Fremsat den 29. marts 2023 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 29. marts 2023 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende
medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste
Kapitel 1
Nedsættelse af en undersøgelseskommission og
sammensætningen heraf
§ 1. Der nedsættes en undersøgelseskommission beståen-
de af tre medlemmer, der udpeges af justitsministeren. For-
manden og de øvrige medlemmer udpeges blandt dommerne
i Vestre Landsret efter indstilling fra præsidenten for denne
ret.
Stk. 2. Efter aftale med undersøgelseskommissionen
udpeger justitsministeren en person, der som udspørger
i overensstemmelse med undersøgelseskommissionens be-
stemmelser tilrettelægger og foretager afhøringer i kommis-
sionen. Udspørgeren varetager endvidere opgaven som se-
kretariatsleder for kommissionen.
Stk. 3. Justitsministeren sørger for, at den fornødne sekre-
tariatsbistand og anden praktisk bistand stilles til rådighed
for undersøgelseskommissionen.
§ 2. Undersøgelseskommissionens medlemmer og den
person, der udpeges efter § 1, stk. 2, skal være uvildige og
uafhængige af de myndigheder, personer m.v., hvis forhold
undersøges. Det samme gælder for undersøgelseskommis-
sionens medhjælpere i øvrigt.
Kapitel 2
Undersøgelseskommissionens opgaver
§ 3. Undersøgelseskommissionen har til opgave at un-
dersøge forløbet vedrørende tjenestefritagelsen af ledende
medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, der fandt
sted i august 2020. Kommissionen skal i den forbindelse
undersøge, om der i forbindelse med tjenestefritagelsen blev
varetaget usaglige hensyn.
Stk. 2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte undersøgelse
skal undersøgelseskommissionen udtale sig om, hvorvidt
der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen
draget til ansvar.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte udtalelse skal alene afgives i
det omfang, ingen af undersøgelseskommissionens medlem-
mer finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Stk. 4. Undersøgelseskommissionen har ikke dømmende
myndighed.
Kapitel 3
Tilrettelæggelse af undersøgelsen m.v.
§ 4. Undersøgelseskommissionens formand afgør efter
samråd med kommissionens øvrige medlemmer og den per-
son, der er nævnt i § 1, stk. 2, hvordan undersøgelsen skal
tilrettelægges. Undersøgelsen skal tilrettelægges og gennem-
føres på en sådan måde, at forholdet til fremmede magter,
hensynet til statens sikkerhed, sagens opklaring eller til tred-
jemand ikke skades.
Stk. 2. Undersøgelseskommissionens formand leder kom-
missionens møder.
Stk. 3. Undersøgelseskommissionen skal føre en protokol
over møderne i kommissionen.
Kapitel 4
Oplysnings- og vidnepligt
§ 5. Enhver har pligt til at stille dokumenter og andet
foreliggende materiale til rådighed for undersøgelseskom-
missionen, når kommissionen anmoder om det. Pligten gæl-
der ikke i det omfang, der efter § 8 ikke er pligt til at afgive
vidneforklaring om indholdet af materialet. Materiale, der er
udarbejdet af en minister eller embedsmand i embeds med-
før, kan dog ikke nægtes stillet til rådighed under henvisning
til, at den pågældende minister eller embedsmand efter § 8
ikke har pligt til at afgive vidneforklaring om indholdet af
materialet.
Stk. 2. Undersøgelseskommissionen kan anmode en per-
son om at afgive en skriftlig redegørelse for nærmere be-
stemte forhold, hvis det ikke har været muligt at få belyst
et spørgsmål på anden måde, og kommissionen vurderer, at
Lovforslag nr. L 85 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Justitsmin., j.nr. 2022-750-0910
AA013553
det er strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af
sagen. Enhver har pligt til at afgive en sådan redegørelse på
anmodning fra kommissionen. Pligten gælder ikke i det om-
fang, der efter § 8 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring
om de pågældende forhold.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om
de pågældende oplysninger er undergivet tavshedspligt.
§ 6. Opfyldes den pligt, der er nævnt i § 5, stk. 1, ikke,
kan undersøgelseskommissionen give pålæg om, at materia-
let stilles til rådighed for kommissionen.
Stk. 2. Efterkommes pålægget ikke, finder retsplejelovens
§ 178 tilsvarende anvendelse.
§ 7. Undersøgelseskommissionen kan anmode en person
om at afgive forklaring for kommissionen som vidne, hvis
det ikke har været muligt at få belyst et spørgsmål på anden
måde, og kommissionen vurderer, at det er strengt nødven-
digt for en tilstrækkelig oplysning af sagen.
Stk. 2. Enhver er efter anmodning fra undersøgelseskom-
missionen efter stk. 1 forpligtet til at afgive forklaring for
kommissionen som vidne, jf. dog § 8.
§ 8. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder
ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for
strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold,
undersøgelsen omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i
det omfang, der må antages at foreligge mulighed for, at det
offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesret-
ligt ansvar gældende over for den pågældende i anledning af
de nævnte forhold.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller
ikke pligt til at afgive vidneforklaring. Undersøgelseskom-
missionen kan dog pålægge den pågældende at afgive for-
klaring som vidne, når forklaringen må anses for at være af
afgørende betydning for undersøgelsen, og undersøgelsens
beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at
berettige det.
Stk. 3. Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser,
der er fastsat i retsplejelovens kapitel 18. Retsplejelovens §
169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.
§ 9. Reglerne i retsplejelovens kapitel 18 finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse på afgivelse af forklaring m.v.
§ 10. Straffelovens §§ 158-160 finder tilsvarende anven-
delse på den, der afgiver falsk eller urigtig forklaring for
undersøgelseskommissionen.
Kapitel 5
De berørte personers retsstilling
§ 11. Den person, hvis forhold undersøges, har ret til en
bisidder efter eget valg. Bisidderen skal dog kunne godken-
des til højeste klassifikationsgrad.
Stk. 2. Undersøgelseskommissionen kan beskikke en bi-
sidder for den person, der er nævnt i stk. 1. Der kan kun
ske beskikkelse af en bisidder, der kan godkendes til højeste
klassifikationsgrad.
Stk. 3. Undersøgelseskommissionen kan på ethvert tids-
punkt bestemme, at den valgte bisidder ikke må fungere
som sådan, og tilbagekalde en beskikkelse af en bisidder,
hvis afgørende hensyn til den person, der er nævnt i stk. 1,
eller til fremmede magter, statens sikkerhed eller tredjemand
taler for det. Tilsvarende gør sig gældende, hvis væsentlige
hensyn til undersøgelsens gennemførelse taler for det.
§ 12. Bisidderen har ret til at overvære afhøringer
af sin klient i undersøgelseskommissionen. Undersøgelses-
kommissionen kan give bisidderen adgang til at overvære
afhøringer af andre, hvis væsentlige hensyn til bisidderens
mulighed for at varetage sin klients interesser taler for det.
Stk. 2. Undersøgelseskommissionen skal give bisidderen
adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, der er af
betydning for den pågældendes klient. Bisidderen har ret til
at gøre sig bekendt med udskrift af forklaringer afgivet af
klienten og af forklaringer afgivet af andre i det omfang,
bisidderen har haft adgang til at overvære disse efter stk. 1,
2. pkt.
Stk. 3. Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen
pålæg om ikke at gøre sin klient bekendt med indholdet
af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hensyn til
fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller
tredjemand taler for det. Kommissionen kan under tilsvaren-
de betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin
klient bekendt med, hvad der er foregået under møder i
undersøgelseskommissionen.
Stk. 4. Bisidderen kan anmode undersøgelseskommissio-
nen om at foranstalte bevisførelse.
Stk. 5. Bisidderen kan foretage uddybende afhøring af sin
klient og af andre vidner i det omfang, bisidderen efter stk.
1, 2. pkt., har adgang til at overvære afhøringen.
§ 13. Undersøgelseskommissionen skal inden afhøringen
orientere den person, der er nævnt i § 11, stk. 1, og den
pågældendes bisidder om de forhold af faktisk og eventuelt
retlig karakter, som undersøgelsen vedrørende den pågæl-
dende omfatter.
Stk. 2. Sker der i løbet af undersøgelsen væsentlige æn-
dringer i de forhold, som er nævnt i stk. 1, skal undersøgel-
seskommissionen orientere den pågældende om det.
Stk. 3. Undersøgelseskommissionen skal efter bevisførel-
sen orientere den person, der er nævnt i § 11, stk. 1, og
den pågældendes bisidder om de faktiske og eventuelt retli-
ge forhold vedrørende den pågældende, som kommissionen
overvejer at give udtryk for i sin beretning.
Stk. 4. Den person, der er nævnt i § 11, stk. 1, og den
pågældendes bisidder har ved undersøgelsens afslutning ret
til at afgive en skriftlig udtalelse om de faktiske og eventu-
elt retlige spørgsmål, undersøgelsen rejser vedrørende den
pågældende. Undersøgelseskommissionen kan fastsætte en
frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
§ 14. Undersøgelseskommissionen fastsætter salær og
godtgørelse til bisidderen efter de takster, der gælder for be-
skikkede forsvarere i straffesager. Er der på tidspunktet for
undersøgelseskommissionens afslutning endnu ikke truffet
afgørelse om fastsættelse af salær eller godtgørelse, fastsæt-
tes salæret eller godtgørelsen af justitsministeren.
2
Stk. 2. Den beskikkede bisidder må ikke modtage salær
eller godtgørelse ud over det beløb, der er fastsat efter stk. 1.
Kapitel 6
Tavshedspligt
§ 15. Undersøgelseskommissionens medlemmer og andre
personer, der deltager i undersøgelsen, har under ansvar
efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn
til enhver oplysning, som de under deres virksomhed får
kendskab til, jf. dog § 16, stk. 1.
Stk. 2. Den tavshedspligt, der er nævnt i stk. 1, finder
tilsvarende anvendelse på bisidderen.
§ 16. Den tavshedspligt, der følger af § 15, stk. 1, er
ikke til hinder for, at undersøgelseskommissionen gør vidner
og disses bisiddere bekendt med materiale, som indgår i
undersøgelsen, hvis det er af betydning for at besvare de
spørgsmål, som kommissionen stiller.
Stk. 2. Der er tavshedspligt med hensyn til det materiale,
der er nævnt i stk. 1. Straffelovens §§ 152-152 e finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 7
Undersøgelseskommissionens beslutninger og
domstolsprøvelse heraf
§ 17. Undersøgelseskommissionen træffer beslutning ved
stemmeflerhed, jf. dog § 3, stk. 3, og § 4, stk. 1.
§ 18. Undersøgelseskommissionens beslutninger kan af
enhver, der har retlig interesse heri, inden 2 uger efter, at be-
slutningen er meddelt den pågældende, indbringes for Østre
Landsret. Indbringelsen sker ved indgivelse af kæreskrift
til undersøgelseskommissionen. Reglerne om kæremål i bor-
gerlige sager finder i øvrigt tilsvarende anvendelse, jf. dog
stk. 2. Afholdes retsmøde, foregår mødet for lukkede døre.
Stk. 2. Beslutninger efter § 11, stk. 3, kan inden en uge
efter, at beslutningen er meddelt, indbringes for Den Særlige
Klageret. Retsplejelovens § 737 finder tilsvarende anvendel-
se. Afholdes retsmøde, foregår mødet for lukkede døre.
Kapitel 8
Offentlighed og afgivelse af beretning m.v.
§ 19. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningslo-
ven, databeskyttelsesloven, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og ombudsmandsloven gælder ikke for den virksomhed, der
udøves af undersøgelseskommissionen.
§ 20. Møder i undersøgelseskommissionen foregår for
lukkede døre.
§ 21. Der må ikke uden samtykke fra undersøgelseskom-
missionen gives aktindsigt efter lov om offentlighed i for-
valtningen i materiale, der indgår i undersøgelsen.
Stk. 2. Der er ikke adgang til aktindsigt i rettens materiale
efter retsplejeloven.
§ 22. Undersøgelseskommissionen afgiver en beretning
om resultatet af sin undersøgelse. Beretningen skal udar-
bejdes og offentliggøres i en form, som ikke indeholder
informationer, der vil kunne skade forholdet til fremmede
magter, statens sikkerhed eller tredjemand. Justitsministeren
offentliggør beretningen.
Stk. 2. Vurderer kommissionen, at den beretning, der er
omtalt i stk. 1, ikke kan udformes således, at den indehol-
der en tilstrækkelig redegørelse for de spørgsmål, som un-
dersøgelseskommissionen efter § 3, stk. 1, skal undersøge,
udarbejder kommissionen en yderligere beretning, som afgi-
ves til justitsministeren. Denne beretning offentliggøres ik-
ke. Justitsministeren giver Folketingets Udvalg vedrørende
Efterretningstjenesterne adgang til beretningen.
Stk. 3. Der er ikke aktindsigt efter lov om offentlighed
i forvaltningen, forvaltningsloven eller anden lovgivning i
den beretning, der er omtalt i stk. 2.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 23. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Nedsættelse af en undersøgelseskommission til undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbej-
dere i Forsvarets Efterretningstjeneste
2.1. Gældende ret
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1. Nedsættelse af en undersøgelseskommission og sammensætningen heraf
2.2.2. Undersøgelseskommissionens opgaver
2.2.3. Tilrettelæggelsen af undersøgelsen m.v.
2.2.4. Oplysnings- og vidnepligt
2.2.5. De berørte personers retsstilling og tavshedspligt
2.2.6. Særlige overvejelser i relation til undersøgelsens karakter og det klassificerede materiale, der vil kunne indgå i
undersøgelsen
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”,
som blev præsenteret af Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne den 14. december 2022, side 49, at regeringen
vil nedsætte en undersøgelseskommission til undersøgelse
af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i
Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionen skal under-
søge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsen-
delsen.
Kommissionens arbejde tilrettelægges og gennemføres efter
modellen i lov om undersøgelse af visse forhold vedrøren-
de Forsvarets Efterretningstjeneste. Undersøgelseskommis-
sionen skal udarbejde en offentlig tilgængelig afrapportering
i en form, der ikke indeholder oplysninger, der vil kunne
skade forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed eller
tredjemand.
I respekt for den verserende straffesag vil regeringen, når
sagen er afsluttet, tage stilling til behovet for en yderligere
undersøgelseskommission og drøfte det med Folketinget.
Formålet med lovforslaget er at skabe det retlige grundlag
for nedsættelsen af en særlig undersøgelseskommission, der
vil have til opgave at undersøge forløbet vedrørende tjene-
stefritagelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterret-
ningstjeneste, der fandt sted i august 2020. Kommissionen
skal i den forbindelse undersøge, om der i forbindelse med
tjenestefritagelsen blev varetaget usaglige hensyn.
Der gør sig efter regeringens opfattelse helt særlige omstæn-
digheder gældende i forbindelse med nedsættelsen af en un-
dersøgelseskommission vedrørende efterretningstjenesternes
forhold. Særligt hensynet til at beskytte de klassificerede
oplysninger, som vil kunne indgå i undersøgelsen, medfører
behov for at etablere en særlig undersøgelsesform, som på
en række punkter afviger fra undersøgelseskommissioner
4
nedsat efter lov om undersøgelseskommissioner og gransk-
ningskommissioner.
Det er således efter regeringens opfattelse nødvendigt bl.a.,
at der ved fastlæggelsen af rammerne for undersøgelses-
kommissionen og dens opgaver såvel som ved kommission-
ens gennemførelse og tilrettelæggelse af undersøgelsen fore-
tages en afvejning mellem på den ene side hensynet til ikke
at udbrede kendskabet til klassificerede oplysninger mere
end strengt nødvendigt og på den anden side hensynet til
at skabe klarhed over centrale spørgsmål i det undersøgte
forløb, herunder med henblik på at drage læring heraf og
skabe grundlag for at vurdere, om der foreligger forhold, der
kan give anledning til at søge et ansvar gjort gældende, eller
om der ikke er anledning hertil.
Rammerne for den foreslåede undersøgelseskommission vil
på den baggrund tage afsæt i den undersøgelsesform, der
blev benyttet ved lov nr. 1938 af 15. december 2020 om
undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efter-
retningstjeneste. Undersøgelseskommissionen vil således på
tilsvarende vis tage sit afsæt i den ordning, der gælder efter
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner, men på en række punkter, hvor den nævnte hensyns-
afvejning tilsiger det, vil den afvige herfra. På de punkter,
hvor der ikke er gjort afvigelse, er det tilsigtet at tilnærme
ordningen i lov om undersøgelseskommissioner og gransk-
ningskommissioner i videst muligt omfang.
2. Nedsættelse af en undersøgelseskommission til under-
søgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende med-
arbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste
2.1. Gældende ret
Lov om undersøgelseskommissioner og granskningskom-
missioner indeholder regler om undersøgelseskommissio-
ners og granskningskommissioners nedsættelse og virke.
Efter lovens § 1, stk. 1, er det justitsministeren, der har kom-
petencen til at nedsætte en undersøgelseskommission. Ju-
stitsministeren udpeger den eller de personer, som skal
være medlemmer af kommissionen, formanden for kommis-
sionen, hvis den skal have flere medlemmer, samt kommis-
sionens udspørger, jf. stk. 2 og 3. Endelig sørger justitsmi-
nisteren for, at der stilles den fornødne sekretariatsbistand
og anden praktisk bistand til rådighed for kommissionen, jf.
stk. 5. Ifølge stk. 6 kan justitsministeren ikke nedlægge en
undersøgelseskommission uden Folketingets samtykke.
