sangskrivere), Biblioteks-
    chefforeningen, Bikubenfonden, Billedkunstnernes Forbund,
    Bog og litteraturpanelet, Boghandlerforeningen, Brancherå-
    det for Scenedans i Danmark, Børne- og Kulturcheffor-
    eningen, C. L. Davids Fond og Samling, Cirkusdirektør-
    foreningen, Copydan Arkiv, Copydan AVU-medier, Copy-
    dan KulturPlus, Copydan Tekst og Node, Copydan Ver-
    dens TV, Copydan Visda, Danish Association of Zoos and
    Aquaria (DAZA), Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
    Billedkunstlærere, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
    Kulturarvsforening, Danmarks Statistik, Danmarks Teater-
    foreninger, Dansk Amatørteater og Scenekunst – DATS,
    Dansk Artist Forbund, Dansk Bibliotekscenter, Dansk Blin-
    desamfund, Dansk Design Center, Dansk Erhverv, Dansk
    Filmfotograf Forbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd –
    DFS, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening,
    Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelme-
    sterforening, Dansk Komponistforening, Dansk Kulturliv,
    Dansk Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Magisterforening,
    Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikpædagogisk Fore-
    ning, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Skuespil-
    lerforbund, Dansk Solistforbund, Dansk Sprog- og Littera-
    turselskab, Dansk Sprognævn, Dansk Teater, Dansk Ung-
    doms Fællesråd DUF, Danske Advokater, Danske Agenters
    Sammenslutning, Danske A-Kasser, Danske Arkitektvirk-
    somheder, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres
    Fagforening, Danske Biografer, Danske Bladtegnere, Dan-
    ske Dramatikeres forbund, Danske Egnsarkiver, Danske En-
    sembler, Orkestre og Operainstitutioner – DEOO,Danske
    Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Danske Film-
    instruktører,Danske Forlag, Danske Galleriers Sammenslut-
    ning, Danske Handicaporganisationer, Danske Koncert- og
    Kulturhuse, Danske Kulturbestyrelser, Danske Kunsthånd-
    værkere & Designere, Danske Mediedistributører, Danske
    Medier, Danske Museumsforeninger (SAMMUS), Danske
    Musik- og Kulturskoler, Danske Populær Autorer, Danske
    Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Stude-
    rendes Fællesråd (DSF), Danske Tegneserieskabere, Danske
    Universiteter, Datatilsynet, DBC (Dansk BiblioteksCenter),
    De Danske Danseskoler, De Frie Koreografer, De Frivil-
    lige Kulturelle Samråd, Den Danske Filmskole, Den Dan-
    ske Scenekunstskole, Den Jyske Kunstfond – bestyrelse,
    Den Obelske Familiefond, DEOO - Danske Ensembler, Or-
    kestre og Operainstitutioner, Departementet for Uddannel-
    se, Kultur, Forskning og Kirke (Grønland), Designskolen
    Kolding, Det Danske Akademi, Det Danske Filminstitut
    DFI, Det Danske Kulturinstitut, Det Digitale Folkebibliotek,
    Det Frivillige Kulturelle Samråd, Det Fynske Kunstakade-
    mi, Det Informationsvidenskabelige Akademi [Nu: Institut
    for Kommunikation], Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske
    Musikkonservatorium, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater,
    Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Det konge-
    lige danske musikkonservatorium, Det Københavnske Tea-
    6
    tersamarbejde, Digitaliseringsstyrelsen, DJBFA – Komponi-
    ster og Sangskrivere, Domstolsstyrelsen, Egmont Fonden,
    Erhvervsstyrelsen, FAF (Film- og tv-arbejderforeningen),
    Fagbevægelsens Hovedorganisation, Filmfyn, Folkehøjsko-
    lernes Forening i Danmark, Forbundet Arkitekter og De-
    signere, Forbundet Kultur og Information, Foreningen af
    Daghøjskoler i Danmark, Foreningen af Danske Dramatur-
    ger, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen
    af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Filmudlejere i
    Danmark, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Forenin-
