Orientering om Højesterets dom vedr. administrativ fratagelse af statsborgerskab

Tilhører sager:

Aktører:


Højesterets dom af 22. marts 2023.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ifu/bilag/75/2683280.pdf

afsagt
HØJESTERETS DOM
onsdag den 22. marts 2023
Udlændinge
A
mod
Sag BS
(2. afdeling)
(advokat Christian Dahlager, beskikket)
(advokat Søren Horsbøl Jensen)
-23360/2022
- og Integrationsministeriet
-HJR
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 6. afdeling den 24. maj 2022
(BS-36662/2020-OLR).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt,
Lars Apostoli, Jørgen Steen Sørensen og Søren Højgaard Mørup.
Påstande
Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets afgørelse af 17. juni 2020 om fratagelse af hendes danske statsborger-
skab er ugyldig.
Indstævnte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, har påstået stadfæstelse.
Anbringender
A har anført navnlig, at fratagelsen af hendes danske indfødsret strider mod
proportionalitetsprincippet. Hun bestrider ikke, at hun er iransk statsborger, og
at hun derfor ikke med Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse blev
gjort statsløs. Hun bestrider heller ikke, at den handlemåde, som hun udviste
ved at rejse til Syrien og tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat, var af en
sådan alvor, at hun som udgangspunkt kunne fratages sin danske indfødsret.
Offentligt
IFU Alm.del - Bilag 75
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Hun har dog ikke deltaget i kamphandlinger eller i øvrigt deltaget i udadret-
tede aktiviteter.
Der er enighed om, at hun, inden hun udrejste af Danmark, havde en stærk til-
knytning til landet. På tidspunktet for ministeriets afgørelse udgjorde hendes
tilknytning til Danmark i første række hendes danske baggrund samt herbo-
ende forældre og søster, som hun bevarede kontakten til efter udrejsen. Hun er
født i Danmark og har haft en almindelig opvækst her i landet. Hun var 20 år
på udrejsetidspunktet, og udrejsen fandt sted efter påvirkning fra radikalise-
rede miljøer og personer i Danmark. Hendes udrejse var ikke udtryk for en de-
finitiv beslutning om at opgive sin tilværelse i Danmark, og hun havde ikke an-
søgt om eller ytret ønske om at blive løst fra sit danske statsborgerskab.
Hendes forbindelse til Iran er begrænset til, at hun som barn var på nogle få
kortvarige besøg hos moderens familie sammen med sin mor og søster. Hun
har ikke kontakt til sin mors søskende i Iran, og hendes bedsteforældre lever
ikke længere. Der er altid blevet talt dansk i hjemmet. Hun hverken taler eller
forstår farsi og har ikke kendskab til aserbajdsjansk.
Hendes mulighed for at skabe sig en tilknytning til Iran og etablere sig der er
stærkt begrænset. Iran er et autoritært teokratisk land med et dogmatisk shiais-
lamisk styre. Hun bekender sig til den sunnimuslimske trosretning, som i Iran
ikke har de samme rettigheder som shiamuslimer. Hendes børn taler ikke farsi.
Børnene havde på afgørelsestidspunktet ikke iransk statsborgerskab. Der er reel
risiko for, at børnene ikke kan få iransk statsborgerskab, da statsborgerskab til
børn af enlige kvinder kan afvises af de iranske myndigheder ud fra et sikker-
hedshensyn. Heri ligger, at familien risikerer at blive adskilt. Der er desuden in-
gen, der kan forsørge hende i Iran.
Hverken hun, hendes børn eller børnenes far har syrisk statsborgerskab, og hun
har ikke familiemæssige eller sociale bånd i Syrien, ligesom hun ikke behersker
et officielt sprog i Syrien. Hendes ophold i Syrien er ikke af en sådan karakter,
at det kan indgå i proportionalitetsbedømmelsen, jf. UfR 2023.34 H. Hun indrej-
ste uden tilladelse fra de syriske myndigheder, og hendes indrejse havde ikke
til formål at opnå et tilknytningsforhold til Syrien, herunder landets befolkning,
institutioner, samfundsforhold, arbejdsmarked, kultur, sprog og levevis. Hun
opholdt sig herefter i al-Raqqa-provinsen, der er et område i Syrien, som syriske
myndigheder i den relevante periode ikke har udøvet nogen faktisk myndighed
over, idet områderne var kontrolleret af Islamisk Stat. Hendes efterfølgende op-
hold i al-Hol-lejren og al-Roj-lejren, der kontrolleres af kurderne, kan heller ikke
føre til, at hun har fået en tilknytning til Syrien. Der er ikke praksis for at knytte
retsvirkninger til et ophold i en anden stat, når opholdet finder sted uden tilla-
delse fra landets myndigheder.