Sammensætning af en undersøgelseskommission efter lov
om undersøgelseskommissioner og granskningskommissio-
ner er reguleret i lovens §§ 2 og 3. Ifølge § 2, stk. 1,
kan en undersøgelseskommission bestå af et eller flere med-
lemmer. Dog følger det af stk. 5, at en kommission, der
anmodes om at foretage retlige vurderinger efter lovens §
4, stk. 4, skal bestå af mindst tre medlemmer. Er der flere
medlemmer af kommissionen, skal formanden have juridisk
kandidateksamen, mens de øvrige medlemmer kan have an-
den sagkundskab, jf. § 2, stk. 3.
Efter lovens § 1 a, stk. 1, kan Folketinget nedsætte en
granskningskommission til at gennemføre en undersøgelse
af afgrænset karakter af nærmere bestemte forhold af al-
menvigtig betydning. En granskningskommission består af
mindst 3 medlemmer, der udpeges af Folketinget. Forman-
den for granskningskommissionen skal være dommer, jf.
stk. 2. Folketinget udpeger en person, der som udspørger i
overensstemmelse med granskningskommissionens bestem-
melser tilrettelægger og foretager afhøringer i gransknings-
kommissionen, jf. stk. 3. Endelig sørger Folketinget for, at
den fornødne sekretariatsbetjening og anden praktisk bistand
stilles til rådighed for granskningskommissionen, jf. stk. 4.
Efter lovens § 1 b finder lovens § 3, kapitel 3 og 4, §§
9-14, kapitel 7-9 og §§ 30 og 31 tilsvarende anvendelse for
granskningskommissioner med de fornødne tilpasninger.
Lovens § 3 fastsætter, at kommissionens medlemmer, ud-
spørger og medhjælpere i øvrigt skal være uvildige og uaf-
hængige af de myndigheder, personer m.v., hvis forhold
undersøges.
Rammerne for de opgaver, som kan fastsættes i kommisso-
riet for en undersøgelseskommission, er reguleret i lovens
§ 4. I overensstemmelse med grundlovens § 61, 2. pkt.,
fastslås det indledningsvis i stk. 1, at undersøgelseskommis-
sionen ikke har dømmende myndighed.
Lovens § 4, stk. 2-4, regulerer nærmere de opgaver, som
en undersøgelseskommission kan gives. Efter stk. 2 kan en
undersøgelseskommission få til opgave at undersøge og re-
degøre for et faktisk begivenhedsforløb. Kommissionen kan
endvidere få til opgave at komme med forslag til sådanne
ændringer af love, administrative bestemmelser eller admi-
nistrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde, jf. stk.
3. Endelig kan kommissionen ifølge stk. 4, 1. pkt., få til
opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om
der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen
draget til ansvar. Det følger dog af stk. 4, 2. pkt., at en
undersøgelseskommission ikke kan få til opgave at foretage
retlige vurderinger til belysning af spørgsmålet om ministres
ansvar.
I tilknytning hertil bemærkes det, at det fremgår af § 4,
stk. 5, at en undersøgelseskommission, som har en dommer
som medlem, alene foretager retlige vurderinger som nævnt
i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke finder det retssikker-
hedsmæssigt betænkeligt.
Det fremgår af lovens § 5, at undersøgelseskommissionens
formand efter samråd med kommissionens øvrige medlem-
mer og den person, der er nævnt i § 1, stk. 3, afgør, hvordan
undersøgelsen skal tilrettelægges. Undersøgelseskommissio-
nens formand leder kommissionens møder, jf. stk. 2.
Efter § 6 kan undersøgelseskommissionen anmode særligt
sagkyndige om en udtalelse eller anden bistand til brug for
undersøgelsen. Ifølge § 7 skal der føres protokol over møde-
rne i kommissionen.
5
I undersøgelser, hvor en dommer er formand, gælder det ef-
ter lovens § 9, stk. 1 og 2, at enhver har pligt til at udlevere
materiale og til skriftligt at afgive en redegørelse eller be-
svare spørgsmål, når undersøgelseskommissionen anmoder
herom. Disse pligter gælder, uanset om de pågældende op-
lysninger er undergivet tavshedspligt, jf. stk. 3. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen inde-
bærer, at pligterne i stk. 1 og 2 fortrænger modstående tav-
shedspligtsforskrifter, uanset om der er tale om almindelige
eller særlige tavshedspligtsforskrifter, jf. Folketingstidende
1998-99, tillæg A, side 257. Pligterne gælder dog ikke i
det omfang, der ikke er pligt til at afgive vidneforklaring
om de pågældende forhold efter bestemmelsen i lovens §
12. Materiale udarbejdet af en minister eller embedsmand i
embeds medfør kan ifølge § 9, stk. 1, 3. pkt., ikke nægtes
udleveret under henvisning til manglende vidnepligt efter §
12.
Det fremgår af lovens § 10, at hvis pligten til at udlevere
materiale i lovens § 9, stk. 1, ikke opfyldes, kan undersø-
gelseskommissionen give pålæg om udlevering af materia-
le. Ved manglende efterlevelse af pålægget kan der anven-
des tvangsmidler efter reglerne i retsplejelovens § 178, jf.
stk. 2.
Efter lovens § 11 er der vidnepligt over for undersøgelses-
kommissionen, men vidnepligten begrænses af lovens § 12.
Undtagelsen i § 12, stk. 1, 1. pkt., er udslag af forbuddet
mod selvinkriminering. Der er således ikke pligt til at afgive
forklaring i det omfang, der må antages at være mulighed
for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold,
undersøgelsen omfatter. Efter 2. pkt. er der heller ikke vid-
nepligt i det omfang, der må antages at foreligge mulighed
for, at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende
ansættelsesretligt ansvar gældende over for den pågældende
i anledning af de nævnte forhold.
Lovens § 12, stk. 2, indeholder en vidnefritagelsesregel for
den i § 12, stk. 1, nævnte persons nærmeste. Undersøgelses-
kommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive
forklaring som vidne, når forklaringen må anses for at være
af afgørende betydning for undersøgelsen, og undersøgel-
sens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes
at berettige til det. Betingelserne for at pålægge vidnepligt
svarer til dem, der gælder efter bestemmelsen i retsplejelo-
vens § 171, stk. 3, der regulerer vidnefritagelse for bl.a. en
parts nærmeste.
Endelig fremgår det af lovens § 12, stk. 3, at vidnepligten i
øvrigt gælder med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelo-
vens kapitel 18 om vidner. Retsplejelovens § 169 og § 170,
stk. 3, finder dog ikke anvendelse.
Efter lovens § 13 finder reglerne i retsplejelovens kapitel
18 om vidner i øvrigt tilsvarende anvendelse på afgivelse af
forklaring m.v.
Om sandhedspligt fremgår det af lovens § 14, at straffelo-
vens §§ 158-160 finder tilsvarende anvendelse på den, der
afgiver falsk forklaring for undersøgelseskommissionen.
For undersøgelseskommissioner uden dommerdeltagelse
gælder i et vist omfang særlige regler, jf. navnlig lovens
kapitel 6 (§§ 15-20).
Det fremgår af lovens § 21, stk. 1, at den person, hvis for-
hold undersøges, har ret til en bisidder efter eget valg. Væl-
ger den pågældende ikke en bisidder, kan undersøgelses-
kommissionen efter stk. 2 beskikke en bisidder for den
pågældende. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmel-
sen, at den forudsættes anvendt i særlige situationer, hvor
der er et klart behov for, at den pågældende ministers eller
embedsmands interesser varetages af en bisidder, jf. Folke-
tingstidende 1998-99, tillæg A, side 262.
Efter lovens § 21, stk. 3, kan undersøgelseskommissionen
på ethvert tidspunkt bestemme, at den valgte bisidder ikke
må fungere som sådan, og tilbagekalde en beskikkelse af en
bisidder, hvis afgørende hensyn til den person, hvis forhold
undersøges, eller væsentlige hensyn til undersøgelsens gen-
nemførelse taler for det.
Efter lovens § 22, stk. 1, har bisidderen ret til at overvæ-
re møderne i undersøgelseskommissionen og i Københavns
Byret. Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen
at få kopi af det materiale, der indgår i undersøgelsen, jf.
stk. 2. Efter stk. 3, 1. pkt., må bisidderen ikke uden undersø-
gelseskommissionens samtykke udlevere det i stk. 2 nævnte
materiale til sin klient. Undersøgelseskommissionen kan gi-
ve bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient bekendt med
indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende
hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens op-
klaring eller tredjemand taler for det, jf. stk. 3, 2. pkt. Kom-
missionen kan under tilsvarende betingelser give bisidderen
pålæg om ikke at gøre sin klient bekendt med, hvad der er
foregået under møder i undersøgelseskommissionen eller i
retten, jf. stk. 3, 3. pkt.
Efter lovens § 22, stk. 4 og 5, kan bisidderen anmode un-
dersøgelseskommissionen om at foranstalte bevisførelse og
foretage uddybende afhøring af de personer, der har afgivet
forklaring.
Undersøgelseskommissionen har pligt til inden afhøringen
at orientere om de forhold af faktisk og eventuelt retlig
karakter, som undersøgelsen vedrørende den pågældende
omfatter, jf. § 23, stk. 1. Sker der i løbet af undersøgelsen
væsentlige ændringer i de forhold, som er nævnt i stk. 1,
skal undersøgelseskommissionen også orientere herom.
Efter lovens § 23, stk. 1, skal undersøgelseskommissionen
inden afhøringen orientere den person, der er nævnt i § 21,
stk. 1, og den pågældendes bisidder om de forhold af faktisk
og eventuelt retlig karakter, som undersøgelsen vedrørende
den pågældende omfatter. Sker der i løbet af undersøgelsen
væsentlige ændringer i de forhold, som er nævnt i stk. 1,
skal undersøgelseskommissionen orientere den pågældende
om det, jf. stk. 2.
6
Det fremgår af lovens § 23, stk. 3, at undersøgelseskommis-
sionen efter bevisførelsen skal orientere den i § 21, stk. 1,
nævnte person og den pågældendes bisidder om de faktiske
og eventuelt retlige forhold vedrørende den pågældende,
som kommissionen overvejer at give udtryk for i sin beret-
ning.
Den person, der er nævnt i § 21, stk. 1, og den pågældendes
bisidder har ved undersøgelsens afslutning ret til at komme
med en skriftlig udtalelse om de faktiske og eventuelt retlige
spørgsmål, undersøgelsen rejser vedrørende den pågælden-
de, jf. stk. 4. Undersøgelseskommissionen kan fastsætte en
frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Efter lovens § 24, stk. 1, fastsætter undersøgelseskommissi-
onen salær og godtgørelse til bisidderen efter de takster,
der gælder for beskikkede forsvarere i straffesager. Er der
på tidspunktet for undersøgelseskommissionens afslutning
endnu ikke truffet afgørelse om fastsættelse af salær eller
godtgørelse, fastsættes salæret eller godtgørelsen af justits-
ministeren. Den beskikkede bisidder må ikke modtage salær
eller godtgørelse ud over det beløb, der er fastsat efter stk. 1,
jf. stk. 2.
Det fremgår af lovens § 25, stk. 1, at undersøgelseskom-
missionens medlemmer og andre personer, der deltager i
undersøgelsen, under ansvar efter straffelovens §§ 152‑152
e har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som
de under deres virksomhed får kendskab til. Tavshedspligten
finder tilsvarende anvendelse på bisidderen, jf. stk. 2.
En undtagelse er fastsat i lovens § 26, stk. 1, hvorefter
tavshedspligten i § 25, stk. 1, ikke er til hinder for, at un-
dersøgelseskommissionen udleverer materiale, som indgår i
undersøgelsen, hvis det er af betydning for at besvare de
spørgsmål, som kommissionen stiller. Der er tavshedspligt
med hensyn til dette materiale, og straffelovens §§ 152-152
e finder tilsvarende anvendelse, jf. stk. 2.
Efter lovens § 27, stk. 1, træffer en undersøgelseskommissi-
on beslutning ved stemmeflerhed, hvis den består af flere
medlemmer, jf. dog § 4, stk. 5, hvorefter en dommer, der
er medlem af en undersøgelseskommission, alene foretager
retlige vurderinger i det omfang, dommeren ikke finder det
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, og § 5, stk. 1, hvoref-
ter undersøgelseskommissionens formand efter samråd med
kommissionens øvrige medlemmer og den person, der er
nævnt i § 1, stk. 3, afgør hvordan undersøgelsen skal tilrette-
lægges. Ved stemmelighed er formandens stemme afgøren-
de, jf. stk. 2.
Det fremgår af lovens § 28, stk. 1, at undersøgelseskom-
missionens beslutninger af enhver, der har retlig interesse
heri, inden 2 uger efter, at beslutningen er meddelt den
pågældende, kan indbringes for Østre Landsret. Indbringel-
sen sker ved indgivelse af kæreskrift til undersøgelseskom-
missionen. Reglerne om kæremål i borgerlige sager finder
i øvrigt tilsvarende anvendelse. Det fremgår af stk. 2, at
bestemmelsen ikke gælder for undersøgelseskommissionens
beslutning om at anmode Københavns Byret om at give en
person et pålæg om udlevering af materiale, jf. § 17, eller
om at indkalde en person til at afgive forklaring for retten,
jf. § 19.
Særligt for så vidt angår en undersøgelseskommissions be-
slutninger efter lovens § 21, stk. 3, om, at en valgt bisidder
ikke må fungere som sådan, og om tilbagekaldelse af be-
skikkelse af en bisidder, følger det af § 28, stk. 3, at sådanne
beslutninger kan indbringes for Den Særlige Klageret inden
for en uge efter, at beslutningen er meddelt. Retsplejelovens
§ 737 (om kære af rettens afgørelser om afvisning af en
valgt forsvarer og om nægtelse og tilbagekaldelse af forsva-
rerbeskikkelse) finder tilsvarende anvendelse på sådanne be-
slutninger.
Efter lovens § 29 gælder lov om offentlighed i forvaltnin-
gen, forvaltningsloven og ombudsmandsloven ikke for den
virksomhed, som udøves af undersøgelseskommissionen.
Det fremgår af lovens § 30, stk. 1, at møder i undersøgel-
seskommissionen og møder i retten er offentlige. Dette ud-
gangspunkt kan dog fraviges af undersøgelseskommissionen
eller af retten, hvis det findes påkrævet af hensyn til ro og
orden i lokalet eller statens forhold til fremmede magter
eller særlige hensyn til disse i øvrigt, af hensyn til sagens
oplysning, af hensyn til at beskytte nogen mod unødvendig
krænkelse eller af andre særlige grunde, jf. § 30, stk. 1,
2. pkt., nr. 1-4. Hvis referatforbud eller navneforbud anses
for tilstrækkeligt til at tilgodese de i stk. 1 nævnte hensyn,
træffes der bestemmelse herom i stedet for dørlukning, jf.
lovens § 30, stk. 2. Overtrædelse af sådanne forbud straffes
med bøde.
Efter lovens § 31, stk. 1, må der ikke uden samtykke fra
undersøgelseskommissionen gives aktindsigt efter lov om
offentlighed i forvaltningen i materiale, der indgår i under-
søgelsen. Der er, indtil undersøgelseskommissionen har af-
givet sin beretning, ikke adgang til aktindsigt i rettens mate-
riale efter retsplejelovens kapitel 3 a, jf. stk. 2.
Efter lovens § 32, stk. 1, afgiver undersøgelseskommissio-
nen en beretning om resultatet af sin undersøgelse. Justits-
ministeren offentliggør beretningen, medmindre ganske sær-
lige grunde taler imod det, jf. stk. 2. En tilsvarende regel
gælder for granskningskommissioner, jf. lovens § 1 c, stk. 1
og 2.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2.1. Nedsættelse af en undersøgelseskommission og sam-
mensætningen heraf
Det foreslås, at der nedsættes en særlig undersøgelseskom-
mission bestående af tre medlemmer, der udpeges af justits-
ministeren. Formanden og de øvrige medlemmer udpeges
efter indstilling fra præsidenten for Vestre Landsret og vil
efter forslaget skulle være uvildige og uafhængige af myn-
digheder og personer m.v., hvis forhold undersøges.
7
Den foreslåede undersøgelsesform bygger i vidt omfang på
den undersøgelsesform, der blev benyttet ved lov nr. 1938 af
15. december 2020 om undersøgelse af visse forhold vedrø-
rende Forsvarets Efterretningstjeneste. Som der er redegjort
for ovenfor under pkt. 1, indeholder lovforslaget således
på tilsvarende vis en række afvigelser i forhold til lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner,
som navnlig skyldes karakteren af de undersøgte forhold og
det særligt tungtvejende hensyn til at beskytte fortroligheden
om de klassificerede oplysninger, der vil kunne indgå i un-
dersøgelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 1 og 2 og bemærk-
ningerne hertil.
2.2.2. Undersøgelseskommissionens opgaver
Det foreslås, at undersøgelseskommissionen vil have til op-
gave at undersøge forløbet vedrørende tjenestefritagelsen af
ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, der
fandt sted i august 2020. Kommissionen skal i den forbin-
delse undersøge, om der i forbindelse med tjenestefritagel-
sen blev varetaget usaglige hensyn.
Undersøgelseskommissionen vil skulle undersøge forløbet
vedrørende tjenestefritagelsen af de fem medarbejdere, der
blev tjenestefritaget på baggrund af den kritik, der blev rejst
af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020.
Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde,
således at den så vidt muligt kan afgive beretning om resul-
tatet af sin undersøgelse senest et år efter, at kommissionen
er nedsat.
Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det
nævnte tidspunkt, vil kommissionen skulle orientere justits-
ministeren skriftligt om baggrunden herfor, om fremdriften
i undersøgelsen og om, hvornår kommissionen forventer at
kunne afgive sin beretning.
På grundlag af undersøgelsen vil undersøgelseskommissio-
nen skulle udtale sig om, hvorvidt der foreligger grundlag
for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. En sådan
udtalelse vil dog – i lighed med, hvad der gælder efter
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner – alene skulle afgives i det omfang, ingen af undersø-
gelseskommissionens medlemmer finder det retssikkerheds-
mæssigt betænkeligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3 og 17 og be-
mærkningerne hertil.
2.2.3. Tilrettelæggelsen af undersøgelsen m.v.
Det foreslås, at undersøgelseskommissionens formand efter
samråd med kommissionens øvrige medlemmer og udspør-
geren afgør, hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges.
Undersøgelseskommissionen vil efter forslaget skulle tilret-
telægge og gennemføre undersøgelsen på en sådan måde,
at forholdet til fremmede magter, hensynet til statens sikker-
hed, sagens opklaring eller til tredjemand ikke skades. Dette
stiller særlige krav til omgangen med det materiale, der
indgår i undersøgelsen, jf. også nedenfor under pkt. 2.2.6.
Undersøgelseskommissionen skal således ved tilrettelæggel-
sen af sin undersøgelse foretage en afvejning af på den ene
side hensynet til en tilstrækkelig undersøgelse af de forhold,
der omfattes af undersøgelsen, og på den anden side det
tungtvejende hensyn til at begrænse udbredelsen af kendska-
bet til det klassificerede materiale, der vil kunne indgå i
undersøgelsen.
Det forudsættes på den baggrund bl.a., at der som udgangs-
punkt ikke vil skulle foretages afhøringer af vidner, hvis
afhøringen nødvendiggør, at højt klassificerede oplysninger
deles med personer, som ikke hidtil har haft adgang hertil.
Undersøgelseskommissionen vil dog efter forslaget kunne
anmode en person om at afgive forklaring for kommissionen
som vidne, hvis det ikke har været muligt at få belyst et
spørgsmål på anden måde, og kommissionen vurderer, at
det er strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af
sagen, jf. også nedenfor under pkt. 2.2.4.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkninger-
ne hertil.
2.2.4. Oplysnings- og vidnepligt
Undersøgelseskommissionen vil efter forslaget kunne oply-
se sagen dels ved hjælp af foreliggende materiale, dels ved
at indkalde personer til at afgive forklaring for undersøgel-
seskommissionen eller anmode om skriftlige redegørelser.
Udgangspunktet for undersøgelsen vil være, at den gennem-
føres på grundlag af det foreliggende skriftlige materiale,
jf. herved de hensyn, der bl.a. er omtalt ovenfor under pkt.
2.2.3.
Det foreslås, at enhver som udgangspunkt vil have pligt til
at stille dokumenter og andet materiale til rådighed for un-
dersøgelseskommissionen, når kommissionen anmoder om
det. Eftersom der vil kunne indgå klassificeret materiale
i undersøgelsen, forudsættes det, at sådant materiale skal
stilles til rådighed for kommissionen i særligt sikrede lokaler
hos Forsvarsministeriet eller myndigheder på Forsvarsmini-
steriets område.
Undersøgelseskommissionen vil desuden efter forslaget
kunne anmode om afhøring af vidner, hvis det ikke har
været muligt at få belyst et spørgsmål på anden måde, og det
vurderes strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af
sagen.
Det foreslås i den forbindelse, at enhver efter anmodning fra
undersøgelseskommissionen er forpligtet til at afgive forkla-
ring for kommissionen som vidne, jf. dog forslagets § 8.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets kapitel 4 (§§ 5-10) og
bemærkningerne hertil.
8
2.2.5. De berørte personers retsstilling og tavshedspligt
Der foreslås fastsat særlige retssikkerhedsgarantier for per-
soner, hvis forhold undersøges. Retssikkerhedsgarantierne
svarer som udgangspunkt til de retssikkerhedsgarantier, der
gives efter lov om undersøgelseskommissioner og gransk-
ningskommissioner, men med de tilpasninger, der er fundet
fornødne under hensyntagen til karakteren af de undersøgte
forhold og de oplysninger, som vil indgå i undersøgelsen.
Som eksempel kan nævnes regler om ret til valg eller be-
skikkelse af bisidder og om adgang til – på grundlag af en
tilkendegivelse om sagens stilling fra kommissionen – at af-
give en skriftlig udtalelse om de faktiske og eventuelt retli-
ge forhold vedrørende den pågældende, som kommissionen
overvejer at give udtryk for i sin beretning (kontradiktion).
Det bemærkes i relation til den foreslåede ret til valg af
bisidder, at det efter forslaget af sikkerhedsmæssige årsager
vil være et krav, at bisidderen kan godkendes til højeste
klassifikationsgrad, hvilket vil udgøre en fravigelse af ud-
gangspunktet efter lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner om, at den pågældende selv kan
vælge bisidder, jf. også nedenfor under pkt. 2.2.6.
I tråd med reglerne i lov om undersøgelseskommissioner
og granskningskommissioner foreslås det, at undersøgelses-
kommissionen fastsætter salær og godtgørelse til bisidderen
efter de takster, der gælder for beskikkede forsvarere i straf-
fesager.
Det foreslås desuden, at undersøgelseskommissionens med-
lemmer og udspørger samt andre personer, der deltager i
undersøgelsen, herunder ansatte m.v. i sekretariatet, bisidde-
re og deres klienter, vil have tavshedspligt under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e med hensyn til enhver oplysning,
som de under deres virksomhed får kendskab til. Det anførte
svarer til, hvad der gælder efter lov om undersøgelseskom-
missioner og granskningskommissioner.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets kapitel 5 (§§ 11-14) og
kapitel 6 (§§ 15-16) og bemærkningerne hertil.
2.2.6. Særlige overvejelser i relation til undersøgelsens ka-
rakter og det klassificerede materiale, der vil kunne indgå i
undersøgelsen
Som der er redegjort for ovenfor under pkt. 1, gør der sig
særlige omstændigheder gældende for en undersøgelse af
denne karakter, herunder navnlig i lyset af det klassificerede
materiale, der vil kunne indgå i undersøgelsen.
Dette forhold har givet anledning til særlige overvejelser i
relation til undersøgelsens tilrettelæggelse.
Ved klassificerede oplysninger eller klassificeret materiale
sigtes der til informationer, som i medfør af cirkulære nr.
10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af
informationer (sikkerhedscirkulæret) ikke må offentliggøres
eller komme uvedkommende til kendskab. Ved uklassifice-
ret materiale sigtes omvendt til sådant materiale, som ikke
indeholder informationer klassificeret efter sikkerhedscirku-
læret.
Det foreslås, at undersøgelsen skal foregå for lukkede dø-
re. Det skyldes hensynet til at beskytte de klassificerede op-
lysninger, der vil kunne indgå i en undersøgelse, der angår
Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er afgørende at sikre,
at kendskab til det klassificerede materiale spredes mindst
muligt, idet spredning af sådanne oplysninger vil kunne ha-
ve alvorlige skadevirkninger for forholdet til andre landes
efterretningstjenester, fremmede magter, statens sikkerhed
m.v.
Dette har sammenhæng med, at samarbejdet med andre ef-
terretningstjenester generelt bygger på, at oplysninger om
efterretningsvirksomhed behandles fortroligt. Er der ikke
tillid hertil, vil udenlandske samarbejdspartnere blive tilba-
geholdende med at give oplysninger til og samarbejde med
den danske efterretningstjeneste. Dette vil forringe efterret-
ningstjenestens muligheder for i fremtiden at løse sine opga-
ver effektivt. Udbredelsen af kendskabet til de klassificerede
oplysninger, der vil kunne indgå i den foreslåede undersø-
gelse, bør derfor også begrænses mest muligt af hensyn
til efterretningstjenestens fortsatte effektivitet og fremtidige
virkemuligheder.
Hensynet til at beskytte de klassificerede oplysninger, der
vil kunne indgå i en undersøgelse som den foreslåede, har
ikke kun betydning for spørgsmålet om, hvorvidt undersø-
gelsen bør gennemføres for åbne eller lukkede døre. Beskyt-
telseshensynet har også betydning for andre spørgsmål om
undersøgelsens tilrettelæggelse og gennemførelse.
For det første kan nævnes overvejelser vedrørende undersø-
gelseskommissionens beretning og offentliggørelse heraf.
Beretningen skal indeholde en tilstrækkelig redegørelse for
de spørgsmål, som undersøgelseskommissionen skal under-
søge. Det er imidlertid samtidig vigtigt, at efterretningstje-
nestens aktuelle og fremtidige virkemuligheder, herunder i
forhold til udenlandske samarbejdspartnere, ikke skades.
Af hensyn til at skabe mulighed for offentlighed om resulta-
terne af undersøgelseskommissionens undersøgelse foreslås
det derfor, at beretningen vil skulle udarbejdes og offentlig-
gøres i en form, som ikke indeholder informationer, der vil
kunne skade forholdet til fremmede magter, statens sikker-
hed eller tredjemand.
Med oplysninger, der vil kunne skade forholdet til frem-
mede magter, statens sikkerhed eller tredjemand, sigtes
navnlig til informationer, der i medfør af cirkulære nr.
10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af
informationer (sikkerhedscirkulæret) ikke må offentliggøres
eller komme uvedkommende til kendskab. Den foreslåede
ordning indebærer ligeledes, at sådanne oplysninger ikke må
offentliggøres.
Kommissionen vil herudover i almindelighed ved udarbej-
9
delsen og offentliggørelsen af beretningen skulle respektere
lovgivningens almindelige regler om fortrolighed af andre
hensyn end til fremmede magter, statens sikkerhed eller
tredjemand.
Såfremt kommissionen vurderer, at en sådan beretning ikke
indeholder en tilstrækkelig redegørelse for de spørgsmål,
som undersøgelseskommission skal undersøge, vil kommis-
sionen kunne udarbejde en yderligere beretning, som vil
skulle afgives til justitsministeren.
Kommissionen bør dog bestræbe sig på at give en tilstræk-
kelig redegørelse i den beretning, som vil skulle udarbejdes
og offentliggøres i en form, som ikke indeholder informati-
oner, der vil kunne skade forholdet til fremmede magter,
statens sikkerhed eller tredjemand.
Der bør derfor alene udarbejdes en yderligere beretning
til justitsministeren, hvis kommissionen vurderer, at det er
nødvendigt at beskrive informationer, der vil kunne skade
forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed eller tredje-
mand, for at give en tilstrækkelig redegørelse for de spørgs-
mål, som undersøgelseskommission skal undersøge.
En eventuel yderligere beretning offentliggøres ikke, men
justitsministeren vil skulle give Folketingets Udvalg vedrø-
rende Efterretningstjenesterne adgang til beretningen.
Det forudsættes, at der i alle tilfælde vil være fuld offentlig-
hed om resultatet af kommissionens eventuelle ansvarsvur-
deringer.
Det nævnte beskyttelseshensyn har endvidere betydning
for omgangen med det materiale, der indgår i undersøgel-
sen. Ved undersøgelser efter lov om undersøgelseskommis-
sioner og granskningskommissioner har det været alminde-
ligt, at relevant materiale udleveres til undersøgelseskom-
missionen.
Ved en undersøgelse som den foreliggende taler hensynet til
dokumentsikkerheden imidlertid for, at materialet forbliver
hos Forsvarsministeriet eller myndigheder på Forsvarsmini-
steriets område, således at kommissionen får adgang til at
gøre sig bekendt med klassificeret materiale dér. Det forud-
sættes i forbindelse med adgang til sådant materiale, at For-
svarsministeriet eller myndigheder på Forsvarsministeriets
område stiller lokaler til rådighed for undersøgelseskommis-
sionen.
Den særlige karakter af de oplysninger, der indgår i under-
søgelsen, har også betydning for de involverede personers
mulighed for at vælge bisidder samt for, i hvilket omfang
de involverede personer samt deres bisiddere kan få adgang
til det materiale, der indgår i eller frembringes som led i
undersøgelsen.
Efter § 21, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner har den person, hvis forhold un-
dersøges, ret til en bisidder efter eget valg. Der lægges med
forslaget op til, at personer, hvis forhold undersøges, som
udgangspunkt skal have samme ret. Af hensyn til de klassi-
ficerede oplysninger, der vil kunne indgå i undersøgelsen,
foreslås det dog, at retten modificeres af et krav om, at den
valgte bisidder skal kunne godkendes til højeste klassifikati-
onsgrad.
Det forudsættes i den forbindelse, at bisidderen skal kunne
opretholde denne godkendelse, så længe den pågældende
fungerer som bisidder i forbindelse med undersøgelsen.
Efter regeringens opfattelse vil en så vid adgang for bi-
sidderne til at få udleveret undersøgelsens materiale som
den, der gælder efter lov om undersøgelseskommissioner
og granskningskommissioner, være vanskelig at forene med
hensynet til at sikre, at kendskab til de ofte meget fortro-
lige oplysninger ikke udbredes mere end absolut nødven-
digt. Samtidig er det imidlertid vigtigt, at bisidderne har
mulighed for på en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde
at varetage deres klienters interesser i forbindelse med un-
dersøgelsen.
Udformningen af bisidderordningen i det foreliggende for-
slag bygger på en afbalancering af disse modstående hen-
syn. Det foreslås således, at bisidderen som udgangspunkt
kun har adgang til at gøre sig bekendt med materiale, der
er af betydning for den pågældendes egen klient. Bisidderen
vil endvidere som udgangspunkt kun have ret til at overvære
afhøringer af sin egen klient og til at gøre sig bekendt med
udskrift af dennes forklaringer. I det omfang, væsentlige
hensyn til bisidderens mulighed for at varetage sin klients
interesser taler for det, vil undersøgelseskommissionen end-
videre efter forslaget kunne give bisidderen adgang til at
overvære afhøringer af andre.
Væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn kan således tale
for, at der sker en udvidelse af de beføjelser, der tilkommer
en involveret persons bisidder, f.eks. i tilfælde, hvor der i
lyset af det, der hidtil er fremkommet i undersøgelsen, efter
kommissionens opfattelse vil blive spørgsmål om at afgive
belastende ansvarsvurderinger af personens forhold.
I en sådan situation må kommissionen ligeledes ved en for-
nyet gennemgang sikre sig, at bisidderen har fået mulighed
for at gøre sig bekendt med det materiale, der er af betyd-
ning for klienten, herunder gøre sig bekendt med udskrift af
forklaringer afgivet af andre, i det omfang, bisidderen har
haft mulighed for at overvære sådanne.
Det foreslås endvidere, at personer, hvis forhold undersøges,
efter bevisførelsens afslutning skal have en orientering fra
kommissionen om de faktiske og eventuelt retlige forhold
vedrørende den pågældende, som kommissionen overvejer
at give udtryk for i sin beretning og på grundlag heraf have
adgang til at afgive en skriftlig udtalelse (kontradiktion),
inden kommissionen færdiggør beretningen.
Det forudsættes – i overensstemmelse med den generelle
forudsætning i forslagets § 4, stk. 1, 2. pkt., om, at under-
søgelsen skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan
måde, at forholdet til fremmede magter, hensynet til statens
10
sikkerhed, sagens opklaring eller til tredjemand ikke skades
– at materiale, udskrifter og tilkendegivelser m.v. vil skulle
stilles til rådighed for bisidderen i dertil egnede lokaler hos
Forsvarsministeriet eller myndigheder på Forsvarsministeri-
ets område, som kommissionen råder over.
Tilsvarende forudsættes det, at bisidderens udtalelser m.v.
vil skulle overgives fysisk til kommissionen. Det kan i den
forbindelse endvidere være nødvendigt, at sådanne udtalel-
ser m.v. af sikkerhedsmæssige årsager udarbejdes ved brug
af særligt udstyr, som kommissionen stiller til rådighed.
Efter regeringens opfattelse vil den beskrevne ordning til-
godese hensynet til de involveredes retssikkerhed samtidig
med, at hensynet til at gardere de klassificerede oplysninger,
der vil kunne indgå i undersøgelsen, så vidt muligt sikres.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
Det fremgår af artikel 2, stk. 1, i databeskyttelsesfor-
ordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person-
er i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger), at forordningen
finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der
helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databe-
handling, og på anden ikkeautomatisk behandling af person-
oplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra a,
fremgår det, at forordningen ikke gælder for behandling af
personoplysninger under udøvelse af aktiviteter, der falder
uden for EU-retten. Som eksempel herpå fremgår det af
præambelbetragtning 16, at forordningen ikke finder anven-
delse på aktiviteter vedrørende statens sikkerhed.
Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om Forsvarets Efterret-
ningstjeneste, § 14, stk. 1, i lov om Politiets Efterretningstje-
neste og § 3, stk. 2, i databeskyttelsesloven, at tjenesternes
virksomhed er undtaget fra databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Det fremgår endvidere af § 18, stk. 2, i lov om Forsvarets
Efterretningstjeneste og § 21, stk. 2, i lov om Politiets Ef-
terretningstjeneste, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes
virksomhed bl.a. er undtaget fra databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven.
Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjene-
sternes virksomhed anses således for at være aktiviteter
vedrørende statens sikkerhed, der dermed falder uden for
forordningens anvendelsesområde, jf. forordningens artikel
2, stk. 2, litra a.
Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 1, at undersøgelseskom-
missionen får til opgave at undersøge forløbet vedrørende
tjenestefritagelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Ef-
terretningstjeneste, der fandt sted i august 2020. Kommissi-
onen skal i den forbindelse undersøge, om der i forbindelse
med tjenestefritagelsen blev varetaget usaglige hensyn. Un-
dersøgelsen kan indebære en nærmere undersøgelse af for-
hold vedrørende Forsvarets Efterretningstjenestes virke. Den
virksomhed, der udøves af undersøgelseskommissionen,
vurderes således også at falde uden for databeskyttelsesfor-
ordningens anvendelsesområde, jf. forordningens artikel 2,
stk. 2, litra a.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Gennemførelsen af den foreslåede undersøgelse vil medføre
en række udgifter for staten. Herunder kan bl.a. nævnes
udgifter til vederlæggelse af undersøgelseskommissionens
medlemmer, udspørgeren samt sekretariatsbistand og anden
praktisk eller sagkyndig bistand, herunder eventuel substitu-
tion i de pågældendes hovedstillinger, lokaleudgifter, udgif-
ter til bisiddere, kontorholdsudgifter m.v.
Vederlæggelsen af undersøgelseskommissionens medlem-
mer fastsættes af Justitsministeriet efter drøftelse med Fi-
nansministeriet. Udgifterne i forbindelse med undersøgel-
seskommissionens virksomhed afholdes af statskassen i
overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for un-
dersøgelseskommissioner. For så vidt angår fastsættelse af
salær og godtgørelse til bisidderne henvises i øvrigt til lov-
forslagets § 14 og bemærkningerne hertil.
Der er knyttet en række usikkerheder til nogle af de centrale
omkostningsfaktorer, som er af betydning for forudsætnin-
gerne for et budgetoverslag, og omkostningerne kan derfor
på nuværende tidspunkt ikke estimeres nærmere.
Udgifterne afholdes konkret af Justitsministeriets konto for
strafferetspleje m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser for regioner og kommuner.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
at være relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
11
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 6. februar
2023 til den 6. marts 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Akademikerne (AC), Am-
nesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsretten, Ase Lønmodtager, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, CEPOS, Danmarks Frie Fagforening, Dan-
marks Medie- og Journalisthøjskole, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri,
Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Me-
dier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Frie Funktionærer,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komi-
té for Menneskerettigheder, Den Særlige Klageret, Den Uaf-
hængige Politiklagemyndighed, Det Faglige Hus, Det Juridi-
ske Fakultet, Københavns Universitet, DIGNITY – Dansk
Institut mod Tortur, Djøf, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvalt-
ningsjurister, FTF, Gadejuristen, HK Danmark, Oxfam IBIS,
Institut for Menneskerettigheder, Institut for Samfund og
Globalisering, Roskilde Universitet, Institut for Statskund-
skab, Københavns Universitet, Institut for Statskundskab,
Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab, Aalborg
Universitet, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet,
Internationale Rehabilitation Center for Torture Victims,
Juridisk Institut, Syddansk Universitet, Juridisk Institut,
Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Universitet,
Justitia, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-
ansatte, Kraka, Kristelig Fagforening (Krifa), Københavns
Retshjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation (FH), Lederne, Ligebehandlings-
nævnet, Nordisk Ministerråd, Offentligt Ansattes Organi-
sationer, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Procesbe-
villingsnævnet, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, samt-
lige byretter, samtlige kommuner, samtlige regioner, Stats-
og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Familier-
etshuset, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten, Veron,
Vestre Landsret og Østre Landsret.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Det forventes, at lovforslaget vil medføre
økonomiske konsekvenser for staten. Der er
knyttet en række usikkerheder til nogle af de
centrale omkostningsfaktorer, som er af be-
tydning for forudsætningerne for et budget-
overslag, og omkostningerne kan derfor på
nuværende tidspunkt ikke estimeres nærme-
re. Udgifter som følge af lovforslaget afhol-
des af Justitsministeriets konto for strafferets-
pleje m.v.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
12
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i stk. 1, at der nedsættes en undersøgelseskom-
mission bestående af tre medlemmer, der udpeges af justits-
ministeren. Formanden og de øvrige medlemmer udpeges
blandt dommerne i Vestre Landsret efter indstilling fra præ-
sidenten for denne ret.
Ved anmodning om indstilling af formand og medlemmer
forudsættes det, at justitsministeren anfører, at hensynet
til undersøgelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, samt
hensynet til at kendskab til klassificeret materiale udbredes
mindst muligt, kan tale for at indstille de landsdommere,
som var medlemmer af den undersøgelseskommission, som
blev nedsat ved lov nr. 1938 af 15. december 2020 om
undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efter-
retningstjeneste.
Det foreslås i stk. 2, at justitsministeren efter aftale med
undersøgelseskommissionen udpeger en person, der som ud-
spørger i overensstemmelse med undersøgelseskommissio-
nens bestemmelser tilrettelægger og foretager afhøringer i
kommissionen. Udspørgeren varetager endvidere opgaven
som sekretariatsleder for kommissionen.
Udspørgeren vil have til opgave at tilrettelægge og foretage
afhøringer i kommissionen. Arbejdet sker på kommission-
ens ansvar og under kommissionens instruktion.
Det forudsættes, at den pågældende så vidt muligt har er-
faring med afhøringer eller lignende. I lyset af karakteren
af de undersøgte forhold forudsættes det endvidere, at den
pågældende – af hensyn til, at kendskab til klassificeret
materiale udbredes mindst mulig, og i den udstrækning, at
andre hensyn ikke taler imod – så vidt muligt har erfaring
med håndtering af klassificeret materiale.
Eftersom den pågældende desuden vil skulle lede undersø-
gelseskommissionens sekretariat, forudsættes det, at den på-
gældende tillige har administrative og juridiske kvalifikatio-
ner.
Af hensyn til at begrænse kendskabet til de klassificerede
oplysninger, der vil kunne indgå i den foreslåede undersø-
gelse, mest muligt, vil kommissionens sekretariat efter for-
slaget skulle ledes af den samme person, som vil skulle
fungere som udspørger.
Det foreslås i stk. 3, at justitsministeren sørger for, at den
fornødne sekretariatsbistand og anden praktisk bistand stil-
les til rådighed for undersøgelseskommissionen.
Det forudsættes, at kommissionens medlemmer, udspørger,
sekretariatet og andre, der antages til at bistå kommissio-
nen, skal kunne godkendes til højeste klassifikationsgrad og
opretholde denne godkendelse, så længe den pågældende
deltager i undersøgelsens gennemførelse. Justitsministeren
træffer – i overensstemmelse med de almindelige procedurer
for sikkerhedsgodkendelse af personer i den offentlige for-
valtning – afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af de nævn-
te personer.
Til § 2
Det foreslås, at undersøgelseskommissionens medlemmer
og den person, der udpeges efter § 1, stk. 2, skal være
uvildige og uafhængige af de myndigheder, personer m.v.,
hvis forhold undersøges. Det samme gælder for undersøgel-
seskommissionens medhjælpere i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse opstiller hermed de habilitets-
krav, der gælder for medlemmerne af kommissionen, ud-
spørgeren, sekretariatet samt eventuel anden bistand.
Den foreslåede bestemmelse skal – i lighed med § 3 i lov
om undersøgelseskommissioner og granskningskommissio-
ner – fortolkes i overensstemmelse med retsplejelovens §
61, hvorefter ingen må handle som dommer, hvis der fore-
ligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om
den pågældendes fuldstændige upartiskhed.
Ved vurderingen af en persons habilitet skal der desuden
lægges vægt på den funktion, som den pågældende skal
udføre for kommissionen.
Det påhviler justitsministeren ved udpegningen af kommis-
sionsmedlemmerne m.v. at sikre, at habilitetskravene er op-
fyldt.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at undersøgelseskommissionen har til
opgave at undersøge forløbet vedrørende tjenestefritagelsen
af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste,
der fandt sted i august 2020. Kommissionen skal i den for-
bindelse undersøge, om der i forbindelse med tjenestefrita-
gelsen blev varetaget usaglige hensyn.
Den foreslåede bestemmelse opstiller afgrænsningen af
kommissionens opgaver.
Undersøgelseskommissionen vil skulle undersøge forløbet
vedrørende tjenestefritagelsen af de fem medarbejdere, der
blev tjenestefritaget på baggrund af den kritik, der blev rejst
af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020.
Undersøgelseskommissionen om FE blev nedsat ved lov nr.
13
1938 af 15. december 2020 om undersøgelse af visse for-
hold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste og afgav
sin beretning den 13. december 2021.
Kommissionen skal ikke foretage en fornyet undersøgelse
af de spørgsmål, som Undersøgelseskommissionen om FE
undersøgte og redegjorde for. I det omfang, de forhold, som
kommissionen har til opgave at undersøge, er behandlet af
Undersøgelseskommissionen om FE, vil kommissionen i re-
levant omfang kunne inddrage Undersøgelseskommissionen
om FE’s beretning i sit arbejde.
Det foreslås i stk. 2, at undersøgelseskommissionen på
grundlag af den i stk. 1 nævnte undersøgelse skal udtale
sig om, hvorvidt der foreligger grundlag for, at det offentlige
søger nogen draget til ansvar.
Undersøgelseskommissionen skal på grundlag af den fore-
tagne undersøgelse udtale sig om, hvorvidt der må antages
at være begået fejl eller forsømmelser, der kan give anled-
ning til, at et retligt ansvar søges gennemført mod den på-
gældende.
Selvom kommissionen ikke finder, at der foreligger grund-
lag for at søge strafansvar eller disciplinært ansvar gjort
gældende mod den pågældende, vil kommissionen efter for-
slaget kunne udtale sig om, hvorvidt det kan antages, at der
foreligger fejl eller forsømmelser, og i forbindelse hermed,
at der efter kommissionens opfattelse foreligger grundlag
for en tjenstlig tilkendegivelse.
Med hensyn til embedsmænd, der er fratrådt deres stillinger
i den statslige forvaltning, kan der ikke rejses spørgsmål
om disciplinært ansvar, men der kan rejses spørgsmål om
eventuelt strafferetligt ansvar, jf. herved straffelovens §§
155-157, hvis der ikke er indtrådt forældelse. Undersøgel-
seskommissionens eventuelle vurdering af det strafferetlige
spørgsmål må udformes i lyset heraf.
I lighed med, hvad der er forudsat i den ordning, der gælder
efter lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-
kommissioner, bør undersøgelseskommissionen ikke udtale
sig på en sådan måde, at det efterlader det indtryk, at der
ville have været grundlag for at søge et disciplinæransvar
gennemført, hvis den pågældende fortsat havde været ansat
i den statslige forvaltning. Baggrunden for denne begræns-
ning er, at den pågældende ikke vil have mulighed for at få
et sådant belastende udsagn prøvet under en efterfølgende
disciplinærsag (tjenestemandssag).
For så vidt angår ministre vil undersøgelseskommissionen
kunne undersøge de faktiske omstændigheder. Som det til-
svarende gælder efter lov om undersøgelseskommissioner
og granskningskommissioner, vil undersøgelseskommissio-
nen ikke skulle foretage retlige vurderinger af ministres for-
hold, herunder vurdere, om lov om ministres ansvarlighed
(eller andre relevante ansvarsregler) må antages at være
overtrådt. Det vil således tilkomme Folketinget at tage stil-
ling til spørgsmålet om ministres politiske og/eller retlige
ansvar.
Det foreslås i stk. 3, at den i stk. 2 nævnte udtalelse ale-
ne skal afgives i det omfang, ingen af undersøgelseskom-
missionens medlemmer finder det retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt.
Dette gælder tilsvarende efter lov om undersøgelseskommis-
sioner og granskningskommissioner.
Beslutningen om, hvorvidt det er forsvarligt at foretage ret-
lige vurderinger, skal træffes på grundlag af en vurdering
af de eventuelle problemer vedrørende de involverede perso-
ners retssikkerhed. F.eks. kan den inkvisitoriske procesform
føre til, at medlemmerne efter en konkret vurdering mener,
at det vil være uforsvarligt at udtale sig – selv i forsigtige
vendinger – om retlige spørgsmål, fordi medlemmerne fin-
der, at der er risiko for, at procesformen har haft indflydelse
på bevisvurderingen eller på fremlæggelsen af de retlige
spørgsmål, og at denne indflydelse kan gøre det retssikker-
hedsmæssigt betænkeligt, at medlemmerne, der har stået for
undersøgelsen, også skal foretage den retlige vurdering.
Det vil selvsagt også være muligt for en bisidder at rejse
dette spørgsmål, hvis bisidderen mener, at der er anledning
til det. Medlemmernes beslutning kan også gå ud på, at der
foretages en retlig vurdering, men at den er begrænset i
forhold til, hvad kommissionen er blevet anmodet om. Man
kan også forestille sig, at medlemmerne finder, at der i for-
hold til nogle af de berørte personer kan foretages retlige
vurderinger i videre omfang end i forhold til andre personer.
Det forudsættes, at alle medlemmerne er enige om, at der
bør foretages retlige vurderinger. Finder blot ét af medlem-
merne, at sådanne vurderinger ikke bør foretages, skal de
øvrige medlemmer rette sig efter det.
Det er ikke med den foreslåede bestemmelse fastsat, hvornår
medlemmernes beslutning om, hvorvidt det er forsvarligt at
foretage retlige vurderinger, skal træffes. Det forudsættes,
at beslutningen normalt træffes efter bevisførelsen. Først på
dette tidspunkt vil medlemmerne normalt have det fulde
grundlag for at vurdere, om det er retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt at foretage retlige vurderinger af de involverede
embedsmænds adfærd. Der er imidlertid ikke noget til hin-
der for, at beslutningen træffes på et tidligere tidspunkt. Be-
slutningen bør i så fald så hurtigt som muligt meddeles de
berørte personer og justitsministeren.
Medlemmerne vil kunne omgøre deres beslutning. Dette
gælder dog kun, hvis den nye beslutning går ud på, at det er
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at foretage retlige vurde-
ringer.
Hvis undersøgelseskommissionen på baggrund af den fore-
slåede bestemmelse ikke har foretaget retlige vurderinger,
må vedkommende minister – for så vidt angår embedsmænd
– som udgangspunkt træffe sin afgørelse om disciplinærfor-
følgning på grundlag af en sædvanlig ministeriel behand-
ling.
14
Det foreslås i stk. 4, at undersøgelseskommissionen ikke har
dømmende myndighed.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 4, stk. 1, i lov
om undersøgelseskommissioner og granskningskommissio-
ner. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det
fremgår af grundlovens § 61, 2. pkt., at særdomstole med
dømmende myndighed ikke kan nedsættes.
Undersøgelseskommissionen kan således ikke afsige dom
over nogen af de berørte personer. Dette gælder både for så
vidt angår bevisvurderinger og retlige vurderinger, herunder
ansvarsbedømmelser.
Bl.a. på den baggrund bør kommissionens vurderinger –
som det tilsvarende er forudsat i lov om undersøgelseskom-
missioner og granskningskommissioner – formuleres forsig-
tigt og markere kommissionens – i forhold til en dømmen-
de myndighed – begrænsede funktion. Hvis de spørgsmål,
kommissionen skal undersøge, giver anledning til tvivl, bør
kommissionen efter omstændighederne afstå fra at tage stil-
ling og i stedet præsentere tvivlen og beskrive, hvorpå den
beror.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at undersøgelseskommissionens
formand efter samråd med kommissionens øvrige medlem-
mer og den person, der er nævnt i § 1, stk. 2, afgør, hvordan
undersøgelsen skal tilrettelægges.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at formanden i tillæg
til sin rolle som mødeleder, jf. den foreslåede stk. 2, vil
have kompetence til at træffe beslutninger om undersøgel-
sens tilrettelæggelse. Det forudsættes, at undersøgelsen vil
skulle tilrettelægges i tæt samarbejde med kommissionens
øvrige medlemmer og udspørgeren. Formanden for undersø-
gelseskommissionen vil dog have mulighed for at træffe
beslutning om undersøgelsens tilrettelæggelse i tilfælde af
eventuel uenighed.
Beslutninger om undersøgelsens tilrettelæggelse omfatter
bl.a. beslutning om, hvilket materiale der har betydning for
undersøgelsen og derfor bør indhentes, hvilke personer der
skal anmodes om at afgive forklaring for kommissionen,
og hvilke myndigheder eller personer der skal anmodes om
skriftligt at besvare spørgsmål m.v. Det er endvidere kom-
missionen, der afgør, hvornår de enkelte undersøgelsesskridt
skal tages, f.eks. på hvilket tidspunkt af undersøgelsen afhø-
ringer skal foregå.
Ved sin tilrettelæggelse af undersøgelsen (som ved udarbej-
delse af beretning) skal kommissionen tage hensyn til, at
den – på samme måde som udspørgeren – skal anvende
objektivitetsprincippet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at undersøgelsen skal tilrette-
lægges og gennemføres på en sådan måde, at forholdet til
fremmede magter, hensynet til statens sikkerhed, sagens op-
klaring eller til tredjemand ikke skades.
Kommissionen vil således efter forslaget ikke være frit stil-
let med hensyn til undersøgelsens tilrettelæggelse.
Navnlig det klassificerede materiale, der vil kunne indgå i
undersøgelsen, har givet anledning til særlige overvejelser i
relation til undersøgelsens karakter og tilrettelæggelse, som
er resulteret i en række forslag til afvigelser fra ordningen i
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner.
