Fremsat den 29. marts 2023 af Digitaliseringsministeren (Marie Bjerre)

Tilhører sager:

Aktører:


    DK14

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l99/20222_l99_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 29. marts 2023 af Digitaliseringsministeren (Marie Bjerre)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
    informationer
    (Indskrænkning af lovens anvendelsesområde i henhold til åbne data-direktivet)
    § 1
    I lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
    informationer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1764 af 26. august
    2021, foretages følgende ændringer:
    1. I § 2, stk. 2, nr. 1, udgår ”eller”.
    2. I § 2, stk. 2, nr. 2, ændres ”rettighed. ” til: ”rettighed,”.
    3. I § 2, stk. 2, indsættes som nr. 3-5:
    »3) hvortil adgang er udelukket eller begrænset fra aktind-
    sigt eller udelukket eller begrænset begrundet i beskyt-
    telse af følsomme oplysninger vedrørende kritisk infra-
    struktur,
    4) hvortil adgang er udelukket eller begrænset under hen-
    visning til beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
    med behandling af personoplysninger, eller
    5) bestående af logoer, emblemer og insignier.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 24. september 2023.
    Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Ministeriet for Digitalisering og Ligestilling,
    Digitaliseringsstyrelsen, j.nr. 2022-366
    DK000014
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning og baggrund
    2. Indskrænkning af lovens anvendelsesområde i henhold til
    åbne data-direktivet
    2.1. Gældende ret
    2.1.1. EU-ret
    2.1.2. PSI-loven
    2.1.3. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets
    overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Klimamæssige konsekvenser
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning og baggrund
    Formålet med lovforslaget er at sikre overensstemmelse
    mellem anvendelsesområderne for henholdsvis lov om vide-
    reanvendelse af den offentlige sektors informationer, jf. lov-
    bekendtgørelse nr. 1764 af 26. august 2021 (PSI-loven) og
    Europa-Parlamentet og Rådets forordning 2022/868/EU om
    europæisk datastyring (datastyringsforordningen), således,
    at der ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt det er PSI-lovens
    eller datastyringsforordningens krav, der gælder for et givet
    datasæt.
    PSI-loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets di-
    rektiv 2019/1024 af 20. juni 2019 (åbne data-direktivet) om
    åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors in-
    formationer. Åbne data-direktivet indeholder en række und-
    tagelser, som ikke alle er blevet medtaget i PSI-loven. Der-
    med er visse dokumenter og datasamlinger, som er undtaget
    fra åbne data-direktivet omfattet af PSI-lovens krav.
    Datastyringsforordningen som træder i kraft den 24. septem-
    ber 2023 stiller betingelser for videreanvendelse af data
    som offentlige myndigheder er i besiddelse af, og som er
    beskyttet af hensyn til forretningshemmelighed, statistisk
    fortrolighed, beskyttelse af tredjeparters intellektuelle ejen-
    domsret eller beskyttelse af personoplysninger, der er undta-
    get fra åbne data-direktivet. Eftersom datastyringsforordnin-
    gen stiller krav til dokumenter og datasamlinger, som er
    undtaget fra åbne data-direktivet, men som ikke er undtaget
    fra PSI-loven, vil sådanne datasæt være omfattet af både
    PSI-loven og datastyringsforordningen med mindre PSI-lo-
    ven ændres. Det foreslås derfor, at PSI-loven ændres ved
    at tilføje de undtagelser fra åbne data-direktivet, som endnu
    ikke er indført i loven.
    2. Indskrænkning af lovens anvendelsesområde i henhold
    til åbne data-direktivet
    2.1. Gældende ret
    2.1.1. EU-ret
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1024 af 20.
    juni 2019 (åbne data-direktivet) kræver, at EU᾽s medlems-
    lande i national lovgivning indfører bestemmelser vedrøren-
    de vilkårene for videreanvendelse af offentlige data.
    Det fremgår af åbne data-direktivets artikel 1, at direktivet
    sigter på at fremme anvendelsen af offentlige data og sti-
    mulere innovation inden for produkter og tjenester ved at
    fastsætte et sæt minimumsregler for videreanvendelse og
    ordninger til i praksis at fremme videreanvendelsen af eksi-
    sterende dokumenter, som medlemsstaternes offentlige myn-
    digheder og visse offentlige virksomheder er i besiddelse af.
