Fremsat den 29. marts 2023 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)

Fremsat den 29. marts 2023 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum
(Midlertidig begrænsning af ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande)
§ 1
I lov nr. 409 af 11. maj 2016 om aktiviteter i det ydre rum
foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel indsættes efter »rum«: »m.v.«
2. Lovens titel affattes således:
»Lov om aktiviteter i det ydre rum«
3. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Formålet med loven er endvidere at fastlægge
rammerne for større raketopsendelser i højder under det ydre
rum.«
4. § 3 affattes således:
»§ 3. Loven finder endvidere anvendelse på ikke-statslige
større raketopsendelser, som foretages i den danske stat.
Stk. 2. Loven finder ligeledes anvendelse på ikke-statslige
større raketopsendelser, som uden for den danske stat foreta-
ges
1) på dansk fartøj eller indretning eller
2) af danske operatører.«
5. I § 4, nr. 3, indsættes efter »rumaktiviteter«: »eller ikke-
statslige større raketopsendelser«.
6. § 4, nr. 3, affattes således:
»3) Operatør: En fysisk eller juridisk person, der udfører
eller påtager sig at udføre rumaktiviteter.«
7. I § 4 indsættes som nr. 7:
»7) Større raketopsendelse: Opsendelse af raketter, der op-
sendes eller planlægges opsendt til højder mellem 4 km
over havets overflade og det ydre rum.«
8. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Midlertidigt forbud mod opsendelser
§ 15 a. Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-
statslige opsendelser af rumgenstande er ikke tilladt i den
danske stat.
Stk. 2. Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-stats-
lige opsendelser af rumgenstande er endvidere ikke tilladt
uden for et myndighedsområde, når opsendelsen foretages
1) på dansk fartøj eller indretning eller
2) af danske operatører.«
9. I § 21, stk. 1, indsættes efter »§ 15, stk. 1,«: »§ 15 a«.
10. § 21, stk. 1, affattes således:
»Overtrædelse af lovens §§ 5 eller 8, § 9, stk. 2, 2. pkt.,
§ 15, stk. 1, eller § 16, stk. 2, og manglende overholdelse
af krav om forsikringsdækning eller anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 2, 6 og 10, træder i kraft den 1. juli 2026.
Stk. 3. § 1, stk. 2, § 3, § 4, nr. 7, og kapitel 7 a i lov om
aktiviteter i det ydre rum, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 3, 4, 7 og 8, ophæves den 1. juli 2026.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis
de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 77 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2023-1438
CE001317
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Midlertidig begrænsning af ikke-statslige raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Straf
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema.
1. Indledning
Dette lovforslag fremsættes som led i opfølgningen på en
rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om regule-
ring og myndighedsorganisering af civile raketaktiviteter fra
april 2019.
Et forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det
ydre rum (begrænsning af ikke-statslige større raketopsen-
delser og opsendelser af rumgenstande) blev fremsat af ud-
dannelses- og forskningsministeren den 26. februar 2020
(L 125, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 125). Forslaget
blev imidlertid ikke fremmet efter fremsættelsen grundet
covid-19-situationen i foråret 2020.
Dette lovforslag bygger på det tidligere fremsatte L 125,
men i forhold til det tidligere fremsatte lovforslag foreslås
i lovforslaget indsat bestemmelser, som indebærer, at de
regler, som indføres med lovforslaget, skal gælde for en
afgrænset periode på 3 år fra den foreslåede ikrafttrædelses-
dato.
Som følge af Danmarks geografiske forhold, herunder sær-
ligt befolkningstæthed samt trafiktæthed til havs og i luft-
rummet, vurderes det, at der er særlige risici forbundet med
større raketopsendelser over Danmark eller i farvandet om-
kring Danmark. Uanset omfanget af aktiviteter vil de mulige
skadevirkninger ved fejlslagne større raketopsendelser kun-
2
ne være betydelige. Der vurderes på den baggrund at være
behov for en klar regulering af sådanne aktiviteter.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
ønsker at føre en sikkerhedsmæssig forsvarlig og ansvarlig
politik og har derfor også fokus på de sikkerhedsmæssige
risici, der er forbundet med opsendelser af større raketter.
Med lovforslaget udvides anvendelsesområdet for lov om
aktiviteter i det ydre rum derfor til også at omfatte visse
raketaktiviteter, som finder sted i højder under det ydre rum.
Det foreslås, at ikke-statslige større raketopsendelser og
ikke-statslige opsendelser af rumgenstande ikke skal være
tilladt i den danske stat. Forbuddet skal ligeledes omfatte
ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige op-
sendelser af rumgenstande, der finder sted uden for et myn-
dighedsområde, når opsendelsen foretages på et dansk fartøj
eller indretning eller af danske operatører. Det kunne f.eks.
være opsendelser på det åbne hav.
Med den foreslåede solnedgangsbestemmelse i lovforslaget
vil forbuddet ophøre efter 3 år. Ved at indføre et midlertidigt
forbud skabes en klar retstilstand, hvor det sikres, at der
ikke gennemføres potentielt farlige raketopsendelser uden
den nødvendige regulering og myndighedsorganisering. I
den mellemliggende periode skal der tages stilling til den
fremtidige retsstilling på området.
Større raketopsendelser vil med lovforslaget blive defineret
som opsendelse af raketter, der opsendes eller planlægges
opsendt til højder mellem 4 km over havets overflade og det
ydre rum.
Det foreslås endvidere, at overtrædelse af forbuddet mod ik-
ke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsen-
delser af rumgenstande omfattes af straffebestemmelsen i
lov om aktiviteter i det ydre rum.
Det bemærkes, at lovforslaget alene retter sig imod selve
raketopsendelsen. Andre aktiviteter, som f.eks. udvikling af
raketter eller komponenter dertil, vil ikke være omfattet af
forslaget.
2. Baggrund
Ikke-statslig udvikling og opsendelse af raketter i Danmark
har hidtil været koncentreret hos amatørraketforeninger, der
opsender eller planlægger at opsende raketter fra militære
øvelsesområder på land eller fra mobile opsendelsesplatfor-
me på havet.
Der er i Danmark set civile ikke-statslige større raketopsen-
delser i højder op til ca. 8 km, som bl.a. har fundet sted fra
mobile opsendelsesplatforme i Østersøen. Herudover har én
dansk forening offentligt tilkendegivet, at ambitionsniveau-
et er at bringe en astronaut op i det ydre rum og tilbage
igen. Endelig er der kendskab til én kommerciel aktør, der
har tilkendegivet at planlægge kommercielle opsendelser af
større raketter fra Nordsøen.