Det er således afgørende at sikre, at kendskab til det klassi-
ficerede materiale spredes mindst muligt, idet spredning af
sådanne oplysninger vil kunne have alvorlige skadevirknin-
ger for forholdet til andre landes efterretningstjenester.
Dette har sammenhæng med, at samarbejdet med andre ef-
terretningstjenester generelt bygger på, at oplysninger om
efterretningsvirksomhed behandles fortroligt. Er der ikke
tillid hertil, vil udenlandske samarbejdspartnere blive tilba-
geholdende med at give oplysninger til og samarbejde med
den danske efterretningstjeneste. Dette vil forringe efterret-
ningstjenestens muligheder for i fremtiden at løse sine opga-
ver effektivt. Udbredelsen af kendskabet til de klassificerede
oplysninger, der vil indgå i den foreslåede undersøgelse,
bør derfor også begrænses mest muligt af hensyn til efterret-
ningstjenestens fortsatte effektivitet og fremtidige virkemu-
ligheder.
Undersøgelsen skal således i det hele tilrettelægges og gen-
nemføres på en sådan måde, at efterretningstjenestens aktu-
elle og fremtidige virkemuligheder, herunder i forhold til
udenlandske samarbejdspartnere, ikke skades.
Det vil bl.a. indebære, at sagsoplysningen i undersøgelses-
kommissionen i videst muligt omfang vil skulle ske på
grundlag af det foreliggende skriftlige materiale.
Det nævnte beskyttelseshensyn har desuden bl.a. betydning
for omgangen med det materiale, der indgår i undersøgel-
sen. Ved undersøgelser efter lov om undersøgelseskommis-
sioner og granskningskommissioner har det været alminde-
ligt, at relevant materiale udleveres til undersøgelseskom-
missionen. I lyset af det klassificerede materiale, som vil
kunne indgå i undersøgelsen, forudsættes det – af hensyn
til at undgå risiko for utilsigtet spredning af materialet –
at sådant materiale i praksis vil skulle stilles til rådighed
i sikrede lokaler hos Forsvarsministeriet eller myndigheder
på Forsvarsministeriets område, som undersøgelseskommis-
sionen råder over. Lokalerne vil skulle sikres i overensstem-
melse med relevante forskrifter herfor, herunder cirkulære
nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af
informationer (sikkerhedscirkulæret).
Det forudsættes endvidere, at undersøgelseskommissionen
drøfter med Forsvarets Efterretningstjeneste, hvordan det
kan sikres, at de nævnte interesser ikke skades. Det forud-
sættes herunder navnlig, at kommissionen hører Forsvarets
Efterretningstjeneste over spørgsmålet om, hvorvidt forhol-
det til andre efterretningstjenester kan lide skade. For at be-
skytte sådanne interesser må der tages særlige forholdsregler
15
med hensyn til omgangen med, herunder opbevaringen af,
det materiale, der indgår i undersøgelsen, jf. forslagets §
5 og § 12, stk. 2, og bemærkningerne hertil. De nævnte
hensyn må ligeledes iagttages i forbindelse med udformnin-
gen af den beretning, der efter forslagets § 22 skal udar-
bejdes. Der kan endvidere henvises til forslagets § 20 om
dørlukning og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 2, at undersøgelseskommissionens for-
mand leder kommissionens møder.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 5, stk. 2, i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Med udtrykket ”møder” sigtes til eksterne møder, dvs. de
møder, hvor der foretages afhøringer eller andre retshand-
linger. Det forudsættes imidlertid, at formanden – i sagens
natur – også leder kommissionens interne møder, herunder
rådslagninger.
Det foreslås i stk. 3, at undersøgelseskommissionen skal føre
en protokol over møderne i kommissionen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 7 i lov om undersø-
gelseskommissioner og granskningskommissioner.
Protokollen er en slags retsbog. Med udtrykket ”møderne”
sigtes til kommissionens eksterne møder. Protokollen skal
således ikke indeholde oplysninger om kommissionens in-
terne møder, herunder rådslagninger.
Protokollen skal bl.a. indeholde oplysninger om følgende
forhold:
– tid og sted for undersøgelseskommissionens møder
– navnene på deltagerne i møderne
– kort fremstilling af mødets forløb
– hovedindholdet af afgivne forklaringer, jf. retsplejelovens
§ 186
– mundtlig orientering efter det foreslåede § 13, stk. 1
– beskikkelser og andre beslutninger i forhold til de involve-
rede personer.
Protokollen, der er kommissionens interne arbejdsdo-
kument, offentliggøres ikke efter undersøgelsens afslut-
ning. Der henvises til forslagets § 22 og bemærkningerne
hertil.
Om udskrifter af afgivne forklaringer henvises til forslagets
§ 12, stk. 2.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at enhver har pligt til at stille
dokumenter og andet foreliggende materiale til rådighed
for undersøgelseskommissionen, når kommissionen anmo-
der om det.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at un-
dersøgelseskommissionen kan få alle relevante oplysninger
frem. Det forudsættes, at kommissionen alene fremsætter
anmodning om udlevering af materiale, hvis kommissionen
finder, at det er relevant for undersøgelsen.
Det forudsættes i den forbindelse, at man i de myndigheder,
der bliver anmodet om at udlevere materiale, foretager en
forholdsvis bred afgrænsning af det materiale, der skønnes
relevant for undersøgelsen, således at der også medtages
materiale, hvor det kan give anledning til tvivl, hvorvidt
materialet er af betydning for undersøgelsen. Det forudsæt-
tes endvidere, at medarbejdere i de berørte myndigheder,
der er anmodet om materiale, herefter bistår kommissionen
med at gennemgå og sortere materialet med henblik på mere
præcist at fastlægge, hvilket materiale der er relevant for
undersøgelsen.
Hvis kommissionen bliver bekendt med, at der eksisterer
relevant materiale, som ikke indgår i det materiale, der alle-
rede er stillet til rådighed, vil kommissionen specifikt kunne
fremsætte en anmodning vedrørende sådant materiale.
Udtrykket materiale skal - i overensstemmelse med hvad der
gælder efter lov om undersøgelseskommissioner og gransk-
ningskommissioner - forstås i meget vid betydning. Det om-
fatter ikke blot dokumenter i traditionel forstand, herunder i
elektronisk form, men også f.eks. lyd- og videooptagelser og
lignende.
Den foreslåede bestemmelse omfatter alt foreliggende ma-
teriale, herunder interne dokumenter, håndskrevne notater
m.v. Den foreslåede bestemmelse omfatter også personlige
eller private papirer som f.eks. dagbøger eller lignende, i det
omfang sådant materiale er relevant for undersøgelsen.
I lyset af det klassificerede materiale, som vil kunne indgå
i den foreslåede undersøgelse, forudsættes det – af hensyn
til at undgå risiko for utilsigtet spredning af materialet –
at sådant materiale i praksis vil skulle stilles til rådighed
i sikrede lokaler hos Forsvarsministeriet eller myndigheder
på Forsvarsministeriets område, som undersøgelseskommis-
sionen råder over. Lokalerne vil skulle sikres i overensstem-
melse med relevante forskrifter herfor, herunder sikkerheds-
cirkulæret.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse taget nærmere
stilling til, hvordan sådant materiale i praksis skal stilles til
rådighed. Det må således overlades til kommissionen efter
drøftelse med de berørte myndigheder, der anmodes om at
stille materiale til rådighed, at træffe nærmere beslutning
herom.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at pligten ikke gælder i det om-
fang, der efter § 8 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring
om indholdet af materialet.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 9, stk. 1, 2. pkt., i
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner.
16
Det materiale, der er relevant for undersøgelsen, vil alt over-
vejende være myndighedsmateriale, dvs. materiale, der er
indgået til eller udarbejdet af en myndighed eller af ministre
og embedsmænd i embeds medfør. Såfremt private opteg-
nelser m.v. måtte have betydning for undersøgelsen, gælder
pligten til at stille materiale til rådighed også for sådant
privat materiale. Denne pligt er dog undergivet de samme
begrænsninger som vidnepligten efter forslagets § 8.
Det foreslås dog i stk. 1, 3. pkt., at materiale, der er udarbej-
det af en minister eller embedsmand i embeds medfør, ikke
kan nægtes stillet til rådighed under henvisning til, at den
pågældende minister eller embedsmand efter § 8 ikke har
pligt til at afgive vidneforklaring om indholdet af materialet.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 9, stk. 1, 3. pkt., i
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner.
En begæring om, at dokumenter, som er udarbejdet af en mi-
nister eller embedsmænd i embeds medfør, og som således
ikke tilhører de pågældende, stilles til rådighed for kommis-
sionen, vil efter forslaget ikke kunne afslås under henvis-
ning til, at dokumenterne indeholder oplysninger, hvorom
ministeren eller embedsmændene ikke vil kunne forpligtes
til at afgive vidneforklaring.
Det forudsættes, at undersøgelseskommissionen i sin an-
modning om, at materiale stilles til rådighed, gør den pågæl-
dende bekendt med bestemmelsen, herunder med at pligten
gælder med de begrænsninger, der er fastsat i bestemmel-
sen. Kommissionen skal i den forbindelse ikke tage stilling
til, om den pågældende er omfattet af undtagelserne til
pligten til at stille foreliggende materiale til rådighed for
kommissionen.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at undersøgelseskommissionen
kan anmode en person om at afgive en skriftlig redegørelse
for nærmere bestemte forhold, hvis det ikke har været mu-
ligt at få belyst et spørgsmål på anden måde, og kommissio-
nen vurderer, at det er strengt nødvendigt for en tilstrækkelig
oplysning af sagen.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af forslagets §
4, stk. 1, 2. pkt., om, at undersøgelsen skal tilrettelægges og
gennemføres på en sådan måde, at forholdet til fremmede
magter, hensynet til statens sikkerhed, sagens opklaring eller
til tredjemand ikke skades, jf. også bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at sagsoplys-
ningen i videst muligt omfang vil skulle ske på grundlag af
det foreliggende skriftlige materiale.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at undersøgelseskommis-
sionen – for at få et spørgsmål tilstrækkeligt belyst – finder
det nødvendigt, at der afgives en skriftlig redegørelse om
spørgsmålet, og den foreslåede bestemmelse vil derfor give
mulighed for, at undersøgelseskommissionen kan anmode
om skriftlige redegørelser for nærmere bestemte forhold,
hvis det ikke har været muligt at få belyst et givet spørgsmål
på anden måde, og kommissionen vurderer, at det er strengt
nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af sagen.
Den foreslåede bestemmelse er således udtryk for, at under-
søgelseskommissionen ved tilrettelæggelsen af sin undersø-
gelse skal foretage en afvejning af på den ene side hensynet
til en tilstrækkelig undersøgelse af de forhold, der omfattes
af undersøgelsen, og på den anden side det tungtvejende
hensyn til at begrænse udbredelsen af kendskabet til det
klassificerede materiale, der vil kunne indgå i undersøgel-
sen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkninger-
ne hertil.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at enhver har pligt til at afgive
en sådan redegørelse på anmodning fra kommissionen. Det
foreslås endvidere i stk. 2, 3. pkt., at pligten ikke gælder i
det omfang, der efter § 8 ikke er pligt til at afgive vidnefor-
klaring om de pågældende forhold.
Det forudsættes, at undersøgelseskommissionen i sin an-
modning om at besvare spørgsmål m.v. gør den pågældende
bekendt med bestemmelsen, herunder med begrænsningerne
i pligten til at besvare spørgsmål m.v. Kommissionen skal i
den forbindelse ikke tage stilling til, om den pågældende er
omfattet af disse begrænsninger.
Undlader den anmodede at svare på en fyldestgørende måde,
vil kommissionen kunne anmode den pågældende om at
afgive forklaring som vidne. For offentligt ansatte gælder
desuden, at undladelse af at svare på en fyldestgørende må-
de vil kunne medføre disciplinært ansvar og i grove tilfælde
strafansvar.
Den, der afgiver urigtige oplysninger til undersøgelseskom-
missionen, vil efter omstændighederne kunne straffes efter
straffelovens § 162. Efter denne bestemmelse straffes den,
som for eller til en offentlig myndighed med forsæt afgiver
urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han er pligtig
at afgive forklaring, med bøde eller fængsel indtil 4 måne-
der. Bestemmelsen gælder både privat og offentligt ansatte.
Det forudsættes, at besvarelser af kommissionens forespørg-
sler vil skulle overgives fysisk til kommissionen. Det kan
i den forbindelse endvidere være nødvendigt, at sådanne
udtalelser m.v. af sikkerhedsmæssige årsager udarbejdes ved
brug af særligt udstyr, som kommissionen stiller til rådig-
hed.
Det foreslås i stk. 3, at de i stk. 1 og 2 nævnte pligter
gælder, uanset om de pågældende oplysninger er undergivet
tavshedspligt.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 9, stk. 3, i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Pligterne efter forslagets § 5, stk. 1 og 2, fortrænger således
efter den foreslåede bestemmelse modstående forskrifter om
tavshedspligt.
17
Dette gælder, uanset om der er tale om almindelige eller
særlige tavshedspligtsforskrifter.
Den almindelige tavshedspligt, der efter straffelovens § 152
og forvaltningslovens § 27 gælder for offentligt ansatte,
herunder ansatte i ministerier m.v., vil således ikke være
til hinder for, at pligterne opfyldes. Tilsvarende er særlige
tavshedsforskrifter ikke til hinder herfor.
I øvrigt vil manglende opfyldelse af pligten til at stille mate-
riale til rådighed bl.a. kunne medføre, at undersøgelseskom-
missionen meddeler et pålæg med efterfølgende mulighed
for at anvende tvangsmidler som nævnt i retsplejelovens §
178, hvis pålægget ikke efterkommes, jf. forslagets § 6.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at opfyldes den pligt, der er nævnt i §
5, stk. 1, ikke, kan undersøgelseskommissionen give pålæg
om, at materialet stilles til rådighed for kommissionen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 10, stk. 1, i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Det foreslås derudover i stk. 2, at retsplejelovens § 178 fin-
der tilsvarende anvendelse, hvis pålægget ikke efterkommes.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 10, stk. 2, i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
I denne forbindelse vil tvangsmidlerne i retsplejelovens §
178, stk. 1, nr. 1 (bøde), nr. 4 (løbende bøde) og nr. 5
(forvaring) navnlig være relevante.
Følgende betingelser vil efter forslaget skulle være opfyldt,
inden undersøgelseskommissionen kan træffe beslutning om
anvendelse af tvangsmidler:
1) Undersøgelseskommissionen må have konstateret, at
pligten i forslagets § 5, stk. 1, ikke er opfyldt.
2) Kommissionen må have givet den pågældende et skrift-
ligt pålæg om udlevering af materiale. Kommissionen
må have sikkerhed for, at pålægget er kommet frem til
den pågældende.
3) Kommissionen må i pålægget have gjort den pågælden-
de bekendt med, at der er udleveringspligt, og med,
at kommissionen uden yderligere varsel vil kunne træf-
fe beslutning om anvendelse af tvangsmidler efter rets-
plejelovens § 178, stk. 1, hvis udleveringspligten ikke
overholdes inden for den frist, som kommissionen har
fastsat i pålægget.
De processuelle regler, der er fastsat i retsplejelovens § 178,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, dog med de modifikati-
oner, der følger af forholdets natur.
Dette indebærer navnlig følgende: Undersøgelseskommis-
sionens afgørelse skal være begrundet, men den skal ikke
træffes ved kendelse, idet undersøgelseskommissionen ikke
er en domstol. Afgørelsen kan omgøres.
Da undersøgelseskommissionen ikke er en domstol, forud-
sættes det, at den pågældende person kan anmode om om-
gørelse også senere end 14 dage efter, at afgørelse om
anvendelse af bøde er meddelt den pågældende, jf. herved
retsplejelovens § 178, stk. 2, 4. pkt.
En beslutning om anvendelse af tvangsmidler vil kunne ind-
bringes for Østre Landsret efter bestemmelsen i forslagets §
18.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at undersøgelseskommissionen kan an-
mode en person om at afgive forklaring for kommissionen
som vidne, hvis det ikke har været muligt at få belyst et
spørgsmål på anden måde, og kommissionen vurderer, at
det er strengt nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af
sagen.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af forslagets §
4, stk. 1, 2. pkt., om, at undersøgelsen skal tilrettelægges og
gennemføres på en sådan måde, at forholdet til fremmede
magter, hensynet til statens sikkerhed, sagens opklaring el-
ler til tredjemand ikke skades, jf. også bemærkningerne
hertil. Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at
sagsoplysningen i undersøgelseskommissionen i videst mu-
ligt omfang vil skulle ske på grundlag af det foreliggende
skriftlige materiale.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at undersøgelseskommis-
sionen – for at få et spørgsmål tilstrækkeligt belyst – finder
det nødvendigt, at der afgives forklaring om spørgsmålet,
og den foreslåede bestemmelse vil derfor give mulighed for,
at der kan gennemføres afhøringer, hvis det ikke har været
muligt at få belyst et givet spørgsmål på anden måde, og
kommissionen vurderer, at det er strengt nødvendigt for en
tilstrækkelig oplysning af sagen.
Den foreslåede bestemmelse er således udtryk for, at under-
søgelseskommissionen ved tilrettelæggelsen af sin undersø-
gelse skal foretage en afvejning af på den ene side hensynet
til en tilstrækkelig undersøgelse af de forhold, der omfattes
af undersøgelsen, og på den anden side det tungtvejende
hensyn til at begrænse udbredelsen af kendskabet til det
klassificerede materiale, der vil kunne indgå i undersøgel-
sen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkninger-
ne hertil.
