Fremsat den 29. marts 2023 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Fremsat den 29. marts 2023 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet, lov om scenekunst og lov om Statens Kunstfonds
virksomhed (Ny styringsform på institutionerne, udpegning til Det Kongelige
Teaters bestyrelse og digitale ansøgninger)
§ 1
I lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved
lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, udgår »højere«.
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »og kan«: », hvor det er
relevant,«.
3. I § 3, stk. 2, ændres »Den Danske Filmskole kan« til:
»Den Danske Filmskole skal« og efter »og kan« indsættes:
», hvor det er relevant,«.
4. I § 4, stk. 2, indsættes efter »og kan«: », hvor det er
relevant,«.
5. I § 5, stk. 2, ændres »og skal« til: »og kan, hvor det er
relevant,«.
6. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Uddannelser og videngrundlag«.«
7. I § 11 udgår »Uddannelsesinstitutioner, der driver kunst-
nerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirk-
somhed eller forskning, «, og i stedet indsættes: »Uddannel-
sesinstitutionerne«.
8. § 15 ophæves.
9. § 16 ophæves, og i stedet indsættes:
»Bestyrelse
§ 16. Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Film-
skole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Dan-
ske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Dan-
ske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium
og Syddansk Musikkonservatorium er statsinstitutioner, hvis
overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institu-
tionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvik-
ling.
Stk. 3. Bestyrelsen består af fire eksterne medlemmer og
tre interne medlemmer, heraf en studerende, en underviser
og en teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesin-
stitutionen.
Stk. 4. Medlemmerne af bestyrelsen skal tilsammen have
1) viden og erfaring inden for ledelse, strategi og udvik-
ling,
2) indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de
brancher, som den pågældende institution skal uddanne
til og bredere viden om kulturlivet i Danmark og inter-
nationalt,
3) viden om og erfaring inden for udvikling og drift af
uddannelsesinstitutioner og
4) viden og erfaring inden for økonomi, jura, personalea-
dministration og lignende
Stk. 5. Kulturministeren udpeger de fire eksterne besty-
relsesmedlemmer. Kulturministerens udpegning af eksterne
medlemmer sker efter offentlig annoncering. Kulturministe-
ren udpeger bestyrelseslederen blandt de eksterne bestyrel-
sesmedlemmer.
Stk. 6. Det bestyrelsesmedlem, der skal være studerende,
jf. stk. 3, vælges af og blandt de studerende på uddannelses-
institutionen.
Lovforslag nr. L 97 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Kulturmin., j.nr.2023-236
AK002092
Stk. 7. Det bestyrelsesmedlem, der skal være underviser,
jf. stk. 3, vælges af og blandt underviserne på uddannelses-
institutionen.
Stk. 8. Det bestyrelsesmedlem, der skal være teknisk-ad-
ministrativ medarbejder, jf. stk. 3, vælges af og blandt
det teknisk-administrative personale på uddannelsesinstituti-
onen.
Stk. 9. De fire eksterne medlemmer udpeges for en perio-
de på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere én
periode. Det bestyrelsesmedlem, der skal være student jf.
stk. 6, vælges for to år med mulighed for ét genvalg. De
bestyrelsesmedlemmer, der skal være medarbejdere, jf. stk.
7 og 8, vælges for fire år med mulighed for ét genvalg. Stu-
denter- og medarbejderrepræsentanter vælges efter regler,
der fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.
Stk. 10. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
om valg af bestyrelsesmedlemmer, der er studerende og
medarbejdere samt om annoncering, udpegning og honore-
ring af eksterne medlemmer efter stk. 5.
§ 16 a. Kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal
træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke
lever op til sit ansvar, jf. § 16, stk. 2. I så fald beskikkes en
ny bestyrelse efter reglerne i § 16.
Bestyrelsens opgaver
§ 16 b. Bestyrelsen skal selv fastsætte sin forretningsor-
den, som godkendes af Kulturministeriet.
§ 16 c. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors
virksomhed.
§ 16 d. Bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet
om institutionens mål og opgaver.
§ 16 e. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor
institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne
og principperne for ressourcernes anvendelse.
§ 16 f. Bestyrelsen godkender studieordninger efter ind-
stilling fra studienævnene, jf. § 16 h, stk. 1, for de uddannel-
ser, som institutionen udbyder.
Stk. 2. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende
studieordningerne.
Rektor
§ 16 g. Rektor er ansvarlig for institutionens daglige
drift og ledelse herunder undervisning, kunstnerisk praksis,
kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, forsk-
ning, kunst- og kulturinstitutionsvirksomhed, administra-
tion, økonomi og regnskab.
Stk. 2. Rektor ansætter og afskediger medarbejdere og
ledere på institutionen.
Kollegiale organer og aftagerinddragelse
§ 16 h. Bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studie-
nævn, som afgiver indstilling til bestyrelsen eller på besty-
relsens delegation til rektor, jf. § 16 f, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
studienævnenes opgaver og sammensætning m.v.
§ 16 i. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor oprette
andre kollegiale organer på uddannelsesinstitutionen.
§ 16 j. Bestyrelsen skal sikre inddragelse af uddannelses-
institutionens aftagere med henblik på at sikre uddannelser-
nes kvalitet, relevans og udvikling.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor
nærmere regler om aftagerinddragelse på uddannelsesinsti-
tutionerne.
Andre bestemmelser
§ 16 k. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
styrelse af uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlot-
tenborg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrel-
sesforhold.«
§ 2
I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 18.
marts 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 3, indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Bestyrelsens medlemmer, der udpeges af kultur-
ministeren efter stk. 2, beskikkes forskudt, således at halv-
delen af de ministerudpegede medlemmer beskikkes hvert
andet år.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
§ 3
I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds
virksomhed som ændret ved §25 i lov nr. 628 af 8. juni
2016 foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11:
»Digital kommunikation
§ 10 a. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
krav om digital kommunikation, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitale
ansøgninger, afrapportering mv., til brug for administration
af kunststøtte efter § 3, stk. 1.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2023.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 15, stk. 5 og 6, i lov
nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneri-
ske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de
ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 16 k, stk. 1 og 2, i lov nr. 1362 af 16.
december 2014 om videregående kunstneriske uddannelses-
institutioner under Kulturministeriet med de ændringer, der
2
følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, som ændret ved
denne lovs § 1, nr. 9.
Stk. 3. Når de fire eksterne medlemmer af bestyrelserne,
jf. § 16, stk. 5, som er fattet ved denne lovs § 1, nr. 9,
skal udpeges første gang, udpeges to af medlemmerne uden
mulighed for forlængelse uanset § 16, stk. 9 i lov nr. 1362 af
16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner under Kulturministeriet med de ændringer,
der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, som ændret i
denne lovs § 1, nr. 9.
Stk. 4. Når de medlemmer af bestyrelserne, der er stude-
rende eller medarbejdere ved institutionerne, jf. § 16, stk.
6-8, som er fattet ved denne lovs § 1, nr. 9, skal udpeges
første gang, fastsætter de nuværende skoleråd/konservatorie-
råd regler herom uanset § 16, stk. 10, i lov nr. 1362 af 16.
december 2014 om videregående kunstneriske uddannelses-
institutioner under Kulturministeriet med de ændringer, der
følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, som ændret i
denne lovs § 1, nr. 9.
Stk. 5. Når medlemmer af Det Kongelige Teaters bestyrel-
se, der udpeges af kulturministeren, beskikkes første gang
efter lovens ikrafttræden, beskikker kulturministeren tre af
de seks medlemmer for en periode af to år, uanset § 3, stk. 6,
1. pkt., i lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af
18. marts 2020.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Styrkelse af de kunstneriske videregående uddannel-
ser
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ledelse og organisering af de kunstneriske uddan-
nelser
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
3.2. Uddannelsesstruktur og videngrundlag
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
3.3. Det Kongelige Teaters bestyrelse
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.4. Digital kommunikation med Statens Kunstfond
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 48
(folketingsåret 2022-23, 1. samling), der blev fremsat af den
tidligere regering (Socialdemokratiet) den 5. oktober 2022,
jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 48 som fremsat. Lovfor-
slag nr. L 48 bortfaldt ved udskrivelsen af valg til Folketin-
get.
Formålet med lovforslaget er at udmønte "Aftale om styrkel-
se af de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet af
22. december 2021." Aftalen er indgået mellem den tidligere
regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, De Frie Grønne,
Alternativet, og Kristendemokraterne. I aftalen fastslås, at
de kunstneriske uddannelsesinstitutioner Den Danske Film-
skole, Den Danske Scenekunstskole, Det Jyske Musikkon-
servatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billed-
kunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonser-
vatorium er vigtige uddannelses- og kulturinstitutioner, som
bidrager til et rigt dansk kunst og kulturliv. Der lægges i
aftalen vægt på, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner
skal have klare rammer, så der er fokus på, at de kan udføre
deres hovedopgave, som er at uddanne kunstnere på højeste
niveau. Det indebærer, at der skal indføres en ny ledelses-
struktur på uddannelsesinstitutionerne med bestyrelser, der
skal være uafhængige og fagkyndige, og det forudsætter, at
uddannelserne fokuserer på kunstnerisk praksis og kunstne-
risk udviklingsvirksomhed. Aftalen bygger på en rapport fra
udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddan-
nelser (Strukturudvalget).
Med lovforslaget skabes det lovgivningsmæssige grundlag
for at indføre bestyrelser og en mere fleksibel intern sty-
ringsstruktur, der passer til den enkelte institution. For så
vidt angår videngrundlaget, indføres der med lovforslaget
samme krav for alle de kunstneriske uddannelsesinstitutio-
ner med hensyn til kunstnerisk praksis, kunstnerisk udvik-
lingsvirksomhed og forskning. Den forskningsforpligtelse,
der i den nuværende lov er pålagt Det Kongelige Dan-
ske Kunstakademis Billedkunstskoler, bortfalder, således at
Kunstakademiet lige som de øvrige uddannelsesinstitutioner
kan forske, hvor det er relevant, men ikke er forpligtet til
det.
Lovforslaget medfører ligeledes ændringer på scenekunst-
området og for Statens Kunstfonds virksomhed.
For så vidt angår scenekunstområdet skabes det lovgiv-
ningsmæssige grundlag for at indføre forskudt udpegning til
Det Kongelige Teaters bestyrelse, så halvdelen af bestyrel-
sesmedlemmerne udpeget af kulturministeren, udpeges hvert
andet år og fortsat beskikkes for fire år. Formålet er at sikre
større kontinuitet i teatrets øverste ledelse ved, at hele besty-
relsen ikke udskiftes på én gang.
For så vidt angår Statens Kunstfonds virksomhed indføres
der med lovforslaget hjemmel til, at kulturministeren kan
stille krav om, at al kommunikation med Statens Kunstfond,
herunder ansøgninger, skal ske digitalt.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Styrkelse af de kunstneriske videregående uddannel-
ser
I foråret 2021 blev Udvalget for reform og udvikling af
de kunstneriske uddannelser (Strukturudvalget) nedsat af
kulturministeren for at undersøge og komme med anbefa-
4
linger til ledelse og strukturer på de kunstneriske uddannel-
ser, muligheden for at indføre og indrette bestyrelser, og
at styrke uddannelsernes praksisbasering og de studerendes
trivsel. Udvalget var sammensat af Kulturministeriet samt
rektorer, undervisere, studerende og aftagere med faglig til-
knytning til og viden om de kunstneriske uddannelser.
Udvalget afgav den 29. november 2021 en rapport til kultur-
ministeren med en række anbefalinger funderet på udvalgets
vurdering af de aktuelle behov og udfordringer på de kunst-
neriske uddannelsesinstitutioner.
På baggrund af rapporten fra Strukturudvalget blev der
den 22. december 2021 indgået ”Aftale om styrkelse af
de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet” mel-
lem den tidligere regering (Socialdemokratiet) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance,
Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.
Aftalen bygger på en fælles forståelse af, at de kunstneri-
ske uddannelser under Kulturministeriet bidrager til et rigt
kunst- og kulturliv i Danmark. Aftalepartierne lægger vægt
på, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal have
klare rammer for at udføre deres hovedopgave, som er at ud-
danne kunstnere på højeste niveau. Dette forudsætter klare
ledelsesstrukturer med bestyrelser, der skal være uafhængige
og fagkyndige, god studentertrivsel og evalueringskultur,
samt at uddannelserne fokuserer på kunstnerisk praksis og
kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Dette lovforslag implementerer de indsatser fra aftalen, der
kræver en ændring af lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016 med senere ændrin-
ger. Dette gælder aftalens punkter om bestyrelser, forskning,
interne råd og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Derudover indeholder aftalen også en række indsatser ved-
rørende forbedring af rammerne for de studerendes trivsel,
forenkling og afbureaukratisering af akkrediteringskonceptet
for de kunstneriske uddannelser og styrkelse af uddannelser-
nes fokus på et bæredygtigt arbejdsliv, der gennemføres ved
ændringer i bekendtgørelser for institutionerne på baggrund
af eksisterende hjemmel i den gældende lov, gennem et
samarbejde mellem ministeriet og institutionerne og gennem
samarbejde institutionerne imellem.