    Af åbne data-direktivets artikel 1, stk. 2, fremgår, at en ræk-
    ke dokumenter og datasamlinger er undtaget fra direktivets
    krav. Af disse har fem undtagelser hidtil ikke været medta-
    get i PSI-loven. Det drejer sig om henholdsvis:
    – dokumenter og datasamlinger såsom følsomme data,
    som er udelukket fra aktindsigt i henhold til medlemssta-
    ternes regler herom, herunder af hensyn til beskyttelse af
    den nationale sikkerhed (dvs. statens sikkerhed), forsva-
    ret eller den offentlige sikkerhed, statistisk fortrolighed
    eller kommerciel fortrolighed (herunder forretnings-, er-
    hvervs- og virksomhedshemmeligheder), jf. artikel 1,
    stk. 2, litra d,
    – dokumenter og datasamlinger, hvortil adgang er udeluk-
    ket eller begrænset begrundet i følsomme oplysninger
    vedrørende beskyttelse af kritisk infrastruktur som defi-
    neret i artikel 2, litra d), i direktiv 2008/114/EF, jf. åbne
    data-direktivets artikel 1, stk. 2, litra e,
    – dokumenter og datasamlinger, hvortil adgang er begræn-
    set i henhold til medlemsstaternes aktindsigtsordninger,
    herunder tilfælde, hvor borgere eller juridiske enheder
    skal dokumentere en særlig interesse for at få aktindsigt
    i dokumenterne, jf. artikel 1, stk. 2, litra f,
    – logoer, emblemer og insignier, jf. artikel 1, stk. 2, litra g,
    samt
    – dokumenter, hvortil adgang er udelukket eller begrænset
    i henhold til aktindsigtsordningerne, under henvisning
    til beskyttelse af personoplysninger, og dele af doku-
    menter, der i henhold til disse ordninger er adgang til,
    som indeholder personoplysninger, hvis videreanvendel-
    se ifølge lovgivningen er uforenelig med lovgivningen
    om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
    behandling af personoplysninger eller underminerer be-
    skyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet,
    navnlig i henhold til EU-retten eller national ret vedrø-
    rende beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 1, stk.
    2, litra h.
    2
    Åbne data-direktivet regulerer:
    – Behandling af anmodninger om videreanvendelse af do-
    kumenter og datasamlinger.
    – Hvilke formater, dokumenter og datasamlinger skal til-
    gængeliggøres i.
    – Omfang af og grænser for betaling for adgang til doku-
    menter og datasamlinger i form af gebyrer.
    – Ligebehandling af dataanvendere.
    – Begrænsning af eneretsaftaler om videreanvendelse af
    data.
    – Dokumentation af dokumenter og datasamlinger i form
    af metadata.
    – Tilgængeliggørelse af forskningsdata.
    – Særlige krav til datasæt af høj værdi.
    Europa-Parlamentet og Rådets forordning 2022/868/EU om
    europæisk datastyring (datastyringsforordningen) træder i
    kraft d. 24. september 2023. Datastyringsforordningen stil-
    ler betingelser for videreanvendelse af bestemte kategorier
    af offentlige data. Det drejer sig om data, som offentlige
    myndigheder er i besiddelse af, og som er beskyttet af
    hensyn til kommerciel fortrolighed, herunder forretnings-,
    erhvervs- og virksomhedshemmeligheder, statistisk fortro-
    lighed, beskyttelse af tredjeparters intellektuelle ejendomsret
    eller beskyttelse af personoplysninger, for så vidt som så-
    danne data falder uden for anvendelsesområdet for direktiv
    (EU) 2019/1024, jf. datastyringsforordningens artikel 3, stk.
    1, litra d.
    Datastyringsforordningen stiller i lighed med åbne data-di-
    rektivet krav til
    – Behandling af anmodninger om videreanvendelse af do-
    kumenter og datasamlinger.