Det foreslås i stk. 2, at enhver efter anmodning fra undersø-
gelseskommissionen efter stk. 1 er forpligtet til at afgive
forklaring for kommissionen som vidne, jf. dog § 8.
Pligten til at afgive vidneforklaring gælder således med de
undtagelser og begrænsninger, der er fastsat i forslagets § 8.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at pligten til at afgive forkla-
ring som vidne ikke gælder i det omfang, der må antages
18
at foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i
anledning af de forhold, undersøgelsen omfatter.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 12, stk. 1, 1. pkt., i
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner.
Forslaget er et udslag af forbuddet mod selvinkrimine-
ring. Der vil således efter forslaget ikke være pligt til at
afgive forklaring, hvis der må antages at foreligge mulighed
for strafansvar i anledning af de forhold, undersøgelsen om-
fatter.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at vidnepligten heller ikke
gælder i det omfang, der må antages at foreligge mulighed
for, at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende
ansættelsesretligt ansvar gældende over for den pågældende
i anledning af de nævnte forhold.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 12, stk. 1, 2. pkt., i
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner.
Den foreslåede bestemmelse skal forstås således, at der ikke
er pligt til at afgive forklaring, hvis den pågældende risike-
rer strafansvar eller formelt disciplinæransvar efter tjeneste-
mandsloven § 24, dvs. en formel irettesættelse eller advar-
sel, en bøde, overførelse til andet arbejde, andet arbejdssted
eller stilling, degradering og afskedigelse. For personer, der
ikke er tjenestemandsansatte, er der ligeledes ikke pligt til at
afgive forklaring, hvis den pågældende risikerer disciplinæ-
re sanktioner, der modsvarer de nævnte vedrørende tjeneste-
mandsansat personale. En risiko for, at et forhold uden for
det disciplinære område kan give anledning til en tjenstlig
tilkendegivelse fra ledelsen, forudsættes ikke at medføre, at
pligten til at afgive vidneforklaring bortfalder.
Den foreslåede vidnefritagelsesregel i stk. 1 gælder ikke i
det omfang, det måtte ligge klart, at de forhold, som den
pågældende skal afgive forklaring om, ikke har nogen be-
tydning for spørgsmålet om den pågældendes straf- eller
disciplinæransvar. Hvis f.eks. disciplinær- eller straffesagen
mod vedkommende er afsluttet, og hvis der ikke kan rejses
spørgsmål om genoptagelse af sagen i anledning af de for-
hold, undersøgelsen omfatter, vil den pågældende ikke være
omfattet af vidnefritagelsen.
Undtagelsen fra vidnepligt efter stk. 1 er absolut i den for-
stand, at kommissionen ikke har mulighed for at gennem-
bryde undtagelsen og alligevel pålægge den pågældende at
afgive vidneforklaring.
Det foreslås i stk. 2, at den i stk. 1 nævnte persons nærmeste
heller ikke har pligt til at afgive vidneforklaring. Undersø-
gelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at
afgive forklaring som vidne, når forklaringen må anses for
at være af afgørende betydning for undersøgelsen, og under-
søgelsens beskaffenhed og dens betydning for samfundet
findes at berettige det.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 12, stk. 2, i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Efter forslaget vil den nærmeste til en person, der er omfat-
tet af den foreslåede vidnefritagelse i stk. 1, således som
udgangspunkt heller ikke have pligt til at afgive vidnefor-
klaring. Udtrykket ”nærmeste” vil efter forslaget omfatte
samme personkreds som retsplejelovens § 171, stk. 1.
Undersøgelseskommissionen vil dog efter forslaget kunne
pålægge de pågældende at afgive vidneforklaring, jf. det
foreslåede stk. 2, 2. pkt. Det foreslås, at det vil kunne ske,
når forklaringen må anses for at være af afgørende betyd-
ning for undersøgelsen, og undersøgelsens beskaffenhed og
dens betydning for samfundet findes at berettige til det. De
betingelser, hvorunder der kan gives pålæg om vidneforkla-
ring, vil svare til retsplejelovens § 171, stk. 3.
Ud over den undtagelse fra vidnepligten, der vil følge af
stk. 1, foreslås det i stk. 3, at vidnepligten i øvrigt gælder
med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel
18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke
anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at vidnepligten
gælder med de undtagelser eller begrænsninger, der er fast-
sat i retsplejelovens § 170, stk. 1, 2 og 4, § 171, stk. 2 og 3,
og § 172.
Retsplejelovens § 170, stk. 1, 2 og 4, vedrører vidneudeluk-
kelsesgrunde for præster, læger, forsvarere, advokater, rets-
mæglere og patentrådgivere samt deres medhjælpere.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 171, stk. 1, hvorefter en
parts nærmeste ikke har pligt til at afgive forklaring som
vidne, er afløst af lovforslagets § 8, stk. 2, og er derfor
ikke relevant. Retsplejelovens § 171, stk. 2, fritager for vid-
nepligt i en række tilfælde, hvor fastholdelse af pligten til
at afgive fuldstændig og sandfærdig forklaring ville kunne
påføre vidnet eller hans nærmeste skade og kaste vidnet ud
i en alvorlig samvittighedskonflikt. Vidnepligt kan pålægges
efter retsplejelovens § 171, stk. 3. Bestemmelsen i § 172
vedrører spørgsmålet om vidnefritagelse for presse, radio og
fjernsyn.
Det forhold, at retsplejelovens § 169 ikke gælder, bety-
der, at f.eks. en embedsmand ikke skal have samtykke fra
vedkommende minister for at afgive vidneforklaring. En
minister kan heller ikke nægte at afgive forklaring under
henvisning til retsplejelovens § 169 (tavshedspligt begrundet
i det offentliges interesse).
Den i § 170, stk. 3, indeholdte mulighed for at begrænse
vidnepligten gælder heller ikke. Undersøgelseskommissio-
nen kan således ikke undtage personer fra vidnepligt med
den begrundelse, at forklaringen vedrører forhold, med hen-
syn til hvilke personen i medfør af lovgivningen har tavs-
hedspligt (begrundet i private interesser).
19
Til § 9
Det foreslås i § 9, at reglerne i retsplejelovens kapitel 18
i øvrigt finder tilsvarende anvendelse på afgivelse af forkla-
ring m.v.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 13 i lov om under-
søgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Der sigtes med henvisningen til retsplejelovens kapitel 18
ikke til de i retsplejelovens kapitel 18 indeholdte regler om
vidneudelukkelse og vidnefritagelse. Spørgsmålet om vid-
neudelukkelse og vidnefritagelse er reguleret af forslagets
§ 8. Der sigtes derimod til de øvrige regler om afgivelse
af forklaring m.v. i retsplejelovens kapitel 18. Disse regler
gælder med de afvigelser, der følger af forholdets natur.
Det betyder bl.a., at undersøgelseskommissionen, hvis om-
stændighederne giver grund dertil, vil skulle vejlede vidner-
ne om reglerne om vidneudelukkelse og vidnefritagelse, jf.
retsplejelovens § 173, stk. 1.
Afgives forklaring i tilfælde, hvor en vidneudelukkelses- el-
ler vidnefritagelsesgrund kan finde anvendelse, påser under-
søgelseskommissionen, at der tages særligt hensyn til vidnet
eller den, der har krav på hemmeligholdelse, jf. retsplejelo-
vens § 173, stk. 2.
Undersøgelseskommissionen indkalder en person til at afgi-
ve forklaring som vidne. Indkaldelsen forkyndes for den
pågældende, og kommissionen kan pålægge vidnet at møde
straks, jf. retsplejelovens § 175.
Undersøgelseskommissionen kan pålægge enhver, som er til
stede i et møde i kommissionen eller i umiddelbar nærhed af
mødestedet, straks at afgive vidneforklaring, og tilstedevæ-
rende vidner kan pålægges at møde til ny tid, jf. retsplejelo-
vens § 176.
Vidnet skal forblive på det sted, hvor undersøgelseskommis-
sionen holder møde, indtil mødet er afsluttet, medmindre
undersøgelseskommissionen træffer anden bestemmelse, jf.
retsplejelovens § 177.
Undersøgelseskommissionen kan anvende de tvangsmidler,
der er fastsat i retsplejelovens § 178.
Et vidne kan ikke undlade at give møde for undersøgelses-
kommissionen, fordi vidnet mener sig berettiget til at nægte
at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 179.
Vidnet skal om nødvendigt opfriske sin viden om sagen,
inden der gives møde i undersøgelseskommissionen, jf. nær-
mere retsplejelovens § 180. Inden vidnet afhøres, sikrer un-
dersøgelseskommissionen sig vidnets identitet, og at intet er
til hinder for vidneforklaringens afgivelse. Undersøgelses-
kommissionen pålægger derefter i givet fald vidnet at tale
sandhed og gør vidnet bekendt med strafansvar for afgivelse
af falsk forklaring, jf. retsplejelovens § 181.
Hvert vidne afhøres for sig, jf. retsplejelovens § 182, 1. pkt.
Vidnet afhøres af undersøgelseskommissionens medlemmer
eller af den person, der er udpeget hertil, jf. forslagets § 1,
stk. 2. Om bisiddernes adgang til at foretage supplerende
afhøring henvises til forslagets § 12, stk. 5.
Afhøringen skal ske på en sådan måde, at den er egnet til at
fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring, jf. retspleje-
lovens § 184, stk. 1. Vidnet skal så vidt muligt have adgang
til at udtale sig i sammenhæng. Det bør fremgå af forkla-
ringen, om den støtter sig på vidnets egen iagttagelse, jf.
retsplejelovens § 184, stk. 2. Undersøgelseskommissionen
afgør, om vidnet under afhøringen må benytte medbragte
notater eller andre hjælpemidler, jf. retsplejelovens § 184,
stk. 3.
Er vidnet omfattet af undtagelsesreglen i forslagets § 8, stk.
1, vejleder kommissionen vidnet om, at den pågældende
ikke har pligt til at udtale sig.
Vidneforklaringen optages i protokollen, jf. nærmere rets-
plejelovens § 186.
Undersøgelseskommissionens afgørelser i forbindelse med
vidneafhøringer kan indbringes for Østre Landsret efter for-
slagets § 18.
Til § 10
Det foreslås i § 10, at straffelovens §§ 158-160 tilsvarende
finder anvendelse på den, der afgiver falsk eller urigtig for-
klaring for undersøgelseskommissionen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 14 i lov om under-
søgelseskommissioner og granskningskommissioner.
I straffelovens §§ 158-160 er der fastsat nærmere regler om
straf for den person, der afgiver falsk eller urigtig forklaring
for retten.
Undersøgelseskommissionen er ikke en domstol. Bestem-
melserne i straffelovens §§ 158-160 om falsk eller urigtig
forklaring for retten gælder derfor ikke umiddelbart for for-
klaringer, der afgives for undersøgelseskommissionen. Det
er derfor nødvendigt at tilvejebringe hjemmel hertil.
Det forudsættes i den forbindelse, at en person omfattet af
forslagets § 8, stk. 1, ikke kan straffes for afgivelse af falsk
eller urigtig forklaring for undersøgelseskommissionen. Den
pågældende må for så vidt sidestilles med en sigtet, jf. straf-
felovens § 159, stk. 1.
Tilsvarende kan personer, der er omfattet af forslagets § 8,
stk. 3, jf. retsplejelovens § 170, stk. 1, efter forslaget ikke
straffes for falsk eller urigtig forklaring, jf. straffelovens §
159, stk. 1. Hvis den person, i hvis interesse der er tavsheds-
pligt, har frafaldet sit ønske om hemmeligholdelse, eller hvis
undersøgelseskommissionen har truffet bestemmelse om af-
givelse af forklaring, jf. retsplejelovens § 170, stk. 2, er
betingelsen for straffrihed ikke til stede.
Afgives falsk eller urigtig forklaring af den pågældende per-
20
sons nærmeste, jf. lovforslagets § 8, stk. 2, kan straffen
nedsættes og i øvrigt under formildende omstændigheder
bortfalde, jf. straffelovens § 159, stk. 2. Det samme gælder
for andre, der er omfattet af en vidnefritagelsesgrund, jf.
forslagets § 8, stk. 3, sammenholdt med retsplejelovens §§
171 og 172.
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at den person, hvis forhold
undersøges, har ret til en bisidder efter eget valg.
Dette gælder, uanset om der vedrørende den pågældende
person skal foretages ansvarsvurderinger efter forslagets § 3,
stk. 2.
Den person, hvis forhold undersøges, vil således efter forsla-
get have en ret til selv at vælge en bisidder, som kan bistå
vedkommende i forbindelse med undersøgelsen, jf. dog ne-
denfor om forslaget til stk. 1, 2. pkt.
Retten til bisidder efter eget valg vil efter forslaget bl.a.
gælde for en minister, som i anledning af de forhold, un-
dersøgelsen omfatter, kan risikere et politisk (f.eks. næse,
kritik eller mistillid) eller et retligt ansvar. Retten vil også
gælde for en embedsmand, som risikerer et retligt ansvar i
anledning af de forhold, undersøgelsen omfatter.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at bisidderen skal kunne god-
kendes til højeste klassifikationsgrad.
Herved sigtes til klassifikationsgraden YDERST HEMME-
LIGT efter sikkerhedscirkulæret. Det forudsættes, at bisid-
deren vil kunne opretholde denne godkendelse, så længe
den pågældende fungerer som bisidder i forbindelse med
undersøgelsen.
Justitsministeren træffer, i overensstemmelse med de almin-
delige procedurer for sikkerhedsgodkendelse af personer i
den offentlige forvaltning, afgørelse om sikkerhedsgodken-
delse af bisiddere.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at undersøgelseskommissionen
kan beskikke en bisidder for den person, der er nævnt i stk.
1.
Hvis den person, hvis forhold undersøges, ikke selv har
valgt en bisidder, vil undersøgelseskommissionen således
beskikke en bisidder for den pågældende, hvis der anmodes
herom.
I særlige situationer, hvor der er et klart behov for, at den
pågældende persons interesser varetages af en bisidder, vil
kommissionen kunne beskikke en bisidder for den pågæl-
dende, selvom den pågældende ikke anmoder om det.
Den beskikkede bisidder vil skulle være advokat.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der kun kan ske beskikkelse
af en bisidder, der kan godkendes til højeste klassifikations-
grad.
For beskikkede bisiddere vil der således gælde det samme
om godkendelse til højeste klassifikationsgrad som for valg-
te bisiddere, jf. herom i det hele ovenfor under bemærknin-
gerne til det foreslåede stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 3, at undersøgelseskommissionen på et-
hvert tidspunkt kan bestemme, at den valgte bisidder ikke
må fungere som sådan, og tilbagekalde en beskikkelse af en
bisidder, hvis afgørende hensyn til den person, der er nævnt
i stk. 1, eller til fremmede magter, statens sikkerhed eller
tredjemand taler for det. Tilsvarende gør sig gældende, hvis
væsentlige hensyn til undersøgelsens gennemførelse taler
for det.
Den foreslåede bestemmelse svarer i vidt omfang til § 21,
stk. 3, i lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-
kommissioner, idet hensynet til fremmede magter og statens
sikkerhed dog også vil kunne begrunde, at undersøgelses-
kommissionen træffer en af de nævnte bestemmelser.
Efter den foreslåede bestemmelse vil kommissionen på et-
hvert tidspunkt kunne bestemme, at en valgt bisidder ikke
må fungere som sådan. Kommissionen kan endvidere på et-
hvert tidspunkt tilbagekalde en beskikkelse af en bisidder. I
begge tilfælde foreslås det, at en sådan beslutning kun kan
træffes, hvis afgørende hensyn til den pågældende person,
fremmede magter, statens sikkerhed, eller tredjemand taler
for det, eller hvis væsentlige hensyn til undersøgelsens gen-
nemførelse taler for det.
Den foreslåede ordning, hvorefter ”væsentlige hensyn” til
undersøgelsens gennemførelse kan begrunde en beslutning
om, at den valgte bisidder ikke må fungere som sådan, eller
at en beskikkelse af en bisidder skal tilbagekaldes, indebæ-
rer, at der ved en beslutning efter den foreslåede bestemmel-
se, vil kunne lægges vægt på hensynet til undersøgelsens
fremdrift.
Ved vurderingen af om en sådan beslutning i øvrigt bør træf-
fes, kan der søges vejledning i de betingelser, der efter rets-
plejelovens § 735, stk. 3, jf. § 730, stk. 3, skal være opfyldt
for, at en person ikke kan beskikkes til forsvarer. Dette kan
ske, hvis der er påviselig risiko for, at den pågældende vil
hindre eller modvirke sagens oplysning, eller den pågælden-
des medvirken væsentligt vil forsinke sagens behandling.
Kommissionen vil efter forslaget bl.a. kunne bestemme, at
en valgt bisidder ikke må fungere som sådan, eller tilbage-
kalde en beskikkelse af en bisidder, hvis bisidderen overtræ-
der sin tavshedspligt.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at bisidderen har ret til at over-
være afhøringer af sin klient i undersøgelseskommissionen.