3
Det følger af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1 og 3, at risikoen for,
at den berørte vil lide overlast i hjemlandet, bør indgå i afvejningen, jf. udlæn-
dingelovens § 26, stk. 1, og Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Det
samme er forudsat i Menneskerettighedsdomstolens praksis efter artikel 8.
Efter det oplyste om Irans behandling af personer associeret med Islamisk Stat,
landets deltagelse i bekæmpelse af Islamisk Stat i Syrien, den omstændighed, at
hendes far er flygtet fra Iran, samt oplysningerne om de kritisable menneskeret-
lige forhold i Iran og den udbredte anvendelse af inhumane straffe er det nær-
liggende at antage, at hun på afgørelsestidspunktet var i en forudsigelig og reel
risiko for at lide overlast i Iran. Det må herefter være op til ministeriet at rede-
gøre for og påvise, at hun ikke var i risiko for at lide overlast i Iran. Det samme
gør sig gældende, såfremt det lægges til grund, at hun måtte have tilknytning
til Syrien.
Ministeriets afgørelse om fratagelse af statsborgerskabet indebærer endvidere,
at hun fortaber grundlovssikrede rettigheder samt adgang til at indrejse og tage
ophold i Danmark. Afgørelsen er også af disse grunde særligt indgribende. Det
er samtidig ikke sandsynligt, at hun ekstraordinært vil blive meddelt opholds-
tilladelse, som omtalt i forarbejderne.
Samlet set er ministeriets afgørelse ikke i overensstemmelse med det krav om
proportionalitet, der følger af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, og der foreligger så
afgørende hensyn, at fratagelsen af statsborgerskabet må undlades trods alvo-
ren af hendes handlemåde.
Ministeriets sagsoplysning har desuden været utilstrækkelig, og ministeriet har
ikke foretaget en afvejning af alle relevante forhold. Efter almindelige forvalt-
ningsretlige regler og Menneskerettighedskonventionens artikel 8 gælder der et
krav om en fyldestgørende, konkret og individuel sagsoplysning fra myndighe-
dernes side. De oplysninger, som ministeriet havde på afgørelsestidspunktet,
pegede på, at hun havde en meget ringe tilknytning til Iran, og ministeriet fore-
tog ikke en afvejning af spørgsmålene om, hvorvidt hun var i risiko for at lide
overlast i Iran, og om hun udgjorde en trussel for det danske samfund. De op-
lysninger, som ministeriet lagde til grund for sin afgørelse, var derfor ikke til-
strækkelige til at træffe afgørelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Herefter
må ministeriets afgørelse anses for ugyldig også som følge af en ufyldestgøren–
de sagsoplysning og manglende afvejning af alle relevante forhold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har anført navnlig, at det er ubestridt,
at A ikke er blevet statsløs som følge af Udlændinge- og Integrationsministeri-
ets afgørelse.
4
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, er det desuden en betingelse, at A har ud-
vist en handlemåde, som var til alvorlig skade for landets vitale interesser. Hun
har ved sine handlinger realiseret det objektive gerningsindhold i straffelovens
§ 114 e, 1. pkt., og denne betingelse er derfor også opfyldt, hvilket i øvrigt er
ubestridt.
Det kan lægges til grund, at hun den 30. april 2015 indrejste i Tyrkiet og herefter
frivilligt indrejste i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, at hun dér giftede sig
med en mand, som kæmpede for Islamisk Stat, og som hun havde opnået kon-
takt med inden sin udrejse fra Danmark, og at hun støttede manden i kampen
for Islamisk Stat.
Ved under disse omstændigheder at have taget ophold i kalifatet og ved samli-
vet med manden og støtten til ham har A bidraget til at opretholde og konsoli-
dere Islamisk Stats position i området, og sådanne handlinger må – som fast-
slået af Højesteret i UfR 2023.34 – anses for omfattet af straffelovens § 114 e, 1.
pkt., der omfatter enhver form for støtte til terrororganisationer eller organisati-
oner, der fremmer terrorhandlinger, selv om støtten ikke kan henføres til kon-
krete terrorhandlinger.
