Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. (Skærpelse af regler om markedsføring af lattergas til beruselse og indførelse af mulighed for fængselsstraf). (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. (Skærpelse af regler om markedsføring af lattergas til beruselse og indførelse af mulighed for fængselsstraf). (Bilag 1)
Aktører:
Oversendelsesbrev - Ændring af lattergasloven og markedsføringsloven.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l89/bilag/1/2683313.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 28. marts 2023 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringssvar samt høringsliste til forslag til lov om ændring af lov om salg og markeds- føring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring (Skærpelse af regler om markedsføring af lattergas til beruselse og indførelse af mulighed for fængselsstraf). Lovforslaget indeholdt oprindeligt en ændring af markedsføringsloven, hvor der blev foreslået indført et krav om mærkning af retoucherede rekla- mebilleder og reklamefilm, hvis kroppens facon, størrelse eller hud var æn- dret, og ændringen kunne bidrage til kropspres. Dette forslag vil indgå i regeringens indsats for at styrke børn og unges trivsel, herunder den digi- tale børnebeskyttelse, jf. regeringsgrundlaget og er derfor ikke en del af nærværende lovforslag. Med venlig hilsen Morten Bødskov Offentligt L 89 - Bilag 1 Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
Høringsliste og høringssvar - Ændring af lattergasloven og markedsføringsloven.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l89/bilag/1/2683315.pdf
3/5 Høring over udkast til lov om ændring af lov om salg og mar- kedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring 3F Fagligt Fælles Forbund Advokatsamfundet Akademikernes centralorganisation Alkohol og Samfund AMGROS Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arriva Tog Asfaltindustrien Autobranchen Danmark Banedanmark Begravelse Danmark Bilbranchen Bryggeriforeningen Byggesocietetet Bygherreforeningen Byretterne Børnerådet Børns Vilkår Clean Clothes Campaign CO-Industri Coop Danmarks Aktive Forbrugere Danmarks Almene Boliger Danmarks Apotekerforening Danmarks Fotohandler Forening Danmarks Fiskeriforening Danmarks Idrætsforbund Danmarks Nationalbank Danmarks Rederier Danmarks Rejsebureau Forening Danmarks Restauranter og Caféer Danmarks Skohandler Forening Danmarks Sportshandler-Forening Dansk Affaldsforening HØRINGSLISTE 05-07-2022 Sagsnr. EMN-00-01- 000027 Esbjerg Brygge 30 6700 Esbjerg Tlf.: 33 73 20 00 sik@sik.dk www.sik.dk CVR nr. 27 40 31 23 Offentligt L 89 - Bilag 1 Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling) 2/5 Dansk Annoncørforening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Bilbrancheråd Dansk Bilhandler Union Dansk Boldspil-Union Dansk Byggeri Dansk Dagligvareleverandør Forening Dansk Detail Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Elbil Alliance Dansk Erhverv Dansk Fjernvarme Dansk Industri Dansk Inkasso Brancheforening Dansk Internet Forum Dansk Kredit Råd Dansk Kørelærer-Union Dansk Landbrugsrådgivning Dansk Live Dansk Markedsføring Dansk Retursystem Dansk Skovforening Dansk Tandplejerforening Dansk Taxi Råd Dansk Tekstil & Beklædning Danske Advokater Danske Arkitektvirksomheder Danske Bedemænd Danske Biludlejere Danske Busvognmænd Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Danske Fodterapeuter Danske Fysioterapeuter Danske Malermestre Danske Medier Danske Regioner Danske Reklame og Relationsbureauers Brancheforening Danske Revisorer Danske Spil De Danske Bilimportører 3/5 De Lokale Ugeaviser A/S Den Danske Dommerforening Den Danske Dyrlægeforening Den Danske Fondsmæglerforening Det Økologiske Råd Digitaliseringsstyrelsen DSB DSK - De Samvirkende Købmænd DTL – Danske Vognmænd Ecolabel Eksportrådet Energi- og Olieforum Erhvervsstyrelsen Fair Trade Falck FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier FDM - Forenede Danske Motorejere FEHA – Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsap- parater Feriehusudlejernes Brancheforening Finans Danmark Finans og Leasing Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Forbrugerrådet TÆNK Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige Foreningen af Danske Inkassoadvokater Foreningen af Offentlige Anklagere Foreningen af Registrerede Revisorer/Foreningen af Statsautoriserede Reviso- rer Forsikring og Pension Fødevarestyrelsen Giftlinjen Green Power Denmark HORESTA Huset Markedsføring Håndværksrådet I/S Amager Ressourcecenter Ingeniørforeningen 4/5 Investeringsfondsbranchen IT-Brancheforeningen ITEK Kreativitet og Kommunikation Kommunernes Landsforening Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Kvinderådet Landbrug & Fødevarer Landsforeningen af Forsvarsadvokater Landsorganisationen i Danmark Lederne Liberale Erhvervs Råd Lokale Pengeinstitutter Lægeforeningen Metroselskabet Midttrafik Nærbutikkernes Landsforening Nævnenes Hus Parcelhusejernes Landsforening Patent- og Varemærkestyrelsen Patrade Legal ApS Praktiserende Tandlægers Organisation Radio- og tv-nævnet Rigsadvokaten Rigspolitichefen Rigspolitiet Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål Sex og Samfund Skatteministeriet Statens og Kommunernes Indkøbsservice Sundhedsstyrelsen Sydtrafik Søfartsstyrelsen Søsportens Brancheforening Tandlægeforeningen Teleindustrien TEKNIQ Arbejdsgiverne Toldstyrelsen TV 2 DANMARK A/S Vestre Landsret 5/5 Vin og Spiritus Organisationen I Danmark (V. S. O. D.) Ørsted Østre Landsret 1 Sendt til: sik@sik.dk tma@kfst.dk Den 18. august 2022 Bryggeriforeningens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om salg og markeds- føring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. Bryggeriforeningen takker for mulighed for at afgive høringssvar. Bryggeriforeningen har ingen bemærkninger til ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas. Bryggeriforeningens bemærkninger til ændring af lov om markedsføring: Generelle bemærkninger Bryggeriforeningen bakker op om Dansk Erhvervs høringssvars forslag om etablering af et nævn med repræsentanter fra erhvervslivet samt repræsentanter, der varetager især børn og unges interesser. I Danmark er der allerede en tradition for partnerskaber, og med erfaringer fra Alkoholreklamenævnet og Alkoholpartnerskabet vurderer Bryggeri- foreningen, at reklameområdet er egnet til behandling i partnerskab/nævn, således at der i samarbejde mellem forbrugerinteresser og erhvervsinteresser kan findes en holdbar løs- ning med bred opbakning og som samtidig kan skabe den ønskede effekt. I Alkoholrekla- menævnet samarbejder erhvervslivet og forbrugerrepræsentanter med Forbrugerombuds- manden om tilsyn med og sanktionering vedr. markedsføring af alkohol. Fordelene ved et partnerskab/nævn er, at der i høj grad er mulighed for at reagere hurtigt på overtrædelser, dvs. hurtig sagsbehandling, samt adgang til at vejlede erhvervslivet direkte via organisa- tioner, så retningslinjer på området for anvendelse af retoucherede reklamer mv. efterle- ves. Specifikke bemærkninger Bryggeriforeningen bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en præcis beskrivelse af, hvordan en evt. mærkningsordning ønskes udformet samt i hvilke tilfælde kravet om mærkning indtræder, herunder ikke mindst hvilke typer af reklamebilleder og reklame- film, der kan undtages fra mærkning. Bryggeriforeningen vurderer, at de undtagelser bør være beskrevet i lovforslaget efter indgående drøftelse med erhvervslivet. Det fremsatte forslag til ændring af markedsføringsloven er dermed for upræcis, og det er ikke tilfreds- stillende, at den konkrete udformning af mærkningsordningen først kendes efter udste- delse af en bekendtgørelse og efterfølgende udarbejdelse af vejledningsmateriale hos Forbrugerombudsmanden. 2 I lovforslaget forslås frist for implementering af mærkningsordningen til den 1. juli 2023. Det er Bryggeriforeningens vurdering at denne frist er urimelig kort og ikke efterlader til- strækkelig tid til, at erhvervslivet kan nå at implementere mærkningsordningen. I lovforslaget foreslås det, at der i § 37 i markedsføringsloven indsættes et nyt stykke 4, hvorefter overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser i §§ 5 og 6, kan sanktioneres med fængsel i indtil 4 måneder, såfremt der er tale om særlige grove overtrædelser, hvor der er handlet groft uagtsomt eller med fortsæt. Anbefalinger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejdsgruppe for bødeniveauer for overtrædelser af markedsføringsloven vedrørende justering af bødeniveauerne blev vedtaget med ændringerne af markedsføringsloven pr. 1. januar 2022, hvor bødeniveau- erne for overtrædelser af markedsføringsloven er sat voldsomt op. På nuværende tids- punkt foreligger der ikke afsluttede sager, hvor den nye bødeberegningsmodel for over- trædelser af markedsføringsloven har været anvendt, og derfor er det Bryggeriforenin- gens vurdering at det er forhastet allerede nu at øge sanktionerne for overtrædelser af markedsføringsloven ved at indføre den forslåede ændring der giver mulighed for fæng- selsstraf. En eventuel yderligere stramning for overtrædelse af markedsføringsloven bør ikke ske før der som minimum foreligger tilstrækkelig praksis til at kunne vurdere effek- ten af den bødemodel der blev indført pr. 1. januar 2022. Det er problematisk, at lovforslaget ikke forholder sig til anvendelsen af en mærknings- ordning på reklamer og reklamefilm, der afsendes fra andre EU-lande og lande uden for EU. Dette bør der findes en løsning på. Såfremt ovenstående ønskes uddybet eller giver anledning til spørgsmål er I velkomne til at kontakte Bryggeriforeningen. Med venlig hilsen Lea Kholghi Frederiksen Erhvervspolitisk chef lkf@bryggeriforeningen.dk From: Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk> Sent: 05-07-2022 15:34:17 (UTC +02) To: Lone Hansen <LOH@sik.dk> Subject: SV: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring Kære Lone Hansen Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger. Med venlig hilsen Hjørdis de Stricker Chefsekretær Fra: Lone Hansen <LOH@sik.dk> Sendt: 5. juli 2022 15:18 Emne: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring Hermed høring af forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring. Som det ses i høringsbrevet er der svarfrist 18. august 2022. Høringen offentliggøres også på hoeringsportalen.dk Venlig hilsen Lone Hansen Kommunikationskonsulent Direkte: +45 33 73 20 88 Mobil: +45 25 43 16 21 E-mail: loh@sik.dk Sikkerhedsstyrelsen Esbjerg Brygge 30 6700 Esbjerg Tlf.: +45 33 73 20 00 www.sik.dk Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak. DANSK ERHVERV Børsen 1217 København K www.danskerhverv.dk info@danskerhverv.dk T. + 45 3374 6000 mj@danskerhverv.dk Side 1/6 Sendt til: sik@sik.dk tma@kfst.dk Den 18. august 2022 Dansk Erhvervs høringssvar over lov om ændring af lov om salg og markedsfø- ring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. Bemærkninger til lattergasloven: Begrænsning af salg af lattergas til forbrugere Dansk Erhverv noterer, at lovforslaget har til formål at begrænse forbrugernes, og særligt unges, adgang til lattergas. Dansk Erhverv er positiv overfor hensigten med lovforslaget og bifalder, at der også sættes fokus på salget af lattergas via sociale medier, og ikke kun i de fysiske butikker. Dansk Erhverv noterer, at begrænsningerne alene retter sig mod det forbrugerrettede salg, og fin- der det derudover centralt, at virksomheder fortsat vil kunne sælge lattergas i større partier end to patroner, og uden alderskontrol, i forhold til engrossalg til andre virksomheder. I den sammen- hæng vurderes den foreslåede kontrol med CVR-numre at være tilstrækkelig i forhold til at sikre at salg af større partier af lattergaspatroner kun sker til virksomheder. Bemærkninger til markedsføringsloven: Generelle bemærkninger Dansk Erhverv deler Erhvervsministeriets vurdering af, at når især bøn og unge udsættes for normskabende og urealistiske fremstillinger af kroppen, kan det få betydning for børn og unges trivsel, selvopfattelse og generelle livskvalitet, og det er meget positivt, at der sættes yderligere fo- kus på emnet. Men vi står tvivlende over for, om forslaget reelt vil gøre en forskel. Som det også fremgår af forslaget om mærkning af retoucherede reklamebilleder mv., er der i Norge vedtaget lignende krav, som trådte i kraft 1. juli 2022, og det er ligeledes tydeligt, at inde- værende forslag er stærkt inspireret af løsningen i Norge. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at der i Norge er valgt en anden proces forud for fremsættelse og efterfølgende vedtagelse af det norske forslag, hvor man dels har inddraget de relevante inte- ressenter og der blev fremlagt en analyse af forslagets betydning i forhold til EU-retten samt ind- draget erfaringer fra andre lande. Trods dette forarbejde har man i Norge allerede (11. august DANSK ERHVERV Side 7/7 2022) fundet det nødvendigt at foretage en tilpasning, idet kravet om retouchering fik utilsigtet betydning for visse typer billeder. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at det er meget vanskeligt at opnå det ønskede formål gennem regulering alene, og vi anbefaler, at det afdækkes, om alternativer til ændringer af markedsfø- ringsloven kunne være en bedre løsning, fx etablering af et nævn med repræsentation af relevante erhvervsrepræsentanter samt repræsentanter, der varetager især børn og unges interesser. Dansk Erhverv anbefaler, at fremsættelsen af forslaget om retouchering af reklamebilleder mv. trækkes tilbage og først genfremsættes efter forudgående dialog med relevante interessenter samt en grundig analyse og udvalgsarbejde, således at der findes en holdbar løsning med bred opbak- ning fra branchens aktører og som kan skabe den ønskede effekt. Specifikke bemærkninger Effekt af mærkningsordning Det nævnes i lovforslaget, at mærkningspligten skal omfatte reklamebilleder på alle medier og platforme og alle reklameflader. Det fremhæves, at influenter også omfattes, såfremt de modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere for et produkt, hvis de samtidig publicerer et re- toucheret billede af sig selv. Modtagerne af reklamer og reklamefilm - herunder især børn og unge, anvender forskellige me- dieplatforme fx internet og sociale medier. Platformene omfattes kun af et krav om mærkning, hvis de omfattes af markedsføringslovens anvendelsesområde. Digital markedsføring, som afsen- des inden for EU, reguleres i de fleste tilfælde efter et afsenderlandsprincip, hvorefter den er- hvervsdrivende, som er ansvarlig for markedsføring, udelukkende skal sikre, at lovgivningen i det land markedsføring afsendes fra, er overholdt. Afsendes indholdet fra et ikke EU/EØS-land, an- lægges typisk et modtagerlandsprincip, hvorefter reglerne i det land, reklamerne målrettes, skal efterleves. Mange af de reklamer danskerne præsenteres for - og i høj de influenter/bloggere/ You Tubers, der følges, afsender ikke deres indhold fra Danmark. Lovforslaget forholder sig ikke til anvendelsen af en mærkningsordning på reklamer og reklame- film, der afsendes fra andre EU-lande og lande uden for EU, og det er kritisabelt. Reklamens formål er foruden at anvise konkrete produkter også at sælge drømme og skabe inspi- rationer for reklamens målgrupper, og det er ikke nyt, at rollemodeller i reklamer og reklamefilm, kopieres i drømmen om at opnå det (fiktive) liv modellerne afspejler. Grænserne for, hvad der har været tilladt i reklamer og reklamefilm afspejler samfundsdebatten, og reklamer har altid været genstand for debat, særligt når eksisterende grænser og holdninger udfordres via reklamer. DANSK ERHVERV Side 7/7 Dansk Erhverv deler som nævnt indledningsvist Regeringens og de øvrige partier i Folketingets ønsker om at bekæmpe mistrivsel og lavt selvværd blandt unge, og anerkender reklamens effekt i også negativ påvirkning af denne målgruppe. Det er dog Dansk Erhvervs vurdering, at den traditi- onelle reklame og reklamefilm udgør en mindre del af problemet. Dette skyldes for det første, at modtagerne af traditionelle reklamer, som publiceres i magasiner, blade og aviser samt vises på tv og i biografer, meget klart og tydeligt bliver identificeret som væ- rende reklamer, og hermed er modtagerne, uanset om det er børn/unge eller andre ”forberedt” på, at de præsenteres for reklame og har paraderne oppe i forhold til på et fornuftigt grundlag at kunne vurdere, hvor realistisk både visuelt indhold og påstande, der fremføres i reklamen, er. Den tidligere nedsatte Ekspertgruppe for børn, unge og markedsføring konkluderede netop, at børn og unges evne til at spotte kommercielt indhold er god på traditionelle medieplatforme, og de er i stand til at vurdere indholdet. Rapporten kan findes her: https://www.kfst.dk/analy- ser/kfst/publikationer/dansk/2014/20140912-udvalg-om-boern-unge-og-markedsfoering-er- kommet-med-sine-anbefalinger/ Ekspertgruppen gennemførte forskellige undersøgelser fx fokusgruppe med inddragelse af børn og unge, og et af de områder, hvor det var vanskeligere for børn og unge at afkode, at de blev præ- senteret for reklame eller kommercielt indhold, var bl.a. markedsføring i spil og markedsføring via rollemodeller/influenter. Dansk Erhverv anbefaler, at der forud for en genfremsættelse af forslaget, som led i afdækning af, hvordan man bedst opnår at nedbringe mistrivsel og lavt selvværd blandt børn og unge, gennem- føres en ny analyse, så man har et opdateret grundlag at basere en løsning på. Hvordan forventes mærkningsordningen udformet? En af årsagerne til, at Dansk Erhverv anbefaler, at forslaget trækkes tilbage, er at der savnes en præcis beskrivelse af, hvordan en evt. mærkningsordning ønskes udformet samt i hvilke tilfælde kravet om mærkning indtræder, herunder ikke mindst hvilke typer af reklamebilleder og reklame- film, der kan undtages fra mærkning. Det fremsatte forslag til ændringer af markedsføringsloven er for upræcist, og det er ikke tilfreds- stillende, at den konkrete udformning af mærkningsordningen først kendes efter udstedelse af en bekendtgørelse og efterfølgende udarbejdelse af vejledningsmateriale hos Forbrugerombudsman- den. Dansk Erhverv mener, at en mærkningspligt bør begrænses til de situationer, hvor retouchering mv. medfører et kropspres/urealistiske kropsfremstillinger. Herudover bør det præciseres, hvad der forstås ved ”retouchering og anden manipulering” og ”kroppens facon, størrelse eller hud”. DANSK ERHVERV Side 7/7 Mærkningsordningen/mærket bør desuden kunne tilpasses, så der gives mulighed for, at den er- hvervsdrivende kan oplyse, hvilke dele af personens krop mv., der retoucheret, da der ellers er ri- siko for, at reklamer omfattet af mærkningsordningen, bliver misvisende. Som eksempel herpå kan nævnes reklamer for hårfarve. Hvis et hårfarveprodukt bliver markeds- ført i en reklame, er selve modellens hårfarve ikke retoucheret eller ændret. Der kan dog fore- komme små justeringer af modellens hud og som konsekvens deraf, vil reklamen skulle markeres efter de foreslåede regler. Modtageren af reklamen vil dermed kunne få den opfattelse, at hårfar- ven er retoucheret, hvilket vil være vildledende samt nedgøre fordelene/funktionerne ved produk- tet, og dermed vil mærkningen i en sådan situation ikke give forbrugerne et retvisende billede. I lovforslaget gives mulighed for, at visse reklamebilleder kan undtages fra kravet om mærkning, men der er ikke en beskrivelse af, hvilke typer af reklamebilleder eller hvilke former billedbear- bejdning, man kunne forestille sig undtaget. Dansk Erhverv anbefaler, at al efterbehandling af reklamebilleder/reklamevideo, som ikke direkte er ændringer på ansigt, krop og hud, undtages mærkningspligt. Efterbehandling omfatter bl.a. korrektion af lysstyrke, kontrast, skygge, temperatur og farvemætning samt ændring af bag- grundsfarver. Tilsyn med efterlevelse af mærkningsordning Der ikke med forslaget lagt op til, at Forbrugerombudsmanden tilføres yderligere ressourcer til at føre tilsyn med, om de forslåede ændringer efterleves. Dermed kommer tilsynet med mærkning af retoucherede reklamebilleder mv. til at fjerne ressourcer fra andre vigtige område, som Forbru- gerombudsmanden skal påse fx grøn markedsføring, hvor både erhvervsliv og forbrugere i høj grad efterspørger yderligere vejledning og tilsyn. Dansk Erhverv ser derfor etableringen af et reklamenævn, som skal samarbejde med Forbruger- ombudsmanden, som en effektiv løsning, idet det kunne indrettes således, at langt flere sager kunne behandles via nævnet og i mere grove overtrædelser kunne sagerne tages op af Forbruger- ombudsmanden, og dermed lette ressourcebehovet for Forbrugerombudsmanden. Et lignende set-up kendes fra Alkoholreklamenævnet, hvor erhvervslivet og forbrugerrepræsentanter i samar- bejde med Forbrugerombudsmanden har lykkedes med at sanktionere alkoholreklamer. Desuden ville et nævn, igen i samarbejde med Forbrugerombudsmanden, foruden at reagere hur- tige på overtrædelser også kunne udarbejde vejledningsmateriale, og herigennem hjælpe er- hvervslivet med at efterleve givne retningslinjer på området for anvendelse af retoucherede rekla- mer mv. DANSK ERHVERV Side 7/7 Implementering af mærkningsordning Dansk Erhverv noterer, at kravet om mærkning af retoucherede billeder mv. forslås fastsat til 1. juli 2023 med den begrundelse, at der dermed vil være tid til at udvikle mærket. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at ikrafttrædelsesdatoen ikke efterlader tilstrækkelig tid til, at erhvervslivet kan nå at implementere mærkningsordningen. Dette skyldes, at den endelige ud- formning af bekendtgørelse og vejledningsmateriale med stor sandsynlighed først vil være klar kort tid før ikrafttrædelsestidspunktet. Reklamemateriale og reklamefilm produceres typisk lang tid (1-2 år) før det offentliggøres, og me- get af indholdet produceres til anvendelse i flere lande eller globalt. Reklamebilleder anvendes også på fysisk salgsmateriale i butikker (POS – point of sales materiale), og dette produceres lige- ledes lang tid før kampagnerne i butikkerne eksekveres. Dansk Erhverv anbefaler, at kravet om mærkning tidligst skal efterleves 1 år efter det endelige vej- ledningsmateriale er offentliggjort. Øget sanktioner for overtrædelse af markedsføringsloven Det forslås, at der i § 37 i markedsføringslovens indsættes et nyt stykke 4, hvorefter overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser i §§ 5 og 6, kan sanktioneres med fængsel i indtil 4 måneder, såfremt der er tale om særlige grove overtrædelser, hvor der handlet groft uagt- somt eller med fortsæt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejdsgruppe for bødeniveauer for overtrædelser af mar- kedsføringsloven afgav deres rapport marts 2021 efter at have foretaget en grundig kortlægning af behovet for evt. ændringer af sanktionsniveauet for overtrædelser af markedsføringsloven. Arbejdsgruppens kommissorium var begrænset til at behandle, hvorvidt bødeniveauerne for over- trædelser af markedsføringsloven skulle justeres, men arbejdsgruppens flertal vurderede, at det med fordel kan undersøges, om der bør indføres muligheder for fængselsstraf for grove og syste- matiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser. Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende justering af bødeniveauerne er vedtaget med ændrin- gerne af markedsføringsloven pr. 1. januar 2022, hvor bødeniveauerne for overtrædelser af mar- kedsføringsloven er sat markant op med indførelse af den nye bødemodel, hvor udmålingen af bø- der sker på baggrund af den erhvervsdrivendes omsætning. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke afsluttede sager, hvor den nye bødeberegningsmodel for overtrædelser af markedsføringsloven har været anvendt, og det er derfor for tidligt at øge sanktionerne for overtrædelser af markedsføringsloven ved at indføre den forslåede ændring om mulighed for fængselsstraf. DANSK ERHVERV Side 7/7 Dansk Erhverv anbefaler, at man afventer evt. yderligere stramning af sanktionerne for overtræ- delse af markedsføringsloven, indtil der foreligger tilstrækkelig praksis til at kunne vurdere effek- ten af den nye bødemodel. Herudover er Dansk Erhverv enige med flertallet i arbejdsgruppen for bødeniveauer for overtræ- delse af markedsføringsloven i, at spørgsmålet om fængselsstraf skal undersøges yderligere. Ind- førelse af fængselsstraf er en væsentlig udvidelse af sanktionsmulighederne for overtrædelse af markedsføringsloven, og skal kun indføres, hvis forudgående grundige undersøgelser konklude- rer, at det er proportionalt og reelt har en effekt i forhold det meget lave antal erhvervsdrivende (0-3 årligt), det vurderes at skulle anvendes i forhold til. Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet eller giver an- ledning til spørgsmål. Henvendelser vedrørende forslag om ændringer i reglerne for markedsfø- ring af lattergas bedes rettet til Matthias Lumby Vesterdal på e-mail: mlv@danskerhverv.dk eller telefon: 33 74 67 61, og henvendelser vedrørende ændringerne til markedsføringsloven kan rettes til Martin Jørgensen på e-mail.: mjo@danskerhverv.dk eller telefon: 33 74 64 28. Med venlig hilsen Martin Jørgensen Advokat & Chefkonsulent S. 1 Lydens Hus // Gl. Kongevej 11-13, 5. sal. // 1610 København V sekretariat@dansklive.dk // (+45) 86 12 12 30 / www.dansklive.dk Sikkerhedsstyrelsen Esbjerg Brygge 30 6700 Esbjerg 17. august 2022 Fremsendt pr. e-mail til sik@sik.dk og tma@kfst.dk Høringssvar vedr. Sikkerhedsstyrelsens høring over udkast til ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. Generelt om udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere Udkastet til lovforslaget fastsætter tiltag mod brug af lattergas til beruselsesformål: ● Skærpede regler ved salg til forbrugere ● Kontrol af CVR-numre ved køb af mere end mængdebegrænsningen på 17 gram lattergas ● Forbud mod besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder ● Mulighed for at lukke profiler og fjerne indhold på sociale medier og andre online- grænseflader ● Krav om, at forhandlere skal udføre alderskontrol sættes i kraft Dansk Live bakker fuldt op om de foreslåede ændringer af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere. Ud over, at det er enormt bebyrdende for festivaler, spillesteder og koncertarrangører at rydde op efter gæster, der ulovligt har indtaget lattergas, er det i visse tilfælde livsfarligt at anvende lattergas, særligt når gæster er påvirket af alkohol, da dette kan påvirke åndedrætsorganet. Medlemmer af Dansk Live oplever heldigvis ikke de store udfordringer med gæster, der anvender lattergas, dels fordi reglerne på området har virket, og dels fordi flere af Dansk Lives medlemmer har lavet yderligere interne tiltag på området. Udkast til § 4a Det fremgår af udkastet til kapitel 2, pkt. 6 som følger: “§ 4 a. Lattergas må ikke besiddes på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller har et andet anerkendelsesværdigt formål.” Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 4a som følger: “Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i knivlovens § 1 og ordensbekendtgørelsens § 2. Bestemmelsen omfatter således også besiddelse af lattergas i nattelivet, på festivaler og på markedspladser.” Dansk Live finder det vigtigt, at “et andet anerkendelsesværdigt formål” muliggør brug af lattergas i salgssituationer, hvor eksempelvis frivillige foreninger på en festival benytter chiffonflaske eller lignende. S. 2 Lydens Hus // Gl. Kongevej 11-13, 5. sal. // 1610 København V sekretariat@dansklive.dk // (+45) 86 12 12 30 / www.dansklive.dk Udkast til ændring af lov om markedsføring Dansk Live har ingen kommentarer til de ændringer, der fremgår af udkastet til lov om markedsføring fsva. en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder. Dansk Live står naturligvis til rådighed med uddybende information, hvis det er nødvendigt. På vegne af Dansk Live Sabrina Højbjerg Sikkerhedsstyrelsen Esbjerg Brygge 30 DK- 6700 Esbjerg København den 6/7 2022 Sendt pr. mail til sik@sik.dk & tma@kfst.dk. Deres reference: Mette Nysom Thomsen Vores reference: Emma Welander Brændstrup Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. Dansk PersonTransport takker for muligheden for at komme med bidrag jf. høringsbrevet af den 5/7 2022. Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til lov. Vi står til rådighed for yderligere spørgsmål. På organisationens vegne, Emma Welander Dansk PersonTransport Sikkerhedsstyrelsen Esbjerg Brygge 30 6700 Esbjerg Den 03. 08 2022 Vedrørende sagsnr.: EMN-00-01- 000027 Høringssvar vedr. Høring over udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring. På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Thomas Kurz Ankersen Chefkonsulent - jura og organisation From: Rikke Gravlev Poulsen <rgp@regioner.dk> Sent: 12-07-2022 10:13:04 (UTC +02) To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>; Tina Madsen <tma@kfst.dk> Subject: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring Til Sikkerhedsstyrelsen Danske Regioner takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring om ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring. Danske Regioner har ingen bemærkninger til høringen. Med venlig hilsen Rikke Gravlev Poulsen Seniorkonsulent Team Forebyggelse og Kroniske Sygdomme Center for Sundheds- og Socialpolitik Danske Regioner Dampfærgevej 22, 2100 København Ø T 40 81 87 11 / E rgp@regioner.dk From: Claus Bøgelund Kegel Nielsen <cbn@dsk.dk> Sent: 11-07-2022 14:47:42 (UTC +02) To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk> Cc: Tina Madsen <tma@kfst.dk> Subject: Styrelsens sagsnummer: EMN-00-01-Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring Kære Mette Nysom Thomsen, Tak for henvendelsen. Høringen består af forslag til ændring af lovgivning vedr. lattergas og ændring af markedsføringsloven. Vedrørende lattergas: Der er næppe nogen medlemmer hos De Samvirkende Købmænd, der i dag forhandler lattergas, hvorfor effekten af forslaget er minimalt for medlemskredsen. Hos DSK er vi tilfredse med den øgede fokus på de overtrædelser, der sker ved nethandel og i de af kioskmiljøet mv. Bevidste og systematiske overtrædelser bør aldrig kunne betale sig. Vedr. kravet fra tidligere om, at forhandlere skal udføre alderskontrol sættes i kraft: En række varegrupper – udover lattergas - som f.eks. tobak, alkohol og håndkøbsmedicin må kun sælges til personer på minimum 16 eller 18 år. I dag skal kassemedarbejderen i fysisk handel spørge om fotolegitimation, hvis der er den mindste tvivl om kundens alder. Det er uundgåeligt, at der foretages forkerte vurderinger af medarbejderne, ligesom mange kunder ikke bryder sig om at blive afkrævet legitimation. Det gælder også ”voksne” kunder, der ellers opfylder alderskravet. DSK ønsker derfor at gøre brug af ny teknologi og ”automatiserer” alderskontrollen. Det kan f.eks. gøres ved, at kundens betalingskort validerer kundens alder, og et køb afvises, hvis kunden ikke opfylder alderskravet ved f.eks. køb af alkohol, tobak og håndkøbsmedicin. Se forslag fra DSK om alderstjek via betalingskort her https://dsk.dk/koebmaend-lad-os-bruge- betalingskortet-til-at-forhindre-salg-af-tobak-og-alkohol-til-unge/ Hvis Styrelsen ikke allerede er vidende om det, vil vi oplyse, at Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet før sommeren inviterede bl.a. detailhandelen og Kræftens Bekæmpelse til en fælles drøftelse af bedre alderskontrol. Vi er stillet en opfølgning i udsigt, og myndighedernes ageren håndteres af Sundhedsministeriets departement. I markedsføringsloven stilles der forslag om obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder, hvor kroppens facon, størrelse eller hud er ændret. Derudover indføres mulighed for at sanktionere grove og systematiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsforbud med fængselsstraf. DSK har noteret sig begge forslag og har ingen kommentarer til disse. Mange hilsener Claus Bøgelund Nielsen Vicedirektør De Samvirkende Købmænd Islands Brygge 26, 2300 København S D + 45 23 45 30 59 | T +45 39 62 16 16 cbn@dsk.dk | www.dsk.dk, Twitter @ClausBoegelundN PS! Jeg holder ferie fra mandag 25. juli til og med onsdag den 10. august. Fra: Lone Hansen <LOH@sik.dk> Sendt: 5. juli 2022 15:18 Emne: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring Hermed høring af forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring. Som det ses i høringsbrevet er der svarfrist 18. august 2022. Høringen offentliggøres også på hoeringsportalen.dk Venlig hilsen Lone Hansen Kommunikationskonsulent Direkte: +45 33 73 20 88 Mobil: +45 25 43 16 21 E-mail: loh@sik.dk Sikkerhedsstyrelsen Esbjerg Brygge 30 6700 Esbjerg Tlf.: +45 33 73 20 00 www.sik.dk Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak. ½ Høringssvar til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring (obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder) DI har udelukkende bemærkninger til forslagets del om ændring af markedsføringsloven vedrørende obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder. Det er klart anerkendelsesværdigt at ville gøre noget ved vrangforestillinger, om hvordan kroppe ser ud – eller bør se ud – ikke mindst i forhold til børn og unge. Det kan fremkalde mindreværdsfølelse og dårligt selvværd, hvilket kan påvirke deres livskvalitet. Formålet med lovforslaget er således fint. Der bør dog foretages en realistisk vurdering af, om forslaget vil have den tiltænkte effekt, herunder om dansk særregulering er proportionalt. Forslaget om en mærkningsordning vil kun omfatte de retoucherede billeder, som man kan finde på internettet mv., som kan karakteriseres som reklamebilleder. Ud af denne delmængde vil forslaget endvidere kun gælde de billeder, hvor afsenderen er en erhvervsdrivende med hjemsted i Danmark. Hvor stor en andel af de retoucherede billeder, som vores børn og unge ser på nettet mv., udgør det? Svaret på dette spørgsmål har betydning for forslagets effektivitet og proportionalitet. Såfremt der indføres en mærkningsordning for et mindre udsnit af den samlede mængde af de billeder, som man ønsker at advare imod, vil der så blive skabt en (utilsigtet) fejlagtig opfattelse af, at alle de andre billeder ikke er retoucherede, selvom de faktisk er retoucherede? Hvis det er tilfældet, kan forslaget ende med at virke imod sin hensigt. Så ville det måske være bedre, at vi opdragede – og oplyste – vores børn og unge om, at alle billeder (både reklamebilleder/ikke-reklamebilleder og både danske/udenlandske) kan være retoucherede og i så fald ikke repræsenterer et realistisk eller sundt kropsideal. Det bemærkes også, at forslaget er udtryk for dansk særregulering i EU. Det bør generelt kræve tungtvejende hensyn at fravige udgangspunktet om, at de danske markedsføringsretlige regler, der regulerer online-markedsføring over grænserne i EU, skal følge de EU-harmoniserede regler. Dette bl.a. fordi danske særregler om online- markedsføring vil have begrænset effekt for de danske forbrugere, som man ønsker at beskytte, mens byrder og begrænsninger ved sådan regulering alene vil blive pålagt de danske erhvervsdrivende – ikke deres udenlandske konkurrenter. Danske særregler vil ikke gælde for de europæiske konkurrenter, da de kan markedsføre sig over for danske forbrugere efter afsenderlandsprincippet, mens reglerne ikke vil kunne håndhæves over for erhvervsdrivende, der er hjemmehørende udenfor EU. Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerstyrelsen Jeres sagsnr. EMN-00-01-000027 Att: Mette Nysom Thomsen og Tina Madsen Sendt til sik@sik.dk og tma@kfst.dk 18. august 2022 LAHJ 2 DI bemærker endvidere, at håndhævelsen af de nye regler ifølge lovbemærkningerne antages at kunne holdes inden for Forbrugerombudsmandens nuværende budget, hvilket nødvendigvis vil medføre, at Forbrugerombudsmanden bliver nødt til at bruge færre ressourcer på at håndhæve overtrædelser af anden forbrugerlovgivning. Det fremgår også af lovbemærkningerne, at en del af disse ressourcer vil blive brugt på eksterne eksperter (sagkyndig bistand), der skal hjælpe Forbrugerombudsmanden med at vurdere om konkrete billeder har været retoucheret eller ej. DI opfordrer på ovennævnte baggrund til en åbensindet og realistisk vurdering af om varetagelsen af det meget anerkendelsesværdige formål opnås i tilstrækkelig grad med forslaget sammenholdt med de omkostninger, byrder, øget lovkompleksitet, forskelsbehandling af erhvervsdrivende, nedprioritering af andre områder mv., som forslaget også vil medføre. Med venlig hilsen Lars Frolov-Hammer Seniorchefkonsulent From: Alberte Frederikke Høegh <afh@dmi.dk> Sent: 08-08-2022 10:54:54 (UTC +02) To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk> Subject: DMI: Høring over udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. Kære Sikkerhedsstyrelsen DMI takker for muligheden for at afgive høring om udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. DMI har ingen bemærkninger til høringen. Mvh. Alberte Høegh Alberte Frederikke Høegh Studentermedhjælper Politik, Strategi & Kommunikation M +45 25242426 E: afh@dmi.dk From: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk> Sent: 09-08-2022 19:48:11 (UTC +02) To: Lone Hansen <LOH@sik.dk> Subject: VS: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring Kan du hjælpe med hvor denne skal journaliseres? Venlig hilsen Sabrina Heinsvig Kundekonsulent Direkte: 33 73 20 00 E-mail: sik@sik.dk Fra: Isabella Leandri-Hansen <ISLE@DSB.DK> Sendt: 9. august 2022 14:23 Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>; Tina Madsen <tma@kfst.dk> Cc: DSBPOST <DSBPOST@dsb.dk> Emne: SV: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring Til Sikkerhedsstyrelsen, DSB takker for hørings muligheden. DSB har ingen bemærkninger til høringen. Med venlig hilsen Isabella Leandri-Hansen Direktionsassistent Koncernsekretariatet, DSB, CVR 25 05 00 53 Direkte 24689692, E-mail isle@dsb.dk DSB Rejs med Fra: Lone Hansen <LOH@sik.dk> Sendt: 5. juli 2022 15:18 Emne: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring Hermed høring af forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring. Som det ses i høringsbrevet er der svarfrist 18. august 2022. Høringen offentliggøres også på hoeringsportalen.dk Venlig hilsen Lone Hansen Kommunikationskonsulent Direkte: +45 33 73 20 88 Mobil: +45 25 43 16 21 E-mail: loh@sik.dk Sikkerhedsstyrelsen Esbjerg Brygge 30 6700 Esbjerg Tlf.: +45 33 73 20 00 www.sik.dk Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak. Sikkerhedsstyrelsen Esbjerg Brygge 30 6700 Esbjerg Sendes til sik@sik.dk og tma@kfst.dk. Forbrugerombudsmandens høringssvar til Sikkerhedssty- relsens høring om forslag til Lov om ændring om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om mar- kedsføring Sikkerhedsstyrelsen har den 5. juli 2022 sendt et forslag til Lov om æn- dring om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring i høring. Forbrugerombudsmanden har følgende bemærkninger til lovforslaget: 1) Der er behov for at indsætte en definition af ”markedsføring” i lattergasloven, idet brugen af udtrykket i lovforslaget adskiller sig markant fra den gængse opfattelse af begrebet, hvilket kan give anledning til tvivl om lovens anvendelsesområde. 2) Ordet ”anprise” bør udgår af den foreslåede § 10 a i lattergaslo- ven, da anprisning netop ikke er ulovliggjort i lovforslaget, men vil være i strid med markedsføringsloven. 3) Det bør fremgå af ordlyden af den foreslåede § 11 c i markedsfø- ringsloven, at mærkningspligten omfatter reklamefilm. 4) Det bør præciseres i bemærkningerne til § 11 c, at det ikke er en forudsætning for, at influenter skal mærke reklamebilleder/-film, at de modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere for et produkt. 5) Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at tilsyn med og håndhævelse af et krav om mærkning, som det foreslåede, vil medføre et forøget ressourceforbrug på 1-1 ½ årsværk i de første år efter indførelsen af mærkningskravet. 6) Forbrugerombudsmanden støtter generelt, at overtrædelser af markedsføringsloven under skærpende omstændigheder kan straf- fes med fængsel. Dato: 18. august 2022 Sag: FO-22/06410-2 Sagsbehandler: /THT Direkte tlf.: +45 41 71 51 27 FORBRUGEROMBUDSMANDEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 41 71 51 51 CVR-nr. 10 29 48 19 EAN-nr. 5798000018006 forbrugerombudsmanden@ forbrugerombudsmanden.dk www.forbrugerombudsmanden.dk ERHVERVSMINISTERIET Medlem af International Consumer Protection & Enforcement Network (ICPEN) www.icpen.org Medlem af International Consumer 2 7) Forbrugerombudsmanden foreslår, at bestemmelserne om ag- gressiv handelspraksis fremgår af den foreslåede § 37, stk. 4, 1. pkt., og at det i bemærkningerne til § 37, stk. 4, 2. pkt. uddybes, hvad der kan være grove følgevirkninger af en lovovertrædelse. Bemærkningerne er uddybet nedenfor. Lovforslagets § 1, Markedsføring af lattergas: 1. Begrebet markedsføring Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2: ”Ved ”mar- kedsføre” forstås alle handlinger, der gør lattergas tilgængeligt på mar- kedet, herunder ved at sætte til salg eller stille lattergas til rådighed for forbrugeren mod eller uden betaling. Det bemærkes dog, at markedsfø- ringsbegrebet ikke handler om annoncering eller reklamer. Betydningen af ordet skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen om eksempel- vis tobak og elektroniske cigaretter i betydningen at bringe et produkt på markedet, sætte det til salg eller på anden måde gøre det tilgængeligt for forbrugerne. Hensigten med ændringen er, at flytte gerningstidspunktet til det tidspunkt, hvor lattergassen markedsføres over for forbrugerne i den forstand, at lattergassen f.eks. lægges op på en hjemmeside eller på anden måde bliver gjort tilgængelig for salg”. Begrebet markedsføring anvendes derfor i loven med en ganske anden betydning end den gængse opfattelse af ordet, som sædvanligvis anlæg- ges ved lovfortolkning. I lov om e-cigaretter § 2, nr. 9, anvendes begrebet ”markedsføring” på samme måde, men er udtrykkeligt defineret som ”at gøre elektroniske cigaretter […] tilgængelige for forbrugere mod eller uden betaling, herunder ved fjernsalg. I tilfælde af fjernsalg på tværs af grænser anses produktet for at være blevet markedsført i det land, hvori forbrugeren befinder sig.”. Uden en tilsvarende definition i lov om lattergas vil loven kunne give anledning til unødige misforståelser og fortolkningstvivl om lovens ræk- kevidde, hvilket generelt bør undgås, men i særdeleshed, når overtrædel- ser er strafbelagt. Forbrugerombudsmanden påpegede også behovet for en definition af begrebet ”markedsføring”, da forslaget til lov om markedsføring af lat- tergas til forbrugere var i høring og kan derfor også henvise til Forbru- gerombudsmandens høringssvar til Sikkerhedsstyrelsen af 19. februar 2020 om udkast til forslag til lov om produkter og markedsovervågning – særligt vedr. regulering af salget af lattergas. 3 Det er således fortsat Forbrugerombudsmandens vurdering, at der er be- hov for en definition af markedsføring i lovteksten. 2. Lovforslagets § 1, nr. 12, ”anprise” I lovforslagets § 1, nr. 12 foreslås, at der indføres en § 10 a med følgende ordlyd: ”Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller blokere bru- ger-profiler, der anvendes til at anprise eller markedsføre lattergas til forbrugere.” Ordet ”anprise” bør udgå, idet anprisninger netop ikke er ulovliggjort i lattergasloven, men vil være i strid med markedsføringslovens bestem- melser om god skik. Lovforslaget § 2, nr. 1, mærkning af retoucherede rekla- mebilleder: 3. Reklamefilm I såvel overskriften til § 11 c og i bestemmelsens stk. 1 og 2 anvendes ordet ”reklamebilleder”. Det følger dog af lovbemærkningerne (s. 21) ”Det er derudover Er- hvervsministeriets vurdering, at for at mærkningskravet skal være effek- tivt skal det omfatte både reklamebilleder og reklamefilm, uanset hvor reklamen optræder. Mærkningspligten vil således omfatte reklamebille- der på alle medier og platforme og alle reklameflader. Det Forbrugerombudsmandens vurdering, at det bør fremgå af lovens ordlyd, at mærkningspligten både omfatter reklamebilleder og –film. 4. Influenter kan være erhvervsdrivende, selv om de ikke modtager betaling for at reklamere for andres produkter Det fremgår af lovbemærkningerne til den foreslåede § 11 c, at: ”Mærk- ningspligten vil påhvile den erhvervsdrivende, der anvender sådanne retoucherede reklamebilleder i sin handelspraksis.” (s. 20). Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at influenter også kan være omfattet, hvis de ”modtager direkte eller indirekte betaling for at reklamere for et produkt, og i den forbindelse lægger et retoucheret billede op af sig selv”. (s. 21). 4 Efter Forbrugerombudsmandens praksis kan influenter være erhvervsdri- vende og derfor være omfattet af markedsføringsloven, selv om de ikke har modtaget betaling for at reklamere for andres produkter. Det gælder fx, hvis de reklamerer for deres egen tøjkollektion. Forbrugerombudsmanden foreslår på den baggrund, at det præciseres i bemærkningerne, at det ikke er en forudsætning for, at influenter skal mærke reklamebilleder/-film, at de modtager direkte eller indirekte beta- ling for at reklamere for et produkt. Derudover bør det overvejes at tyde- liggøre, at mærkningspligten også omfatter mediebureauer, redaktører mf., som formidler retoucherede reklamer. 5. Økonomiske konsekvenser for Forbrugerombudsmanden Det fremgår af lovforslaget s. 24 om de økonomiske konsekvenser: ”På baggrund af prioriteringsadgangen vurderes det, at lovforslaget ikke vil medføre øgede udgifter for institutionen [Forbrugerombudsmanden].” Forbrugerombudsmanden antager, at anvendelsen af retoucherede rekla- mer er meget udbredt. Det er derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at indførelsen af en mærkningsordning vil kræve en betydelig informationsindsats og vejled- ning til annoncører, bureauer, medier, influenter mv. Hertil kommer, at det vil kunne blive nødvendigt for Forbrugerombudsmanden at indhente sagkyndig bistand og/eller evt. indkøbe et dataprogram til brug for vurde- ringen af, om et billede er blevet retoucheret. Det er på den baggrund – og efter indhentelse af det norske Forbrukertil- syns estimat ved indførsel af tilsvarende lovgivning i Norge – Forbruger- ombudsmandens vurdering, at tilsynet med og håndhævelse af et krav om mærkning, som det foreslåede, vil medføre et forøget ressourceforbrug på 1-1 ½ årsværk i de første år efter indførelsen af mærkningskravet. Såfremt Forbrugerombudsmanden ikke tilføres nye ressourcer, vil tilsynet med et krav om mærkning indgå i Forbrugerombudsmandens almindelige prioriteringsadgang, hvilket vil have mærkbar betydning for Forbruger- ombudsmandens behandling af andre sager. Lovforslaget § 2, nr. 3, forhøjet straframme: 6. Fængselsstraf Det foreslås i § 1, nr. 3, at der indsættes et nyt stk. 4, i markedsføringslo- vens § 37, hvorefter overtrædelser af markedsføringslovens § 5, stk. 1 og 5 § 6, stk. 1, under skærpende omstændigheder, kan straffes med fængsel indtil 4 måneder. Forbrugerombudsmanden har de seneste år behandlet sager om grove overtrædelser af vildledningsbestemmelserne i markedsføringsloven, som har en række af de samme karakteristika som overtrædelser af straffelo- vens bedrageribestemmelse. Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at der i forhold til særligt grove, forsætlige og systematiske overtrædelser af markedsføringsloven, er behov for at sanktionere med større præventiv effekt end en bødesank- tion af hensyn til både forbrugere og de konkurrerende lovlydige er- hvervsdrivende, der kan miste markedsandele som følge af de groft ulov- lige forretningsmetoder. Forbrugerombudsmanden henviser endvidere til, at overtrædelser af den norske markedsføringslov kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder eller begge dele, ligesom overtrædelser af andre forbrugerbe- skyttende bestemmelser i dansk lovgivning kan straffes med kortere fængselsstraffe, således som anført i rapporten. På den baggrund støtter Forbrugerombudsmanden generelt, at overtræ- delser af markedsføringsloven under skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel. 7. Aggressiv handelspraksis og grove følgevirkninger Det følger af den foreslåede § 37, stk. 4, 2. pkt., at det skal anses som en skærpende omstændighed, når: 1) der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har begået en lignende overtrædelse, 2) overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje, eller 3) overtrædelsen er begået ved aggressiv handelspraksis, jf. § 7. Det følger af markedsføringslovens § 7 om aggressiv handelspraksis, at en erhvervsdrivende ikke må benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbruge- rens valgfrihed i forbindelse med et produkt. I lovbemærkningerne til 2. pkt., nr. 3, om aggressiv handelspraksis er der endvidere henvist til bilag I til markedsføringsloven, hvor der i nr. 24-31 er oplistet en række former for aggressiv handelspraksis, som altid er i strid med markedsføringsloven. 6 Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at det af hensyn til systema- tikken i markedsføringsloven og den nuværende sammenhæng mellem markedsføringslovens §§ 5 og 6 om vildledende handelspraksis og § 7 om aggressiv handelspraksis vil være mere hensigtsmæssigt, at henvis- ningen til såvel § 7 som bilag I, nr. 24-3 fremgår af 1. pkt. Forbrugerombudsmanden foreslår på den baggrund, at der i 1. pkt., tilfø- jes en henvisning til § 7 og bilag I, nr. 24-31, således at ordlyden bliver: ”Ved overtrædelse af § 7 og bilag I, nr. 24-31, og under skærpende om- stændigheder § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning.” 2. pkt., nr. 3, kan herefter udgå. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at ”det fore- slås, at muligheden for fængselsstraf bringes i anvendelse, hvor der efter omstændighedernes karakter er tale om særligt grove overtrædelser eller grove følgevirkninger” Forbrugerombudsmanden foreslår, at det uddybes i bemærkningerne, hvad der kan være grove følgevirkninger. Forbrugerombudsmanden har f.eks. behandlet sager, hvor konsekvenser- ne for andre erhvervsdrivende er yderst alvorlige, uden at der bliver tale om bedrageri. Endelig gør Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at der i forarbej- derne anvendes både formuleringen ”særdeles grove” på s. 22 og formu- leringen ”særligt grove” på s. 23. Forbrugerombudsmanden foreslår, at formuleringerne ensrettes, alterna- tivt at en tiltænkt forskel præciseres. Med venlig hilsen Christina Toftegaard Nielsen forbrugerombudsmand GRAKOM • Møllekajen 7, 3. th. • DK-5000 Odense C • +45 63 12 70 00 • grakom.dk Forslag om obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder GRAKOM, Creative Club og Dansk Fotografisk Forening kan ikke støtte forslaget om en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder som sendt i høring 5. juli 2022. Forslaget synes at bygge på en forkert antagelse om, at forbrugerne ikke er bekendt med anvendelsen af retoucherede reklamebilleder. Dette på trods af, at det af forslaget fremgår, at 38 % af alle piger i 9. klasse selv redigerer deres billeder, inden de lægger dem på sociale medier. Ordningen vil ikke forhindre, at forbrugere, herunder pigerne i 9. klasse, udsættes for reklamebilleder, der kan bidrage til mindreværdsførelser og dårligt selvværd. Dels vil et mærket reklamebillede ikke indeholde oplysninger om, hvordan billedet er retoucheret. Dels vil et ikke-mærket reklamebillede styrke billedets bidrag til det dårlige selvværd, idet forbrugeren må formode, at billedet netop ikke er retoucheret. Den danske grundskole styrker elevernes kritiske tilgang til bl.a. reklamer. Det synes mere oplagt at intensivere dette arbejde for at indfri forslagets formål. De fleste retoucherede billeder, vi eksponeres for, vil ikke være omfattet af ordningen. Private billeder, pressefotos, TV-serier og film vil således ikke være omfattet. Forslaget vil ikke have nogen effekt i forhold til gennemsigtigheden på sociale medier, internettet og videodelingstjenester fra udenlandske afsendere, enten fordi forholdet er omfattet af afsenderlandsprincippet, eller fordi de danske tilsynsmyndigheder reelt ikke kan forfølge de udenlandske erhvervsdrivende. GRAKOM frygter derfor, at ordningen ikke vil tjene dens formål men i stedet skade dansk erhvervsliv og svække Forbrugerombudsmandens arbejde for at beskytte danske forbrugere. Forslaget vil skævvride konkurrencen mellem danskproduceret reklame for det danske marked og reklame produceret af udenlandske producenter og leverandører for det globale marked. 17.08.2022 2022027/CHJ Sikkerhedsstyrelsen sik@sik.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tma@kfst.dk 2/2 Forslaget er endnu et eksempel på dansk enegang i EU. Forslaget modarbejder EU’s bestræbelser på at sikre et fælles marked for varer og tjenesteydelser med harmoniserede regler om forbrugerbeskyttelse. Forslaget går endog helt unødigt videre end de franske regler om “Photographie retouchée”, ligesom ordningen ikke står i rimeligt forhold til formålet og giver anledning til forskelsbehandling. En eventuel regulering af området bør ske gennem regler gældende for hele EU. Venlig hilsen Thomas Torp Adm. direktør 1 18. august 2022 HØRINGSSVAR: HØRING AF FORSLAG TIL ÆNDRING AF LOV OM LATTERGAS OG LOV OM MARKEDSFØRING Kreativitet & Kommunikation takker for muligheden for at give høringssvar på forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring. Lad os allerede nu understrege, at sammenlægningen af to lovændringer i én samlet lovændring og høring er kritisabelt. Nærværende høringssvar forholder sig primært til mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder i markedsføringsloven samt kort til skærpelsen af straffen for grove og systematiske overtrædelser af vildledningsforbuddet. Kreativitet & Kommunikation repræsenterer som brancheforening reklame-, kommunikations-, PR-, mediebureauer samt virksomheder generelt, der arbejder i spændingsfeltet mellem kreativitet, effektivitet og kommunikation. Forslaget om indførelse af en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder i markedsføringsloven vil derfor have afgørende betydning for de virksomheder, vi repræsenterer. Afgørende fordi, at byrden, man pålægger et helt erhverv, er enorm, men uden fornemmelse for, om lovgivningen vil få den tilsigtede effekt. Vi mener som udgangspunkt, at lovforslaget og lovgivningsprocessen omkring det bør stoppes. Er der ikke opbakning til dette, mener vi at der som minimum bør laves afgørende ændringer og tilpasninger i det nuværende forslag med inddragelse af både aktører, fagfolk, etc. Nærværende høringssvar indeholder først en række politiske overvejelser og afsluttes med konkrete bemærkninger til lovteksten vedr. et retoucheringsmærke til reklamebilleder. 2 1 EN MÆRKNINGSORDNING KAN IKKE STÅ ALENE Hos Kreativitet & Kommunikation kvitterer vi for ånden i forslaget med hensigten at beskytte børn og unge i en retoucheret verden. Takterne i forslaget er gode men værktøjerne er ikke hensigtsmæssige. Hos KreaKom tvivler vi på, at en mærkningsordning i sin nuværende udformning er en farbar vej. Derfor mener vi, at man bør bruge ressourcerne på mere uddannelse samt oplysningskampagner målrettet børn og unge i bl.a. skolerne og på uddannelsesinstitutionerne. En mærkningsordning rammer alene kommercielt indhold og aktører, der er underlagt danske regler. Dette betyder at ordningen ikke vil dække et moderne medieforbrug, hvor børn og unge også følger internationale influencere, hvor de fortsat vil blive mødt af ikke-markeret retoucheret indhold, såvel kommercielt som ikke kommercielt. Herudover skal forbrugerne navigere i, at danske influencere, med mange følgere, fortsat kan lægge ikke-kommercielt retoucheret indhold ud. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om en mærkningsordning vil mudre forståelsen af, hvorfor noget indhold er mærket som retoucheret, når andet indhold ikke er – og det på trods af, at indholdet tydeligt er retoucheret. Desuden er det også muligt at manipulere billeder af kroppens facon, størrelse eller hud uden at inddrage digitale retoucheringsmidler. Ved bestemte poseringer, hvor kroppen vrides, kan man nemt forskønne virkeligheden og ændre kroppens facon uden billedredigering. Det samme er gældende for lyssætning, make-up, håropsætning mv. Det er alle virkemidler, man kan ændre på for at skabe et fordrejet billede af virkeligheden, som ikke vil være underlagt en retoucheringsmærke i sit nuværende form. Netop det har influencere selv været ude og påpege i forbindelse med lovforslaget. Disse faldgruber vil man ikke kunne imødekomme med en mærkningsordning målrettet retoucheret reklame. Med mere uddannelse og oplysning af de unge i, hvordan billedmanipulation fungerer på de sociale medier, vil vi kunne hjælpe med at løse ovenstående udfordringer. Branchen har bestemt også et ansvar, og KreaKom anbefaler derfor, at der i stedet nedsættes et klagenævn i stil med Alkoholreklamenævnet. Nævnet vil kunne afgøre klager vedrørende uhensigtsmæssig brug af retouchering og komme med vejledninger, der vil hjælpe de erhvervsdrivende. 2 UOVERENSSTEMMELSE MELLEM LOVGIVNINGENS INTENTION OG DEN FORVENTEDE EFFEKT I Kreativitet & Kommunikation noterer vi os den betydelige økonomiske og administrative byrde, der vil blive pålagt alle, der arbejder i og med reklame- og kommunikationsbranchen, hvis lovgivningen vedtages. Vedtages loven som høringen lægger op til, vil det reelt betyde, at alle, der producerer reklamer og kommunikationsmateriale, som vi bl.a. ser i det offentlige rum, på busser, på sociale medier 3 mv., hvor virkeligheden er, at stort set alt indhold på den ene eller andet måde, er redigeret, vil blive underlagt mærkningsordningen. Det er endnu et mærke, som forbrugerne skal afkode, når de eksponeres for en reklame og dermed en risiko for, at mærkningsordningerne, vil udvande hinanden. Mærkningsordningen vil i praksis ramme en betydelig del af al reklamemateriale, herunder også uden for de sociale medier. Man risikerer derfor, at forbrugernes øjne bliver blinde for mærket, da det bliver en fast del af alle billeder de eksponeres for og dermed vil effekten af et sådan mærke hurtigt forsvinde. Som forslaget ser ud nu, vil der blive skudt med spredehagl, uden man reelt har en fornemmelse for, om man kommer roden af problemet til livs. At debatten opstår nu, må ses som et udtryk for de unge generations store forbrug og påvirkning af de sociale medier. Det er netop på de sociale medier, at det er sværest for målgruppen at navigere i, hvad der er virkelighed, og hvad der er konstrueret. Det skal vi hjælpe de unge med. Det ville være naivt at tro, at man med et trylleslag kan ændre denne verden ved indføre et retoucheringsmærke. Men i stedet for at gennemføre et lovforslag, der sender utroligt gode signaler, men mangler afgørende dybde og indsigter, er det helt afgørende at man i stedet samle relevante aktører og sideløbende iværksætter en større undervisningsindsats. Vores forslag er konkret, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med branchens aktører, herunder også forbrugerorganisationer, samt målgruppen for lovforslaget, der kan give anbefalinger til hvordan man bedst kommer problemet til livs. Arbejdsgruppen skal følge udviklingen og kunne komme med anbefalinger til yderligere tiltag. Dette for at sikre den største effekt af en eventuel ordning. 3 HARMONISEREDE REGLER PÅ TVÆRS AF GRÆNSER GIVER DE BEDSTE RESULTATER Ensartede regler og standarder på tværs af landegrænser skaber de bedste vilkår. Nationale særregler og hensyn vil ikke gavne hverken forbrugere eller erhvervsliv. Derfor er det helt essentielt at en eventuel definition af, hvornår noget betegnes som retoucheret, er fuldstændig entydig. Vi savner klare retningslinjer, og vi mener ikke at sådanne skal besluttes uden inddragelse af branchen, da man risikerer at ramme helt skævt, hvilket ikke er til gavn for forbrugerne. Der må ikke opstå et behov for fortolkning af den endelige definition. Det understreges desuden af, at mange af de influencere, som danske børn og unge følger, ikke er danske, og derfor ikke som udgangspunkt er underlagt danske regler. Man dæmmer ikke op for det, man gerne vil undgå, at børn og unge bliver eksponeret for. Det er ikke muligt at skærme dem fra retoucherede billeder med en national mærkningsordning. 4 4 GENNEMARBEJDET LOVGIVNING FREM FOR FORHASTET LOVGIVNING Ønsker man, trods ovenstående, at indføre en national mærkningsordning, er det vores klare opfordring, at lovgivningsprocessen sættes på pause frem for at haste en mærkningsordning igennem, hvis konsekvenser ikke er proportionel med lovgivningens formål. Inddrag de rigtige aktører, som kan bidrage til et gennemarbejdet lovforslag, der rammer inden for skiven og er operationelt i den verden, det skal leve i. Hos KreaKom, brancheforeningen for indflydelsesindustrien, stiller vi gerne os selv og vores medlemmer, herunder de kreative bureauer, som er blandt de dygtigste i verden til at udvikle og eksekvere reklamebilleder- og film, til rådighed i sådan et arbejde. 5 SKÆRPELSE AF SANKTIONER De anbefalinger, der kom fra den arbejdsgruppe, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nedsatte i forhold til bødeniveauer blev vedtaget med ændringerne af markedsføringsloven pr. 1. januar 2022. I den forbindelse blev bødeniveauerne markant ændret, så udmålingerne af bøder sker på baggrund af omsætning hos den erhvervsdrivende. Vi har endnu ikke set sager afgjort efter de nye regler og vi mener derfor at det er for tidligt at skærpe sanktionerne for de angivne overtrædelser. Vi henviser herudover til Dansk Erhvervs høringssvar på dette område. 6 KRITISABEL SAMMENLÆGNING AF HØRINGER Vi ønsker desuden at understrege, at sammenlægningen af to lovændringer i én høring er stærkt kritisabelt. Der er tale om to styrelser og to forskellige love, som ikke har betydning for hinanden – og det har ændringerne heller ikke. Det er ikke ordentligt lovarbejde at blande det sammen; særligt ikke når der i markedsføringsloven er tale om så markant et forslag ift. retoucheringsmærket. Det ene lovforslag er ekstremt konkret og har en kun betydning for enkelte producenter, hvorimod det andet lovforslag er langt mere indgribende og vidtgående og rammer alle erhvervsdrivende, der laver kommunikation. 5 KONKRETE BEMÆRKNINGER TIL LOVTEKSTEN Som nævnt indledningsvis mener vi som udgangspunkt, at lovforslaget og lovgivningsprocessen bør stoppes. Er der ikke opbakning til dette, bør der laves afgørende ændringer og tilpasninger lovteksten. § 11c, stk. 1 Retoucheringsdefinition Det er helt essentielt at definitionen på, hvornår noget betegnes som retoucheret, er fuldstændig entydig, og der må ikke opstå et behov fortolkning. Det bør derfor fx angives klart i bemærkningerne - fx i afsnittet øverst s. 53 - at mærkningen ikke omfatter lys, glossing, etc. Mærkningsordningen Hvis man vil skævvridningen til livs, så er det lige så vigtigt at det, influencere lægger op af egen drift, bliver markeret på samme måde som det betalte indhold. Influencere med mange følgere påvirker deres følgere uanset om det indhold, de lægger op, er af egen drift eller betalt partnerskab. Det er afgørende, at der ikke er juridisk usikkerhed omkring, hvorvidt en erhvervsdrivende influencer kun skal markere de billeder, der reelt indeholder tredjemands kommercielle interesser, men også influencerens egne billeder, der vil være markedsføring af det brand influenceren er i sig selv og driver en forretning på. Samtidig bør man være opmærksom på, at bemærkningerne ikke kun tager stilling til influencere, hvis lovgivningen dækker bredere. Eksempler bør derfor afspejle bredt den virkelighed, lovgivningen skal fungere i. § 11c, stk. 2 – beføjelse til m inisteren Vi bemærker, at ministeren får en meget bred beføjelse ift. selve retoucheringsmærket, hvor det både handler om 1) hvordan man skal markere og 2) undtagelser til mærkningspligten. På den baggrund er Kreativitet & Kommunikations forslag, at man enten sætter høringsarbejdet på pause og tager sig tid til at lave en gennemarbejdet lovtekst med inddragelse af alle relevante aktører. Alternativt, hvis det ikke er muligt, så er vores anbefaling af bekendtgørelsen hurtigst muligt sendes i høring, så man reelt som erhvervsdrivende ved, hvad man skal indrette sig efter. Man kan i den forbindelse overveje at lave et åbent møde inden bekendtgørelsen, hvor Kreativitet & Kommunikation samt og andre interessenter kan deltage og høre ministerens tanker. For Kreativitet & Kommunikations medlemmer bliver det særligt afgørende, hvordan der skal mærkes – hvordan man rent praktiske mærker. Men også hvilke undtagelser, der er, når det skal skrives over i en bekendtgørelse. 6 Til § 3 Ikrafttrædelse Kreativitet & Kommunikation ønsker at påpege vigtigheden af, at mærket er skal være færdigudviklet minimum 6 måneder inden ikrafttrædelsen, da størstedelen af vores medlemmers kampagner bliver produceret lang tid i forvejen. Hvis mærket skal fremgå, så skal retoucheringsmærket være tilgængeligt tids nok til at kunne blive inkorporeret i kampagner forud for ikrafttrædelsen. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Kreativitet & Kommunikation stiller sig som altid gerne til rådighed, hvis der skulle opstå spørgsmål i forbindelse med ovenstående høringssvar eller hvis vi i øvrigt kan bidrage i processen. Vi og vores medlemmer stiller gerne op med konkrete eksperter fra branchen. De bedste hilsner, Charlie Stjerneklar Administrerende direktør Kreativitet & Kommunikation cs@kreakom.dk |+45 22 68 54 54 www.kreakom.dk | +45 33 13 44 44 Bredgade 19E | DK-1260 København K Kosmetik- og hygiejnebranchen· Børsen · DK-1217 København K · CVR 20965428 +45 7225 5770 · info@kosmetikoghygiejne.dk · www.kosmetikoghygiejne.dk Sikkerhedsstyrelsen Esbjerg Brygge 30 6700 Esbjerg 18. august 2022 Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring Kosmetik- og hygiejnebranchen fremsætter hermed bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag om indførelse af mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder mv. Kosmetik- og hygiejnebranchen repræsenterer danske virksomheder, der fremstiller, importerer og distribuerer kosmetiske produkter, herunder produkter til hudpleje, hårpleje og -farve, personlige plejeprodukter samt hygiejneprodukter og produkter til vask- og rengøring. Vi har stor forståelse for Regeringens og de øvrige partier i Folketingets ønske om at bekæmpe mistrivsel og lavt selvværd blandt unge. Vi er dog tvivlende over for, om forslaget som fremlagt vil føre til det ønskede resultat. Kosmetik- og hygiejnebranchen opfordrer til, at lovforslaget om indførelse af mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder mv. trækkes tilbage og først genfremsættes, når branchens aktører har været indkaldt til dialog om vidensgrundlag, norske erfaringer og alternative løsninger med henblik på at finde en bæredygtig løsning i forhold til målet. For bemærkninger til lovforslaget henviser vi til Dansk Erhvervs høringssvar. Venlig hilsen Helle Fabiansen Administrerende direktør Kosmetik- og hygiejnebranchen 1/1 Metroselskabet I/S Metrovej 5 DK-2300 København S m.dk Metroselskabets bemærkninger til høring om forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring Styrelsens sagsnr.: EMN-00-01-000027 Metroselskabet har den 5. juli 2022 modtaget anmodning om udtalelse i forbindelse med høring over forslag til ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. Forslaget til ændring af lov om lattergas har til formål at fastsætte nogle tiltag mod brug af lattergas til beruselsesformål. Forslaget til ændring af markedsføringsloven har til formål at indføre obligatoriske mærkningsordninger for retoucherede reklamebilleder samt indføre mulighed for sanktioner. Metroselskabet har gransket det fremsendte materiale og har ingen bemærkninger hertil. Hvis styrelsen har eventuelle spørgsmål til ovenstående, kan der rettes henvendelse til Metroselskabet, Naboer og Ejendomme på mailadressen byggeprojekt@m.dk. Med venlig hilsen Caroline Binne Larsen Naboer og Ejendomme T E +45 3311 1700 m@m.dk 2022-07-12 CR-X-3P-CR-185-0102/CABL Sikkerhedsstyrelsen Esbjerg Brygge 30 6700 Esbjerg Brevet er fremsendt pr. mail til sik@sik.dk og tma@kfst.dk Att.: Mette Nysom Thomsen Mærkevareleverandørerne Havnegade 39 DK-1058 København Tlf.: (+45) 33 13 92 92 Info@mldk.org www.mldk.org Sikkerhedsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til sik@sik.dk og tma@kfst.dk. København den 18. august 2022 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALG OG MARKEDSFØRING AF LATTERGAS TIL FORBRUGERE OG LOV OM MARKEDSFØRING – LOVFORSLAGETS §2 MÆRKNING AF RETOUCHEREDE REKLAMEBILLEDER MLDK Mærkevareleverandørerne vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. Dette høringssvar fokuserer udelukkende på lovforslagets §2, som omhandler retouchering af reklamebilleder, da det har relevans for mange af MLDK’s medlemsvirksomheder. Retouchering af reklamebilleder kan ifølge forarbejderne til loven være vildledende og være med til at skabe et usundt socialt og kropsligt pres for at skulle se perfekt ud – særligt for børn og unge. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder kan være med til at skabe gennemsigtighed omkring brugen af retoucheret reklame og bidrage til at bevidstgøre forbrugerne om, at fremstillingen af personerne i reklamen afviger fra, hvordan personerne ser ud i virkeligheden, for i sidste ende at nedbringe det sociale og kropslige pres hos særligt unge forbrugere. Hos MLDK Mærkevareleverandørerne og blandt dagligvareproducenterne bakker vi fuldt ud op omkring forslagets intention om, at forhindre et usundt pres for at at se perfekt ud - særligt for børn og unge. Mærkevareleverandørerne Havnegade 39 DK-1058 København Tlf.: (+45) 33 13 92 92 Info@mldk.org www.mldk.org MLDK støtter således intentionen i lovforslaget, men ikke selve forslaget. Vi har følgende primære kritikpunkter, særligt relateret til billeder på produkters emballager. 1. Danske regler kan ende som handelshindring: Lovforslaget er et problem i forhold til den frie bevægelighed af varer inden for EU. Lovforslaget indebærer, at der udvikles et fælles statsligt mærke, som altså kun er lovpligtigt i Danmark. Det betyder, at produkter, som lovligt kan sælges i andre EU-lande, ikke kan flyde frit ind i Danmark uden at have en unik emballage for Danmark eller at blive ompakket. Mange internationale dagligvareproducenter opererer på europæisk eller nordisk niveau med emballagedesign, og de danske regler kommer derfor til at virke som en reel handelshindring, jf. direktiv 94/62/EC, artikel 18. Et unikt dansk mærkningskrav for emballager kan i forhold til EU-retten efter vores opfattelse ikke begrundes i sundhedshensyn, bl.a. fordi det er uproportionalt. Hvad angår mærkningskrav på emballage, har nationale variationer mellem forskellige medlemsstater historisk set ført til klager til Kommissionen i henhold til artikel 34 i TEUF. Det er sandsynligt, at det også ville være tilfældet i Danmark. Endvidere vil et behov for ompakning og unikke danske emballager være fordyrende, og vil efter vores overbevisning, klart overstige 4 millioner DKK årligt for branchen i økonomiske og administrative konsekvenser. 2. For kort tid til implementering: Et andet problem er lovens ikrafttrædelse allerede den 1. juli 2023. I Norge blev en lignende lov med ikrafttrædelse 1. juli 2022 vedtaget med kort varsel, og de nærmere regler om mærkningen blev udstedt af Forbrukertilsynet den 17. juni 2022 (i det danske forslag er der en tilsvarende bemyndigelse til Erhvervsministeren). Dette har medført store og urimelige udfordringer for producenter, primært i forhold til emballage-problematikken. Mange dagligvareproducenter arbejder med deres emballager med lange planlægnings-horisonter, fordi det er omfattende proces at ændre emballagedesign og producere nye emballager, særligt for produkter som sælges i flere lande. Denne lov skal først vedtages, og dernæst skal Erhvervsministeren udarbejde en bekendtgørelse, der fastsætter regler Mærkevareleverandørerne Havnegade 39 DK-1058 København Tlf.: (+45) 33 13 92 92 Info@mldk.org www.mldk.org om, hvordan mærkning faktisk skal ske og eventuelle undtagelser til mærkningspligten. Derfor anser vi det som realistisk, at de endelige mærkningsregler først udstedes i løbet af januar - juni 2023. Dette vil også, i Danmark, skabe store og urimelige udfordringer for dagligvareproducenter for alle typer af reklamematerialer, men særligt for emballager. Lovens ikrafttræden bør derfor, efter vores vurdering, mindst udskydes til 1. juli 2024, forudsat at de endelige regler udstedes senest 1. juli 2023. 3. Lovens anvendelsesområde skal defineres præcist: Et tredje problem er reglernes meget brede formuleringer og anvendelsesområde. Der bliver udarbejdet en bekendtgørelse med regler om, hvad der faktisk angiver, hvad der er ulovlige retoucheringer af kroppens facon, størrelse eller hud. Det er uklart, hvad der kommer til at stå i denne bekendtgørelse, fordi det overlades i princippet helt til Erhvervsministeren at fastsætte de faktiske mærkningsregler. Også her er der erfaringer fra Norge, hvor man allerede kort tid efter lovens ikrafttræden måtte revidere de nærmere regler om mærkningen. Dels er vi bekymrede for, at bekendtgørelsens indhold skaber en handelshindring (se ovenfor under punkt 1) fordi produktemballager ikke undtages mærkningskravet. Dels er vi bekymrede for, at lovens anvendelsesområde bliver alt for omfattende. Forslagets ordlyd siger enhver ændring af kroppens facon, størrelse eller hud skal mærkes. Mange retoucheringer har rent praktiske/tekniske eller billedæstetiske formål. Det kunne være at fjerne et hår, der stritter, justere kontrasten på billedet, for at det bedre skal afspejle personens virkelige udseende eller, som forarbejderne selv nævner, røde øjne eller hårfarve. Sådanne retoucheringer er ikke vildledende og skaber ikke usundt pres i forhold til urealistiske kropsidealer. Derfor bør lovens §11c ordlyd være mere konkret og som minimum præcisere, at alene retoucheringer, der som effekt skaber oplevelse af mere urealistiske kropsidealer, skal mærkes. Vi håber, at vi med dette høringssvar har ansporet til at kigge mod erfaringer fra Norge. Dermed foreslår vi, at lovforslagets §2 trækkes tilbage med det formål at give den lovforberedende proces ordentlig tid. Mærkevareleverandørerne Havnegade 39 DK-1058 København Tlf.: (+45) 33 13 92 92 Info@mldk.org www.mldk.org Erfaringerne fra Norge kan indhentes og indarbejdes i lovforslaget, og relevante parter fra erhvervslivet og berørte brancher kan inddrages. Vi mener lovens anvendelsesområde bør præciseres væsentligt inden loven fremsættes og gerne i dialog med berørte brancher, samt at lovens ikrafttræden tager højde for en rimelig planlægningshorisont hos producenterne. Hos MLDK Mærkevareleverandørerne støtter vi fuldt ud intentionen om at forhindre et usundt pres for kropsidealer og bidrager gerne til det videre arbejde med loven. Niels Jensen, CEO From: Helena Baungaard-Sørensen <helenabaungaard@yahoo.com> Sent: 16-08-2022 23:45:02 (UTC +02) To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>; Tina Madsen <tma@kfst.dk> Cc: Katrine Mau (EM-DEP) <katmau@em.dk> Subject: Sagsnr. EMN-00-01-000027 - Bemærkning til lovforslag af 05-07-2022, Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsministeriet Kære Sikkerhedsstyrelsen og Tina Madsen, Vedhæftet er bemærkninger til sagsnr. EMN-00-01-000027 med høringsfrist 18. august 2022. I må gerne bekræfte modtagelse af denne mail og vedhæftede dokument med bemærkningerne. På forhånd mange tak. Bedste hilsner, Helena Baungaard-Sørensen Founder & Owner af vandmærket 'no retouch' Website: http://www.no-retouch.com Phone number: +45 22531178 E-mail: helenabaungaard@yahoo.com // helena.baungaard@nbi.ku.dk Sagsnr. EMN-00-01-000027 1 Bemærkninger til ”Forslag til Lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til for- brugere og lov om markedsføring” (læs: advarsels-mærke på retoucherede billeder og reklamer i Danmark) 1. Forbud / Advarselsmærke i Norge, Frankrig og Israel ”Den norske model” om et advarselsmærke er slet ikke norsk. Den stammer faktisk fra Israel, som indførte dette i 2013 (læs mere om den israelske retoucherings-lov her fra Center of Israel Education). Frankrig fulgte efter i 2017. (læs mere om den franske lov her i artiklen fra Forbes). I Israel og Frankrig har de indført, at der skal stå på ALLE reklamer, hvis de er retoucheret. Der er dog aldrig blevet indført et fælles ’forbudsmærke’, som virksomhederne skal bruge. Det har og er op til deres egen fortolkning og indtil videre, er der ikke givet nogle bøder/kontrol med dette. Læs artikel om dette i Jyllands-Posten her. I 2021 publicerede Professor Rachel F. Rodgers og PhD Katherine Laveway denne videnskabelige artikel, som grundigt undersøger den franske retoucherings-lov. Den kan læses her og deres konklusion er bl.a.: “In addition, it allows for the continued portrayal of unrealistic images, rather than encouraging systemic change in the bodies portrayed.” “In addition, experimental data strongly suggest that the addition of the “photographie retouchée” label is not helpful for individuals exposed to media images bearing it, while the law essentially continues to tolerate or even support the use of digital modification in media imagery. As an example of an attempted regulatory solution to the problem of unrealistic media images, the French “photographie retouchée” law therefore emerges as unsuccessful.” Denne artikel fra the Washington Post fra 2021 undersøger endvidere fordele og ulemper ved ”den norske model” ved flere andre videnskabelige artikler. 2. Forslag om advarselsmærke i Københavns Kommune i 2019 Forslag om et advarselsmærke på retoucherede reklamer blev sat til høring i Teknik -og Miljøforvaltningen i april 2019 og nedstemt i juni 2019. Bl.a. ved disse begrundelser. Læs mere om det her i notatet fra Københavns Kommune. ”AFA JCDecaux påpeger ”Det forventes derfor, at en fremtidig mærkning af samtlige retoucherede reklamer vil have en særdeles negativ indvirkning på AFA JCDecaux’ omsætning i København. Det vurderes, at forslaget kan ændre omsætningspotentialet med et trecifret millionbeløb set over kontraktens resterende løbetid.” (AFA JCDecaux har kontrakt til 2030 og skal derved kompenseres, hvis advarselsmærket skulle indføres). Sagsnr. EMN-00-01-000027 2 ”AFA JCDecaux nævner derfor igen muligheden for indførelsen af en positiv mærkning igen, hvilket virksomheden mener bedre kan resultere i en realistisk, praktisk mulighed for indførelse af en mærkningsordning”. 3. Intro af det positive og frivillige vandmærke ’no retouch’ ’no retouch’ er skabt med det formål, at anerkende foto og reklamer for IKKE at være retoucherede. Mærket blev iværksat i 2014. Ligesom f.eks. Ø- mærket, som anerkender fødevarer for ikke at være fyldt med sprøjtegift og pesticider, Astma-Allergi mærket på produkter uden allergifremkaldende indhold, 'ingen parfume’, ’ ikke testet på dyr’, 'no sugar', Fair-Trade mærket. 'no retouch' er derved ikke et forbud/advarselsmærkat, men et frivilligt og positivt vandmærke/pejlemærke, som vil skabe stor anerkendelse for virksomheden og forbrugeren. Læs mere her på www.no-retouch.com. Der er opnået Design og Varemærke patent i 2016 på ’no retouch’. Stifter Helena Baungaard-Sørensen stiller dette til rådighed for Folketinget, for at kunne frembringe det positive vandmærke/koncept. 4. Hvorfor navnet ’no retouch’? Det kan godt hedde noget andet og være et nyt mærke end det nuværende. Navnet ’no retouch’ er søsat, fordi det er simpelt og hurtigt for både forbruger og virksomhed at aflæse og afkode. Det virker hertil på et internationalt plan i alle andre lande (f.eks. som FairTrade navnet) og det følger et af de mest brugte hashtags #nofilter. Andre store bevægelsers navn indeholder ofte det, som man vil kæmpe imod. Fx Kræftens Bekæmpelse, Plastic Change, CO2-neutral, Røgfri Fremtid, Astma- Allergi etc. Så man ikke som forbruger skal have viden før man forstår hvad mærket adresserer. F.eks. Svanemærket, hvor det ikke direkte fortæller, hvad det dækker over og hvad mærket står for. 5. Hvad definerer ’retouchering’ og hvor går grænsen? Der findes flere forskellige definitioner på retouchering, men den overordnet definition kan være al digital ændring/kropsforskønnelse på ansigt og krop. Dvs. alle andre ’virkelige’ værktøjer såsom make-up, tøj, frisure, lyssætning mv. er tilladt. Cremefirmaet Dove har givet deres egen fortolkning, som kan læses her. De har i 2019 lavet deres ’eget’ positive vandmærke ’no digital distortion’, som kun Dove kan benytte. Sagsnr. EMN-00-01-000027 3 Det er i teorien en fin idé med et advarselsmærke. Men er det realistisk, at det vil virke? Kender du til andre brancher ud over tobaksindustrien, som er blevet påtvunget sådanne ‘advarselsmærker’ på deres reklamer/produkter - og hvor at det rent faktisk har virket? Det svarer lidt til, at sætte et ’sprøjtegiftsmærke’ på alle æblerne i supermarkedet i stedet for, at hylde med et Ø-mærke? Her er et eksempel med de forskellige ’brancher’ i dag: 6. Hvem kan definere det endelige ’regelsæt’ for mærket? Det skal selvfølgelig ske i samarbejde med professionelle fotografer og fx fagfolk fra Dansk Fotografisk Forening, Dansk Annoncørforening/Dansk Erhverv, Medierådet for Børn og Unge, Aller Medier, AFA JCDecaux (reklamebureau for Københavns Kommune) og andre interessenter. 7. Hvordan kan det søsættes og hvad kan omkostninger være? Business Case: ’no retouch’ kan nemt følge den samme model, som er opsat for ’Nøglehulsmærket’: • Nøglehullet er Miljø- og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der på en enkel og synlig måde gør det nemmere at finde de sundere fødevarer og madretter og når du handler. Sagsnr. EMN-00-01-000027 4 • Brug af Nøglehullet i markedsføring af en fødevare er frivillig og vederlagsfrit, men forudsætter at virksomheden overholder kravene i Nøglehulsbekendtgørelsen. • Brugen af Nøglehullet på fødevarer skal ikke anmeldes til den lokale fødevarekontrolenhed. - Derved skal der ikke den større godkendelsesproces i gang for virksomheder, der ønsker, at benytte mærkningen af ’no retouch’. Men der vil løbende være stikprøvekontrol, ligesom der i dag er ved brug af Nøglehulsmærket, som alle kan benytte, hvis de overholder lovkravene. Læs mere her. Der er i dag ansat 1 medarbejder, som varetager Nøglehulsmærket i Danmark/under Fødevarestyrelsen og Fødevarekontrollen. Bud på gode organisationer til, at kunne søsætte vandmærket: Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge, LMS (Landsforeningen for Selvskade og Spiseforstyrrelser), Videnscenteret Digitalt Ansvar, Dansk Journalistforbund/Forbundet for Influencere og Bloggere, Dansk Markedsføring, Danske Annoncører/Dansk Erhverv etc. 8. Det gør ingen forskel, det er lige så slemt med plastik-operationer eller at gå til frisøren mv. Der er nemlig rigeligt for især unge teenager og børn, at skulle forholde sig til og ’leve’ op til i den virkelige verden, som det er i dag. Problemet med retouchering er, at dette bliver det næste uopnåelige lag oven på deres og vores egen forståelse/afspejling af hinanden. Og vi har (indtil videre) ikke en iPad foran vores ansigt, når vi går ud af døren. FairTrade-mærket har heller ikke løst alle verdens udfordringer med underbetaling af arbejdere eller dårlige arbejdsvilkår. Det er startet småt, og fået forbrugere og virksomheder til, at tage et positivt valg, hvis de har lyst til det. Og vi kan også være ’Better than FairTrade’ – altså være og skabe endnu bedre vilkår, end hvad FairTrade egentlig forlanger idag. ’ikke testet på dyr’/Cruelty-free kaninen har heller ikke elimineret alle dyreforsøg i hverken hudpleje, make-up eller skønhedsbranchen. ’ingen sukker’ mærke på sodavand har heller ikke elimineret alle læskedrikke med sukker eller afskaffet fedme i ét quickfix. De økologiske kartofler fra Samsø er også fragtet via færge, herefter i en diesel-lastvogn og pakket ind i en plastikpose. Alting kan altid optimeres – men vi skal starte ét sted. From: Søren F. Jensen <sfj@slks.dk> Sent: 16-08-2022 09:39:19 (UTC +02) To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>; Tina Madsen <tma@kfst.dk> Subject: SV: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring Til Sikringsstyrelsen Radio- og tv-nævnet har modtaget høring over udkast til lov om ændring af lov om slag og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring med høringsfrist den 18. august 2022. Radio- og tv-nævnet har ingen bemærkninger til udkastet. På vegne af Radio- og tv-nævnet Venlig hilsen Søren F. Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Medier Slots- og Kulturstyrelsen Hammerichsgade 14 1611 København V T 33 95 42 00 M 33 73 33 27 sfj@slks.dk | slks.dk Slots- og Kulturstyrelsen behandler dine oplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Sådan håndterer vi dine personoplysninger. Fra: Lone Hansen <LOH@sik.dk> Sendt: 5. juli 2022 15:18 Emne: Høring - ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring Hermed høring af forslag til ændring af lov om lattergas og lov om markedsføring. Som det ses i høringsbrevet er der svarfrist 18. august 2022. Høringen offentliggøres også på hoeringsportalen.dk Venlig hilsen Lone Hansen Kommunikationskonsulent Direkte: +45 33 73 20 88 Mobil: +45 25 43 16 21 E-mail: loh@sik.dk Sikkerhedsstyrelsen Esbjerg Brygge 30 6700 Esbjerg Tlf.: +45 33 73 20 00 www.sik.dk Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak. From: Morten Brønnum Andersen <mba@MOVIATRAFIK.DK> Sent: 16-08-2022 10:18:54 (UTC +02) To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk> Cc: Tina Cort Pedersen <TCP@moviatrafik.dk> Subject: Vedr. høringsliste - ændring af markedsføringsloven Categories: Henrik Til Sikkerhedsstyrelsen Ang. den igangværende høring over udkast til lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring Jeg bemærker vedr. høringslisten, at nogle af de regionale trafikselskaber er på listen, mens andre er fraværende, jf. https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/822325f1-6a07-42ee-859e- ec633894bb09/H%C3%B8ringsliste%20lattergas.pdf Kan jeg bede jer opdatere jeres udsendelseslister, så der ved lignende høringer endvidere fremsendes til: NT, info@ntmail.dk FynBus, fynbus@fynbus.dk Movia, movia@moviatrafik.dk Trafikselskaberne i Danmark, mba@moviatrafik.dk Med venlig hilsen Morten Brønnum Andersen Chefkonsulent Trafikselskaberne i Danmark Mobil: 2320 6131 Mail: mba@moviatrafik.dk