    – Omfang af og grænser for betaling for adgang til doku-
    menter og datasamlinger i form af gebyrer.
    – Ligebehandling af dataanvendere.
    – Begrænsning af eneretsaftaler om videreanvendelse af
    data
    – Dokumentation af dokumenter og datasamlinger i form
    af metadata.
    Det vil sige, at datastyringsforordningen regulerer de samme
    forhold ved videreanvendelse af offentlige dokumenter og
    datasamlinger som åbne data-direktivet med undtagelse af
    direktivets krav til formater, forskningsdata og datasæt af
    høj værdi, som ikke behandles af forordningen. Idet datasty-
    ringsforordningens anvendelsesområde er defineret ud fra
    undtagelserne i åbne data-direktivet, vil et konkret doku-
    ment eller datasamling enten være omfattet af den ene eller
    den anden retsakt men ikke dem begge. Da åbne data-direk-
    tivets krav er implementeret i dansk ret igennem PSI-loven,
    er der i forbindelse med datastyringsforordningens ikrafttræ-
    delse behov for at indskrænke PSI-lovens anvendelsesområ-
    de med de undtagelser, som fremgår af åbne data-direktivet.
    2.1.2. PSI-loven
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1024 af 20.
    juni 2019 (åbne data-direktivet) er gennemført i dansk ret
    ved lov nr. 843 af 10. maj 2021 om ændring af PSI-loven.
    Efter § 2, stk. 1, omfatter PSI-loven dokumenter og data-
    samlinger, som offentlige myndigheder, herunder offentlige
    biblioteker, museer og arkiver, er i besiddelse af.
    Efter § 2, stk. 2, omfatter PSI-loven ikke dokumenter og da-
    tasamlinger, der er tilvejebragt eller kvalitetsforbedret som
    led i offentlige myndigheders kommercielle aktiviteter, eller
    hvortil tredjemand besidder en immateriel rettighed.
    Efter § 2, stk. 3, finder PSI-loven ikke anvendelse på pro-
    gramvirksomhed i tv- og radioorganer, som er pålagt en
    public service-forpligtelse, uddannelses- og forskningsinsti-
    tutioner, jf. dog § 11 a, og kulturinstitutioner, jf. dog stk. 1.
    Efter § 2 a, stk. 1, omfatter PSI-loven også videreanvendelse
    af eksisterende dokumenter og datasamlinger, som offentlige
    virksomheder er i besiddelse af.
    Efter § 2 a, stk. 2 og 3, omfatter PSI-loven endvidere ikke
    dokumenter og datasamlinger, som offentlige virksomheder
    er i besiddelse af, og som er tilvejebragt uden for anven-
    delsesområdet for leveringen af tjenesteydelser af almen in-
    teresse som fastsat ved lov eller andre retsforskrifter eller
    vedrører aktiviteter, der er direkte udsat for konkurrence
    og derfor undtaget fra reglerne for offentlige udbud. Loven
    omfatter kun offentlige virksomheders aktiviteter, der ligger
    inden for områder, som er underlagt reglerne for offentlige
    udbud, og hvor offentlige virksomheder handler som opera-
    tører af offentlige tjenester, fungerer som luftfartsselskaber
    eller handler som EU-redere.
    2.1.3. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets overvejel-
    ser og den foreslåede ordning
    Datastyringsforordningen stiller i lighed med åbne data-di-
    rektivet ikke krav om, at offentlige dokumenter og datasam-
    linger skal gøres tilgængelige for videreanvendelse. Såvel
    datastyringsforordningen som PSI-loven, der implementerer
    åbne data-direktivet i dansk ret stiller krav til, hvordan of-
    fentlige dokumenter og datasamlinger gøres tilgængelige,
    hvis de stilles til rådighed.
    Åbne data-direktivet og datastyringsforordningen finder an-
    vendelse på forskellige dokumenter og datasamlinger, men
    stiller begge krav om begrænsning af gebyrer og eneretsafta-
    ler og krav til dokumentation af de tilgængelige datasæt og
    om ligebehandling af dataanvendere for de datasæt som de
    regulerer.
