Fremsat den 29. marts 2023 af Søren Gade (V), Leif Lahn Jensen (S), Jeppe Søe (M), Karsten Hønge (SF) og Karina Adsbøl (DD)

Fremsat den 29. marts 2023 af Søren Gade (V), Leif Lahn Jensen (S), Jeppe Søe (M),
Karsten Hønge (SF) og Karina Adsbøl (DD)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
(Ændring af reglerne om efteruddannelse m.v. for folketingsmedlemmer)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 294
af 7. marts 2022, foretages følgende ændringer:
1. § 109, stk. 7 og 8, ophæves.
Stk. 9-15 bliver herefter stk. 7-13.
2. I § 109, stk. 9, der bliver stk. 7, ændres », regler om
modregning efter stk. 3 og regler om dækning af udgifter
til efteruddannelse m.v. efter stk. 7 og 8« til: »og regler om
modregning efter stk. 3«.
3. I § 109, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres
»stk. 10-12« til: »stk. 8-10«, og i 2. og 3. pkt. udgår i alt tre
steder »og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.«
4. I § 109, stk. 15, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., ændres
»stk. 10-12« til: »stk. 8-10«.
5. Efter § 109 b indsættes:
Ȥ 109 c. Et folketingsmedlem optjener 27.105 kr. pr. hele
års medlemstid, dog højst i 6 år for hver medlemsperiode, til
dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. For et medlem,
der af andre grunde end de i § 109, stk. 8-10, nævnte får be-
vilget orlov, suspenderes optjeningen, når orloven har varet
60 dage, og genoptages, når orloven ophører.
Stk. 2. Beløb optjent efter stk. 1 kan anvendes til dækning
af udgifter til efteruddannelse m.v. i den medlemsperiode,
hvor de er optjent, og i en eventuel eftervederlagsperiode på
grundlag af samme medlemsperiode, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Et medlem, der får bevilget orlov, kan ikke få
dækket udgifter til efteruddannelse m.v. i orlovsperioden.
Stk. 4. Et tidligere medlem, der i sin eftervederlagsperiode
på ny indtræder i Folketinget som midlertidigt medlem, kan
fortsat under det midlertidige medlemskab anvende beløb,
som er optjent efter stk. 1 i den medlemsperiode, der ligger
til grund for eftervederlagsperioden. Efter det midlertidige
medlemskabs ophør kan medlemmet anvende såvel beløb
optjent under det midlertidige medlemskab som uforbrugte
beløb optjent i den medlemsperiode, der ligger til grund
for eftervederlagsperioden, jf. 1. pkt., indtil udløbet af sine
eftervederlagsperioder.
Stk. 5. Dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. skal
godkendes af Folketingets formand.
Stk. 6. Beløb optjent og anvendt til efteruddannelse m.v.
medregnes ikke i den skattepligtige indkomst.
Stk. 7. Beløbet i stk. 1 er angivet i oktober 2015-niveau og
reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt.
Stk. 8. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter de
nærmere regler om dækning af udgifter til efteruddannelse
m.v.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra folketingsvalget den 1. no-
vember 2022. For folketingsmedlemmer, hvis medlemskab
er ophørt ved folketingsvalget den 1. november 2022 eller
tidligere, finder de hidtil gældende regler i § 109, stk. 7 og
8, i lov om valg til Folketinget anvendelse.
Stk. 3. For et folketingsmedlem, som er genvalgt til Fol-
ketinget ved folketingsvalget den 1. november 2022, indgår
også medlemstid, som udgør en sammenhængende periode
umiddelbart før valget, ved beregningen af medlemstid,
hvor der optjenes beløb til dækning af udgifter til efterud-
dannelse m.v. efter reglerne i § 109 c, stk. 1, i lov om valg til
Folketinget som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. Medlem-
met kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. inden for
det beløb, der er optjent efter de hidtil gældende regler i §
109, stk. 8, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget, fra lovens
ikrafttræden. Har medlemmet været medlem i en sammen-
Lovforslag nr. L 82 Folketinget 2022-23 (2. samling)
AX028515
hængende periode på 6 år eller derover, kan medlemmet
anvende det fulde beløb til efteruddannelse m.v. svarende
til 6 års optjening, jf. § 109 c, stk. 1, i lov om valg til
Folketinget som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, fra lovens
ikrafttræden.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er, at folketingsmedlemmer får
bedre muligheder for løbende opkvalificering i forhold til
det politiske arbejde og kompetenceudvikling til brug for en
karriere efter udtræden af Folketinget.