Høringsnotat - Ændring af lattergasloven og markedsføringsloven.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l89/bilag/1/2683314.pdf
16. marts 2023 HØRINGSNOTAT VEDRØRENDE FORSLAG TIL ÆN- DRING AF LATTERGASLOVEN OG MARKEDSFØ- RINGSLOVEN 1. Indledning Lovforslaget har til formål at begrænse brugen af lattergas til beruselses- formål gennem skærpede regler ved salg til forbrugere, kontrol af CVR- numre ved salg af større mængder lattergas, forbud mod at besidde lattergas på offentligt tilgængelige steder samt mulighed for at lukke profiler og fjerne indhold på sociale medier. Desuden har lovforslaget til formål at sikre en større præventiv effekt i for- hold til særligt grove, systematiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser. Lovforslaget har været sendt i offentlig høring fra 27. juni til 18. august 2022. Der er modtaget 29 høringssvar, hvoraf syv indeholder konkrete be- mærkninger til lovforslaget. I fire høringssvar er der bemærkninger til for- slaget til ændring af lattergasloven, mens der i fem høringssvar er bemærk- ninger til forslaget til ændring af lov om markedsføring. Lovforslaget indeholdt oprindeligt en ændring af markedsføringsloven, hvor der blev foreslået indført et krav om mærkning af retoucherede rekla- mebilleder og reklamefilm, hvis kroppens facon, størrelse eller hud var æn- dret, og ændringen kunne bidrage til kropspres. Denne del af lovforslaget er udgået, og de dele af høringssvarene, der vedrører mærkningsordningen, indgår derfor ikke i høringsnotatet. De generelle bemærkninger fra høringen til forslaget til ændring af latter- gasloven og lov om markedsføring gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 2. De væsentligste konkrete bemærkninger til enkelte emner gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 3. Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ- ciseringer i lovteksten og lovforslagets bemærkninger. Disse ændrer ikke ved substansen i forslaget og omtales derfor ikke nærmere i notatet. Offentligt L 89 - Bilag 1 Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling) 2/7 2. Generelle bemærkninger 2.1. Ændringer i lattergasloven Høringssvarene fra Dansk Erhverv, Dansk Live, og De Samvirkende Køb- mænd udtrykker opbakning til forslaget om ændring af lattergasloven. 2.2. Ændringer i markedsføringsloven Høringssvarene fra Forbrugerombudsmanden og Green Power Denmark udtrykker opbakning til forslaget om ændring af markedsføringsloven. Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv (DE) og Kreativitet og Kommunika- tion finder, at behovet for en stramning af sanktionerne for overtrædelse af markedsføringsloven bør undersøges nærmere og afvente effekten af den nye bødemodel, der blev indført den 1. januar 2022. 3. Bemærkninger til de konkrete emner 3.1. Lattergasloven Dansk Erhverv er positiv over for hensigten med lovforslaget om at be- grænse forbrugernes og særligt unges adgang til lattergas og bifalder, at der sættes fokus på salget af lattergas via sociale medier og ikke kun i fysiske butikker. Dansk Erhverv finder det centralt, at virksomheder fortsat vil kunne sælge lattergas i større mængder end to patroner til andre virksom- heder. De Samvirkende Købmænd (DSK) udtrykker tilfredshed med et øget fokus på overtrædelser ved nethandel og i kioskmiljøet og understreger, at bevid- ste og systematiske overtrædelser aldrig bør kunne betale sig. DSK fore- slår, at alderskontrol ved salg af lattergas, men fx også tobak, alkohol og håndkøbsmedicin, automatiseres, eksempelvis ved at kundens alder valide- res gennem betalingskortet. Dansk Live udtrykker opbakning til ændringerne i lattergasloven og be- grunder det med, at det er bebyrdende for festivaller, spillesteder og kon- certarrangører at rydde op, når gæster ulovligt har indtaget lattergas, udover at det kan være livsfarligt at anvende lattergas, særligt når gæster er påvir- ket af alkohol. Dansk Live understreger, at der ikke opleves de store udfor- dringer med gæsters brug af lattergas, fordi reglerne på området har virket og fordi nogle af Dansk Lives medlemmer har lavet yderligere interne til- tag. Forbrugerombudsmanden ønsker ordet ”markedsføring” præciseret i lov- forslaget for ikke at skabe tvivl om lovens rækkevidde. Desuden ønsker forbrugerombudsmanden ordet ”anprise” fjernet fra den foreslåede § 10 a. 3/7 Kommentar Alle afgivne høringssvar støtter ændringerne af lattergasloven. DSK fore- slår en automatisering af alderskontrol, f.eks. gennem betalingskortet. In- denrigs- og Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet arbejder løbende på at sikre en effektiv alderskontrol. 3.2. Forhøjet strafferamme for overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsforbud Bryggeriforeningen, DE og Kreativitet og Kommunikation henviser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejdsgruppe for bødeniveauer for overtrædelser af markedsføringsloven, som afgav sin rapport marts 2021 efter at have foretaget en grundig kortlægning af behovet for evt. ændringer af sanktionsniveauet for overtrædelser af markedsføringsloven. Arbejds- gruppens anbefalinger vedrørende justering af bødeniveauerne er vedtaget med ændringerne af markedsføringsloven pr. 1. januar 2022, hvor bødeni- veauerne for overtrædelser af markedsføringsloven er sat markant op med indførelse af den nye bødemodel, hvor udmålingen af bøder sker på bag- grund af den erhvervsdrivendes omsætning. Bryggeriforeningen, DE og Kreativitet og Kommunikation påpeger, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger afsluttede sager, hvor den nye bø- deberegningsmodel for overtrædelser af markedsføringsloven har været an- vendt, og det er derfor for tidligt at øge sanktionerne for overtrædelser af markedsføringsloven ved at indføre den forslåede ændring om mulighed for fængselsstraf. Det anbefales derfor, at man afventer evt. yderligere stramning af sanktionerne for overtrædelse af markedsføringsloven, indtil der foreligger tilstrækkelig praksis til at kunne vurdere effekten af den nye bødemodel. DE bemærker at et flertal i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejds- gruppen for bødeniveauer for overtrædelse af markedsføringsloven fra 2021 tilkendegav, at spørgsmålet om fængselsstraf skal undersøges yderli- gere. Indførelse af fængselsstraf er en væsentlig udvidelse af sanktionsmu- lighederne for overtrædelse af markedsføringsloven og skal kun indføres, hvis forudgående grundige undersøgelser konkluderer, at det er proportio- nalt og reelt har en effekt i forhold det meget lave antal erhvervsdrivende (0-3 årligt), det vurderes at skulle anvendes i forhold til. Forbrugerombudsmanden finder, at der i forhold til særligt grove, forsæt- lige og systematiske overtrædelser af markedsføringsloven er behov for at sanktionere med større præventiv effekt end en bødesanktion af hensyn til både forbrugere og de konkurrerende lovlydige erhvervsdrivende, der kan miste markedsandele som følge af de groft ulovlige forretningsmetoder. 4/7 Forbrugerombudsmanden henviser endvidere til, at overtrædelser af den norske markedsføringslov kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 må- neder eller begge dele, ligesom overtrædelser af andre forbrugerbeskyt- tende bestemmelser i dansk lovgivning kan straffes med kortere fængsels- straffe, således som anført i rapporten. På den baggrund støtter Forbruger- ombudsmanden generelt, at overtrædelser af markedsføringsloven under skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel. Forbrugerombudsmanden har enkelte lovtekniske forslag til præciseringer af lovforslaget og foreslår bl.a., at det præciseres, at skærpende omstæn- digheder vil være situationer, hvor overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse med økonomisk vinding for øje og at det præci- seres, hvornår noget anses for systematisk. Green Power Denmark støtter en skærpelse af markedsføringsloven, da det er vigtigt at få stoppet og forebygget, at selskaber systematisk anvender ulovlig markedsføring. Green Power Denmark finder imidlertid, at der er tale om en meget vidtgående skærpelse af sanktionsniveauet, og at det skal være helt klart, at fængselsstraf kun kan finde sted, hvis der er tale om grov og systematisk vildledning af forbrugerne, så der sikres den fornødne pro- portionalitet mellem forseelsen og sanktionen. Green Power Denmark mener på den baggrund, at den foreslåede bestem- melse i § 37, stk. 4, nr. 1, ifølge hvilken det anses som en skærpende om- stændighed, hvis virksomheden har begået en lignende overtrædelse, bør udgå, idet bestemmelsen kan få vidtgående og potentielt utilsigtede konse- kvenser. Green Power Denmark peger på, at der ifølge bemærkningerne vil være tale om gentagelsestilfælde, når den erhvervsdrivende inden for de seneste fem år har begået en lignende overtrædelse. Det følger endvidere, at den erhvervsdrivendes overtrædelser ikke behøver at være identiske, om end ensartede. Endelig følger det, at det ikke er en forudsætning, at de tid- ligere overtrædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system. Green Power Denmark mener, at der er tale om et alt for langt tidsinterval, og at det kan ramme tilfælde, hvor enkelte sælgere med flere års mellem- rum fejlagtigt har overtrådt lovgivningen. Derudover mener Green Power Denmark, at det er i strid med almindelige retssikkerhedsprincipper, at det ikke er et krav, at overtrædelserne har været til pådømmelse i det straffe- retlige system. Green Power Denmark mener, at gerningsbeskrivelserne i den forslåede § 37, stk. 4, nr. 2, og den foreslåede § 37, stk. 4 nr. 3, fuldt ud omfatter de forhold, som ønskes strafbelagt med fængsel. Kommentar Det er regeringens opfattelse, at det ikke må kunne betale sig at bryde mar- kedsføringslovens regler. Det er ligeledes vurderingen, at det i tillæg til den forventede effekt af den nye bødemodel vil have en yderligere præven- 5/7 tiv effekt for de særligt grove tilfælde af overtrædelser af markedsførings- lovens vildledningsbestemmelser, som efter deres karakter kan have samme strafværdighed som bedrageri, hvis de ansvarlige kan blive idømt fæng- selsstraf. Erhvervsministeriet har sammen med Justitsministeriet foretaget en afdækning af muligheden for at indføre fængselsstraf for grove og sy- stematiske overtrædelser af markedsføringsloven. Afdækningen viser, at der ikke er noget juridisk til hinder for at indføre en sådan fængselsstraf. Lovforslaget tager sigte på, at særligt grove, forsætlige og systematiske overtrædelser af markedsføringslovens bestemmelser om aggressiv han- delspraksis eller forbud mod vildledning kan sanktioneres med fængsels- straf. Det tager ikke sigte på at sanktionere tilfælde, hvor en sælger ved en fejl har overtrådt lovgivningen en enkelt gang eller to, med fængselsstraf. Det foreslås på den baggrund, at lovforslaget justeres i overensstemmelse hermed. Systematiske overtrædelser kan f.eks. være, hvis der er tale om et stort antal overtrædelser, eller hvis det kan påvises, at særligt grove over- trædelser er gennemtænkte, tilrettelagte eller følger et fastlagt system med økonomisk vinding for øje. Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde og af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka- pitel 10. Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden har vurderet, at der vil være tale om 0-3 sager om året, hvor fængselsstraf vil kunne komme på tale. I de få og særligt grove sager vil det efter regeringens opfattelse sende et væsentligt præventivt signal, hvis de ansvarlige kan blive idømt fængsels- straf. 4. Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v. 3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes centralor- ganisation, Alkohol og Samfund, AMGROS, Arbejderbevægelsens Er- hvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustrien, Autobranchen Danmark, Ba- nedanmark, Begravelse Danmark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen, Byg- gesocietetet, Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår, Clean Clothes Campaign, CO-Industri, Coop, Creative Club, Danmarks 29 Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Apotekerfor- ening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Dan- marks Idrætsforbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederier, Dan- marks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skohandler Forening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Affalds- forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk 6/7 Bilbrancheråd, Dansk Byggeri, Dansk Boldspil-Union, Dansk Detail, Dansk DLF, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Industri, Dansk Inkasso Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Live, Dansk Markedsføring, Dansk Retursy- stem, Dansk Skovforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Tekstil & Beklædning, Danske Advokater, Danske Andelsselska- ber, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludle- jere, Danske Busvognmænd, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Dan- ske Fysioterapeuter, Danske Fodterapeuter, Danske Malermestre, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Reklame og Relationsbureauers Bran- cheforening, Danske Revisorer, Danske Spil, De Danske Bilimportører, De Lokale Ugeaviser A/S, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlæ- geforening, Den Danske Fondsmæglerforening, DSK - De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd, DSB, DTL – Danske Vognmænd, Ecola- bel, Eksportrådet, Energi- og Olieforum, Fair Trade, Falck, FDM - For- enede Danske Motorejere, FEHA – Foreningen af Producenter og Impor- tører af Elektriske Husholdningsapparater, Feriehusudlejernes Branchefor- ening, Finans og Leasing, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerom- budsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Advokater og Advo- katfuldmægtige, Foreningen af Danske Inkassoadvokater, FDIM - Forenin- gen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer/Foreningen af Statsautoriserede Re- visorer, FDIH – Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring og Pen- sion, Fødevarestyrelsen, Giftlinjen, Green Power Denmark, GRAKOM, HORESTA, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, I/S Amager Ressour- cecenter, Ingeniørforeningen, Investeringsfondsbranchen, IT-Branchefor- eningen, ITEK, Justitsministeriet, Kreativitet og Kommunikation, Kom- munernes Landsforening, Kulturministeriet, Kosmetik & Hygiejne Bran- chen, Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Forsvars- advokater, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lægeforeningen, Metroselskabet, Midttrafik, No Retouch, Nærbutikkernes Landsforening, Patrade Legal ApS, Parcel- husejernes Landsforening, Praktiserende Tandlægers Organisation, Radio- og tv-nævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Samfundsan- svar, Sex og Samfund, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Sund- hedsstyrelsen, Sydtrafik, Søsportens Brancheforening, Tandlægeforenin- gen, Teleindustrien, TEKNIQ, TV 2 DANMARK A/S, Vestre Landsret, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark (V. S. O. D.), Ørsted og Østre Landsret. 7/7 Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget: Bryggeriforeningen Dansk Erhverv Dansk Live De Samvirkende Købmænd (DSK) Forbrugerombudsmanden Green Power Denmark Kreativitet & Kommunikation
Lovforslag som fremsat - Ændring af lattergasloven og markedsføringsloven.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l89/bilag/1/2683316.pdf
Fremsat den 29. marts 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov): Forslag til Lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring1) (Skærpelse af regler om markedsføring af lattergas til beruselse og indførelse af mulighed for fængselsstraf) § 1 I lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere, jf. lov nr. 800 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: »Lov om markedsføring og besiddelse af lattergas (lattergasloven)«.« 2. § 1 affattes således: »§ 1. Loven finder anvendelse på markedsføring og be- siddelse af lattergas.« 3. I § 2 indsættes som nr. 3-6: »3) Markedsføring: At gøre lattergas tilgængeligt mod eller uden betaling, herunder via internettet. 4) Cracker: Aggregat som anvendes til at åbne lattergas- patroner, så gassen kan udtømmes. 5) Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, hvor der markedsføres, sælges eller formidles salg af lattergas. 6) Kommunikationsplatform: Online platform som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besø- gende at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at give brugerne af plat- formen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video.« 4. Overskriften til kapitel 2 affattes således: »Kapitel 2 Markedsføring af lattergas til forbrugere og forbud mod besiddelse« 5. § 3 affattes således: »§ 3. Det er forbudt at markedsføre mere end 17 gram lattergas pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår som en forbruger, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Lattergas må ikke markedsføres i Danmark til for- brugere eller personer, der fremstår som forbrugere, under 18 år. Stk. 3. Lattergas må ikke markedsføres til beruselsesfor- mål uanset mængde.« 6. Efter § 4 indsættes: »§ 4 a. Lattergas må ikke besiddes på offentligt tilgænge- lige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsord- ninger og lignende, medmindre det sker som led i erhvervs- udøvelse eller har et andet anerkendelsesværdigt formål.« 7. § 5 affattes således: »Det er forbudt at markedsføre lattergas til forbrugere fra udsalgssteder, hvor der markedsføres alkohol, crackers, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.« 8. Efter § 5 indsættes: »§ 5 a. Ved handel med lattergas, der overstiger mængde- begrænsningen i § 3, stk. 1, skal forhandleren forud for beta- 1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2022-23 (2. samling) Journalnummer DokumentId Offentligt L 89 - Bilag 1 Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling) lingstransaktionen kontrollere, at køberen er en erhvervsdri- vende med gyldigt CVR-nummer. Stk. 2. Forhandleren skal have en relevant procedure for kontrollen i stk. 1. Kontrollen skal dokumenteres, og doku- mentation for den udførte kontrol skal opbevares i 2 år.« 9. § 6 affattes således: »§ 6. Forhandlere af lattergas skal kontrollere, at forbru- geren er fyldt 18 år, inden salget gennemføres. Stk. 2. Ved forbrugerrettet internethandel skal forhandlere af lattergas drive et alderskontrolsystem, som effektivt sik- rer, at forbrugeren er fyldt 18 år. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om alderskontrollen nævnt i stk. 1 og 2, herunder om de nærmere krav til selve kontrollen, om et alderskontrolsy- stem, og om forhandleres pligt til at give kontrolmyndighe- den oplysninger om systemets indhold og anvendelse.« 10. I § 7 udgår »salg og«. 11. I § 8 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Har kontrollen nødvendiggjort en betaling, kan kontrolmyndigheden kræve udgiften refunderet fra forhand- leren. Refusionen omfatter enhver omkostning forbundet med køb af lattergassen.« 12. Efter § 10 indsættes: »§ 10 a. Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommuni- kationsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at mar- kedsføre lattergas til forbrugere.« 13. Efter kapitel 3 indsættes: »Kapitel 3 a Digital kommunikation § 11 a. Skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndig- heden om forhold vedrørende denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan undtage en borger eller erhvervsdrivende fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale formater. Kapitel 3 b Klage § 11 b. Kontrolmyndighedens afgørelser truffet efter den- ne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klage- adgang vedrørende afgørelser, der er truffet på baggrund af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 1 og 2.« 14. § 12, stk. 1, affattes således: »§ 12. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) markedsfører eller indfører lattergas i strid med §§ 3-5, 2) besidder lattergas i strid med § 4 a, 3) ikke opfylder betingelserne i § 5 a eller § 6, stk. 2, 4) ikke kontrollerer, at forbrugeren er fyldt 18 år, jf. § 6, stk. 1, 5) undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger, jf. § 9, eller afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen, 6) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til er- hvervsmæssige lokaliteter eller transportmidler i strid med § 10, stk. 1, eller 7) overtræder eller undlader at efterkomme et påbud fra kontrolmyndigheden meddelt i henhold til § 10 a.« 15. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », nr. 1-3,«. 16. I § 12, stk. 2, nr. 5, ændres »den erhvervsdrivende« til: »den, der markedsfører,«. 17. I § 13, stk. 1, ophæves », jf. dog stk. 2«. 18. § 13, stk. 2, ophæves. § 2 I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, foretages følgende ændring: 1. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Ved overtrædelse af § 7 og bilag I, nr. 24-31, jf. § 9, og under skærpende omstændigheder ved overtrædelse af § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straf- felovens § 279 eller anden lovgivning. Det anses som skær- pende omstændigheder, når overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje« Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11. § 3 Loven træder i kraft den 1. juli 2023. 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets baggrund 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Sikkerhedsstyrelsens kontrol under brug af skjult identitet 3.1.1. Gældende ret 3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.2. CVR-kontrol 3.2.1. Gældende ret 3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.3. Kriminalisering af besiddelse og markedsføring til beruselsesformål 3.3.1. Gældende ret 3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.4. Sociale medier 3.4.1. Gældende ret 3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.5. Sanktioner over for forbrugere 3.5.1. Gældende ret 3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.6. Forhøjet strafferamme 3.6.1. Gældende ret 3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål 5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 7. Administrative konsekvenser for borgerne 8. Klimamæssige konsekvenser 9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 10. Forholdet til EU-retten 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 12. Sammenfattende skema 1. Indledning Lovforslaget skal give mulighed for at sætte yderligere ind over for de udfordringer, som brugen af lattergas til be- ruselsesformål medfører i samfundet. Det er en udmøntning af en aftale om nye tiltag mod misbrug af lattergas, som blev indgået af Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet den 20. januar 2022. Aftalen tog udgangspunkt i erfaringer- ne med den gældende lov nr. 800 af 9. juni 2020 om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere (lattergasloven). Lattergasloven blev vedtaget 9. juni 2020 på baggrund af den første aftale om lattergas blandt aftalepartierne fra 21. januar 2020. Denne aftale havde til formål at dæmme op for misbrug af lattergas til beruselse, da misbrug er farligt og i værste fald kan medføre kvælning. Salget af lattergas til beruselsesformål skulle stoppes, og der blev bl.a. fastsat et forbud mod at sælge lattergas til unge under 18 år, fastsat en mængdebegrænsning, så der ikke må sælges mere end to små lattergaspatroner til en forbruger pr. dag, samt fastsat, at der ikke må sælges lattergas til forbrugere på udsalgssteder, hvor der samtidig forhandles alkohol, tobak eller e-cigaretter m.v. Siden lattergasloven trådte i kraft den 10. juni 2020, har lattergasmarkedet dog ændret sig markant. De primære salgskanaler har flyttet sig fra fysiske butikker og webshops til, at salget nu foregår på sociale medier og fra forbruger til forbruger. Det er derfor nødvendigt at tilpasse reglerne i overensstemmelse hermed. Dette lovforslags ændring af lattergasloven vil gøre det muligt at kræve, at sociale medier og andre onlinegrænsefla- der lukker eller fjerner profiler, som relaterer sig til salg af lattergas. Desuden foreslås forbuddet mod salg af mere end 17 gram lattergas til forbrugere pr. dag udvidet, så det også omfatter købere, der fremstår som forbrugere. Dette foreslås for at sikre, at sager, hvor kontrolmyndigheden i forbindelse med 3 kontrol anvender skjult identitet, kan føres til domfældelse og vi kan sikre virkningen af vores tiltag på baggrund af den politiske aftale fra 2020. Ydermere foreslås en obligatorisk kontrol af CVR-numre i forbindelse med salg for at sikre, at der ikke sælges til en forbruger, men reelt er tale om salg til erhverv. Lovforslaget berører også forbrugerne direkte, idet der foreslås indført et forbud mod at besidde lattergas på offent- ligt tilgængelige steder, medmindre det skal bruges til er- hverv eller andre anerkendelsesværdige formål, f.eks. frem- stilling af flødeskum. Det foreslås, at overtrædelse af for- buddet skal kunne straffes med bøde, hvor størrelsen afhæn- ger af, om der vurderes at være tale om lattergas til eget brug eller det er en mængde, som må formodes at være til videresalg. Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af markedsføringsloven. Der foreslås således indført mulighed for at sanktionere gentagne og systematiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsforbud med fængsels- straf. Det følger af markedsføringslovens §§ 5 og 6, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde urigti- ge oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktu- elt korrekte. Det følger videre, at erhvervsdrivendes han- delspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væ- sentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. 