Ifølge forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, skal der foretages en kon-
kret proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende
sammenholdt med handlemådens grovhed, og afvejningen skal være på linje
med den proportionalitetsafvejning, der foretages ved domstolene i forbindelse
med frakendelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. I for-
arbejderne til § 8 B, stk. 1, er det anført, at den betydning, som fratagelse af ind-
fødsretten har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågæl-
dendes forhold, og at der ved denne vurdering navnlig bør lægges vægt på per-
sonens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande,
den pågældende tillige er statsborger i.
Af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, fremgår endvidere, at udlæn-
dingelovens regler om inddragelse og opnåelse af opholdstilladelse og udvis-
ning ”i et vist omfang” bør indgå i proportionalitetsafvejningen. Af det anførte
følger således, at den proportionalitetsvurdering, der skal foretages, ikke er
sammenfaldende med den proportionalitetsvurdering, der foretages i forbin-
delse med bl.a. inddragelse af opholdstilladelse og udvisning. Navnlig i en situ-
ation som den foreliggende, hvor der på afgørelsestidspunktet var gået fem år,
siden A frivilligt var udrejst fra Danmark, ville det da også savne mening at
sidestille fratagelsen af indfødsret med en udvisning.
Endelig fremgår det af forarbejderne til § 8 B, stk. 1, at der som udgangspunkt
bør ske frakendelse af dansk indfødsret i tilfælde, hvor en person dømmes for
overtrædelse af en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13,
5
og hvor der er tale om mere alvorlige forhold, hvorved forstås forhold, der
straffes med fængsel i 2 år eller derover, jf. også UfR 2023.34 H. Den betydning,
som en frakendelse har for den pågældende, kan dog tale afgørende herimod.
Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvorlige
forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene en meget ringe tilknyt-
ning til et andet land.
Den handlemåde, som A har udvist ved at rejse til Syrien og tilslutte sig Isla-
misk Stat, er af en sådan alvor, at hun som udgangspunkt kan fratages sin dan-
ske indfødsret, medmindre dette udgør et uforholdsmæssigt indgreb over for
hende. Ved vurderingen af alvoren må der lægges vægt på, at det på udrejse-
tidspunktet var almindeligt kendt, at Islamisk Stat udøvede en ekstrem brutali-
tet og stor voldsparathed med videofilmede henrettelser mv. og hørte til på den
absolut ekstreme fløj, jf. også UfR 2023.34 H. Det er ubetænkeligt at lægge til
grund, at hun var bekendt med dette.
A er født i Danmark, har sine forældre og lillesøster i Danmark og fik ved føds-
len både dansk og iransk statsborgerskab, da hendes far ud over at have dansk
indfødsret også er iransk statsborger. Hun har haft sin opvækst og skolegang i
Danmark. Moderens søskende bor fortsat i Iran, og A har sammen med sin sø-
ster og mor besøgt familien i Iran et par gange. Forældrene har stadig kontakt
til familien i Iran. Efter det oplyste taler A ikke et af de officielle sprog i Iran,
men nogle gange talte moderen aserbajdsjansk til døtrene i hjemmet. På tids-
punktet for ministeriets afgørelse havde hun således ikke en væsentlig tilknyt-
ning til Iran, men var dog ikke helt uden tilknytning til landet. Det må i den for-
bindelse lægges til grund, at hun i kraft af sin opvækst i en familie, hvor begge
forældre stammede fra Iran, havde et vist kendskab til iransk skik, kultur og le-
vevis og til aserbajdsjansk, som tales i den nordvestlige del af Iran.
Indtil hun udrejste fra Danmark den 30. april 2015, havde hun en stærk tilknyt-
ning her til landet, men på afgørelsestidspunktet havde hun ikke længere en
stærk tilknytning til Danmark. Det må herved tillægges afgørende betydning, at
hun, der på udrejsetidspunktet var 20 år, frivilligt traf beslutning om at lægge
sit liv i Danmark bag sig, fordi hun ville leve i Islamisk Stats kalifat, at hun tog
til Syrien, blev gift og angiveligt fik tre børn og levede sammen med sin mand,
som senere blev fængslet for at have kæmpet for Islamisk Stat, at hun tilsluttede
sig en terrororganisation og støttede sin mand i kampen for Islamisk Stat, og at
hun brød båndene til Danmark, herunder til sin familie i Danmark, som hun
kun havde begrænset kontakt med i form af tekstbeskeder og periodevis slet
ikke havde kontakt med.
