UFU alm. del - svar på spm. 89 om at kommentere på, at 15.590 personer, der nægtede at betale deres misligholdte SU-gæld

Tilhører sager:

Aktører:


UFU alm. del - svar på spm. 89.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ufu/spm/89/svar/1944083/2682697.pdf

Til Folketinget – Uddannelses- og Forskningsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 89 af 28. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
28. marts 2023
J.nr. 2023 - 2270
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 89
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere på, at 15.590 personer, der nægtede at betale deres mislig-
holdte SU-gæld, automatisk har fået slettet gælden de sidste 10 år pga. forældelse? Giver
besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 40 ministeren anledning til at overveje, om reg-
lerne om forældelse, afskrivninger og debitorpleje i gældsinddrivelsesloven og forældelses-
loven bør revideres, så det fremover bliver sværere at unddrage sig sine gældsforpligtelser,
og myndighederne får flere år til at inddrive gælden?
Svar
Forældelsesfristen for misligholdt SU-gæld under inddrivelse er tre år regnet fra modta-
gelsesdatoen. Hvis det ikke har været muligt at afbryde forældelsen ved at sætte den på-
gældende skyldners SU-gæld i aktiv inddrivelsesindsats eller på anden vis inden for tre år,
vil SU-gælden således blive forældet og skulle afskrives.
Inddrivelsesområdet har siden suspenderingen af inddrivelsessystemet EFI i 2015 befun-
det sig i en genopretningssituation, hvor der blandt andet har skullet udvikles og ibrugta-
ges et nyt inddrivelsessystem, PSRM, og gennemføres oprydning i eksisterende gældspo-
ster med tvivl om retskraft og datafejl eller mistanke herom for at sikre lovlig inddrivelse.
Som led heri har Folketinget vedtaget en udskudt forældelsesfrist for gældsposter, herun-
der SU-gæld, som har været under inddrivelse siden den 19. november 2015 eller senere.
Den udskudte forældelsesfrist betyder, at disse gældsposter tidligst forældes fra og med
den 21. november 2024.
En meget betydelig andel af de seneste 10 års afskrivninger af gældsposter vedr. SU-gæld,
jf. det endelige svar på SAU alm. del spm. 40, skyldes derfor oprydningen i ældre gældsposter,
som allerede var forældet ved modtagelsen til inddrivelse eller er forældet i Gældsstyrel-
sens varetægt forud for forældelsesudskydelsen i 2015, samt den ekstraordinære afskriv-
ning af gældsposter med tvivl om retskraft og/eller datafejl, som blev gennemført i 2018
efter særskilt lovgivning, også som led i oprydningsindsatsen.
Skatteforvaltningen har som led i den politiske aftale om Nedbringelse af danskernes gæld til
det offentlige fra juni 2022 udarbejdet en langsigtet plan for opkrævnings- og inddrivelses-
området frem mod 2030. Denne skal drøftes med aftalekredsen. Planen indeholder blandt
andet en række initiativer til at rydde op i gælden til det offentlige og understøtte, at der
fremadrettet ikke sendes gæld til inddrivelse, som er fejlbehæftet eller rummer mistanke
om fejl, og hvor der skal gøres en aktiv indsats for at frikende en mistanke om fejl.
På denne baggrund har jeg ikke planer om at ændre lovgivningen, der fastsætter forældel-
sen af misligholdt SU-gæld og Gældsstyrelsens muligheder for at imødekomme en ansøg-
ning om eftergivelse, når de lovgivningsmæssige betingelser herfor er opfyldt, eller af
egen drift foretage ordinære afskrivninger ligeledes inden for de lovgivningsmæssige ram-
mer.
Afslutningsvist bemærkes, at opgørelserne i det endelige svar på SAU alm. del spm. 40,
tabel 1-4, ikke kan summeres. Der er således ikke tale om 15.590 enkeltpersoner eller
skyldnere, hvis misligholdt SU-gæld er afskrevet på grund af forældelse. Skyldnere kan
derimod optræde på tværs af flere år og kategorier.