    gen Digitalt Ansvar, Forfatternes Forvaltningsselskab, For-
    fatterskolen, Forlæggerforeningen, FSR – danske revisorer,
    GRAKOM, Gramex, HI (Brancheorganisationen for leden-
    de medarbejdere inden for idræts-, kultur-, og fritidssekto-
    ren), ICOM Danmark (International Council of Museums),
    Idrættens Analyseinstitut, Institut for Menneskerettigheder,
    Jazz Danmark, Knud Højgaards Fond, Koda, Kommunernes
    Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
    Kreativitet og Kommunikation, Kulturelle Samråd i Dan-
    mark, Kulturens Analyseinstitut, Kulturhusene i Danmark,
    Kulturværdiudvalget, Kunstakademiets Billedkunstskoler,
    KUR – Kulturministeriets rektorer, KVINFO, Landsforenin-
    gen for Bygnings- og Landskabskultur, Live Nation, Manu-
    skriptskolen for Børnefiktion, Medierådet for Børn og Unge,
    Museumsformidlere i Danmark (MiD), Museumstjenesten,
    Music Export Denmark, Musikforlæggerne, Musikselska-
    bernes brancheorganisation (IFPI), Nationalmuseet, Nordea-
    fonden, Nordisk Konservatorforbund – Danmark (NKF-dk),
    Nota, Ny Carlsbergfondet, Nye Medier, Oplysningsforbun-
    denes Fællesråd, Organisationen af Danske Arkiver (ODA),
    Organisationen Danske Museer (ODM), Producent Rettig-
    heder Danmark, Producentforeningen, Realdania, Rektor-
    kollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser
    (RKU), RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen,
    ROSA, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for Etniske
    Minoriteter, Salling fondene, Samarbejdsforum for Danske
    Lytter- og Seerorganisationer, SAML, Sammenslutningen
    af Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver,
    Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark (SMiD),
    Samrådet for Ophavsret, Scenit, Slots- og Kulturstyrelsen,
    SMVdanmark, Solistforeningen af 1921, Speaker- og Ind-
    læserforeningen, Statens Museum for Kunst, Super 16,
    Syddansk Musikkonservatorium, Tegnerforbundet af 1919,
    Tempi, The Animation Workshop, Tuborgfonden, Tænke-
    tanken Fremtidens Biblioteker, Uafhængige Scenekunstnere,
    Udvalget for Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed, Udvalget
    Til Beskyttelse Af Videnskabeligt Arbejde, UNESCO Natio-
    nalkommissionen, Videncenter for Folkeoplysning (VIFO),
    Videnscenter om handicap, VIVE - Det Nationale Forsk-
    nings- og Analysecenter for Velfærd, Værkstedsrådet - Sta-
    tens Værksteder for Kunst, Aage og Johanne Louis-Hansens
    Fond, Aarhus Arkitektskole, Aarhus Universitet, Center for
    Kulturevaluering.
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
    angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Der er på finansloven for 2022 fastsat et
    statsligt tilskud til Kulturens Analyseinstitut
    på 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt
    2023-25 (2022-pl)
    Implementeringskonsekvenser
    for stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konse-
    kvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
    Er i strid med de fem princip-
    per for implementering af er-
    hvervsrettet EU-regulering/Over-
    JA NEJ
    7
    implementering af EU-retlige mi-
    nimumsforpligtelser
    x
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Det foreslås i § 1, at Kulturens Analyseinstitut er et uafhæn-
    gigt institut, som har til formål at skabe overblik over og
    indsigt i kunst- og kulturområdet for kunstnere, organisatio-
    ner, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet
    m.v.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Ana-
    lyseinstituts formål defineres som at understøtte mere vi-
    den om kulturbranchens forhold og kulturens betydning,
    som også beskrevet i "Grundlag for Kulturens Analysein-
    stitut". Instituttet skal i sit formål favne både kunstnere,
    organisationer, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kul-
    turområdet m.v.
