Fremsat den 29. marts 2023 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Fremsat den 29. marts 2023 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)
Forslag
til
Lov om Kulturens Analyseinstitut
Kapitel 1
Formål og opgaver
§ 1. Kulturens Analyseinstitut er et uafhængigt institut,
som har til formål at skabe overblik over og indsigt i kunst-
og kulturområdet for kunstnere, organisationer, institutioner,
øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet m.v.
§ 2. Kulturens Analyseinstitut har med afsæt i evidens- og
faktabaserede undersøgelser til opgave at:
1) Skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen
mellem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt,
nationalt og internationalt perspektiv.
2) Bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og
kulturens tilstand og udvikling ud fra et lokalt, natio-
nalt og internationalt perspektiv.
3) Skabe overblik over og perspektivere aktuel national
og international forskning på området.
4) Vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer.
5) Gennemføre uafhængige udredninger, analyser, under-
søgelser og evalueringer af betydning for kunstens og
kulturens udvikling.
6) Stille resultater, spørgeskemaer, data m.v. frit til rådig-
hed for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang
til viden om kultur, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt.
7) Formidle indsigt og viden til offentligheden på en til-
gængelig og relevant måde.
8) Give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forske-
re og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at
arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomi-
ske aspekter.
9) Fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem
kunstens og kulturlivets aktører.
§ 3. Kulturens Analyseinstitut skal årligt sikre involvering
af og dialog med kunstens og kulturlivets aktører, f.eks. ved
etablering af netværksforum eller afholdelse af dialogbase-
rede arrangementer.
Kapitel 2
Rammer og økonomi
§ 4. Kulturens Analyseinstitut er en offentlig selvejende
institution.
Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet.
§ 5. Kulturens Analyseinstitut kan ud over sine opgaver
efter § 2 modtage yderligere indtægter ved rekvirerede op-
gaver, som falder inden for instituttets formål efter § 1 og er
foreneligt med varetagelsen af instituttets øvrige opgaver. §
2, nr. 6, finder ikke anvendelse ved rekvirerede opgaver
efter 1. pkt.
Stk. 2. Instituttet kan under hensyntagen til sin uafhængig-
hed modtage yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde,
indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer
m.v. Indtægter efter 1. pkt. skal anvendes til opfyldelse af
instituttets formål efter § 1.
Stk. 3. Indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal
være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets opgaver, jf. §
2.
Kapitel 3
Bestyrelse, rådgivende panel og direktør
§ 6. Kulturens Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på
ni medlemmer, som alle udpeges af kulturministeren. Kul-
turministeren udpeger blandt disse en bestyrelsesleder.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig
periode. Bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvde-
len af medlemmerne beskikkes hvert andet år. Et bestyrel-
sesmedlem kan genbeskikkes for én periode. Udtræder et
medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsespe-
riode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den
resterende del af perioden.
Stk. 3. Ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal
der lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer skal have
en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal repræsente-
re kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og inter-
Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Kulturmin., j.nr. 2023-1656
AK002091
national kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om
psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik.
Stk. 4. Bestyrelsen skal udarbejde instituttets vedtægter,
som skal godkendes af Kulturministeriet. Ændring af ved-
tægterne skal godkendes af Kulturministeriet.
§ 7. Bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgi-
vende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, her-
under kunstnere, institutioner og organisationer. Instituttet
inviterer løbende og mindst to gange årligt det rådgivende
panel til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.
§ 8. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direk-
tør, som varetager den daglige ledelse af Kulturens Analyse-
institut.
Stk. 2. Direktøren har ansvaret for den daglige drift i over-
ensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens
instruktioner.
Stk. 3. Direktøren ansætter og afskediger instituttets øvri-
ge personale i overensstemmelse med statens løn- og perso-
naleregler.
Kapitel 4
Nedlæggelse af Kulturens Analyseinstitut
§ 9. I tilfælde af, at Kulturens Analyseinstitut nedlægges,
overgår instituttets nettoformue til staten eller til et formål,
der er godkendt af Kulturministeren.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Ved ikrafttræden ophæves tekstanmærkning nr. 240
til § 21 i Finansloven for 2023.
Kapitel 6
Territorialbestemmelser
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler om Kultur-
ens Analyseinstitut. Med lovforslaget foreslås det, at der
fastsættes bestemmelser om instituttets formål, instituttets
opgaver, de økonomiske og administrative rammer, bestem-
melser for bestyrelsen samt bestemmelser for etablering af
et rådgivende panel og netværk. Desuden foreslås det, at
der fastsættes bestemmelser for den daglige ledelse samt
bestemmelse for en eventuel nedlæggelse af instituttet.
Kulturens Analyseinstitut etableres som et uafhængigt insti-
tut, der skal skabe overblik over og indsigt på kunst og kul-
turområdet, herunder for skabende og udøvende kunstnere,
organisationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst- og
kulturområdet. Kulturens Analyseinstitut skal via analyser
og formidling fremme og facilitere en dialog mellem kultur-
områdets aktører.
Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev
kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende insti-
tution ved navn Kulturens Analyseinstitut, hvorefter Kultur-
ens Analyseinstitut blev oprettet.
Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
ge bevillingslov for finansåret 2023.
Det fremgår af aktstykket, at Kulturministeriet har igangsat
udarbejdelse af ny Lov om Kulturens Analyseinstitut, som
skal erstatte tekstanmærkningen på finansloven.
I flere år har der har blandt kulturlivets aktører, fonde, kom-
muner mfl. været et ønske om oprettelse af et kulturens
analyseinstitut, bl.a. med inspiration fra Idrættens Analyse-
institut (IDAN), som blev oprettet i 2004.