    Kravene i åbne data-direktivet og datastyringsforordningen
    er ikke enslydende, idet datastyringsforordningen eksempel-
    vis tillader højere gebyrer men samtidig kræver kortere lø-
    betid på eventuelle eksklusivaftaler. Derfor er der behov for
    klarhed om, hvilket af de to regelsæt, henholdsvis PSI-loven
    og datastyringsforordningen, der er gældende i hvilke tilfæl-
    de.
    3
    Af de fire kategorier af offentlige dokumenter og datasam-
    linger, der er omfattet af datastyringsforordningen, er det
    kun dokumenter og datasamlinger, hvortil tredjeparter har
    intellektuelle rettigheder, som aktuelt er undtaget fra PSI-lo-
    vens anvendelsesområde. Dette indebærer, at datastyrings-
    forordningens kommende krav til de øvrige tre kategorier
    af dokumenter og datasamlinger kan resultere i en uklarhed
    om, hvorvidt et givet datasæt er omfattet af PSI-loven eller
    af datastyringsforordningen i tilfælde af tilgængeliggørelse
    til videreanvendelse. Nærværende lovforslag har til formål
    at sikre, at de undtagelsesbestemmelser, der følger af åbne
    data-direktivet, men som ikke er indført i PSI-loven, indfø-
    res i PSI-loven, således at dokumenter og datasamlinger
    omfattet af datastyringsforordningen ikke samtidig kan være
    omfattet af PSI-loven.
    Lovforslaget indfører derfor de undtagelsesbestemmelser fra
    anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets di-
    rektiv 2019/1024 af 20. juni 2019 (åbne data-direktivet) om
    åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors in-
    formationer, som ikke allerede fremgår af PSI-loven.
    Det foreslås således, at PSI-lovens anvendelsesområde æn-
    dres ved udvidelse af undtagelsesbestemmelserne i § 2, stk.
    2, således at PSI-lovens anvendelsesområde defineres med
    alle de samme undtagelser, der omtales i åbne data-direkti-
    vet. Ændringen indebærer, at visse dokumenter og datasam-
    linger, der hidtil har været omfattet af loven, i fremtiden
    vil være undtaget. Det drejer sig om logoer, emblemer og
    insignier eller andre dokumenter og datasamlinger, hvortil
    adgang er begrænset eller udelukket, da de indeholder føl-
    somme oplysninger vedrørende beskyttelse af kritisk infra-
    struktur eller er undtaget for aktindsigt under henvisning til
    beskyttelse af personoplysninger, jf. databeskyttelsesforord-
    ningen og databeskyttelsesloven.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-
    ningerne hertil.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
    ser for det offentlige
    Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
    ser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
    De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning har væ-
    ret overvejet i forbindelse med udformningen af lovforsla-
    get, og de vurderes at være fulgt i relevant omfang.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
    strative konsekvenser for erhvervslivet.
    Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for agil
    erhvervsrettet regulering, da lovforslaget er udarbejdet, så
    det tager højde for, om der er et samspil med andre regule-
    ringsområder og dermed gør det nemmere for virksomheder
    at anvende nye teknologier og forretningsmodeller.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
    kvenser for borgerne.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
    kvenser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
    konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indfører undtagelser fra Europa-Parlamentets
    og Rådets direktiv 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data
    og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
    (åbne data-direktivet) i PSI-loven.
    Lovforslaget sikrer overensstemmelse mellem PSI-loven og
    datastyringsforordningen ved at sikre, at der ikke er overlap
    mellem de to retsakters anvendelsesområder.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra 5. januar 2023 til
    2. februar 2023 været sendt i høring hos følgende myndighe-
    der og organisationer mv.:
    Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministe-
    riet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsmini-
    steriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima-, Energi-
    og Forsyningsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for
    Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Skattemi-
    nisteriet, Transportministeriet, Uddannelses- og Forsknings-
    ministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrati-
    onsministeriet, Økonomiministeriet, Social-, Bolig- og Æl-
    dreministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Digitali-
    serings- og Ligestillingsministeriet, ATP, Danmarks Stati-
    stik, Dansk IT, Dansk Standard, Forum for digital sikkerhed,
    DI Digital, DKCERT, FDIH – Foreningen for Danske Inter-
    nethandel, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Lands-
    foreningen Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer,
    Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Datatilsy-
    net, Det Centrale Handicapråd, IBIZ-Center, IT-Branchefor-
    eningen, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Fore-
    ning, Landbrugsrådet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rigsom-
    budsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,
    Rigsrevisionen, KL – Kommunernes Landsforening, KOM-
    BIT, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Prosa, Forbundet
    af IT-Professionelle, Dataetisk Råd og Danske Universiteter.