    Til § 2
    Det foreslås i § 2, hvad Kulturens Analyseinstitut med afsæt
    i evidens- og faktabaserede undersøgelser har til opgave at
    gøre.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Ana-
    lyseinstitut for at leve op til sit formål skal tage afsæt i
    evidens- og faktabaserede undersøgelser i opgavevaretagel-
    sen. Det lægges til grund, at instituttet samtidig har mu-
    lighed for at anvende en tværvidenskabelig og flerfaglig
    tilgang, som beskrevet i ”Grundlag for Kulturens Analysein-
    stitut”.
    Det foreslås i § 2, nr. 1, at Kulturens Analyseinstitut skal
    skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mel-
    lem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt, nationalt og
    internationalt perspektiv.
    Det foreslås i § 2, nr. 2, at Kulturens Analyseinstitut skal bi-
    drage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens
    tilstand og udvikling ud fra et lokalt, nationalt og internatio-
    nalt perspektiv.
    Det foreslås i § 2, nr. 3, at Kulturens Analyseinstitut skal
    skabe overblik over og perspektivere aktuel national og in-
    ternational forskning på området.
    Det foreslås i § 2, nr. 4, at Kulturens Analyseinstitut skal
    vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer.
    De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er
    forpligtet til at skabe synlighed og indsigt i sammenhængen
    mellem kunst og kultur og samfund, og derved bidrage
    til den kulturpolitiske debat, samt sikre, at der skabes et
    overblik over eksisterende forskning og opfølgning på kul-
    turpolitiske initiativer. Det lægges til grund, at instituttet
    skal være i stand til at sammenfatte, bearbejde og formidle
    aktuel og relevant forskning og viden fra ind- og udland,
    som beskrevet i ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”.
    Det foreslås i § 2, nr. 5, at Kulturens Analyseinstitut skal
    gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersøgel-
    ser og evalueringer af betydning for kunstens og kulturens
    udvikling.
    Det foreslås i § 2, nr. 6, at Kulturens Analyseinstitut skal
    stille resultater, spørgeskemaer, data m.v. frit til rådighed for
    offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til viden om
    kultur, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt.
    Det foreslås i § 2, nr. 7, at Kulturens Analyseinstitut skal
    formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgænge-
    lig og relevant måde.
    De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er
    forpligtet til selv at gennemføre analyser, udredninger og
    undersøgelser, samt til at sikre en god formidling af insti-
    tuttets egen produktion af viden og indsigter. Instituttet
    skal gratis stille viden og data til rådighed for offentlighe-
    den. Dog gælder dette ikke ved rekvirerede opgaver, jf. lov-
    forslagets § 5, stk. 1, 2. pkt.
    Det foreslås i § 2, nr. 8, at Kulturens Analyseinstitut skal
    give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og
    beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbejde med
    kunstens og kulturens sociale og økonomiske aspekter.
    Det foreslås i § 2, nr. 9, at Kulturens Analyseinstitut skal
    fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens
    og kulturlivets aktører.
    De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er
    forpligtet stille inspiration og værktøjer til rådighed for kul-
    turlivets aktører, forskere og beslutningstagere samt fremme
    og facilitere dialog med og mellem aktørerne. Det er således
    nødvendigt, at instituttet opbygger et bredt samarbejde med
    kunstens og kulturlivets aktører, medier, forskere og beslut-
    ningstagere.
    Samlet set vil instituttet skulle levere almennyttige, uafhæn-
    gige analyser og data i tæt tilknytning til kultur og kulturelle
    aktiviteter, som vil blive stillet gratis til rådighed for kultur-
    livets aktører, beslutningstagere og borgere.
    Til § 3
    Det foreslås i § 3, at Kulturens Analyseinstitut årligt skal
    8
    sikre involvering af og dialog med kunstens og kulturlivets
    aktører, f.eks. ved etablering af netværksforum eller afhol-
    delse af dialogbaserede arrangementer.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet år-
    ligt vil skulle involvere og indgå i dialog med kunstens og
    kulturlivets aktører. Dette kan f.eks. gøres ved etablering
    af netværksforum eller gennem arrangementer, der sikrer
    mulighed for direkte dialog, såsom konferencer, seminarer
    eller møder. Den foreslåede bestemmelse vil understøtte in-
    stituttets opgave med at fremme og facilitere en kontinuerlig
    dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører, jf. lovforsla-
    gets § 2, nr. 9.