Det foreslås bl.a. at udvide den nuværende efteruddannel-
sesordning, således at Folketingets medlemmer får adgang
til efteruddannelsesmidler efter 12 måneders sammenhæn-
gende medlemskab i medlemsperioden i stedet for kun at
kunne anvende midlerne i en eventuel eftervederlagsperio-
de. Det foreslås endvidere at forlænge optjeningsperioden
fra 5 til 6 år, hvilket medfører, at det maksimale efteruddan-
nelsesbeløb forhøjes fra 135.524 kr. til 162.630 kr. (oktober
2015-niveau).
2. Ændring af efteruddannelsesordningen
2.1. Gældende ret
Folketingsvalglovens § 109 indeholder bl.a. bestemmelser
om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. til tidligere
medlemmer af Folketinget.
Efter § 109, stk. 7, 1. pkt., kan et ordinært medlem, hvis
medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på
grund af sygdom udtræder af Folketinget, få dækket udgifter
til efteruddannelse m.v. Det følger af bestemmelsens 2. pkt.,
at der kun kan ydes dækning af udgifter til efteruddannelse
m.v. i medlemmets eftervederlagsperiode og kun inden for
det beløb, der er optjent.
Midlertidige medlemmer af Folketinget kan derimod ikke
få dækket udgifter til efteruddannelse m.v.
Det følger af § 109, stk. 8, 1. pkt., at der optjenes 27.105
kr. pr. hele medlemsår til dækning af udgifter til efteruddan-
nelse m.v., dog højst 135.524 kr. Optjeningsperioden er såle-
des maksimalt 5 år. Beløbene i 1. pkt. er angivet i oktober
2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12,
3.-5. pkt., jf. § 109, stk. 8, 4. pkt.
Dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. skal godken-
des af Folketingets formand, jf. § 109, stk. 8, 3. pkt.
Efter § 109, stk. 13, 2. pkt., mister et ordinært medlem,
der af andre grunde end de i folketingsvalglovens § 109,
stk. 10-12, nævnte får bevilget orlov, retten til dækning af
udgifter til efteruddannelse m.v., hvis orlovsperioden over-
stiger halvdelen af den seneste valgperiode og udgør mindst
12 måneder. Det gælder bl.a. medlemmer på såkaldt privat
orlov. I særlige tilfælde kan Folketingets formand efter for-
handling med næstformændene træffe beslutning om at be-
vilge et medlem, hvis ret til dækning af udgifter til efterud-
dannelse m.v. bortfalder efter 2. pkt., dækning af udgifter til
efteruddannelse m.v. i indtil 24 måneder, jf. § 109, stk. 13,
3. pkt.
Udvalget for Forretningsordenen fastsætter de nærmere
regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v., jf.
§ 109, stk. 9. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr.
1081 af 6. oktober 2014 om eftervederlag og dækning af
udgifter til efteruddannelse m.v. til tidligere medlemmer af
Folketinget.
2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve de gældende bestemmelser om
dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. til tidligere
medlemmer af Folketinget i folketingsvalglovens § 109 og
indsætte en ny bestemmelse som § 109 c, hvorefter folke-
tingsmedlemmer kan få dækket udgifter til efteruddannelse
m.v. i medlemsperioden og i eftervederlagsperioden.
Den foreslåede ordning indebærer, at det ikke længere
kun er tidligere folketingsmedlemmer, der kan få dækket
udgifter til efteruddannelse m.v., men også nuværende med-
lemmer.
Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at midlerti-
dige medlemmer, der er indtrådt som følge af et medlems
orlov, vil kunne få dækket udgifter til efteruddannelse m.v.,
hvis vedkommende har været midlertidigt medlem af Folke-
tinget i en sammenhængende periode på 12 måneder. Her-
ved ligestilles midlertidige medlemmer med ordinære med-
lemmer.
Forslaget indebærer herudover, at optjeningsperioden vil
blive forlænget fra 5 til 6 år, og det fulde efteruddannelses-
beløb vil herved stige fra 135.524 kr. til 162.630 kr. (oktober
2015-niveau). Der optjenes som hidtil et beløb pr. hele med-
lemsår.
Medlemmer på orlov vil ikke kunne få dækket udgifter til
efteruddannelse m.v. i orlovsperioden, og i tilfælde af privat
orlov og visse andre typer orlov suspenderes optjeningen,
når orloven har varet 60 dage, og genoptages, når orloven
ophører.
Et medlem, som nedlægger sit mandat, uden at det skyldes
sygdom, vil som hidtil ikke være berettiget til eftervederlag
og vil derfor ikke have mulighed for at få dækket udgifter til
efteruddannelse m.v. efter mandatnedlæggelsen.
Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget tilsigtes no-
gen ændring af mulighederne for anvendelsen af efteruddan-
nelsesmidlerne, ligesom det enkelte medlem fortsat vil have
mulighed for at medfinansiere en given efteruddannelsesak-
tivitet.
Som led i revisionen af efteruddannelsesordningen vil be-
kendtgørelse nr. 1081 af 6. oktober 2014 om eftervederlag
og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. til tidligere
medlemmer af Folketinget skulle ændres. Det ventes, at Ud-
valget for Forretningsordenen vil udstede to nye bekendtgø-
3
relser om henholdsvis eftervederlag og dækning af udgifter
til efteruddannelse m.v., når dette lovforslag er vedtaget og
trådt i kraft.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 5.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser og im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige
Den nye efteruddannelsesordning indebærer en forlæn-
gelse af optjeningsperioden, som medfører en forhøjelse
af det maksimale efteruddannelsesbeløb for hvert med-
lem. Samtidig udvides perioden, hvor efteruddannelsesmid-
lerne kan anvendes, så det ikke længere kun er tidligere
folketingsmedlemmer, der kan få dækket udgifter til efterud-
dannelse m.v., men også nuværende medlemmer. Den fore-
slåede ordning vil derfor medføre højere udgifter til efterud-
dannelse m.v. for medlemmer af Folketinget.
Ved overgang til den nye efteruddannelsesordning får alle
medlemmer af Folketinget adgang til midler til efteruddan-
nelse m.v. svarende til det antal år, de har siddet i Folketin-
get i den nuværende medlemsperiode, dog højst for 6 år. Der
kan dog tidligst opnås ret til efteruddannelse m.v. efter en
sammenhængende medlemsperiode på 12 måneder.
Det samlede bevillingsbehov i de første 4 år skønnes at
udgøre 34-36 mio. kr. Bevillingsbehovet er opgjort med
udgangspunkt i de maksimumsbeløb, som hvert medlem
vil kunne anvende til efteruddannelse m.v. Medlemmerne
har ret til at anvende midlerne, så snart de er optjent. Det
er imidlertid forventningen, at midlerne vil blive anvendt
gradvis over en årrække, idet der dog må forventes et større
forbrug af efteruddannelsesmidlerne i de første år.
Når ordningen er fuldt indfaset, skønnes udgifterne til
medlemmernes efteruddannelse m.v. at være 1-4 mio. kr. om
året. Der er tale om en merudgift på ca. 1-3 mio. kr. om året
sammenlignet med den hidtidige efteruddannelsesordning.
Det er vanskeligt at foretage et skøn over udnyttelsesgra-
den og dermed de faktiske udgifter, da den nye ordning er
væsentlig anderledes end den nuværende ordning.
Lovforslaget skønnes at medføre en øget administrativ
byrde på 0,5 årsværk svarende til en årlig udgift på 0,3 mio.
kr. (løn).
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været sendt i høring.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske og administrative konsekven-
ser for stat, regioner og kommuner
Ingen Der skønnes at være udgifter på 34-36 mio. kr.
i de første 4 år (overgangsordning). Når ordnin-
gen er fuldt indfaset, skønnes der at være årlige
udgifter på 1-4 mio. kr. som gennemsnit. Der er
tale om en merudgift på 1-3 mio. kr. om året
i forhold til den nuværende efteruddannelsesord-
ning. Udgifterne afhænger bl.a. af, hvor ofte der
er nyvalg til Folketinget, og den faktiske udnyt-
telsesgrad. Hertil kommer 0,3 mio. kr. til øget
administration (løn).
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
4
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Folketingsvalglovens § 109, stk. 7 og 8, indeholder regler
om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. til tidligere
folketingsmedlemmer.
Det foreslås at ophæve § 109, stk. 7 og 8, som en konse-
kvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås indsat
en ny § 109 c indeholdende regler om dækning af udgifter
til efteruddannelse m.v., der skal erstatte de gældende regler
om en efteruddannelsesordning.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
5.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §
109, stk. 9, fastsætter Udvalget for Forretningsordenen bl.a.
regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at bemyndigel-
sen til at fastsætte nærmere regler om dækning af udgifter til
efteruddannelse m.v. udskilles som en særskilt bestemmelse
i stk. 8 i den foreslåede § 109 c. Som konsekvens heraf
foreslås det at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i § 109,
stk. 9.
Til nr. 3
Det foreslås, at henvisningen i folketingsvalglovens § 109,
stk. 13, 1. pkt., til stk. 10-12 ændres til stk. 8-10. Ændringen
er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter folke-
tingsvalglovens § 109, stk. 7 og 8, foreslås ophævet.