På finansloven for 2022 afsatte partierne bag finanslovsafta-
len (den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale
Venstre, Enhedslisten, SF, Alternativet og Kristendemokra-
terne) 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. (2022-pl) årligt
i perioden 2023-2025 til etablering og drift af Kulturens
Analyseinstitut.
Aftalepartierne fastsatte efterfølgende rammerne for Kultur-
ens Analyseinstitut i "Grundlag for Kulturens Analyseinsti-
tut", som blev offentliggjort den 11. maj 2022. Af grundla-
get fremgår bl.a. mission, vision, værdier og opgaver for
Kulturens Analyseinstitut.
2. Baggrund
Om vision (formål) for Kulturens Analyseinstitut fremgår
det af ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, at Kultur-
ens Analyseinstitut med afsæt i evidens- og faktabaserede
undersøgelser har til formål at
– skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen
mellem kunst og kultur og samfund lokalt, nationalt og
internationalt,
– bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kul-
turens tilstand og udvikling lokalt, nationalt og internati-
onalt,
– skabe overblik over og perspektivere aktuel forskning på
området nationalt og internationalt og vurdere rækkevid-
den af kulturpolitiske initiativer,
– gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersø-
gelser og evalueringer af betydning for kunstens og kul-
turens udvikling,
– stille resultater, spørgeskemaer, data mv. frit til rådighed
for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til vi-
den om kultur (kravet gælder ikke rekvirerede opgaver),
– formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgæn-
gelig og relevant måde,
– give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere
og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbej-
de med kunstens og kulturens sociale og økonomiske
aspekter, og
– fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kun-
stens og kulturlivets aktører.
Om værdier for Kulturens Analyseinstitut fremgår det af
”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, at instituttets ar-
bejde vil være baseret på:
– Uafhængighed: Instituttets arbejde må ikke være bundet
af politiske hensyn eller særinteresser. Kun derved sikres
uantastelighed og troværdighed.
– Faglighed: Instituttets arbejde skal være baseret på en
høj grad af faglighed kombineret med en evne til at
formidle. Kun derved sikres den nødvendige saglighed.
– Relevans: Instituttets arbejde skal have væsentlig betyd-
ning for kunstens og kulturlivets aktører og kulturområ-
dets udvikling. Kun derved sikres aktualitet og dynamik.
– Gennemslagskraft: Instituttet skal være i stand til at for-
midle resultaterne af dets arbejde til offentligheden på
en tilgængelig og interessevækkende måde. Kun derved
kan instituttet præge den kulturpolitiske dagsorden.
Om Kulturens Analyseinstituts opgaver fremgår det af
”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, at instituttet skal
være i stand til at sammenfatte, bearbejde og formidle aktu-
el og relevant forskning og viden fra ind- og udland, og
samtidig skal instituttet have kapacitet til selv at gennemfø-
re analyser, udredninger og undersøgelser. Det forudsættes,
at instituttet opbygger et tæt samarbejde med øvrige viden-
sproducenter på kulturområdet, herunder universiteterne og
øvrige relevante analyse- og forskningsmiljøer. Instituttet
skal fremme og facilitere en dialog og et samarbejde med
kunstens og kulturlivets aktører, relevante offentlige institu-
3
tioner, uddannelserne ved universiteterne og andre relevante
forskningsmiljøer. Endvidere fremgår det af grundlaget, at
instituttet har mulighed for at anvende en tværvidenskabelig
og flerfaglig tilgang.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Instituttets formål og opgaver
3.1.1. Gældende ret
Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev
kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende insti-
tution ved navn Kulturens Analyseinstitut.
Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
ge bevillingslov for finansåret 2023. Tekstanmærkningen in-
deholder ikke materielle bestemmelser om instituttets formål
og opgaver. Der eksisterer således ikke i dag lovgivning, der
beskriver Kulturens Analyseinstituts formål og opgaver.
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, som blev tiltrådt
af aftalepartierne bag finansloven (den daværende regering
(Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-
re, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne) i maj
2022 beskriver instituttets formål og opgaver. Det fremgår
af grundlaget, at Kulturens Analyseinstitut etableres som
et uafhængigt institut, som skal understøtte mere viden om
kulturbranchens forhold og kulturens betydning for borger-
nes trivsel, bl.a. med afsæt i evidens- og forskningsbaserede
undersøgelser.
Med lovforslaget foreslås det, at der fastsættes bestemmel-
ser, som beskriver formålet med instituttets arbejde. Det er
hensigten med formålsbestemmelsen at tydeliggøre, hvad
instituttets formål skal være, nemlig at skabe overblik over
og indsigt i kunst- og kulturområdet, og at instituttet i sit
formål skal favne både kunstnere, organisationer, institutio-
ner, øvrige ansatte på området m.v.
Med lovforslaget foreslås det også, at der fastsættes bestem-
melser om, hvilke opgaver instituttet skal løfte. Den fore-
slåede bestemmelse om instituttets opgaver er detaljeret
beskrevet for at tydeliggøre, hvilke opgaver som vil være
centrale for instituttet at løse med henblik på at opfylde de
forventninger til instituttet, der er givet udtryk for fra såvel
politisk som fra kulturaktørernes side.
Med lovforslaget foreslås det, at instituttet skal sikre årlig
involvering af og dialog med kunstens og kulturens aktører.
Dertil forudsættes det med lovforslaget, at bestyrelsen og
direktøren vil skulle udarbejde en handleplan for instituttet,
der udpeger relevante satsningsområder for instituttets akti-
viteter, som det følger af ”Grundlag for Kulturens Analyse-
institut”.
3.2. Rammer og økonomi
3.2.1. Gældende ret
Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev
kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende insti-
tution ved navn Kulturens Analyseinstitut. Det følger også
af tekstanmærkningen, at institutionen omfattes af forvalt-
ningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
ge bevillingslov for finansåret 2023.