    Til § 4
    Det foreslås i § 4, stk. 1, at Kulturens Analyseinstitut er en
    offentlig selvejende institution.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Ana-
    lyseinstitut vil anses som en del af den offentlige forvalt-
    ning, og at den virksomhed, der udøves af instituttet, vil
    være omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlig-
    hedsloven med undtagelse af denne lovs §§ 11-12 og §§
    15-17, jf. forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr. 1, og offentlig-
    hedslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
    Det bemærkes, at Kulturens Analyseinstitut ligeledes vil
    omfattes af reglerne i bl.a. arkivloven, idet arkivloven har
    samme anvendelsesområde som forvaltningsloven og offent-
    lighedsloven, jf. § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1201
    af 28. september 2016 med senere ændringer. Endvidere
    vil Kulturens Analyseinstitut være omfattet af reglerne for
    offentlige myndigheder i lov om ligestilling mellem kvinder
    og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 19. december
    2022.
    Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at staten yder et årligt
    tilskud til drift af instituttet.
    Instituttet er omfattet af. driftstilskudsloven, jf. lovens § 1,
    stk. 1. Driftstilskudsloven fastsætter bl.a., hvilke bestemmel-
    ser der som minimum skal være i vedtægterne, og hvilke an-
    svar og opgaver hhv. bestyrelsen og den daglige ledelse har,
    og at der kan indgås aftale om opfyldelse af formålet med
    tilskudsmodtagers virke. Driftstilskudsloven giver endvidere
    Kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for
    tilskudsmodtagers budget, regnskabsaflæggelse og revision
    samt nærmere regler om tilsyn.
    Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisor-
    lovens § 2, stk. 1, nr. 2. og 3. Kulturministeren og rigsre-
    visor kan aftale, at Kulturens Analyseinstituts årsregnskab
    revideres af en godkendt revisor, jf. rigsrevisorlovens § 9.
    Til § 5
    Det foreslås i § 5, stk. 1, at Kulturens Analyseinstitut ud
    over sine opgaver efter § 2 kan modtage yderligere indtæg-
    ter ved rekvirerede opgaver, som falder inden for instituttets
    formål efter § 1 og er foreneligt med varetagelsen af insti-
    tuttets øvrige opgaver. Lovforslagets § 2, nr. 6, finder ikke
    anvendelse ved rekvirerede opgaver efter 1. pkt.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil
    kunne opretholde yderligere indtægter ved rekvirerede opga-
    ver, som falder inden for instituttets formål. Rekvirerede
    opgaver kan eksempelvis være rekvireret forskning, analy-
    ser, udredninger, evalueringer og udgivelser. Opgaverne vil
    skulle ligge inden for instituttets formål, jf. lovforslagets §
    1, og må ikke være i modstrid med eller forhindre udførelse
    af instituttets opgaver, som fremgår af lovforslagets § 2.
    Dertil vil den foreslåede bestemmelse indebære, at lovfor-
    slagets § 2, nr. 6, ikke finder anvendelse ved rekvirerede
    opgaver efter 1. pkt.
    Efter det foreslåede stk. 2 vil Kulturens Analyseinstitut
    under hensyntagen til sin uafhængighed kunne modtage
    yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde, indtjening
    ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Ind-
    tægter efter 1. pkt. skal anvendes til opfyldelse af instituttets
    formål efter § 1.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil
    kunne modtage indtægter såsom gaver fra fonde, indtjening
    ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Det
    forudsættes, at der kun vil være tale om begrænset deltager-
    betaling. Indtægter efter stk. 2 skal bruges til opfyldelse af
    instituttets formål, som det fremgår af § 1. Samtidig kan
    indtægter efter stk. 2 kun modtages under hensyntagen til
    instituttets uafhængighed af politiske hensyn eller særinte-
    resser.
    Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering
    end de til enhver tid ydede tilskud fra Kulturministeriet,
    gives der mulighed for en bredere udnyttelse af instituttets
    kompetencer og viden. At instituttet gives mulighed for
    yderligere finansiering, der kan understøtte instituttets for-
    mål, er desuden i overensstemmelse med ”Grundlag for
    Kulturens Analyseinstitut”.
    Efter det foreslåede stk. 3 fremgår det, at indtægter fra re-
    kvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt
    adskilt fra instituttets kerneopgaver, jf. § 2.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er institut-
    tets bestyrelses og ledelses ansvar at sikre klar adskillelse af
    indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, fra instituttets
    opgaver, som er beskrevet i lovforslagets § 2. Hvis indtægter
    efter stk. 2 anvendes til rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal
    der også ske regnskabsmæssig adskillelse af disse fra insti-
    tuttets kerneopgaver i § 2. Den klare adskillelse af indtægter
    fra eventuelle rekvirerede opgaver, der ydes mod betaling,
    fra de almennyttige oplysende og formidlende samfundsop-
    gaver, som er kerneopgaverne, som beskrevet i lovforslagets
    § 2, skal sikre, at der ikke sker krydssubsidiering af økono-
    misk aktiviteter.
    Det er ikke påkrævet, at den separate opgørelse over ind-
    9
    tægter m.v. fra rekvirerede opgaver fremgår af et særskilt
    regnskab. Den separate opgørelse kan således fremgå af ét
    samlet årsregnskab for Kulturens Analyseinstitut, hvis insti-
    tuttets ledelse og bestyrelse foretrækker dette.
    Baggrunden for kravet om regnskabsmæssig adskillelse er,
    at driftstilskuddet til Kulturens Analyseinstitut gives til al-
    mennyttige uafhængige forsknings- og formidlingsaktivite-
    ter på kulturområdet, som stilles gratis til rådighed for kul-
    turlivets aktører, beslutningstagere og borgere. Driftstilskud-
    det udgør dermed ikke økonomisk aktivitet i modsætning til
    indtægt fra eventuelle rekvirerede opgaver.
    Til § 6
    Det følger af stk. 3 i tekstanmærkning på akt 279 af den
    9. juni 2022, at kulturministeren udpeger en bestyrelse på
    7 medlemmer (inklusiv formand), der har det overordnede
    ansvar for instituttet og dets virke. Af stk. 4 følger det, at
    bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode,
    samt at ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør
    perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbeskik-
    kelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af
    bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foreta-
    ges en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del
    af perioden. Og af stk. 5 i tekstanmærkningen følger det, at
    bestyrelsen udarbejder instituttets vedtægter, som godkendes
    af kulturministeren.
    Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
    ge bevillingslov for finansåret 2023.
    Det følger det af driftstilskudslovens § 4, stk. 3, at bestyrel-
    sen er ansvarlig for institutionens samlede virksomhed.
    Med lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås det, at Kulturens
    Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, som
    alle udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger
    blandt disse en bestyrelsesleder.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en bestyrelse
    på ni medlemmer vil lede Kulturens Analyseinstitut, og
    at Kulturministeren vil udpege alle bestyrelsesmedlemmer,
    og blandt disse vil kulturministeren udpege en bestyrelses-
    leder. Bestemmelsen er en justering i forhold til stk. 3 i
    tekstanmærkningen, således at antallet af medlemmer i be-
    styrelsen forhøjes med to.
    Med stk. 2 foreslås det, at bestyrelsesmedlemmerne beskik-
    kes for en 4-årig periode. Bestyrelsen beskikkes forskudt,
    således at halvdelen af medlemmerne beskikkes hvert andet
    år. Det foreslås videre, at et bestyrelsesmedlem kan gen-
    beskikkes for én periode. Endelig foreslås det, at hvis et
    medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik-
    kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for
    den resterende del af perioden.
    Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil indebære, at
    bestyrelsen beskikkes for en 4-årig periode. Det foreslås,
    at bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvdelen af
    medlemmerne i princippet beskikkes hvert andet år (op til
    fem medlemmer hvert andet år). Hensigten er at sikre konti-
    nuitet i bestyrelsen. Der er her sket en justering i forhold til
    den materielle bestemmelse i tekstanmærkningen, hvor det
    fremgik, at ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør
    perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne.
    Den foreslåede bestemmelse vil videre indebære, at hvert
    bestyrelsesmedlem kan genbeskikkes for én periode, og at
    der foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den re-
    sterende del af perioden, hvis et medlem skulle udtræde af
    bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode.
    Det bemærkes, at den første bestyrelse for instituttet, der
    er beskikket i august 2022, kun er beskikket frem til 31.
    december 2025, da finansloven for 2022 kun har fastsat
    finansiering frem til og med 2025. Såfremt der fastsættes
    finansiering på finansloven ud over 2025 forlænges de re-
    levante fire bestyrelsesmedlemmers beskikkelse for den re-
    sterende del af den samlede periode på 4 år (dvs. til august
    2026), hvorefter de fire pladser genbesættes, som det følger
    af den foreslåede bestemmelse.
    Det bemærkes desuden, at da den første bestyrelse blev
    beskikket i august 2022, skete det efter stk. 3 i tekstanmærk-
    ning på akt 279 af den 9. juni 2022, hvorfor bestyrelsen
    blev nedsat med syv medlemmer. Ved lovens ikrafttræden
    vil der blive beskikket yderligere to medlemmer af bestyrel-
    sen, således at bestyrelsen består af ni medlemmer. Disse to
    medlemmer vil beskikkes for fire år, dog således at de kun
    er beskikket frem til 31. december 2025, da finansloven for
    2022 kun har fastsat finansiering frem til og med 2025. Så-
    fremt der fastsættes finansiering på finansloven ud over
    2025, forlænges de pågældende to bestyrelsesmedlemmers
    beskikkelse for den resterende del af den samlede periode
    på 4 år (dvs. potentielt op til medio 2027), hvorefter de
    to pladser genbesættes, som det følger af den foreslåede
    bestemmelse.
    Med stk. 3 foreslås det, at der ved udpegningen af bestyrel-
    sesmedlemmerne skal lægges vægt på, at bestyrelsens med-
    lemmer har en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal
    repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk
    og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, vi-
    den om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt
    statistik.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ved udpeg-
    ningen vil skulle lægges vægt på særlig indsigt i kulturlivet
    blandt alle bestyrelsesmedlemmerne. Desuden skal bestyrel-
    sen samlet set repræsentere kompetencer inden for ledelse,
    økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og
    kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende,
    forskning samt statistik. Bestyrelsens kompetenceprofil skal
    blandt andet understøtte instituttets formål.
    Med stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen udarbejder instituttets
    vedtægter, som skal godkendes af Kulturministeriet. Æn-
    dring af vedtægterne skal godkendes af Kulturministeriet.
    10
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen
    udarbejder vedtægter for instituttet, der, ligesom eventuel-
    le vedtægtsændringer, skal godkendes af Kulturministeri-
    et. Hvilke bestemmelser vedtægterne som minimum skal
    indeholde følger af driftstilskudslovens § 3.
    Det bemærkes, at det i stk. 5 i tekstanmærkningen er anført,
    at kulturministeren skal godkende vedtægterne, men dette
    foreslås ændret med lovforslaget til, at Kulturministeriet
    godkender vedtægterne, hvilket er i overensstemmelse med
    aftalegrundlaget i ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”.
    Til § 7
    Det følger af stk. 7 i tekstanmærkningen på akt 279 af den
    9. juni 2022, at bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat
    rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet,
    herunder både kunstnere, institutioner, organisationer m.v.
    Det rådgivende panel inviteres løbende og mindst to gange
    årligt til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.
    Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
    ge bevillingslov for finansåret 2023.