Da ministeriet traf afgørelse, opholdt A sig i al-Hol-lejren sammen med sine to
børn, der aldrig havde været i Danmark, og det fremgår af sagen, at hendes æg-
tefælle var fængslet for at have kæmpet for Islamisk Stat. Afgørelsen medførte
6
således ikke ændringer i hendes og børnenes privat- og familieliv, men den in-
debar, at hun ikke kan bo i Danmark med sine børn, medmindre hun får en op-
holdstilladelse.
Ministeriets afgørelse er herefter i overensstemmelse med proportionalitetskra-
vet efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.
Ministeriets afgørelse er heller ikke ugyldig som følge af utilstrækkelig sagsop-
lysning. De oplysninger, som ministeriet lagde til grund for afgørelsen, var til-
strækkelige, og der var ikke usikkerhed om oplysningernes pålidelighed, der
gjorde, at det var uforsvarligt at træffe afgørelse om fratagelse af hendes ind-
fødsret. A har således ikke godtgjort, at ministeriets proportionalitetsvurdering
blev foretaget på et fejlagtigt eller utilstrækkeligt faktuelt grundlag.
Fratagelsen af As indfødsret strider desuden ikke imod Menneskerettigheds-
konventionens artikel 8. Som anført af Højesteret i UfR 2023.34 følger det af
Menneskerettighedsdomstolens praksis, at Menneskerettighedskonventionen
ikke sikrer retten til et bestemt statsborgerskab, men en vilkårlig fratagelse af
statsborgerskab kan rejse spørgsmål i forhold til konventionens artikel 8.
Ved vurderingen af konsekvenserne af en fratagelse af statsborgerskab skal det
indgå bl.a., om afgørelsen indebærer, at den pågældende bliver statsløs, om
vedkommende vil blive udvist af landet, og hvilke følger afgørelsen får for den
pågældendes daglige liv og for vedkommendes ægtefælle og børn, jf. UfR
2023.34 H. Det må endvidere tages i betragtning, om personen har forladt staten
frivilligt, og om fratagelsen er en konsekvens af den pågældendes egne valg og
handlinger, jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens afvisningskendelse af 1. fe-
bruar 2022 i sagen Johansen mod Danmark (sag nr. 27801/19), præmis 54. Dom-
stolen har også fastslået, at en person ved f.eks. at tilslutte sig Islamisk Stat for
at fremme og støtte terrorvirksomhed i høj grad må siges at have demonstreret
en manglende tilknytning til staten og dens værdier, jf. f.eks. Domstolens afvis-
ningskendelse af 22. marts 2022 i sagen Laraba mod Danmark (sag nr.
26781/19), præmis 26.
Fratagelsen af As danske indfødsret førte ikke til, at hun blev statsløs. Fratagel-
sen førte heller ikke til, at hun blev udvist her fra landet, idet hun allerede var
udrejst. Fratagelsen havde derfor heller ingen indvirkning på hendes daglige
liv, for ægtefællen, der efter det oplyste var fængslet i Syrien, eller for børnene,
der hele deres liv har opholdt sig i Syrien sammen med hende. Endelig var fra-
tagelsen af indfødsretten et resultat af hendes egne valg og egen adfærd, og ved
at tilslutte sig Islamisk Stat havde hun demonstreret en manglende tilknytning
til Danmark og landets værdier. Herefter kan konsekvenserne af afgørelsen for
A og hendes nærmeste familie ikke føre til, at hun ikke kunne fratages sin dan-
ske indfødsret.
7
Højesterets begrundelse og resultat
Denne sag angår, om Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 17.
juni 2020 om at fratage A hendes danske statsborgerskab er gyldig.
Ministeriet har ved afgørelsen lagt til grund, at A har realiseret gerningsindhol-
det i bl.a. straffelovens § 114 e, 1. pkt., og derved udvist en handlemåde, som er
til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser.
A har for Højesteret ikke bestridt, at den handlemåde, som hun har udvist ved
at rejse til Syrien og tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat, er af en så-
dan alvor, at hun som udgangspunkt kan fratages sin danske indfødsret. Hun
har imidlertid anført bl.a., at afgørelsen under de foreliggende omstændigheder
er i strid med proportionalitetsprincippet, og at det anførte udgangspunkt der-
for skal fraviges.