Det har længe været et ønske fra Det Kongelige Teater at
få mere kontinuitet i teatrets bestyrelse, så ikke alle medlem-
mer skiftes ud på samme tid.
Med lovforslaget indføres der forskudt udpegning af de mi-
nisterudpegede medlemmer af Det Kongelige Teaters besty-
relse, med henblik på at sikre kontinuitet i sammensætnin-
gen af bestyrelsen.
Ifølge gældende lov om Statens Kunstfonds virksomhed er
der mulighed for at ansøge om tilskud til Kunstfonden via
brev såvel som digitalt. Dog har der siden 2013 været øns-
ke og intention om at ændre denne praksis, således at der
kun kan ansøges digitalt. Lovforslaget indfører derfor en
hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at
ansøgninger til Statens Kunstfond skal ske digitalt.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ledelse og organisering af de kunstneriske uddan-
nelser
3.1.1. Gældende ret
De kunstneriske uddannelsesinstitutioner er i medfør af lo-
vens § 1 statsinstitutioner.
Ifølge § 15, stk. 1 i lov om videregående kunstneriske ud-
dannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ledes de vide-
regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kul-
turministeriet i dag af en rektor, som ansættes af kulturmi-
nisteren, og som er uddannelsesinstitutionens øverste leder
med samlet ansvar for institutionen. Et eller flere kollegiale
organer (konservatorie- eller skoleråd) drøfter og afgiver ud-
talelse til rektor om blandt andet uddannelsesinstitutionens
budget, struktur, organisation og langsigtede virksomhed, jf.
§ 15, stk. 4. Denne bestemmelse fastsætter ligeledes en for-
pligtelse til, at uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale
organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutio-
nens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesin-
stitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer
for dens langsigtede virksomhed og udvikling.
Efter lovens § 15, stk. 5, kan kulturministeren fastsætte nær-
mere regler for styrelse af uddannelsesinstitutionerne. Kul-
turministeren kan desuden fastsætte nærmere regler for af-
tagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne, jf. lovens §
16. Disse regler fremgår således i bekendtgørelse nr. 1484
af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørel-
se nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476
af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaaka-
demiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om
Den Danske Scenekunstskole.
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
På baggrund af Strukturudvalgets rapport og den politiske
aftale ændres styrelsesformen på de kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner fra den nuværende model, hvor en rektor
ansat af Kulturministeriet varetager den øverste ledelse på
5
institutionen, til en model, hvor bestyrelsen varetager den
øverste ledelse og ansætter rektor. Dette vil ske ved, at lo-
vens kapitel 5 revideres, så uddannelsesinstitutionerne frem
over ledes af en bestyrelse, som ansætter rektor.
Strukturudvalget vurderer i sin rapport, at bestyrelser vil
styrke uddannelsesinstitutionernes evne til at agere strate-
gisk og foretage relevante langsigtede prioriteringer. Dertil
har udvalget også vurderet, at bestyrelser kan være med
til at styrke ledelseskraften på institutionerne, skabe øget
armslængde mellem ministeriet og institutionerne samt un-
derstøtte repræsentation og forankring af studerende og per-
sonale i ledelsen af de kunstneriske uddannelser. Udvalget
lægger i rapporten vægt på, at bestyrelsen etableres som et
strategisk stærkt ledelsesorgan, der kan sætte langsigtet ret-
ning for institutionen. Beslutninger vedrørende den daglige
drift og uddannelsernes indhold delegeres til rektor, evt. med
inddragelse af et skole- eller konservatorieråd. Udvalget
lægger også vægt på, at der etableres en enkel struktur med
en forholdsvis lille bestyrelse, som kan sikre beslutnings-
dygtigheden, og at bestyrelsen fokuserer på de overordnede
strategiske beslutninger og den ledelsesmæssige sparring
med rektor.
På den baggrund foreslås det, at Den Danske Scenekunst-
skole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatori-
um, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstsko-
ler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk
Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium
frem over ledes af en bestyrelse, som ansætter rektor.
Bestyrelserne vil blive sammensat således, at bestyrelsen på
den enkelte institution består af syv medlemmer i alt med
et flertal af eksterne medlemmer. Fire eksterne medlemmer
vil blive udpeget af kulturministeren efter offentlig annonce-
ring. Derudover vil et bestyrelsesmedlem blive valgt af og
blandt de studerende på uddannelsesinstitutionen, et besty-
relsesmedlem vil blive valgt af og blandt underviserne på
uddannelsesinstitutionen, og et bestyrelsesmedlem vil blive
valgt af og blandt det teknisk-administrative personale på
uddannelsesinstitutionen. Der skal desuden i udpegningen
af bestyrelsesmedlemmer tages højde for, at bestyrelser og
andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksom-
heder inden for den statslige forvaltning i medfør af lige-
stillingslovens § 11 bør have en ligelig sammensætning af
kvinder og mænd.
De eksterne bestyrelsesmedlemmer vil blive udpeget med
baggrund i en kompetenceprofil for bestyrelsen som samlet
enhed. Kompetenceprofilen for den samlede bestyrelse skal
understøtte bestyrelsernes brede kunstfaglige profil, bran-
cheforankring, uafhængighed og fagkundskab. Det indebæ-
rer, at bestyrelserne skal være sammensat af kompetencer
inden for
– ledelse, strategi og udvikling,
– indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de
brancher, som den pågældende institution skal uddanne
til, og gerne bredere viden om kulturlivet i Danmark og
internationalt,
– erfaring med og viden om udvikling og drift af uddan-
nelsesinstitutioner, og
– kompetencer inden for økonomi, jura og HR.
Bestyrelsen på den enkelte institution vil, jf. den foreslåe-
de § 16, stk. 2, varetage den overordnede og strategiske
ledelse af institutionen og har det overordnede ansvar for
institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og
udvikling. Hvis bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar for at
overholde institutionens bevillinger på finansloven eller ud-
viser grov økonomisk uansvarlighed, kan kulturministeren
beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, jf. bemærkninger-
ne til lovforslagets § 16 a.
Det foreslås, at det fremover er bestyrelsen, som ansætter
rektor på den enkelte institution, og at rektor ansætter og
afskediger institutionens øvrige personale.
For så vidt angår uddannelsesinstitutionernes kollegiale or-
ganer foreslås det, at det er bestyrelsen, som skal nedsætte
et eller flere studienævn. Studienævnene vil skulle afgive
indstilling til bestyrelsen eller, hvis bestyrelsen bemyndiger
rektor hertil, til rektor om studieordninger for de uddannel-
ser, som institutionen udbyder.
Forslaget indebærer samtidig en afskaffelse af den hidtidi-
ge forpligtelse til at inddrage institutionens øverste kolle-
giale organ (der f.eks. kan være konservatorie- eller skole-
råd) i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overord-
nede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution og
fastlæggelsen af retningslinjer for institutionens langsigtede
virksomhed og udvikling, da disse sager fremover vil blive
forankret i bestyrelsen. Samtidig gives der med forslaget
mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne fortsat vil kunne
oprette kollegiale organer, som for eksempel skole- eller
konservatorieråd, med henblik på at sikre en dialog mellem
forskellige parter på uddannelsesinstitutionen.
Med lovforslaget vil uddannelsesinstitutionernes pligt til at
etablere aftagerpaneler blive afskaffet. I stedet bliver institu-
tionerne pålagt selv at fastsætte regler for aftagerinddragelse
med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet, relevans og
udvikling, jf. den foreslåede § 16 j, stk. 2. Med ændringen
vil uddannelsesinstitutionerne få frihed til selv at vælge en
model for tilrettelæggelse af aftagerinddragelsen, som pas-
ser til institutionens behov.
3.2. Videngrundlag
3.2.1. Gældende ret
I lovens kapitel 2 om uddannelsesinstitutionernes formål er
6
der fastsat rammer for den uddannelse og videnproduktion,
der foregår på uddannelsesinstitutionerne.
Lovens § 5, stk. 2, fastlægger, at Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedskoler er forpligtet til at bedrive forsk-
ning, mens de andre uddannelsesinstitutioner kan forske in-
den for deres respektive fagområder, jf. lovens §§ 2-4.
Lovens §§ 2-5 fastlægger, at institutionerne, med undtagel-
se af Den Danske Filmskole, er forpligtede til at udøve
kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kunstnerisk udviklings-
virksomhed (KUV) tager udgangspunkt i et kunstnerisk
værk og en kunstnerisk praksis og handler om at placere
dette i forhold til et fagområde. KUV skal kunne formidles
til og bedømmes af fagfæller med henblik på, at der sker en
vidensopbygning på institutionen. Værket skal ledsages af
en refleksion, som kan være skriftlig eller have form af lyd,
billede, performance mv.
I medfør af lovens § 4, stk. 2, har musikkonservatorier-
ne pligt til at udøve pædagogisk udviklingsvirksomhed
(PUV). Der findes ikke en fælles definition af PUV. I prak-
sis anses det af musikkonservatorierne som et felt, der rela-
terer sig til nye didaktiske og metodiske tilgange samt ma-
terialer inden for musikpædagogik, og som bl.a. formidles
i den ordinære undervisning i instrumental- og holdpædago-
gik, samt i den supervision underviserne udøver i forhold
til de studerendes undervisningspraktik. I PUV er der også
fokus på videndeling og dokumentation, således at den vi-
den, der genereres, kommer andre til gode såvel inden for
som uden for institutionerne. Med hjemmel i lovens § 4, stk.
2, kan konservatorierne ligeledes på videnskabeligt grund-
lag bedrive forskning inden for deres område, herunder i
musikpædagogik. Forskning i musikpædagogik er en vigtig
del af konservatoriernes virksomhed og væsentligt for deres
aktiviteter og videngrundlag, da der stort set ikke bedrives
denne type forskning på universiteterne eller professionshøj-
skolerne.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Kunstnerisk praksis og KUV er centrale elementer i videng-
rundlaget for Kulturministeriets videregående kunstneriske
uddannelser. I rapporten fra Strukturudvalget fremgår en
gennemgang af ECTS-vægtningen i studieordningerne sam-
menholdt med underviserprofiler og udvalgte stillingsop-
slag. Denne gennemgang tegner et billede af, at langt stør-
stedelen af videngrundlaget på institutionerne i dag udgøres
af kunstnerisk praksis og KUV. Blandt andet er det primært
kunstnere med et aktivt virke, der ansættes som undervise-
re på uddannelsesinstitutionerne, heriblandt mange eksterne
undervisere fra de respektive kunstneriske brancher, der un-
derviser som timelærere, afholder masterclasses mv., eller
som indgår i censorkorpsene på uddannelserne.
De foreslåede ændringer omkring videngrundlag indføres
som følge af Aftale om styrkelse af de kunstneriske uddan-
nelser under Kulturministeriet mellem den tidligere regering
(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-
servative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alterna-
tivet, og Kristendemokraterne og på baggrund af arbejdet
i Udvalg for reform og udvikling af de kunstneriske uddan-
nelser.
Med dette forslag vil reglerne for de kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner blive ensrettet, så der stilles de samme krav
for alle institutioner med hensyn til kunstnerisk udviklings-
virksomhed og videnskabelig forskning som en del af deres
videngrundlag. Konkret vil det blandt andet betyde, at den
forskningsforpligtelse, der i den nuværende lov er pålagt
Det Kongelige Danske Kunstakademi, bortfalder. Kunstaka-
demiet vil således fortsat kunne bedrive forskning, men in-
stitutionen får mulighed for selv at skønne, hvornår det er
relevant. Ligeledes vil bestemmelserne for de øvrige institu-
tioner blive ændret, så det i loven vil blive understreget,
at Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelser
skal have fokus på relevansen for deres fagområde, når det
besluttes, om der bedrives videnskabelig forskning på insti-
tutionerne. Dertil kommer, at bestemmelsen for Den Danske
Filmskole vil blive ændret, så institutionen på linje med de
øvrige institutioner skal bedrive kunstnerisk udviklingsvirk-
somhed. Dette gøres i forlængelse af Strukturudvalgets vur-
dering af, at KUV har tilført uddannelserne et udviklingsfo-
kus og kvalitetsløft samt et øget fokus på at lagre og samle
viden i institutionerne, så viden ikke kun er båret af enkelt-
personer.