Efter forslaget vil en bisidder som udgangspunkt alene have
adgang til at overvære afhøringer af sin egen klient. Denne
ret vil være ubetinget. Udviser bisidderen en adfærd, der
afgørende skader f.eks. undersøgelsens gennemførelse, vil
21
kommissionen efter forslagets § 11, stk. 3, kunne træffe
bestemmelse om, at den pågældende ikke må fungere som
bisidder.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at undersøgelseskommissionen
kan give bisidderen adgang til at overvære afhøringer af
andre, hvis væsentlige hensyn til bisidderens mulighed for at
varetage sin klients interesser taler for det.
Der sigtes herved til tilfælde, hvor der efter kommission-
ens opfattelse i lyset af det, der hidtil er fremkommet i
undersøgelsen, kan blive spørgsmål om at afgive belastende
ansvarsvurderinger af en persons forhold.
Der skal ved beslutningen om, hvorvidt væsentlige hensyn
til bisidderens mulighed for at varetage sin klients interesser
taler for, at bisidderen kan gives adgang til at overvære
afhøringer af andre, ske en afvejning over for hensynet til at
sikre, at kendskab til de klassificerede oplysninger spredes
mindst muligt. Dette hensyn vil generelt skulle gøre sig
gældende ved undersøgelseskommissionens tilrettelæggelse
af undersøgelsen, jf. herved også forslagets § 4, stk. 1, 2.
pkt., og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at undersøgelseskommissionen
skal give bisidderen adgang til at gøre sig bekendt med det
materiale, der er af betydning for den pågældendes klient.
Som anført i bemærkningerne til forslagets § 5 er det forud-
sat, at det relevante materiale i praksis stilles til rådighed
i sikrede lokaler hos Forsvarsministeriet eller myndigheder
på Forsvarsministeriets område. På den baggrund er bisidde-
rens ret til at gøre sig bekendt med materialet ikke formule-
ret som en ret til at få det udleveret. Bisidderen vil i stedet
skulle gøre sig bekendt med det relevante materiale ved at
gennemgå materialet i de sikrede lokaler hos Forsvarsmini-
steriet eller myndigheder på Forsvarsministeriets område,
som forudsættes stillet til rådighed for undersøgelseskom-
missionen.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at bisidderen har ret til at gøre
sig bekendt med udskrift af forklaringer afgivet af klienten
og af forklaringer afgivet af andre i det omfang, bisidderen
har haft adgang til at overvære disse efter stk. 1, 2. pkt.
Bisidderen vil således som udgangspunkt alene have adgang
til at gøre sig bekendt med udskrifter af forklaringer afgivet
af bisidderens egen klient. I det omfang bisidderen efter den
foreslåede § 12, stk. 1, 2. pkt., har haft adgang til at overvæ-
re andre forklaringer, fordi væsentlige hensyn til bisidderens
mulighed for at varetage sin klients interesser taler for det,
vil bisidderen endvidere efter forslaget have adgang til at
gøre sig bekendt med udskrifter af sådanne forklaringer.
Der henvises også for så vidt angår bisidderens adgang
til at gøre sig bekendt med udskrifter af forklaringer til
bemærkningerne til forslagets § 5, hvorefter det er forud-
sat, at det relevante materiale stilles til rådighed i sikrede
lokaler hos Forsvarsministeriet eller myndigheder på For-
svarsministeriets område, som undersøgelseskommissionen
råder over. Dette vil således også i relevant omfang gælde
udskrifter af forklaringer fra møder i undersøgelseskommis-
sionen. Der henvises endvidere til den generelle forudsæt-
ning i forslagets § 4, stk. 1, 2. pkt., om, at undersøgelsen
skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at for-
holdet til fremmede magter, hensynet til statens sikkerhed,
sagens opklaring eller til tredjemand ikke skades, jf. også
bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 3, at undersøgelseskommissionen kan give
bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient bekendt med
indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende
hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens op-
klaring eller tredjemand taler for det. Kommissionen kan
under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke
at gøre sin klient bekendt med, hvad der er foregået under
møder i undersøgelseskommissionen.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at der kan
være tilfælde, hvor det af hensyn til fremmede magter,
statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand er nød-
vendigt, at bisidderen – eventuelt midlertidigt – ikke gør
klienten bekendt med bestemte oplysninger.
Det bemærkes i den forbindelse, at det alene vil være rele-
vant at give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient be-
kendt med, hvad der er foregået under møder i undersøgel-
seskommissionen i det omfang, den pågældendes bisidder
har haft adgang til at overvære møder i undersøgelseskom-
missionen, hvor der er foretaget afhøringer af andre, jf. her-
ved den forslåede § 12, stk. 1, 2. pkt., og bemærkningerne
hertil.
I udgangspunktet vil bisidderen efter forslaget have adgang
til at gøre sin klient bekendt med samtlige oplysninger, som
bisidderen har fået adgang til. Som anført i bemærkningerne
til forslagets § 5 er det forudsat, at det relevante materiale
i praksis stilles til rådighed i sikrede lokaler hos Forsvarsmi-
nisteriet eller myndigheder på Forsvarsministeriets område,
som undersøgelseskommissionen råder over.
Der henvises endvidere til den generelle forudsætning i den
foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., om, at undersøgelsen skal til-
rettelægges og gennemføres på en sådan måde, at forholdet
til fremmede magter, hensynet til statens sikkerhed, sagens
opklaring eller til tredjemand ikke skades, jf. også bemærk-
ningerne hertil. Det forudsættes, at klienten, i det omfang
materialet stilles til rådighed i sikrede lokaler hos Forsvars-
ministeriet eller myndigheder på Forsvarsministeriets områ-
de, får kendskab til materialet ledsaget af bisidderen.
Den foreslåede bestemmelse svarer i princippet til retspleje-
lovens regler om tavshedspålæg til forsvarere i § 729 a, stk.
4, og § 748, stk. 6, sammenholdt med stk. 5.
Det foreslås i stk. 4, at bisidderen kan anmode undersøgel-
seskommissionen om at foranstalte bevisførelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bisidderen f.eks.
vil kunne anmode kommissionen om at indkalde bestemte
22
personer til at afgive forklaring for undersøgelseskommissi-
onen eller om at indhente nærmere angivet materiale.
Kommissionen træffer selv beslutning om, hvorvidt den øn-
skede bevisførelse er af betydning for undersøgelsen, og
dermed om, hvorvidt bisidderens anmodning skal imøde-
kommes, jf. herved forslagets § 4, stk. 1, 1. pkt., hvorefter
det er undersøgelseskommissionens formand, der efter sam-
råd med kommissionens øvrige medlemmer og udspørgeren
afgør, hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges.
Det foreslås i stk. 5, at bisidderen kan foretage uddybende
afhøring af sin klient og af andre vidner i det omfang,
bisidderen efter stk. 1, 2. pkt., har adgang til at overvære
afhøringen.
Den foreslåede bestemmelse forudsætter den ordning, at af-
høringen som udgangspunkt foretages af udspørgeren, even-
tuelt suppleret med spørgsmål fra medlemmerne af kom-
missionen. Når denne afhøring er afsluttet, kan bisidderen
foretage en uddybende afhøring af klienten. Undersøgelses-
kommissionen kan afskære bisidderen fra at stille spørgsmål
til klienten, hvis spørgsmålet ikke har betydning for under-
søgelsen, jf. herved princippet i retsplejelovens § 341.
I det omfang, bisidderen efter stk. 1, 2. pkt., har adgang til
at overvære afhøring af andre vidner, vil bisidderen efter
forslaget have tilsvarende adgang til at foretage uddybende
afhøring af disse vidner.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 4 og bemærkningerne
hertil.
Til § 13
Det foreslås i stk. 1, at undersøgelseskommissionen inden
afhøringen skal orientere den person, der er nævnt i § 11,
stk. 1, og den pågældendes bisidder om de forhold af faktisk
og eventuelt retlig karakter, som undersøgelsen vedrørende
den pågældende omfatter.
Undersøgelseskommissionen vil efter forslaget selv kunne
afgøre, om orienteringen skal ske mundtligt eller skrift-
ligt. Hvis den sker mundtligt, bør det anføres i protokollen,
hvad den går ud på, jf. forslagets § 4, stk. 3, og bemærknin-
gerne hertil.
Orienteringen behøver ikke efter forslaget være særlig de-
taljeret, men den skal give den pågældende et billede af,
hvilke faktiske og eventuelt retlige forhold vedrørende den
pågældende, undersøgelsen vil omfatte.
Det foreslås, at orienteringen skal gives inden afhøringen,
dvs. inden den pågældende afhøres første gang. Det forud-
sættes, at orienteringen gives så hurtigt som muligt efter,
at undersøgelsen er iværksat. Den kan således gives på et
tidspunkt, hvor den pågældende endnu ikke er indkaldt til at
afgive forklaring.
Det foreslås i stk. 2, at undersøgelseskommissionen skal
orientere den pågældende om det, hvis der i løbet af under-
søgelsen sker væsentlige ændringer i de forhold, som er
nævnt i stk. 1.
Undersøgelseskommissionen vil således efter forslaget have
pligt til – hvis der i løbet af undersøgelsen sker væsentlige
ændringer i forhold til den orientering, der er givet efter stk.
1 – at orientere den pågældende om de forhold af faktisk og
eventuelt retlig karakter, som undersøgelsen vedrørende den
pågældende omfatter.
Det foreslås i stk. 3, at undersøgelseskommissionen efter
bevisførelsen skal orientere den person, der er nævnt i §
11, stk. 1, og den pågældendes bisidder om de faktiske og
eventuelt retlige forhold vedrørende den pågældende, som
kommissionen overvejer at give udtryk for i sin beretning.
Med udtrykket ”efter bevisførelsen” tænkes på perioden ef-
ter, at undersøgelseskommissionen har afsluttet afhøringerne
og indsamlingen af materiale.
Orienteringen behøver ikke at være skriftlig. Orienteringen
skal indeholde en angivelse af den bevisvurdering, som
kommissionen overvejer at lægge til grund vedrørende den
berørte persons adfærd, og – for så vidt angår embedsmænd,
om hvem der kan afgives udtalelser efter forslagets § 3, stk.
2 – de punkter, der eventuelt vil blive gjort til genstand for
ansvarsvurdering eller kritik i øvrigt i beretningen.
Orienteringen har til formål at gøre de involverede personer
bekendt med eventuelle belastende vurderinger – det være
sig bevisvurderinger eller ansvarsvurderinger – som kom-
missionen overvejer at give udtryk for i beretningen, således
at de pågældende – inden beretningen færdiggøres – har
mulighed for at kommentere den vurdering, som kommissi-
onen overvejer at anlægge vedrørende dem. Orienteringen
skal således kunne danne grundlag for den udtalelse, der kan
afgives efter det foreslåede stk. 4.
Det forudsættes – i overensstemmelse med den generelle
forudsætning i den foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., om,
at undersøgelsen skal tilrettelægges og gennemføres på en
sådan måde, at forholdet til fremmede magter, hensynet
til statens sikkerhed, sagens opklaring eller til tredjemand
ikke skades – at materiale, udskrifter og tilkendegivelser
m.v. vil skulle stilles til rådighed for bisidderen i lokaler,
som kommissionen råder over. Tilsvarende forudsættes det,
at undersøgelseskommissionens orienteringer m.v. efter de
foreslåede bestemmelser i § 13, stk. 1-3, vil skulle overgives
fysisk eller afgives mundtligt til den person, orienteringerne
m.v. vedrører, og den pågældendes bisidder i de sikrede
lokaler, kommissionen har rådighed over.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at den person, der er nævnt i §
11, stk. 1, og den pågældendes bisidder ved undersøgelsens
afslutning har ret til at afgive en skriftlig udtalelse om de
faktiske og eventuelt retlige spørgsmål, undersøgelsen rejser
vedrørende den pågældende.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den person, hvis for-
hold undersøges, ved undersøgelsens afslutning – bl.a. på
23
grundlag af den orientering, der er foreslået i § 13, stk.
3 – have ret til at komme med en skriftlig udtalelse om
faktiske og eventuelt retlige spørgsmål, som undersøgelsen
vedrørende den pågældende rejser. Der er således ikke efter
forslaget adgang til mundtlig procedure.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at undersøgelseskommissionen
kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Det forudsættes, at en sådan frist giver rimelig tid til at
forberede et indlæg.
Den person, hvis forhold undersøges, og den pågældendes
bisidder har ikke krav på, at undersøgelseskommissionen
iværksætter en høring over indlæg, der er modtaget fra andre
berørte personer og deres bisiddere. Hvis kommissionen fin-
der det hensigtsmæssigt, kan den beslutte at iværksætte en
sådan høringsprocedure.
Det forudsættes – i overensstemmelse med den generelle
forudsætning i den foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., om, at un-
dersøgelsen skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan
måde, at forholdet til fremmede magter, hensynet til statens
sikkerhed, sagens opklaring eller til tredjemand ikke skades
– at materiale, udskrifter og tilkendegivelser m.v. vil skulle
stilles til rådighed for bisidderen i lokaler, som kommissio-
nen råder over. Tilsvarende forudsættes det, at eventuelle
udtalelser m.v. vil skulle overgives fysisk til kommissionen
i de sikrede lokaler, kommissionen har rådighed over. Det
kan i den forbindelse endvidere være nødvendigt, at sådanne
udtalelser m.v. af sikkerhedsmæssige årsager udarbejdes ved
brug af særligt udstyr, som kommissionen stiller til rådig-
hed.
Til § 14
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at undersøgelseskommissionen
fastsætter salær og godtgørelse til bisidderen efter de takster,
der gælder for beskikkede forsvarere i straffesager.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 24, stk. 1, 1. pkt., i
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner.
Beløbet afholdes af statskassen.
Undersøgelseskommissionens beslutninger herom vil kunne
indbringes for Østre Landsret efter reglerne i forslagets § 18,
stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at er der på tidspunktet for
undersøgelseskommissionens afslutning endnu ikke truffet
afgørelse om fastsættelse af salær eller godtgørelse, fastsæt-
tes salæret eller godtgørelsen af justitsministeren.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 24, stk. 1, 2. pkt., i
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner.
Undersøgelseskommissionen ophører, når den har afsluttet
sit arbejde.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå uforud-
sete spørgsmål om godtgørelse af salær til en eller flere
bisiddere på et tidspunkt, hvor undersøgelseskommissionen
er ophørt.
Derudover sikrer den foreslåede bestemmelse, at der fortsat
vil kunne tages stilling til eventuelle sager om fastsættelse af
salær eller godtgørelse til bisiddere, som ikke er afsluttet på
tidspunktet for undersøgelseskommissionens ophør.
Det foreslås i stk. 2, at den beskikkede bisidder ikke må
modtage salær eller godtgørelse ud over det beløb, der er
fastsat efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 24, stk. 2, i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Den valgte bisidder vil derimod efter forslaget kunne afta-
le med sin klient eller dennes faglige organisation, at den
pågældende skal have et salær ud over det ovennævnte be-
løb. I så fald er den del af salæret, der overstiger det oven-
for nævnte sædvanlige forsvarersalær, statskassen uvedkom-
mende.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at undersøgelseskommissionens med-
lemmer og andre personer, der deltager i undersøgelsen,
under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e har tavsheds-
pligt med hensyn til enhver oplysning, som de under deres
virksomhed får kendskab til, jf. dog § 16, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 25, stk. 1, i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Det forudsættes, at hvis et brud på tavshedspligten indebæ-
rer en overtrædelse af f.eks. straffelovens § 109, vil der
kunne straffes efter denne kvalificerede straffebestemmelse.
Det forudsættes desuden, at undersøgelseskommissionen
kan gøre den, der har afgivet forklaring for kommissionen,
bekendt med udkast til protokoltilførsel, hvis dette findes
nødvendigt for at sikre sig, at forklaringen bliver gengivet
korrekt i protokollen. Tavshedspligten er heller ikke til hin-
der for opfyldelse af pligterne i forhold til bisidderen, jf. §
12, stk. 2.
Om omgangen med materiale i øvrigt i relation til personer,
der indkaldes til at afgive forklaring, henvises til forslagets §
16. For så vidt angår den beretning, som undersøgelseskom-
missionen skal afgive, henvises til forslagets § 22.
Det foreslås i stk. 2, at den tavshedspligt, der er nævnt i stk.
1, finder tilsvarende anvendelse på bisidderen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 25, stk. 2, i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
Tavshedspligten er som udgangspunkt ikke til hinder for, at
bisidderen gør sin klient bekendt med indholdet af det mate-
riale, som bisidderen har adgang til, jf. bemærkningerne til
24
forslagets § 12, stk. 3. Har bisidderen imidlertid fået pålæg
om ikke at gøre klienten bekendt med bestemte oplysninger,
jf. forslagets § 12, stk. 3, vil det være i strid med tavsheds-
pligten, hvis det alligevel sker. Det samme gælder, hvis
bisidderen i strid med § 12, stk. 3, gør sin klient bekendt
med, hvad der er foregået under møder i undersøgelseskom-
missionen.
Til § 16
Det foreslås i stk. 1, at den tavshedspligt, der følger af § 15,
stk. 1, ikke er til hinder for, at undersøgelseskommissionen
gør vidner og disses bisiddere bekendt med materiale, som
indgår i undersøgelsen, hvis det er af betydning for at besva-
re de spørgsmål, som kommissionen stiller.
Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til § 26,
stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-
kommissioner, idet der dog er taget højde for de særlige
forhold, der ved den foreslåede undersøgelse taler imod ud-
levering af materiale.
For at sætte et vidne i stand til at besvare spørgsmål under
en afhøring kan det være nødvendigt at gøre vidnet bekendt
med materiale, som indgår i undersøgelsen. Dette kan ske
forud for afhøringen, f.eks. i de sikrede lokaler hos For-
svarsministeriet eller myndigheder på Forsvarsministeriets
område, som undersøgelseskommissionen forudsættes at få
stillet til rådighed, jf. bemærkningerne til forslagets § 5,
eller ved at vidnet under selve afhøringen får materialet
forevist.
Den foreslåede bestemmelse giver derfor kommissionen ad-
gang til – uanset tavshedspligten efter forslagets § 15, stk. 1
– at gøre vidner og deres bisiddere bekendt med materiale,
som indgår i undersøgelsen, hvis det er af betydning for at
besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller.
Det foreslås i stk. 2, at der er tavshedspligt med hensyn til
det materiale, der er nævnt i stk. 1, og at straffelovens §§
152-152 e finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 26, stk. 2, i lov om
undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.
For at sikre, at oplysningerne i det materiale, som kommissi-
onen gør vidnet og bisidderen bekendt med efter stk. 1, ikke
gøres frit tilgængelige, foreslås der i stk. 2 fastsat en særlig
bestemmelse om tavshedspligt med hensyn til de pågælden-
de oplysninger, således at der også for vidner og bisiddere,
der gøres bekendt med materiale efter den foreslåede § 16,
stk. 1, gælder en tilsvarende tavshedspligt som efter forsla-
gets § 15.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 15.
Til § 17
Det foreslås i § 17, at undersøgelseskommissionen træffer
beslutning ved stemmeflerhed, jf. dog § 3, stk. 3, og § 4, stk.
1.
Det vil indebære, at kommissionens tre medlemmer træffer
beslutning ved stemmeflerhed. Det gælder dog ikke de be-
slutninger, der træffes efter forslagets § 3, stk. 3, og § 4, stk.
1. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at undersøgelseskommissionens
beslutninger af enhver, der har retlig interesse heri, inden 2
uger efter, at beslutningen er meddelt den pågældende, kan
indbringes for Østre Landsret.
Undersøgelseskommissionen vil i løbet af undersøgelsen
kunne komme til at træffe en række processuelle beslutnin-
ger.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at der vil være mulighed
for domstolsprøvelse af disse beslutninger. I lighed med
hvad der gælder efter lov om undersøgelseskommissioner
og granskningskommissioner, foreslås det, at undersøgelses-
kommissionens beslutninger skal kunne indbringes for Østre
Landsret.
Indbringelsen vil efter forslaget kunne ske af enhver, der har
retlig interesse heri.
Fristen er efter forslaget 2 uger efter, at undersøgelseskom-
missionens beslutning er meddelt den pågældende.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at indbringelsen sker ved indgi-
velse af kæreskrift til undersøgelseskommissionen.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at reglerne om kæremål i borger-
lige sager i øvrigt finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk.
2.
Reglerne om kæremål i borgerlige sager, jf. retsplejelovens
kapitel 37, indebærer bl.a., at landsrettens afgørelse kan kæ-
res til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf.
retsplejelovens § 392, stk. 3-5.
Reglerne indebærer endvidere, at kære ikke har opsætten-
de virkning, medmindre undersøgelseskommissionen eller
landsretten træffer beslutning herom, jf. retsplejelovens §
395.
Medmindre undersøgelseskommissionen omgør sin afgørel-
se, sender den – inden en uge efter modtagelse af kæreskrif-
tet – kæreskriftet, kopi af den påkærede afgørelse og bilag
af betydning for kæresagen til landsretten, jf. retsplejelovens
§ 396, stk. 1. Kommissionen kan vedlægge en erklæring om
kæren, jf. retsplejelovens § 396, stk. 2.
Landsrettens afgørelse træffes ved kendelse, jf. retsplejelo-
vens § 398, stk. 1.
Det forudsættes, at undersøgelseskommissionens beslutnin-
ger ikke kan kæres, når undersøgelseskommissionen har af-
givet sin beretning, og at kæremål, der ikke er afgjort på
dette tidspunkt, ophæves. Det skyldes, at kommissionens
virksomhed er ophørt ved afgivelsen af beretningen, og at
25
kommissionen derfor ikke længere har nogen kompetence
efter reglerne i lovforslaget.
Forslaget til § 18, stk. 1, 1.-3. pkt., svarer til § 28, stk. 1, i
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner.
Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at afholdes retsmøde, foregår
mødet for lukkede døre.
Forslaget udgør på dette punkt en afvigelse fra lov om un-
dersøgelseskommissioner og granskningskommissioner og
skal ses i lyset af forslagets § 20, hvorefter møder i undersø-
gelseskommissionen foregår for lukkede døre. Der henvises
til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at beslutninger efter § 11,
stk. 3, inden en uge efter, at beslutningen er meddelt, kan
indbringes for Den Særlige Klageret.
Det vil betyde, at undersøgelseskommissionens beslutning
om, at den valgte bisidder ikke må fungere som sådan, eller
om tilbagekaldelse af en bisidder, kan indbringes for Den
Særlige Klageret inden en uge efter, at beslutningen er med-
delt. De beslutninger, der kan indbringes for Den Særlige
Klageret, er de beslutninger, der træffes efter forslagets §
11, stk. 3. Således vil beslutninger vedrørende sikkerheds-
godkendelse af valgte eller beskikkede bisiddere ikke være
omfattet.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at retsplejelovens § 737 finder
tilsvarende anvendelse.
Det betyder bl.a., at kæremål vil skulle fremsættes skriftligt
for undersøgelseskommissionen eller erklæres mundtligt til
undersøgelseskommissionens protokol, jf. retsplejelovens §
970, jf. § 737.
Kæremålet behandles mundtligt, hvis der fremsættes an-
modning herom, eller retten bestemmer det.
Kæremål har ikke opsættende virkning, medmindre dette be-
stemmes af undersøgelseskommissionen eller Den Særlige
Klageret, jf. retsplejelovens § 969, stk. 2, sammenholdt med
§ 737.
Den Særlige Klageret er ikke bundet ved den bedømmelse
af de faktiske omstændigheder, hvorpå undersøgelseskom-
missionens beslutning om at afvise den pågældende som bi-
sidder er grundet. Klageretten kan i den forbindelse pålæg-
ge undersøgelseskommissionen at tilvejebringe supplerende
oplysninger, jf. retsplejelovens § 972 sammenholdt med §
737.
Den Særlige Klagerets afgørelse kan ikke appelleres, jf. rets-
plejelovens § 737.
Forslaget til § 18, stk. 2, 1. og 2. pkt., svarer til § 28, stk. 3, i
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at afholdes retsmøde, foregår
mødet for lukkede døre.
Forslaget udgør på dette punkt en afvigelse fra ordningen ef-
ter lov om undersøgelseskommissioner og granskningskom-
missioner, hvilket skal ses i lyset af forslagets § 20, hvoref-
ter møder i undersøgelseskommissionen foregår for lukkede
døre. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmel-
se.
Til § 19
Det foreslås i § 19, at lov om offentlighed i forvaltningen,
forvaltningsloven, databeskyttelsesloven, Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og ombudsmandsloven ikke gælder for den virksom-
hed, der udøves af undersøgelseskommissionen.
Undersøgelseskommissionen er ikke en domstol. Den er hel-
ler ikke en almindelig offentlig myndighed, der skal udføre
forvaltningsretlige opgaver. Den skal alene udføre de opga-
ver, som fremgår af forslagets § 3, og på den måde, som
fremgår af lovforslagets øvrige bestemmelser.
Der er derfor, ligesom det gør sig gældende for undersøgel-
seskommissioner nedsat efter lov om undersøgelseskommis-
sioner og granskningskommissioner, ikke behov for, at kom-
missionen omfattes af den forvaltningsretlige lovgivning.
For så vidt angår databeskyttelsesforordningen bemærkes
det, at det med lovforslaget foreslås, at undersøgelseskom-
missionen får til opgave at undersøge forløbet vedrørende
tjenestefritagelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Ef-
terretningstjeneste, der fandt sted i august 2020. Kommissi-
onen skal i den forbindelse undersøge, om der i forbindelse
med tjenestefritagelsen blev varetaget usaglige hensyn. Un-
dersøgelsen kan indebære en nærmere undersøgelse af for-
hold vedrørende Forsvarets Efterretningstjenestes virke. Den
virksomhed, der udøves af undersøgelseskommissionen,
vurderes således som anført under pkt. 3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger om forholdet til databeskyttel-
sesforordningen at falde uden for databeskyttelsesforordnin-
gens anvendelsesområde, jf. forordningens artikel 2, stk. 2,
litra a.
Det foreslås på den baggrund, at lov om offentlighed i
forvaltningen, forvaltningsloven, databeskyttelsesloven, Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) og
ombudsmandsloven ikke gælder for den virksomhed, der
udøves af kommissionen.
For så vidt angår kommissionens behandling af personop-
lysninger betyder det, at den virksomhed, som udøves af
undersøgelseskommissionen, ikke vil være underlagt andre
regler om behandling af personoplysninger end dem, der
26
kan udledes af lovforslaget. Der er ved fastlæggelsen af
disse regler lagt vægt på det særligt tungtvejende hensyn til
at beskytte fortroligheden om de klassificerede oplysninger,
der vil kunne indgå i kommissionens undersøgelse.
Til § 20
Det foreslås i § 20, at møder i undersøgelseskommissionen
foregår for lukkede døre.
Den foreslåede bestemmelse omfatter alle – både interne
og eksterne – møder, herunder møder hvor der foretages
afhøring.
Der er herved navnlig lagt vægt på hensynet til at begrænse
udbredelsen af de klassificerede oplysninger, der vil kunne
indgå i undersøgelsen. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til forslagets § 4, stk. 1, 2. pkt.
Kommissionen træffer ikke afgørelse om dørlukning, hvor-
for spørgsmålet herom ikke kan indbringes for Østre Lands-
ret efter forslagets § 18.
Til § 21
Det foreslås i stk. 1, at der ikke uden samtykke fra under-
søgelseskommissionen må gives aktindsigt efter lov om of-
fentlighed i forvaltningen i materiale, der indgår i undersø-
gelsen.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved de gældende
regler om, i hvilket omfang der kan gives aktindsigt efter
lov om offentlighed i forvaltningen.
Det bemærkes, at det følger af § 11, stk. 1, i lov om For-
svarets Efterretningstjeneste, at Forsvarets Efterretningstje-
nestes virksomhed som hovedregel er undtaget fra lov om
offentlighed i forvaltningen.
I det omfang der måtte kunne gives aktindsigt i materiale fra
Forsvarets Efterretningstjeneste eller fra eventuelle øvrige
myndigheder, som måtte udlevere materiale til undersøgel-
seskommissionen, foreslås det med bestemmelsen, at der
fastsættes regler om aktindsigt svarende til § 31, stk. 1, i
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner, således at det sikres, at der ikke er tvivl om, at
det materiale, der indgår i undersøgelseskommissionens un-
dersøgelse, af hensyn til undersøgelsens gennemførelse kan
undtages fra aktindsigt efter offentlighedsloven.
Undersøgelseskommissionen kan ikke ud fra et frit skøn
nægte at give samtykke til udlevering af materialet. Kom-
missionen må vurdere, om udlevering af materialet vil være
skadeligt for kommissionens gennemførelse af sin undersø-
gelse.
Når undersøgelseskommissionen har afgivet sin beretning
efter forslagets § 22, skal spørgsmålet om aktindsigt i de
dokumenter, som er stillet til rådighed for kommissionen,
som hidtil afgøres efter reglerne i lov om offentlighed i
forvaltningen, i det omfang denne lov finder anvendelse.
Det forudsættes, at internt materiale, som er stillet til rådig-
hed for kommissionen, ikke som følge heraf har mistet sin
interne karakter, idet hensynet til beskyttelsen af de interne
dokumenter ikke kan anses for at være opgivet ved at stille
disse til rådighed for kommissionen.
For så vidt angår undersøgelseskommissionens egen virk-
somhed bemærkes det, at det følger af forslagets § 19, at
bl.a. lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningslo-
ven ikke vil gælde for den virksomhed, der udøves af under-
søgelseskommissionen.
Det foreslås i stk. 2, at der ikke er adgang til aktindsigt i
rettens materiale efter retsplejeloven.
Efter § 31, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner er der, indtil undersøgelseskom-
missionen har afgivet sin beretning, ikke adgang til aktind-
sigt i rettens materiale efter retsplejelovens kapitel 3 a.
Den foreslåede bestemmelse tager udgangspunkt i denne be-
stemmelse i lov om undersøgelseskommissioner og gransk-
ningskommissioner, idet adgangen til aktindsigt dog afskæ-
res for så vidt angår hele retsplejeloven og uden den samme
tidsmæssige begrænsning.
Efter forslaget vil der således ikke være adgang til aktindsigt
i rettens materiale efter retsplejeloven, hverken før eller ef-
ter undersøgelseskommissionen har afgivet sin beretning.
Det skyldes hensynet til de klassificerede oplysninger, der
vil kunne indgå i undersøgelsen, og som dermed også vil
kunne indgå i sager relateret til undersøgelseskommissio-
nens virksomhed, der indbringes for retten.
Udtrykket retten omfatter alle retter, der skal tage stilling til
et processuelt spørgsmål, f.eks. ved kære af en beslutning,
undersøgelseskommissionen har truffet, jf. forslagets § 18.
Til § 22
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at undersøgelseskommissionen
afgiver en beretning om resultatet af sin undersøgelse.
Ved den nærmere udformning af beretningen forudsættes
det, at kommissionen lægger vægt på hensynet til, at under-
søgelsen gennemføres hurtigst muligt, idet hensynet til de
involveredes retssikkerhed og en tilstrækkelig sagsoplysning
samtidig vil skulle iagttages.
Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde,
således at den så vidt muligt kan afgive beretning om resul-
tatet af sin undersøgelse senest et år efter, at kommissionen
er nedsat.
Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det
nævnte tidspunkt, vil kommissionen skulle orientere justits-
ministeren skriftligt om baggrunden herfor, om fremdriften
i undersøgelsen og om, hvornår kommissionen forventer at
kunne afgive sin beretning.
27
Beretningen skal indeholde en tilstrækkelig redegørelse for
de spørgsmål, som undersøgelseskommissionen efter forsla-
gets § 3, stk. 1, skal undersøge. Det er imidlertid samtidig
vigtigt, at efterretningstjenestens aktuelle og fremtidige vir-
kemuligheder, herunder i forhold til udenlandske samar-
bejdspartnere, ikke skades.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at beretningen skal udarbejdes
og offentliggøres i en form, som ikke indeholder informati-
oner, der vil kunne skade forholdet til fremmede magter,
statens sikkerhed eller tredjemand.
Med oplysninger, der vil kunne skade forholdet til frem-
mede magter, statens sikkerhed eller tredjemand, sigtes
navnlig til informationer, der i medfør af sikkerhedscirkulæ-
ret ikke må offentliggøres eller komme uvedkommende til
kendskab.
Kommissionen vil herudover i almindelighed ved udarbej-
delsen og offentliggørelsen af beretningen skulle respektere
lovgivningens almindelige regler om fortrolighed af andre
hensyn end til fremmede magter, statens sikkerhed eller
tredjemand.
Undersøgelseskommissionens protokol, jf. forslagets § 4,
stk. 3, der bl.a. vil indeholde de for undersøgelseskommissi-
onen afgivne forklaringer, skal afleveres sammen med beret-
ningen til justitsministeren. Protokollen offentliggøres ikke.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at justitsministeren offentliggør
beretningen.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at såfremt kommissionen vurde-
rer, at den beretning, der er omtalt i stk. 1, ikke kan udfor-
mes således, at den indeholder en tilstrækkelig redegørelse
for de spørgsmål, som undersøgelseskommissionen efter §
3, stk. 1, skal undersøge, udarbejder kommissionen en yder-
ligere beretning, som afgives til justitsministeren.
Kommissionen bør dog bestræbe sig på at give en tilstræk-
kelig redegørelse i den beretning, som er omtalt i den fore-
slåede § 22, stk. 1, og der vil derfor alene skulle afgives en
beretning efter den foreslåede bestemmelse, hvis kommissi-
onen vurderer, at det er nødvendigt at beskrive informatio-
ner, der vil kunne skade forholdet til fremmede magter, sta-
tens sikkerhed eller tredjemand, for at give en tilstrækkelig
redegørelse for de spørgsmål, som undersøgelseskommissi-
on efter forslagets § 3, stk. 1, skal undersøge. Det vil herun-
der navnlig kunne være tilfældet, hvis det vurderes nødven-
digt med henblik på at afgive en udtalelse om, hvorvidt der
foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget
til ansvar, jf. den foreslåede § 3, stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, 2. og 3. pkt., at denne beretning ikke
offentliggøres, men at justitsministeren giver Folketingets
Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne adgang til beret-
ningen.
Det indebærer, at justitsministeren skal give udvalget ad-
gang til beretningen, således at udvalgets medlemmer også
får indsigt heri. Det forudsættes, at dette sker under sikker-
hedsmæssigt betryggende rammer.
Det forudsættes, at der i alle tilfælde vil være fuld offentlig-
hed om resultatet af kommissionens eventuelle ansvarsvur-
deringer.
Det foreslås i stk. 3, at der ikke er aktindsigt efter lov om
offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven eller anden
lovgivning i den beretning, der er omtalt i stk. 2.
Til § 23
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-
relsen i Lovtidende.
Baggrunden for den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse
er, at det vurderes hensigtsmæssigt, at lovforslaget træder i
kraft hurtigst muligt.
Til § 24
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
28