Ministeriets afgørelse er truffet i henhold til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Efter
bestemmelsen kan den, der har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade
for landets vitale interesser, fratages sin danske indfødsret, medmindre den på-
gældende derved bliver statsløs. Ved afgørelsen skal der ifølge forarbejderne
(Folketingstidende 2019-20, tillæg A, lovforslag nr. L 38, pkt. 2.2.2) foretages en
proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sam-
menholdt med handlemådens grovhed. Afvejningen skal være på linje med den
proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i forbindelse med
frakendelse af indfødsret efter § 8 B, stk. 1.
Af forarbejderne til § 8 B, stk. 1 (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag
nr. L 138, pkt. 4.2.5), fremgår, at der i tilfælde, hvor en person dømmes for over-
trædelse af en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, og
der er tale om mere alvorlige forhold, som udgangspunkt bør ske frakendelse af
dansk indfødsret. Den betydning, en frakendelse har for den pågældende, kan
dog tale afgørende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbin-
delse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen
eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land. Det er anført, at Dan-
mark i disse situationer bør tage ansvaret for den pågældende danske statsbor-
gers handlinger.
A er født i Danmark i 1994 af en mor med dengang iransk statsborgerskab.
Hendes far havde dobbelt statsborgerskab (dansk og iransk). Han flygtede til
Danmark i 1980’erne, og hendes mor kom til landet i 1991. A erhvervede både
dansk og iransk indfødsret ved fødslen. Hun har haft sin opvækst og skolegang
i Danmark, hvor hendes forældre og søster bor. Hun har ikke på noget tids-
punkt haft bopæl i Iran. Hun udrejste af Danmark i april 2015 og bosatte sig
derefter i Syrien i et område kontrolleret af Islamisk Stat, hvor hun opholdt sig,
8
indtil hun blev taget til fange i marts 2019, hvorefter hun har opholdt sig først i
al-Hol-lejren og siden i al-Roj-lejren.
Hun har ifølge sin mors og søsters forklaringer været på ferie i Iran et par
gange, mens hun var barn, men har ikke haft længerevarende ophold i landet.
Hun har ingen kontakt til slægtninge i Iran. Hun forstår ikke farsi, som er Irans
officielle sprog, men hendes mor har undertiden talt til hende på aserbajd-
sjansk, der tales af en del af befolkningen i Iran.
Højesteret finder på den baggrund, at A må anses for alene at have en meget
ringe tilknytning til Iran.
Højesteret finder endvidere, at der ved proportionalitetsafvejningen ikke kan
lægges vægt på den tilknytning til Syrien, som A har fået til dette land ved at
være indrejst uden tilladelse fra de syriske myndigheder og have opholdt sig
først i et område, der dengang var kontrolleret af Islamisk Stat, og efterfølgende
i al-Hol- og al-Roj-lejrene.
Som nævnt fremgår det af forarbejderne til indfødsretsloven, at der ikke bør ske
fratagelse af indfødsret, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene en me-
get ringe tilknytning til et andet land. Højesteret finder derfor, at ministeriets
afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret ikke er i overensstemmelse med det
krav om proportionalitet, der gælder efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, jf. stk.
1.
Højesteret tager herefter As påstand til følge, således at Udlændinge- og Inte-
grationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020 om fratagelse af hendes danske
statsborgerskab ophæves som ugyldig.
Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af salær til den beskikkede advokat
for landsret og Højesteret med 263.462,50 kr. inkl. moms samt udlæg afholdt af
den beskikkede advokat til rejseudgifter mv. med 34.475 kr.
THI KENDES F OR RET:
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anerkende, at ministeriets afgø-
relse af 17. juni 2020 om fratagelse af As danske statsborgerskab er ugyldig.
I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet betale 297.937,50 kr. til statskassen.
9
Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-
steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.


Orientering om dom ved Højesteret i sag om administrativ fratagelse.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ifu/bilag/75/2683279.pdf

Side 1/3
28. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 12291
Akt-id 2268297
Orientering om dom afsagt af Højesteret vedrørende administrativ fratagelse af
dansk statsborgerskab
1. Højesteret har den 22. marts 2023 afsagt dom i en sag om, hvorvidt Udlændinge-
og Integrationsministeriets afgørelse om administrativ fratagelse af dansk statsbor-
gerskab i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, var gyldig.
Højesteret har i dommen konkluderet, at Udlændinge- og Integrationsministeriets
afgørelse af 17. juni 2020 om fratagelse af dansk statsborgerskab ophæves som
ugyldig.
2. Ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og
udlændingeloven blev der indført en bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3,
hvorefter den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets
vitale interesser, af udlændinge- og integrationsministeren kan fratages sin danske
indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
3. Sagen ved Højesteret vedrører en kvinde, A, der som 20-årig i april 2015 udrejste
frivilligt af Danmark og bosatte sig i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Hun op-
holdt sig i et område kontrolleret af Islamisk Stat, indtil hun blev taget til fange i
marts 2019. Siden da har hun opholdt sig i al-Hol-lejren og senere i Roj-lejren.
A fik den 17. juni 2020 administrativt frataget sit danske statsborgerskab i medfør
af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at A tillige
er iransk statsborger og dermed ikke blev statsløs, og at A har udvist en handle-
måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, da hun – uden at have
bidraget med kamphandlinger i kalifatet – har udøvet aktiviteter, som har bidraget
med at opretholde og konsolidere Islamisk Stats position i området.
Statsadvokaten har i den anledning vurderet, at A kunne sigtes for overtrædelse af
straffelovens § 114 c (lader sig hverve til at begå terrorhandlinger), stk. 3, § 114 e
(støtte til en terrorgruppe) og § 114 j, stk. 1 (indrejse eller ophold i et område med
indrejse og opholdsforbud).
Offentligt
IFU Alm.del - Bilag 75
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderede desuden, at fratagelsen ikke ud-
gjorde et uproportionalt indgreb. Ministeriet lagde i den forbindelse vægt på alvo-
ren og karakteren af den udviste handlemåde, at A på eget initiativ forlod Danmark
for at tage ophold i et krigsområde i Syrien, samt at A stiftede familie i Syrien, og at
hensynet til familieliv og privatliv i Danmark på den baggrund ikke afgørende talte
imod fratagelse af dansk statsborgerskab.
A indbragte Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse for retten med på-
stand om, at afgørelsen var ugyldig.
Østre Landsret frifandt ved dom af 24. maj 2022 Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet for påstanden om, at afgørelsen var ugyldig.
Højesteret har ved dom af 22. marts 2023 konkluderet, at Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab skal ophæves
som ugyldig.
4. I sagen for Højesteret var det ubestridt, at A var i besiddelse af iransk statsbor-
gerskab og således ikke blev statsløs, samt at A har udvist en handlemåde, som er
til alvorlig skade for landets vitale interesser, og at A således som udgangspunkt
kunne fratages sit danske statsborgerskab.
A har imidlertid anført bl.a., at afgørelsen er i strid med proportionalitetsprincippet,
og at det anførte udgangspunkt derfor skal fraviges.
A er født i Danmark som barn af en iransk mor og en dansk-iransk far, og A erhver-
vede på baggrund heraf både dansk og iransk statsborgerskab ved fødslen. A har
haft sin opvækst og skolegang i Danmark, hvor hendes familie bor, og A taler dansk.
A har ikke på noget tidspunkt haft bopæl i Iran. A har ifølge sin mors og søsters
forklaringer været på ferie i Iran et par gange, mens hun var barn, men har ikke haft
længerevarende ophold i landet. A har ingen kontakt til slægtninge i Iran. A forstår
ikke farsi, som er Irans officielle sprog, men hendes mor har undertiden talt til
hende på aserbajdsjansk, der tales af en del af befolkningen i Iran.
I dommen finder Højesteret på den baggrund, at A må anses for alene at have en
meget ringe tilknytning til Iran.
Højesteret finder endvidere, at der ved proportionalitetsafvejningen ikke kan læg-
ges vægt på den tilknytning til Syrien, som A har fået til dette land ved at være
indrejst uden tilladelse fra de syriske myndigheder og have opholdt sig først i et
område, der dengang var kontrolleret af Islamisk Stat, og efterfølgende i al-Hol- og
Roj-lejrene.
Højesteret finder derfor, at ministeriets afgørelse om fratagelse af dansk statsbor-
gerskab ikke er i overensstemmelse med det krav om proportionalitet, der gælder
efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.
Side 3/3
5. Udlændinge- og Integrationsministeriet tager dommen til efterretning.
Der er i Udlændinge- og Integrationsministeriet truffet i alt 14 afgørelser om admi-
nistrativ fratagelse, hvoraf de to er prøvet i Højesteret. Ministeriet vil nu undersøge
de øvrige sager, hvor personer administrativt er frataget dansk statsborgerskab,
med henblik på at afdække, om Højesterets dom har betydning for disse sager.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen