3. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 38

    https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l38/bilag/8/2681270.pdf

    Betænkning afgivet af Indenrigsudvalget den 00. marts 2023
    3. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
    (Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR)
    [af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Socia-
    listisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
    dringsforslag nr. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren har
    stillet ændringsforslag nr. 2.
    2. Indstillinger
    <>
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Socialistisk Folkeparti
    SF’s medlemmer af udvalget bemærker, at der ved
    spørgsmål om kontrol af borgerne altid skal afvejes et hen-
    syn mellem mål og middel. Da der er en begrænset bolig-
    masse, er der i dette tilfælde tale om en proportionalitetsaf-
    vejning mellem hensynet til retten til privatliv og hensynet
    til en retvisende bopælsregistrering.
    SF konstaterer, at Dataetisk Råd i sine bemærkninger
    til lovforslaget således også har påpeget, at hensynet til et
    korrekt og retvisende CPR-register er et anerkendelsesvær-
    digt formål. SF konstaterer endvidere, at mens det fremsatte
    lovforslag omhandler terminaladgang til indkomstregisteret,
    havde udkastet til lovforslag to yderligere elementer til kon-
    trol, der vedrørte, at kommunerne skulle kunne kontakte
    arbejdsgivere og pengeinstitutter. SF finder disse forslag
    meget vidtgående og noterer, at både Dataetisk Råd, Insti-
    tut for Menneskerettigheder og Datatilsynet havde kritiske
    bemærkninger hertil. SF er derfor positive over for, at disse
    elementer ikke indgår i det fremsatte lovforslag.
    SF noterer, at Dataetisk Råd efter anmodning fra Ud-
    valget for Digitalisering og It har afgivet en supplerende
    udtalelse den 21. marts 2023, hvor rådet forholder sig til
    adgangen til indkomstregisteret. SF noterer endvidere, at
    Dataetisk Råd i udtalelsen påpeger, at oplysninger fra ind-
    komstregisteret er af en anden karakter end bankoplysnin-
    ger, herunder fordi oplysningerne er mere afgrænsede, fordi
    det vil ligge mere i tråd med den normale tradition for
    udveksling af oplysninger mellem myndigheder, og fordi
    proportionalitetsafvejningen mellem hensynet til privatlivets
    fred og hensynet til en retvisende bopælsregistrering derfor
    er en anden. SF henholder sig til rådets udtalelse.
    SF noterer i forlængelse af ovenstående, at Dataetisk Råd
    ikke var på høringslisten til udkastet til lovforslag, men at
    rådet havde fundet det nødvendigt at afgive bemærkninger
    alligevel. SF konstaterer samtidig med tilfredshed, at mini-
    steren i svaret til spørgsmål nr. 2 skriver, at Indenrigs- og
    Sundhedsministeriet fremover vil høre Dataetisk Råd over
    lovforslag med dataetiske konsekvenser, jf. Justitsministeri-
    ets brev af 12. august 2022. Justitsministeriets brev blev
    sendt efter en beretning i Retsudvalget på baggrund af be-
    slutningsforslag B 149 (folketingsåret 2021-22) stillet af
    SF. Beslutningsforslaget indeholdt også en del, der vedrørte,
    at lovforslag skal indeholde obligatoriske konsekvensvurde-
    ringer i bemærkningerne til lovforslaget med henblik på at
    identificere konsekvenserne for behandlingen af borgernes
    data. Der var desværre ikke flertal for dette element, men
    Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    L 38 - Bilag 8
    Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
    SF opfordrer kraftigt regeringen til at indarbejde disse kon-
    sekvensvurderinger i fremtidige lovforslag.
    Til sidst skal SF påpege, at SF har fremsat et ændrings-
    forslag til lovforslaget på baggrund af Datatilsynets hørings-
    svar. Ændringsforslaget ville medføre, at der indføres orga-
    nisatoriske kontroller til autorisation og styring af adgangs-
    rettigheder, således at kun relevante aktører kan tilgå per-
    sonoplysninger, der er nødvendige for den behandling af
    personoplysninger, som de skal foretage. Ministeren har af-
    vist at støtte ændringsforslaget med henvisning til at undgå
    dobbeltregulering, idet kommunerne kun vil få adgang til
    netop de relevante og nødvendige oplysninger, og idet der
    efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse allerede
    er og vil blive fastsat krav til autorisation og styring af
    adgangsrettigheder i forbindelse med den foreslåede adgang
    for kommunerne til oplysninger i indkomstregisteret. SF op-
    fordrer derfor kraftigt Indenrigs- og Sundhedsministeriet til
    at følge op på, i hvilket omfang der i kommunerne anvendes
    krav til autorisation og styring af adgangsrettigheder. Med
    disse bemærkninger kan SF støtte lovforslaget.
    <Parti/partier>
    <>
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af et mindretal (SF):
    1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 10 indsættes i det foreslåede stk. 3 som nyt punk-
    tum:
    »Kommunalbestyrelsen skal inden etablering af terminal-
    adgang til indkomstregisteret fastsætte krav til autorisation
    og styring af adgangsrettigheder, således at kun relevante
    medarbejdere kan tilgå personoplysninger, som behandles i
    den forbindelse.««
    [Pligt til at fastsætte krav til autorisation og styring af ad-
    gangsrettigheder i forbindelse med terminaladgang til ind-
    komstregisteret]
    Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af <>:
    2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 16, stk. 7, indsættes to steder efter »§ 6, stk. 9,«: »1.
    pkt.,«.«
    [Lovteknisk præcisering]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Efter § 7, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 284 af 2. marts
    2022 om et indkomstregister fastsætter skatteministeren ef-
    ter aftale med videnskabsministeren regler for behandling af
    oplysninger i indkomstregisteret og om adgang til oplysnin-
    ger i indkomstregisteret efter lovens § 7, stk. 1-4 og § 6,
    herunder:
    1) Adgangskontrol til indkomstregisteret.
