Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. marts 2023
Tilhører sager:
Aktører:
AX28510
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l55/20222_l55_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. marts 2023 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om social service (Bemyndigelse til at indføre lavere medicintilskudsgrænser i 2023 m.v.) § 1 I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 8. marts 2023, som ændret ved lov nr. 907 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer: 1. I § 146 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Uanset stk. 2, nr. 3 og 4, og stk. 3, nr. 2 og 3, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler gældende i perioden fra den 3. april 2023 til og med den 31. december 2023 om udgiftsgrænsen for, hvornår tilskuddet udgør 100 pct.« 2. I § 149, stk. 1, 1. og 3. pkt., indsættes efter »§ 148«: »og efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5,«. 3. I § 158 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 146«: »og efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5«. § 2 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 41 indsættes før overskriften før § 42: »§ 41 a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 41 ses der bort fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5, i sundhedsloven.« 2. Efter § 100 indsættes i kapitel 17: »§ 100 a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 100 ses der bort fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5, i sundhedsloven.« § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. april 2023. Stk. 2. §§ 41 a og 100 a i lov om social service som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1 og 2, ophæves den 1. januar 2024. Folketinget, den 28. marts 2023 Søren Gade / Annette Lind Til lovforslag nr. L 55 Folketinget 2022-23 (2. samling) Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2302309 AX028510