Efter folketingsvalglovens § 109, stk. 13, 2. pkt., bortfal-
der retten til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.,
for et medlem, der af andre grunde end de i stk. 10-12
nævnte har været på orlov, hvis orlovsperioden overstiger
halvdelen af den seneste valgperiode og udgør mindst 12
måneder. Det gælder bl.a. medlemmer på såkaldt privat or-
lov. Det følger af § 109, stk. 13, 3. pkt., at Folketingets
formand efter forhandling med næstformændene i særlige
tilfælde kan træffe beslutning om at bevilge et medlem, hvis
ret til eftervederlag og dækning af udgifter til efteruddannel-
se m.v. bortfalder efter 2. pkt., eftervederlag og dækning af
udgifter til efteruddannelse m.v. i indtil 24 måneder.
Med den foreslåede ordning i lovforslagets § 1, nr. 5,
hvorefter medlemmer kan få dækket udgifter til efteruddan-
nelse m.v. i medlemsperioden, vil det ikke være muligt at
foretage en opgørelse som nævnt i § 109, stk. 13, 2. pkt., da
medlemmerne årligt vil få adgang til efteruddannelsesmid-
lerne, i takt med at de optjenes.
§ 109, stk. 13, 2. og 3. pkt., foreslås som konsekvens heraf
ændret, således at »og dækning af udgifter til efteruddannel-
se m.v.« udgår i alt tre steder.
Til nr. 4
Det foreslås, at henvisningen i folketingsvalglovens § 109,
stk. 15, 2. pkt., til stk. 10-12 ændres til stk. 8-10. Ændringen
er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter folke-
tingsvalglovens § 109, stk. 7 og 8, foreslås ophævet.
Til nr. 5
Det foreslås, at der indsættes en ny § 109 c i folketings-
valgloven indeholdende bestemmelser om optjening og an-
vendelse af beløb til dækning af udgifter til efteruddannelse
m.v. for nuværende og tidligere folketingsmedlemmer. Dette
skal ses, i sammenhæng med at adgangen til dækning af
udgifter til efteruddannelse m.v. ikke længere kun vil være
en følge af retten til eftervederlag, men også vil kunne
benyttes af siddende folketingsmedlemmer. Derfor er det
vurderet mest hensigtsmæssigt at udskille bestemmelserne
til en særskilt paragraf i loven.
Det foreslås i § 109 c, stk. 1, 1. pkt., at et folketingsmed-
lem optjener 27.105 kr. pr. hele års medlemstid, dog højst
i 6 år for hver medlemsperiode, til dækning af udgifter til
efteruddannelse m.v.
Forslaget indebærer, at optjeningsperioden i forhold til de
gældende regler vil blive forlænget fra 5 til 6 år, og det
maksimale efteruddannelsesbeløb for en sammenhængende
medlemsperiode vil herved stige fra 135.525 kr. til 162.630
kr. (oktober 2015-niveau).
Ordene pr. hele års medlemstid indebærer, at det ikke vil
være muligt at optjene en forholdsmæssig del af det årlige
beløb på 27.105 kr. for medlemsperioder eller dele af med-
lemsperioder, der udgør mindre end 1 år. Et medlem, som
f.eks. har været medlem i 1 år og 10 måneder, vil således
5
have optjent én portion efteruddannelsesmidler for 1 års
medlemskab.
Ordene pr. hele års medlemstid indebærer endvidere, at
et medlem først optjener det årlige beløb efter 12 måneders
sammenhængende medlemskab.
Ved »medlemsperiode« forstås en sammenhængende peri-
ode som folketingsmedlem uden hensyn til eventuelle folke-
tingsvalg, hvorved vedkommende medlem er genvalgt. Hvis
et medlem udtræder af Folketinget i en periode og senere
bliver valgt eller indtræder i Folketinget på ny, vil medlem-
met optjene beløb til dækning af udgifter til efteruddannelse
på ny.
I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at optjeningen for et medlem,
der af andre grunde end de i folketingsvalglovens § 109, stk.
8-10, nævnte får bevilget orlov, suspenderes, når orloven
har varet 60 dage, og genoptages, når orloven ophører. Det
indebærer bl.a., at medlemmer på såkaldt privat orlov i læn-
gere tid end 60 dage ikke fortsætter med at optjene beløb
til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. Suspensionen
bevirker ikke, at der ikke er tale om et sammenhængende
medlemskab.
Eksempel: Et folketingsmedlem har været medlem i 1 år
og 6 måneder og meddeles derefter privat orlov. På dette
tidspunkt har medlemmet optjent én portion efteruddannel-
sesmidler for 1 års medlemskab. Medlemmet holder heref-
ter orlov i 4 måneder. Efter det foreslåede vil medlemmet
fortsætte med at optjene efteruddannelsesmidler i de første
60 dage af orloven, dvs. indtil ca. 1 år og 8 måneders med-
lemstid. Efter de 60 dage suspenderes optjeningen. Efter
medlemmets tilbagevenden til Folketinget vil der skulle gå
ca. 4 måneder, inden medlemmet opnår ret til yderligere en
»portion« efteruddannelsesmidler.
I stk. 2 foreslås det, at beløb optjent efter stk. 1 kan anven-
des til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i den
medlemsperiode, hvor de er optjent, og i en eventuel efter-
vederlagsperiode på grundlag af samme medlemsperiode, jf.
dog stk. 3 og 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at folketings-
medlemmer, herunder midlertidige medlemmer, vil kunne
få dækket udgifter til efteruddannelse m.v., mens de er med-
lemmer af Folketinget, og ikke længere kun i eftervederlags-
perioden.
Afslutningen af et tidligere folketingsmedlems eventuelle
eftervederlagsperiode vil fortsat udgøre sluttidspunktet for,
hvornår der kan ske dækning af udgifter til efteruddannel-
se m.v. For et tidligere medlem, som ikke har ret til efter-
vederlag, vil tidspunktet for udtræden af Folketinget være
sluttidspunktet. Optjente beløb til efteruddannelse m.v., som
er uforbrugt på sluttidspunktet, bortfalder. Et medlem, som
vælger at nedlægge sit mandat og som følge heraf ikke har
ret til eftervederlag, kan således ikke anvende eventuelle
optjente og uforbrugte midler efter udtræden af Folketinget.
Beløb betragtes som anvendt på det tidspunkt, hvor ud-
gifter betales eller refunderes af Folketingets Administra-
tion. Det afgørende for, hvorvidt en udgift kan dækkes, vil
således være, om betaling eller refusion sker før eller efter
sluttidspunktet. Der vil kunne fastsættes nærmere regler her-
om ved bekendtgørelse, jf. det foreslåede § 109 c, stk. 8.
I tilfælde af at Præsidiet bevilger et medlem eftervederlag
efter folketingsvalglovens § 109, stk. 13, 3. pkt., der med
lovforslaget bliver stk. 11, 3. pkt., vil optjente beløb til
efteruddannelse m.v. kunne anvendes også i den således
bevilgede eftervederlagsperiode.
Hvis et tidligere folketingsmedlem inden udløbet af sin
eftervederlagsperiode efter reglerne i folketingsvalglovens §
109, stk. 2, på ny indtræder i Folketinget som ordinært med-
lem, ophører eftervederlagsperioden på tidspunktet for den
nye indtræden. Dette indebærer og vil fortsat indebære, at
eventuelle uforbrugte midler til efteruddannelse m.v. optjent
under det første medlemskab bortfalder. Fra det nye med-
lemskabs begyndelse påbegyndes en ny 6-årig optjeningspe-
riode.
Om den særlige situation, hvor et tidligere medlem ind-
træder i Folketinget som midlertidigt medlem under sin
eftervederlagsperiode, henvises til det foreslåede stk. 4 og
bemærkningerne hertil nedenfor.
Med ordene på grundlag af samme medlemsperiode
i det foreslåede stk. 2 præciseres, at medlemmet, hvis
vedkommende på et senere tidspunkt måtte opnå en ny ef-
tervederlagsperiode på grundlag af et nyt medlemskab, ikke
derved på ny opnår ret til tidligere optjente, men uforbrugte,
midler, som er bortfaldet.
Med det foreslåede vil det fortsat være sådan, at hvert
medlem kun har én pulje af midler til efteruddannelse m.v.
pr. medlemsperiode. Når medlemmet har anvendt sit fulde
efteruddannelsesbeløb – uanset om det sker under medlems-
perioden eller i eftervederlagsperioden – har medlemmet
ikke adgang til yderligere midler.
Som efter de hidtidige regler vil der kun kunne ydes dæk-
ning af udgifter til efteruddannelse m.v. inden for det beløb,
der er optjent.
I stk. 3 foreslås det, at et medlem, der får bevilget orlov,
ikke i orlovsperioden kan få dækket udgifter til efteruddan-
nelse m.v.
Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., kan et tidligere medlem,
der i sin eftervederlagsperiode på ny indtræder i Folketin-
get som midlertidigt medlem, fortsat under det midlertidige
medlemskab anvende beløb, som er optjent efter stk. 1 i
den medlemsperiode, der ligger til grund for eftervederlags-
perioden. Efter det foreslåede 2. pkt. kan medlemmet efter
det midlertidige medlemskabs ophør anvende såvel beløb
optjent under det midlertidige medlemskab som uforbrug-
te beløb optjent under den medlemsperiode, der ligger til
grund for eftervederlagsperioden, jf. 1. pkt., indtil udløbet af
sine eftervederlagsperioder.
Eksempel: Et tidligere folketingsmedlem indtræder i Fol-
ketinget som midlertidigt medlem inden udløbet af sin efter-
6
vederlagsperiode og har to portioner uforbrugte midler til
efteruddannelse m.v. Medlemmet kan fortsat under det mid-
lertidige medlemskab anvende disse midler. Det midlertidi-
ge medlemskab varer 14 måneder. Efter 12 måneder af det
midlertidige medlemskab har medlemmet optjent en ny por-
tion efteruddannelsesmidler. Medlemmet kan anvende alle
tre portioner fra dette tidspunkt og indtil udløbet af samtlige
eftervederlagsperioder.
Efter det foreslåede stk. 5 skal dækning af udgifter til ef-
teruddannelse m.v. godkendes af Folketingets formand. Den
foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmel-
se i folketingsvalglovens § 109, stk. 8, 3. pkt., der ophæves,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Det følger af det foreslåede stk. 6, at beløb optjent og
anvendt til efteruddannelse m.v. ikke medregnes i den skat-
tepligtige indkomst. Den foreslåede bestemmelse svarer til
den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 109,
stk. 8, 2. pkt., der ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 7, at beløbet i stk. 1 er angivet i oktober
2015-niveau og reguleres efter reglerne i folketingsvalglo-
vens § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt. Denne bestemmelse svarer
til den gældende bestemmelse i lovens § 109, stk. 8, 4. pkt.,
der ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Efter det foreslåede stk. 8 fastsætter Udvalget for Forret-
ningsordenen nærmere regler om dækning af udgifter til
efteruddannelse m.v. Samme bemyndigelse følger af den
gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 109, stk. 9,
som ændres, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at loven gives virkning fra
folketingsvalget den 1. november 2022. Dette indebærer,
at de nye regler for optjening og anvendelse af beløb til
efteruddannelse m.v. vil finde anvendelse for alle folketings-
medlemmer, som er valgt, herunder genvalgt, til Folketinget
ved valget den 1. november 2022, eller som indtræder i
Folketinget senere.
Nyvalgte medlemmer ved folketingsvalget den 1. novem-
ber 2022 vil således efter 12 måneders sammenhængende
medlemskab efter valget have optjent én portion efteruddan-
nelsesmidler. Efter yderligere 12 måneders sammenhængen-
de medlemskab vil de nyvalgte medlemmer have optjent
endnu en portion osv.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at de hidtil gældende regler i
folketingsvalglovens § 109, stk. 7 og 8, skal finde anvendel-
se for folketingsmedlemmer, hvis medlemskab er ophørt ved
folketingsvalget den 1. november 2022 eller tidligere. Dette
indebærer, at medlemmer, som er udtrådt af Folketinget ved
det nævnte valg, fortsat vil have adgang til at anvende mid-
ler til efteruddannelse m.v., som de har optjent efter de hidtil
gældende regler, dvs. højst 135.524 kr.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at hvis et folketings-
medlem, som er udtrådt af Folketinget ved valget den 1.
november 2022, på et senere tidspunkt på ny indtræder i
Folketinget som ordinært medlem, ophører en eventuel ef-
tervederlagsperiode for vedkommende ved den nye indtræ-
den. Eventuelle midler til efteruddannelse m.v., som er op-
tjent under det første medlemskab, men endnu ikke forbrugt,
vil dermed bortfalde. Fra det nye medlemskabs begyndelse
påbegyndes en ny 6-årig optjeningsperiode.
Et folketingsmedlem, som er udtrådt af Folketinget ved
valget den 1. november 2022, og som på et senere tidspunkt
på ny indtræder i Folketinget som midlertidigt medlem, vil
derimod ikke få afbrudt en eventuel igangværende efterve-
derlagsperiode af den nye indtræden. Det skyldes, at det
følger af de gældende regler i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse
om eftervederlag og dækning af udgifter til efteruddannelse
m.v. til tidligere medlemmer af Folketinget, at et tidligere
folketingsmedlems eftervederlagsperiode suspenderes i pe-
rioder, hvor den pågældende er genindtrådt i Folketinget
som midlertidigt medlem. Endvidere følger det af bestem-
melsen, at hvis det midlertidige medlemskab selvstændigt
medfører ret til eftervederlag efter folketingsvalglovens §
109, stk. 2, – dvs. har en sammenhængende varighed på
mindst 6 måneder – afvikles den nye eftervederlagsperiode
efter det midlertidige medlemskabs ophør i forlængelse af
den resterende del af den oprindelige eftervederlagsperio-
de. Eventuelle midler til efteruddannelse m.v. optjent under
det første medlemskab vil kunne anvendes, indtil den samle-
de eftervederlagsperiodes udløb, jf. folketingsvalglovens §
109 c, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5.
I stk. 3 foreslås fastsat overgangsbestemmelser for folke-
tingsmedlemmer, som er genvalgt ved valget den 1. novem-
ber 2022.
I stk. 3, 1. pkt., foreslås for disse medlemmer bestemt,
at også tid som medlem før valget den 1. november 2022
indgår ved beregningen af den medlemstid, hvorunder der
optjenes beløb til dækning af udgifter til efteruddannelse
m.v. efter de nye regler, hvis medlemstiden udgør en sam-
menhængende periode umiddelbart før valget. Det er uden
betydning, om den pågældende medlemsperiode var helt
eller delvis som midlertidigt medlem, så længe medlemspe-
rioden var sammenhængende.
For et medlem, som umiddelbart op til valget den 1. no-
vember 2022 sammenhængende havde været medlem i min-
dre end 6 år, indebærer dette, at vedkommendes optjening
af midler til efteruddannelse m.v. blot fortsætter efter valget,
indtil den maksimale optjening efter 6 års sammenhængende
medlemskab er opnået.
Eksempel: Et medlem, som er blevet genvalgt ved folke-
tingsvalget den 1. november 2022, og som har været med-
lem af Folketinget i 4 år og 10 måneder, vil med det samme
have adgang til fire portioner efteruddannelsesmidler for
7
4 års medlemskab. 2 måneder efter valget vil medlemmet
have optjent endnu en portion.
Det bemærkes, at folketingsvalglovens § 109 c, stk. 1, 2.
pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, ikke finder
anvendelse ved opgørelsen af medlemstid som medlem før
valget den 1. november 2022.
I stk. 3, 2. pkt., foreslås bestemt, at et medlem omfattet af
1. pkt. kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. inden
for det beløb, der er optjent efter de hidtil gældende regler,
fra lovens ikrafttræden. Dette skal ses, i sammenhæng med
at der med de foreslåede nye regler generelt gives mulighed
for, at folketingsmedlemmer kan anvende optjente midler
til efteruddannelse m.v. ikke alene i eftervederlagsperioden,
men også under selve medlemskabet. Det foreslås derfor
præciseret, at også midler, der er optjent før valget den 1.
november 2022 og dermed under de tidligere regler, skal
kunne anvendes af genvalgte medlemmer fra lovens ikraft-
træden og ikke kun i de pågældendes senere eftervederlags-
periode.
I stk. 3, 3. pkt., foreslås bestemt, at et genvalgt medlem,
som har været medlem i en sammenhængende periode på 6
år eller derover, kan anvende det fulde beløb til efteruddan-
nelse m.v. svarende til 6 års optjening, jf. folketingsvalglo-
vens § 109 c, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
5, fra lovens ikrafttræden. Med bestemmelsen præciseres,
at et medlem, som før valget har været medlem af Folke-
tinget i en sammenhængende periode på 6 år – svarende
til den maksimale optjening for en sammenhængende med-
lemsperiode efter de nye regler – derved vil have ret til at
anvende det maksimale beløb for 6 års optjening fra lovens
ikrafttræden. Det gælder, uanset at medlemmet ikke formelt
kan siges inden valget at have optjent midler for det sjette
medlemsår, idet der efter de hidtil gældende regler kun har
kunnet optjenes midler i højst 5 år.
8
Skriftlig fremsættelse
Søren Gade (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om valg til
Folketinget (Ændring af reglerne om efteruddannelse m.v.
for folketingsmedlemmer).
(Lovforslag nr. L 82)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-
ling.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 294 af
7. marts 2022, foretages følgende ændringer:
§ 109.
Stk. 1-6. ---
Stk. 7. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved
et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af
Folketinget, kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v.
Der kan kun ydes dækning af udgifter til efteruddannelse
m.v. i medlemmets eftervederlagsperiode og kun inden for
det beløb, der er optjent, jf. stk. 8.
Stk. 8. Der optjenes 27.105 kr. pr. hele medlemsår til dæk-
ning af udgifter som nævnt i stk. 7, dog højst 135.524 kr.
Beløb optjent og udbetalt til efteruddannelse m.v. medreg-
nes ikke i den skattepligtige indkomst. Dækning af udgifter
til efteruddannelse m.v. skal godkendes af Folketingets for-
mand. Beløbene i 1. pkt. er angivet i oktober 2015-niveau og
reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt.
1. § 109, stk. 7 og 8, ophæves.
Stk. 9-15 bliver herefter stk. 7-13.
Stk. 9. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter de nær-
mere regler for beregning af eftervederlagsperioden efter stk.
2, regler om modregning efter stk. 3 og regler om dækning
af udgifter til efteruddannelse m.v. efter stk. 7 og 8.
Stk. 10-12. ----
2. I § 109, stk. 9, der bliver stk. 7, ændres », regler om
modregning efter stk. 3 og regler om dækning af udgifter
til efteruddannelse m.v. efter stk. 7 og 8« til: »og regler om
modregning efter stk. 3«.
Stk. 13. Et ordinært medlem, der af andre grunde end de
i stk. 10-12 nævnte begærer og får bevilget orlov, kan ikke
oppebære vederlag i orlovsperioden, ligesom denne periode
ikke medtages ved beregningen af pensionsanciennitet. Ret-
ten til eftervederlag og dækning af udgifter til efteruddannel-
se m.v. bortfalder, hvis orlovsperioden overstiger halvdelen
af den seneste valgperiode og udgør mindst 12 måneder. I
særlige tilfælde kan Folketingets formand efter forhandling
med næstformændene træffe beslutning om at bevilge et
medlem, hvis ret til eftervederlag og dækning af udgifter
til efteruddannelse m.v. bortfalder efter 2. pkt., eftervederlag
og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i indtil 24
måneder. Stk. 3, 4 og 5 finder anvendelse på eftervederlag,
der ydes i medfør af 3. pkt.
Stk. 14. ---
3. I § 109, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres
»stk. 10-12« til: »stk. 8-10«, og i 2. og 3. pkt. udgår i alt tre
steder »og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.«
Stk. 15. Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevil-
get orlov, oppebærer ikke vederlag og opnår ikke pensions-
anciennitet i orlovsperioden. Hvis orloven er begæret og
bevilget af andre grunde end de i stk. 10-12 nævnte, bortfal-
der retten til eftervederlag, hvis det midlertidige medlems
4. I § 109, stk. 15, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., ændres
»stk. 10-12« til: »stk. 8-10«.
10
orlovsperiode overstiger halvdelen af den pågældendes med-
lemsperiode.
5. Efter § 109 b indsættes:
Ȥ 109 c. Et folketingsmedlem optjener 27.105 kr. pr. hele
års medlemstid, dog højst i 6 år for hver medlemsperiode, til
dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. For et medlem,
der af andre grunde end de i § 109, stk. 8-10, nævnte får be-
vilget orlov, suspenderes optjeningen, når orloven har varet
60 dage, og genoptages, når orloven ophører.
Stk. 2. Beløb optjent efter stk. 1 kan anvendes til dækning
af udgifter til efteruddannelse m.v. i den medlemsperiode,
hvor de er optjent, og i en eventuel eftervederlagsperiode på
grundlag af samme medlemsperiode, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Et medlem, der får bevilget orlov, kan ikke få
dækket udgifter til efteruddannelse m.v. i orlovsperioden.
Stk. 4. Et tidligere medlem, der i sin eftervederlagsperiode
på ny indtræder i Folketinget som midlertidigt medlem, kan
fortsat under det midlertidige medlemskab anvende beløb,
som er optjent efter stk. 1 i den medlemsperiode, der ligger
til grund for eftervederlagsperioden. Efter det midlertidige
medlemskabs ophør kan medlemmet anvende såvel beløb
optjent under det midlertidige medlemskab som uforbrugte
beløb optjent i den medlemsperiode, der ligger til grund
for eftervederlagsperioden, jf. 1. pkt., indtil udløbet af sine
eftervederlagsperioder.
Stk. 5. Dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. skal
godkendes af Folketingets formand.
Stk. 6. Beløb optjent og anvendt til efteruddannelse m.v.
medregnes ikke i den skattepligtige indkomst.
Stk. 7. Beløbet i stk. 1 er angivet i oktober 2015-niveau og
reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt.
Stk. 8. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter de nær-
mere regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.«
11