    10. Sammenfattende skema
    4
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
    ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
    muner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
    vet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borgerneIngen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indfører undtagelser fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige
    sektors informationer (åbne data-direktivet), som er en omarbejdning af Europa-Par-
    lamentets og Rådets direktiver 2013/37/EU af 26. juni 2013 og 2003/98/EF af
    17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer i
    PSI-loven.
    Er i strid med de fem principper for im-
    plementering af erhvervsrettet EU-regule-
    ring/ Går videre end minimumskrav i EU-
    regulering (sæt X)
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1.
    Det fremgår af PSI-lovens § 2, hvilke dokumenter og da-
    tasamlinger, der er undtaget fra lovens anvendelsesområ-
    de. Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er dokumenter og da-
    tasamlinger, der er tilvejebragt eller kvalitetsforbedret som
    led i offentlige myndigheders kommercielle aktiviteter und-
    taget fra PSI-loven. Det betyder, at dokumenter og datasam-
    linger relateret til indtægtsdækket virksomhed eller anden
    kommerciel aktivitet ikke er omfattet af loven.
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 2,
    stk. 2, nr. 1, at ordet »eller« udgår.
    Det foreslåede er en konsekvensrettelse, som følge af den i
    lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede udvidelse af listen over
    undtagelser.
    Til nr. 2.
    Det fremgår af PSI-lovens § 2, hvilke data, der er undtaget
    fra lovens bestemmelser. Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2,
    er dokumenter og datasamlinger, hvortil tredjemand besid-
    der en immateriel rettighed undtaget fra PSI-loven.
    Det betyder, at PSI-lovens krav ikke kan tilsidesætte tredje-
    mands immaterielle rettigheder.
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    2, stk. 2, nr. 2, at tegnsætningen ændres så underpunktet
    afsluttes med et komma i stedet for et punktum.
    Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af den i
    lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede udvidelse af listen over
    undtagelser.
    Til nr. 3.
    Efter gældende ret er ikke alle undtagelsesbestemmelser
    fra åbne data-direktivet indført i PSI-loven. Fem af åbne
    data-direktivets tolv undtagelsesbestemmelser er således ik-
    ke indeholdt i den gældende PSI-lov. Det drejer sig om
    undtagelser for dokumenter og datasamlinger såsom følsom-
    me data, som er udelukket fra aktindsigt i henhold til med-
    lemsstaternes regler herom, herunder af følgende hensyn
    til beskyttelse af den nationale sikkerhed (dvs. statens sik-
    kerhed), forsvaret eller den offentlige sikkerhed, statistisk
    fortrolighed eller kommerciel fortrolighed (herunder forret-
    nings-, erhvervs- og virksomhedshemmeligheder) , jf. åbne
    data-direktivets artikel 1, stk. 2, litra d, samt dokumenter
    og datasamlinger, hvortil adgang er udelukket eller begræn-
    set begrundet i beskyttelse af følsomme oplysninger vedrø-
    rende kritisk infrastruktur som defineret i artikel 2, litra
    d), i direktiv 2008/114/EF, jf. åbne data-direktivets artikel
    1, stk. 2, litra e. Desuden undtager direktivet dokumenter
    og datasamlinger, hvortil adgang er begrænset i henhold
    til medlemsstaternes aktindsigtsordninger, herunder tilfælde,
    hvor borgere eller juridiske enheder skal dokumentere en
    særlig interesse for at få aktindsigt i dokumenterne, jf. åb-
    ne data-direktivets artikel 1, stk. 2, litra f, foruden logoer,
    5
    emblemer og insignier, jf. åbne data-direktivets artikel 1,
    stk. 2, litra g, samt dokumenter, hvortil adgang er udelukket
    eller begrænset i henhold til aktindsigtsordningerne, under
    henvisning til beskyttelse af personoplysninger, og dele af
    dokumenter, der i henhold til disse ordninger er adgang til,
    som indeholder personoplysninger, hvis videreanvendelse
    ifølge lovgivningen er uforenelig med lovgivningen om be-
    skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
    af personoplysninger eller underminerer beskyttelsen af pri-
    vatlivets fred og den enkeltes integritet, navnlig i henhold
    til EU-retten eller national ret vedrørende beskyttelse af
    personoplysninger, jf. åbne data-direktivets artikel 1, stk. 2,
    litra h.