2. Lovforslagets baggrund På baggrund af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn siden lattergas- lovens ikrafttræden den 10. juni 2020 er det Erhvervsmini- steriets overordnede vurdering, at det åbenlyse salg af latter- gas, som kunne observeres i fysiske butikker før lattergaslo- vens ikrafttræden, i overvejende grad er stoppet. Den samme tendens gør sig gældende for så vidt angår online salg af lattergas, hvor Sikkerhedsstyrelsen i dag konstaterer ulovligt salg af lattergas på ganske få danske hjemmesider. Det er på den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at den umid- delbare tilgængelighed for både unge og voksne af lattergas er blevet væsentligt mindre. Alt andet lige er det sværere for den enkelte forbruger at anskaffe sig lattergaspatroner til beruselsesformål gennem de salgskanaler, som var frem- herskende på tidspunktet for den gældende lovs vedtagelse. På baggrund af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn er det dog samtidig Erhvervsministeriets opfattelse, at en del af salget af lattergaspatroner til beruselsesformål nu foregår via andre kanaler, herunder sociale medier (som Snapchat) og uden- landske hjemmesider m.v., og at der derfor må forventes at være et vist illegalt marked for salg af lattergaspatroner til private forbrugere i Danmark. Det fremgår af den første politiske aftale af 21. januar 2020 om indgreb mod misbrug af lattergas, at effekten af reglerne og den igangsatte forebyggende indsats skal evalue- res senest et år efter lovens ikrafttrædelse med henblik på en vurdering af, om der skal foretages yderligere restriktioner for salget af lattergas til forbrugere. Sikkerhedsstyrelsen har derfor foretaget en evaluering af lattergasloven i 2021. Eva- lueringen afdækker særligt udfordringerne, der redegøres nærmere for herunder. For det første vurderes det at være meget vanskeligt med det nuværende lovgrundlag at opnå domfældelse i sager, hvor Sikkerhedsstyrelsen som led i styrelsens kontrol har handlet under skjult identitet, da der alene er tale om putati- ve forsøg i disse situationer. For det andet identificerer evalueringen, at private forbru- gere kan anskaffe sig lattergas til beruselse ved at snyde med CVR-numre. Derfor bør kontrollen på området styrkes ved at stille krav til lattergassælgende virksomheder om, at virksomhederne skal kontrollere CVR-numre på de kunder, der køber lattergas. I den forbindelse er det dog afgørende at sikre, at det erhvervsrettede og legale salg af lattergaspatro- ner fortsat påvirkes i det mindst mulige omfang. For det tredje afdækker evalueringen en problematik om- kring såkaldte gigantpatroner, der typisk indeholder op til 1300 gram lattergas. Disse patroner er som følge af deres store indhold af lattergas forbudt at sælge til forbrugere, eftersom der alene må sælges 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger pr. dag, hvilket svarer til to små lattergaspa- troner indeholdende ca. 7-8,5 gram lattergas. Alligevel kan gigantpatronerne observeres henkastet i det fri, og i enkelte tilfælde er der af Sikkerhedsstyrelsen konstateret salg til for- brugere, hvilket indikerer, at også gigantpatroner misbruges til beruselse. På baggrund af Erhvervsministeriets evaluering af den gældende lattergaslov har aftaleparterne bag den første poli- tiske aftale om lattergas indgået en ny aftale den 22. januar 2022, hvor der iværksættes konkrete tiltag vedrørende de iagttagede udfordringer med henholdsvis øget salg af latter- gas på sociale medier, manglende mulighed for at idømme straf efter anonym myndighedskontrol, snyd med brug af CVR-numre og besiddelse og salg af lattergas til beruselses- formål. Det er således disse tiltag, som lovforslaget følger op på. Erhvervsministeren nedsatte i april 2020 Arbejdsgrup- pen for bødeniveau for overtrædelser af markedsføringslo- ven. Arbejdsgruppen havde til opgave at komme med an- befalinger til, hvordan bødeniveauet eventuelt kan ændres, såfremt der var et politisk ønske herom. På baggrund af Arbejdsgruppens anbefalinger blev der ved den seneste æn- dring af markedsføringsloven indført en omsætningsbestemt bødemodel for overtrædelser af markedsføringsloven, der sikrer en væsentlig forhøjelse af bødeniveauet for overtræ- delser af loven, så overtrædelser straffes med sanktioner, der er mærkbare, jf. lov nr. 2192 af 30. november 2021 om æn- dring af lov om markedsføring. Arbejdsgruppen fandt imid- lertid, at det med fordel kunne undersøges, om der burde indføres mulighed for fængselsstraf for grove og systema- tiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbe- stemmelser. På den baggrund iværksatte Erhvervsministeriet sammen med Justitsministeriet en afdækning af muligheden for at indføre fængselsstraf for grove og systematiske over- trædelser af markedsføringsloven. Afdækningen viser, at der 4 ikke er noget juridisk til hinder for at indføre en sådan fængselsstraf. På den baggrund indeholder lovforslaget mulighed for at sanktionere særligt grove og systematiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser. 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Sikkerhedsstyrelsens kontrol under brug af skjult identi- tet 3.1.1. Gældende ret Det er efter den gældende lattergaslovs § 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, strafbart at sælge mere end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger pr. dag. Ligesom det straffes at sælge eller markedsføre lattergas til forbrugere under 18 år. Lattergaslovens § 8, stk. 1, fastsætter, at Sikkerhedsstyrel- sen fører kontrol med, at regler i lattergasloven og regler fastsat i medfør af lattergasloven, overholdes. Det fremgår af lovens § 8, stk. 2, at kontrollen skal udøves på en sådan måde, at der gribes ind med de midler og den hurtighed, som risikoens alvor kræver, herunder ved brug af en skjult identitet. Loven giver således Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til at foretage køb under skjult identitet. Denne hjemmel er nødvendig for, at der kan gennemføres en effektiv kontrol af salg af lattergas til forbrugere både i fysiske butikker og online. I en konkret sag, hvor Sikkerhedsstyrelsen under skjult identitet havde købt et antal lattergaspatroner over den til- ladte mængde på en webshop og efterfølgende politianmeldt forhandleren, opgav anklagemyndigheden påtalen, da der ikke var foretaget et salg til en forbruger i lattergaslovens forstand. En forbruger er efter lattergaslovens § 2, nr. 2, defineret som en fysisk eller juridisk person, der hovedsageligt hand- ler uden for sit erhverv. Da Sikkerhedsstyrelsens køb under skjult identitet blev foretaget på vegne af en kontrolmyndighed, var der ikke tale om et salg til en forbruger, der handlede uden for sit erhverv. Det betød, at der i retlig forstand ikke var tale om en fuldbyrdet forbrydelse, men om et såkaldt putativt forsøg på salg til en person, som forhandleren troede var forbruger. Hertil kom, at det følger af straffelovens § 21, stk. 3, at forsøg kun straffes, når der for lovovertrædelsen kan idøm- mes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder, for så vidt ikke andet er bestemt. Da strafferammen i lattergaslovens § 12, stk. 1, alene er bøde, kan der ikke straffes for forsøgs- handlinger. På baggrund af anklagemyndighedens påtaleopgivelse har Sikkerhedsstyrelsen ikke foretaget anmeldelse af yderligere sager, hvor der er anvendt skjult identitet. 3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning En klar forudsætning i de gældende regler og den politiske aftale fra 2020, som de er baseret på, er, at reglerne skal håndhæves og føre til straf for dem, som ikke overholder reglerne. Det vil kræve en lovændring, hvis der skal kunne ske domfældelse i sager, hvor der føres kontrol under brug af skjult identitet, og hvor der konstateres forsøg på ulovligt salg af lattergas. Erhvervsministeriet vurderer, at de nuværende regler i sig selv ikke vil kunne give den ønskede adfærdsændring omkring markedsføring af lattergas, hvis der ikke er mulig- hed for at straffe forhandlere for at sælge lattergas ud over den tilladte mængde. Derfor bør reglerne ændres, så der også kan straffes i de tilfælde, hvor lattergas over mængde- begrænsningen markedsføres til personer, der fremstår som forbrugere. Derved kan der opnås domfældelse i de situati- oner, hvor ansatte i Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med kontrol under brug af skjult identitet kan konstatere, at lat- tergas over mængdebegrænsningen er tilgængeligt for dem, selvom de alene fremstår som forbrugere. Udfordringerne med Sikkerhedsstyrelsens brug af skjult identitet ved udøvelsen af kontrol efter de gældende reg- ler udspringer af ordlyden i § 3 og vedrører to primære problemstillinger. Den ene er situationen omkring selve sal- get. Når Sikkerhedsstyrelsen udfører kontrol og køber latter- gas under skjult identitet, kan det, afhængigt af omstændig- hederne, være i strid med provokationsforbuddet, hvorefter der ikke må opfordres til en forbrydelse. Det bemærkes, at lovændringen ikke ændrer på, at Sikkerhedsstyrelsens kontrol under brug af skjult identitet aldrig må anspore til ulovlige handlinger i strid med provokationsforbuddet. Den anden problemstilling omhandler det faktum, at Sikkerheds- styrelsen ikke er en forbruger, men en myndighed, og derfor fuldbyrdes gerningsindholdet i bestemmelsen ikke i den si- tuation, hvor en forhandler sælger lattergas over mængdebe- grænsningen til en ansat i Sikkerhedsstyrelsen, som udfører kontrol under brug af skjult identitet. Erhvervsministeriet lægger med lovforslaget op til en æn- dring af den gældende § 3 i lattergasloven om forbud mod salg af mere end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger pr. dag. Det foreslås for det første at ændre formuleringen, således at bestemmelsen kriminaliserer markedsføring af lat- tergas til forbrugere eller personer, der fremstår som forbru- gere. Dermed erstattes ”sælge” med ”markedsføre”. I denne lov skal ”markedsføre” derfor forstås som alle handlinger, hvor lattergas gøres tilgængelig på markedet, herunder ved at lattergas sættes til salg eller stilles til rå- dighed for forbrugere mod eller uden betaling. Det bemær- kes samtidig, at markedsføringsbegrebet i dette lovforslag ikke vedrører annoncering eller reklamer. Betydningen af markedsføring skal forstås i overensstemmelse med lovgiv- ningen om eksempelvis tobak og elektroniske cigaretter, hvor der ved markedsføring forstås at bringe et produkt på markedet, sætte det til salg eller på anden måde gøre det tilgængeligt for forbrugerne. Hensigten med lovændringen er således at flytte gerningstidspunktet til det tidspunkt, hvor lattergassen markedsføres over for forbrugerne i den forstand, at lattergassen f.eks. lægges op på en hjemmeside eller på anden måde gøres tilgængelig for salg. 5 For det andet foreslås det at tilføje, at forbuddet også omfatter personer, der fremstår som forbrugere. På den må- de vil den situation, hvor Sikkerhedsstyrelsens medarbejder handler under brug af skjult identitet i forbindelse med kon- trollen og dermed fremstår som en forbruger blive inklude- ret, hvorved specifikke salg afdækket ved Sikkerhedsstyrel- sens kontrolkøb foretaget under skjult identitet kan straffes. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger- ne hertil. 3.2. CVR-kontrol 3.2.1. Gældende ret Der stilles i dag ikke krav til, at forhandlere af lattergas skal kontrollere gyldigheden af CVR-numre, som købende erhvervsdrivende oplyser i forbindelse med en betalings- transaktion, når der handles med lattergas. Det følger dog af lattergaslovens § 3, stk. 1, at det er forbudt at sælge mere end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger pr. dag. En forbruger defineres i henhold til lovens § 2 som en fysisk eller juridisk person, der hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, er dermed ikke til hinder for, at der kan sælges mere end 17 gram lattergas, hvis der er tale om et salg til en erhvervsdrivende eller en person, som handler på vegne af en erhvervsdrivende. Med andre ord forhindrer lattergasloven ikke, at der kan handles lattergas mellem erhvervsdrivende uden nogen form for mængdebe- grænsning. En måde at vurdere, om en kunde er erhvervsdrivende, er ved at bede om et CVR-nummer i forbindelse med et salg af lattergas. I praksis har bestemmelsen derfor haft den virkning, at forhandlere af lattergas i stort omfang har stillet krav om angivelse af et CVR-nummer, hvis en kunde ønsker at købe mere end 17 gram lattergas. Lattergasloven forpligter imidlertid ikke forhandleren til at kontrollere indtastede CVR-numres gyldighed, eller om købere handler uden for deres erhverv. Idet der ikke stilles krav til, at forhandlere af lattergas skal kontrollere gyldig- heden af CVR-numre, har Sikkerhedsstyrelsen derfor ikke efter de gældende regler mulighed for at kontrollere, om for- handlerne kontrollerer CVR-numre med henblik på at sikre, at der alene sælges lattergas til andre erhvervsdrivende. 3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning CVR er statens stamregister med oplysninger om alle dan- ske virksomheder. En købers angivelse af et gyldigt CVR- nummer kan derfor bekræfte identiteten af den erhvervsdri- vende, som ønsker at købe lattergas, idet CVR-nummeret entydigt identificerer den juridiske enhed, som er tildelt det pågældende CVR-nummer. Et CVR-nummer kan dermed bruges af en erhvervsdrivende til at dokumentere, at der rent faktisk er tale om en erhvervsdrivende og ikke en forbruger, og at virksomheden ikke er ophørt. På baggrund af de gældende regler kan forhandlere frit sælge lattergas til andre erhvervsdrivende uden nogen form for mængdebegrænsning. Lattergas er anerkendt som et fø- devaretilsætningsstof, der er inkluderet på EU-listen over godkendte fødevaretilsætningsstoffer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætnings- stoffer. Lattergas kan ligeledes anvendes som drivmiddel i industrielle processer. Erhvervsministeriet finder det derfor afgørende, at handel med lattergas mellem erhvervsdrivende fortsat kan ske uden begrænsning, og at der i den forbindel- se ikke pålægges de erhvervsdrivende unødvendige byrder. Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med kontrol efter lattergasloven set eksempler på, at forbrugere har indta- stet fiktive CVR-numre med henblik på at fremstå som erhvervsdrivende. Et fiktivt CVR-nummer skal i denne sam- menhæng forstås som et CVR-nummer, som er uden tilknyt- ning til den pågældende køber, f.eks. hvor en forbruger an- vender et CVR-nummer, der tilhører en tilfældig erhvervs- drivende, som ingen relation har til købet. Det kan også være, hvor en forbruger indtaster otte vilkårlige cifre for at fremstå som en erhvervsdrivende, der ikke nødvendigvis eksisterer. På den måde har det vist sig muligt for nogle for- brugere at omgå de foranstaltninger, som mange erhvervs- drivende har opstillet for at sikre, at der ikke sælges større mængder lattergas end tilladt til forbrugere. Erhvervsministeriet finder det af afgørende betydning, at der fortsat sættes ind over for salget af lattergas til beru- selsesformål, særligt over for unge. Aftalekredsen bag den første aftale om indgreb mod misbrug af lattergas har i den nye aftale af 20. januar 2022 om opfølgning på evaluerin- gen af lattergasloven besluttet, at forhandlere af lattergas i forbindelse med betalingstransaktioner forpligtes til at kon- trollere, at der handles med erhvervsdrivende. Kontrollen skal ske ved et eftersyn af, om der er opgivet et gyldigt CVR-nummer i forbindelse med betalingstransaktionen. I forlængelse heraf er det Erhvervsministeriets vurdering, at forhandlere af lattergas skal forpligtes til at have en pro- cedure for kontrollen af CVR-numre. Proceduren kan være forskellig fra forhandler til forhandler, og det afgørende for proceduren vurderes at være, at kontrollen udføres som påkrævet af den enkelte forhandler. Herved forstås, at den pågældende forhandler skal kunne udføre kontrollen på en måde, hvor det er muligt at konstatere, at den pågældende erhvervsdrivende, som ønsker at købe lattergas, er identisk med den erhvervsdrivende, hvis CVR-nummer oplyses. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder for den enkelte forhandler, hvad der vurderes at være en relevant procedure, og dermed vil der i vidt omfang være metodefrihed for forhandlerne. Det foreslås endvidere, at kontrollen skal dokumenteres, og at dokumentationen skal opbevares i 2 år. Forslaget vil således medføre en dokumentationspligt for forhandlere af lattergas. På den måde sikres det, at Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med kontrollen på området kan anmode for- handlere om dokumentation for, at kontrollen med CVR- numre er udført, når der sælges lattergas til erhvervsdriven- de. Erhvervsministeriet vurderer, at den foreslåede ordning vil 6 sikre, at forhandlere af lattergas fortsat kan sælge lattergas til erhvervsdrivende uden begrænsning. Samtidig vil ordnin- gen forhindre, at forbrugere kan angive fiktive CVR-numre og dermed uberettiget udgive sig for at være erhvervsdriven- de med henblik på at købe større mængder lattergas end tilladt. 3.3. Kriminalisering af besiddelse og markedsføring til beru- selsesformål 3.3.1. Gældende ret Det følger af lattergaslovens § 3, at det er forbudt at sælge mere end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger pr. dag, og at lattergas ikke må sælges til forbrugere under 18 år. Derudover følger det af lattergaslovens § 4, at forbrugere ikke må indføre mere end 17 gram lattergas til Danmark pr. dag, og at forbrugere under 18 år ikke må indføre lattergas til Danmark, uanset mængde. Det følger endvidere af latter- gaslovens § 5, at det er forbudt at sælge lattergas til forbru- gere fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller elektroni- ske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden ni- kotin. De nævnte bestemmelser i lattergasloven blev i 2020 fastsat for at sikre, at lattergas ikke sælges til beruselsesfor- mål. Som det fremgår af bemærkningerne til lattergasloven, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som frem- sat, side 51, var det Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at det er vanskeligt at bevise, hvornår salg af lattergaspatroner sker til beruselsesformål. Det fremgår desuden, at regeringen på den baggrund ønskede at tage yderligere skridt for at komme salg af lattergaspatroner til beruselsesformål til livs. Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til §§ 9-11 i det fremsatte lovforslag (§§ 3-5 i det vedtagne lovforslag), jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som frem- sat, side 51-56. Bestemmelserne i lattergaslovens §§ 3-5 blev således fast- sat på baggrund af et overordnet ønske om at erstatte den generelle bestemmelse om produktsikkerhed i § 4, stk. 1, i lov om produktsikkerhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 1. januar 2019, med bestemmelser, som alene vedrører salget og dermed anvendelsen af lattergas. Lattergasloven indehol- der imidlertid ikke nogen specifik bestemmelse om, at salg af lattergas til beruselsesformål er forbudt. Lattergasloven indeholder heller ikke bestemmelser om besiddelse af lattergas. Efter lattergasloven er der således ingen begrænsning for mængden af lattergas, som en person må besidde, herunder på offentligt tilgængelige steder. Der findes dog begrænsninger i andre regelsæt, f.eks. reglerne om transport af farligt gods, da lattergaspatroner betragtes som trykflasker. 3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Med lattergasloven blev der fastsat en mængdebegræns- ning på 17 gram lattergas, som lovligt kan sælges til hver enkelt forbruger pr. dag. På trods heraf viser Sikkerhedssty- relsens kontrol på området, at der i flere tilfælde er solgt større mængder fra f.eks. kiosker. Derudover har Sikker- hedsstyrelsen i forbindelse med kontrol og på baggrund af henvendelse fra borgere konstateret, at små og store latter- gaspatroner ofte ligger henkastet på offentligt tilgængelige steder og i naturen, hvilket indikerer salg til forbrugere. Som følge heraf har Sikkerhedsstyrelsen en formodning om, at dele af salget af lattergas fortsat sker med henblik på beru- selsesformål. Lattergasloven har ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt haft den positive effekt, at det er blevet sværere for forbru- gere at anskaffe lattergas til beruselsesformål. Erhvervsmini- steriet vurderer dog, at de gældende regler i lattergasloven ikke er fuldt ud tilstrækkelige til at bringe salget af lattergas til beruselsesformål til ophør. Regeringen ønsker derfor, at der fastsættes regler, der klart og tydeligt angiver, at salg af lattergas til beruselsesformål er forbudt. Som led i de opfølgende tiltag, der er besluttet af aftalekredsen bag lattergasaftalen, foreslås det derfor, at salg af lattergas til beruselse forbydes uanset den solgte mængde. Hvorvidt der er tale om salg til beruselsesformål vil afhænge af de nærmere omstændigheder omkring salget, herunder hvor og hvordan lattergassen sælges. Indikatorerne for salg til beruselsesformål fremgår af de specielle bemærk- ninger til § 1, nr. 5. For så vidt angår besiddelse af lattergas er der ikke i lattergasloven nogen øvre grænse for mængden af lattergas, som personer lovligt må besidde. Det gælder, uanset om der er tale om forbrugere eller personer, som udøver erhvervs- mæssig virksomhed. Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med kontrollen i henhold til lattergasloven og på baggrund af oplysninger fra politiet konstateret tilfælde af, at personer færdes på offentligt tilgængelige steder med større mængder lattergas, f.eks. i en bil eller i nattelivet. Ifølge Sikkerheds- styrelsen er dette et væsentligt problem, hvis salget af latter- gas til beruselsesformål skal bringes til ophør. Lattergas har ikke i almindelighed et anerkendelsesvær- digt formål for forbrugere på offentligt tilgængelige ste- der. Et anerkendelsesværdigt formål kan f.eks. være at bruge lattergassen som drivmiddel i en sifon til fremstilling af bl.a. flødeskum eller anden skum eller som fødevaretilsætnings- stof i mad- og drikkevarer. Der er således en formodning for, at personer, som færdes med lattergas på offentligt til- gængelige steder, fx i nattelivet, ønsker at anvende lattergas til beruselsesformål eller markedsføre lattergassen til andre forbrugere. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at det er hensigts- mæssigt at fastsætte regler om besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder m.v. Som et andet led i de opfølgende tiltag, der er besluttet af aftalekredsen bag latter- gasaftalen, foreslås det, at besiddelse af lattergas uden aner- kendelsesværdigt formål forbydes. Forslaget vil medføre, at det bliver forbudt for personer at besidde lattergas på offent- ligt tilgængelige steder, medmindre besiddelsen sker som led i udøvelse af erhverv, eller fordi den pågældende person har et andet anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen. 7 Forbuddet skal ses i lyset af, at beruselse ved brug af lattergas kan være særdeles farligt, når dette kombineres med alkohol eller andre rusmidler. Forslaget skal medvirke til at holde lattergas væk fra lokaliteter, hvor særligt mange unge færdes, for på den måde at begrænse muligheden for at de bliver introduceret til lattergas som rusmiddel. Besiddelse på offentligt tilgængelige steder m.v. skal for- stås på samme måde som i § 1 i lov nr. 376 af 27. april 2016 om knive og blankvåben m.v. Ved offentligt tilgængelige steder forstås steder, hvortil der er almindelig adgang, her- under veje, parker, offentlige transportmidler, restaurationer (herunder diskoteker, værtshuse og lignende), butikker og butikscentre i åbningstiden, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Området svarer til det område, der er omfattet af ordensbekendtgørelsens § 2. Besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder m.v. skal endvidere forstås så- dan, at dette ikke alene omfatter at bære lattergas fysisk, men at besiddelsen også kan omfatte besiddelse i et køretøj eller lignende, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 107 som fremsat, side 13. Udover offentligt tilgængelige steder finder bestemmelsen også anvendelse på uddannelsessteder, ungdomsklubber, fri- tidsordninger og lignende, uanset om der er offentlig adgang til det pågældende sted eller ej. Ved uddannelsessteder forstås steder, hvor der foregår undervisning, såsom folkeskoler, gymnasier, universiteter, tekniske skoler, produktionsskoler mv., uanset om der er tale om private uddannelsessteder. Uddannelsessteder dæk- ker såvel undervisningslokaler som andre områder på disse steder (f.eks. et sportsområde eller en fællessal). Ved ung- domsklubber forstås klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. lov om social service, men også andre klubordninger og lignende fritidstilbud til større børn og unge er omfattet af bestemmelsen, uanset om ordningerne drives i kommunalt, regionalt eller privat regi eller som selvejende institutioner. Ved fritidsordninger forstås dagtilbud til større børn og unge, jf. lov om social service, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 107 som fremsat, side 13. Det er dermed hensigten, at der kan sættes ind over for besiddelsen af lattergas i miljøer, hvor der en formodning for, at lattergassen i ikke ubetydeligt omfang anvendes til beruselsesformål. Det gælder f.eks. på festivaler, i nattelivet og på uddannelsessteder. 3.4. Sociale medier 3.4.1. Gældende ret Lattergasloven indeholder ikke bestemmelser, der regule- rer salg af lattergas på sociale medier. 3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Sikkerhedsstyrelsen har efter ikrafttrædelsen af lattergas- loven konstateret, at fysiske butikker i stort omfang efterle- ver kravene vedrørende salg af lattergas, og at der i mindre grad end før sælges lattergas. Sikkerhedsstyrelsen fører endvidere kontrol med salg af lattergas online, og fra november 2020 har denne online- kontrol også omfattet forskellige fremtrædende sociale me- dier. Styrelsen har i den forbindelse konstateret, at salget af lattergas i stigende grad sker via sociale medier, som særligt anvendes af unge mennesker. En forhandler på de sociale medier er i udgangspunktet ikke en almindelig virksomhed, men derimod ofte en privatperson med et alias eller et bru- gernavn, der kan forbindes med lattergas. Derved bliver for- handleren igennem en profil, der er oprettet med henblik på at sælge lattergas, søg- og kontaktbar for andre brugere af det pågældende sociale medie. Opererer forhandlere på sociale medier, som nævnt oven- for, er det forbundet med betydelige vanskeligheder for Sik- kerhedsstyrelsen som kontrolansvarlig myndighed at hånd- hæve reglerne om salg af lattergas til forbrugere. Derfor har styrelsen indledt samarbejde med flere udbydere af sociale medier, f.eks. ved at indgå aftaler om, at aliasser og bruger- navne, der associeres med lattergas, eller hvor der formidles ulovligt salg af lattergas, bliver lukket af tjenesteudbyderen bag det pågældende sociale medie. Erhvervsministeriet vurderer dog, at det på trods af det igangværende og fortsatte samarbejde med sociale medier er nødvendigt at kunne sætte yderligere ind de steder, hvor der bliver solgt lattergas. Dette gælder særligt, hvor der er tale om forhandlere, som ikke samarbejder med myndigheder- ne. Yderligere tiltag på området vil ligeledes imødekomme, at udviklingen på området sker hurtigt, hvorfor salget af lattergas kan rykke over på nye sociale medier eller sociale medier, hvor myndighederne har udfordringer med at indgå aftaler med f.eks. udenlandske tjenesteudbydere bag de soci- ale medier om nedlukning af profiler. Der vurderes at være behov for at kunne pålægge tjeneste- udbyderne bag de sociale medier en forpligtelse til at sikre, at sociale medier ikke bruges som platform af forhandlere til at sælge lattergas til forbrugere i større mængder end tilladt. En sådan forpligtelse vil harmonere med det overord- nede ansvar, som tjenesteudbyderne af sociale medier bør have for at hindre sundhedsskadelig adfærd blandt brugerne, henset til den indflydelse og betydning, som sociale medier har i samfundet. Som led i de opfølgende tiltag, der er besluttet af aftale- kredsen bag lattergasaftalen, foreslås det derfor, at tjeneste- udbydere af sociale medier skal kunne påbydes at lukke eller fjerne profiler, som forbindes med markedsføring af lattergas til forbrugere. Dermed vil tjenesteudbyderne blive forpligtet til at reagere. Det foreslås ligeledes, at det skal være strafbart for den enkelte tjenesteudbyder, hvis påbud ikke efterkommes. 