Skriftlig fremsættelse (29. marts 2023)
Tilhører sager:
Aktører:
CD250
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l78/20222_l78_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (29. marts 2023) Kirkeministeren (Louise Schack Elholm): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om valg til menighedsråd (Videreførelse af valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer) (Lovforslag nr. L 78) Formålet med lovforslaget er at fastholde den retstilstand, der i dag gælder i forhold til kirkefunktionærers valgbarhed til menighedsråd. Lovforslaget indebærer, at kirkefunktionærer, hvis ansæt- telsesforhold har en varighed på mere end en måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, ikke er valgbare til menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvor de har tjenestested. Herved fastholdes den nugældende retstilstand. Ændringen er nødvendig, fordi valgbarhedskri- terierne i dag henviser til ansættelsesbevisloven, som for- ventes ophævet ved et lovforslag fra beskæftigelsesministe- ren om implementering af arbejdsdirektivet. Lovforslaget skal sikre, at kirkefunktionærer med en gen- nemsnitlig ugentlig arbejdstid på 3 timer eller mere ikke mister valgbarheden, hvilket kan være et væsentligt indgreb i folkekirkemedlemmets adgang til medindflydelse på det kirkelige liv i sognet. Ved at fastholde de gældende kriterier, fastholdes kravet om, at den ansættelsesmæssige tilknytning til sognet bør være af en vis længde, før valgbarheden påvir- kes. For at sikre at der ikke sker ændringer i retstilstanden, foreslås det derfor, at henvisningen til ansættelsesbevisloven fjernes, og at de hidtil gældende kriterier, som regulerer kirkefunktionærers valgbarhed, tilføjes i lov om valg til me- nighedsråd. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2022-23 (2. samling) Kirkemin., j.nr. 2022-4684 CD000250