    Det foreslås i § 7, stk. 1, at bestyrelsen skal etablere et bredt
    sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for
    kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner og organisatio-
    ner. Instituttet inviterer løbende og mindst to gange om året
    det rådgivende panel til at indgå i en dialog om instituttets
    virksomhed.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet for-
    pligtes til etablere et bredt sammensat rådgivende panel be-
    stående af repræsentanter for kulturlivet. Hvordan det rådgi-
    vende panel sammensættes, besluttes af bestyrelsen. Institut-
    tet forpligtes videre til at indgå i dialog med det rådgivende
    panel mindst to gange årligt. Herigennem understøttes insti-
    tuttets opgave med at fremme og facilitere en kontinuerlig
    dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører, som følger
    af lovforslagets § 2, nr. 9.
    Til § 8
    Det følger af stk. 6 i tekstanmærkning på akt 279 af den
    9. juni 2022, at instituttets daglige ledelse varetages af en
    direktør, at bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets
    direktør, og at direktøren har ansvaret for den daglige drift i
    overensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrel-
    sens instruktioner. Det følger også af stk. 6, at direktøren
    ansætter og afskediger instituttets øvrige personale i over-
    ensstemmelse med statens løn- og personaleregler.
    Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
    ge bevillingslov for finansåret 2023.
    Dette videreføres med lovforslagets § 8.
    Det bemærkes, at driftstilskudsloven indeholder yderligere
    bestemmelser om den daglige ledelses ansvar og rammer.
    Det foreslås med lovforslagets § 8, stk. 1, at bestyrelsen
    ansætter og afskediger instituttets direktør, som varetager
    den daglige ledelse af Kulturens Analyseinstitut.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen
    ansætter og afskediger direktøren for Kulturens Analysein-
    stitut, samt at det fastlægges, at det er direktørens opgave at
    varetage instituttets daglige ledelse.
    Med stk. 2 foreslås det, at direktøren har ansvaret for den
    daglige drift i overensstemmelse med institutionens vedtæg-
    ter og bestyrelsens instruktioner.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være
    direktøren, som skal varetage den daglige drift af instituttet,
    samt at dette skal ske i overensstemmelse med vedtægterne
    og bestyrelsens instruktioner.
    Med stk. 3 foreslås det, at det er direktøren, der ansætter og
    afskediger instituttets øvrige personale efter statens løn- og
    personaleregler.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er direktø-
    rens opgave at ansætte og afskedige instituttets øvrige perso-
    nale på instituttet. Det bemærkes, at det er et skærpet krav
    ift. Kulturministeriets budgetvejledning, at medarbejdere og
    personale ansættes og afskediges i overensstemmelse med
    statens løn- og personalevilkår.
    Til § 9
    Det foreslås i § 9, at i tilfælde af, at Kulturens Analyseinsti-
    tut nedlægges, overgår instituttets nettoformue til staten eller
    til et formål, der er godkendt af Kulturministeren.
    Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttets net-
    toformue ved eventuel nedlæggelse af instituttet vil skulle
    overgå til staten eller til et af Kulturministeren godkendt for-
    mål. Der vil i forbindelse med overdragelsen af nettoformu-
    en skulle tages højde for eventuelle særskilte økonomiske
    forpligtelser, der måtte påhvile instituttet, og som kan have
    en sådan karakter, at forpligtelsen ikke kan overdrages.
    Kulturens Analyseinstitut kan kun nedlægges ved lov, da det
    er oprettet ved lov. Ved manglende statslig bevilling vil en
    naturlig følge være nedlæggelse af instituttet.
    Til § 10
    Det foreslås i § 10, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
    2023.
    Med stk. 2 foreslås det, at ved ikrafttræden ophæves tekstan-
    mærkning nr. 240 til § 21 i Finansloven for 2023.
    Ophævelsen af det anførte sker som led i, at den heri anførte
    regulering flyttes fra finansloven og over i dette lovforslag.
    Til § 11
    Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
    land, idet Færøerne og Grønland har overtaget området.
    11
    12