    2) Adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomstregi-
    steret til rådighed, herunder i form af advis-ordninger.
    3) Overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret.
    4) Beskyttelse af oplysninger registreret i indkomstregi-
    steret eller overført herfra.
    5) Anvendelse af oplysninger i registeret.
    6) Betaling for adgang til og anvendelse af indkomstregi-
    steret.
    Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om et
    indkomstregister (bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018
    med senere ændringer). Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørel-
    sen kan myndigheder og andre indhente oplysninger fra
    indkomstregisteret via webservice opslag eller advis-ordnin-
    ger, hvis de efter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister
    har adgang hertil, og hvis de med Skatteforvaltningen har
    indgået aftale herom, jf. § 7, stk. 4, i lov om et indkomstre-
    gister. Efter § 14, stk. 3, i bekendtgørelsen skal den aftale,
    den enkelte myndighed m.v. indgår med Skatteforvaltnin-
    gen, indeholde bestemmelser om, hvilke oplysninger den
    pågældende myndighed m.v. kan få adgang til.
    Efter § 15, stk. 1, i bekendtgørelsen foregår dataudveks-
    ling mellem de myndigheder m.v., som har adgang til op-
    lysninger i indkomstregisteret, og indkomstregisteret i et
    offentligt standardformat fastsat af Skatteforvaltningen ef-
    ter aftale med Digitaliseringsstyrelsen i en kommunikations-
    løsning, der sikrer autenticitet, integritet, uafviselighed og
    fortrolighed. Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, omfatter
    sikkerhedsforskrifter og -procedurer, som opfylder kravene i
    stk. 1, dels sådanne, som fremgår af databeskyttelsesforord-
    ningen, dels sådanne, som fastlægges i forbindelse med ind-
    gåelse af aftale efter § 7, stk. 4, i lov om et indkomstregister
    mellem den pågældende myndighed m.v. og Skatteforvalt-
    ningen.
    For at få adgang til indkomstoplysningerne i indkomstre-
    gisteret skal kommunerne indgå en abonnementsaftale med
    Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Ved indgåelse af afta-
    len sikres, at kommunerne kun får adgang til netop de rele-
    vante og nødvendige oplysninger for kommunernes opgave
    med kontrol med bopælsregistreringen efter CPR-loven.
    Ved bestemmelsen foreslås det, at kommunalbestyrelsen
    inden etablering af terminaladgang til indkomstregisteret
    skal fastsætte krav til autorisation og styring af adgangsret-
    tigheder, således at kun relevante medarbejdere kan tilgå
    personoplysninger, som behandles i den forbindelse.
    Til nr. 2
    Efter den gældende bestemmelse i CPR-lovens § 16, stk.
    7, kan personer, der fra udlandet flytter til en kommune,
    hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 6, stk. 9, har over-
    ladt opgaver vedrørende registrering af indrejse til en anden
    kommunalbestyrelse, og som betjenes i et International Ci-
    tizen Service, anmelde indrejse til kommunalbestyrelsen i
    den kommune, der i medfør af § 6, stk. 9, har fået overladt
    2
    opgaver vedrørende registrering af indrejse i et International
    Citizen Service.
    I bestemmelsen henvises to steder til CPR-lovens § 6,
    stk. 9.
    Henvisningen til CPR-lovens § 6, stk. 9, vil imidlertid
    efter lovforslagets vedtagelse være upræcis, idet det ved
    lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i
    lovens § 6, stk. 9.
    Det foreslås derfor, at der efter lovforslagets nr. 4 indsæt-
    tes et nyt nummer, hvorved henvisningen til § 6, stk. 9, i
    CPR-lovens § 16, stk. 7, to steder ændres til en henvisning
    til § 6, stk. 9, 1. pkt.
    Der er alene tale om en lovteknisk præcisering.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2023 og var til
    1. behandling den 23. februar 2023. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Indenrigsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i <2> møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den
    29. juni 2021 dette udkast til Indenrigs- og Boligudvalget,
    jf. BOU alm. del – bilag 156 (folketingsåret 2020-21). Den
    8. februar 2023 sendte indenrigs- og sundhedsministeren
    høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt <7> bilag på lovfor-
    slaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <6> spørgsmål
    til indenrigs- og sunhedsministeren til skriftlig besvarelse,
    som ministeren har besvaret.
    Anne Paulin (S) Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Henrik Møller (S)
    Kasper Roug (S) Kim Aas (S) Malte Larsen (S) Heidi Bank (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V)
    Christoffer Aagaard Melson (V) Rosa Eriksen (M) Mike Villa Fonseca (M) nfmd. Dennis Flydtkjær (DD)
    Kristian Bøgsted (DD) Lars-Christian Brask (LA) Jens Meilvang (LA) Lise Bertelsen (KF) Helle Bonnesen (KF)
    Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Theresa Berg Andersen (SF) fmd. Kirsten Normann Andersen (SF)
    Sigurd Agersnap (SF) Jette Gottlieb (EL) Lotte Rod (RV) Christina Olumeko (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Moderaterne (M) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD) 14
    Liberal Alliance (LA) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 6
    Nye Borgerlige (NB) 3
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3