    I § 2, stk. 2, nr. 3, foreslås det, at loven ikke omfatter
    dokumenter og datasamlinger, hvortil adgang er udelukket
    eller begrænset fra aktindsigt eller udelukket eller begrænset
    begrundet i beskyttelse af følsomme oplysninger vedrørende
    kritisk infrastruktur.
    Med forslaget vil PSI-loven ikke omfatte dokumenter og
    datasamlinger, som er undtaget fra aktindsigt i henhold til
    forvaltningslovens §§ 12-15 b og offentlighedslovens §§
    19-35.
    De efter forvaltningsloven undtagne data omfatter myndig-
    heders interne arbejdsdokumenter, statsrådsprotokoller, refe-
    rater af møder mellem ministre og dokumenter, der udar-
    bejdes af en myndighed til brug for sådanne møder, doku-
    menter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed
    udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed, brev-
    vekslinger med sagkyndige til brug i retssager eller ved
    overvejelse af, om retssag bør føres samt dokumenter og
    datasamlinger, der skal beskyttes på grund af afgørende
    hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar eller hensyn til
    rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet
    til andre lande eller internationale organisationer, i det om-
    fang fortrolighed følger af EU-retslige eller folkeretlige for-
    pligtelser eller lignende. Endvidere undtages dokumenter og
    datasamlinger, hvor hensyn til retshåndhævelse, offentligt
    tilsyn m.v. vejer tungere end hensynet til indsigt.
    I henhold til offentlighedsloven er det desuden muligt at
    undtage dokumenter og datasamlinger, der er omfattet af
    de i offentlighedslovens §§ 19-35 nævnte undtagelser. Det
    drejer sig blandt andet om dokumenter og datasamlinger
    vedrørende sager inden for strafferetsplejen, sager om lov-
    givning, herunder bevillingslove, før lovforslag er fremsat
    for Folketinget, sager om ansættelse eller forfremmelse i det
    offentliges tjeneste, sager om førelse af en kalender, interne
    dokumenter og ministerbetjening samt i det omfang, det
    er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets
    forsvar. Derudover hjemler offentlighedsloven undtagelse af
    dokumenter og datasamlinger som indeholder oplysninger
    om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold
    og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om
    drifts- eller forretningsforhold eller lignende for så vidt det
    er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller
    virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke vi-
    deregives.
    Eftersom der i PSI-loven er hjemmel til at kræve betaling
    for det merarbejde, der måtte kræves for at stille dokumenter
    og datasamlinger til rådighed for videreanvendelse, forven-
    tes det ikke, at der vil ske afvisning af adgang til doku-
    menter og datasamlinger med henvisning til afgræsningen i
    offentlighedslovens § 11.
    I tillæg til reglerne i forvaltningsloven og offentlighedslo-
    ven kan undtagelser fra aktindsigt i henhold til sektorspeci-
    fik lovgivning medføre, at dokumenter og datasamlinger er
    undtaget fra PSI-lovens krav.