Et udredningsarbejde mellem relevante ministerier konstate-
rede i foråret 2017 bl.a., at reguleringen af civile raketaktivi-
teter var utilstrækkelig, myndighedsorganiseringen spredt og
usammenhængende, samt at raketaktiviteter i Danmark ikke
hvilede på et sikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag.
På den baggrund blev der i februar 2018 nedsat en tværmi-
nisteriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at afdække den
nuværende regulering og myndighedsorganisering i forhold
til civile raketaktiviteter samt opstille modeller for en frem-
tidig regulering.
Arbejdsgruppen blev sammensat af repræsentanter for Be-
skæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministe-
riet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Føde-
vareministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet,
Udenrigsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet.
Arbejdsgruppen var i dialog med ikke-statslige interessenter,
der er involveret i raketaktiviteter i Danmark, og inddrog
internationale erfaringer fra en række lande.
Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, Civile raket-
aktiviteter – Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe
om regulering og myndighedsorganisering af civile raketak-
tiviteter – blev offentliggjort den 24. april 2019.
I rapporten sondres mellem små, mindre og større opsen-
delsesaktiviteter. Centralt for arbejdsgruppens vurdering af
fremtidige modeller har bl.a. været de begrænsninger, som
naturligt følger af den danske geografi, befolkningstæthed
og sø- og lufttrafikken omkring Danmark.
Opsendelse af større raketter højt op i luftrummet inde-
bærer særlige risici, og en forsvarlig håndtering af sådan-
ne aktiviteter forudsætter efter arbejdsgruppens opfattelse
en uafhængig sikkerhedsorganisation og uafhængig myndig-
hedsprøvelse af, om aktiviteten er forsvarlig.
Arbejdsgruppen har derfor overvejet følgende modeller; en
godkendelsesmodel, hvorefter opsendelse af større raketter
alene kan ske efter forudgående myndighedsgodkendelse,
eller en henvisningsmodel hvorefter opsendelse af større
raketter alene kan ske fra autoriserede opsendelsesfaciliteter,
som kun findes i udlandet. Ved ”autoriserede opsendelsesfa-
ciliteter” forstås i rapporten faciliteter, hvis opsendelsesakti-
vitet er myndighedsreguleret.
Arbejdsgruppen finder i rapporten, at en godkendelsesmodel
vil forudsætte, at der hos en myndighed opbygges helt nye
kompetencer og højt specialiseret viden om raketbygning og
-opsendelser samt om relevante risici og sikkerhedsforhold.
Arbejdsgruppen bemærker, at befolkningstætheden i Dan-
mark generelt taler imod større raketopsendelser i Danmark,
og arbejdsgruppen har ikke kunnet pege på noget sted i
Danmark, hvor større opsendelsesaktiviteter kan ske uden
at være til gene og indebære en potentiel fare, herunder for
søtrafikken og trafikken i luftrummet over Danmark.
3
Det er derudover arbejdsgruppens vurdering, at en sådan
kapacitetsopbygning hos en central myndighed vil stå i et
åbenbart misforhold til omfanget af aktiviteter, som tænkes
underlagt myndighedsgodkendelse.
En henvisningsmodel indebærer, at opsendelse af større ra-
ketter kun kan ske fra autoriserede opsendelsesfaciliteter og
under forsvarlige sikkerhedsmæssige forhold. Der er ingen
autoriserede opsendelsesfaciliteter i Danmark.
De autoriserede opsendelsesfaciliteter, der findes i dag, er
placeret langt fra tæt bebyggelse og i områder, hvor anden
menneskelig aktivitet er minimal. Der er bl.a. autoriserede
opsendelsesfaciliteter i Norge og Sverige.
Arbejdsgruppen finder, at henvisningsmodellen er den sik-
kerhedsmæssigt mest forsvarlige. Indførelse af et krav om,
at større opsendelsesaktiviteter alene kan ske fra autorisere-
de opsendelsesfaciliteter, indebærer, at opsendelser kun kan
ske, hvor der eksisterer en uafhængig og solid sikkerhedsor-
ganisation, og alene vil kunne ske på geografisk egnede lo-
kaliteter og uden den gene og potentielle fare for skibs- eller
flytrafikken, som er forbundet med opsendelser i de meget
trafikerede områder. Det bemærkes, at arbejdsgruppen ikke
har forholdt sig til eventuelle raketopsendelsesaktiviteter i
Grønland eller på Færøerne.
At opsendelse alene kan ske fra autoriserede opsendelsesfa-
ciliteter vil også kunne medvirke til mindre risiko for sikker-
hedspolitiske misforståelser omkring karakteren af aktivite-
ten.
Det bemærkes dog, at omkostningerne og de logistiske im-
plikationer ved opsendelse af større raketter fra autoriserede
opsendelsesfaciliteter i udlandet vil være væsentligt større
for aktørerne end de opsendelser fra dansk territorium eller
fra aktørernes egne havbaserede opsendelsesplatforme, som
hidtil har fundet sted.
Som opfølgning på rapporten fra den tværministerielle ar-
bejdsgruppe blev de videre overvejelser om regulering af
raketaktiviteter forankret i Erhvervsministeriet for så vidt
angår små raketopsendelser, i Forsvarsministeriet for så vidt
angår mindre raketopsendelser og i Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet for så vidt angår større raketopsendelser.
Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet har udstedt
bekendtgørelse nr. 2275 af 2. december 2021 om små ik-
kestatslige raketopsendelser. Bekendtgørelsen, der trådte i
kraft den 1. januar 2022, finder anvendelse på små ikke-
statslige raketopsendelser, der kan opsendes til maksimalt
100 meter over terræn. Der er ikke gennemført regulering
af mindre raketopsendelser som opfølgning på den tværmi-
nisterielle rapport.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Midlertidig begrænsning af ikke-statslige større raket-
opsendelser
og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande
3.1.1. Gældende ret
Lov nr. 409 af 11. maj 2016 om aktiviteter i det ydre
rum (herefter rumloven) udmønter Danmarks folkeretlige
forpligtelser efter fire FN-traktater om det ydre rum, som
bl.a. pålægger staterne at godkende og føre tilsyn med akti-
viteter i det ydre rum.
Det fremgår af lovens § 1, at loven har til formål at fast-
lægge rammerne for, at danske aktiviteter i det ydre rum fin-
der sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende
grundlag gennem godkendelse af og tilsyn med aktiviteter
i det ydre rum, registrering af rumgenstande og sikring af
klarhed om aktørernes ansvar for skader forvoldt af rumgen-
stande.
Rumloven finder anvendelse på rumaktiviteter, som foreta-
ges i den danske stat, og på rumaktiviteter, som uden for den
danske stat foretages på dansk fartøj eller indretning eller af
danske operatører, jf. lovens § 2.