Med de foreslåede ændringer vil alle videregående kunstne-
riske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet få den
samme forpligtelse i forhold til kunstnerisk udviklingsvirk-
somhed, mens kravet om videnskabelig forskning bortfalder
for Kunstakademiet og erstattes af en forskningsmulighed
på lige fod med de øvrige videregående kunstneriske uddan-
nelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det vil give alle
institutionerne samme muligheder for at styrke kunstnerisk
praksis som det centrale bærende element i videngrundla-
get. Ved at stille de samme krav til institutionerne understre-
ges det, at kunstnerisk praksis udgør omdrejningspunktet
for undervisningen på alle Kulturministeriets videregående
kunstneriske uddannelser.
Derudover indebærer forslaget, at betegnelsen »højere vi-
deregående uddannelser« erstattes konsekvent med »vide-
regående uddannelser«. Betegnelsen »højere videregående
uddannelser« er udgået af brug for uddannelser både
under Kulturministeriet samt på det øvrige uddannelsesom-
råde. Derfor foretages denne opdatering af betegnelsen af
uddannelserne i forbindelse med dette forslag til ændring af
loven.
7
3.3. Det Kongelige Teaters Bestyrelse
3.3.1. Gældende ret
I scenekunstlovens kapitel 2 er der i §§ 3-4 a fastsat rammer
for Det Kongelige Teaters øverste ledelse i form af teatrets
bestyrelse, teaterchefen og de kunstneriske chefer. Bestem-
melser om udpegning af bestyrelsen for Det Kongelige Te-
ater findes i § 3, hvor det blandt andet er fastlagt, at besty-
relsen består af indtil otte medlemmer, heraf seks inklusiv
formand og næstformand udpeget af kulturministeren, at to
medlemmer kan udpeges af Det Kongelige Teaters medar-
bejdere, og at alle medlemmerne beskikkes for en periode på
fire år og kan genbeskikkes én gang.
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Siden den første bestyrelse for Det Kongelige Teater blev
beskikket pr. 1. januar 1992, har bestyrelsen bestået af 8
medlemmer, hvilket vurderes at være passende under hensyn
til teatrets størrelse og kompleksitet. Seks medlemmer af be-
styrelsen udpeges af kulturministeren, mens to medlemmer
vælges af Det Kongelige Teaters medarbejdere.
Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at der løbende sker
en fornyelse af medlemmerne i bestyrelsen. Derfor er en
begrænsning af den periode, som de enkelte medlemmer kan
indgå i bestyrelsen, ønskelig. Der er samtidig et behov for at
sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde.
Dette hensyn er søgt tilgodeset ved at give mulighed for, at
medlemmer af bestyrelsen kan genbeskikkes én gang. Imid-
lertid har praksis for udpegningerne udviklet sig i retning
af, at alle ministerudpegede bestyrelsesmedlemmer udskiftes
ved hver udpegning. Derved er der opstået en mangel på
kontinuitet i teatrets bestyrelse, som gør en mere langsigtet
planlægning vanskelig.
Det foreslås derfor at indføre en forskudt udpegning af
bestyrelsens medlemmer, så bestyrelsens medlemmer, der
udpeges af kulturministeren efter § 3, stk. 2, i lov om
scenekunst, beskikkes forskudt, således at halvdelen af de
ministerudpegede medlemmer beskikkes hvert andet år.
Ved at ændre udpegningsreglerne, så halvdelen af de mini-
sterudpegede medlemmer af Det Kongelige Teaters bestyrel-
se udpeges hvert andet år for en fireårig periode, vil der
komme en indbygget kontinuitet i bestyrelsen.
Tilrettelæggelsen af valg af medarbejderrepræsentanter er en
omfattende administrativ opgave. For ikke at fordoble Det
Kongelige Teaters opgave med tilrettelæggelse og gennem-
førelse af valg af medarbejdere til teatrets bestyrelse væl-
ges begge medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fortsat
samtidigt hvert fjerde år.
3.4. Digital kommunikation med Statens Kunstfond
3.4.1. Gældende ret
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at
hvor der i lovgivningen ikke er fastsat særlige formkrav, har
borgerne som udgangspunkt ret til at henvende sig til for-
valtningen i den form, de selv ønsker. Borgerne kan derfor
ikke uden hjemmel i lov pålægges pligt til at anvende digital
kommunikation, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, i
forbindelse med deres henvendelser til myndighederne.
Der er ikke i den gældende lov om Statens Kunstfonds virk-
somhed hjemmel til at kræve, at borgerne anvender digital
kommunikation med Statens Kunstfond, herunder at det er
obligatorisk at anvende en digital selvbetjeningsløsning ved
ansøgning om tilskud.
Efter § 15 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af
forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,
anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myn-
digheder, blev der i den gældende lov om Statens Kunst-
fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011, som
ændret ved § 12 i lov nr. 458 af 8. maj 2013, indsat en
bestemmelse i § 2 a, hvorefter ansøgning om tilskud fra
Statens Kunstfond skulle indgives ved anvendelse af den
digitale løsning, som Statens Kunstfond stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Loven trådte i kraft den 1. december
2013.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 622 af 12. juni
2013, at der forventedes ”vedtaget et lovforslag, hvorefter
Statens Kunstråd og Statens Kunstfond bliver samlet under
navnet Statens Kunstfond. Det er hensigten, at loven på
kunststøtteområdet træder i kraft i januar 2014. I forbindel-
se hermed forventes det, at de relevante bestemmelser om
digital ansøgning om kunststøtte bliver udvidet med en be-
stemmelse, der angår den nye Statens Kunstfond. ” Det var
således hensigten, at bestemmelsen om digital selvbetjening
også skulle udvides til den nye lov om Statens Kunstfonds
virksomhed, som blev vedtaget ved lov nr. 458 af 8. maj
2013.
Ved lov nr. 458 af 8. maj 2013 blev lov om Statens Kunst-
fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011, imid-
lertid ophævet fra den 1. januar 2014. Dermed var hjemlen
til at kræve obligatorisk selvbetjening i § 2 a i lov om
Statens Kunstfond alene gældende fra den 1. december 2013
til den 1. januar 2014.
Reglen bortfaldt som følge af en fejl og ønskes derfor
genindført i den gældende lov, således at kulturministeren
kan fastsætte regler i bekendtgørelse om, at Statens Kunst-
fond igen vil kunne stille krav om, at ansøgninger indgives
via den digitale løsning, som Statens Kunstfond stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Slots- og Kulturstyrelsen,
som forvalter tilskudsadministrationen på vegne af Statens
Kunstfond, anvender en digital platform og digital kommu-
nikation i forbindelse med tilskud, som tildeles efter lovens
8
§ 3, stk. 1, og § 10. Det foreslås derfor, at kravet om digi-
tal ansøgning indføres på ny i lov om Statens Kunstfonds
virksomhed, jf. lov nr. 458 af 8. maj 2013 som en hjemmels-
bestemmelse til kulturministeren.
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
De gældende regler om kunststøtte findes i lov om Statens
Kunstfond samt i lovene for de enkelte kunstområder. Sta-
tens Kunstfond fik sin nuværende organisering ved lov nr.
458 af 8. maj 2013. I forarbejderne til lov nr. 458 af 8.
maj 2013 lægges det til grund, at forvaltningsloven, offent-
lighedsloven og ligestillingsloven gælder for Statens Kunst-
fonds virksomhed.
Efter § 3 i lov om Statens Kunstfonds virksomhed træffer
Statens Kunstfond endelige administrative afgørelser om
kunststøtte. Efter § 7, stk. 2, i lov om Statens Kunstfonds
virksomhed administrerer Statens Kunstfonds udvalg de
midler, der er tillagt disse. Kulturministeriet stiller sekreta-
riatsbistand til rådighed for Statens Kunstfond. Sekretaria-
tsbetjeningen af Statens Kunstfond varetages af Slots- og
Kulturstyrelsen.
Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse
om, at kulturministeren kan stille krav om digital kommuni-
kation, herunder digitale ansøgninger, afrapportering m.v.,
til brug for administration af kunststøtte efter § 3, stk. 1, i
lov om Statens Kunstfonds virksomhed. Reglerne fastsættes
i en bekendtgørelse.
Det er hensigten, at reglerne i bekendtgørelsen skal regule-
re Statens Kunstfonds adgang til at stille krav om digitale
ansøgninger mv, herunder adgang til at afvise ansøgninger
om kunststøtte m.v., der ikke er indgivet ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning, Statens Kunstfond stiller
til rådighed.
Samtidig er det hensigten, at bekendtgørelsen skal regulere,
hvilke undtagelser der skal gælde til hovedreglen om, at
ansøgning mv. skal indgives digitalt. Det vil blandt andet
fremgå af bekendtgørelsen, at borgere, der er fritaget for Di-
gital Post i medfør af reglerne om Digital Post, er fritaget for
kravet om digital ansøgning af kunststøtte. En sådan frita-
gelse skal anses som et objektivt kriterium, hvorfor Statens
Kunstfond for disse ansøgninger ikke skal foretage en kon-
kret vurdering. Personkredsen for denne fritagelse vil alene
komme til at omfatte fysiske personer. Juridiske personer,
såsom enkeltmandsvirksomheder og andre virksomheder,
som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister,
vil derfor ikke falde under denne fritagelse.
Det foreslås yderligere, at bestemmelsen i § 2 a, fra 2013 ju-
steres i overensstemmelse med aftale om digitaliseringsklar
lovgivning gældende fra den 16. januar 2018. Aftalen bety-
der, at ny lovgivning så vidt muligt bør udformes, så den
understøtter en hel eller delvis digital administration samt
anvendelse af ny teknologi, som kan understøtte en bedre
og mere effektiv offentlig opgaveløsning. Kravene gælder
for lovforslag, som fremsættes fra og med folketingsåret
2018/19. Følgeligt omfattes også virksomheder af bekendt-
gørelsens regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i
§ 10 a. En stor del af ansøgere på kunststøtteområdet søger
gennem den enkelte kunstners cvr.nr., og ved at give hjem-
mel til, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at også
virksomheder vil omfattes af kravet om digital ansøgning,
vil reglerne leve op til kravet i digitaliseringsklar lovgivning
om en mere ensartet administration og digital understøttelse
for alle ansøgere.
Det vil fremgå af bekendtgørelsen, at hvis der skønnes at
foreligge særlige forhold for borgere eller virksomheder,
vil Statens Kunstfond kunne acceptere, at en ansøgnings
anmeldelse, afrapportering, m.v. indgives på en anden måde
end digitalt. Det vil endvidere fremgå, at Statens Kunstfond
i særlige tilfælde kan undlade at afvise en ansøgning, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele
for Statens Kunstfond ved at modtage ansøgningen på anden
måde end digitalt.
Det er hensigten, at reglerne i bekendtgørelsen også skal re-
gulere afrapportering m.v., der indgives som led i afrappor-
tering eller anden sagsbehandling i forbindelse med tildeling
af støtte ydet efter lovens § 3, stk. 1. Udover ansøgninger,
er en væsentlig del af administrationen af tildelt kunststøtte
at modtage afrapporteringer om anvendelse af de tildelte
midler.
Efter forslaget kan kulturministeren fastsætte nærmere reg-
ler om, hvornår en ansøgning, afrapportering, m.v. anses
for at være kommet frem til Statens Kunstfond. Det vil i
bekendtgørelsen reguleres, at en ansøgning mv. anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for Statens
Kunstfond, det vil sige fra det tidspunkt, hvor Statens
Kunstfond har mulighed for at behandle eller læse ansøgnin-
gen, anmeldelsen, afrapporteringen, m.v.
Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i
it-systemet. En ansøgning, afrapportering, m.v., der først er
tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget
den dag, ansøgningen, afrapporteringen m.v. er tilgængelig.
En ansøgning, afrapportering m.v., der er tilgængelig i it-sy-
stemet, eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er
således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke
fysisk sidder en medarbejder i sekretariatet og gør sig be-
kendt med ansøgningen m.v. på dette tidspunkt, der ligger
uden for normal arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital
9
selvbetjening præcist registreres, hvornår en ansøgning, an-
meldelse, afrapportering mv. er kommet frem.