    Det foreslås endvidere at undtage oplysninger, der skal hol-
    des fortrolige af hensyn til beskyttelse af kritisk infrastruk-
    tur. Med dette menes eksempelvis oplysninger, der er klassi-
    ficeret i henhold til EPCIP-direktivet som implementeret i
    dansk ret igennem bekendtgørelse nr. 7 af 06/01/2011 om
    kritisk europæisk infrastruktur på vejområdet, bekendtgørel-
    se nr. 1726 af 22/12/2010 om europæisk kritisk infrastruktur
    på havneområdet, bekendtgørelse nr. 1461 af 14/12/2010
    om europæisk kritisk infrastruktur på jernbaneområdet samt
    bekendtgørelse nr. 11 af 07/01/2011 om identifikation og
    udpegning af europæisk kritisk infrastruktur på energiområ-
    det og vurdering af behovet for bedre beskyttelse. Disse
    bekendtgørelser tildeler de relevante ressortministre hjem-
    mel til at klassificere oplysninger som beskyttelsesværdige
    af hensyn til driften af den respektive kritiske infrastruk-
    tur. Desuden vil undtagelsen omfatte dokumenter og data-
    samlinger omtalt i Telesikkerhedsloven (lov nr. 1156 af
    08/06/2021 om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfra-
    struktur).
    Med forslaget vil videreanvendelse af offentlige data, der er
    undtaget fra aktindsigt, herunder af hensyn til beskyttelse
    af kritisk infrastruktur, ikke være omfattet af loven. Det be-
    tyder, at loven ikke giver ret til at videreanvende data, som
    vurderes at have betydning for eksempelvis rigets sikkerhed
    eller at skulle behandles fortroligt af andre væsentlige sam-
    fundshensyn.
    I § 2, stk. 2, nr. 4, foreslås det, at loven ikke omfatter
    dokumenter og datasamlinger, hvortil adgang er udelukket
    eller begrænset under henvisning til beskyttelse af fysiske
    personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.
    Med forslaget indføres åbne data-direktivets undtagelse ved-
    rørende persondata, således at PSI-lovens krav ikke gælder
    for persondata, og loven ændrer ikke på databeskyttelses-
    lovens rammer for adgang til videreanvendelse af person-
    data. Adgang til dokumenter og datasamlinger vil fortsat
    skulle tage hensyn til anden EU-retlig og national regulering
    herunder databeskyttelsesforordningen m.v.
    På den baggrund bemærkes det, at ændringslovforslaget skal
    ske inden for rammerne gældende EU-regulering og natio-
    nal ret om beskyttelse af personoplysninger. Det betyder, at
    enhver behandling af personoplysninger, som sker i medfør
    6
    af loven, skal ske inden for rammerne af EU’s databeskyttel-
    sesforordning og den supplerende danske databeskyttelses-
    lov.
    I § 2, stk. 2, nr. 5, foreslås det, at loven ikke omfatter logoer,
    emblemer og insignier.
    Det foreslåede betyder, at videreanvendelse ikke vil omfatte
    logoer, emblemer og insignier. Det betyder, at loven ikke
    i sig selv giver ret til at videreanvende offentlige myndighe-
    der og virksomheders logoer, emblemer og insignier, såsom
    byvåben, virksomhedslogoer mv.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 24. september 2023.
    PSI-loven, og dermed de i nærværende lovforslag foreslåede
    ændringer, kan ved kongelig anordning sættes helt eller del-
    vis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
    de færøske og grønlandske forhold tilsiger. ◊
    7
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 2. ---
    Stk. 2. Loven omfatter ikke dokumenter og datasamlinger,
    1) der er tilvejebragt eller kvalitetsforbedret som led i offent-
    lige myndigheders kommercielle aktiviteter, eller
    2) hvortil tredjemand besidder en immateriel rettighed.
    Stk. 3. ---
    I lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informa-
    tioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1764 af 26. august 2021,
    foretages følgende ændringer:
    Stk. 2. Loven omfatter ikke dokumenter og datasamlinger,
    1) der er tilvejebragt eller kvalitetsforbedret som led i offent-
    lige myndigheders kommercielle aktiviteter,
    2) hvortil tredjemand besidder en immateriel rettighed,
    3) hvortil adgang er udelukket eller begrænset fra aktindsigt
    eller udelukket eller begrænset begrundet i beskyttelse af
    følsomme oplysninger vedrørende kritisk infrastruktur,
    4) hvortil adgang er udelukket eller begrænset under henvis-
    ning til beskyttelse af personoplysninger, eller
    5) bestående af logoer, emblemer og insignier.«
    8