Skriftlig fremsættelse (29. marts 2023)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ2517

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l89/20222_l89_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (29. marts 2023)
    Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om salg og
    markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om
    markedsføring (Skærpelse af regler om markedsføring
    af lattergas til beruselse og indførelse af mulighed for
    fængselsstraf)
    (Lovforslag nr. L 89)
    Formålet med lovforslaget er at begrænse brugen af lat-
    tergas som rusmiddel ved at skærpe reglerne ved salg til
    forbrugere, kontrollere CVR-numre ved salg af lattergas,
    forbyde at besidde lattergas på offentligt tilgængelige steder
    samt give mulighed for at lukke profiler og fjerne indhold på
    sociale medier.
    Formålet med lovforslaget er desuden at sikre en større
    præventiv effekt i forhold til særligt grove, systematiske
    overtrædelser af markedsføringsloven. Det skal ske ved at
    give mulighed for at sanktionere sådanne overtrædelser med
    fængselsstraf.
    S, V, DF, RV, SF, EL og ALT blev i januar 2022 eni-
    ge om, at der skal iværksættes nye tiltag mod brugen af
    lattergas som rusmiddel. Dette skete på baggrund af en
    evaluering af området i 2021. Lovforslaget implementerer
    justeringerne af lattergasloven.
    Regeringen lægger op til, at lovforslaget vil kunne træde
    i kraft 1. juli 2023.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 89 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Erhvervsmin.,
    Sikkerhedsstyrelsen EMN-00-01-000027
    CQ002517