Kulturministeren kan efter bestemmelsen fastsætte regler
om, at såfremt modtagelsestidspunktet for en digital ansøg-
ning ikke kan fastlægges som følge af problemer med det
it-system, der stilles til rådighed, eller andre lignende pro-
blemer, må ansøgningen anses for at være kommet frem
på det tidspunkt, hvor ansøgningen blev afsendt, hvis der
kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestids-
punktet. Det er hensigten, at det således ikke skal komme
borgeren eller virksomheden til skade, at en ansøgning eller
afrapporteringen mv. modtages efter fristens udløb, hvis det-
te skyldes systemnedbrud mv. Der bør fra Statens Kunstfond
eller sekretariatets side udvises fleksibilitet i forhold til at
udsætte frister en rimelig tid, hvis it-problemerne opstår tæt
på fristen for indgivelse af en ansøgning.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for
kommuner, regioner eller staten.
Lovforslagets forventes at medføre implementeringskonse-
kvenser for de berørte uddannelsesinstitutioner, idet de skal
etablere nye arbejdsgange m.m. for at betjene en ny besty-
relse. Dette kan fx indbefatte behov for at ansætte ekstra
årsværk på de enkelte institutioner. Merudgifter i forbindelse
med de nye bestyrelser afholdes inden for de bevillinger, der
er afsat til uddannelsesinstitutionerne.
Det er Kulturministeriets vurdering, at indførelsen krav om
digital kommunikation med Statens Kunstfond som foreslået
i § 10 a i videst muligt omfang lever op til principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så den
er let at forstå for borgere og virksomheder. Kulturministeri-
et vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med dette
princip, da forslaget bl.a. har til formål at give klarere regler
fsva. ansøgninger om tilskud til Statens Kunstfond. Dette
kommer bl.a. til udtryk ved, at der med lovforslaget skabes
et gennemsigtigt administrationsgrundlag og ved, at begre-
ber bliver anvendt entydigt og konsistent.
Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan
kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder. Kul-
turministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmel-
se med dette princip, da der med lovforslaget vil blive indsat
bestemmelser i lov om Statens Kunstfonds virksomhed om
anvendelse af den digitale løsning som stilles til rådighed
i forbindelse med ansøgninger om tilskud fra Statens Kunst-
fond, herunder at Statens Kunstfond kan kræve brug af den
digitale selvbetjeningsløsning, som stilles til rådighed af
Slots- og Kulturstyrelsen som led i sin sekretariatsbetjening
af Statens Kunstfond og om fritagelse fra obligatorisk digital
ansøgning.
Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at administrati-
onen af lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt og
under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssik-
kerhed. Kulturministeriet vurderer, at lovforslaget lever op
til princippet, idet sagsbehandling ikke er underlagt generel
automatisering. Der indføres alene regel om digital selvbe-
tjening. Behandling af ansøgninger foretages fortsat efter en
konkret individuel vurdering. Der er mulighed for, at den
digitale løsning kan videreudvikles til at benytte machine
learning på baggrund af objektive kriterier.
Efter princip 4 bør fagministeriet overveje, om der i stedet
for at indføre nye indberetningskrav kan trækkes på data
fra eksisterende offentlige registre som grundlag for admi-
nistrationen af lovgivningen. Efter princippet bør begreber
og data så vidt muligt genbruges på tværs af myndighe-
der. Fsva. genanvendelse af data fra andre myndigheder
vurderes dette ikke relevant for indeværende lovforslag. År-
sagen herfor er, at alle ansøgninger til Statens Kunstfond be-
handles individuelt, hvorfor det ikke giver mening at trække
samledata fra registre. Kulturministeriet vurderer herudfra,
at lovforlaget er udformet i overensstemmelse med princip
4.
Efter princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering, at
datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.
Statens Kunstfonds behandler data gennem sin portal på
Kunst.dk, der varetages af Slots- og Kulturstyrelsen. Slots-
og Kulturstyrelsen indsamler og behandler en række person-
oplysninger, som styrelsen er dataansvarlig for. Behandling
af oplysningerne sker i henhold til de krav, der fremgår af
databeskyttelseslovgivningen.
Efter princip 6 bør offentlige myndigheder i det omfang,
det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende eksisterende of-
fentlig infrastruktur, så der sikres størst muligt genbrug og
sammenhæng på tværs. Kulturministeriet vurderer, at lovfor-
slaget er i overensstemmelse med dette princip, da Slots-
og Kulturstyrelsen kan anvende den til enhver tid gældende
nationale eID-løsning for adgang til den digitale selvbetje-
ningsløsning.
Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen
tages højde for muligheden for efterfølgende kontrol samt
forebyggelse af svig. Brugen af den til enhver tid gælden-
de, nationale eID-løsning, og efterfølgende udbetaling til
Nemkonto, sikrer identifikation og dermed viden om hvor
midlerne går hen. Der udføres efterfølgende kontrol og
yderligere stikprøvekontrol på baggrund af kriterierne for
10
tildelingen, hvilket bidrager til at forebygge svig. Dette vil
lovforslaget ikke ændre på. Kulturministeriet vurderer der-
for, at lovforslaget lever op til princip 7.
Der vil til stadighed være et antal ansøgninger fra udlændin-
ge og udenlandske juridiske personer, der ikke har MitID. I
det omfang der tillige er etableret digitale ansøgninger uden
obligatorisk brug af MitID eller OCES signaturer, vil ansøg-
ninger i denne form også anses for at være omfattet af
hovedbestemmelsen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra 2. februar 2023 til
2. marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Danske Filminstruktører, Assitej Danmark, Brancherådet for
Scenedans i Danmark, Danmarks Teaterforeninger, Dansk
Artistforbund, Dansk Kunstnerråd, Dansk Skuespillerfor-
bund, Dansk Teater, Danske Dramatikere, De Frie Koreo-
grafer, Det Kongelige Teater, Foreningen af Danske Sce-
ne-instruktører, Foreningen af Danske Sceneinstruktører,
Sam-menslutningen af Danske Scenografer og Uafhængi-
ge Sce-nekunstnere, SCENIT, Teatercentrum, Uafhængige
Scene-kunstnere, Dansk Artistforbund, AUTOR, Danske
Musik- og Kulturskoler og Dansk Musikpædagogisk Fore-
ning, Dan-ske Populærautorer, Dansk Komponistforening,
Dansk Li-ve, Dansk Musikerforbund, Danske Ensembler,
Orkestre og Operainstitutioner, Billedkunstnernes Forbund,
Danske Kunsthåndværkere og Designere, Danske Galleri-
er, Aka-demiraadet, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd,
Dan-ske Skønlitterære Forfattere, Dansk Forfatterforening,
For-eningen af Kunsthaller i Danmark og Organisationen
Dan-ske Museer, Unge Kunstnere og Kunstformidlere,
Dansk Kunstnerråd, Organisationen Danske Museer, Dansk
Ung-domsfællesråd, Dansk Erhverv (tidligere Danske Me-
diers Arbejdsgiverforening), Statens Kunstfond, De regiona-
le Kunstfonde, ODM Organisationen Danske Museer, Kom-
munernes Landsforening (KL), Rigsrevisionen, Danske Re-
gioner.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslagets forventes at medfø-
re implementeringskonsekvenser for
de berørte uddannelsesinstitutioner,
idet de skal etablere nye arbejdsgan-
ge m.m. for at betjene en ny besty-
relse. Dette kan fx indbefatte behov
for at ansætte ekstra årsværk på de
enkelte institutioner. Merudgifter i
forbindelse med de nye bestyrelser
afholdes inden for de bevillinger,
der er afsat til uddannelsesinstitutio-
nerne.
11
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regu-
lering/Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser
JA NEJ
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om videregående kunstneri-
ske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, at Den
Danske Scenekunstskole som højere videregående uddan-
nelsesinstitution har til opgave på kunstnerisk og, hvor det
er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i
scenekunst indtil det højeste niveau.
Det følger af lovens § 3, stk. 1, at Den Danske Filmskole
som videregående uddannelsesinstitution har til opgave at
give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og com-
puterspilsproduktion.
Det følger af lovens § 4, stk. 1, at Musikkonservatorierne
som højere videregående uddannelsesinstitutioner har til op-
gave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt
grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og
tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau.
Det følger af lovens § 5, stk. 1, at Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler som højere videregående
uddannelsesinstitution har til opgave på kunstnerisk og vi-
denskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billed-
hugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil
det højeste niveau.
Det fremgår af den foreslåede ændring, at i § 2, stk. 1, § 4,
stk. 1, og § 5, stk. 1, udgår »højere«.
Ændringen vil medføre, at Den Danske Scenekunstskole,
musikkonservatorierne og Kunstakademiets Billedkunstsko-
ler fremover vil blive benævnt "videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner" lige som Den Danske Filmsko-
le. Hermed indføres samme betegnelse for de syv kunstneri-
ske uddannelsesinstitutioner.
Formålet med ændringen er, at betegnelsen for uddannelses-
institutionerne bliver mere tidssvarende og i overensstem-
melse med praksis på det øvrige uddannelsesområde.
Til nr. 2
Lovens § 2, stk. 1 fastsætter, at Den Danske Scenekunstsko-
le har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, vi-
denskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil
det højeste niveau.
Lovens § 2, stk. 2, fastsætter, at Den Danske Scenekunstsko-
le har pligt til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed,
og at institutionen kan drive videnskabelig forskning inden
for sine fagområder.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i lovens § 2, stk. 2, at der efter »og kan« indsæt-
tes: », hvor det er relevant,«.
Formålet med ændringen er, at institutionens forskning be-
grænses til relevante områder.
Bestemmelsen medfører, at institutionen fremadrettet skal
vurdere, om det vil være relevant at forske i et givent områ-
de, inden forskningsprojektet sættes i værk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2, i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Lovens § 3, stk. 1 fastsætter, at Den Danske Filmskole har
12
til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-,
tv- og computerspilsproduktion.
Lovens § 3, stk. 2, fastsætter, at Den Danske Filmskoles kan
udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen
kan drive videnskabelig forskning inden for sine fagområ-
der.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at "kan" udgår, og der i stedet
indsættes "skal”, og at der efter "kan" indsættes ", hvor
det er relevant," således at det fremgår, at Den Danske Film-
skole skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at
institutionen, hvor det er relevant, kan drive forskning på
videnskabeligt grundlag inden for sine fagområder.
Formålet med ændringen er at indføre samme forpligtelse
for Den Danske Filmskole, som i dag er gældende for de
øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner, til at udøve
kunstnerisk udviklingsvirksomhed.
Ændringen vil medføre en ny forpligtelse for Den Danske
Filmskole til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed,
hvilket før var valgfrit for uddannelsesinstitutionen. Forsk-
ning vil, lige som på de øvrige kunstneriske uddannelses-
institutioner, blive begrænset til relevante områder. Dette
medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere, om det
vil være relevant at forske i et givent område, inden forsk-
ningsprojektet sættes i værk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Lovens § 4, stk. 1 fastsætter, at musikkonservatorierne har
til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, på vi-
denskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musik-
pædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste
niveau.
Lovens § 4, stk. 2, fastsætter, at musikkonservatorierne skal
udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og
kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for
deres fagområder.
Det foreslås i lovens § 4, stk. 2, at der efter »og kan« indsæt-
tes: », hvor det er relevant, «.
Forslaget vil medføre, at musikkonservatorierne skal udøve
kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at de, hvor det er re-
levant, kan drive forskning på videnskabeligt grundlag inden
for sine fagområder.
Formålet med ændringen er, at musikkonservatoriernes
forskning begrænses til relevante områder.
Dette medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere,
om det vil være relevant at forske i et givent område, inden
forskningsprojektet sættes i værk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Lovens § 5, stk. 1 fastsætter, at Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler har til opgave på kunstne-
risk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-,
billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter
indtil det højeste niveau.
Lovens § 5, stk. 2 fastsætter, at Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk
udviklingsvirksomhed og skal på videnskabeligt grundlag
drive forskning inden for billedkunsten.
Det foreslås i den nuværende § 5, stk. 2, at »og skal« ændres
til »og kan, hvor det er relevant,«, således at Det Kongelige
Danske Kunstakademis Billedkunstskoler kan udøve kunst-
nerisk udviklingsvirksomhed, og at institutionen, hvor det
er relevant, kan drive forskning på videnskabeligt grundlag
inden for billedkunsten.
Forslaget vil medføre, at det ikke længere er en forpligtelse
for institutionen at drive forskning på videnskabeligt grund-
lag, men at den lige som de øvrige kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner kan drive forskning, hvor det er relevant.
Formålet med ændringen er at ophæve den hidtil gælden-
de forpligtelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis
Billedkunstskoler til at drive forskning, således at det frem-
over vil være valgfrit for institutionen at drive forskning
på relevante områder lige som for de øvrige kunstneriske
uddannelsesinstitutioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6
Overskriften til kapitel 3 i lov nr. 1362 af 16. december
2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-
ner under Kulturministeriet er ”Uddannelser, kunstnerisk
udviklingsvirksomhed og forskning m.v.”
Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 3 til ”Uddannel-
ser og videngrundlag”.
13
Ændringen af overskriften til kapitel 3 i loven medfører ikke
en ny retstilstand, men er en følge af den politiske aftale om
styrkelse af de kunstneriske uddannelser under Kulturmini-
steriet, og ændringen har alene til formål at skabe sproglig
klarhed.
Til nr. 7
Ifølge lovens § 11 træffer uddannelsesinstitutioner, hvor
der drives kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk
udviklingsvirksomhed eller forskning, selv beslutning om,
hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk ud-
viklingsvirksomhed eller forskning, der skal drives på in-
stitutionen. Bestemmelsen giver, jf. Folketingstidende, den
enkelte kunstnerisk-videnskabeligt ansatte frihed til at dri-
ve forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædago-
gisk udviklingsvirksomhed inden for sit faglige ansættelses-
område med de forpligtelser, der følger af ansættelsesforhol-
det.
Det foreslås i lovens § 11, at ordene »Uddannelsesinstituti-
oner, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædago-
gisk udviklingsvirksomhed eller forskning,« udgår, og at der
i stedet indsættes: »Uddannelsesinstitutionerne«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelsesinstitu-
tionerne fortsat selv træffer beslutning om, hvilken kunstne-
risk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksom-
hed eller forskning, der skal drives på institutionen, men at
der ikke længere vil skulle skelnes mellem uddannelsesinsti-
tutioner, der skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed
og andre. Den foreslåede ændring af § 11 er en følge af, at
uddannelsesinstitutionerne med de foreslåede ændringer af
lovens §§ 2-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-5, vil få ens regler
vedrørende videngrundlag.
Til nr. 8
Det fremgår af lovens § 15, stk. 1-3, at de kunstneriske
uddannelsesinstitutioner ledes af en rektor, der ansættes og
afskediges af kulturministeren. Rektor træffer, jf. § 15, stk.
2, afgørelser i alle sager på institutionen, der ikke ved
lov er henlagt til ministeriet eller institutionens kollegiale
organer. Det fremgår af lovens § 15, stk. 4, 2. pkt., at insti-
tutionernes øverste kollegiale organ inddrages i sager, der
vedrører institutionens overordnede interesser og medvirker
ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virk-
somhed og udvikling. Et eksempel på disse organer er fx et
skoleråd, som drøfter og afgiver udtalelse til rektor om stu-
dieordninger, undervisningsplaner m.m. Ifølge lovbemærk-
ningerne til § 15, stk. 4, fastsætter kulturministeren nærmere
regler om sammensætningen og størrelsen af de kollegiale
organer i de enkelte uddannelsesinstitutioners eller fagom-
råders styrelsesbekendtgørelser samt nærmere regler om,
at uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddra-
ges i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overord-
nede interesser som uddannelsesinstitution, og medvirker
ved fastlæggelse af retningslinjer for uddannelsesinstitutio-
nens langsigtede virksomhed og udvikling. Uddannelsesin-
stitutionens øverste kollegiale organ kan for eksempel afgive
udtalelse til rektor om skolens budget, struktur, organisation
og langsigtede virksomhed. Det øverste kollegiale organ er
således kun rådgivende, mens beslutningsretten og -pligten
er placeret hos rektor.
Det fremgår af lovens § 15, stk. 5, at kulturministeren fast-
sætter nærmere regler om institutionernes styrelse.
Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1484 af 1.
oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr.
1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunst-
akademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1.
oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet
og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den
Danske Scenekunstskole at
fastsætte regler om ansættelse og opgaver for rektor og pro-
rektor og om sammensætning og opgaver for skoleråd/kon-
servatorieråd, studienævn og aftagerpaneler.
Det fremgår af lovens § 15, stk. 6, at kulturministeren fast-
sætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstil-
lingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. lovens § 5, stk.
3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.
Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr.
1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunst-
akademis Billedkunstskoler, hvor der i kapitel 15 findes reg-
ler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved
Charlottenborg Slot, og kunsthallens styrelsesforhold, der
blandt andet omfatter regler for ansættelse af kunsthalsdi-
rektøren samt kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikati-
oner.
Det foreslås, at § 15 ophæves.
Dette skyldes, at § 15, stk. 1-4, der vedrører rektors og
kollegiale organers ansvar, ikke længere er relevante, da der,
jf. lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås oprettet bestyrelser og
fastsat nye regler om rektors ansættelse og opgaver og om
de kollegiale organers opgaver. Reglerne i § 15, stk. 5-6,
der omhandler kulturministerens bemyndigelse til at fastsæt-
te nærmere regler om henholdsvis institutionernes styrelse
og om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved
Charlottenborg Slot, jf. gældende lovs § 5, stk. 3, foreslås
flyttet til en ny § 16 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 9
Lovens § 16 fastsætter, at kulturministeren kan fastsætte
14
nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutio-
nerne.
Det foreslås, at § 16 ophæves, og i stedet indsættes nye
bestemmelser om uddannelsesinstitutionernes styrelse, her-
under om bestyrelsernes ansvar, sammensætning, udpegning
og opgaver, om rektors ansvar og opgaver samt om kollegia-
le organer og aftagerinddragelse.
Til § 16
Det følger af den foreslåede § 16, stk. 1, at Den Danske Sce-
nekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkon-
servatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billed-
kunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonser-
vatorium er statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse vare-
tages af en bestyrelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, vil medføre, at
den overordnede ledelse på uddannelsesinstitutionerne, som
efter den gældende lov varetages af rektor, fremover vil
blive varetaget af en bestyrelse.
Det følger af den foreslåede § 16, stk. 2, at bestyrelsen har
det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi,
herunder dens økonomi og udvikling.
Bestyrelsens ansvar omfatter både bestyrelsens forvaltning
af de statslige bevillinger og andre tilskud samt uddannel-
sesinstitutionens samlede varetagelse af opgaverne inden for
institutionens formål, jf. §§ 2-5. Bestyrelserne bliver således
ansvarlige for institutionens samlede virksomhed og for de
bestemmelser, der er fastsat for institutionens virke f.eks.
i rammeaftaler, jf. § 16 d der indgås med Kulturministeri-
et. Disse ansvarsområder er tidligere tilfaldet institutioner-
nes rektorer.
Vedrørende rammeaftaler se yderligere de specielle bemærk-
ninger til den foreslåede § 16 d.
Det følger af den foreslåede § 16, stk. 3, at bestyrelsen
består af fire eksterne medlemmer samt af én studerende,
én underviser og én teknisk-administrativ medarbejder fra
uddannelsesinstitutionen.
Bestemmelsen vil medføre, at institutionernes bestyrelser
sammensættes af dels interne medlemmer, der vælges repræ-
sentativt på institutionerne af studerende og personale, og
som vil kunne bidrage med et kendskab til de lokale forhold
på uddannelsesinstitutionen, dels af eksterne medlemmer
der udpeges af ministeren, og som vil udgøre bestyrelsens
flertal.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen sam-
mensættes med i alt syv medlemmer, hvoraf et flertal på
fire er eksterne medlemmer, mens et mindretal på tre er hen-
holdsvis en studerende, en underviser og en teknisk-admini-
strativ medarbejder, dvs. tre interne medlemmer, som har
kendskab til de lokale forhold på uddannelsesinstitutionen.
Det følger af den foreslåede § 16, stk. 4, at medlemmerne
af bestyrelsen tilsammen skal have viden og erfaring om
henholdsvis ledelse, strategi og udvikling, indsigt i og kunst-
nerisk erfaring fra det kunstfelt og de brancher, som den på-
gældende institution skal uddanne til og gerne bredere viden
om kulturlivet i Danmark og internationalt, erfaring med og
viden om udvikling og drift af uddannelsesinstitutioner, og
økonomi, jura, personaleadministration m.v.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen sam-
let besidder en kompetenceprofil, der dækker de i stk. 4
nævnte områder, og at kulturministeren i sin udpegning af
eksterne bestyrelsesmedlemmer, jf. den foreslåede § 16, stk.
5, er forpligtet til at sikre, at de i § 16, stk. 4, nævnte
kompetencer skal være til stede i bestyrelsen som samlet
enhed. Ved vurderingen af, om bestyrelsen opfylder den
foreslåede fælles kompetenceprofil, indgår de valgte interne
bestyrelsesmedlemmer også i vurderingen.
Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5, 1. pkt., at kultur-
ministeren udpeger de fire eksterne bestyrelsesmedlemmer.
Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5, 2. pkt., at kul-
turministerens udpegning af eksterne medlemmer sker efter
offentlig annoncering.
Formålet med bestemmelsen er, at annonceringen skal sikre,
at branche- og lønmodtagerorganisationer, studenterorgani-
sationer m.fl. kan indgive forslag til ministeren. Annonce-
ringen offentliggøres på Kulturministeriets offentlige kana-
ler. Indgivelse af forslag til bestyrelsesmedlemmer bliver
således gjort tilgængeligt for hele offentligheden.
Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5, 3. pkt., at kul-
turministeren udpeger bestyrelseslederen blandt de eksterne
bestyrelsesmedlemmer, jf. 1. pkt.
Efter den foreslåede § 16, stk. 6, vil det bestyrelsesmedlem,
der skal være studerende, skulle vælges af og blandt de
studerende på uddannelsesinstitutionen.
Efter den foreslåede § 16, stk. 7, vil det bestyrelsesmedlem,
der skal være underviser, skulle vælges af og blandt undervi-
serne på uddannelsesinstitutionen.
Efter den foreslåede § 16, stk. 8, vil det bestyrelsesmedlem,
15
der skal være teknisk-administrativ personale, skulle vælges
af og blandt det teknisk-administrative personale på uddan-
nelsesinstitutionen.
Det følger af den foreslåede § 16, stk. 9, 1. – 3. pkt., at de
eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges af kulturmini-
steren for en periode på fire år med mulighed for ét genvalg,
at studenterrepræsentanten vælges for to år med mulighed
for ét genvalg, og at medarbejderrepræsentanter vælges for
fire år med mulighed for ét genvalg.
Det følger af den foreslåede § 16, stk. 9, 4. pkt., at studen-
ter- og medarbejderrepræsentanter vælges efter regler, der
fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.
Bestemmelsen vil medføre, at det medlem af bestyrelsen,
der skal være studerende, vælges af og blandt de studerende,
og at to medlemmer vælges af og blandt medarbejderne for
henholdsvis det teknisk/administrative og det undervisende
personale. De vælges repræsentativt på institutionerne efter
regler, der fastsættes af bestyrelserne for den enkelte institu-
tion med henblik på, at de studerende og underviserne på
uddannelsesinstitutionen høres, samt at der sikres repræsen-
tative og demokratiske valg af studerende og medarbejdere
til bestyrelsesposterne. Reglerne kan indeholde bestemmel-
ser om valg af suppleanter for studenter- og medarbejderre-
præsentanter, hvis det skønnes relevant for at sikre kontinui-
tet i bestyrelsesarbejdet.
Når der første gang skal vælges studenter –og medarbejder-
repræsentanter til bestyrelserne, gælder særlige bestemmel-
ser. Se nærmere i lovforslagets § 2 samt tilhørende bemærk-
ninger.
Det følger af den foreslåede § 16, stk. 10, at kulturministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om valg af bestyrelsesmed-
lemmer, der er studerende og medarbejdere, dvs. interne
bestyrelsesmedlemmer, samt om annoncering, udpegning og
honorering af eksterne medlemmer efter stk. 5.
Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren gives
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om valg af interne
bestyrelsesmedlemmer på institutionerne og om offentlig
annoncering af eksterne bestyrelsesmedlemmer f.eks. i for-
hold til frister, proces for indstilling, mv.
Der vil også kunne fastsættes regler om kriterier for udpeg-
ning af eksterne bestyrelsesmedlemmer med henblik på at
sikre medlemmernes uafhængighed og bestyrelsens optima-
le sammensætning. Endelig vil det fremgå, at de eksterne
medlemmer, herunder bestyrelseslederen, vil modtage et ho-
norar for deres bestyrelseshverv, der fastsættes af Kulturmi-
nisteriet, men udbetales af institutionerne.
Til § 16 a
Det følger af den foreslåede § 16 a, at kulturministeren kan
beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis ministeren
vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § 16,
stk. 1-2. I så fald beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i
§ 16, stk. 5-8.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kulturministeren
i tilfælde af, at bestyrelsen udviser økonomisk uansvarlig-
hed, hvorved institutionen sættes under skærpet tilsyn af
Kulturministeriet, eller i tilfælde af at bestyrelsen træffer
beslutninger, der bringer institutionens overlevelse i fare,
kan afbeskikke bestyrelsen inden udløbet af beskikkelsespe-
rioden og beskikke en ny bestyrelse.
Til § 16 b
Det følger af den foreslåede § 16 b, at bestyrelsen selv
fastsætter sin forretningsorden, som godkendes af Kulturmi-
nisteriet.
Den foreslåede bestemmelse § 16 b vil medføre, at bestyrel-
serne skal udfærdige udkast til forretningsorden, der sendes
til godkendelse i Kulturministeriet. En sådan forretningsor-
den kan f.eks. indeholde retningslinjer for arbejdsdeling
mellem rektor og bestyrelsen, procedure for stillingtagen
til institutionens administration og organisering, procedure
for opfølgning på aktivitetsudvikling, planer, budgetter samt
procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignen-
de herunder vurdering af afvigelser m.m.
Bestemmelsen indebærer også, at Kulturministeriet skal
godkende, hvis en bestyrelse på et senere tidspunkt ønsker at
foretage ændringer i en godkendt forretningsorden.
Til § 16 c
Det følger af den foreslåede § 16 c, stk. 1, at bestyrelsen
ansætter og afskediger rektor.
Det følger af den foreslåede § 16, stk. 2, at bestyrelsen
fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed.
Bestyrelsen skal følge de regler, som Kulturministeriet og/
eller Finansministeriet fastlægger eller aftaler for løn, ansæt-
telse og pension i forbindelse med ansættelse af rektorer.
Institutionernes bestyrelser skal følge de gældende overens-
komster, ansættelsesregler og -vilkår ved ansættelse rekto-
rer, der er gældende i staten for ansættelse af ledere i
sammenlignelige funktioner. Kulturministeriet inddrages i
forbindelse med rektoransættelser for at afklare rammerne
for løn, vilkår m.v.
16
Bestyrelserne vil selv fastlægge nærmere proces for ansæt-
telsen, f.eks. i forhold til nedsættelse af ansættelsesudvalg
m.v.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 c, stk. 2, vil medføre,
at bestyrelserne vil skulle fastlægge retningslinjer for rek-
tors virksomhed. Dette kan eksempelvis indebære en defi-
nition af rektors ansvarsområder og arbejdsdeling mellem
rektor og bestyrelse. Retningslinjerne skal være en skriftlig
instruks.
Til § 16 d
Det følger af den foreslåede § 16 d, at bestyrelsen indgår
aftaler med Kulturministeriet om institutionens mål og op-
gaver.
Bestemmelsen vil medføre, at det fremover vil være be-
styrelsen, som øverste ledelse af institutionen, der indgår
og underskriver eksempelvis rammeaftaler med Kulturmini-
steriet. Denne opgave har tidligere været varetaget af rek-
tor. Bestyrelsen vil fortsat skulle samarbejde med rektor og
institutionens øvrige daglige ledelse om indgåelse af aftaler
med Kulturministeriet om institutionens mål og opgaver.
Til § 16 e
Det følger af den foreslåede § 16 e, at bestyrelserne efter
indstilling fra rektor godkender institutionens budget, herun-
der fordelingen af ressourcerne og principperne for ressour-
cernes anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 e vil medføre, at besty-
relsen som den øverste ledelse af den kunstneriske uddan-
nelsesinstitution gives indsigt i og indflydelse på institutio-
nernes økonomi og anvendelse af bevillingen. De nærmere
rammer og processer for dette fastlægges i bestyrelsens for-
retningsorden, jf. den foreslåede § 16 b, og bestyrelsens
retningslinjer for rektors virksomhed, jf. den foreslåede § 16
c, stk. 2.
Til § 16 f
Det følger af den foreslåede § 16 f, stk. 1, at bestyrelsen
godkender studieordninger efter indstilling fra studienævnet,
jf. § 16 h, stk. 2, for de uddannelser, som institutionen
udbyder.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 f, stk. 1, vil medføre,
at bestyrelserne som den øverste ledelse for institutionen
fremover godkender studieordninger efter indstilling fra stu-
dienævn.
Det følger af den foreslåede § 16 f, stk. 2, at bestyrelsen kan
bemyndige rektor til at godkende studieordningerne.
Bestemmelsen vil medføre, at bestyrelserne kan delegere
godkendelsen af studieordninger, jf. den foreslåede § 16 f,
stk. 1, til rektor, hvilket også er praksis på sammenligneli-
ge uddannelsesområder. Dette kan gøres af hensyn til at
fokusere bestyrelsens arbejde på strategiske spørgsmål og
institutionens udvikling. De nærmere rammer og processer
for en sådan delegation skal fastlægges i bestyrelsens for-
retningsorden, jf. den foreslåede § 16 b, og bestyrelsens
retningslinjer for rektors virksomhed, jf. den foreslåede § 16
c, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 16 g
Det fremgår af lovens § 15, stk. 1, at de kunstneriske uddan-
nelsesinstitutioner ledes af en rektor, der ansættes og afske-
diges af kulturministeren. Det fremgår af lovens § 15, stk.
2, at rektor træffer afgørelser i alle sager på institutionen,
der ikke ved lov er henlagt til ministeriet eller institutionens
kollegiale organer.
Det følger af den foreslåede § 16 g, stk. 1, at rektor er
ansvarlig for institutionens daglige drift og ledelse herunder
undervisning, kunstnerisk praksis, kunstnerisk og pædago-
gisk udviklingsvirksomhed, forskning, kunst- og kulturinsti-
tutionsvirksomhed, administration og økonomi.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 g, stk. 1, vil, i sammen-
hæng med den foreslåede § 16, stk. 2 om at bestyrelsen har
det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi,
herunder dens økonomi og udvikling, medføre, at rektor i
sager vedrørende institutionens langsigtede udvikling, øko-
nomi, regnskab og budget, struktur og organisering og regler
for valg til kollegiale fora vil skulle referere til bestyrelsen,
der træffer beslutning efter indstilling fra rektor. De nær-
mere rammer for rektors arbejde beskrives i bestyrelsens
instruks.
Det følger af den foreslåede § 16 g, stk. 2, at rektor ansætter
og afskediger medarbejdere og ledere på institutionen.
Dette medfører, at rektor uafhængigt af bestyrelsen ansætter
og afskediger medarbejdere og ledere på institutionen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 16 h
Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4, har uddannelsesinsti-
tutionerne pligt til at nedsætte et eller flere kollegiale orga-
ner. Dette omfatter bl.a. studienævn. De nærmere regler om
17
studienævnenes opgaver og sammensætning er fastsat, jf.
den gældende lovs § 15, stk. 5 og fremgår i dag af kapitel 13
i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Dan-
ske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020
om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstsko-
ler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musik-
konservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr.
1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.
Af de nævnte bekendtgørelser fremgår det, at der under
hvert studienævn placeres en eller flere uddannelser. Det
fremgår også, at rektor træffer beslutning om oprettelse og
nedlæggelse af studienævn efter udtalelse fra konservatorie-
rådet. Der fremgår regler om antal undervisere og studeren-
de i studienævnet, samt den periode de kan være repræsente-
rede i studienævnene, regler om valg af formand og næstfor-
mand, samt at rektor, vicerektor og prorektor ikke kan være
medlemmer af studienævn.
Der fremgår tillige regler om, hvornår studienævnene er
beslutningsdygtige, regler om mødekadencer og forretnings-
orden.
Endvidere fremgår det, at studienævn er ansvarlige over for
rektor for undervisningens faglige niveau og tilrettelæggel-
se, at studienævn afgiver indstilling til rektor i sager om
dispensation fra de af institutionen fastsatte studieordninger,
og studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse
af eksterne censorer.
Det følger af den foreslåede § 16 h, stk. 1, at bestyrelsen
skal nedsætte et eller flere studienævn, som afgiver indstil-
ling til bestyrelsen eller til rektor, jf. § 16 f, stk. 1-2, om
studieordninger for de uddannelser, som institutionen udby-
der.
Det følger af den foreslåede § 16 h, stk. 2, at kulturministe-
ren kan fastsætte nærmere regler for studienævnenes opga-
ver og sammensætning m.v.
Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren som i
dag, i medfør af den gældende lovs § 15, stk. 4, kan fast-
sætte nærmere regler for studienævnenes opgaver og sam-
mensætning, jf. de ovenfor nævnte bekendtgørelser. Disse
regler vil blive udmøntet i de enkelte bekendtgørelser, som
allerede i dag regulerer forholdene på uddannelsesinstitutio-
nerne. De vil således indeholde regler om studienævnets
opgaver, sammensætning m.m.
Til § 16 i
Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4, har uddannelsesin-
stitutionerne pligt til at nedsætte et eller flere kollegiale
organer. Derudover har institutionerne pligt til, jf. lov om
arbejdsmiljø (Lov nr. 2062 af 16. november 2021) og Cirku-
lære nr. 9944 af 18. november 2021 om samarbejde og sam-
arbejdsudvalg i staten, pligt til at oprette samarbejdsudvalg
og arbejdsmiljøudvalg. Da § 15 ophæves, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 8, og der samtidig er brug for, at der på uddannelses-
institutionerne kan nedsættes andre kollegiale organer end
studienævn, jf. § 16 h, indføres der i § 16 i en adgang
for bestyrelsen til at nedsætte andre kollegiale organer på
institutionerne.
Det følger af den foreslåede § 16 i, at bestyrelsen efter
indstilling fra rektor kan oprette andre kollegiale organer på
uddannelsesinstitutionen.
Formålet med bestemmelsen er at give bestyrelserne på de
enkelte uddannelsesinstitutioner hjemmel til, efter indstilling
fra rektor, at oprette de kollegiale organer, som institutionen
har behov for.
Den foreslåede bestemmelse i § 16 i indebærer, at det ikke
længere er obligatorisk for uddannelsesinstitutionerne at op-
rette andre kollegiale organer end studienævnene, jf. den
foreslåede § 16 h, men at bestyrelsen efter indstilling fra
rektor kan oprette de kollegiale organer, som institutionen
har behov for. Ud over studienævnene, jf. nærmere den fore-
slåede § 16 h, og de kollegiale organer, som institutionerne i
medfør af anden lovgivning er forpligtede til at oprette, kan
bestyrelsen med den foreslåede bestemmelse oprette andre
kollegiale organer, der f.eks. kan være en videreførelse af
de nuværende skole- eller konservatorieråd. Er der tale om
interne organiseringer med deltagelse af personale og stude-
rende vil deltagelse ikke være honorarbelagt. Er der derimod
tale om kollegiale organer med ekstern deltagelse, som fx
aftagerinddragelse, kan bestyrelsen beslutte at udbetale ho-
norar, jf. cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale
organer i staten, CIR nr. 9418 af 4. juli 2013. Takst fastsæt-
tes efter godkendelse fra Kulturministeriet, således at det
sikres, at taksterne på tværs af Kulturministeriets område er
samstemmende. Bestyrelsen vil ligeledes være ansvarlig for
at fastsætte regler for valg af medlemmer til andre kollegiale
fora, der nedsættes på institutionen.
Til § 16 j
Det fremgår af lovens § 16, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutio-
nerne.
Følgende bekendtgørelser indeholder regler om aftagerpane-
ler med hjemmel i bestemmelsen: Bekendtgørelse nr. 1484
af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørel-
se nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476
af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaaka-
demiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om
Den Danske Scenekunstskole.
18
Af kapitel 14 i bekendtgørelserne fremgår det, at aftagerpa-
nelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvali-
tet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og
eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings-
og prøveformer, og at rektor skal drøfte alle væsentlige
spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvik-
ling med aftagerpanelet. Det fremgår endvidere, at kultur-
ministeren udpeger formanden for aftagerpanelet, at rektor
for den relevante uddannelsesinstitution og formanden for
aftagerpanelet udpeger de øvrige medlemmer efter drøftelse
med Kulturministeriet. Det fremgår også, at aftagerpanelet
skal bestå af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer af-
tagerne af de færdiguddannede, at medlemmerne tilsammen
skal have erfaring med og indsigt i den pågældende insti-
tutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som
uddannelsesområdet giver adgang til, og at medlemmerne
udpeges på grundlag af deres erfaring med og viden om det
pågældende arbejdsmarked, herunder - hvis det er muligt -
det internationale arbejdsmarked m.m.
Det følger af den foreslåede § 16 j, stk. 1, at bestyrelsen
skal sikre inddragelse af uddannelsesinstitutionens aftagere
med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet, relevans og
udvikling.
Det følger af den foreslåede § 16 j, stk. 2, at bestyrelsen
efter indstilling fra rektor fastsætter nærmere regler om afta-
gerinddragelse på uddannelsesinstitutionerne.
Bestemmelsen vil medføre, at rektor kan indstille regler
vedrørende aftagerinddragelse på den enkelte uddannelses-
institution, herunder om der skal nedsættes aftagerpaneler,
eller om aftagerinddragelsen skal foregå på en anden måde.
Den foreslåede § 16 j træder i stedet for den nuværende §
16, som ophæves.
Formålet med bestemmelsen er, at der etableres en pligt
for institutionerne til at sikre aftagerinddragelse efter regler
fastsat af bestyrelsen med henblik på at sikre uddannelsernes
kvalitet, relevans og udvikling.
Den foreslåede bestemmelse giver uddannelsesinstitutioner-
ne frihed til selv at tilrettelægge aftagerinddragelsen, så den
passer til institutionens behov. Der vil således fortsat være
mulighed for at opretholde et aftagerpanel, hvis institutionen
skønner dette mest anvendeligt, men aftagerinddragelsen vil
også kunne tage andre former.
Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse vil kapitel
14 i følgende bekendtgørelser blive ophævet: Bekendtgørel-
se nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole,
bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongeli-
ge Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørel-
se nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne
og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober
2020 om Den Danske Scenekunstskole.
Til § 16 k
Det fremgår af lovens § 15, stk. 5, at kulturministeren fast-
sætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutio-
nerne.
Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1484 af 1.
oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr.
1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunst-
akademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1.
oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet
og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den
Danske Scenekunstskole at fastsætte regler om ansættelse
og opgaver for rektor og prorektor og om sammensætning
og opgaver for skoleråd/konservatorieråd, studienævn og af-
tagerpaneler.
Det fremgår af lovens § 15, stk. 6, at kulturministeren fast-
sætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstil-
lingsbygningen ved Charlottenborg Slot, herunder om kunst-
hallens styrelsesforhold, jf. lovens § 5, stk. 3, hvorefter Det
Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver
kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlotten-
borg Slot.
Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr.
1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunst-
akademis Billedkunstskoler, hvor der i kapitel 15 findes reg-
ler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved
Charlottenborg Slot, og kunsthallens styrelsesforhold, der
blandt andet omfatter regler for ansættelse af kunsthalsdi-
rektøren samt kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikati-
oner.
Det følger af den foreslåede § 16 k, stk. 1, at kulturministe-
ren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesin-
stitutionerne.
Formålet med bestemmelsen er at videreføre den nuværende
bemyndigelse i lovens § 15, stk. 5, da der fortsat vil være
behov for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
om rektors og prorektors opgaver, og om kollegiale organers
sammensætning og opgaver.
Det følger af den foreslåede § 16 k, stk. 2, at kulturministe-
ren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i
udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3,
herunder om kunsthallens styrelsesforhold.
19
Formålet med bestemmelsen er at videreføre den nuværende
bemyndigelse i lovens § 15, stk. 6.
Til § 2
Til nr. 1
Regler om udpegning af Det Kongelige Teaters bestyrelse
fremgår af § 3 i gældende lov om scenekunst. Her er det
fastlagt i stk. 1, at bestyrelsen består af indtil otte medlem-
mer som beskikkes af kulturministeren, i stk. 2, at seks
af medlemmerne udpeges af kulturministeren, i stk. 3, at
to medlemmer kan udpeges af Det Kongelige Teaters med-
arbejdere, i stk. 4, at kulturministeren fastsætter nærmere
regler for medarbejdernes valg af bestyrelsesmedlemmer, i
stk. 5, at kulturministeren udpeger formand og næstformand,
og i stk. 6, at medlemmerne beskikkes for en periode på fire
år og kan genbeskikkes én gang. I stk. 7, er det fastlagt, at
et nyt medlem udpeges for resten af beskikkelsesperioden i
de tilfælde, hvor et medlem udtræder. I stk. 8, er det fastlagt,
at bestyrelsen tegnes af formanden og i dennes fravær af
næstformanden.
Det følger af det foreslåede § 3, stk. 7, at bestyrelsens med-
lemmer, der udpeges af kulturministeren efter stk. 2, beskik-
kes forskudt, således at halvdelen af de ministerudpegede
medlemmer beskikkes hvert andet år.
Den foreslåede ændring vil medføre, at udpegningen af de
seks ministerudpegede medlemmer af Det Kongelige Tea-
ters bestyrelse fremover sker forskudt, så tre af de minister-
udpegede medlemmer beskikkes hvert andet år. Beskikkel-
serne vil jf. § 3, stk. 6, i gældende lov om scenekunst, gælde
for fire år.
Den foreslåede ændring påvirker ikke medarbejdernes ud-
pegning af to medlemmer til bestyrelsen for Det Kongelige
Teater, jf. gældende lovs § 3, stk. 3. Disse to medlemmer
udpeges samtidigt og beskikkes af ministeren for en periode
på fire år. Det medfører, at teatrets medarbejdere kan gen-
nemføre valg til bestyrelsen hvert fjerde år frem for hvert
andet år, hvilket vil begrænse den belastning af teatret, som
tilrettelæggelse og gennemførelse af valget udgør.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der skiftevis med to
års mellemrum udpeges henholdsvis tre og fem medlemmer
til Det Kongelige Teaters bestyrelse. Ved den første udpeg-
ning efter lovens ikrafttræden udpeges alle otte medlemmer
samtidigt, dog beskikkes tre af de seks ministerudpegede
medlemmer, jf. denne lovs § 4, stk. 5, kun for to år.
Bestemmelsen skal medvirke til, at der på længere sigt bli-
ver en større kontinuitet i den samlede bestyrelse.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 3, stk. 1, i gældende lov om Statens Kunst-
fonds virksomhed, at Statens Kunstfond yder tilskud, garan-
tier m.v. til kunstneriske formål, herunder de formål, som er
nævnt i kapitel 2 i lov om litteratur, kapitel 1, 2 og 2 b i
lov om musik, kapitel 8 i lov om scenekunst, kapitel 4 a i
lov om film og §§ 2-4 i lov om billedkunst og kunstnerisk
formgivning.
Efter almindelige forvaltningsretlige principper har borgerne
som udgangspunkt ret til at henvende sig til forvaltningen
i den form, de selv ønsker, medmindre andet er fastsat ved
lov. Borgerne kan derfor ikke uden lovhjemmel pålægges
pligt til at anvende digital kommunikation, herunder digitale
selvbetjeningsløsninger, i forbindelse med deres henvendel-
ser til myndighederne.
Med den foreslåede § 10 a, kan kulturministeren fastsætte
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitale
ansøgninger, afrapportering mv., til brug for administration
af kunststøtte efter § 3, stk. 1.
Forslaget giver hjemmel til, at digital ansøgning om kunst-
støtte kan gøres obligatorisk for ansøgere. Kravene om digi-
tal ansøgning vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som
vil indeholde nærmere regler om, at en ansøgning, som
ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning, som Statens Kunstfond stiller til rådighed,
som udgangspunkt skal afvises af Statens Kunstfond samt
at Statens Kunstfonds sekretariat varetager behandlingen af
ansøgninger m.m. Foreligger der efter Statens Kunstfonds
vurdering særlige forhold, kan ansøgeren imidlertid anmode
om at blive fritaget for kravet om digital ansøgning.
Den foreslåede § 10 a, vil ikke omfatte kunststøtte, der
ikke administreres af Statens Kunstfond, for eksempel bibli-
oteksafgiften. Støtte, som administreres i samme sekretariat
som støtte ydet af Statens Kunstfond, men som enten har
andre tilskudsgivere, eller som ikke tildeles efter opfordrede
ansøgninger, vil derfor heller ikke være omfattet af § 10
a. Det samme gælder driftstilskud til museer, teatre og orke-
stre samt tilskud af tipsmidler til idræt, almennyttige formål
og folkeoplysning mv.
Det er hensigten, at reglerne i bekendtgørelsen, som indfø-
res i medfør af den foreslåede § 10 a, skal fastsætte, at
borgere, der er fritaget for Digital Post, efter anmodning
skal kunne fritages for krav om digital kommunikation og
ansøgning. En sådan fritagelse vil ikke bero på en konkret
vurdering, idet fritagelse efter reglerne om Digital Post an-
ses som et objektivt kriterium.
Det er ligeledes hensigten, at reglerne i bekendtgørelsen skal
20
fastsætte, at ansøgere, som ikke kan få elektroniske signatu-
rer, MitID eller lign. også er fritaget for krav om digital
kommunikation og ansøgning. Såfremt MitID eller den til
enhver tid gældende nationale eID-løsning implementeres
på alle tilskudsordninger, og der ikke bliver indført mulighe-
der for identifikation af ansøgere uden personnummer, vil
denne bestemmelse blive relevant for det ikke ubetydelige
antal ansøgere om kunststøtte, herunder udenlandske ansø-
gere.
Det er intentionen, at bekendtgørelsen endvidere skal inde-
holde regler om, at når der foreligger særlige forhold, der
gør, at ansøgeren ikke kan, eller ikke må forventes at kun-
ne, anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal Statens
Kunstfond kunne tilbyde ansøgeren, at ansøgning m.v. kan
indgives på anden måde. Statens Kunstfond fastsætter, hvor-
dan en ansøgning omfattet af undtagelsen indgives, herunder
om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale
om ansøgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fy-
sisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for ansø-
gere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsat-
te ansøgere, ansøgere med psykiske lidelser, ansøgere med
sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra
Statens Kunstfond side konkret vurderes ikke at være en
egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der
foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte ansøgere,
der gør, at ansøgeren ikke kan ansøge om kunststøtte digi-
talt. Tilsvarende vil der være ansøgere fra de nævnte grup-
per, der kan ansøge digitalt og derfor skal ansøge digitalt.
Statens Kunstfond skal derudover kunne undlade at afvise
en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare
fordele for Statens Kunstfond ved at modtage ansøgningen
på anden måde end digitalt.
For at sikre, at bestemmelsen i § 10 a, lever op til digi-
taliseringsklar lovgivning, er bestemmelsen justeret i over-
ensstemmelse hermed, sådan at der i bekendtgørelse kan
fastsættes, at Statens Kunstfond kan kræve, at ansøgninger
m.v. håndteres via den digitale selvbetjeningsløsning, der
stilles til rådighed af Statens Kunstfond, og hvor selvbetje-
ningsløsningen forudsætter, at dialog med ansøger foregår
via den digitale selvbetjeningsløsning, herunder ved brug af
MitID eller den til enhver tid gældende eID-løsning. Det er
Slots- og Kulturstyrelsen, der gennem sin sekretariatsbetje-
ning stiller samme digitale platform til rådighed for Statens
Kunstfond, og som anvendes ved styrelsens øvrige tilskud-
sadministration.
På Statens Kunstfonds hjemmeside vejledes om, hvordan
ansøgere kan anmode om at blive undtaget fra kravet om at
anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Udover særlige forhold hos ansøgeren kan der også helt eks-
traordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne
ved ansøgningen eller Statens Kunstfonds forhold gør, at
der ikke kan ansøges digitalt. Der kan eksempelvis være
tale om, at Statens Kunstfonds digitale selvbetjeningssystem
ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsva-
rende vil Statens Kunstfond eksempelvis kunne anvise ansø-
geren en anden måde at ansøge på, hvis Statens Kunstfonds
selvbetjeningssystem er ude af drift. Der vil i sådanne tilfæl-
de være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare
økonomiske fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digi-
talt. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor
under afsnit 3.4.2.
Statens Kunstfond vil efter de nye regler være forpligtet til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for ansøgerne.
Det digitale system, som Statens Kunstfond stiller til rådig-
hed for ansøgning, afrapportering, kommunikation m.v., er
indrettet på en sådan måde, at Statens Kunstfond kan identi-
ficere, hvem der har indgivet ansøgningen svarende til krav
om anvendelse af en sikker identifikation af borger eller
virksomhed i form af den digitale signaturer som eksempel-
vis MitID eller digitale signaturer med et sikkerhedsniveau
svarende til OCES-standarden eller højere.
Statens Kunstfond vil efter den foreslåede ændring kunne
tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelse af an-
søgning om kunststøtte i de særlige tilfælde, som undtages
fra kravet om digital ansøgning ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning, herunder fastsætte krav om, at ansøg-
ningen fremsættes mundtligt eller skriftligt, jf. bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 10 a.
Det forudsættes, at ansøgninger fra flere personer i fælles-
skab, for eksempel et orkester eller en forening, skal indgi-
ves digitalt, hvis blot en af de deltagende personer er i stand
til at ansøge digitalt.