Begrebet uden for den danske stat omfatter såvel aktivite-
ter foretaget inden for fremmed myndighedsområde som
aktiviteter foretaget uden for et myndighedsområde. Med
fremmed myndighedsområde menes fremmed folkeretligt
anerkendt område, dvs. aktiviteter foretaget inden for en
fremmed stats territorium, herunder dens sø- og luftterritori-
um. Med uden for et myndighedsområde menes uden for
folkeretligt anerkendt statsområde, dvs. handlinger foretaget
på åbent hav eller i internationalt luftrum. Der henvises
til bemærkningerne til rumlovens § 2, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 128 som fremsat, side 19.
Begreberne rumaktivitet, rumgenstand, operatør og ydre
rum er defineret i lovens § 4.
Opsendelse af rumgenstande forudsætter godkendelse fra
uddannelses- og forskningsministeren, og efter sin ordlyd
fastsætter loven principielt ikke en begrænsning i forhold
til godkendelse af rumgenstande, som måtte være planlagt
til opsendelse i Danmark. Dette skal dog ses i lyset af, at
danske aktørers opsendelser af rumgenstande – hvilket hidtil
har været opsendelse af satellitter – er sket fra opsendelses-
faciliteter i udlandet.
Det følger af § 18 i rumloven, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan meddele dispensation til statslige ejere
eller operatører fra kravet om godkendelse og tilsyn. Denne
mulighed for dispensation af statslige rumaktiviteter er be-
grundet i, at artikel IV i FN’s traktat om det ydre rum alene
forpligter staten til at godkende og føre tilsyn med privates
rumaktiviteter.
Aktiviteter i højder under det ydre rum, det vil sige under
100 km over havets overflade, er ikke reguleret i rumlo-
ven. Aktiviteter i højder op til 100 m over terræn er regu-
leret i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 2275 af 2.
december 2021 om små ikkestatslige raketopsendelser.
4
Mens raketter, der planlægges opsendt til over 100 km over
havets overflade, vil være omfattet af lovens bestemmelser
om opsendelse af rumgenstande til det ydre rum, er der
ikke i dag en samlet regulering af raketopsendelser i højder
mellem 100 m og 100 km.
Godkendelse af raketopsendelser til højder under det ydre
rum og indtil 100 m over havets overflade vil således i
dag fortsat ske ved, at enkeltaspekter af opsendelsen skal
vurderes og eventuelt godkendes hos forskellige offentlige
myndigheder i henhold til de regler, der gælder på de enkel-
te myndigheders område. Det drejer sig om overholdelse
af f.eks. generelle regler om miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø,
håndtering af brændstoffer samt sikkerhed til søs og i luften
m.v. Der er således ikke én myndighed, der foretager en
samlet vurdering af de sikkerhedsmæssige konsekvenser af
en raketaktivitet, ligesom der ikke foretages en samlet god-
kendelse af, at opsendelsen kan gennemføres.
Endelig bemærkes, at det følger af lovens § 3, at uddan-
nelses- og forskningsministeren – efter forhandling med
forsvarsministeren og transport- og bygningsministeren (nu
transportministeren) – kan fastsætte regler om, at dele af lo-
ven skal finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår civile
aktiviteter i højder under det ydre rum. Bemyndigelsen er
ikke anvendt.
3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Raketaktiviteter i Danmark hviler i dag ikke på et sikker-
hedsmæssigt forsvarligt grundlag, idet både regulering og
myndighedsorganisering er utilstrækkelig og usammenhæn-
gende, og der er behov for at skabe en klar retstilstand på
området.
Med lovforslaget lægges der op til at følge den tværministe-
rielle arbejdsgruppes anbefaling af en henvisningsmodel. På
den baggrund foreslås det med lovforslaget at indføre et
forbud mod, at ikke-statslige operatører kan foretage større
raketopsendelser eller opsende rumgenstande i den danske
stat samt uden for et myndighedsområde, når opsendelsen
foretages på dansk fartøj eller indretning eller af danske
operatører.
Det foreslås dog samtidigt, at reglerne om, at ikke-statsli-
ge større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af
rumgenstande ikke er tilladt i den danske stat samt uden
for et myndighedsområde, skal gælde for en afgrænset peri-
ode på 3 år. Der vil således ikke være tale om et varigt
forbud. Ved at indføre et midlertidigt forbud sikres det, at
der i denne periode er en klar retstilstand, som indebærer,
at der ikke gennemføres potentielt farlige opsendelser uden
den nødvendige regulering og myndighedsorganisering. I
denne mellemliggende periode skal der tages stilling til den
fremtidige retsstilling på området. Samtidig vil udviklingen
på området blive fulgt nærmere, herunder den teknologiske
udvikling, udviklingen på det internationale område samt i
forhold til aktørerne på området.
På den baggrund foreslås det at udvide formålet i rumlovens
§ 1, således at formålet med loven, udover at fastlægge
rammerne for aktiviteter i det ydre rum, endvidere er at fast-
lægge rammerne for større raketopsendelser i højder under
det ydre rum.
Det foreslås ligeledes at udvide rumlovens anvendelsesom-
råde til også at omfatte ikke-statslige større raketopsendel-
ser, som foretages i den danske stat, samt ikke-statslige stør-
re raketopsendelser, som uden for den danske stat foretages
på dansk fartøj eller indretning eller af danske operatører.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at skade-
virkninger ved en fejlslagen opsendelse i større højder vil
kunne være betydelige, hvad enten raketopsendelsen sker til
højder under eller over det ydre rum. Det er derfor ministe-
riets vurdering, at de begrænsninger, der foreslås i forhold
til ikke-statslige større raketopsendelser, tillige skal omfatte
opsendelse af ikke-statslige rumgenstande.
Der foreslås på den baggrund indsat et nyt kapitel 7 a i rum-
loven om midlertidigt forbud mod opsendelser indeholdende
forslag til en § 15 a.
Den foreslåede § 15 a vil indebære, at ikke-statslige større
raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgen-
stande ikke vil være tilladt i den danske stat, og at ikke-
statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendel-
ser af rumgenstande endvidere ikke vil være tilladt uden for
et myndighedsområde, når opsendelsen foretages på dansk
fartøj eller indretning eller af danske operatører.
Ved opsendelse af en raket til det ydre rum, det vil sige over
100 km over havets overflade, vil raketten efter rumlovens §
4, nr. 2, blive betragtet som en rumgenstand. Det foreslåede
forbud omfatter dermed ikke-statslige større raketopsendel-
ser, hvad enten raketten når op i det ydre rum eller ikke. For-
slaget om, at ikke-statslige opsendelser af rumgenstande i
Danmark – og uden for et myndighedsområde – skal omfat-
tes af forbuddet, indebærer dermed også, at ikke-statslige
operatører ikke vil kunne få en forudgående godkendelse til
en rumaktivitet efter rumlovens § 5, som indebærer en sådan
opsendelse.