På finansloven for 2022 er er afsat 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0
mio. kr. årligt i perioden 2023-2025 (2022-pl) til etablering
og drift af Kulturens Analyseinstitut. Denne bevilling skal
finansiere de grundlæggende analyser og udredninger i hen-
hold til instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillin-
gen skal også sikre den løbende drift af instituttets grund-
læggende funktioner, dvs. husleje, administration, evt. bibli-
otek, opdatering og bearbejdning af national og international
forskning, formidling, kommunikation m.v.
Det må forventes, at instituttet i opbygningsfasen inddra-
ger eksisterende viden og kompetencer hos øvrige viden-
sproducenter på kulturområdet. I de første 2-3 år vil det
således være forventeligt, at instituttet trækker på ekstern
bistand. Der kan anvendes driftsmidler til denne videns- og
kompetenceopbygning.
Kulturens Analyseinstitut er som modtager af driftstilskud
fra Kulturministeriet omfattet af lov om økonomiske og ad-
ministrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kul-
turministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov nr. 1531 af 21. december
2010 om økonomiske og administrative forhold for mod-
tagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudslo-
ven).
Driftstilskudsloven fastsætter bl.a. krav til selvejende insti-
tutioners vedtægter, og det følger af loven, at der kan ind-
gås aftale om opfyldelse af formålet med tilskudsmodtagers
virke.
Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisor-
loven, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. og 3, i lovbekendtgørelse nr. 101
af 19. januar 2012.
Det findes i dag ikke regler om, at instituttets bestyrelse og
ledelse skal sikre regnskabsmæssig adskillelse.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med lovforslaget foreslås det, at Kulturens Analyseinstitut
er en offentlig selvejende institution. Det indebærer, at Kul-
turens Analyseinstitut anses for at være en del af den offent-
4
lige forvaltning, og at forvaltningsloven og offentlighedslo-
ven vil gælde for den virksomhed, som udøves af instituttet.
Det foreslås med forslaget til lov om Kulturens Analysein-
stitut, at staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet.
Af aftalegrundlaget fremgår, at tilskuddet skal finansiere
de grundlæggende analyser og udredninger i henhold til
instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillingen skal
også sikre den løbende drift af instituttets grundlæggende
funktioner, dvs. husleje, administration, evt. bibliotek, op-
datering og bearbejdning af national og international forsk-
ning, formidling, kommunikation m.v. Det fremgår ligeledes
af aftalegrundlaget, at instituttet kan anvende driftsmidler til
videns- og kompetenceopbygning ved at trække på ekstern
bistand ifm. etableringen af instituttet.
Desuden foreslås det i lovforslaget, at instituttet ud over
sine opgaver, som beskrevet i lovforslagets § 2, vil kunne
modtage yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, der
falder inden for instituttets formål, eksempelvis forskning,
analyser, udredninger, evalueringer m.v. Desuden foreslås
det i lovforslaget, at instituttet kan modtage yderligere ind-
tægter, herunder gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser,
deltagerbetaling ved konferencer m.v.
Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering
end de til enhver tid ydede tilskud fra Kulturministeriet
bliver der givet mulighed for en bredere udnyttelse af insti-
tuttets kompetencer og viden. At instituttet gives mulighed
for yderligere finansiering, der kan understøtte instituttets
formål, vil desuden være i overensstemmelse med ”Grund-
lag for Kulturens Analyseinstitut”.
For at sikre, at der ikke sker krydssubsidiering, vil institut-
tets bestyrelse og ledelse skulle sikre klar adskillelse, regn-
skabsmæssigt og i praksis, af eventuelle rekvirerede opga-
ver, der ydes mod betaling, fra de almennyttige oplysende
og formidlende samfundsopgaver, som er instituttets kerne-
opgaver, der er beskrevet i lovforslagets § 2.
3.3. Bestyrelse, rådgivende panel og daglig ledelse
3.3.1. Gældende ret
Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev det
i forhold til bestyrelse og daglig ledelse fastsat, at kulturmi-
nisteren udpeger en bestyrelse på syv medlemmer (inklusiv
formand), der har det overordnede ansvar for instituttet og
dets virke. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig
periode. Ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør
perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbeskik-
kelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af
bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foreta-
ges en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del
af perioden.
Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
ge bevillingslov for finansåret 2023.
Det er yderligere fastsat i tekstanmærkningen, at bestyrel-
sen udarbejder instituttets vedtægter, som godkendes af kul-
turministeren. Instituttets daglige ledelse varetages af en
direktør. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets di-
rektør. Direktøren har ansvaret for den daglige drift i over-
ensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens
instruktioner. Direktøren ansætter og afskediger instituttets
øvrige personale i overensstemmelse med statens løn- og
personaleregler.
Derudover fremgår det af de materielle bestemmelser i
tekstanmærkningen, at bestyrelsen skal etablere et bredt
sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter
for kulturlivet, herunder både kunstnere, institutioner, orga-
nisationer m.v. Det rådgivende panel inviteres løbende og
mindst to gange årligt til at indgå i en dialog om instituttets
virksomhed.
Bestemmelser for bestyrelsen og den daglige ledelse i øvrigt
er fastsat i driftstilskudsloven. Herunder bemærkes det, at
det også følger af driftstilskudslovens § 3, hvilke bestem-
melser der som minimum skal være indeholdt i instituttets
vedtægter.
Det følger af driftstilskudslovens § 3, stk. 2, at hvis ved-
tægterne for en selvejende institution ikke er godkendt i
henhold til anden lovgivning, skal den offentlige hovedtil-
skudsyder godkende vedtægterne.
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås med lovforslaget at videreføre de materielle be-
stemmelser fra tekstanmærkningen, dog med den ændring,
at bestyrelsen udvides fra syv til ni medlemmer. Ændringen
fra syv til ni medlemmer er begrundet i et ønske om at
styrke bestyrelsen og konsolidere den kompetenceprofil, der
fastlægges med loven. Desuden foreslås formuleringen af
den forskudte beskikkelse af bestyrelsen ændret, således at
det fremgår, at halvdelen af medlemmerne skal beskikkes
hvert andet år. Endelig bliver det i lovforslaget præciseret, at
kulturministeren udpeger bestyrelseslederen blandt bestyrel-
sens medlemmer.
Der er i lovforslaget bestemmelser om, at der vil blive stillet
krav til, at bestyrelsen skal have en særlig indsigt i kulturli-
vet, og det er præciseret, hvilke kompetencer bestyrelsen vil
skulle repræsentere.
Bestyrelsens kompetencer er beskrevet i "Grundlag for Kul-
turens Analyseinstitut", og foreslås fremhævet i loven, da de
vurderes centrale for opfyldelse af de forventninger, der er
til instituttet fra både kulturaktørernes side og fra politisk
hold.
5
For så vidt angår stk. 5 i tekstanmærkningen foreslås det i
lovforslaget at ændre formuleringen til, at det er Kulturmini-
steriet frem for kulturministeren, der godkender instituttets
vedtægter. Dette er i tråd med aftalegrundlagets formulering,
ligesom det følger af driftstilskudslovens § 3, stk. 2, at hvis
vedtægterne for en selvejende institution ikke er godkendt
i henhold til anden lovgivning, skal den offentlige hovedtil-
skudsyder godkende vedtægterne.
Hvilke bestemmelser der som minimum skal være indeholdt
i vedtægterne følger af § 3 i driftstilskudsloven.
Af tekstanmærkningens materielle bestemmelse fremgår
også, at bestyrelsen skal sammensætte et rådgivende pa-
nel. Denne bestemmelse videreføres med lovforslaget.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Der er på finansloven for 2022 fastsat et statsligt tilskud
til Kulturens Analyseinstitut på 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0
mio. kr. årligt 2023-25 (2022-pl) på § 21.11.23.18 Kulturens
Analyseinstitut.
Lovforslaget forventes ikke at have nogle økonomiske kon-
sekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten,
kommuner eller regioner.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-
vante for dette lovforslag.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra 3. februar 2023 til
3. marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
A. P. Møllerfonden, Advokatrådet, Akademiet for de Tekni-
ske Videnskaber, Akademikerne, Akademiraadet, Amatører-
nes Kunst og Kultur Samråd, Amatørmusik Danmark, Ap-
plaus, Arbejdstilsynet, Arkitektforbundet, Arkitektforenin-
gen, Arkivarforeningen, Art Music Denmark (SNYK), AS-
SITEJ Denmark / Teatercentrum, Augustinusfonden, Autor
(tidl. DJBFA – Komponister og Sangskrivere), Biblioteks-
chefforeningen, Bikubenfonden, Billedkunstnernes Forbund,
Bog og litteraturpanelet, Boghandlerforeningen, Brancherå-
det for Scenedans i Danmark, Børne- og Kulturcheffor-
eningen, C. L. Davids Fond og Samling, Cirkusdirektør-
foreningen, Copydan Arkiv, Copydan AVU-medier, Copy-
dan KulturPlus, Copydan Tekst og Node, Copydan Ver-
dens TV, Copydan Visda, Danish Association of Zoos and
Aquaria (DAZA), Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Billedkunstlærere, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Kulturarvsforening, Danmarks Statistik, Danmarks Teater-
foreninger, Dansk Amatørteater og Scenekunst – DATS,
Dansk Artist Forbund, Dansk Bibliotekscenter, Dansk Blin-
desamfund, Dansk Design Center, Dansk Erhverv, Dansk
Filmfotograf Forbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd –
DFS, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening,
Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelme-
sterforening, Dansk Komponistforening, Dansk Kulturliv,
Dansk Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Magisterforening,
Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikpædagogisk Fore-
ning, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Skuespil-
lerforbund, Dansk Solistforbund, Dansk Sprog- og Littera-
turselskab, Dansk Sprognævn, Dansk Teater, Dansk Ung-
doms Fællesråd DUF, Danske Advokater, Danske Agenters
Sammenslutning, Danske A-Kasser, Danske Arkitektvirk-
somheder, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres
Fagforening, Danske Biografer, Danske Bladtegnere, Dan-
ske Dramatikeres forbund, Danske Egnsarkiver, Danske En-
sembler, Orkestre og Operainstitutioner – DEOO,Danske
Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Danske Film-
instruktører,Danske Forlag, Danske Galleriers Sammenslut-
ning, Danske Handicaporganisationer, Danske Koncert- og
Kulturhuse, Danske Kulturbestyrelser, Danske Kunsthånd-
værkere & Designere, Danske Mediedistributører, Danske
Medier, Danske Museumsforeninger (SAMMUS), Danske
Musik- og Kulturskoler, Danske Populær Autorer, Danske
Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Stude-
rendes Fællesråd (DSF), Danske Tegneserieskabere, Danske
Universiteter, Datatilsynet, DBC (Dansk BiblioteksCenter),
De Danske Danseskoler, De Frie Koreografer, De Frivil-
lige Kulturelle Samråd, Den Danske Filmskole, Den Dan-
ske Scenekunstskole, Den Jyske Kunstfond – bestyrelse,
Den Obelske Familiefond, DEOO - Danske Ensembler, Or-
kestre og Operainstitutioner, Departementet for Uddannel-
se, Kultur, Forskning og Kirke (Grønland), Designskolen
Kolding, Det Danske Akademi, Det Danske Filminstitut
DFI, Det Danske Kulturinstitut, Det Digitale Folkebibliotek,
Det Frivillige Kulturelle Samråd, Det Fynske Kunstakade-
mi, Det Informationsvidenskabelige Akademi [Nu: Institut
for Kommunikation], Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske
Musikkonservatorium, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater,
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Det konge-
lige danske musikkonservatorium, Det Københavnske Tea-
6
tersamarbejde, Digitaliseringsstyrelsen, DJBFA – Komponi-
ster og Sangskrivere, Domstolsstyrelsen, Egmont Fonden,
Erhvervsstyrelsen, FAF (Film- og tv-arbejderforeningen),
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Filmfyn, Folkehøjsko-
lernes Forening i Danmark, Forbundet Arkitekter og De-
signere, Forbundet Kultur og Information, Foreningen af
Daghøjskoler i Danmark, Foreningen af Danske Dramatur-
ger, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen
af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Filmudlejere i
Danmark, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Forenin-
gen Digitalt Ansvar, Forfatternes Forvaltningsselskab, For-
fatterskolen, Forlæggerforeningen, FSR – danske revisorer,
GRAKOM, Gramex, HI (Brancheorganisationen for leden-
de medarbejdere inden for idræts-, kultur-, og fritidssekto-
ren), ICOM Danmark (International Council of Museums),
Idrættens Analyseinstitut, Institut for Menneskerettigheder,
Jazz Danmark, Knud Højgaards Fond, Koda, Kommunernes
Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kreativitet og Kommunikation, Kulturelle Samråd i Dan-
mark, Kulturens Analyseinstitut, Kulturhusene i Danmark,
Kulturværdiudvalget, Kunstakademiets Billedkunstskoler,
KUR – Kulturministeriets rektorer, KVINFO, Landsforenin-
gen for Bygnings- og Landskabskultur, Live Nation, Manu-
skriptskolen for Børnefiktion, Medierådet for Børn og Unge,
Museumsformidlere i Danmark (MiD), Museumstjenesten,
Music Export Denmark, Musikforlæggerne, Musikselska-
bernes brancheorganisation (IFPI), Nationalmuseet, Nordea-
fonden, Nordisk Konservatorforbund – Danmark (NKF-dk),
Nota, Ny Carlsbergfondet, Nye Medier, Oplysningsforbun-
denes Fællesråd, Organisationen af Danske Arkiver (ODA),
Organisationen Danske Museer (ODM), Producent Rettig-
heder Danmark, Producentforeningen, Realdania, Rektor-
kollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser
(RKU), RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen,
ROSA, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for Etniske
Minoriteter, Salling fondene, Samarbejdsforum for Danske
Lytter- og Seerorganisationer, SAML, Sammenslutningen
af Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver,
Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark (SMiD),
Samrådet for Ophavsret, Scenit, Slots- og Kulturstyrelsen,
SMVdanmark, Solistforeningen af 1921, Speaker- og Ind-
læserforeningen, Statens Museum for Kunst, Super 16,
Syddansk Musikkonservatorium, Tegnerforbundet af 1919,
Tempi, The Animation Workshop, Tuborgfonden, Tænke-
tanken Fremtidens Biblioteker, Uafhængige Scenekunstnere,
Udvalget for Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed, Udvalget
Til Beskyttelse Af Videnskabeligt Arbejde, UNESCO Natio-
nalkommissionen, Videncenter for Folkeoplysning (VIFO),
Videnscenter om handicap, VIVE - Det Nationale Forsk-
nings- og Analysecenter for Velfærd, Værkstedsrådet - Sta-
tens Værksteder for Kunst, Aage og Johanne Louis-Hansens
Fond, Aarhus Arkitektskole, Aarhus Universitet, Center for
Kulturevaluering.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Der er på finansloven for 2022 fastsat et
statsligt tilskud til Kulturens Analyseinstitut
på 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt
2023-25 (2022-pl)
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
JA NEJ
7
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at Kulturens Analyseinstitut er et uafhæn-
gigt institut, som har til formål at skabe overblik over og
indsigt i kunst- og kulturområdet for kunstnere, organisatio-
ner, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet
m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Ana-
lyseinstituts formål defineres som at understøtte mere vi-
den om kulturbranchens forhold og kulturens betydning,
som også beskrevet i "Grundlag for Kulturens Analysein-
stitut". Instituttet skal i sit formål favne både kunstnere,
organisationer, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kul-
turområdet m.v.
Til § 2
Det foreslås i § 2, hvad Kulturens Analyseinstitut med afsæt
i evidens- og faktabaserede undersøgelser har til opgave at
gøre.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Ana-
lyseinstitut for at leve op til sit formål skal tage afsæt i
evidens- og faktabaserede undersøgelser i opgavevaretagel-
sen. Det lægges til grund, at instituttet samtidig har mu-
lighed for at anvende en tværvidenskabelig og flerfaglig
tilgang, som beskrevet i ”Grundlag for Kulturens Analysein-
stitut”.
Det foreslås i § 2, nr. 1, at Kulturens Analyseinstitut skal
skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mel-
lem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt, nationalt og
internationalt perspektiv.
Det foreslås i § 2, nr. 2, at Kulturens Analyseinstitut skal bi-
drage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens
tilstand og udvikling ud fra et lokalt, nationalt og internatio-
nalt perspektiv.
Det foreslås i § 2, nr. 3, at Kulturens Analyseinstitut skal
skabe overblik over og perspektivere aktuel national og in-
ternational forskning på området.
Det foreslås i § 2, nr. 4, at Kulturens Analyseinstitut skal
vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer.
De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er
forpligtet til at skabe synlighed og indsigt i sammenhængen
mellem kunst og kultur og samfund, og derved bidrage
til den kulturpolitiske debat, samt sikre, at der skabes et
overblik over eksisterende forskning og opfølgning på kul-
turpolitiske initiativer. Det lægges til grund, at instituttet
skal være i stand til at sammenfatte, bearbejde og formidle
aktuel og relevant forskning og viden fra ind- og udland,
som beskrevet i ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”.
Det foreslås i § 2, nr. 5, at Kulturens Analyseinstitut skal
gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersøgel-
ser og evalueringer af betydning for kunstens og kulturens
udvikling.
Det foreslås i § 2, nr. 6, at Kulturens Analyseinstitut skal
stille resultater, spørgeskemaer, data m.v. frit til rådighed for
offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til viden om
kultur, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i § 2, nr. 7, at Kulturens Analyseinstitut skal
formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgænge-
lig og relevant måde.
De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er
forpligtet til selv at gennemføre analyser, udredninger og
undersøgelser, samt til at sikre en god formidling af insti-
tuttets egen produktion af viden og indsigter. Instituttet
skal gratis stille viden og data til rådighed for offentlighe-
den. Dog gælder dette ikke ved rekvirerede opgaver, jf. lov-
forslagets § 5, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i § 2, nr. 8, at Kulturens Analyseinstitut skal
give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og
beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbejde med
kunstens og kulturens sociale og økonomiske aspekter.
Det foreslås i § 2, nr. 9, at Kulturens Analyseinstitut skal
fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens
og kulturlivets aktører.
De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er
forpligtet stille inspiration og værktøjer til rådighed for kul-
turlivets aktører, forskere og beslutningstagere samt fremme
og facilitere dialog med og mellem aktørerne. Det er således
nødvendigt, at instituttet opbygger et bredt samarbejde med
kunstens og kulturlivets aktører, medier, forskere og beslut-
ningstagere.
Samlet set vil instituttet skulle levere almennyttige, uafhæn-
gige analyser og data i tæt tilknytning til kultur og kulturelle
aktiviteter, som vil blive stillet gratis til rådighed for kultur-
livets aktører, beslutningstagere og borgere.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at Kulturens Analyseinstitut årligt skal
8
sikre involvering af og dialog med kunstens og kulturlivets
aktører, f.eks. ved etablering af netværksforum eller afhol-
delse af dialogbaserede arrangementer.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet år-
ligt vil skulle involvere og indgå i dialog med kunstens og
kulturlivets aktører. Dette kan f.eks. gøres ved etablering
af netværksforum eller gennem arrangementer, der sikrer
mulighed for direkte dialog, såsom konferencer, seminarer
eller møder. Den foreslåede bestemmelse vil understøtte in-
stituttets opgave med at fremme og facilitere en kontinuerlig
dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 9.
Til § 4
Det foreslås i § 4, stk. 1, at Kulturens Analyseinstitut er en
offentlig selvejende institution.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Ana-
lyseinstitut vil anses som en del af den offentlige forvalt-
ning, og at den virksomhed, der udøves af instituttet, vil
være omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlig-
hedsloven med undtagelse af denne lovs §§ 11-12 og §§
15-17, jf. forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr. 1, og offentlig-
hedslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Det bemærkes, at Kulturens Analyseinstitut ligeledes vil
omfattes af reglerne i bl.a. arkivloven, idet arkivloven har
samme anvendelsesområde som forvaltningsloven og offent-
lighedsloven, jf. § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1201
af 28. september 2016 med senere ændringer. Endvidere
vil Kulturens Analyseinstitut være omfattet af reglerne for
offentlige myndigheder i lov om ligestilling mellem kvinder
og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 19. december
2022.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at staten yder et årligt
tilskud til drift af instituttet.
Instituttet er omfattet af. driftstilskudsloven, jf. lovens § 1,
stk. 1. Driftstilskudsloven fastsætter bl.a., hvilke bestemmel-
ser der som minimum skal være i vedtægterne, og hvilke an-
svar og opgaver hhv. bestyrelsen og den daglige ledelse har,
og at der kan indgås aftale om opfyldelse af formålet med
tilskudsmodtagers virke. Driftstilskudsloven giver endvidere
Kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for
tilskudsmodtagers budget, regnskabsaflæggelse og revision
samt nærmere regler om tilsyn.
Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisor-
lovens § 2, stk. 1, nr. 2. og 3. Kulturministeren og rigsre-
visor kan aftale, at Kulturens Analyseinstituts årsregnskab
revideres af en godkendt revisor, jf. rigsrevisorlovens § 9.
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at Kulturens Analyseinstitut ud
over sine opgaver efter § 2 kan modtage yderligere indtæg-
ter ved rekvirerede opgaver, som falder inden for instituttets
formål efter § 1 og er foreneligt med varetagelsen af insti-
tuttets øvrige opgaver. Lovforslagets § 2, nr. 6, finder ikke
anvendelse ved rekvirerede opgaver efter 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil
kunne opretholde yderligere indtægter ved rekvirerede opga-
ver, som falder inden for instituttets formål. Rekvirerede
opgaver kan eksempelvis være rekvireret forskning, analy-
ser, udredninger, evalueringer og udgivelser. Opgaverne vil
skulle ligge inden for instituttets formål, jf. lovforslagets §
1, og må ikke være i modstrid med eller forhindre udførelse
af instituttets opgaver, som fremgår af lovforslagets § 2.
Dertil vil den foreslåede bestemmelse indebære, at lovfor-
slagets § 2, nr. 6, ikke finder anvendelse ved rekvirerede
opgaver efter 1. pkt.
Efter det foreslåede stk. 2 vil Kulturens Analyseinstitut
under hensyntagen til sin uafhængighed kunne modtage
yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde, indtjening
ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Ind-
tægter efter 1. pkt. skal anvendes til opfyldelse af instituttets
formål efter § 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil
kunne modtage indtægter såsom gaver fra fonde, indtjening
ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Det
forudsættes, at der kun vil være tale om begrænset deltager-
betaling. Indtægter efter stk. 2 skal bruges til opfyldelse af
instituttets formål, som det fremgår af § 1. Samtidig kan
indtægter efter stk. 2 kun modtages under hensyntagen til
instituttets uafhængighed af politiske hensyn eller særinte-
resser.
Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering
end de til enhver tid ydede tilskud fra Kulturministeriet,
gives der mulighed for en bredere udnyttelse af instituttets
kompetencer og viden. At instituttet gives mulighed for
yderligere finansiering, der kan understøtte instituttets for-
mål, er desuden i overensstemmelse med ”Grundlag for
Kulturens Analyseinstitut”.
Efter det foreslåede stk. 3 fremgår det, at indtægter fra re-
kvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt
adskilt fra instituttets kerneopgaver, jf. § 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er institut-
tets bestyrelses og ledelses ansvar at sikre klar adskillelse af
indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, fra instituttets
opgaver, som er beskrevet i lovforslagets § 2. Hvis indtægter
efter stk. 2 anvendes til rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal
der også ske regnskabsmæssig adskillelse af disse fra insti-
tuttets kerneopgaver i § 2. Den klare adskillelse af indtægter
fra eventuelle rekvirerede opgaver, der ydes mod betaling,
fra de almennyttige oplysende og formidlende samfundsop-
gaver, som er kerneopgaverne, som beskrevet i lovforslagets
§ 2, skal sikre, at der ikke sker krydssubsidiering af økono-
misk aktiviteter.
Det er ikke påkrævet, at den separate opgørelse over ind-
9
tægter m.v. fra rekvirerede opgaver fremgår af et særskilt
regnskab. Den separate opgørelse kan således fremgå af ét
samlet årsregnskab for Kulturens Analyseinstitut, hvis insti-
tuttets ledelse og bestyrelse foretrækker dette.
Baggrunden for kravet om regnskabsmæssig adskillelse er,
at driftstilskuddet til Kulturens Analyseinstitut gives til al-
mennyttige uafhængige forsknings- og formidlingsaktivite-
ter på kulturområdet, som stilles gratis til rådighed for kul-
turlivets aktører, beslutningstagere og borgere. Driftstilskud-
det udgør dermed ikke økonomisk aktivitet i modsætning til
indtægt fra eventuelle rekvirerede opgaver.
Til § 6
Det følger af stk. 3 i tekstanmærkning på akt 279 af den
9. juni 2022, at kulturministeren udpeger en bestyrelse på
7 medlemmer (inklusiv formand), der har det overordnede
ansvar for instituttet og dets virke. Af stk. 4 følger det, at
bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode,
samt at ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør
perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbeskik-
kelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af
bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foreta-
ges en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del
af perioden. Og af stk. 5 i tekstanmærkningen følger det, at
bestyrelsen udarbejder instituttets vedtægter, som godkendes
af kulturministeren.
Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
ge bevillingslov for finansåret 2023.
Det følger det af driftstilskudslovens § 4, stk. 3, at bestyrel-
sen er ansvarlig for institutionens samlede virksomhed.
Med lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås det, at Kulturens
Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, som
alle udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger
blandt disse en bestyrelsesleder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en bestyrelse
på ni medlemmer vil lede Kulturens Analyseinstitut, og
at Kulturministeren vil udpege alle bestyrelsesmedlemmer,
og blandt disse vil kulturministeren udpege en bestyrelses-
leder. Bestemmelsen er en justering i forhold til stk. 3 i
tekstanmærkningen, således at antallet af medlemmer i be-
styrelsen forhøjes med to.
Med stk. 2 foreslås det, at bestyrelsesmedlemmerne beskik-
kes for en 4-årig periode. Bestyrelsen beskikkes forskudt,
således at halvdelen af medlemmerne beskikkes hvert andet
år. Det foreslås videre, at et bestyrelsesmedlem kan gen-
beskikkes for én periode. Endelig foreslås det, at hvis et
medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik-
kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for
den resterende del af perioden.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil indebære, at
bestyrelsen beskikkes for en 4-årig periode. Det foreslås,
at bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvdelen af
medlemmerne i princippet beskikkes hvert andet år (op til
fem medlemmer hvert andet år). Hensigten er at sikre konti-
nuitet i bestyrelsen. Der er her sket en justering i forhold til
den materielle bestemmelse i tekstanmærkningen, hvor det
fremgik, at ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør
perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne.
Den foreslåede bestemmelse vil videre indebære, at hvert
bestyrelsesmedlem kan genbeskikkes for én periode, og at
der foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den re-
sterende del af perioden, hvis et medlem skulle udtræde af
bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode.
Det bemærkes, at den første bestyrelse for instituttet, der
er beskikket i august 2022, kun er beskikket frem til 31.
december 2025, da finansloven for 2022 kun har fastsat
finansiering frem til og med 2025. Såfremt der fastsættes
finansiering på finansloven ud over 2025 forlænges de re-
levante fire bestyrelsesmedlemmers beskikkelse for den re-
sterende del af den samlede periode på 4 år (dvs. til august
2026), hvorefter de fire pladser genbesættes, som det følger
af den foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes desuden, at da den første bestyrelse blev
beskikket i august 2022, skete det efter stk. 3 i tekstanmærk-
ning på akt 279 af den 9. juni 2022, hvorfor bestyrelsen
blev nedsat med syv medlemmer. Ved lovens ikrafttræden
vil der blive beskikket yderligere to medlemmer af bestyrel-
sen, således at bestyrelsen består af ni medlemmer. Disse to
medlemmer vil beskikkes for fire år, dog således at de kun
er beskikket frem til 31. december 2025, da finansloven for
2022 kun har fastsat finansiering frem til og med 2025. Så-
fremt der fastsættes finansiering på finansloven ud over
2025, forlænges de pågældende to bestyrelsesmedlemmers
beskikkelse for den resterende del af den samlede periode
på 4 år (dvs. potentielt op til medio 2027), hvorefter de
to pladser genbesættes, som det følger af den foreslåede
bestemmelse.
Med stk. 3 foreslås det, at der ved udpegningen af bestyrel-
sesmedlemmerne skal lægges vægt på, at bestyrelsens med-
lemmer har en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal
repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk
og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, vi-
den om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt
statistik.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ved udpeg-
ningen vil skulle lægges vægt på særlig indsigt i kulturlivet
blandt alle bestyrelsesmedlemmerne. Desuden skal bestyrel-
sen samlet set repræsentere kompetencer inden for ledelse,
økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og
kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende,
forskning samt statistik. Bestyrelsens kompetenceprofil skal
blandt andet understøtte instituttets formål.
Med stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen udarbejder instituttets
vedtægter, som skal godkendes af Kulturministeriet. Æn-
dring af vedtægterne skal godkendes af Kulturministeriet.
10
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen
udarbejder vedtægter for instituttet, der, ligesom eventuel-
le vedtægtsændringer, skal godkendes af Kulturministeri-
et. Hvilke bestemmelser vedtægterne som minimum skal
indeholde følger af driftstilskudslovens § 3.
Det bemærkes, at det i stk. 5 i tekstanmærkningen er anført,
at kulturministeren skal godkende vedtægterne, men dette
foreslås ændret med lovforslaget til, at Kulturministeriet
godkender vedtægterne, hvilket er i overensstemmelse med
aftalegrundlaget i ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”.
Til § 7
Det følger af stk. 7 i tekstanmærkningen på akt 279 af den
9. juni 2022, at bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat
rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet,
herunder både kunstnere, institutioner, organisationer m.v.
Det rådgivende panel inviteres løbende og mindst to gange
årligt til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.
Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
ge bevillingslov for finansåret 2023.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at bestyrelsen skal etablere et bredt
sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for
kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner og organisatio-
ner. Instituttet inviterer løbende og mindst to gange om året
det rådgivende panel til at indgå i en dialog om instituttets
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet for-
pligtes til etablere et bredt sammensat rådgivende panel be-
stående af repræsentanter for kulturlivet. Hvordan det rådgi-
vende panel sammensættes, besluttes af bestyrelsen. Institut-
tet forpligtes videre til at indgå i dialog med det rådgivende
panel mindst to gange årligt. Herigennem understøttes insti-
tuttets opgave med at fremme og facilitere en kontinuerlig
dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører, som følger
af lovforslagets § 2, nr. 9.
Til § 8
Det følger af stk. 6 i tekstanmærkning på akt 279 af den
9. juni 2022, at instituttets daglige ledelse varetages af en
direktør, at bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets
direktør, og at direktøren har ansvaret for den daglige drift i
overensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrel-
sens instruktioner. Det følger også af stk. 6, at direktøren
ansætter og afskediger instituttets øvrige personale i over-
ensstemmelse med statens løn- og personaleregler.
Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidi-
ge bevillingslov for finansåret 2023.
Dette videreføres med lovforslagets § 8.
Det bemærkes, at driftstilskudsloven indeholder yderligere
bestemmelser om den daglige ledelses ansvar og rammer.
Det foreslås med lovforslagets § 8, stk. 1, at bestyrelsen
ansætter og afskediger instituttets direktør, som varetager
den daglige ledelse af Kulturens Analyseinstitut.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen
ansætter og afskediger direktøren for Kulturens Analysein-
stitut, samt at det fastlægges, at det er direktørens opgave at
varetage instituttets daglige ledelse.
Med stk. 2 foreslås det, at direktøren har ansvaret for den
daglige drift i overensstemmelse med institutionens vedtæg-
ter og bestyrelsens instruktioner.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være
direktøren, som skal varetage den daglige drift af instituttet,
samt at dette skal ske i overensstemmelse med vedtægterne
og bestyrelsens instruktioner.
Med stk. 3 foreslås det, at det er direktøren, der ansætter og
afskediger instituttets øvrige personale efter statens løn- og
personaleregler.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er direktø-
rens opgave at ansætte og afskedige instituttets øvrige perso-
nale på instituttet. Det bemærkes, at det er et skærpet krav
ift. Kulturministeriets budgetvejledning, at medarbejdere og
personale ansættes og afskediges i overensstemmelse med
statens løn- og personalevilkår.
Til § 9
Det foreslås i § 9, at i tilfælde af, at Kulturens Analyseinsti-
tut nedlægges, overgår instituttets nettoformue til staten eller
til et formål, der er godkendt af Kulturministeren.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttets net-
toformue ved eventuel nedlæggelse af instituttet vil skulle
overgå til staten eller til et af Kulturministeren godkendt for-
mål. Der vil i forbindelse med overdragelsen af nettoformu-
en skulle tages højde for eventuelle særskilte økonomiske
forpligtelser, der måtte påhvile instituttet, og som kan have
en sådan karakter, at forpligtelsen ikke kan overdrages.
Kulturens Analyseinstitut kan kun nedlægges ved lov, da det
er oprettet ved lov. Ved manglende statslig bevilling vil en
naturlig følge være nedlæggelse af instituttet.
Til § 10
Det foreslås i § 10, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2023.
Med stk. 2 foreslås det, at ved ikrafttræden ophæves tekstan-
mærkning nr. 240 til § 21 i Finansloven for 2023.
Ophævelsen af det anførte sker som led i, at den heri anførte
regulering flyttes fra finansloven og over i dette lovforslag.
Til § 11
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land, idet Færøerne og Grønland har overtaget området.
11
12