Endeligt foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler om, hvornår en digital ansøgning, afrapporte-
ring, m.v. anses for at være modtaget. Det er hensigten,
at dette i medfør af bekendtgørelsen vil være tilfældet, når
dokumenterne er tilgængelige for Statens Kunstfond, som
er det tidspunkt, hvor Statens Kunstfond har adgang til at
behandle eller læse ansøgningen m.v.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2023.
Det foreslås i stk. 2, at de nuværende regler fastsat i medfør
21
af lovens § 15, stk. 5 og 6, forbliver i kraft, indtil de ophæ-
ves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lovens §
15, stk. 1 og 2, jf. dennes lovs § 1, nr. 8.
De gældende regler i lovens § 15, stk. 5 og 6, ophæves,
jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Reglen i stk. 5 indeholder en
bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne. Reglen i
stk. 6 indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i
udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.
Det er nødvendigt at sikre, at reglerne fastsat i medfør af
den gældende lovs § 15, stk. 5 og 6, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
lovens § 15, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Det foreslås i stk. 3, at når de fire eksterne medlemmer af
bestyrelserne, jf. den foreslåede § 16, stk. 5, skal udpeges
første gang, udpeges to af medlemmerne uden mulighed for
forlængelse.
Formålet med bestemmelsen er at sikre forskudt kontinuitet
i udskiftningen af eksterne bestyrelsesmedlemmer, således
at to medlemmer skal udskiftes fra 2027, og de to andre
medlemmer kan genudpeges til bestyrelsen for yderligere
fire år.
Det foreslås i stk. 4, at, når medarbejder- og studenterrepræ-
sentanter til bestyrelserne, jf. de foreslåede §16, stk. 6-8,
skal udpeges første gang, sker det efter regler fastsat af de
nuværende skoleråd/konservatorieråd.
På denne måde sikres, at udpegningen sker efter de interne
regler, som gælder på den enkelte institution.
Det foreslås i stk. 5, at når medlemmer af Det Kongelige
Teaters bestyrelse, der udpeges af kulturministeren, beskik-
kes første gang efter lovens ikrafttræden, beskikker kultur-
ministeren tre af de seks medlemmer for en periode af to
år, uanset § 3, stk. 6, 1. pkt., i lov om scenekunst jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 246 af 18. marts 2020.
Det foreslåede medfører, at når bestyrelsen for Det Kongeli-
ge Teater, jf. § 3, stk. 7, i lov om scenekunst, skal udpeges
første gang efter lovens ikrafttræden pr. 1. januar 2024, vil
tre af de seks ministerudpegede medlemmer af bestyrelsen
blive beskikket for to år, mens resten af bestyrelsens med-
lemmer, vil blive beskikket for fire år. Ved de efterfølgende
udpegninger vil beskikkelsen være fire år for alle medlem-
mer af bestyrelsen jf. § 3, stk. 6, og den ønskede forskyd-
ning i udpegningerne vil være på plads.
Det fremgår af gældende § 3, stk. 6, i lov om scenekunst, at
genbeskikkelse til Det Kongelige Teaters bestyrelse kun kan
finde sted én gang. Det medfører, at medlemmer, som indgår
i bestyrelsen før udpegningen efter lovens ikrafttræden, der
genudpeges til en periode for to år, ikke kan udpeges en
tredje gang.
Formålet med bestemmelsen er at indfase forskudt udpeg-
ning af ministerudpegede medlemmer til Det Kongelige Te-
aters bestyrelse.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet
lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet, lov om scenekunst og lov om Sta-
tens Kunstfonds virksomhed ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
22
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14.
juni 2016, som ændret ved lov nr. 435 af 8. maj 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 2. Den Danske Scenekunstskole har som højere videregå-
ende uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og,
hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddan-
nelse i scenekunst indtil det højeste niveau.
1. I § 2, stk. 1 udgår »højere«.
§ 4. Musikkonservatorierne har som højere videregående
uddannelsesinstitutioner til opgave på kunstnerisk og, hvor
det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse
i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder
indtil det højeste niveau.
1. I § 4, stk. 1 udgår »højere«.
§ 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstsko-
ler har som højere videregående uddannelsesinstitution til
opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give
uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med til-
grænsende kunstarter indtil det højeste niveau.
Stk. 2. ---
1. I § 5, stk. 1 udgår »højere«.
§ 2. ---
Stk. 2. Den Danske Scenekunstskole skal udøve kunstnerisk
udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag
drive forskning inden for sine fagområder.
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »og kan«: », hvor det er
relevant, «
§ 3. ---
Stk. 2. Den Danske Filmskole kan udøve kunstnerisk udvik-
lingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive
forskning inden for sine fagområder.
3. I § 3, stk. 2, ændres »Den Danske Filmskole kan« til:
»Den Danske Filmskole skal« og efter »og kan« indsættes:
», hvor det er relevant,«.
§ 4. ---
Stk. 2. Musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og
pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt
grundlag drive forskning inden for deres fagområder.
4. I § 4, stk. 2, indsættes efter »og kan «: », hvor det er
relevant, «
§ 5. ---
Stk. 2. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunst-
skoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og skal
på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for billed-
kunsten.
Stk. 3. ---
5. I § 5, stk. 2, ændres »og skal« til: »og kan, hvor det er
relevant,«.
23
Kapitel 3
Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning
m.v.
6. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Uddannelser og videngrundlag«
§ 11. Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk udvik-
lingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller
forskning, træffer selv beslutning om, hvilken kunstnerisk
udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed
eller forskning der skal drives på institutionen.
7. I § 11 udgår »Uddannelsesinstitutioner, der driver kunst-
nerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirk-
somhed eller forskning, «, og i stedet indsættes: »Uddannel-
sesinstitutionerne«.
§ 15. Uddannelsesinstitutionerne ledes hver især af en rek-
tor, som har det overordnede ansvar for institutionens virk-
somhed.
Stk. 2. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov
er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegi-
ale organer.
Stk. 3. Kulturministeren ansætter og afskediger rektor ved
hver enkelt uddannelsesinstitution.
Stk. 4. På uddannelsesinstitutionerne nedsættes et eller flere
kollegiale organer. Uddannelsesinstitutionens øverste kolle-
giale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinsti-
tutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannel-
sesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retnings-
linjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrel-
se af uddannelsesinstitutionerne.
8. § 15 ophæves.
Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunst-
halsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlotten-
borg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelses-
forhold.
§ 16. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om af-
tagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne.
9. § 16 ophæves, og i stedet indsættes:
»Bestyrelse
§ 16. Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmsko-
le, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Dan-
ske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Dan-
ske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium
og Syddansk Musikkonservatorium er statsinstitutioner, hvis
overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutio-
nens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling.
Stk. 3. Bestyrelsen består af fire eksterne medlemmer og tre
interne medlemmer, heraf en studerende, en underviser og
24
en teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitu-
tionen.
Stk. 4. Medlemmerne af bestyrelsen skal tilsammen have
1) viden og erfaring inden for ledelse, strategi og udvik-
ling,
2) indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de
brancher, som den pågældende institution skal uddanne
til og bredere viden om kulturlivet i Danmark og inter-
nationalt,
3) viden om og erfaring inden for udvikling og drift af
uddannelsesinstitutioner og
4) viden og erfaring inden for økonomi, jura, personalea-
dministration og lignende
Stk. 5. Kulturministeren udpeger de fire eksterne bestyrel-
sesmedlemmer. Kulturministerens udpegning af eksterne
medlemmer sker efter offentlig annoncering. Kulturministe-
ren udpeger bestyrelseslederen blandt de eksterne bestyrel-
sesmedlemmer.
Stk. 6. Det bestyrelsesmedlem, der skal være studerende, jf.
stk. 3, vælges af og blandt de studerende på uddannelsesin-
stitutionen.
Stk. 7. Det bestyrelsesmedlem, der skal være underviser, jf.
stk. 3, vælges af og blandt underviserne på uddannelsesinsti-
tutionen.
Stk. 8. Det bestyrelsesmedlem, der skal være teknisk-admi-
nistrativ medarbejder, jf. stk. 3, vælges af og blandt det tek-
nisk-administrative personale på uddannelsesinstitutionen.
Stk. 9. De fire eksterne medlemmer udpeges for en periode
på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere én
periode. Det bestyrelsesmedlem, der skal være student jf.
stk. 6, vælges for to år med mulighed for ét genvalg. De
bestyrelsesmedlemmer, der skal være medarbejdere, jf. stk.
7 og 8, vælges for fire år med mulighed for ét genvalg. Stu-
denter- og medarbejderrepræsentanter vælges efter regler,
der fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.
Stk. 10. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
valg af bestyrelsesmedlemmer, der er studerende og medar-
bejdere samt om annoncering, udpegning og honorering af
eksterne medlemmer efter stk. 5.
§ 16 a. Kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal
træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke
lever op til sit ansvar, jf. § 16, stk. 2. I så fald beskikkes en
ny bestyrelse efter reglerne i § 16.
Bestyrelsens opgaver
25
§ 16 b. Bestyrelsen skal selv fastsætte sin forretningsorden,
som godkendes af Kulturministeriet.
§ 16 c. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors virk-
somhed.
§ 16 d. Bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet om
institutionens mål og opgaver.
§ 16 e. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor
institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne
og principperne for ressourcernes anvendelse.
§ 16 f. Bestyrelsen godkender studieordninger efter indstil-
ling fra studienævnene, jf. § 16 h, stk. 1, for de uddannelser,
som institutionen udbyder.
Stk. 2. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende
studieordningerne.
Rektor
§ 16 g. Rektor er ansvarlig for institutionens daglige drift og
ledelse herunder undervisning, kunstnerisk praksis, kunstne-
risk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning, kunst-
og kulturinstitutionsvirksomhed, administration, økonomi og
regnskab.
Stk. 2. Rektor ansætter og afskediger medarbejdere og ledere
på institutionen.
Kollegiale organer og aftagerinddragelse
§ 16 h. Bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studienævn,
som afgiver indstilling til bestyrelsen eller på bestyrelsens
delegation til rektor, jf. § 16 f, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
studienævnenes opgaver og sammensætning m.v.
§ 16 i. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor oprette
andre kollegiale organer på uddannelsesinstitutionen.
§ 16 j. Bestyrelsen skal sikre inddragelse af uddannelsesin-
stitutionens aftagere med henblik på at sikre uddannelsernes
kvalitet, relevans og udvikling.
26
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor nær-
mere regler om aftagerinddragelse på uddannelsesinstitutio-
nerne.
Andre bestemmelser
§ 16 k. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sty-
relse af uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunst-
halsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlotten-
borg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelses-
forhold.«
§ 2
I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 18.
marts 2020, foretages følgende ændring:
§ 3. ---
Stk. 7. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den
resterende del af perioden.
Stk. 8. Bestyrelsen tegnes af formanden og i dennes fravær
af næstformanden.
1. I § 3, indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:» Stk. 7. Besty-
relsens medlemmer beskikkes forskudt, således at tre af de
ministerudpegede medlemmer beskikkes hvert andet år.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.«
§ 3
I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksom-
hed foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11:
»Digital kommunikation
§ 10 a. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
krav om digital kommunikation, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital an-
søgning, afrapportering mv., til brug for administration af
kunststøtte efter § 3, stk. 1.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2023.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 15, stk. 5 og 6 i lov nr.
1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de æn-
dringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, forbli-
ver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af § 16 k, stk. 1 og 2 i lov nr. 1362 af 16. december
2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet med de ændringer, der følger af § 5 i
lov nr. 411 af 11. maj 2016, som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 9.
27
Stk. 3. Når de fire eksterne medlemmer af bestyrelserne,
jf. § 16, stk. 5, skal udpeges første gang, udpeges to af
medlemmerne uden mulighed for forlængelse uanset § 16,
stk. 9 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeri-
et med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj
2016, som ændret i denne lovs § 1, nr. 9.
Stk. 4. Når de medlemmer af bestyrelserne, der er studeren-
de eller medarbejdere ved institutionerne, jf. § 16, stk. 6-8,
skal udpeges første gang, fastsætter de nuværende skole-
råd/konservatorieråd regler herom uanset § 16, stk. 10 i lov
nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneri-
ske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de
ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016,
som ændret i denne lovs § 1, nr. 9.
Stk. 5. Når medlemmer af Det Kongelige Teaters bestyrel-
se, der udpeges af kulturministeren, beskikkes første gang
efter lovens ikrafttræden, beskikker kulturministeren tre af
de seks medlemmer for en periode af to år, uanset § 3, stk. 6,
1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 246 af 18. marts 2020.
28