Det foreslåede forbud retter sig mod alle aktører, som ikke
er statslige. Det vil sige f.eks. private virksomheder og pri-
vate foreninger.
Universiteter vil med lovforslaget også være omfattet af
forbuddet. Universiteter er statsfinansierede selvejende insti-
tutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af
uddannelses- og forskningsministeren. Universiteterne be-
tragtes som omfattet af begrebet ikke-statslig i lovforslagets
forstand.
Statslige myndigheder vil ikke være omfattet af den fore-
slåede § 15 a. Statslige opsendelser af rumgenstande vil
som hidtil være underlagt bestemmelserne i rumloven om
godkendelse af rumaktiviteter.
5
Med forslaget vil ikke-statslige større raketopsendelser og
ikke-statslige opsendelser af rumgenstande endvidere ikke
være tilladt uden for et myndighedsområde, når opsendelsen
foretages på dansk fartøj eller indretning eller af danske
operatører.
Med uden for et myndighedsområde menes uden for folke-
retligt anerkendt statsområde, det vil sige f.eks. handlinger
foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum.
Med dansk fartøj menes såvel skibe som luftfartøjer, mens
der med indretning menes faciliteter som eksempelvis bore-
platforme og havbaserede mobile opsendelsesplatforme.
Med lovforslaget foreslås der indsat en definition af, hvad
der forstås ved større raketopsendelser. Med forslaget vil
begrebet en større raketopsendelse omfatte opsendelse af
raketter, der opsendes eller planlægges opsendt til højder
mellem 4 km over havets overflade og det ydre rum.
Rationalet for at vælge opsendelseshøjde som parameter er
bl.a., at jo højere en raket flyver, jo længere væk fra opsen-
delsesstedet vil raketten kunne falde ned. Dette uanset om
opsendelsen er vellykket eller ej.
Ved fastsættelse af den foreslåede definition af større raket-
opsendelser er der ud over sikkerhedsmæssige grunde lagt
vægt på erfaringer og regulering af større raketopsendelser
i andre lande, herunder lande med geografi og befolknings-
tæthed sammenlignelig med den danske.
Det bemærkes f.eks., at det fremgår af rapporten, at i Tysk-
land vil raketaktiviteter i 3-5 km’s højde efter det oplyste i
praksis typisk være begrænset til at foregå fra militære om-
råder. Der gives i almindelighed ikke tilladelse til opsendel-
se i højder over 5 km, hvorfor universitetsraketter opsendes
fra opsendelsesfaciliteter som f.eks. Esrange Space Center i
Sverige.
Centralt for i lovforslaget alene at anvende opsendelseshøj-
den til afgrænsningen er derudover, at der hermed fastlæg-
ges en klar og entydig afgrænsning mellem de større raket-
opsendelser, som omfattes af det foreslåede forbud, og de
mindre raketopsendelser. Med afgrænsningen tages der såle-
des ikke stilling til, i hvilket omfang det skal være muligt
at opsende raketter til højder under 4 km. Som det fremgår
under pkt. 2, har Sikkerhedsstyrelsen udstedt regler om små
ikkestatslige raketopsendelser.
Endelig foreslås det, at definitionen af begrebet operatør,
jf. § 4, nr. 3, i rumloven, udvides, således at det også omfat-
ter en fysisk eller juridisk person, der udfører eller påtager
sig at udføre ikke-statslige større raketopsendelser. Dermed
omfattes personer, der udfører eller påtager sig at udføre
ikke-statslige større raketopsendelser, af lovens §§ 16 og 17
om tilsyn.
De forslåede regler medfører ikke ændringer i ikke-statslige
aktørers mulighed for som hidtil at kunne foretage større
raketopsendelser og opsendelser af rumgenstande fra opsen-
delsesfaciliteter i udlandet, herunder at opsendelse af rum-
genstande forsat skal godkendes efter reglerne i rumloven.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget alene regulerer
opsendelsesaktiviteter. Lovforslaget forhindrer således ikke,
at f.eks. forskningsaktører eller danske virksomheder kan
arbejde med udvikling af raketter eller komponenter dertil,
herunder statiske tests af raketmotorer m.v.
At de foreslåede ændringer i rumloven afgrænses til en
3-årig periode betyder, at reglerne vil være gældende fra
den 1. juli 2023 til og med den 1. juli 2026. Der henvises
i øvrigt til de nævnte ændringsbestemmelser og bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslåede forbud vil som udgangspunkt ikke gælde for
Færøerne og Grønland. Forbuddet kan sættes i kraft med
de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske
forhold tilsiger, jf. lovforslagets § 3.
3.2. Straf
3.2.1. Gældende ret
Efter § 21, stk. 1, i rumloven straffes overtrædelse af visse
af lovens bestemmelser med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Det fremgår af § 21, stk. 2, at straffen ved forsætlige over-
trædelser og under særlig skærpende omstændigheder kan
stige til fængsel indtil 2 år. Som særlig skærpende omstæn-
digheder anses navnlig tilfælde, hvor andres liv eller legeme
udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af
mere systematisk karakter.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lovens §
21, stk. 4.
Både forsætlige og uagtsomme handlinger kan straffes efter
loven og regler fastsat i medfør af denne. Der henvises til
straffelovens § 19.
3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Større raketopsendelser og opsendelser af rumgenstande kan
indebære risiko for andres liv, helbred og ejendom, og fejl-
slagne opsendelser kan medføre store skadevirkninger.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at overtrædelse af det
foreslåede forbud mod ikke-statslige større raketopsendelser
og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande i den danske
stat eller opsendelse uden for et myndighedsområde, når
opsendelsen foretages på dansk fartøj eller indretning eller
af danske operatører, omfattes af straffebestemmelsen i § 21
i rumloven.
Forslaget indebærer, at overtrædelse af forbuddet mod ik-
ke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsen-
6
delser af rumgenstande vil kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Ved forsætlige overtrædelser og
under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige
til fængsel indtil 2 år.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget er ikke relevant i forhold til principperne om
digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget indebærer, at ikke-statslige større raketopsen-
delser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande for en
afgrænset periode på 3 år ikke vil være tilladt i den danske
stat eller uden for et myndighedsområde, når opsendelsen
foretages på dansk fartøj eller indretning eller af danske
operatører.
Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget kan begrænse
muligheden for anvendelsen af nye forretningsmodeller i
den periode, hvor forbuddet vil være gældende. Det kunne
f.eks. være muligheden for kommercielt at drive raketop-
sendelsesvirksomhed. Lovforslaget vurderes ikke at medfø-
re direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser. Lovforslaget
vurderes at kunne medføre potentielle adfærdsvirkninger,
idet adgangen til at skabe en forretningsmodel omkring ra-
ketopsendelser i Danmark kan blive begrænset, og mulighe-
derne for at tilgå et potentielt marked kan blive indskrænket.