3.5. Sanktioner over for forbrugere 3.5.1. Gældende ret Sanktionsniveauet i den gældende lattergaslov følger 8 samme niveau som lov om produkter og markedsovervåg- ning, idet forslagene til de to love blev fremsat samlet og siden delt. Det betyder, at udgangspunktet for bødefastsæt- telsen starter på 50.000 kr. Strafudmålingen beror på dom- stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Det er forudsat, at bøde- størrelserne skal følge den almindelige prisudvikling i sam- fundet. Begge love tager udgangspunkt i, at det er en erhvervsdri- vende, som overtræder reglerne, hvorfor der ikke er taget specifikt stilling til forbrugere, som overtræder reglerne, ud over at der er mulighed for at lempe på bødens størrelse alt efter de konkrete omstændigheder. Der er endnu ikke domspraksis i sager, hvor der er sket overtrædelse af lattergasloven, og der kan derfor ikke fast- slås en bødepraksis. Praksis i kontrolmyndigheden er dog indtil videre, at i sager, hvor en forbruger indfører latter- gas til Danmark over den tilladte mængde, differentieres bødeindstillingerne til anklagemyndigheden efter mængden, herunder om mængden indikerer, at indførslen sker til eget forbrug eller med videresalg for øje. Bødeindstillingerne for salg af de mindste mængder over den tilladte begrænsning ligger på 15.000 kr. Der er vedtaget to bøder på denne stør- relse. Bødestørrelsen skal ses i lyset af, at det betragtes som alvorligt, når en forbruger bestiller store mængder lattergas til levering, særligt når der købes væsentligt større mængder, end en forbruger umiddelbart ville kunne købe i Danmark, hvor der er mængdebegrænsning på 17 gram lattergas, sva- rende til to små patroner. Når en forbruger sælger lattergas til andre forbrugere, sidestiller Sikkerhedsstyrelsen dette med erhvervsdrivendes salg, når der samtidig besiddes en større mængde lattergas eller findes kundelister, regnskaber m.v. Bødeindstillingen er en konkret vurdering ud fra sagens omstændigheder med udgangspunkt i 50.000 kr. 3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det foreslås med dette lovforslag at gøre besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder forbudt, medmin- dre besiddelsen sker som led i erhvervsudøvelse eller har et andet anerkendelsesmæssigt formål. Det forudsættes, at ulovlig besiddelse af lattergas i små mængder på op til 1.349 gram i udgangspunktet straffes med en bødestørrelse på 3.000 kr., mens bødestørrelsen ved besiddelse af en middelstor mængde fra 1.350 til 2.699 gram bør starte på 5.000 kr. Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være bedst forene- ligt med lovens formål at bibeholde bødestørrelsen, når der er tale om forbrugeres salg af større mængder lattergas og hvor erhvervsdrivende markedsfører lattergas. I så fald vil bødeniveauet som udgangspunkt starte på 50.000 kr. I de sager, hvor eksempelvis den mængde lattergas, som forbrugeren besidder, er så stor, at det må formodes, at vedkommende har videresalg for øje, vil situationen således sidestilles med erhvervsdrivendes markedsføring af lattergas til forbrugere. En stor mængde vurderes at være 2.700 gram eller derover, svarende til fire gigantpatroner eller ca. 350 små patroner. Der vil imidlertid skulle foretages en konkret vurdering af, om der er tale om besiddelse af lattergas med videresalg for øje, og også andre forhold end mængden af lattergas kan tale for, at der er tale om besiddelse med henblik på videresalg. Andre indikatorer vil også kunne være, om der sammen med lattergassen findes f.eks. regnskaber, kundeli- ster eller crackers og balloner. De foreslåede bødestørrelser er udgangspunkter, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Strafudmålin- gen vil altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. 3.6. Forhøjet strafferamme 3.6.1. Gældende ret Efter markedsføringslovens § 37, stk. 3, kan overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 6 a og 6 b, § 7, stk. 1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og § 19, § 20, stk. 1 og 3, og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning. Markedsføringslovens § 37, stk. 3, giver således ikke mu- lighed for, at der kan idømmes fængselsstraf for overtræ- delser af markedsføringslovens strafbelagte bestemmelser, medmindre der er tale om tilsidesættelse af et forbud eller påbud nedlagt af retten, eller et påbud, som Forbrugerom- budsmanden har meddelt i henhold til markedsføringslovens § 28, stk. 2, § 32, stk. 2, eller § 38. I disse tilfælde kan der straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, jf. markedsføringslovens § 37, stk. 1. Overtrædelse af andre strafbelagte bestemmelser, herunder vildledningsbestemmel- serne i markedsføringslovens §§ 5 og 6, straffes alene med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning, jf. lovens § 37, stk. 3. Efter de gældende regler forudsætter anvendelse af fængselsstraf for grov og systematisk vildledning af forbrugerne således, at overtrædelserne også udgør en overtrædelse af anden lov- givning, herunder straffelovens § 279 om bedrageri. Det betyder, at selv særligt grove og systematiske overtrædelser af markedsføringsloven alene kan straffes med bøde. 3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Forbrugerombudsmanden har gennem de senere år be- handlet flere sager om grove og systematiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser. Især på elmarkedet har Forbrugerombudsmanden oplevet et betyde- 9 ligt antal klager over enkelte selskabers aggressive og vild- ledende telefonsalg. Forbrugerombudsmanden modtog såle- des i 2020 i alt 1.030 klager over uanmodede telefoniske henvendelser. En række sager vedrørte kunder, som følte sig vildledt i forbindelse med leverandørskifte hos elselska- ber. Forbrugerombudsmanden politianmeldte de involverede selskaber for bl.a. at overtræde markedsføringsloven, men modtog også efter politianmeldelserne klager over selska- bernes vildledende telefonsalg. Konkurrerende elselskaber, der ikke anvender tilsvarende vildledende metoder, har kla- get til Forbrugerombudsmanden over, at de mister markeds- andele som følge af de fortsatte ulovlige forretningsmodel- ler. Erhvervsministeren nedsatte i april 2020 Arbejdsgrup- pen for bødeniveau for overtrædelser af markedsføringslo- ven. Arbejdsgruppen havde til opgave at komme med an- befalinger til, hvordan bødeniveauet eventuelt kan ændres, såfremt der var et politisk ønske herom. På baggrund af Arbejdsgruppens anbefalinger blev der ved den seneste æn- dring af markedsføringsloven indført en omsætningsbestemt bødemodel for overtrædelser af markedsføringsloven, der sikrer en væsentlig forhøjelse af bødeniveauet for overtræ- delser af loven, så overtrædelser straffes med sanktioner, der er mærkbare, jf. lov nr. 2192 af 30. november 2021 om æn- dring af lov om markedsføring. Arbejdsgruppen fandt imid- lertid, at det med fordel kunne undersøges, om der burde indføres mulighed for fængselsstraf for grove og systema- tiske overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbe- stemmelser. På den baggrund iværksatte Erhvervsministeriet sammen med Justitsministeriet en afdækning af muligheden for at indføre fængselsstraf for grove og systematiske over- trædelser af markedsføringsloven. Afdækningen viser, at der ikke er noget juridisk til hinder for at indføre en sådan fængselsstraf. Beskyttelseshensynene bag markedsføringsloven er over- ordnet at beskytte forbrugernes økonomiske interesser mod virksomheders urimelige handelspraksis. Derved er hensy- net også indirekte at beskytte lovlydige virksomheder mod deres konkurrenter, der ikke følger reglerne i markedsfø- ringsloven, og derved sikre fair konkurrence. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det ikke må kunne betale sig at bryde markedsføringslovens regler. Det er ligeledes Erhvervsministeriets vurdering, at det i tillæg til den forventede effekt af den nye bødemodel vil have en yderligere præventiv effekt for de særligt grove tilfæl- de af overtrædelser af markedsføringslovens vildlednings- bestemmelser, hvis de ansvarlige kan blive idømt fængsels- straf. Særligt grove overtrædelser kan f.eks. være gentagne, forsætlige eller systematiske overtrædelser. Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden har vurderet, at der vil være tale om 0-3 sager om året, hvor fængselsstraf vil kunne komme på tale. I de få og særligt grove sager vil det efter regeringens opfattelse sende et væsentligt præven- tivt signal, hvis de ansvarlige kan blive idømt fængselsstraf. Regeringen foreslår derfor, at domstolene ved overtrædel- ser af markedsføringslovens § 7 og bilag I, nr. 24-31, jf. § 9, der omhandler aggressiv handelspraksis, og under skær- pende omstændigheder overtrædelse af § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan udmåle fængselsstraf i indtil 4 måneder. Fæng- selsstraf forudsætter, at overtrædelsen eller undladelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed. Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde og af samtlige omstændighe- der i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærknin- gerne hertil. 4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål Lovforslaget forventes at bidrage positivt til at understøtte FN’s verdensmål 3.5. Det følger af verdensmålet i 3.5, at forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, skal styrkes. Med lovforslaget stilles der yderligere krav til markedsfø- ringen af lattergas til forbrugere i Danmark, og det gøres forbudt for forbrugere at besidde lattergas uden anerkendel- sesværdigt formål. Det overordnede hensyn bag tiltagene i lovforslaget er, at lattergas ikke anvendes til beruselsesfor- mål, idet der er betydelige sundhedsmæssige risici forbun- det med indtagelsen af lattergas i beruselsesøjemed. På den baggrund er der med lovforslaget tale om en forebyggende indsats mod det misbrug af lattergas, der har vist sig at eksistere i Danmark, særligt blandt unge. FN´s verdensmål vurderes ikke at være relevante for lov- forslagets ændring af markedsføringsloven. 5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse- kvenser for det offentlige Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget forventes at medføre merudgifter på Justits- ministeriets område. Merudgifterne omfatter udgifter i bl.a. politiet, anklagemyndigheden og domstolene til håndtering af straffesager. Det vurderes, at forslaget ikke medfører implementerings- konsekvenser for regioner og kommuner. Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for di- gitaliseringsklar lovgivning, i det omfang principperne er relevante. Dette indebærer bl.a., at reglerne så vidt muligt er udformet på en klar og konsistent måde, jf. princip 1. I det foreslåede kapitel 3 a i lattergasloven, foreslås, at Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmel- ser om obligatorisk digital kommunikation til og fra Sikker- hedsstyrelsen.. Det forudsættes i den forbindelse, at der vil blive fastsat regler, som sikrer, at der i vid udstrækning vil blive anvendt digital post, så meddelelser sendes sikkert både til og fra Sikkerhedsstyrelsen. Forslaget følger dermed princip 2 om digital kommunikation og princip 6 om anven- delse af offentlig it-infrastruktur. 10 Forslaget understøtter princip 3 om automatisk sagsbe- handling til en vis grad, idet der foreslås, at forhandlere fremadrettet skal foretage kontrol af, om der handles med et CVR-nummer. Denne kontrol skal foretages i tillæg til den nuværende alderskontrol og medfører, at kontrolmyndighe- dens kontrol bliver forenklet og således ikke længere beror på et skøn. Lovforslaget anvender i høj grad allerede kendte begreber fra anden lovgivning, jf. princip 4. Sikkerhedsstyrelsens kontrolopgaver vil medføre, at der behandles relevant produkt- og virksomhedsinformati- on. Styrelsen vil have et lovligt behandlingsgrundlag i hen- hold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet der vil være tale om offentlig myndighedsudøvelse. Lovforslagets ændring af markedsføringsloven vurderes ligeledes at leve op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning, i det omfang principperne er relevante. Dette indebærer bl.a., at reglerne så vidt muligt er udformet på en klar og konsistent måde, jf. princip 1. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet m.v. Lovforslaget forventes samlet at medføre mindre økono- miske konsekvenser for erhvervslivet. Der forventes alene at være mindre administrative konse- kvenser for erhvervslivet i forbindelse med kravet om et alderskontrolsystem og dokumentation af kontrol med CVR- numre ved markedsføring af lattergas, henset til at markeds- føring af lattergas til forbrugere til legitime formål vurderes at være begrænset. Endelig forventes mindre negative administrative konse- kvenser for kommunikationsplatforme og onlinegrænsefla- der, der ved påbud kan pålægges at blokere eller fjerne indhold fra deres brugergrænseflader. Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for agil erhvervsrettet regulering. Der stilles ikke krav om specifikke teknologier eller løs- ninger i lovforslaget som forudsætning for at overholde lo- vens formål. Der er derimod metodefrihed til at vælge den løsning, som passer bedst til den enkelte forhandler, så læn- ge formålet opfyldes. Forslaget understøtter dermed princip 2 og 3. Princip 1 og 4 vurderes ikke at være relevante for forsla- get. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse- kvenser for borgerne. 8. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser. 9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke væsentlige miljø- eller naturmæssi- ge konsekvenser, dog kan lovforslaget forhåbentlig være med til at mindske antallet af henkastede lattergaspatroner i naturen, som følge af mindre salg til beruselse. 10. Forholdet til EU-retten Lovforslaget er notificeret over for Kommissionen i over- ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfun- dets tjenester (kodifikation). Lovforslaget indeholder ikke derudover EU-retlige aspek- ter. 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. ju- ni 2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F Fag- ligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes centralorganisation, Alkohol og Samfund, AMGROS, Ar- bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustri- en, Autobranchen Danmark, Banedanmark, Begravelse Dan- mark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår, Clean Clothes Campaign, CO-Industri, Coop, Creative Club, Danmarks 29 Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boli- ger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsfor- bund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederier, Dan- marks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skohandler Forening, Danmarks Sports- handler-Forening, Dansk Affaldsforening, Dansk Annoncør- forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbranche- råd, Dansk Byggeri, Dansk Boldspil-Union, Dansk Detail, Dansk DLF, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk El- bil Alliance, Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk Er- hverv, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Fotogra- fisk Forening, Dansk Industri, Dansk Inkasso Branchefor- ening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Live, Dansk Markedsføring, Dansk Retursystem, Dansk Skovforening, Dansk Tandple- jerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Tekstil & Beklædning, Danske Advokater, Danske Andelsselskaber, Danske Arki- tektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Erhvervsskoler og Gymna- sier, Danske Fysioterapeuter, Danske Fodterapeuter, Danske Malermestre, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Re- klame og Relationsbureauers Brancheforening, Danske Re- visorer, Danske Spil, De Danske Bilimportører, De Lokale Ugeaviser A/S, Den Danske Dommerforening, Den Dan- ske Dyrlægeforening, Den Danske Fondsmæglerforening, DSK - De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd, DSB, DTL – Danske Vognmænd, Ecolabel, Eksportrådet, Energi- og Olieforum, Fair Trade, Falck, FDM - Forenede Danske Motorejere, FEHA – Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, Ferie- husudlejernes Brancheforening, Finans og Leasing, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbru- gerrådet TÆNK, Foreningen af Advokater og Advokatfuld- 11 mægtige, Foreningen af Danske Inkassoadvokater, FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revi- sorer/Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FDIH – Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring og Pen- sion, Fødevarestyrelsen, Giftlinjen, Green Power Denmark, GRAKOM, HORESTA, Huset Markedsføring, Håndværks- rådet, I/S Amager Ressourcecenter, Ingeniørforeningen, In- vesteringsfondsbranchen, IT-Brancheforeningen, ITEK, Ju- stitsministeriet, Kreativitet og Kommunikation, Kommuner- nes Landsforening, Kulturministeriet, Kosmetik & Hygiejne Branchen, Kvinderådet, Landbrug & Fødevarer, Landsfor- eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Dan- mark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinsti- tutter, Lægeforeningen, Metroselskabet, Midttrafik, No Re- touch, Nærbutikkernes Landsforening, Patrade Legal ApS, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende Tandlægers Organisation, Radio- og tv-nævnet, Rigsadvokaten, Rigspo- litichefen, Rådet for Samfundsansvar, Sex og Samfund, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Sundhedsstyrel- sen, Sydtrafik, Søsportens Brancheforening, Tandlægefor- eningen, Teleindustrien, TEKNIQ, TV 2 DANMARK A/S, Vestre Landsret, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark (V. S. O. D.), Ørsted og Østre Landsret. 12. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen 6 mio kr. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Begrænsede merudgifter Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Begrænsede merudgifter Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Nej Klimamæssige konsekvenser Ingen Nej Miljø- og naturmæssige konse- kvenser Lovforslaget har ikke væsentlige miljø- el- ler naturmæssige konsekvenser, dog kan lovforslaget forhåbentlig være med til at mindske antallet af henkastede lattergaspa- troner i naturen, som følge af mindre salg til beruselse. Nej Forholdet til EU-retten Lovforslaget er notificeret over for Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Par- lamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifika- tion). Lovforslaget indeholder ikke derudover EU-retlige aspekter. [Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regule- ring] /[Går videre end mini- mumskrav i EU-regulering] (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Den gældende lovs titel er ”lov om salg og markedsføring af lattergas” (herefter benævnt lattergasloven). Det foreslås, at lovens titel fremover skal være ”Lov om markedsføring og besiddelse af lattergas (lattergasloven)”. Ændringen i titlen foreslås som følge af, at det primære forbud i lovens § 3 omformuleres, så salg udgår af lovtek- 12 sten og at der indføres forbud mod besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder. Til nr. 2 Det fremgår af § 1 i lov om salg og markedsføring af lattergas (lattergasloven), at loven finder anvendelse på lat- tergas. Det foreslås, at anvendelsesområdet i § 1 omformuleres, så loven finder anvendelse på markedsføring og besiddelse af lattergas. Ændringen vil medføre, at det klart fremgår, at loven fin- der anvendelse på markedsføring og besiddelse af lattergas. Til nr. 3 I den gældende lattergaslovs § 2 fremgår der definitioner på lattergas og forbruger. Det foreslås at indsætte yderligere fire definitioner i § 2, som nr. 3-6. Det foreslås i § 2, nr. 3, at markedsføring defineres som det at gøre lattergas tilgængeligt for forbrugere mod eller uden betaling, herunder via internettet. Definitionen foreslås indsat for at gøre det klart, at mar- kedsføringsbegrebet i denne del af lovforslaget ikke vedrø- rer annoncering eller reklamer. Betydningen af ordet skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen om eksempel- vis tobak og elektroniske cigaretter, hvor der ved ”markeds- føring” forstås at bringe et produkt på markedet, sætte det til salg eller på anden måde gøre det tilgængeligt for forbruger- ne. I § 2, nr. 4, foreslås cracker defineret som et aggregat, som anvendes til at åbne lattergaspatroner, således at gassen kan udtømmes. Crackers bruges til at ”åbne” en lattergaspatron, så indhol- det kan udtømmes i eksempelvis en ballon og indtages via denne. Flødeskumssifoner er ikke omfattet af definitionen af crackers, selv om disse også ”åbner” lattergaspatronen, idet sifoner har et legitimt formål. Det foreslås i § 2, nr. 5, at en onlinegrænseflade defineres som enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, hvor der markedsføres, sælges eller formidles salg af lattergas. En onlinegrænseflade vil således være enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, der giver brugere adgang til produkter eller ind- hold. Definitionen af en onlinegrænseflade foreslås dermed at kunne rumme den teknologiske udvikling inden for områ- det, hvorefter nye onlinegrænseflader, som løbende forven- tes at blive udviklet, vil være omfattede af definitionen. I øjeblikket er det særligt hjemmesider og applikationer til mobiltelefoner, tablets og computere, der bliver brugt for at tilgå eksempelvis en webshop. Dette formodes dog at ændre sig i takt med, at der kommer nye løsninger på markedet. På nuværende tidspunkt omfatter begrebet onlinegrænseflade bl.a. onlinemarkedspladser, som formidler salget mellem er- hvervsdrivende og forbrugere. I relation til dette lovforslag er det udelukkende online- grænseflader, som anvendes til at markedsføre, sælge eller formidle salg af lattergas. Kommunikationsplatforme, som ligeledes omfattes af dette lovforslag, er at betragte som en underkategori til onlinegrænseflader. Disse er særligt relevante, hvor kommunikationsplatformen anvendes til at formidle kontakten og deraf følgende salg af lattergas. I § 2, nr. 6, foreslås det at definere kommunikationsplat- form som en online platform, som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at give brugerne af platformen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video. At platformen er online indebærer, at interaktion på plat- formen sker via internettet. Online platforme varierer i for- mat og antal funktioner, som er designet og vedligeholdt af en tjenesteudbyder, men de kan som regel tilgås via et websted fra både stationære og bærbare computere og via applikationer på mobile enheder, såsom tabletcomputere og smartphones. Platforme, som udbydes ved hjælp af f.eks. telefax eller telex, er ikke omfattet. Det forhold, at kommunikationsplatformen skal tilbydes af en tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af fortjene- ste, skal forstås således, at kommunikationsplatformen har et kommercielt sigte, hvilket omfatter alle aktiviteter, der er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der skal ikke nødvendigvis ske betaling fra brugeren, dvs. at en kommunikationsplatform godt kan have et kommercielt sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudbyderens virksom- hed i almindelighed ikke betegnes som kommerciel. Kom- munikationsplatformen skal sigte mod at generere en om- sætning. Det kan f.eks. være, at tjenesteudbyderen tilbyder ydelser eller produkter mod betaling til andre fysiske og juridiske personer, som ønsker at promovere sine ydelser eller produkter på kommunikationsplatformen. Denne beta- ling kan også udgøre adgang til data. Tjenesteudbydere kan f.eks. opnå fortjeneste ved at give virksomheder adgang til at købe medieplacering med annoncering og ved in-app køb m.m. Herudover kan tjenesteudbydere opnå fortjeneste ved at tilbyde sine brugere, som har adgang til kommuni- kationsplatformen uden betaling, muligheden for at tilkøbe premium-medlemsskaber for f.eks. et ugentligt, månedligt eller årligt beløb. Platformen skal tilbyde den besøgende at oprette en pro- fil og udforske andre profiler. Brugeren kan således efter registrering på platformen få adgang til at skabe sociale relationer ved at forbinde sig med andre brugere, som også har profiler på webstedet eller appen, enten gensidigt eller ved at andre brugere følger brugerprofilen. “Venne-” eller ”følger-”netværket på platformen er typisk synligt for andre brugere, og den primære sociale interaktion på platformen består af en offentlig, delvist offentlig eller privat kontinuer- lig strøm af indhold, der genereres af andre brugere eller én selv. Det bemærkes hertil, at det ikke er en forudsætning for at falde ind under definitionen af kommunikationsplatform, at brugere tilknytter sig til andre brugere. 13 Det foreslås, at forudsætningen for at blive omfattet af definitionen af en kommunikationsplatform er, at en primær funktion af platformen skal bestå i at muliggøre det for brugere at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentatio- ner med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video. Dette skal forstås bredt, således at f.eks. en tilslutning ikke nødvendigvis skal ske på skrift, men kan ske ved at trykke på en ”like”-knap på en anden brugers indhold på platformen. Brugergenereret indhold gøres typisk let tilgæn- geligt for brugerne generelt, uden at den bruger, der leverer informationen, skal foretage sig andet for at give disse per- soner adgang til den pågældende information. Kravet om primær funktion betyder, at definitionen kun omfatter den del af en given kommunikationsplatform, som opfylder dette krav. Hvis en tjenesteudbyder i tilknytning til sin kommunikationsplatform også tilbyder en separat tje- neste, hvor det f.eks. er muligt for brugerne at handle med varer eller benytte en individuel kommunikationstjeneste, er denne del ikke omfattet af loven. Det er blevet mere almindeligt, at websteder, som er genstand for meget brugertrafik, også tilbyder en interaktiv kommunikationsmulighed, som tillader registrerede brugere at interagere og dele indhold på deres websted gennem f.eks. en chatfunktion. Det er ikke hensigten, at lovforslaget skal omfatte interaktive kommunikationsmuligheder mellem bru- gere, som udgør en mindre og rent accessorisk del, der er knyttet til et websted, som primært tilbyder f.eks. journali- stisk eller redaktionelt indhold m.m. Kommentarsektionen i en onlineavis vil f.eks. udgøre en sådan accessorisk funk- tion, i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggø- relsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar. I visse tilfælde tilbyder en virksomhed f.eks. salg af produk- ter på sit websted som den primære funktion, men virksom- heden giver også brugerne adgang til at kommunikere og meningsudveksle om produkterne på webstedet gennem en interaktiv kommunikationsmulighed. Den del af webstedet, som benyttes af brugerne som en interaktiv kommunikati- onsmulighed, skal anses for en accessorisk del af webstedet, som ikke er omfattet af begrebet kommunikationsplatform. Til nr. 4 Kapitlets overskrift er ”salg og markedsføring af lattergas til forbrugere”. Det foreslås, at kapitlets overskrift fremover skal være ”Markedsføring af lattergas til forbrugere og forbud mod besiddelse”. Ændringen i overskriften foreslås som følge af, at det primære forbud i lovens § 3 omformuleres, så salg udgår og der i § 4 a foreslås at indføre forbud mod besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder. Til nr. 5 Det fremgår af den gældende § 3, stk. 1, i lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere, at det er forbudt at sælge mere end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger pr. dag. Mængdebegrænsningen blev indført ved lov nr. 800 af den 9. juni 2020 og har til formål at dæmme op for de situati- oner, hvor lattergas bliver solgt i mængder, der overstiger den mængde, som vurderes ikke at kunne rummes af legiti- me formål. Mængdebegrænsningen svarer til, at der lovligt kan sælges højst 2 små lattergaspatroner med 7-8,5 gram i hver. Det er uden betydning, om de i alt tilladte 17 gram lattergas sælges i en eller flere beholdere. Lattergas findes på markedet i andre beholdere, som indeholder mere eller mindre lattergas end små lattergaspatroner. Fælles er dog, at det er tilladt at sælge op til 17 gram, mens det er ulovligt at sælge over mængdebegrænsningen. Mængdebegrænsningen er fastsat på baggrund af en afvej- ning af, at forbrug til beruselse af blot en enkelt lattergaspa- tron efter Sundhedsstyrelsens vurdering er sundhedsskade- lig, men at det fortsat skal være muligt for forbrugere at købe lattergas til legitime formål, herunder som drivmiddel i sifoner til at lave skum af f.eks. fløde. Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere, at lattergas ikke må sælges eller markedsføres i Danmark til forbrugere under 18 år. Bestemmelsen forbyder salg og markedsføring af latter- gaspatroner til forbrugere under 18 år. Bestemmelsen tjener som en beskyttelse mod risikoen for et potentielt misbrug, som nogle unge under 18 år kan udvikle ved anvendelse af lattergas til beruselsesformål. Der findes i dag ikke et egentlig forbud mod salg og markedsføring af lattergas til beruselsesformål. Det foreslås i § 3, stk. 1, at det forbydes at markedsføre mere end 17 gram lattergas pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår som en forbruger, jf. dog stk. 2 og 3. Ændringen af bestemmelsens ordlyd foretages primært for at præcisere, at forbuddet også gælder over for personer, der fremstår som forbrugere. Denne præcisering er relevant for personer, som arbejder med kontrolmyndigheden for at kontrollere, at reglerne bliver overholdt. Ændringen foretages også for at fremrykke fuldbyrdelsen af den ulovlige gerning, så denne sker allerede ved markeds- føringen af mere end 17 gram lattergas til forbrugere eller personer, der fremstår som forbrugere. Den ulovlige gerning er derfor ikke længere betinget af, at et egentligt salg til en forbruger har fundet sted. Det betyder, at overtrædelse af forbuddet sker i det øjeblik, hvor f.eks. en webshop lægger lattergas over mængdebegrænsningen op på shoppen og der- med markedsfører til forbrugerne. Ved ”markedsføre” forstås i henhold til lovforslaget alle handlinger, der gør lattergas tilgængeligt på markedet, her- under ved at sætte til salg eller stille lattergas til rådighed for forbrugeren mod eller uden betaling. Opbevares latter- gas ”under disken”, i lagerlokalet, eller i bagagerummet på en bil, så det kun sælges ved direkte forespørgsel fra en forbruger, vil dette blive anset for tilgængeliggørelse, som omfattes af begrebet ”markedsføre”. De situationer, hvor lattergas markedsføres via internettet, på sociale medier eller via andre digitale kanaler, vil ligeledes være omfattet. Det bemærkes, at markedsføringsbegrebet ikke handler om annoncering eller reklamer. Betydningen af ordet vil 14 skulle forstås i tråd med lovgivningen om eksempelvis tobak og elektroniske cigaretter i betydningen at bringe et produkt på markedet, sætte det til salg eller på anden måde gøre det tilgængeligt for forbrugerne. Det understreges, at Sikkerhedsstyrelsens kontrol under brug af skjult identitet aldrig må anspore til ulovlige hand- linger (provokationsforbuddet). Dette er særligt aktuelt i de situationer, hvor lattergas opbevares ”under disken”, i lager- lokalet, eller i bagagerummet på en bil, så det kun sælges ved direkte forespørgsel fra en forbruger. I disse situationer må der søges bevis for markedsføringen ved eksempelvis klip fra videoovervågning, vidneudsagn fra forbruger eller den tilsynsførendes observationer. Sikkerhedsstyrelsen skal ligeledes iagttage, at provokati- onsforbuddet medfører, at der alene må købes den mindste udbudte mængde lattergas over mængdebegrænsningen, når der gennemføres kontrolkøb. Forbuddet mod at markedsføre mere end 17 gram lattergas pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår som en forbruger, gælder for erhvervsdrivende såvel som forbruge- re, som markedsfører lattergas til andre forbrugere. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Det foreslås i stk. 2, at lattergas ikke må markedsføres i Danmark til forbrugere eller personer, der fremstår som forbrugere, under 18 år. Den sproglige formulering i bestemmelsen tilpasses der- med ændringen af § 3, stk. 1. Bestemmelsen indebærer fort- sat, at enhver tilgængeliggørelse af lattergas til forbrugere under 18 år er ulovlig. Forhandleren er ansvarlig for at sikre, at en forbruger, som køber lattergas, er over 18 år. Forhandleren skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, der dokumenterer, at forbrugeren er fyldt 18 år, jf. den foreslåede § 6. Forbuddet mod at markedsføre lattergas over for forbruge- re under 18 år vil gælde for alle forhandlere, uanset om de er erhvervsdrivende eller forbrugere, som markedsfører lattergas til andre forbrugere. Det foreslås i stk. 3, at lattergas ikke må markedsføres til beruselsesformål uanset mængde. Med bestemmelsen forbydes enhver tilgængeliggørelse af lattergas til beruselsesformål. Forbuddet indføres for at beskytte forbrugerne, idet lattergas er sundhedsskadeligt at indtage selv i små mængder. Der sendes samtidig et klart signal til brugerne om, at anvendelse af lattergas til berusel- se selv i små mængder er sundhedsskadeligt og ikke accep- teres af samfundet. Lattergas fra patroner bliver typisk misbrugt ved, at det in- haleres fra gaspatronerne via en flødeskumssifon eller fra en ballon, som fyldes med gassen fra patronerne. En indikator for, at lattergassen sælges til beruselsesformål, kan være de omstændigheder, lattergassen markedsføres under. Sælges der f.eks. balloner og crackers fra samme udsalgssted, vil dette klart indikere, at lattergassen sælges til beruselsesfor- mål. En anden indikator kan være, hvilken type udsalgssted lattergassen sælges fra. Markedsføring på diskoteker, festi- valer, ungdomsklubber eller lignende steder, hvor lattergas ikke umiddelbart har et legitimt formål, vil ligeledes indike- re, at salget sker med beruselse for øje, ligesom markedsfø- ring fra en bil, der indeholder et større lager af patroner, også indikerer, at formålet er beruselse. Markedsføring fra bagagerummet eller ud af sideruden på en bil, via profiler på sociale medier eller lignende, hvor sælgeren enten kun forhandler lattergas eller lattergas sam- men med andre rusmidler, vil ligeledes indikere, at salget sker til beruselsesformål. Måden, markedsføringen af lattergassen sker på, kan lige- ledes indikere, at det sker til beruselsesformål. Eksempelvis vil mere eller mindre skjulte henvisninger til anvendelse af lattergas til beruselse i en annonce eller anden reklame kun- ne indikere, at forhandleren henvender sig særligt til forbru- gere, som ønsker at anvende lattergas til beruselsesformål. Forbuddet mod at markedsføre lattergas til beruselsesfor- mål vil gælde, uanset om der er tale om erhvervsdrivende eller forbrugere, som markedsfører lattergassen. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til nr. 6 Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere indeholder ingen regler om besiddelse af lattergas. Det foreslås i § 4 a, at lattergas ikke må besiddes på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdoms- klubber, fritidsordninger og lignende, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller har et andet anerkendelses- værdigt formål. Besiddelse på offentligt tilgængelige steder m.v. skal for- stås på samme måde som i § 1 i lov nr. 376 af 27. april 2016 om knive og blankvåben samt ordensbekendtgørelsens § 2. Ved offentligt tilgængelige steder forstås således steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, of- fentlige transportmidler, restaurationer (herunder diskoteker, værtshuse og lignende), butikker og butikscentre i åbningsti- den, forlystelsessteder og offentlige kontorer, jf. Folketings- tidende 2015-16, tillæg A, L 107 som fremsat, side 13. Forbuddet mod besiddelse af lattergas på offentligt tilgæn- gelige steder vil endvidere omfatte besiddelse i nattelivet, på festivaler og på markedspladser. Besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder m.v. skal endvidere forstås sådan, at dette ikke alene omfatter at bære lattergas fysisk, men at besiddelsen også kan omfatte besiddelse i et køretøj eller lignende, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted. Med erhvervsudøvelse menes formål, hvor lattergas an- vendes i forbindelse med udøvelse af et givent erhverv. Det kan eksempelvis være på en bar eller i et professionelt køkken. Med andet anerkendelsesværdigt formål menes de situationer, hvor lattergas anvendes på legitim vis, f.eks. som drivmiddel i en sifon, der kan lave skum. Det er dog 15 ikke afgørende, hvilket redskab der anvendes, men måden hvorpå lattergassen anvendes. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til nr. 7 Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere indeholder i § 5 et forbud mod at sælge lattergas til forbru- gere fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol eller produk- ter relateret til tobak eller elektroniske cigaretter. Det foreslås i § 5, at det forbydes at markedsføre latter- gas til forbrugere fra udsalgssteder, hvor der markedsføres alkohol, crackers, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebasere- de rygeprodukter eller elektroniske cigaretter og genopfyld- ningsbeholdere med og uden nikotin. Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at markedsføring erstatter salg. Ændringen foreslås som følge af, at det primære forbud i lovens § 3 omformuleres, således at salg udgår og erstattes af markedsføring. Det foreslås endvidere, at crackers indsættes i den foreslå- ede § 5, så det bliver forbudt at markedsføre lattergas til forbrugere fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol, crack- ers, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeproduk- ter eller elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at lattergas anven- des til legitime formål. Lattergas er ikke beregnet til direkte menneskelig indtagelse, men alene som et fødevaretilsæt- ningsstof, og Sundhedsstyrelsen advarer om, at der er en forøget risiko for iltmangel og i værste fald kvælning, hvis lattergas indtages samtidig med f.eks. alkohol, da alkohol påvirker hjernens evne til at reagere på iltmangel. Det foreslås derfor, at lattergas ikke må sælges på steder, hvor der sælges rusmidler som alkohol i form af f.eks. øl, vin eller spiritus, eller hvor der sælges crackers, som kan anvendes til at ”åbne” lattergaspatronen, så gassen kan ud- tømmes i f.eks. en ballon og herefter indtages. Det foreslås yderligere, at lattergas heller ikke må sælges samme sted som tobaksvarer (produkter, som helt eller delvist består af tobak, uanset om den er generisk modificeret samt varer, der fortrinsvist benyttes i forbindelse med tobaksrygning), tobakssurrogater (produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, som defineret i § 2, nr. 2, i lov om tobaksva- rer m.v.). Der foreslås et endvidere et forbud mod at markedsføre lattergas samme sted som elektroniske cigaretter, som defi- neret i § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. Yder- mere foreslås det forbudt at markedsføre lattergas samme sted som urtebaserede rygeprodukter (produkter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces). Endelig om- fattes også genopfyldningsbeholdere til elektroniske cigaret- ter af forbuddet, uanset om disse er med eller uden nikotin. Salg af lattergas på steder, hvor ovennævnte produkter markedsføres, kan give forbrugere et uhensigtsmæssigt ind- tryk af, at lattergas har et naturligt beruselsesformål. Forsla- get indebærer på den baggrund, at lattergas alene må sælges på steder, hvor lattergassen kan indgå som en naturlig del af produktporteføljen, hvilket eksempelvis er isenkrambutikker eller specialforretninger, som primært sælger lattergas. Markedsføring af lattergas i strid med den foreslåede § 5 sanktioneres efter den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 1. Til nr. 8 Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere indeholder ikke krav til forhandleren af lattergas om at kon- trollere, at køber handler på vegne af en virksomhed, når der sælges lattergas i mængder, som overstiger mængdebe- grænsningen. Da det imidlertid er forbudt at sælge mere end 17 gram til hver enkelt forbruger pr. dag, stilles der dermed et indirekte krav til forhandleren. Det foreslås i § 5 a, at der gives forhandleren en klar forpligtelse til at kontrollere, at denne ikke handler med en forbruger. Det foreslås derfor i stk. 1, at ved handel med lattergas, der overstiger mængdebegrænsningen i § 3, stk. 1, skal forhandleren forud for betalingstransaktionen kontrollere, at køberen er en erhvervsdrivende med gyldigt CVR-nummer. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ved han- del med lattergas over mængdebegrænsningen pålægges for- handlere et ansvar for at kontrollere, om den danske køber reelt er erhvervsdrivende. Derved afskæres forbrugere mu- ligheden for at omgå mængdebegrænsningen, ved f.eks. at foretage køb over de tilladte 17 gram pr. dag under anven- delse af falske oplysninger, herunder brug af fiktive eller vilkårlige CVR-numre. Der indføres derfor et krav til forhandleren af lattergas om, at denne, forud for at salget gennemføres, skal kontrol- lere CVR-nummeret på deres kunde. Kravet medfører ikke, at sælgeren får pligt til at kontrol- lere, om køberen har et anerkendelsesværdigt formål med købet inden for rammerne af sit erhverv. Kravet går alene på, at sælgeren vil skulle kontrollere, om det CVR-nummer, som køber oplyser, er gyldigt eller ej. At sælgere forud for betalingstransaktionen vil skulle kon- trollere, at der handles med en erhvervsdrivende med gyl- digt CVR-nummer, betyder, at når der handles i en fysisk butik, vil denne kontrol bl.a. kunne foretages ved at kon- statere, om købet foretages på et kreditkort udstedt til en erhvervsdrivende eller efter rekvisition fra en erhvervsdri- vende. Ved internethandel vil kontrollen eksempelvis kunne fore- tages ved, at der indsættes et felt i forbindelse med ordreaf- givelsen, hvor køberen skal indtaste sit CVR-nummer. For- handleren vil derefter skulle foretage et krydstjek af, om det oplyste CVR-nummer er gyldigt. Dette kan f.eks. ske ved opslag via det Centrale Virksomhedsregister. Transaktionen skal afvises, hvis køber oplyser et CVR- nummer, som ikke er gyldigt. Det foreslås i stk. 2, at forhandleren skal have en relevant procedure for kontrollen i stk. 1. Kontrollen skal dokumen- 16 teres, og dokumentation for den udførte kontrol skal opbe- vares i 2 år. Bestemmelsen skal sikre, at forhandlerne indfører relevan- te kontrolprocedurer, og at de efterfølgende kan dokumente- re, at kontrollen har fundet sted. Der vil være metodefrihed til, hvordan disse procedurer udformes, så længe forhandleren kan redegøre for relevante procedurer, og at disse er effektive til at sikre, at CVR-kon- trollen gennemføres. Proceduren kan eksempelvis bestå af en tjekliste med punkter, som ekspedienten skal udføre i forbindelse med salg af lattergas. Dokumentation og relevante procedurer hos forhandleren vil efter lovens ikrafttræden indgå i Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågning. Forhandleren skal kunne dokumente- re over for kontrolmyndigheden, at CVR-kontrollen er gen- nemført for hvert enkelt salg af lattergas over mængdebe- grænsningen. Forhandleren vælger selv formatet af doku- mentationen, så længe det kan dokumenteres, at kontrollen er foretaget. Det kan f.eks. være ved hjælp af skærmbilleder fra det Centrale Virksomhedsregister eller med en udfyldt tjekliste. Når forhandleren handler med faste kunder, vil det være tilstrækkeligt, at der foretages periodisk kontrol, som fore- tages ud fra en konkret vurdering. Som eksempel kan der efter kontrollen ved første salg kontrolleres hver 6. måned eller for hvert 10. salg til samme virksomhed for at sikre, at CVR-nummeret fortsat er gyldigt. Denne kontrol vil lige- ledes skulle dokumenteres og opbevares. Dokumentationen skal opbevares i 2 år efter hvert salg af lattergas. Knyttes dokumentationen op på en procedure, f.eks. ved henvisning til konkrete punkter i en tjekliste, omfatter opbevaringskravet tillige den procedure, som var gældende på tidspunktet for salget. Det toårige opbevaringskrav knytter sig til den strafferet- lige forældelse for de almindelige overtrædelser af lattergas- loven, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til nr. 9 Det følger af § 6 i lov om salg og markedsføring af lat- tergas til forbrugere, at forhandlere af lattergas skal drive et effektivt alderskontrolsystem ved forbrugerrettet internet- handel. Det foreslås i § 6, stk. 1, at forhandlere af lattergas skal kontrollere, at forbrugeren er fyldt 18 år, inden salget gen- nemføres. Med den foreslåede bestemmelse fastsættes et krav om, at forhandlere af lattergas skal kontrollere alderen på forbru- gere eller personer, der fremstår som en forbrugere, som ønsker at købe lattergas. Bestemmelsen skal dermed bidrage til at sikre, at forhandleren overholder forbuddet mod at sæl- ge lattergas til forbrugere eller personer, der fremstår som forbrugere, som ikke er fyldt 18 år, jf. den foreslåede § 3, stk. 2. Alderskontrollen i fysiske butikker vil skulle ske ved kon- trol af køberens billedlegitimation, eksempelvis ved, at for- handleren kræver fremvisning af gyldig legitimation. Det er væsentligt, at der er tale om billedlegitimation eller anden form for legitimation, hvor forhandleren kan verificere, at personen, som fremviser legitimationen, er den person, som forsøger at købe lattergas. Derfor vil et sygesikringsbevis ik- ke i sig selv være tilstrækkelig legitimation. Foregår handlen online, er alderskontrollen reguleret i bestemmelsens stk. 2. Det foreslås i stk. 2, at ved forbrugerrettet internethandel skal forhandlere af lattergas drive et alderskontrolsystem, som effektivt sikrer, at forbrugeren er fyldt 18 år. Alderskontrolsystemet vil derfor skulle benyttes ved han- del over internettet. Bestemmelsen indebærer et krav til for- handlerne om at sikre et system, der effektivt verificerer køberens alder. Det er således ikke tilstrækkeligt med f.eks. et pop-up vindue, der anmoder køberen om at bekræfte, at vedkommende er fyldt 18 år, som det ses på nogle hjemme- sider i dag. Der skal således ske en verificering af en købers alder, således at det sikres, at personer under 18 år ikke kan købe lattergas. Det foreslåede alderskontrolsystem er udtryk for, at myn- dighederne skal have de bedste muligheder for at håndhæve aldersgrænsen for salg af lattergas. Samtidig skal det sikres, at den rette tilgængelige løsning til et alderskontrolsystem kan implementeres hos forhandle- re af lattergas. I den henseende er det ikke hensigten, at der vil blive udviklet en central løsning, som sælgere kan benytte til alderskontrol ved salg af lattergas. Det vil således være den enkelte forhandlers ansvar at have et alderskontrolsystem, der effektivt kan anvendes til at verificere køberes alder i forbindelse med et salg til en forbruger. Som eksempel på et effektivt alderskontrolsystem kan forhandleren ved forbrugerrettet internethandel kræve en form for brugeroprettelse, hvor brugerens alder skal veri- ficeres, før et køb af lattergas kan gennemføres. Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om alderskontrollen nævnt i stk. 1 og 2, herunder om de nærmere krav til selve kontrollen, om et alderskontrolsystem, og om forhandleres pligt til at give kontrolmyndigheden oplysninger om systemets indhold og anvendelse. Bestemmelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte krav til, hvordan systemet på sikker vis kan kontrollere, at købere er over 18 år. Bemyndigelsen kan imidlertid alene anvendes til at fastsætte regler i det omfang, der er nødvendigt for at sikre, at lattergas ikke sælges til forbrugere under 18 år. Det forudsættes, at reglerne, som fastsættes i medfør af stk. 3, bliver strafbelagt i medfør af lattergaslovens § 12, stk. 6. Efter § 12, stk. 6, kan det i regler udstedt i medfør af lattergasloven fastsættes, at overtrædelse af reglerne straffes med bøde. Til nr. 10 I lattergaslovens § 7 fremgår det, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol med salg og mar- 17 kedsføring af lattergas til forbrugere, herunder om udstedel- se af forbud og påbud. Det foreslås i § 7, at formuleringen ”salg og” udgår, hvor- efter erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol med markedsføring af lattergas til forbrugere, herun- der om udstedelse af forbud og påbud. Ændringen i § 7 foreslås som følge af, at det primære forbud i lovens § 3 omformuleres, så salg udgår. Erhvervs- ministeren vil følgelig have bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kontrol med markedsføring af lattergas til forbrugere, herunder om udstedelse af forbud og påbud. Til nr. 11 I den gældende lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere findes ingen bestemmelse om refusion af kon- trolmyndighedens udlæg i forbindelse med kontrollen. Det foreslås i § 8, stk. 3, at har kontrollen nødvendiggjort en betaling, kan kontrolmyndigheden kræve udgiften refun- deret fra forhandleren. Refusionen omfatter såvel omkost- ningen til lattergassen som fragt heraf. At kontrollen har nødvendiggjort en betaling vil særligt være aktuelt ved kontroller under brug af skjult identitet, da en sådan kontrol af natur vil betyde, at myndigheden ikke kan anvende betalingskort knyttet til myndigheden. I praksis vil det betyde, at kontrolmyndigheden foretager købet uden at give sig til kende og først i den efterfølgende sagsbehand- ling afslører, at der er tale om et salg til en person, der frem- står som forbruger. Forhandleren vil herefter blive mødt af et refusionskrav til dækning af myndighedens omkostninger til køb af lattergassen plus eventuel fragt. Bestemmelsen skal tage højde for webbutikker, online- markedspladser og sociale medier, som udgør en voksende del af den samlede handel med lattergas, og som ikke har et offentligt tilgængeligt salgslokale, hvor kontrolmyndigheden kan foretage kontrollen. Bestemmelsen vil også blive bragt i anvendelse, når der foretages kontrol af webbutikker, selv om virksomheden også har en fysisk butik, da det oftest ikke er muligt at anvende samme løsning på f.eks. CVR-kontrol- len i fysiske og webbaserede butikker. Bestemmelsen vil finde anvendelse på både internetbase- ret markedsføring og markedsføring ved fysiske salgssteder og sidestiller således vilkårene for kontrol. Bestemmelsen skal desuden finde anvendelse på både etablerede virksom- heder og private, som markedsfører lattergas til forbrugere. Til nr. 12 Der findes i den gældende lattergaslov ikke bestemmelser om kommunikationsplatforme eller onlinegrænseflader. Det foreslås, at der indsættes en § 10 a, som giver kon- trolmyndigheden mulighed for at påbyde en kommunikati- onsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at mar- kedsføre lattergas til forbrugere. Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor kontrolmyn- digheden skal iagttage reglerne om partshøring, begrundelse og klagevejledning m.v. Forslaget skal ses i lyset af, at salg af lattergas til beru- selsesformål har flyttet sig markant fra primært at foregå i kiosker og på webshops til nu primært at ske via de sociale medier, hvor forbrugere sælger til andre forbrugere. For i højere grad at kunne sætte ind over for denne type salg skal bestemmelsen sikre, at kommunikationsplatforme og onlinegrænseflader, som ikke ad frivillig vej vil bidrage til at fjerne brugerprofiler, salgsopslag eller andet indhold på deres brugergrænseflader, kan påbydes at ændre eller fjerne indholdet. I den forbindelse bemærkes det, at kontrolmyn- digheden som udgangspunkt vil anmode om, at brugerpro- filer og salgsopslag m.v. fjernes frivilligt. Et påbud om at ændre eller fjerne indhold vil dermed som udgangspunkt først blive udstedt, når kontrolmyndigheden har konstateret, at en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade ikke har efterkommet en anmodning om frivilligt at fjerne det på- gældende indhold. Der henvises til de almindelige bemærk- ninger pkt. 3.4. Bestemmelsen vil kunne anvendes i situationer, hvor Sik- kerhedsstyrelsen finder eller modtager en underretning om salgsopslag eller brugerprofiler m.v., hvorfra der sælges lat- tergas til beruselsesformål. Bestemmelsen giver mulighed for at påbyde ændring eller fjernelse af alle typer af latter- gasrelateret indhold, der måtte findes på kommunikations- platformen eller onlinegrænsefladen. Terminologien, som den enkelte kommunikationsplatform eller onlinegrænsefla- de anvender, er således ikke afgørende for anvendelsen af bestemmelsen. Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at påbyde kom- munikationsplatforme eller onlinegrænseflader at foretage løbende screening af indholdet på den pågældende kom- munikationsplatform eller onlinegrænseflade. Bestemmelsen vil udelukkende kunne anvendes i konkrete tilfælde, hvor der er konstateret ulovligt indhold. Til nr. 13 Der findes ikke bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i den gældende lattergaslov. Ligesom den gældende lov ikke indeholder mulighed for at træffe afgørel- ser på området og derfor heller ikke indeholder bestemmel- ser om klageadgang, herunder afskæring af denne. Det foreslås at indsætte to nye kapitler og to nye bestem- melser efter kapitel 3. Det foreslåede kapitel 3 a indeholder forslag til en be- stemmelse vedrørende digital kommunikation. Det foreslås i stk. 1, at skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndigheden om forhold vedrørende denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen medfører, at det vil blive obligatorisk at kommunikere digitalt ved al skriftlig kommunikation med Sikkerhedsstyrelsen. Dette vil f.eks. betyde, at skriftlige henvendelser m.v. til Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget af Sikkerheds- styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end ved den fore- 18 skrevne digitale metode. Hertil skal det bemærkes, at hvis oplysninger m.v. bliver sendt til Sikkerhedsstyrelsen på an- den måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af offentlige myndigheders almindelige vejledningspligt, at Sikkerhedsstyrelsen må vejlede om reg- lerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde. Det foreslås i § 11 a, stk. 2, at kontrolmyndigheden kan undtage en borger eller erhvervsdrivende fra digital kommu- nikation, når særlige omstændigheder taler for det. Med bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 fastsættes en undtagelsesmulighed til det foreslåede stk. 1, idet kontrol- myndigheden får mulighed for at undtage en borger eller virksomhed fra at kommunikere digitalt med kontrolmyn- digheden. Undtagelsen kan anvendes, når særlige omstæn- digheder taler for det. En særlig omstændighed kan f.eks. foreligge, hvor en person med handicap har en funktions- nedsættelse af en sådan karakter, at det vurderes at være uhensigtsmæssigt at tvinge den pågældende person til at kommunikere digitalt med kontrolmyndigheden. I så fald kan myndigheden tilbyde andre kommunikationskanaler, som den pågældende borger eller erhvervsdrivende har mu- lighed for at bruge. Undtagelse er ligeledes aktuel i situatio- ner, hvor parten er undtaget fra digital post, eller hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en erhvervsdri- vende m.v. med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur. Det forhold, at en erhvervsdrivende eller borger oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den på- gældende har mistet koden til sit eID eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til undtagelse fra pligten til digital kommuni- kation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en partsrepræsentant om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne. Det foreslås i § 11 a, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. I overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, her- under § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, fastsætter det foreslåede stk. 3, at en meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Endvidere foreslås det i § 11, stk. 4, at erhvervsministe- ren kan fastsætte regler om digital kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale for- mater. På sigt kan det komme på tale at udvikle digitale løsnin- ger, herunder selvbetjeningsløsninger til brug for kommuni- kation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven. Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstem- melse med de til enhver tid gældende regler om den danske nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infra- struktur. Det foreslås at indsætte § 11 b, hvorefter kontrolmyndig- hedens afgørelser truffet efter lattergasloven eller regler fast- sat i medfør heraf ikke kan indbringes for anden administra- tiv myndighed, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen afskærer den administrative klageadgang fra kontrolmyndigheden til Erhvervsministeriets departe- ment og andre administrative myndigheder. Nødvendighe- den i at afskære klageadgangen skyldes, at der vil være tale om behandling af sager, som kræver betydelig sagkundskab, der som udgangspunkt findes hos kontrolmyndigheden. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis Erhvervsministeriets departement eller andre administrative myndigheder uden den forudsatte sagkundskab skal håndtere denne type af sa- ger. Afgørelser om påbud efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 10 a kan træffes over for kommunikations- platforme og onlinegrænseflader. Der vil derfor være tale om en tredjepart, som alene formidler det ulovlige salg ved at stille en platform eller onlinegrænseflade til rådighed. På nuværende tidspunkt løses sagerne, hvor der konstateres ulovligt salg af lattergas eller formidling af kontakt mellem køber og sælger, som udgangspunkt gennem et samarbej- de mellem kontrolmyndigheden og en tredjepart i form af en kommunikationsplatform eller onlinegrænseflade. Derud- over vil afgørelserne kunne indbringes for domstolene efter de civilretlige regler herom. Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang vedrørende afgørelser, der er truffet på baggrund af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 1 og 2. Med bestemmelsen vil der således kunne fastsættes en særlig klageadgang, der afviger fra stk. 1 om, at kontrol- myndighedens afgørelser, truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, ikke kan indbringes for anden admini- strativ myndighed. Bestemmelsen indebærer, at det vil være muligt for er- hvervsministeren at fastsætte en særlig klageadgang for for- brugere, hvis produkter tilbageholdes af told- og skattefor- valtningen, og kontrolmyndigheden efterfølgende træffer af- gørelse om, at produkterne ikke må frigives til forbrugeren. Udmøntningen af bemyndigelsen afhænger af, hvilke nær- mere regler der fastsættes efter lattergaslovens § 11, stk. 1 og 2, og ikke mindst hvornår de pågældende regler fastsæt- tes. Dette vil som anført ovenfor være betinget af, at der tilføres finansiering til told- og skatteforvaltningens bistand til kontrolmyndigheden. Til nr. 14 I § 12 i lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere findes hjemmel til at straffe visse overtrædelser af loven med bøde. Det foreslås i § 12, stk. 1, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder nr. 1-6. Straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser er i ud- 19 gangspunktet bøde, medmindre der foreligger skærpende omstændigheder, jf. § 12, stk. 2, eller højere straf er for- skyldt efter anden lovgivning. Det foreslåede udgangspunkt for bødernes størrelse over for forbrugere er beskrevet i pkt. 3.5.2 i de almindelige bemærkninger og der henvises derfor hertil. Det foreslås i § 12, nr. 1, at den, der markedsfører eller indfører lattergas i strid med §§ 3-5, kan straffes med bø- de. Bestemmelsen medfører, at det fortsat skal være strafbart at markedsføre mere end 17 gram lattergas til hver enkelt forbruger pr. dag. Det gøres med lovforslaget endvidere strafbart at markedsføre mere end 17 gram lattergas til personer, der fremstår som forbrugere. Dette skal sikre, at sager, hvor kontrolmyndigheden handler under brug af skjult identitet, kan strafforfølges. Der henvises til bemærkninger- ne til § 1, nr. 5. Overtrædelse af den foreslåede § 3, stk. 1, kan ske i fire forskellige situationer. For det første i de situationer, hvor en erhvervsdrivende markedsfører lattergas ud over mæng- debegrænsningen til en forbruger. Det bemærkes, at det ikke er et krav, at et egentligt salg er gennemført, før den ulov- lige handling er fuldbyrdet. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 5, om det fremrykkede fuldbyrdel- sesmoment. Den anden situation, som kan udgøre en overtrædelse af den foreslåede § 3, stk. 1, er, hvor en forbruger markedsfø- rer lattergas over mængdebegrænsningen til andre forbruge- re. Dette kan f.eks. ske via profiler på sociale medier, via bagagerumssalg eller salg i nattelivet. Det er ikke et krav, at markedsføringen sker som led i en økonomisk transaktion mellem køber og sælger. Gerningen vil også være fuldbyr- det, hvis en forbruger vederlagsfrit stiller lattergas til rådig- hed for en gruppe af venner i forbindelse med en fest eller lignende. Oftest vil denne type overtrædelse ske samtidig med, at den foreslåede § 3, stk. 3, også overtrædes. Den tredje og fjerde situation, der kan udgøre en overtræ- delse af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, er, hvor markedsføringen sker, som ovenfor beskrevet, men hvor kø- ber ikke er en forbruger, men en person, der fremstår som en forbruger. Situationen vil f.eks. opstå, når kontrolmyndighe- den som led i markedsovervågningen udgiver sig for at være forbruger ved at føre kontrol ved brug af skjult identitet, jf. § 10, stk. 2. Herudover videreføres det, at det er strafbart at markeds- føre lattergas til en forbruger under 18 år uanset mængde. På samme måde kriminaliseres det at markedsføre lattergas uanset mængde til forbrugere eller personer, der fremstår som forbrugere, under 18 år. Forbuddet mod at markedsføre lattergas til forbrugere el- ler personer, som fremstår som forbrugere, under 18 år, samt forbuddet mod markedsføring til beruselsesformål gælder for både erhvervsdrivende og forbrugere. Det er ikke et krav, at markedsføringen er sket som led i en økonomisk transak- tion, idet også vederlagsfri tilgængeliggørelse af lattergas til personer under 18 år, eller til beruselsesformål, vil være omfattet af bestemmelserne. Det gøres ligeledes strafbart at overtræde den gældende bestemmelse i § 4, hvorefter det er forbudt for forbrugere at indføre mere end 17 gram lattergas til Danmark pr. dag, mens det videreføres uændret, at det er strafbart for forbru- gere under 18 år at indføre lattergas uanset mængde til Dan- mark. Endelig foreslås det at videreføre, at det er strafbart at markedsføre lattergas fra udsalgssteder, hvor der sælges al- kohol, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygepro- dukter eller elektroniske cigaretter og genopfyldningsbehol- dere med og uden nikotin, efter § 5 i lattergasloven. Som konsekvens af ændringen i § 1, nr. 7, gøres det ligeledes strafbart at markedsføre lattergas sammen med crackers. Overtrædelse af § 4, stk. 1, kan ske enten ved, at latter- gassen indføres ved den fysiske landegrænse, via lufthavne, eller ved at erhververen får lattergassen tilsendt som pakke ind i Danmark. Uanset omstændighederne er det den, der indfører lattergassen, og ikke sælgeren, som er strafsubjektet for overtrædelse af denne bestemmelse. Overtrædelse af stk. 2, kan ske under samme omstændigheder som stk. 1, men hvis erhververen er under 18 år, foreligger der et forbud, som svarer til markedsføringsforbuddet i den foreslåede § 3, stk. 2. Overtrædelse af den foreslåede § 5, vil være fuldbyrdet allerede i det øjeblik, hvor lattergassen markedsføres fra samme sted, hvor der forhandles alkohol, crackers, tobaks- varer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Det er således ikke et krav, at et egentligt salg af lattergassen og f.eks. alkoholen har fundet sted til samme kunde. Fuldbyrdelsen af overtrædelsen er sket allere- de ved markedsføringen fra samme udsalgssted, uanset om produkterne reelt har været solgt til en kunde eller ej. Dette betyder også, at det vil udgøre en overtrædelse, uanset om forhandleren indfører systemer, som sikrer, at samme kunde ikke kan købe lattergas og f.eks. alkohol samtidigt. Overtrædelse af bestemmelsen vil som oftest føre til, at også den foreslåede § 3, stk. 3, om markedsføring til beru- selsesformål overtrædes. Har overtrædelse af begge bestem- melser fundet sted, straffes i sammenstød. Det foreslås i nr. 2, at det gøres strafbart at besidde latter- gas i strid med § 4 a. Overtrædelse af § 4 a vil f.eks. være fuldbyrdet i de si- tuationer, hvor forbrugere besidder lattergas på uddannelses- steder (gymnasier, folkeskoler, videregående uddannelser, erhvervsskoler eller praktikpladser m.v.), ungdomsklubber (både private og offentlige), fritidsordninger, lignende steder eller på alle offentligt tilgængelige steder, herunder også i nattelivet (på barer, diskoteker, klubber eller lignende), på festivalpladser, til koncerter, markedspladser m.v. Forbud- det vil også være overtrådt, hvis f.eks. markedsboder eller lignende på de ovennævnte steder besidder lattergas med henblik på markedsføring, undtagen hvor lattergassen besid- des som led i erhvervsudøvelsen eller til et andet anerken- delsesværdigt formål, f.eks. hvis en bar benytter skum til 20 fremstilling af drinks og derfor har en sifon med tilhørende lattergaspatroner liggende. Det foreslås i nr. 3, at det gøres strafbart ikke at leve op til kravene til kontrol i §§ 5 a eller 6, stk. 2. Overtrædelse af den foreslåede § 5 a, stk. 1, fuldbyrdes, hvis en forhandler af lattergas forhandler lattergas ud over mængdebegrænsningen på 17 gram pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår som en forbruger, og ikke forud for betalingstransaktionen foretager den lovpligtige CVR- kontrol med henblik på at sikre sig, at køberen reelt er en anden erhvervsdrivende. Overtrædelse af den foreslåede § 5 a, stk. 2, sker, hvis forhandleren ikke har lavet de relevante procedurer, som skal sikre, at kontrollen udføres – også af forhandlerens ansatte. Der ifaldes ligeledes strafansvar, hvis kontrollen ikke er udført, eller forhandleren forsømmer at opbevare dokumentationen for den udførte kontrol. Med bestemmelsen bliver det strafbart for forhandleren af lattergas ved internethandel ikke at have et effektivt alders- kontrolsystem. Det vil sige, at forhandleren kan ifalde straf ved ikke at have et alderskontrolsystem eller ved at have et alderskontrolsystem, der ikke er effektivt. Det foreslås i nr. 4, at den, der ikke kontrollerer, at forbru- geren er fyldt 18 år, jf. § 6, stk. 1, kan straffes med bøde. Dette medfører, at en forhandler af lattergas, som ikke kontrollerer forbrugerens gyldige billedlegitimation eller på anden måde sikrer sig, at forbrugeren er fyldt 18 år, kan straffes. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9. Det foreslås i nr. 5, at den, der undlader at give kontrol- myndigheden oplysninger, som kontrolmyndigheden efter § 9 kan kræve udleveret, eller afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen, kan straffes med bøde. Dermed videreføres den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 2, hvorefter det er strafbart at undlade at give kon- trolmyndigheden de oplysninger, som kontrolmyndigheden har skønnet nødvendige for kontrolmyndighedens virksom- hed. Herudover er det også strafbart, hvis den pågældende afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med den sagsbe- handling, som kontrolmyndigheden foretager. Når kontrolmyndigheden anmoder om oplysninger i hen- hold til lovens § 9, er oplysningerne af betydning for, at myndigheden kan udøve sine kontrolaktiviteter. Modtager kontrolmyndigheden ikke de krævede oplysninger, kan det hindre myndigheden i at udøve effektiv kontrol. Det er der- for nødvendigt, at tilsidesættelse af oplysningspligten kan straffes med bøde. Ligeledes er det væsentligt at kunne straffe for afgivelse af urigtige oplysninger. Oplysninger, som afgives mundtligt, f.eks. under kontrol- besøg eller telefonisk, er ligeledes omfattet af bestemmel- sen. Det betyder, at bestemmelsen går videre, end hvad der er indeholdt i straffelovens § 163 om afgivelse af urigtige skriftlige oplysninger til det offentlige. Derudover gælder det, at den foreslåede bestemmelse i § 12, nr. 4 om forbud mod afgivelse af urigtige oplysninger, i modsætning til straf- felovens § 163, fuldbyrdes allerede ved uagtsomhed. Hvis der opstår en konkret mistanke om, at den, fra hvem myndighederne kræver oplysningerne, har begået en lov- overtrædelse, der kan medføre straf, kan kontrolmyndighe- den ikke længere kræve oplysningerne udleveret, medmin- dre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilveje- bragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formode- de lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10. Sagen må i stedet overgives til politiet til nærmere efterforskning efter retsplejelovens regler. Det foreslås i nr. 6 at videreføre, at det er strafbart at und- lade at give kontrolmyndigheden adgang til erhvervsmæssi- ge lokaliteter eller transportmidler i strid med § 10, stk. 1. Det er således strafbart at undlade at give kontrolmyndig- heden adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og trans- portmidler, hvor der kan findes lattergas, som er omfattet af lattergaslovens anvendelsesområde. Strafbestemmelsen finder anvendelse, uanset at kontrol- myndigheden efterfølgende rekvirerer politiets bistand, jf. § 10, stk. 5, og på den måde skaffer sig adgang. Hvis der opstår en konkret mistanke om, at den, som er genstand for kontrolbesøget, har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikker- hedslovens § 9. Det foreslås i nr. 7, at det gøres strafbart at overtræde eller undlade at efterkomme et påbud fra kontrolmyndigheden meddelt i henhold til § 10 a. Der vil typisk være tale om påbud om fjernelse eller æn- dring af dele af indholdet på de pågældende kommunikati- onsplatforme eller onlinegrænseflader, eller om blokering af brugere, som benytter platformene eller grænsefladerne. Straffen for ikke at efterkomme kontrolmyndighedens på- bud skal være med til at sikre en høj efterlevelse på de afgørelser, som kontrolmyndigheden udsteder til de aktører, som ikke selv markedsfører lattergas, men som via deres øv- rige virke som kommunikationsplatforme eller onlinegræn- seflade stiller onlineplads til rådighed for brugerne. På den måde skal muligheden for at pålægge straf være med til at sikre, at kontrollen med markedsføring af lattergas via kommunikationsplatforme eller onlinegrænseflader også får den ønskede effekt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12. Til nr. 15 Det fremgår af lattergaslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., at straffen efter stk. 1 under skærpende omstændigheder kan stige til fængsel indtil 2 år. Det foreslås at ændre i § 12, stk. 2, 1. pkt., så alene nr. 1-3 skal kunne medføre fængselsstraf. Bestemmelsen tilpasses, så ikke overtrædelse af alle num- re i § 12, stk. 1, skal kunne medføre fængselsstraf, men alene de groveste overtrædelser. 21 Til nr. 16 Det fremgår af lattergaslovens § 12, stk. 2, nr. 5, at har en erhvervsdrivende forsøgt at omgå eller unddrage sig kon- trolmyndighedens kontrol, anses dette som en skærpende omstændighed. Det foreslås at ændre ”den erhvervsdrivende” i § 12, stk. 2, nr. 5, til ”den, der markedsfører lattergas,”. Ændringen skal ses i lyset af, at en del af den handel, der i dag foregår med lattergas til beruselsesformål, sker fra en forbruger til en anden forbruger. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at omformulere bestemmelsen, så det ikke kun er erhvervsdrivende, der kan omfattes af strafforhøjel- sen under skærpede omstændigheder. Til nr. 17 Det fremgår af lattergaslovens § 13, stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. Det foreslås i § 13, stk. 1, at ”, jf. dog stk. 2” slettes. § 13, stk. 2, omhandler erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 6. Da § 6 sættes i kraft med dette lovforslag, og § 13, stk. 2, ophæves, er henvisningen ikke længere relevant. Som en konsekvens heraf udgår henvisningen til stk. 2. Til nr. 18 Det fremgår af lattergaslovens § 13, stk. 2, at erhvervsmi- nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 6. Det foreslås, at § 13, stk. 2, ophæves. Med lovforslaget sættes § 6 i kraft. Erhvervsministerens bemyndigelse i § 13, stk. 2, til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 6 er dermed overflødig, hvorfor bestem- melsen ophæves. Til § 2 Til nr. 1 Det følger af markedsføringslovens § 37, stk. 3, at over- trædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 6a og 6 b, § 7, stk. 1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og § 19, § 20, stk. 1 og 3, og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning. Det følger af den gældende § 37, stk. 5, i markedsførings- loven, at ved udmåling af bøder efter § 37, stk. 1-3, lægges vægt på overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes omsætning. For juridiske personer fastsættes bødeniveauet efter en model, hvor de erhvervsdrivende inddeles i 8 kate- gorier efter deres størrelse målt på omsætning. Det foreslås, at der i § 37 indsættes et nyt stykke 4, der indebærer, at ved overtrædelse af § 7 og bilag I, nr. 24-31, jf. § 9, og under skærpende omstændigheder § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning. De subjektive krav for at straffe en overtrædelse af mar- kedsføringsloven er uagtsomhed eller forsæt, jf. straffelo- vens § 19, 2. pkt. Det følger af markedsføringslovens §§ 5 og 6, at en er- hvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på an- den måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennem- snitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt kor- rekte. Det følger videre, at erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. Det følger endvidere af markedsføringslovens § 7, der omhandler aggressiv handelspraksis, at en erhvervsdrivende i sin handelspraksis ikke må benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfrihed i forbindelse med et produkt. Bestemmelsen omfatter aggressive salgsmetoder som f.eks. gentagne fremsendelser af produkter, som forbrugeren ikke har bedt om, og truende eller utilbørligt sprog eller ad- færd. I nr. 24-31 i bilag 1 til den gældende markedsførings- lov er der endvidere oplistet en række former for aggressiv handelspraksis, som altid er ulovlig i medfør af lovens § 9. Fængselsstraf forudsætter, at overtrædelsen eller undladel- sen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed. Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde og af samtlige omstændighe- der i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at det anses som skærpende omstændigheder, når overtrædelsen eller undla- delsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje. En overtrædelse kan f.eks. være systematisk, hvis der er tale om et stort antal overtrædelser, eller hvis det kan påvi- ses, at meget grove overtrædelser er gennemtænkte, eller følger et på forhånd fastlagt system eller princip. Den foreslåede bestemmelse har nær sammenhæng med, at det ikke må kunne betale sig at bryde reglerne. Det skal derfor anses som en skærpende omstændighed, hvis den er- hvervsdrivende systematisk overtræder reglerne for at opnå økonomisk vinding. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til § 3 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi ho- vedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. latter- gaslovens § 14 og markedsføringslovens § 41. 22 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere, jf. lov nr. 800 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer: Lov om salg og markedsføring af lattergas til for- brugere 1. Lovens titel affattes således: »Lov om markedsføring og besiddelse af lattergas (lattergasloven)«. § 1. Loven finder anvendelse på lattergas. 2. § 1 affattes således: »§ 1. Loven finder anvendelse på markedsføring og besid- delse af lattergas.« § 2. I denne lov forstås ved: 1-2) --- 3. I § 2 indsættes som nr. 3-6: »3) Markedsføring: At gøre lattergas tilgængeligt mod el- ler uden betaling, herunder via internettet. 4) Cracker: Aggregat som anvendes til at åbne lattergaspa- troner, så gassen kan udtømmes. 5) Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, hvor der markedsføres, sælges eller formidles salg af lattergas. 6) Kommunikationsplatform: Online platform som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at muliggøre det for brugere af platformen at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder, eller video.« Kapitel 2 Salg og markedsføring af lattergas til forbrugere 4. Overskriften til kapitel 2 affattes således: »Kapitel 2 Markedsføring af lattergas til forbrugere og forbud mod besiddelse« § 3. Det er forbudt at sælge mere end 17 g lattergas til hver enkelt forbruger pr. dag, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lattergas må ikke sælges eller markedsføres i Dan- mark til forbrugere under 18 år. 5. § 3 affattes således: »§ 3. Det er forbudt at markedsføre mere end 17 gram lattergas pr. dag til en forbruger eller en person, der fremstår som en forbruger, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Lattergas må ikke markedsføres i Danmark til for- brugere eller personer, der fremstår som forbrugere, under 18 år. Stk. 3. Lattergas må ikke markedsføres til beruselsesfor- mål uanset mængde.« 6. Efter § 4 indsættes: »§ 4 a. Lattergas må ikke besiddes på offentligt tilgænge- lige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsord- ninger og lignende, medmindre det sker som led i erhvervs- udøvelse eller har et andet anerkendelsesværdigt formål.« 23 § 5. Det er forbudt at sælge lattergas til forbrugere fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol, tobaksvarer, tobaks- surrogater […] 7. § 5 affattes således: »Det er forbudt at markedsføre lattergas til forbrugere fra udsalgssteder, hvor der markedsføres alkohol, crackers, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.« 8. Efter § 5 indsættes: »§ 5 a. Ved handel med lattergas over mængdebegræns- ningen i § 3, stk. 1, skal forhandleren forud for betalings- transaktionen kontrollere, at køberen er en erhvervsdrivende med gyldigt CVR-nummer. Stk. 2. Forhandleren skal have en relevant procedure for kontrollen i stk. 1. Kontrollen skal dokumenteres og doku- mentation for den udførte kontrol skal opbevares i 2 år.« § 6. Forhandlere af lattergas skal ved forbrugerrettet inter- nethandel drive et effektivt alderskontrolsystem. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om alderskontrolsystemet nævnt i stk. 1, herunder om de nærmere krav til systemet, og om forhandleres pligt til at give kontrolmyndigheden oplysninger om systemets indhold og anvendelse. 9. § 6 affattes således: »§ 6. Forhandlere af lattergas skal kontrollere, at forbruge- ren er fyldt 18 år, inden salget gennemføres. Stk. 2. Ved forbrugerrettet internethandel skal forhandlere af lattergas drive et alderskontrolsystem, som effektivt sik- rer, at forbrugeren er fyldt 18 år. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om alderskontrollen nævnt i stk. 1 og 2, herunder om de nærmere krav til selve kontrollen, om et alderskontrolsy- stem, og om forhandleres pligt til at give kontrolmyndighe- den oplysninger om systemets indhold og anvendelse.« § 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol med salg og markedsføring af lattergas […] 10. I § 7 udgår »salg og«. § 8. --- Stk. 2. --- 11. I § 8 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Har kontrollen nødvendiggjort en betaling, kan kontrolmyndigheden kræve udgiften refunderet fra forhand- leren. Refusionen omfatter enhver omkostning forbundet med køb af lattergassen.« 12. Efter § 10 indsættes: »§ 10 a. Kontrolmyndigheden kan påbyde en kommunika- tionsplatform eller onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold eller blokere brugerprofiler, der anvendes til at mar- kedsføre lattergas til forbrugere.« 13. Efter § 11 indsættes før kapitel 4: »Kapitel 3 a Digital kommunikation § 11 a. Skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndighe- den om forhold vedrørende denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan undtage en borger eller erhvervsdrivende fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det. 24 Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale formater. Kapitel 3 b Klage § 11 b. Kontrolmyndighedens afgørelser truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klage- adgang vedrørende afgørelser, der er truffet på baggrund af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 1 og 2.« § 12. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder §§ 3, 4 eller 5 eller § 6, stk. 1, 2) undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger efter § 9, stk. 1, eller afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen, 3) undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 10, stk. 1 14. § 12, stk. 1, affattes således: »§ 12. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) markedsfører eller indfører lattergas i strid med §§ 3-5, 2) besidder lattergas i strid med § 4 a, 3) ikke opfylder betingelserne i §§ 5 a eller 6, stk. 2, 4) ikke kontrollerer, at forbrugeren er fyldt 18 år, jf. § 6, stk. 1, 5) undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger, som kontrolmyndigheden efter § 9 kan kræve udleveret, eller afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med sagsbehand- lingen, 6) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til er- hvervsmæssige lokaliteter eller transportmidler i strid med § 10, stk. 1, eller 7) overtræder eller undlader af efterkomme et påbud fra kontrolmyndigheden meddelt i henhold til § 10 a.« § 12. --- Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan under skærpende omstæn- digheder stige til fængsel indtil 2 år […] 15. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », nr. 1-3,«. 1-4) --- 5) den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddra- ge sig kontrolmyndighedens kontrol Stk. 3-7. --- 16. I § 12, stk. 2, nr. 5, ændres »den erhvervsdrivende« til: »den der markedsfører«. § 13. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtiden- de, jf. dog stk. 2. 17. I § 13, stk. 1, ophæves », jf. dog stk. 2«. § 2 II lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, foretages følgende ændring: § 37. --- 1. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: 25 Stk. 3. § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 6a og 6 b, § 7, stk. 1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og § 19, § 20, stk. 1 og 3, og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning. Stk. 4-10. --- »Stk. 4. Ved overtrædelse af § 7 og bilag I, nr. 24-31, jf. § 9, og under skærpende omstændigheder overtrædelse af § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straf- felovens § 279 eller anden lovgivning. Det anses som skær- pende omstændigheder, når overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje.« Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11. 26