I forhold til ikke-statslige raketaktiviteter er der i dag alene
kendskab til, at der er én dansk kommerciel aktør, der har
tilkendegivet at planlægge kommercielle opsendelser af ra-
ketter fra Nordsøen.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. august
2022 til den 22. september 2022 været sendt i høring. Det
bemærkes, at lovforslaget i høring ikke indeholdt en solned-
gangsklausul. Lovforslaget har været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnska-
ber, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Co-
penhagen Business School – Handelshøjskolen, Copenhagen
Suborbitals, Danish Space Challenge (DSC), Danmarks Er-
hvervsforskningsakademi, Danmarks Forsknings- og Inno-
vationspolitiske Råd, Danmarks Frie Forskningsfond, Dan-
marks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond,
Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Meteo-
rologiske Institut, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-
marks Tekniske Universitet, Danmarks Erhvervsfremmebe-
styrelse, Dansk Amatør Raket Klub (DARK), Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Center for Forsk-
ningsanalyse, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsakademier,
Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Stu-
derendes Fællesråd, Danske Universiteter, DANstar, Data-
tilsynet, DI, DM – Dansk Magisterforening, EuroSpace-
port ApS, Fagligt Fælles Forbund, Fagbevægelsens Hoved-
organisation, Fonden Teknologirådet, Force Technology,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring & Pen-
sion, Forsvarsakademiet, Friluftsrådet, Færøernes landssty-
re, Godkendt Teknologisk Service, GomSpace, Ingeniørfor-
eningen i Danmark, IT-Universitetet i København, KL, Det
Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Københavns
Universitet, Naalakkersuisut i Grønland, Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Orbex, Rigsrevisionen,
Roskilde Universitet, Space Inventor, Syddansk Universitet,
Teknologisk Institut, Terma, Aalborg Universitet og Aarhus
Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
7
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget vurderes at kunne medføre poten-
tielle adfærdsvirkninger, idet adgangen til at
skabe en forretningsmodel omkring raketopsen-
delser i Danmark i den periode, hvor forbuddet
vil være gældende, kan blive begrænset, og mu-
lighederne for at tilgå et potentielt marked kan
blive indskrænket.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering / Går videre end mi-
nimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov nr. 409 af 11. maj 2016 om aktiviteter i det ydre rum
regulerer danske aktiviteter i det ydre rum.
Det foreslås, at lovens titel ændres til ”lov om aktiviteter i
det ydre rum m.v.”.
Forslaget har til formål at afspejle udvidelsen af rumlovens
anvendelsesområde til også at omfatte visse raketaktiviteter,
som finder sted i højder under det ydre rum.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Lov nr. 409 af 11. maj 2016 om aktiviteter i det ydre rum re-
gulerer danske aktiviteter i det ydre rum. Med lovforslagets
§ 1, nr. 1, ændres lovens titel til ”lov om aktiviteter i det
ydre rum m.v.”.
Det følger af lovforslagets § 2, at den foreslåede regulering
af raketaktiviteter under det ydre rum alene skal finde an-
vendelse i perioden fra den 1. juli 2023 til den 1. juli 2026.
Det foreslås derfor, at lovens titel ændres til ”lov om aktivi-
teter i det ydre rum”.
Forslaget, som foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026, vil
indebære, at lovens titel dermed bliver den samme som ved
nærværende lovforslags fremsættelse.
Til nr. 3
Det fremgår af § 1 i lov om aktiviteter i det ydre rum (her-
efter rumloven), at formålet med loven er at fastlægge ram-
merne for, at danske aktiviteter i det ydre rum finder sted
på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag
gennem godkendelse af og tilsyn med aktiviteter i det ydre
rum, registrering af rumgenstande og sikring af klarhed om
aktørernes ansvar for skader forvoldt af rumgenstande.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i rumlovens § 1, hvoref-
ter formålet med loven endvidere er at fastlægge rammerne
for større raketopsendelser i højder under det ydre rum.
Ved ”større raketopsendelse” forstås opsendelse af raketter,
der opsendes eller planlægges opsendt til højder mellem 4
km over havets overflade og det ydre rum, jf. lovforslagets §
1, nr. 7.
Med det foreslåede stk. 2 vil rumlovens formålsbestemmelse
blive udvidet, således at formålet med loven endvidere er
at fastlægge rammerne for større raketopsendelser i højder
under det ydre rum.
8
Med lovforslagets § 2, stk. 3, foreslås det, at § 1, stk. 2,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, ophæves den 1. juli
2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af rumlovens § 2, at loven finder anvendelse på
rumaktiviteter, som foretages i den danske stat. Loven finder
endvidere anvendelse på rumaktiviteter, som uden for den
danske stat foretages på dansk fartøj eller indretning eller af
danske operatører.
Det fremgår endvidere af lovens § 3, at uddannelses- og
forskningsministeren efter forhandling med forsvarsministe-
ren og transport- og bygningsministeren (nu transportmini-
steren) kan fastsætte regler om, at §§ 5-9 og 11-21 og regler
udstedt i medfør heraf skal finde tilsvarende anvendelse
for så vidt angår civile aktiviteter i højder under det ydre
rum, som ikke er omfattet af definitionerne i § 4, nr. 1 og
2. Bemyndigelsen er ikke anvendt.
Med forslaget til nyt § 3, stk. 1, foreslås det, at loven
endvidere finder anvendelse på ikke-statslige større raketop-
sendelser, som foretages i den danske stat. Bestemmelsen
omfatter handlinger foretaget inden for dansk land-, sø- og
luftterritorium.
Større raketopsendelser vil med lovforslagets § 1, nr. 7,
blive defineret som opsendelse af raketter, der opsendes el-
ler planlægges opsendt til højder mellem 4 km over havets
overflade og det ydre rum. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 7.
Med forslaget til nyt § 3, stk. 2, forslås det, at loven ligele-
des finder anvendelse på ikke-statslige større raketopsendel-
ser, som uden for den danske stat foretages på dansk fartøj
eller indretning eller af danske operatører.
Med dansk fartøj menes såvel skibe som luftfartøjer, mens
der med indretning menes faciliteter som eksempelvis bore-
platforme og havbaserede mobile opsendelsesplatforme.
Den foreslåede nyaffattelse af § 3 indebærer, at det fremover
ikke vil være muligt administrativt at fastsætte regler om, at
visse bestemmelser i rumloven skal finde tilsvarende anven-
delse for andre aktiviteter i højder under det ydre rum.
Med lovforslagets § 2, stk. 3, foreslås det, at § 3, som affat-
tet ved lovforslagets § 1, nr. 4, ophæves den 1. juli 2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af rumlovens § 4, nr. 3, at i denne lov forstås
ved operatør: En fysisk eller juridisk person, der udfører
eller påtager sig at udføre rumaktiviteter.
Der er i rumloven fastsat en række bestemmelser, hvori der
stilles krav til operatører, der udfører eller påtager sig at ud-
føre rumaktiviteter, f.eks. i forbindelse med ansøgninger om
godkendelser af rumaktiviteter efter lovens §§ 5 og 6 eller
ansvar for erstatning af skade forvoldt af en rumgenstand, jf.
lovens § 11.
Uddannelses- og forskningsministeren fører efter bestem-
melserne i lovens § 16 tilsyn med, at loven og regler fastsat
i medfør af loven overholdes. Ejere og operatører skal efter
lovens § 16, stk. 2, på anmodning fra uddannelses- og forsk-
ningsministeren afgive enhver oplysning, som er nødvendig
for udøvelsen af tilsynsforpligtelsen.
Det følger endvidere af lovens § 17, at uddannelses- og
forskningsministeren eller den, ministeren bemyndiger der-
til, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retsken-
delse har adgang til operatørens anlæg, virksomhed eller
øvrige lokaliteter for at tilvejebringe oplysninger til brug for
gennemførelse af tilsyn efter § 16.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at ændre rumlo-
vens § 4, nr. 3, således at det efter ”rumaktiviteter” indsættes
”eller ikke-statslige større raketopsendelser”.
Med forslaget udvides begrebet ”operatør” til også at omfat-
te en fysisk eller juridisk person, der udfører eller påtager
sig at udføre ikke-statslige større raketopsendelser.
Virkningen af at lade begrebet operatør i lovens § 4, nr.
3, omfatte en fysisk eller juridisk person, der udfører eller
påtager sig at udføre ikke-statslige større raketopsendelser,
vil være, at disse personer omfattes af lovens §§ 16 og 17
om tilsyn. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af rumlovens § 4, nr. 3, at i denne lov forstås
ved operatør: En fysisk eller juridisk person, der udfører
eller påtager sig at udføre rumaktiviteter.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, ændres rumlovens § 4, nr.
3, således at der efter ”rumaktiviteter” indsættes ”eller ikke-
statslige større raketopsendelser”.
Det følger af lovforslagets § 2, at reguleringen af aktiviteter
under det ydre rum alene skal finde anvendelse i perioden
fra den 1. juli 2023 til den 1. juli 2026.
Det foreslås på den baggrund, at § 4, nr. 3, affattes således
”Operatør: En fysisk eller juridisk person, der udfører eller
påtager sig at udføre rumaktiviteter”.
Ved operatør forstås den fysiske eller juridiske person, der
har det overordnede ansvar for rumaktiviteten, som define-
ret i § 4, nr. 1. En operatør vil oftest være en juridisk
person. Danske forskere og studerende, der deltager i et
satellitprojekt i regi af udenlandske rumfartsorganisationer
eller virksomheder, vil ikke selvstændigt blive betragtet som
9
operatør. Det samme gælder danskere, der er ansat hos
udenlandske rumfartsorganisationer og virksomheder.
Forslaget, som foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026, vil
indebære, at definitionen af ”operatør” dermed bliver den
samme som ved nærværende lovforslags fremsættelse.
Til nr. 7
En række af de centrale begreber, som afgrænser rumlovens
anvendelsesområde, er defineret i rumlovens § 4 og er alene
rettet mod rumaktiviteter og ikke aktiviteter til eller i højder
under det ydre rum.
En rumaktivitet er defineret som opsendelse af rumgenstan-
de til det ydre rum, drift, styring af og tilbagevenden af
rumgenstande til jorden samt andre aktiviteter, som er væ-
sentlige i forbindelse hermed, jf. rumlovens § 4, nr. 1.
En rumgenstand er defineret som enhver genstand, der er
opsendt eller planlægges opsendt til det ydre rum, herunder
dens enkelte dele, og enhver anordning, der er anvendt eller
planlægges anvendt til at opsende en genstand til det ydre
rum, jf. rumlovens § 4, nr. 2.
Større raketopsendelser er ikke defineret i rumloven.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 7 i rumlovens § 4, hvoref-
ter en større raketopsendelse defineres som opsendelse af
raketter, der opsendes eller planlægges opsendt til højder
mellem 4 km over havets overflade og det ydre rum.
Det bemærkes, at den foreslåede definition indebærer, at
både fuldendte raketopsendelser og forsøg på opsendelse af
raketter til højder mellem 4 km over havets overflade og det
ydre rum er omfattet, hvad enten opsendelsen lykkes eller
ej.
Ved opsendelse af en raket til det ydre rum (over 100 km
over havets overflade) vil raketten efter rumloven blive be-
tragtet som en rumgenstand.
Med lovforslagets § 2, stk. 3, foreslås det, at § 4, nr. 7,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, ophæves den 1. juli
2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af rumlovens § 2, at loven finder anvendelse på
rumaktiviteter, som foretages i den danske stat. Loven finder
endvidere anvendelse på rumaktiviteter, som uden for den
danske stat foretages på dansk fartøj eller indretning eller af
danske operatører.
Med lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, foreslås det at udvide lo-
vens formål og anvendelsesområde til også at omfatte visse
raketaktiviteter.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 7 a om midlerti-
digt forbud mod opsendelser indeholdende forslag til en §
15 a.
Med forslaget til § 15 a, stk. 1, fastsættes det, at ikke-stats-
lige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af
rumgenstande ikke er tilladt i den danske stat.
Større raketopsendelser vil med lovforslagets § 1, nr. 7,
blive defineret som opsendelse af raketter, der opsendes el-
ler planlægges opsendt til højder mellem 4 km over havets
overflade og det ydre rum. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 7.
Ved opsendelse af en raket til det ydre rum (over 100 km
over havets overflade) vil raketten efter rumloven blive be-
tragtet som en rumgenstand. Det foreslåede forbud omfatter
dermed raketopsendelser til højder over 4 km over havets
overflade, hvad enten raketten når op i det ydre rum eller
ikke.
Det foreslåede forbud retter sig mod alle aktører, som ikke
er statslige. Det vil sige f.eks. private virksomheder og pri-
vate foreninger.
Også universiteter vil med lovforslaget være omfattet af
forbuddet. Universiteter er statsfinansierede selvejende insti-
tutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af
uddannelses- og forskningsministeren. Universiteterne be-
tragtes som omfattet af begrebet ikke-statslig i lovforslagets
forstand.
Statslige myndigheder vil ikke være omfattet af forslaget.
Det foreslåede forbud omfatter ikke-statslige større raketop-
sendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande i
den danske stat. Bestemmelsen omfatter handlinger foreta-
get inden for dansk land-, sø- og luftterritorium.
Med forslaget til § 15 a, stk. 2, fastsættes det, at ikke-stats-
lige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af
rumgenstande endvidere ikke er tilladt uden for et myndig-
hedsområde, når opsendelsen foretages på dansk fartøj eller
indretning eller af danske operatører.
Med uden for et myndighedsområde menes uden for folke-
retligt anerkendt statsområde, det vil sige f.eks. handlinger
foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum.
Med dansk fartøj menes såvel skibe som luftfartøjer, mens
der med indretning menes faciliteter som eksempelvis bore-
platforme og havbaserede mobile opsendelsesplatforme.
Det foreslåede forbud retter sig alene imod opsendelse af
ikke-statslige større raketter eller rumgenstande. Andre akti-
viteter, som f.eks. udvikling af raketter eller komponenter
dertil, vil ikke være omfattet af forslaget.
Den forslåede bestemmelse medfører ikke ændringer i ikke-
statslige aktørers mulighed for som hidtil at kunne foretage
større raketopsendelser og opsendelser af rumgenstande fra
opsendelsesfaciliteter i udlandet, herunder at opsendelse af
10
rumgenstande forsat skal godkendes efter reglerne i rumlo-
ven.
Med lovforslagets § 2, stk. 3, foreslås det, at kapitel 7 a,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8, ophæves den 1. juli
2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af rumlovens § 21, stk. 1, at overtrædelse af
lovens § 5, § 8, § 9, stk. 2, 2. pkt., § 15, stk.1, eller §
16, stk. 2, og manglende overholdelse af krav om forsik-
ringsdækning eller anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, jf.
§ 13, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning.
Det fremgår af lovens § 21, stk. 2, at straffen ved forsætlige
overtrædelser og under særlig skærpende omstændigheder
kan stige til fængsel indtil 2 år. Som særlig skærpende om-
stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor andres liv eller
legeme udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtræ-
delser af mere systematisk karakter.
Det følger endvidere af lovens § 21, stk. 3, at i forskrifter,
der udstedes i medfør af § 10, stk. 4, kan der fastsættes straf
af bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lovens §
21, stk. 4.
Både forsætlige og uagtsomme handlinger kan straffes efter
loven og efter regler, som udfærdiges i medfør af loven. Der
henvises til straffelovens § 19.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, vil ikke-statslige større raket-
opsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande
ikke være tilladt i den danske stat, ligesom ikke-statslige
større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rum-
genstande ikke vil være tilladt uden for et myndighedsom-
råde, når opsendelsen foretages på dansk fartøj eller indret-
ning eller af danske operatører.
Det foreslås, at rumlovens § 21, stk. 1, ændres, således at
lovforslagets § 1, nr. 8, der indsætter et nyt kapitel 7 a, inde-
holdende et forslag til § 15 a, i rumloven, bliver omfattet af
rumlovens § 21.
Forslaget vil indebære, at overtrædelse af det foreslåede
forbud mod ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-
statslige opsendelser af rumgenstande i den danske stat eller
opsendelse uden for et myndighedsområde, når opsendelsen
foretages på dansk fartøj eller indretning eller af danske ope-
ratører, bliver omfattet af straffebestemmelsen i rumlovens §
21.
Overtrædelse af forbuddet mod ikke-statslige større raketop-
sendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande vil
efter forslaget således kunne straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder. Ved forsætlige overtrædelser og under sær-
ligt skærpende omstændigheder vil straffen kunne stige til
fængsel indtil 2 år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af rumlovens § 21, stk. 1, at overtrædelse af
lovens § 5, § 8, § 9, stk. 2, 2. pkt., § 15, stk.1, eller §
16, stk. 2, og manglende overholdelse af krav om forsik-
ringsdækning eller anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, jf.
§ 13, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, udvides rumlovens § 21 om
straffebestemmelser til også at omfatte overtrædelse af lo-
vens § 15 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.
Med lovforslagets § 2, stk. 3, foreslås det, at kapitel 7 a,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8, ophæves den 1. juli
2026. Dermed ophæves den foreslåede § 15 a.
Det foreslås, at rumlovens § 21, stk. 1, affattes på ny. Med
forslaget vil overtrædelse af lovens §§ 5 eller 8, § 9, stk. 2,
2. pkt., § 15, stk. 1, eller § 16, stk. 2, og manglende overhol-
delse af krav om forsikringsdækning eller anden tilsvarende
sikkerhedsstillelse, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Der er med den foreslåede nyaffattelse af § 21, stk. 1,
som foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026, tale om en
videreførelse af gældende ret ved nærværende lovforslags
fremsættelse.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at pålægge
straf for at overtræde visse af lovens bestemmelser. Bag-
grunden for strafbestemmelsen er, at rumaktiviteter generelt
betragtes som risikable aktiviteter med potentiale til at med-
føre uheld, skader og andre uønskede følger. Det anses der-
for af præventive grunde for nødvendigt at tilskynde alle
aktører, i første række operatøren af den enkelte rumaktivi-
tet, mest muligt til at overholde lovens bestemmelser.
Operatøren kan straffes for en overtrædelse af § 5, hvis
en rumaktivitet udføres uden forudgående godkendelse af
uddannelses- og forskningsministeren. Godkendelsen til at
udføre rumaktiviteten skal foreligge, inden rumaktiviteten
igangsættes, dvs. inden rumgenstanden sendes op til det
ydre rum. Kravet om forudgående godkendelse er et af lo-
vens kerneområder og anses som et helt afgørende led i be-
stræbelserne på at sørge for, at rumaktiviteter finder sted på
et sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag. For at under-
strege vigtigheden af overholdelsen af netop dette krav og
motivere operatøren mest muligt til at indhente forudgående
11
godkendelse anses det for nødvendigt at have hjemmel til at
pålægge operatøren straf ved overtrædelse af bestemmelsen.
Operatøren kan straffes for en overtrædelse af § 8, hvis
operatøren ikke ved nye eller ændrede forhold af betydning
for en godkendelse meddelt efter § 5 straks og af egen drift
indberetter alle oplysninger herom til uddannelses- og forsk-
ningsministeren, herunder oplysninger om ikke-planlagte
hændelser og om rumaktivitetens afslutning. Baggrunden
for at strafbelægge denne bestemmelse er, at mange af de
afgivne oplysninger kan have betydning både for den kon-
krete godkendelse og for andre rumgenstande og andre ope-
ratører. En ændring i rumgenstandens bane kan bl.a. betyde,
at der er risiko for, at den støder ind i andre rumgenstan-
de. Tilsvarende vil f.eks. oplysninger om rumgenstandens
manglende eller ændrede fremdrift, manglende kontakt med
en rumgenstand, eller andre begivenheder, der vil kunne få
betydning for operatørens styring og kontrol af rumaktivite-
ten, skulle indberettes. Ligeledes vil en ændring af frekvens-
er kunne have betydning for andre rumaktiviteter, f.eks. i det
omfang, at der sker et overlap af frekvenser.
Operatøren kan straffes for overtrædelse af § 9, stk. 2, 2.
pkt., hvis operatøren ikke lader rumaktiviteten videreføre
ved anden operatør eller ikke afslutter rumaktiviteten efter
at have fået påbud herom. Hensynet bag bestemmelsen er
igen et ønske om at sikre, at f.eks. et påbud om at videre-
føre en rumaktivitet ved anden operatør rent faktisk bliver
opfyldt sådan, at en sikkerhedsmæssigt betryggende adfærd
opretholdes eller genetableres.
Operatøren kan straffes for overtrædelse af § 15, stk. 1,
hvis operatøren uden forudgående godkendelse fra uddan-
nelses- og forskningsministeren overfører en rumgenstand
eller rumaktivitet til en anden ejer eller operatør. Hensynet
bag bestemmelsen er at sikre, at overførsler af rumgenstande
og rumaktiviteter alene finder sted under iagttagelse af bl.a.
de kvalitative og sikkerhedsmæssige regler i lovens kapitel
3. Eksempelvis vil det være strafbart for en operatør at over-
føre en rumaktivitet til en ny operatør, før overførslen er
blevet godkendt af uddannelses- og forskningsministeren.
Der kan straffes for overtrædelse af § 16, stk. 2, hvis en
ejer eller en operatør efter anmodning fra uddannelses- og
forskningsministeren undlader at afgive oplysninger, som
er nødvendige for udøvelse af uddannelses- og forsknings-
ministerens tilsynsforpligtelse. Bestemmelsen er drevet af
hensynet om at sikre, at tilsynet kan udføres på det mest
oplyste grundlag.
Operatøren kan straffes for overtrædelse af § 13, stk. 1,
1. pkt., hvis operatøren ikke opfylder krav om at tegne for-
sikring eller stille anden tilsvarende finansiel sikkerhed til
dækning af erstatningsansvaret. Hensynet bag bestemmelsen
skal findes bl.a. i det forhold, at krav om forsikring eller
lignende alene forventes stillet efter en konkret vurdering
af risikoen ved den enkelte rumaktivitet. Er der stillet krav
om forsikring m.v., må det derfor lægges til grund, at den
pågældende rumaktivitet indebærer potentielt risikable akti-
viteter, og at det derfor er vigtigt, at operatørerne efterkom-
mer et sådant krav om forsikring eller anden sikkerhed.
Til § 2
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2023.
Det foreslåede indebærer, at lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 4, 5,
7, 8 og 9, træder i kraft den 1. juli 2023.
Det foreslås med stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, 6 og 10,
træder i kraft den 1. juli 2026.
Der er tale om de bestemmelser, som ruller visse dele af
lovforslaget, som kun skal gælde i perioden fra den 1. juli
2023 til den 1. juli 2026, tilbage til retstilstanden før den 1.
juli 2023.
Det foreslås med stk. 3, at § 1, stk. 2, § 3, § 4, nr. 7, og
kapitel 7 a, i lov om aktiviteter i det ydre rum, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 3, 4, 7 og 8, ophæves den 1. juli
2026.
Dette vil indebære, at de foreslåede regler om udvidelse af
lovens formålsbestemmelse, udvidelse af lovens anvendel-
sesområde, definitionen af større raketopsendelse og forbud
mod opsendelse af ikke-statslige større raketter og rumgen-
stande automatisk ophæves den 1. juli 2026, medmindre
reglernes gyldighedsperiode forinden forlænges ved lov.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis
skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 409 af 11. maj 2016 om aktiviteter i det ydre rum
foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel indsættes efter »rum«: »m.v.«
2. Lovens titel affattes således:
»Lov om aktivteter i det ydre rum«
3. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Formålet med loven er endvidere at fastlægge ram-
merne for større raketopsendelser i højder under det ydre
rum.«
4. § 3 affattes således:
§ 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter for-
handling med forsvarsministeren og transport- og bygnings-
ministeren fastsætte regler om, at §§ 5-9 og 11-21 og regler
udstedt i medfør heraf skal finde tilsvarende anvendelse, for
så vidt angår civile aktiviteter i højder under det ydre rum,
som ikke er omfattet af definitionerne i § 4, nr. 1 og 2.
»§ 3. Loven finder endvidere anvendelse på ikke-statslige
større raketopsendelser, som foretages i den danske stat.
Stk. 2. Loven finder ligeledes anvendelse på ikke- statslige
større raketopsendelser, som uden for den danske stat foreta-
ges
1) på dansk fartøj eller indretning eller
2) af danske operatører.«
§ 4. I denne lov forstås ved:
1)-2) ---
3) Operatør: En fysisk eller juridisk person, der udfører eller
påtager sig at udføre rumaktiviteter.
5. I § 4, nr. 3, indsættes efter »rumaktiviteter«: »eller ikke-
statslige større raketopsendelser«.
6. § 4, nr. 3, affattes således:
»3) Operatør: En fysisk eller juridisk person, der udfører
eller påtager sig at udføre rumaktiviteter.«
7. I § 4 indsættes som nr. 7:
»7) Større raketopsendelse: Opsendelse af raketter, der op-
sendes eller planlægges opsendt til højder mellem 4 km over
havets overflade og det ydre rum.«
8. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Midlertidigt forbud mod opsendelser
§ 15 a. Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statsli-
ge opsendelser af rumgenstande er ikke tilladt i den danske
stat.
Stk. 2. Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statsli-
ge opsendelser af rumgenstande er endvidere ikke tilladt
uden for et myndighedsområde, når opsendelsen foretages
1) på dansk fartøj eller indretning eller
2) af danske operatører.«
13
§ 21. Overtrædelse af lovens § 5, § 8, § 9, stk. 2, 2. pkt.,
§ 15, stk. 1, eller § 16, stk. 2, og manglende overholdelse
af krav om forsikringsdækning eller anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
9. I § 21, stk. 1, indsættes efter »§ 15, stk. 1,«: »§ 15 a«.
Stk. 2-4. ---
10. § 21, stk. 1, affattes således:
»Overtrædelse af lovens §§ 5 eller 8, § 9, stk. 2, 2. pkt.,
§ 15, stk.1, eller § 16, stk. 2, og manglende overholdelse
af krav om forsikringsdækning eller anden tilsvarende sik-
kerhedsstillelse, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.«
14